Syv sindet i DR Fiktion



Relaterede dokumenter
Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

Denne dagbog tilhører Max

Rapport for deltagelse i Input i Sydney

Det internationale område

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister

Selvevaluering

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

Transskription af interview Jette

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert.

Thomas Ernst - Skuespiller

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

Nyheder. TV 2/Fyn vil i løbet af 2014 lave endnu flere nyheder på vores egen kanal. Det vil også give nye muligheder for vores praktikanter.

Mini- opgave: Public service

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

MGP i Sussis klasse.

Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år.

Prædiken. 12.s.e.trin.A Mark 7,31-37 Salmer: Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n

Bilag 2: Interviewguide

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Børnehave i Changzhou, Kina

DR DIREKTE 2017 DIN HOLDNING TIL DR

Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon)

TV 2 Reklame Baunegårdsvej Hellerup Att.: Reklamejura. København den 16. marts Klage over tv-reklame for Politiken sendt på TV 2

Generalforsamling d. 23. april 2013

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

Bettina Carlsen April 2011

Analyse af fejringen af frivillighed og foreningsliv

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Virksomhedsevents med

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

DR har modtaget Radio- og tv-nævnets udtalelse om DRs public service-redegørelse for 2010.

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder

HENRIK (<- arbejdstitel) HENRIK, en homoseksuel dreng på 17 år med store kunstige briller

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

appendix Hvad er der i kassen?

Syv veje til kærligheden

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Emne: De gode gamle dage

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Manual udgivet af Projekt Arbejdsglæde

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

TV 2 Sport Jenagade København S. Att.: Adm. direktør Claus Bretton-Meyer. København den 8. januar 2008

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse

Bilag nr. 9: Interview med Zara

! " # # $ % & & ' " () * ' /

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Strategirapport for Bloggen alletidersslankekur.dk

LEDSAGEORDNINGEN GIVER DIG FRIHED MED TRYGHED

TIGER * En idé var født IVÆRKSÆTTEREN 23

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

UNGDOMSKOLLEGIETS EGEN AVIS APRIL 2012

It-sikkerhed Kommunikation&IT

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

MICHAEL CHRISTIANSEN / BESTYRELSESFORMAND MARIA RØRBYE RØNN / GENERALDIREKTØR GITTE RABØL / MEDIEDIREKTØR

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed

IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Munkebo Kulturhus Pigegruppen

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse.

Ugebrev 41 Indskolingen 2015

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

DR Medier. Sekretariat. Økonomileder. Programudvikling. Internationalt salg. Nordvision. Børn & Unge DR.DK. Radiochef P2, P3, P4 & Digitalt

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2009

Pause fra mor. Kære Henny

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

Bårehold i felten. Uddrag af noter fra observationer

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne. Kapitel 3 - Biler, cykler og

Ældredage på Gentofte Rådhus. et gratis tilbud til ældre over 65 år i Gentofte Kommune. 8. oktober. Torsdag Fredag Mandag Tirsdag

Forbered dit barn til udredning på Hejmdal

Bilag 6. Interview med Emil

Læs og lær. om Marcus og Martinus

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

VI ER RØDE VI ER HVIDE

Flygtningen (Final draft) 8.B - Henriette Hørlück Skole

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Bilag 15: Transskription af interview med Stephanie

Transkript:

Syv sindet i DR Fiktion 15. marts 2012 15:34 Torsdag formiddag blev syv medarbejdere varslet til afskedigelse i DR Fiktion. Fem organiseret af MDR, en DJ er og en LPS er. Baggrunden for stillingsnedlæggelserne er en besparelse, der blandt andet skyldes det krav, der er til DR om, at skulle udlægge en vis del af produktionen til eksterne produktionsselskaber. "Stillingsnedlæggelserne er en naturlig følge af, at DR Fiktions budget er beskåret med 40 millioner kroner i 2013 blandt andet på grund af den udlægning, som DR er pålagt gennem licensforliget, der fx betyder betyder, at serien om 1864 skal produceres eksternt," siger fiktionschef Nadia Kløvedal Reich. Søren Berg, der er formand for MDR (Medieforbundet i DR), er utilfreds med forløbet: "Jeg mener, at DR har en uetisk personalepolitik, når man vælger at fyre de fastansatte i en afdeling, hvor der nu er mere løst ansat arbejdskraft end fastansatte DRmedarbejdere," siger Søren Berg, der er formand for MDR (Medieforbundet i DR). "Når man bruger økonomien som begrundelse for fyringen, ville det give mere mening ikke at forlænge de løst ansattes kontrakter i stedet. Det vil være billigere, når mine medlemmer har afskedigelsesaftaler, der siger, de skal have løn ind til næste sommer," siger han. Han påpeger desuden at de fem medarbejdere, der står til fyring fra MDR, alle har været i DR i mange år. De har en gennemsnitsalder på omkring 60 år og en samlet anciennitet på omkring 150 år i DR. "På den baggrund overvejer vi at rejse en sag om aldersdiskrimination," siger Søren Berg. Han mener desuden, at DR Fiktion har mistet sin berettigelse som en afdeling i DR. "Jeg synes ikke, at DR Fiktion giver så meget mening mere, når flertallet af medarbejderne er timelønnet på løse kontrakter. Vi kan lige så godt gøre til til et eksternt produktionsselskab, hvor vi køber hele produktet fra, når det er færdigt," siger han. Nadia Kløvedal Reich påpeger dog, at DRs drama ikke ville være, hvor det er i dag, hvis man ikke havde en en intern afdeling til at sikre kontinuiteten, udvikle genren og udvikle talenterne. De sindede medarbejdere har nu til udgangen af måneden til at komme med indsigelser i forhold til de varslede fyringer.

DR indstiller jagten på sortseerne 12. marts 2012 09:02 Snart indleder DR en ny licenskampagnen, der handler om fællesskabet. Det er slut med at skabe skyld hos sortseerne. Når DRs nye licenskampagne bliver skudt i gang i denne uge er det en noget anderledes kampagne, end vi tidligere har set. DRinde har mødt de to mænd bag kampagnen til en snak om, hvad idéen egentlig er. "Det helt grundlæggende, da vi gik i gang med at lave kampagnen, var, at der allerede fra begyndelsen af idéudviklingen blev truffet et strategisk valg om at fortælle en positiv fællesskabshistorie. Vi vil ikke lave en sortseerkampagne. Det er rigtig vigtigt, at vi ikke bare skal lave noget, der siger, du skylder, du er en idiot, tag dig sammen," siger markedsføringsredaktør Jacob Rosendal. Det er ham og Henrik Milling fra DR Markedsføring, der sammen har udtænkt kampagnen. "Vi vil gerne lave en positiv kampagne og fortælle en historie om fællesskabet. Det, synes vi, er en federe tilgang end at slå folk oven i hovedet. Det fortæller også historien om DR, og vi brander dermed DR i langt højere grad end de tidligere licenskampagner," siger Jacob Rosendal. "Og vi fortæller jo også historien om licens, for der står jo ikke en skid i sjette mosebog om, at licens er noget, der bare eksisterer som en grundlov i universet. Det er vigtigt at forklare, at licens er en fin investering. Man behøver jo ikke have licens, man kan gøre alt muligt andet, men det er en god opfindelse," indskyder Henrik Milling. Licensen er med til at sikre DRs redaktionelle frihed og troværdigheden overfor danskerne, da DR er uafhængige af den daglige politik, og derfor har frihed til at gå magthaverne efter i sømmene, uanset hvem der tilfældigvis sidder på regeringsmagten. Samtidig er DR også uafhængige af reklameindtægter, hvorfor DR ikke er så målgruppefokuserede som de kommercielle konkurrenter, hvilket giver frihed i programlægningen. En kampagne for DR skabt af DR At det er DR selv, der står for kampagnen er også nyt i sig selv. De sidste mange licenskampagner er nemlig blevet udviklet af eksterne reklamebureauer.

"Det er noget jeg har råbt og skreget for, at vi får lov til. Jeg synes, det var ærgerligt, at det var blevet til en naturlov her i huset, at det fik vi altid bare et eller andet reklamebureau til at lave," siger Henrik Milling. I første omgang havde DR Markedsføring blot ønsket at kunne afgive et bud på en kampagne sammen med reklamebureauerne, men i sidste ende fik de opgaven selv. "Det er jo super fedt. Er du sindssyg, vi har også taget det sygeligt alvorligt, at den skal serveres på en anden måde. Den her kampagne skal have en anden krølle end noget, vi har set før," siger Henrik Milling. "Det, vi er allermest glade for og stolte over, er, at vi har fundet en måde at fortælle om licens på som, så vidt vi har kunnet finde frem til, aldrig nogen sinde er blevet fortalt før. Rigtig, rigtig mange steder kører de også sortseer-vinklen. Nogle enkelte steder, som eksempelvis Sverige, har de lavet gode kampagner, der handler om at sige tak, men det her med at forklare licens-mekanikken og forklare, hvorfor det er noget, vi er fælles om, det gør man bare ikke andre steder i verden," siger Jacob Rosendal. "Jeg har siddet og trawlet, jeg ved ikke hvor mange licenskampagner igennem fra hele verden - også fordi man jo er en amatør, hvis man ikke ser, om der er en eller anden, der har fundet på noget helt nyt - men det morsomme er, at det enten er 'tak' eller 'vi kommer og smadrer dig, dit svin'. Vi har ikke set et eksempel på, at man prøver at se licens i et lidt større perspektiv," siger Henrik Milling. Kampagnen bliver skudt i gang i uge 11, hvor der bliver udsendt breve, kørt radiospots, lavet webkampagne og vist en række kampagnefilm, hvor værter, kendte ansigter, musikere og andre personer, der afspejler DRs store udbud, medvirker. Selvom DR nu ændrer tonen i henvendelsesformen omkring licensen, ændrer det dog ikke på, at licensinspektørerne fortsat vil tage uanmeldt kontakt til sortseere ude i landet. Licens: Fokus på fællesskabet 14. marts 2012 09:57 Korte film på tv, radiospots, web og 175.000 breve. Den aktuelle licenskampagne fra DR fortæller historien om dansk public service på en ny måde. 'Licens er noget, vi giver til hinanden.' Det er sloganet i DRs nye licenskampagne, der bliver

lanceret i denne uge. Kampagnen er et opgør med de løftede pegefingres pædagogik og fortæller samtidig en positiv historie om det fællesskab, vi alle er en del af. "Langt de fleste betaler i dag deres licens. På den måde giver vi hver vores bidrag til gavn for fællesskabet. Det er den historie, som vi gerne vil fortælle," siger markedsføringschef Katrin Muth og uddyber: "Det kan godt være, at man selv er en af dem, der aldrig ser DR Mama eller lytter til P6 Beat. Men det er der jo andre, der gør. Og når man betaler sin licens, så er man med til at sikre, at der er noget for alle. Det er derfor, at vi siger, 'licens er noget, vi giver til hinanden'." Poetiske fortællinger Kampagnefilmene lanceres i denne uge på DRs tv-kanaler. Det er små poetiske fortællinger, hvor man fx kan møde en ung pige, der 'får' værten Emil Thorup fra DR Mama. Hun giver DRs Symfoniorkester videre til en ung boghandler, der igen giver kriminalkommissær Barnaby videre. Også på DRs radiokanaler kan man møde kampagnen. Det sker i form af korte musikeksempler - noget musik man måske godt kan lide, og andet man måske er knap så vild med. Pointen er, at vi alle er med til at finansiere DRs mange tilbud. Ikke-licensbetalere får breve En anden del af licenskampagnen består af breve, der sendes ud til de omkring 175.000 personer, der er registrerede som ikke-licensbetalere. "Vi har god erfaring med at sende breve ud til dem, der er registrerede som ikkelicensbetalere. Ofte er der nemlig tale om en forglemmelse for eksempel i forbindelse med flytning eller andet. Og her er brevet en venlig påmindelse om, at man skal huske licensen," siger kampagneleder i DR Licens og Programservice, Lotte Boas. Licens-Lars, Otto Leisner og en mast pejlevogn 14. marts 2012 15:55 DR går i dag i luften med en ny licenskampagne. DRinde har sammen med Knud Ørsted kastet et blik tilbage på tidligere kampagner. Tidligere arrangementschef i DR, Knud Ørsted, havde i mange år kommandoen over DRs licenskontor, og var bl.a. manden bag de berømte og berygtede pejlevogne, som huserede på de danske villaveje fra 1969 til 1990, og skræmte de danske sortseere af sted til

postkontoret. Pejlevognen blev i sin levetid suppleret af årlige licenskampagner, som skulle få folk til frivilligt at tilmelde sig licens, i stedet for at sidde bag nedrullede gardiner og frygte besøg af pejlevogne og licensinspektører. Nogle husker måske kampagnen med Ulf Pilgaard som diabolsk licensinspektør, eller Licens-Lars som utrætteligt jagtede plankeværkslyttere og sortseere. Andre husker måske ikke helt så langt tilbage, men så kan det være, at sætningen Kan du se pointen? Eller skal jeg stave det for dig? lyder bekendt. Under alle omstændigheder kan de fleste nok komme i tanke om mindst en licenskampagne, som har brændt sig fast i erindringen. Otto Leisner i livsfare Knud Ørsted har i sin tid på Licenskontoret været med til at planlægge rigtig mange licenskampagner, men mindes specielt én kampagne, som, udover at indbringe flere licenskroner, også skaffede DR plads på flere af landets avisforsider dog af lidt andre årsager end forventet. Vi lavede et tv-show i Herning i 1987, hvor vi bortloddede den første bil overhovedet nogensinde i fjernsynet. Vi havde et tipvognstog, som blev kørt ind over scenen, og som de 1,8 mio lodsedler, vi havde fået retur, lå i. Vi troede, at sedlerne ville komme ned ligesom konfettien til X-Faktor. Det gjorde de ikke. De kom ned i bundter. Bum! Lige ved siden af Otto Leisner, så hans liv var i fare i forbindelse med en licenskampagne, siger Knud Ørsted med et grin, og fortsætter: Der skete så også yderligere det, at nr. 2 kom ud to gange under lodtrækningen. Og det går jo ikke på direkte tv. Så der kom jeg på forsiden af Ekstrabladet. Licenssmæk af forbrugerombudsmanden Det var ikke første gang en licenskampagne havde fået danskerne op af stolene og aviserne til at rydde spalteplads. Licenssmækket fra 1976, som DR lavede i samarbejde med Bjørvig Reklame, skabte så meget røre, at den medførte påbud fra forbrugerombudsmanden om, at alle licenskampagner for fremtiden skulle godkendes af ham, inden de blev lanceret. DR havde i forbindelse med kampagnen udsendt breve til samtlige husstande i Danmark grønne breve til dem, som allerede betalte licens, og røde breve til dem, som ikke stod opført i DR s licensregistre. Den indirekte beskyldning, som lå i det røde brev, blev ikke just modtaget med velvilje af danskerne. Det vendte i aviserne for fuld knald. Danskerne troede, at vi ikke var rigtig kloge på Licenskontoret, fortæller Knud Ørsted. Til gengæld skaffede kampagnen DR 52 millioner licenskroner en pæn fortjeneste taget i betragtning, at den havde kostet 3 millioner at lave. Udstillede mast pejlevogn Det er nu ikke kun skræmmemetoden, som har været i brug i årenes løb. Der har også været nogle hyggelige kampagner, som Knud Ørsted kalder det. På et tidspunkt maste vi en pejlevogn, og sendte Axel Strøbye som pejlemand ud til ophugningen med den. Aldrig har jeg oplevet så mange opringninger fra alle mulige, der gerne ville købe den maste bil. Som spurgte, om der ikke bare var en kofanger tilbage,

eller et rat eller et eller andet. Men den var blevet lavet om til en klods, som vi udstillede i TV-Byens forhal, fortæller Knud Ørsted. Licens er fra alle til alle Når DR i dag skyder sin nye licenskampagne i gang, er der heller ingen løftede pegefingre eller trusler om alverdens ulykker til dem, der ikke betaler licens. I stedet handler den nye kampagne om, at DR er noget, vi giver hinanden. Med kampagnen tager DR en ny vinkel på licens som noget positivt. Vil man (gen)se nogle af de tidligere licenskampagner, eller andre metoder som DR har taget i brug i jagten på sortseerne, har DR Arkiv og Research gravet dybt i DR s arkiver, og lavet en ny Research-pakke om DR-licens med radio- og tv-materiale fra 1940 erne og frem til i dag. Overenskomst 2012: Vil ikke forsvinde i mængden 13. marts 2012 08:43 René Hellensten er formand for omkring 20 medlemmer af LPS og skal for første gang forhandle overenskomst med DR. I marts 2011 blev René Hellensten valgt som formand og tillidsrepræsentant for LPS en fagforening, der hører under 3F-fællesskabet. Det var umiddelbart efter, at halvdelen af klubbens medlemmer var blevet outsourcet i forbindelse med at Coor overtog store dele af servicearbejdet i DR. Det der er tilbage er stort set det som ikke er indeholdt i bogstaverne L (for lager) P (for post) og S (for service), men en lang række andre assisterende funktioner rundt omkring i DR, siger han med henvisning til LPS-kollegerne i fx TV International og produktionssupport i Aarhus. Selv arbejder han som driftsassistent med kulturarvsprojektet i Bånd og Film, hvor han er med til at digitalisere og bevare for eftertiden, hvad der skal gemmes fra DR s massive arkiver. Et projekt, der løber til ultimo 2014. To forskellige virksomheder Selv om medlemstallet kan tælles på ganske få hænder, mener René Hellensten, at det giver god mening at fastholde et fagligt fællesskab i DR. Jeg synes det er utroligt vigtigt, at man har den faglige samdrægtighed, der ligger i at man opretholder et sammenhold med kollegerne. Det er nemmere for mig at være i dialog

med medlemmerne, når vi er organiseret på den her måde, end det ville være hvis vi var en del af en større organisation, hvor vi ganske vist ville have et større fagligt forum, men til gengæld ville vi risikere at forsvinde i mængden som faglig klub omkring lige netop vores opgaver, siger han. Blandt andet derfor er der heller ikke noget formaliseret samarbejde med de tidligere LPS-kolleger, der nu arbejder for Coor. Det er to forskellige virksomheder og derfor skal vi ikke blande os i hinandens arbejde i klubberne. Derimod ser jeg gerne, at vi kan fastholde nogle gode sociale relationer, siger han. Definerer egen rolle René Hellensten har været ansat i DR siden 1998 efter at have arbejdet i adskillige år som teatertekniker på fx Nørrebros Teater og Hvidovre Egnsteater. Det er første gang han har påtaget sig opgaven som tillidsrepræsentant, men det at være organiseret ligger ham meget på sinde. Jeg skal i høj grad selv definere mine arbejdsopgaver som tillidsrepræsentant, og min rolle som formand skal jeg langt hen ad vejen selv opfinde. Det bliver hvad jeg selv lægger i det, men det er min erfaring, at tingene nemmere bliver gennemført, når man er flere om det og arbejder i enighed uanset om det er i beboerforeninger, som spejder eller som her fagligt aktiv, siger han. René Hellensten læser Børsen, kalder sig selv et udpræget familiemenneske, der interesser sig for madlavning og har en udsøgt dynamisk whiskysamling. Sidst i marts skal René så for første gang deltage i den tre mand store LPS-forhandlingsdelegation, når de skal mødes med DR til overenskomstforhandlingerne. Tre ting står særligt højt på hans ønskeseddel: kompetenceudvikling, sikkerhed på arbejdspladsen og tryghed i ansættelsen. Og så er der lønnen, naturligvis. "Når ledelsen ønsker topperformance skal en gensidigt indgået overenskomstaftale selvfølgelig afspejle de præmisser og vilkår der står mål med det," siger han. DJ og AC arbejder tættere sammen 14. marts 2012 08:32 En ny samarbejdsaftale mellem de to største fagforbund i DR - Dansk Journalistforbund med små 900 medlemmer og Akademikernes Centralorganisation, der tæller ca. 450 medlemmer - kan være med til at sikre, at løn- og arbejdsvilkår for de to grupper bliver

helt ens. Det er i hvert fald de to organisationers mål at arbejde frem mod en fælles overenskomst med DR, fremgår det af aftalen, der er underskrevet af Ingrid Stage fra Dansk Magisterforening og Mogens Blicher Bjerregård fra Journalistforbundet. Mens Dansk Journalistforbund organiserer sine medlemmer i forhold til det jobmæssige indhold, er AC-overenskomsten baseret på den uddannelsesmæssige baggrund, som den ansatte bringer med sig. Universitetsuddannede er dermed blevet placeret på ACoverenskomsten også når der var tale om en journalistisk uddannelse. Forskellene i overenskomster har gennem årene givet anledning til frustrationer, når kolleger med stort set samme funktion og arbejdsopgaver skulle arbejde efter forskellige regelsæt. Det gælder især den ene del af AC-medlemmerne, der er omfattet af overenskomsten for programmedarbejdere. Med årene er vilkårene blevet mere ens, men der er dog fortsat forskelle med hensyn til løn, ferie og sabbat. Så de to lokale organisationsledere Anne Serlev og Katja Sønder Tuxen er glade for, at den nye aftale viser vej mod at udrydde de sidste knaster i samarbejdet. Det er rigtig godt, at vi er nået her til, siger Anne Serlev. Vi ser det som et første skridt i retning af en fælles overenskomst, der ligger fint i forlængelse af det samarbejde vi jo allerede har, når det drejer sig om overenskomstforhandlingerne. Katja Sønder Tuxen glæder sig over, at der nu er indgået en aftale. Som formand har det været en mærkesag for hende at sikre, at kolleger som arbejder sammen også har de samme vilkår. Jeg ville gerne have haft, at vi allerede kunne have arbejdet sammen om denne overenskomst. Men det tager tid at få alle til at bakke op om det tætte samarbejde, og vi er godt på vej, siger hun. Ud over de overenskomstmæssige forhold er de to organisationer blandt andet også enedes om at arbejde sammen om politiske tiltag i forhold til freelancernes vilkår og brugen af ulønnede universitetspraktikanter samt den fremtidige organisering af kandidater fra den nyeste uddannelse indenfor området, cand. public. "Jeg køber mit eget udstyr" 16. marts 2012 08:46

Journalist og vært på 'Orientering Weekend' Jón Kaldan er så utilfreds med DRs computer- og radioudstyr, at han har købt sit eget. "Det udstyr, som DR stiller til rådighed, er ikke tilstrækkeligt. Det er svært at få en bærbar computer, når jeg skal ud og rejse, og når jeg endelig får en, så er den temmelig ubrugelig. Det er en bærbar af så dårlig kvalitet at i det øjeblik, man arbejder med redigering i Dalet og har et eller to browservinduer åbne, så går den simpelthen ned eller bliver langsom," siger Jón Kaldan. På grund af problemer med stabiliteten, kvaliteten og tilgængeligheden af udstyr har han brugt omkring 25.000 kroner af egen lomme på at købe egne arbejdsredskaber, der tæller en Macbook Pro, redigeringsprogrammet Hindenburg, et sæt hovedtelefoner, en digital lydoptager, et stativ, en studiemikrofon, højttalere og et kamera. Jón Kaldan med det udstyr, han har købt. Foto: Bjarne Bergius Hermansen. "Problemet er, at en stor organisation som DR helst vil have noget, som alle kan bruge til alting. Men så snart man skal have en eller anden standard, så bliver det meget hurtigt den laveste fællesnævner. Der er ingen mulighed for at tage nogle individuelle hensyn. Derfor har jeg taget konsekvensen og brugt mine egne penge på det, men selvfølgelig synes jeg, det er urimeligt," siger Jón Kaldan. Afdelingschef i DR Nyheder Betina Bendix forsvarer valget af systemer, der kan løse mange opgaver på én gang. "Vi er nødt til at købe udstyr, der kan bruges til mange forskellige produktioner. Til radio er vores hovedværktøj Dalet. Det skal kunne bruges som et afviklingsredskab, til at lave hurtige nyhedsindslag til radioavisen og til at lave længere indslag til 'Orientering'. Man kunne selvfølgelig godt ønske sig, at man havde udstyr til lige præcis det, man skal lave. Men så ville vi have en situation, hvor vi skulle uddanne medarbejderne, hver gang de skal arbejde en dag et andet sted. Det er nødt til at være det samme udstyr, vi bruger. Det er det mest praktiske," forklarer hun. Frihed i afdelingerne Jón Kaldan ønsker, at han havde større indflydelse på valget af systemer. "Jeg ved ikke, hvem der har indkøbspolitikken i DR, men jeg er i hvert fald aldrig blevet spurgt om, hvad jeg kunne tænke mig. Det undrer mig, for jeg er en af dem, der bruger

rigtig meget lyd i mine indslag og en af dem, der arbejder radiofonisk, og jeg har altid undret mig over, hvem det er, der bestemmer, hvilket værktøj jeg har," siger Jón Kaldan. Der burde være større frihed for valg af arbejdsredskaber i de enkelte afdelinger, mener Jón Kaldan. "Jeg synes, at der i afdelingerne skal være mulighed for at tilgodese særlige behov. At man faktisk tager stilling til, hvordan vi laver det bedst mulige arbejde, og hvad der er det bedst mulige udstyr til det," siger han. Den slags frihed er dog ikke mulig, mener Betina Bendix. "Nej, da der skal være service på alle vores systemer, kan vores teknologiske afdeling ikke gå ind og supportere så mange forskellige systemer, som vi har afdelinger i DR. Desuden skifter medarbejderne på eksempelvis 'Orientering' rundt hele tiden. Hvis en medarbejder kom og kun kunne ét system, så skulle der først en oplæring til, og det ville være endnu et element, der vil gøre det svært at flytte afdeling på kort sigt. Hvis man har en god historie, så laver man den der, hvor det giver mening. Så er det smart, at man kender systemet der, hvor man kommer hen," siger hun. Samtidig slår Betina Bendix dog fast, at det er i orden, hvis medarbejdere vælger at købe eget udstyr. "At Jón vælger at købe sit eget udstyr er naturligvis i orden, men han får ikke support på det. Man må arbejde med lige det, man vil. Vi stiller de arbejdsredskaber til rådighed, der er besluttet som en standard i DR. Hvis folk vil have et andet arbejdsredskab, er de velkomne til selv at købe det og bruge det i det omfang, de kan i forhold til vores andre systemer," siger hun. Spild af tid Jón Kaldan mener, at DR spilder arbejdstimer på udstyr, der ikke fungerer optimalt. "DR taber i hvert fald ved ustandseligt at betale for, at jeg går rundt og spilder tid og kræfter på at få udstyr til at fungere," siger han. Men er du ikke med til at bevare problemet for andre, når du løser det ved at købe dit eget udstyr. Nu har DR jo ikke et problem med dig, da du nu godt kan lave dine udsendelser på trods af problemerne? "Det har du fuldstændig ret i, men det er altid det dilemma, man står i. Nu er jeg vært på mit eget program, og jeg kan jo ikke meddele lytterne, at jeg desværre ikke har kunnet lave programmet på grund af problemer med DR-udstyr. Et eller andet sted er det selvforstærkende, at vi alligevel altid sørger for, at tingene kommer ud," siger Jón Kaldan.

TM kommer tættere på områderne 13. marts 2012 10:26 Etableringen af en partnerstruktur i TM (Teknologi og Medieservice) skal sikre tættere samspil med de enkelte områder og hurtigere proces, når behov for nye teknologiske løsninger opstår. Hvert direktørområde har i februar fået tildelt én eller flere dedikerede teknologipartnere, som fremover vil være deres faste indgang til TM. Teknologipartnerne skal hjælpe med at afdække afdelingernes behov, når der er brug for nye teknologiske løsninger, og sørge for en hurtig kvalificering af de behov og ønsker, der indgives. Dørene til den sorte boks slås op I efteråret 2011 var TM ude at tale med 25-30 personer (produktionschefer, redaktionschefer, teknikchefer underdirektører m.m.) rundt omkring i organisationen for at høre, hvordan området opleves af resten af huset, og hvad der kunne forbedres. Det er blandt andet som konsekvens af de ting, de her lærte, at en tydeligere indgang til TM nu etableres. Vores rundspørge viste os, at TM af flere er blevet opfattet som en sort boks, som det var rigtig svært at få adgang til eller finde rundt i. Mange af dem der ikke havde haft et samarbejde med TM før, vidste ikke, hvor de skulle henvende sig for at få sparring og indgive deres ønsker om forbedringer og nye projekter. Med den nye partnerstruktur ønsker vi at slå dørene op og skabe et tættere samarbejde med de enkelte områder, så vi bliver bedre til at få afdækket de behov der findes og gøre vores ekspertise tilgængelig, fortæller Henriette Frandsen, stabschef i TM. Teknologipartnerne vil være synlige ude i afdelingerne og oparbejde ekspertise inden for de respektive områder, så de kan blive gode til at afdække nye teknologiske behov sammen med områdernes teknologiansvarlige. Da der er stor forskel på behovene i de enkelte afdelinger, er det også forskelligt, hvor mange TM-partnere der tilknyttes hvert direktørområde. Eksempelvis har DR Medier fire TM-partnere, mens GD kun har to. Hurtigere proces og grundigere eftersyn Teknologipartnerne har også en funktion i forhold til at sikre opfølgning på de indgivne behov og ønsker fra afdelingerne. Når et behov er indgivet, vil en kvalificeringsgruppe i Teknologisk Udvikling, give oplægget et 360-graders eftersyn, for at kvalificere det yderligere, før det sendes videre i systemet. Allerede inden for en uge vil teknologipartneren vende tilbage til den teknologiansvarlige i området med den første status fra kvalificeringsgruppen på, hvad der sker med projektet, og hvornår man kan forvente yderligere svar på, om og hvornår det igangsættes. Det er vigtigt for afdelingerne at kunne følge med i, hvad der sker med de projekter, der

har relevans for dem. Den nye struktur med kvalificeringsgrupperne vil give en hurtigere tilbagemelding, og derudover kan man på det nye DRinde site hele tiden følge med i, hvilke projekter der er igangsat, og hvad status er på dem. Resultatet er, at man som medarbejder i områderne gerne skulle føle, at processen bliver både hurtigere og mere åben, samtidig med at projekterne bliver bedre kvalificeret, siger Henriette Frandsen. TM-partnerne vil løbende mødes indbyrdes og tale om de udfordringer, de oplever som følge af den nye struktur samt lære af hinandens erfaringer og tilegne sig ny viden, når der er behov for at styrke nogle kompetencer. "Teknologipartneren er et tilbud, det er ikke en 'gate', så alt det gode samarbejde, der i øvrigt er mellem TM og resten af huset, skal naturligvis fortsætte," siger Henriette Frandsen. Dr.dk går open source 16. marts 2012 13:28 Fremtidens dr.dk skal bygges på open source. Det står fast, efter at DR i dag har indgået aftale om et nyt web-cms ved navn Drupal. Mange medarbejdere har længe sukket efter et nyt CMS til at udvikle og administrere web-sider i DR. Med et system baseret på open source, vil DR sikre et web-site, der er fleksibelt og kan følge med den hurtige udvikling i medieverdenen og brugernes behov. DR er som alle andre medier udfordret af en hastig teknologisk udvikling, som brugerne lynhurtig tager til sig. Ved at vælge et åbent system, som en lang række udviklere i hele verden bidrager til og drager nytte af, vil vi hurtigere og mere fleksibelt, i samarbejde med verden omkring os, kunne udvikle dr.dk til gavn for brugerne. Samtidig er det en del af vores public service-kontrakt, at vi i videst muligt omfang skal benytte åbne standarder, og med det nye system tager vi et kæmpestort skridt i den retning, siger Michael Arreboe, der er kanalchef for dr.dk. Drupal anvendes i dag af en lang række medievirksomheder i Danmark og udlandet bl.a. TV2, Berlingske Media, Washington Post og The Economist. Det at Drupal er udviklet som open source, hvor programkoden er åbent tilgængelig, betyder, at brugerne har lov til at udvikle videre på systemet. Udviklere over hele verden gør derfor deres løsninger frit tilgængelige, og det giver adgang til en stor base af funktioner og muligheder, som DR nu kan bidrage til og drage nytte af.

Første område vælges Maj 2012 DR har en meget stor mængde web-sider liggende på det gamle system, Microsoft WebCMS, som skal flyttes til den nye platform. Det er noget, der kommer til at tage tid, og frem til 2014 vil DR derfor have to sideløbende systemer, således at nogle sider ligger på det gamle CMS, mens andre ligger på det nye. Til maj besluttes det, hvilket område, der bliver det første, der overflyttes til det nye CMS. Det første område, vi flytter over til den nye platform, vil fungere som en form for pilotprojekt, så det er vigtigt, at det bliver en afdeling, der er indstillet på at prøve nogle ting af og sandsynligvis også komme til at opleve fejl og ændringer undervejs. Man vil samtidig blive vigtige sparringspartnere i udviklingsarbejdet, og det er vores mål hele vejen igennem implementeringsprocessen at sikre et tæt samarbejde mellem TM og områderne, så dem der skal bruge systemet i det daglige, får mest muligt indflydelse på det, siger Jens Wibe, der er systemmanager i TM og vil fungere som forretningsprojektleder og repræsentere brugerne i projektet. For at inddrage områderne mest muligt, er der i styregruppen for projektet deltagelse af en person fra hvert indholdsområde. Det bliver konsulentfirmaet Peytz & Co., der skal stå for leverancen og implementeringen af det nye CMS til DR. Projektet forventes endeligt afsluttet ultimo 2014. Hun har fået P3 at smage 14. marts 2012 12:50 Signe Vadgaard har netop afløst Le Gammeltoft som vært på det musikjournalistiske eftermiddagsprogram Smag på P3, der bliver sendt mandag-fredag. Trods sine 28 år har hun allerede otte års erfaring med at lave radio. Signe Vadgaard, 28, er netop startet i DR, hvor hun sammen med Nicholas Kawamura er vært på det musikjournalistiske eftermiddagsprogram Smag på P3 mandag til fredag fra 12.05-14.00. Hun stammer fra Fyn, hvor hun startede med at læse medievidenskab på universitet, men hurtigt kom til at lave studenterradio. Og siden har hun arbejdet på Mix FM i Odense, Skala FM i Kolding og senest Radio100 i København. Trods dine 28 år har du allerede otte års erfaring med at lave live-radio. Hvordan kom du ind i radioverdenen? Da jeg var yngre, var film min helt store passion, og jeg ville også gerne lave dem selv. Det

var også én af grundene til, at jeg begyndte at læse medievidenskab på Syddansk Universitet. Men jeg kom væk fra den tanke igen, da jeg kom til at lave Odense Studenterradio to timer om ugen hver torsdag. Det var et sted, hvor vi selv tog den musik med, vi gerne ville spille, og jeg tvivler på, at vi havde mange lyttere. Men det førte i hvert fald til, at jeg fik en fuldtidsstilling på Mix FM i Odense, hvor jeg stod op klokken fire for at lave morgenradio. Fra Mix FM kom jeg videre til Radio 3 og herefter Skala FM i Kolding, og sidst har jeg været fire år på Radio 100, hvor jeg både var med til at lave schedulere (lave playlister, red.) for Radio 100 og Radio Soft, og senere også blandt andet blev morgenvært. Når jeg tænker mig om, er det måske ikke så sært, at jeg er blevet radiovært. Allerede som lille Signe sad jeg klar med kassettebåndene og optog fra radioen, og så lavede jeg speak indimellem Hvordan har du oplevet skiftet fra kommerciel radio til DRs public service-verden? Det hele er stadig meget nyt, men det har været helt overvældende at lave skiftet. Jeg føler virkelig, jeg er heldig, at jeg er kommet ind på P3, og at jeg beskæftiger mig med det, jeg selv bedst kan lide og den musik, jeg selv lytter til. De kommercielle radioer spiller mere mainstream-musik end P3, og de har en smallere playliste. Musikalsk er der mange nye navne at sætte sig ind i, fordi P3 spiller så mange nye, danske kunstnere, og jeg kan allerede se, at jeg kommer mere ud til live-koncerter med de navne, vi spiller. Én af de store opgaver i den kommende tid i Smag på P3 er at varme op til P3 Guld, og vi skal have præsenteret en masse navne og nominerede. Det glæder jeg mig meget til. Gav det dig lidt panikangst, at det var Le Gammeltoft, du skulle afløse i æteren som barselsvikar? Hun er jo efterhånden en meget kendt kvinde i musikverdenen? Jeg var til casting på P3-jobbet, og da jeg skulle lave den halve times radio dér, var jeg virkelig mere nervøs, end jeg normalt ellers er. Men det er vel naturligt nok, når man er til jobsamtale. Jeg har stor respekt for Le, men vi er vidt forskellige, og jeg tror også, det var en af årsagerne til, at jeg fik jobbet. Jeg tror ikke, der er nogen, der er interesserede i at høre Le 2 i radioen. Til P3 s hjemmeside siger du, at noget af det bedste ved at sende radio er, at radio kan overraske modsat hvis man hører musik fra sin ipod- eller mp3-afspiller. Hvad mener du med det? På Smag på P3 er det netop vores job at fordybe os i musikken, og jeg mener, vi i radioen kan give lytterne en dimension, som de ikke får med, når de selv bestemmer, hvad der skal spilles. Vi kan fortælle den sjove anekdote, der knytter sig til en sang, eller vi kan dvæle ved, hvem der har lavet et særligt guitarstykke eller noget helt andet. Det er tit detaljerne, der giver lidt ekstra, og dem glæder jeg mig også til at fortælle i højere grad, end jeg har kunnet i mit tidligere job. Jeg holder mig orienteret om musik over alt, hvor jeg kan, og folkene i DRs diskotek forsyner os også med en masse baggrund og facts om de enkelte numre, vi spiller. Blev du færdig med dit medievidenskabsstudium? Nej, jeg satte det allerede på standby, da jeg fik en fuldtidsstilling på Mix FM, og jeg bliver nok aldrig færdig med det. Jeg tror heller ikke, jeg får brug for den eksamen. Nu ser jeg det som min uddannelse, at jeg har lavet radio i otte år og al den erfaring, det har kastet af sig. Ligger det i kortene, at du også skal lave andet end Smag på P3 i DR? Her i begyndelsen kommer jeg til at lægge alle mine 37 timer om ugen på Smag på P3. Som noget nyt har vi besluttet, at vi et par dage om ugen vil være begge værter på programmet, fordi det giver en vis dynamik og et pingpong i udsendelsen, som vi gerne vil

have. Den helt store udfordring bliver de dage, jeg skal sende alene, for det har jeg ikke været vant til de seneste år. Men man vil også komme til at høre mig andre steder, og jeg tror ikke, lytterne skal blive overraskede, hvis jeg også kommer til at bevæge mig ind på det andet af mine store interessefelter: sport. Men ingenting ligger fast endnu. Allerførst gælder det Smag på P3 og opvarmningen til P3 Guld i den næste lille måned. Priser til dokumentarist og træblæsernørd 16. marts 2012 10:49 Dokumentaristen Mads Ellesøe og solofagottist Jens Tofte-Hansen modtog torsdag henholdsvis 'Kristian Dahls Mindelegat' og 'Fritz Buschs Mindelegat'. Den 34-årige journalist Mads Ellesøe får Kristian Dahls Mindelegat 2012 for sit arbejde som dokumentarist, hvor han i 2011 lavede dokumentaren Isolation, Straf og Ydmygelse historier fra et opholdssted til DR1 og P1 dokumentaren om afrikanske blomsterarbejdere. Med mindelegatet følger 15.000 kroner. Legatet bliver uddelt hvert år til en yngre journalist fra Dansk Journalistforbunds Kreds 1 (København og Bornholm) til en journalist, der med lødig journalistik har skabt øget interesse for sit stofområde. I tv-dokumentaren om opholdstedet Herkules i Fredericia viser han, hvordan unge bliver udsat for torturlignende metoder i forsøget på at få dem på ret køl. I motiveringen hedder det blandt andet: I tv-dokumentaren Isolation, Straf og Ydmygelse historier fra et opholdssted, viser han en bred journalistisk formåen lige fra evnen til at tale med sårbare unge, som har været udsat for psykiske overgreb på den institution, der skulle passe på dem, til at afdække den økonomiske struktur bag opholdsstedet. Måtte lukke kort tid efter To uger efter dokumentaren blev sendt på DR1 måtte Herkules lukke. Udvalget fremhæver også at Mads Ellesøe arbejde i P1-dokumentaren Prisen for en Rose, om afrikanske blomsterarbejdere, der bliver syge af arbejdet i gartnerierne, for at lave de billigste blomster til Europa.

I DR har Mads Ellesøe udover dokumentar-arbejdet været redaktør på Clement Søndag, og da den gode nyhed tikkede ind på telefonen, var han netop landet i lufthavnen efter en tur i Strassbourg i søgen efter højre-radikalismen i Europa for DR2 Global sammen med Deadline-værten Adam Holm. Jeg er vildt glad og helt vildt stolt, siger Mads Ellesøe, der måtte fejre prisen med et stort kram af Adam Holm i lufthavnen. Han har tidligere fået talentprisen Steen Baadsgaard-prisen, men at han også skulle vinde få denne pris kom bag på det unge talent. Jeg er meget overrasket. Glad, men overrasket. Det var et stærkt felt af dygtige journalister ikke mindst Puk Damsgaard, der også er fra DR. Jeg var glad for at være nomineret, men jeg var overbevidst om, at det ikke blev mig. Træblæsernørd fik kroner fra ivrig koncertgænger Han er ud af en musikerfamilie. Hans far spillede engelskhorn i DR Symfoniorkestret, og selv har solofagottist Jens Tofte-Hansen nu snart spillet i samme orkester i 40 år. Kollegerne kalder ham en træblæsernørd, og under ugens Torsdagskoncert blev nørden hædret med 25.000 kroner og en tale af DRs ensemblechef, Kim Bohr. Jens Tofte-Hansen blev nemlig årets modtager af Fritz Busch Mindelegat, som hvert år bliver givet til ét af DR Symfoniorkestrets medlemmer som en påskønnelse af en bemærkelsesværdig indsats i orkestret, som det hedder. Fritz Busch dirigerede DR Symfoniorkestret, ligesom han var med til at bygge orkestret op fra 1932 til 1951. Og hvis han stadig havde levet, ville han være fyldt 122 år i tirsdags, den 13. marts. Hvert år ved Torsdagskoncerten tæt på Fritz Buschs fødselsdag bliver Fritz Buschs Mindelegat uddelt, og pengene i legatet har en helt særlig historie. I ren henrykkelse over de mange koncerter, som kontorchef Holger Ibsen som abonnent nåede at opleve med DR Symfoniorkestret gennem 60 år fra 1930 til 1990, testamenterede han sin formue til orkestret ved sin død for 22 år siden. Og siden 1993 er mindelegatet hvert år blevet uddelt til musikere fra DR Symfoniorkestret. Ved det hele Med sine snart 40 år i orkestret har Jens Tofte-Hansen således også spillet et hav af gange for den gavmilde kontorchef, der testamenterede pengene. Ud over at være en fremragende musiker med 40 års tjeneste i dette pragtfulde orkester, har du også bevæget dig bag musikken, læst og studeret musik med stor interesse, og man har en fornemmelse af, at du ved det hele, sagde Kim Bohr i sin tale til Jens Tofte-Hansen foran Koncerthusets mange gæster og alle P2-lytterne. Her dvælede Kim Bohr også ved, hvordan han før jul først havde set Jens Tofte-Hansen spille fagot ved julekoncerterne i Koncerthuset med Sigurd og Symfoniorkestret. Lidt efter bevægede Bohr sig i privat ærinde til en kirkekoncert i Helsingør. Og hvem sad så der og spillede cello i en af Bachs Brandenburg-koncerter? Det gjorde Jens Tofte- Hansen.

Se det mine damer og herrer er en rigtig musiker, sagde Kim Bohr. Kan høres igen søndag De 25.000 kroner blev uddelt i forbindelse med Torsdagskoncerten, hvor der, ud over prisoverrækkelse, også var musik af Schubert og Beethoven på programmet spillet af DR Symfoniorkestret under ledelse af Mario Venzago. Koncerten og overrækkelsen kan høres igen på P2 Klassisk på søndag den 18. marts klokken 12.15, og samme aften klokken 19.20 mindes kanalen for øvrigt ugens fødselar, Fritz Busch. Da sender P2 Guldkoncerten en optagelse helt tilbage fra Radiohusets Koncertsal den 7. september 1950, hvor Fritz Busch dirigerede DR Symfoniorkestret og DR Radiokoret i Beethovens Tragisk Ouverture, Nänie og Symfoni nr. 9. DR skruer op for den politiske dækning 15. marts 2012 10:46 I et nyt politisk magasin på DR1 følger Kim Bildsøe Lassen og Ask Rostrup i hælene på landets politikere i jagten på at nå ind til kernen. Hvad er egentlig substansen i dansk politik, hvis man skræller al spin, taktik og de indøvede fraser af? I et nyt politisk magasin på DR1 følger Kim Bildsøe Lassen og Ask Rostrup i hælene på landets politikere i jagten på at nå ind til kernen. DR1 har torsdag den 22. marts klokken 21.25 premiere på et nyt politisk magasin om de aktuelle landspolitiske begivenheder. Det nye, ugentlige magasin får navnet 'Bag Borgen', og det er værterne Kim Bildsøe Lassen og Ask Rostrup, som tager seerne med ind på gangene og i mødelokalerne på Christiansborg. "Vi vil tættere på dansk politik og følge den politiske udvikling, mens den foregår. Vi vil ikke spises af med de sædvanlige indøvede fraser, som ofte fylder i de traditionelle interviews og på pressemøder. Bag Borgen følger den politiske virkelighed helt tæt på både når det går stille for sig, og når det hele ramler," siger Ulrik Haagerup, der er nyhedsdirektør i DR. Christiansborg uden filter Bag Borgen følger de forhandlinger og dramaer, der netop nu er i gang på Christiansborg. Kim Bildsøe Lassen og Ask Rostrup er med ved selve begivenhederne og dokumenterer på nærmeste hold, hvordan politiske aftaler og strategier bliver til.

Programmet følger folketingsmedlemmers daglige arbejde med at gennemføre lovgivning eller påvirke beslutningsprocessen. Med nærgående reportager kan seerne få indblik i de dilemmaer og magtkampe, som udspiller sig i magtens centrum i Danmark. Kvalificering af debatten DR har gennem et stykke tid ønsket at opruste den politiske nyhedsdækning. Med Bag Borgen er ambitionen at skabe et program, der på en passioneret og engageret måde kan tage tidens store politiske og samfundsmæssige spørgsmål op og samtidig gøre det lettere for danskerne at gennemskue, hvad politikerne rent faktisk står for. "DR Nyheder skal hele tiden udvikle sig og hjælpe danskerne med at få perspektiv på hverdagen. Bag Borgen giver seerne indsigt i politikernes holdninger og visioner og skal være med til at klæde danskerne på til at tage debatten på arbejdspladsen, i hjemmet eller i omklædningsrummet," siger Ulrik Haagerup. Analyse og ugens aktuelle politiker Programmet beskæftiger sig hver gang med to højaktuelle politiske emner fra den forgangne uge. Ugens aktuelle politiker, der typisk har haft en central rolle i ugens politiske tema, kommer i studiet og kommenterer på debatten. Der bliver set på hvilke konkrete politiske udspil, vi kan vente os, og i studiet skaber Ask Rostrup overblik med analyser, fortolkninger og statistik. Der er programpremiere på 'Bag Borgen' den 22. marts på DR1 klokken 21.25. Sådan går DR til filmen 12. marts 2012 13:29 I år giver DR cirka 42 millioner kroner til produktion af danske spillefilm. Film som, efter at have været en tur forbi de danske biografer, lander på tv-skærmen til glæde for tvseerne. Selvom de sjældent ved, at filmene har DR-fingeraftryk, ligger der store overvejelser bag filmstøtten. I DR Byen sidder Filmklubben og drøfter, hvilke filmmanuskripter, der skal have et stort skub med på vejen i form af en del af de penge, der til dagligt bliver kaldt DRs filmpenge. Filmklubben i DR har mediedirektør Gitte Rabøl for bordenden, men består ellers af kulturdirektør Morten Hesseldahl, dramachef Ingolf Gabold og repræsentanter fra DR1, DR2, DR Ramasjang og DR Fiktion. Sammen med co-producent Ditte Christiansen fra DR Fiktion er det deres opgave, at få filmpengene til at lyse i sendeplanen, som Ditte

Christiansen beskriver det: Vi er med medieforliget pålagt at uddele disse filmpenge, men vi vil det også rigtig gerne. Den store udfordring består så i at vælge spillefilm, der kan få pengene til at lyse i sendeplanen. Det vil sige at vælge gode, underholdende eller interessante film, som danskerne gerne vil se, og som samtidig er film, der passer til især DR1 eller DR2 s profiler og sendeplaner. Dogme-filmene er et godt eksempel. Her var der bestemt gang i nogle interessante film-projekter. Ikke alle var blockbustere, men de havde en kæmpe stor værdi for DR2, fordi det faldt sammen med, at man skulle til at brande DR2, forklarer Ditte Christiansen. Det er altså ikke kun filmens historie, som skal være den rigtige. Også omstændighederne omkring et manuskript eller en film-idé kan få DR til at engagere sig. Det kan være et aktuelt tema, en banebrydende kunstner eller timingen. Det eneste, der ligger helt fast, er budgettet bestemt af medieforliget og det dertilhørende krav om et begrænset antal af film (9-11 styk), så pengene ikke bliver spredt for tyndt ud. Porno og sødsuppe er uvedkommende Ditte Christiansen er den første til at få et manuskript i hænderne eller høre om en god film-idé. Herefter bringer hun det videre til Filmklubben, som diskuterer og sorterer i de mange film. Vi behøver ikke alle sammen være enige for at vælge at støtte en film. Det vigtigste er, at der er et engagement og en stærk argumentation fra den person i Filmklubben, som mener, at vi bør give støtte til filmen. Men sexscener og vold kræver altid store overvejelser. Og sødsuppe-film er uinteressante, hvis ikke de oveni har den lidt undervurderede, men væsentlige kvalitet at kunne samle hele familien Danmark, siger Ditte Christiansen, der tilføjer: Og så skal filmene ud over den gode historie have det der ekstra, som er svært at beskrive, men som man bare kan mærke, når man sidder med et manuskript i hånden og tænker, at den her film, skal DR bare være med til at lave. En anden vigtig overvejelse for Filmklubben er spørgsmålet om, hvornår og hvor filmen skal vises. Det drøfter man allerede, når man tager beslutningen om at give penge til filmen. Er det en film, der passer til juledagene eller måske 1. januar, og hvornår vil filmen i det hele taget være til størst glæde for tv-seerne. Chancer og overraskelser Ifølge Ditte Christiansen kan det være svært at forudse den store seersucces, med mindre man satser på de helt brede film. Derfor vil der altid være film, som er mere risikofyldte eller chanceprojekter, som hun kalder dem. For man tager en chance, når man lægger penge i Kasper Holtens operafilm Juan eller ungdomsfilmen Magi i luften af Simon Staho, som begge ikke blev de helt store publikumssucceser. Men der er også mange eksempler på film, som har overrasket positivt. Per Flys Bænken fra 2000 var en rigtig positiv overraskelse. Det var ikke til at forudsige, at en film om underdanmark vil blive så stor en succes. Men både med historien og filmisk fungerede den bare rigtig godt. Filmen Dirch har også overrasket enormt positivt. Selvfølgelig vidste vi, at der ville være interesse for emnet, men hvordan ideen, tidsbilledet og de velkendte sketchs ville blive forløst, og at den i sådan et omfang ville blive en seersucces, var jo ikke til at vide, fortæller Ditte Christensen. Priser og film på vej Film med DR-støtte såsom Dirch, Super Clasico og Melancholia høster rigtig mange priser i øjeblikket. Ved årets uddeling af såvel Robert- som Bodilpriser har DR-støttede

film fået sammenlagt 26 priser. Og eksempelvis fik 'En kongelig affære' to sølvbjørne til hovedkonkurrencen ved Berlin Filmfestival. De mange priser betyder selvfølgelig noget for DR. Først og fremmest bliver vi glade på filmenes vegne. Og indadtil i DR betyder det da også meget, at vi kan være stolte over at have bidraget til film, som får den slags anerkendelse. Men derudover betyder det jo også, at vi med støtten har visningsret til disse film, og derfor har sikret danskerne adgang til nogle helt unikke filmoplevelser, når filmene bliver sendt i tv, siger Ditte Christiansen. Der masser af nye danske film-projekter på vej med DR-penge bag, som kan blive både gode og underholdende men også udfordrende og debatskabende. Store instruktører som Susanne Bier, Lars Von Trier, Thomas Vinterberg og Nicolas Winding Refn står bag nogle af de film, som Filmklubben glæder sig til at præsentere for danskerne. Men også de temaer, som de nye film på vej berører, er værd at bemærke. Tobias Lindholm, som er med til at skrive Borgen og har lavet filmen R, har en interessant ny film Kapringen på vej. Den handler om kapringen af et dansk skib ud for Somalia, og det er uden tvivl et emne, der interesserer mange. Det bliver en hård film, men også en god film, understreger Ditte Christiansen og fortsætter: Jagten, som er Thomas Vinterbergs næste film med Mads Mikkelsen i hovedrollen, er også en stærk og kontroversiel film om at være uskyldigt anklaget for at have misbrugt et barn. Og Viceværten af Katrine Wiedemann med Lars Mikkelsen og Nicolaj Kopernikus, som produktionsselskabet selv beskriver som en fabel, er bestemt også en interessant og udfordrende film, som er på vej. Men også biografiske film ligger i støbeskeen. Danskerne kan bl.a. se frem til en film om venskabet mellem Simon Spies og Mogens Glistrup samt et skandinavisk film om den svenske sanger og skuespillerinde Monica Zetterlund. Og så er den nye familiefilm Max Pinlig 3 på vej. Max er blevet en rigtig teenager efterhånden og skal på Roskilde Festival men det bliver selvfølgelig ikke uden mor! God fornøjelse. DR afviser klage over vulgært sprog i børnenes MGP 13. marts 2012 15:31 En seer brød sig ikke om, at der blev sunget skråt op i én af sangene under MGP. Men DR afviser klagen og mener snarere udtrykket skal forstås som foragt i stedet for noget vulgært.