Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Med ændringer december 2010, august 2011, april 2012, januar 2013, oktober 2013 og november 2013, jf. studieordningens 24. Bekendtgørelsesgrundlag 1. Den juridiske bacheloruddannelse er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til i alt 180 ECTS (European Credit Transfer System). Stk. 2. Denne studieordning omfatter juras bacheloruddannelse 2.-6. semester på Aalborg Universitet, svarende til 150 ECTS. Stk. 3. Studieordningen er fastsat i henhold til bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Stk. 4. Studieordningen indeholder endvidere regler fastsat i medfør af bekendtgørelse nr. 857 af 1. juli 2010 (sbekendtgørelsen), bkg. nr. 233 af 24. marts 2011 med senest ændring ved bkg. 429 af 10. maj 2012 (bacheloradgangsbekendtgørelsen), og bekendtgørelse nr. 1239 af 4. november 2010 (pligtmæssig elektronisk kommunikation). Uddannelsens betegnelse 2. Jurauddannelsens betegnelse er på dansk: Bacheloruddannelsen i jura, BA-jur. og på engelsk: LL.B eller Bachelor of Laws. Adgangskrav 3. Juras 1. semester hører under studieordningen for Det Samfundsvidenskabelige Basisår, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet. Optagelse på 1
juras bacheloruddannelse forudsætter en gymnasial uddannelse samt opfyldelse af følgende specifikke adgangskrav: 1) Dansk: Niveau A 2) Engelsk: Niveau B 3) Historie, Idehistorie, International økonomi, Samfundsfag eller Samtidshistorie: Niveau B Stk. 2. Inden udgangen af 2. semester skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i de prøver, der ifølge studieordningen er en del af førsteårsprøve. Prøverne efter første årsprøve skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart (typisk 4. semester), for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. Stk. 3. Har den studerende ikke bestået prøverne i overensstemmelse med stk. 2, bortfalder adgangen til et nyt sforsøg. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold 4. Bacheloruddannelsens 2.-6. semester hører under Juridisk Studienævn ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Stk. 2. Der er indført pligtmæssig elektronisk kommunikation på uddannelsen, således at al skriftlig kommunikation mellem studerende og uddannelsen kun kan foregå via universitetets mailsystem (id-mail og student-mail). Den studerende er forpligtet til at holde sig orienteret om studienævnets afgørelser og andre meddelelser, der sendes til den pågældendes studentermail. Uddannelsens faglige profil og formål 5. Bacheloruddannelsen har til formål at sætte den studerende i stand til selvstændigt at kunne udføre erhvervsfunktioner med juridisk indhold i virksomheder, institutioner og organisationer såvel i det private som i det offentlige. Stk. 2. Uddannelsen har videre til formål at kvalificere den studerende til optagelse på den juridiske kandidatuddannelse. 6. Uddannelsens formål betinger, at den studerende erhverver kundskaber og metodiske færdigheder indenfor de juridiske fagområders videnskabelige discipliner, herunder teori og metode. En bachelor i jura skal således gennem sin uddannelse opnå en bred faglig viden, samt de teoretiske og metodiske kvalifikationer, der gør den studerende i stand til, at: 2
1) håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge indenfor jura, og indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang, 2) identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer, 3) selvstændigt kunne identificere og formulere problemstillinger indenfor de juridiske fagområder, vælge relevante løsninger og begrunde disse, 4) fremkomme med begrundede udsagn om, hvad der er gældende ret inden for uddannelsens juridiske fagelementer, 5) analysere og vurdere en juridisk argumentation, 6) vurdere, fortolke og formulere kontrakter under hensyntagen til relevante retsregler, 7) kunne formidle sin indsigt overfor både fagfæller, ikke-specialister, samarbejdspartnere og brugere i et korrekt mundtlig og skriftligt sprog. Uddannelsens konstituerende fagelementer og valgfag 7. Den juridiske bacheloruddannelses 2. - 6. semester består af i alt 150 ECTS konstituerende fagelementer fordelt på 3 moduler, hvoraf 120 ECTS omfatter uddannelsens obligatoriske juridiske fagelementer, og 20 ECTS omfatter juridiske valgfag. De juridiske valgfag fremgår af uddannelsens hjemmeside. Hvis studielederen finder faget relevant, kan studerende følge valgfag på andre uddannelser. Yderligere 10 ECTS omfatter et bachelorprojekt. stk. 2. Hvert semester indeholder en undervisningsmæssig belastning på 30 ECTS, der eksamineres ved udgangen af det pågældende semester. Stk.3. Mål og vurderingskriterier for de enkelte fags eksaminer offentliggøres på uddannelsens hjemmeside www.lawschool.aau.dk Obligatoriske juridiske fagelementer og undervisningsaktiviteter 8. De obligatoriske juridiske fagelementer udgør i alt 120 ECTS, der fordeler sig på 3 moduler. Modulerne og de omfattede fagelementer samt deres semesterplacering og eksaminationsform fremgår af følgende skema: MODUL FAG ECTS SEM. EKSAMEN Alment modul Juridisk metode, retslære 5 3. Skriftlig 5-timers og retshistorie Offentligretligtmodul Statsforfatningsret 10 2. Skriftlig 5-timers Forvaltningsret 10 3. Skriftlig 5-timers 3
Formueretligt- Modul (intern prøve) Strafferet/straffeproces 10 4. Skriftlig 5-timers EU-ret/Folkeret 10 5. Skriftlig 5-timers Familie-/arveret 15 3. Skriftlig 5-timers (intern prøve) Formueret 1 Erstatningsret 20 2. Skriftlig 5-timers Aftaleret (10 ECTS) + Mundtlig (10 ECTS) Formueret 2 Købsret 20 4. Skriftlig 5-timers Obligationsret I Indledende tingsret International privatret Formueret 3 Obligationsret II 20 5. Skriftlig 5-timers Konkursret/rekonstruktion Eksekutionsret Panteret (10 ECTS) + Mundtlig (10 ECTS) (10 ECTS) + Mundtlig (10 ECTS) Stk. 3. På uddannelsen anvendes følgende undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsning, holdundervisning, skriftlige øvelsesopgaver, mundtlige øvelsesopgaver og miniprojekter. Stk. 4. Studerende med studiestart i 2011 eller tidligere skal på uddannelsens 2. semester, 3. semester og 4. semester skrive et miniprojekt. Studerende med studiestart i 2012 skal på uddannelsens 2. semester skrive et miniprojekt. Dette miniprojekt har en varighed på 1 eller 2 uger. Denne varighed beskrives nærmere i de enkelte fagbeskrivelser. Eksamination af de obligatoriske fagelementer og undervisningsaktiviteter 9. Alle obligatoriske fagelementer afsluttes med en individuel mundtlig og/eller skriftlig, som anført i skemaet. Stk. 2. Der medvirker en ekstern censor ved eksaminationen, dog medvirker alene en intern censor udpeget af studielederen ved eksaminationen af fagene Juridisk metode, retslære og retshistorie. Stk. 3. For at bestå en skal den studerende mindst opnå karakteren 2 i henhold til 7-trinsskalaen. Stk. 4. På sbeviset vægter hver af karaktererne for en afsluttende 1. Stk. 5. Eksamenssproget er dansk Stk. 6. Miniprojekterne på uddannelsens 2. semester, 3. semester og 4. semester eksamineres med intern censur, og de bedømmes som bestået/ikke bestået. Beståelse 4
af miniprojekterne er en betingelse for at kunne indlevere bachelorprojektet til bedømmelse jf. dog 24, stk. 4 og 5. Valgfrie fagelementer 10. På 6. semester kan den studerende vælge fag med henblik på juridisk specialisering, svarende til i alt 20 ECTS. Stk. 2. Eksaminationsform og indhold af de valgfrie fagelementer fastlægges nærmere i fagbeskrivelsen for de udbudte valgfag. Stk. 3. På sbeviset vægter hver af karaktererne for en afsluttende 1. VALGFRIE FAGELEMENTER FAG ECTS SEM. EKSAMEN Juridisk valgfag De for årgangen mulige 10 6. Eksamensformen for det valgfag fremgår af studiets Juridisk valgfag 10 6. hjemmeside enkelte valgfag fremgår af fagbeskrivelsen Bachelorprojekt 11. På 6. semester udarbejder den studerende endvidere et bachelorprojekt, der afspejler hovedvægten i uddannelsen, svarende til 10 ECTS. Stk. 2. Den studerende skal i bachelorprojektet demonstrere sin evne til selvstændigt at arbejde med den juridiske metode ved på kvalificeret vis at formulere, analysere og bearbejde problemstillinger indenfor et afgrænset juridisk emne. 12. Den studerendes emnevalg skal godkendes af studielederen, der samtidig fastsætter en afleveringsfrist for projektet og udpeger en vejleder til den studerende. Stk. 2. Bachelorprojektet kan udarbejdes såvel individuelt som i en gruppe med indtil 3 deltagere. Stk. 3. Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk. Resumeet skal være på mindst 1 og på højst 2 sider. BACHELORPROJEKT FAG Bachelorprojekt Den juridiske bacheloruddannelses juridiske fagelementer ECTS SEM. EKSAMEN 10 6. Mundtlig Eksamination af bachelorprojektet 13. Bachelorprojektet afsluttes med en individuel mundtlig under medvirken af en ekstern censor. Evalueringen sker med udgangspunkt i projektet, men der kan inddrages for projektet relevante spørgsmål fra hele uddannelsens pensum. Stk. 2. Ved eksaminationer på grundlag af projekter udarbejdet i gruppe eksamineres hvert gruppemedlem individuelt. 5
Stk. 3. Bachelorprojektet bedømmes efter 7-trinsskalaen. For at bestå skal den studerende mindst opnå karakteren 2. Stk. 4. I bedømmelsen indgår en vurdering af den sproglige præstation i relation til ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed for så vidt angår den studerendes stave- og formuleringsevne. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Stk. 5. I bedømmelsen indgår endvidere en vurdering af det engelske resume. Stk. 6. På sbeviset vægter bachelorprojektet dobbelt. Syge og re 14. Fravær fra en på grund af sygdom tæller ikke som et anvendt sforsøg, og den studerende kan deltage i en syge, når den studerende kan dokumentere, at denne er eller har været forhindret i deltagelse i en på grund af sygdom. Stk. 2. Syge afholdes som reeksaminationerne og placeres så vidt muligt samtidig med disse, jf. 16. 15. Den studerende kan deltage i en re, når den studerende ikke har bestået den ordinære, en syge eller en re. Dog kan den studerende kun indstille sig til en re to gange, idet den studerende højst har ret til tre sforsøg i alt. Stk. 3. Såfremt den studerende kan godtgøre eksistensen af usædvanlige forhold, kan denne søge Studienævnet om dispensation til et fjerde og et femte sforsøg. I vurderingen af, om der foreligger usædvanlige forhold, kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå. Studienævnet fastsætter nærmere regler herfor. Stk. 4. Universitetet kan undtagelsesvist give dispensation til mere end fem sforsøg, især når den studerende alene mangler at bestå en enkelt prøve for at have gennemført uddannelsen. 16. Re og syge afholdes som udgangspunkt på samme måde som den ordinære. Dog kan studielederen, når dette er særligt begrundet, tillade, at en studerende, der skulle reeksamineres skriftligt, i stedet reeksamineres ved en mundtlig eksamination. Stk. 2. Reeksaminer og syge tilrettelægges særskilt for fag, hvor den ordinære er afholdt i ulige semestre/efterårssemester, til afholdelse senest i februar måned, mens første resforsøg for fag, hvor den ordinære er afholdt i lige semestre/sommersemestre, tilrettelægges re senest i august måned. 6
Stk. 3. For fagelementer der indeholder projektforløb, tilrettelægges re snarest muligt, dog senest 6 måneder efter afholdelse af den ordinære prøve. Stk. 4. Herudover tilrettelægges reeksaminer og sygeeksaminer sammen med efterfølgende ordinære i det pågældende fag. Stk. 5. Studielederen kan, når dette er særligt begrundet, placere en re eller syge uden for de sædvanlige stidspunkter. Afslutning af bacheloruddannelsen 17. Bacheloruddannelsen i jura skal være afsluttet senest 5 år efter den er påbegyndt. Dispensation 18. Studienævnet kan inden for rammerne af uddannelsesbekendtgørelsen og andet overordnet retsgrundlag dispensere fra reglerne i denne studieordning i særlige tilfælde. Stk. 2. Universitetet kan tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når universitetet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning af prøvens niveau. Merit 19. Studienævnet kan træffe bestemmelse om godkendelse af meritoverførsel for eksaminer, der er bestået ved en anden dansk eller en udenlandsk uddannelsesinstitution. Praktik og udlandsophold 20. Udlandsophold på internationale institutioner, hvor den studerende afslutter forløbet med en i fag, kan erstatte fag i henhold til denne studieordning, såfremt faget/fagene opfylder læringsmål for et eller flere fag ved denne uddannelses, og Det Juridiske Studienævn bevilliger merit, jf. 19. Stk. 2. Et valgbart konstituerende fagelement (10 ECTS) kan erstattes af projektorienterede forløb eksempelvis tilrettelagt som praktikforløb, tranie, udlandsophold o.l., hvor den studerende på anden vis end via undervisning opøver relevante færdigheder, på 3-6 måneders varighed. Forløbet skal godkendes af studielederen, og den studerende skal efterfølgende aflevere en opgave, der 7
dokumenterer forløbets relevans. Denne opgave danner basis for en mundtlig intern, der skal bedømmes som bestået/ikke bestået. Stk. 3. Et valgfag (10 ECTS) kan endvidere erstattes af et fag, der udbydes af andre universitetsuddannelser. Et valgfag kan også erstattes af flere fag, såfremt fagene tilsammen vægter 10 ECTS. Valgfaget eller valgfagene skal godkendes af Studienævnets Formand. Eksamen og udstedelse af bachelorbevis 21. For og udstedelse af sbevis gælder: 1) Bekendtgørelse om ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (sbekendtgørelsen) 2) Bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (censorbekendtgørelsen) 3) Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse (karakterskalabekendtgørelsen) Klage 22. Klager over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i, indgives af den studerende til universitetet. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen skal være indgivet senest 2 uger efter det tidspunkt, hvor bedømmelsen er offentliggjort eller den dato, der er meddelt for offentliggørelse, såfremt dette er et senere tidspunkt. Stk. 2. Universitetets afgørelser kan videre indbringes for Universitets- og Bygningsstyrelsen af studerende, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klage er to uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Klagen indgives til universitetet (fakultet), der afgiver en udtalelse. Klageren skal have lejlighed til at kommentere universitetets udtalelse inden en frist på mindst en uge. Universitetet sender klagen til styrelsen vedlagt udtalelse og klagerens eventuelle kommentarer. Ikrafttræden og virkning 23. Denne studieordning er vedtaget af Studienævnet for jura den 17. juni 2009 og den er efterfølgende godkendt af dekanen. Stk. 2. Denne studieordning har fuldt ud virkning for studerende, der påbegynder deres 1. semester af bacheloruddannelsen august 2009 eller senere. Stk. 3. Denne studieordning har ligeledes virkning for studerende, der har påbegyndt deres studie i august 2008. For disse studerende gælder dog den ændring, at faget 8
statsforfatningsret er placeret på 6. semester. Disse studerende har kun 1 valgfag. Disse studerende skal ikke skrive miniprojekt på 3. semester. Stk. 4. Studerende, der har påbegyndt deres studie i august 2007, fortsætter på deres studieordning med efterfølgende dispensationer. Sidste gang der afholdes eksaminer efter denne studieordning er sommer 2012. Ændringer til studieordningen 24. Juridisk Studienævn besluttede på møde den 1. juni 2011 at ændre i alment modul fra skriftlig intern 3-døgns til 5 timers skriftlig intern prøvemed virkning for alle eksaminer afviklet efter den 1. september 2011. Stk. 2. Juridisk Studienævn besluttede på møde den 1. december 2011 indsættelse af ny 4, stk. 2, om, at der er indført pligtmæssig elektronisk kommunikation på uddannelsen per 1. september 2011. Endvidere er 21 om praktik og udlandsophold, og ændring af efterfølgende nummereringer indsat. I samme anledning blev studieordningens henvisninger til gældende lovgivning opdateret. Stk. 3 ophæves. Stk.3 Det Juridiske Studienævn besluttede på møde den 28. januar 2013 at ændre 1 valgfag (10 ECTS) på 6. semester til et obligatorisk fag i selskabsret (10 ECTS) med mundtlig med virkning for alle studerende, der påbegynder 5. semester september 2013 eller senere. Stk. 4. Det Juridisk Studienævn besluttede på møde den 1. oktober 2013 at ændre i familie- og arveret på 3. semester fra en 5-timers skriftlig med ekstern censur til en skriftlig 5-timers intern prøve og i forvaltningsret på 3. semester fra en 5-timers skriftlig med ekstern censur til en skriftlig 5-timers intern prøve. Ændringen er kun gældende for efterårssemestret 2013. Stk. 5. Det Juridisk Studienævn besluttede på møde den 1. november 2013 at udfase miniprojekterne på uddannelsens 2. semester, 3. semester, og 4. semester, således at studerende med studiestart i 2011 eller tidligere skal have udarbejdet miniprojekt på uddannelsens 2. semester, 3. semester og 4. semester og studerende med studiestart i 2012 udelukkende skal have udarbejdet miniprojekt på uddannelsens 2. semester, mens miniprojekter på senere semestre anses for udfaset. 9