Bilag 4: ESCO pilotprojekter



Relaterede dokumenter
Kan ESCO skabe økonomi til energiforbedringer?

ESCO finansiering. Mandag Morgen Klimaworkshop «Grønne finansierngsmodeller»

Bygningsstyrelsen - formål, opgaver, perspektiver

Kuben Management A/S KlimaKlar Gladsaxe kommune

Nyt Hospital Hvidovre ESCO projekt. Opsummering helhedsplanen

Energi og energibesparelser i bygninger

ESCO koncept for energibesparelser i bygninger. 22. oktober 2012

Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC. Projekt Transparense.

Middelfart kommune energirenovering. Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune

ESCO. Kommune-erfa nr. 6

ESCO energirenoveringer med garanti. Havnekonference 2014

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Incitamenter til energibesparelser

Bygningsstyrelsen. Planlægning af byggeri i en politisk kontekst. Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014

Energi optimering. Hospitalsenhed Midt

ESCO konceptet Siemens A/S 2016 siemens.com/answers

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den?

Energitjek til boligforeninger Martin Dam Wied Kuben Management

ESCO. Muligheder og potentialer i ESCO aftaler for kommunerne

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Halsnæs ESCO projekt: Fyrtårnsprojekt

Fremtidens løsningsmodel for gadebelysning

Investeringsmodel for energirenoveringer i de kommunale bygninger - bilag 2

Realisering af energibesparelser via ESCO

ESCO. Udbudsvejledning

Vallensbæk k Kommunale Ejendomme. ESCO i Vallensbæk 1

Bistand til statslige bygherrer efter lov om offentlig byggevirksomhed, varetages af Bygningsstyrelsen.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme

Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2. udleder. 80 % af bygningers energiforbrug sker i bygninger <1000m 2

Regler for det offentlige byggeri

Energibesparelser i etagebyggeri. Janus Hendrichsen, Energitjenesten København

Aktstykke nr. 140 Folketinget Afgjort den 28. maj Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 19. maj 2015.

Energirenoveringer for lejere Pilotprojekt Wilkenbo

læs denne brochure, 2

Energistrategi. Bygningsstyrelsen som standardsættende grøn ejendomsvirksomhed og bygherre. Strategi 1.0 // Figur 1

Bygningsstyrelsen sætter fokus på procesventilation

EPC Seminar i Hamar, 15. Marts EPC i Danmark. Nils Daugaard, EC Network

Middelfart kommune. Bygningsforbedringer og energieffektivisering i Middelfart kommune Plan- og Byggechef Jørgen Knudsen

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

Aktstykke nr. 10 Folketinget Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 24. oktober 2013.

Aabenraa Kommune Trafik og vej

Grøn Campus på KU organisering og udfordringer.

Brugen af ESCO - erfaringer fra Middelfart Eventyr om, og opbygning, af ESCO-Univers

Erfaringer med ESCO-modellen

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

Bæredygtighed i CAS. Innobyg Den bæredygtige byggeplads hvordan? Lisbet Michaelsen Januar 2014

Dagens Program. Intro

Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer?

Lavt forbrug. Højt forbrug

Milepæl 4. Reguleringsevne

Den almene sektors rolle i en bæredygtig byudvikling.

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets

Aktstykke nr. 31 Folketinget Afgjort den 18. december Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 7. november 2014.

Transkript:

NOTAT Bilag 4: ESCO pilotprojekter 28.september 2012 Udvikling og analyse MIKKJ/LKL Bygningsstyrelsen gennemfører ESCO projekter på tre danske universiteter. Formål Bygningsstyrelsen gennemfører ESCO-projekter (Energy Service Companies) på tre danske universiteter. Projekterne skal tilvejebringe en model for gennemførelse af ESCO-projekter på statslige ejendomme og specifikt for styrelsens bygninger til universiteter. Initiativet Projekterne er baseret på ESCO-modellen og omfatter analyse, projektering, udførelse, besparelsesgaranti, administration i driftsfasen og tilknyttede ydelser. Aftalen kan omfatte eventuel udførelse af accessoriske bygningsforbedringer udenfor ESCO-ordningen. Ved opstarten af initiativet identificerede Bygningsstyrelsen en række udfordringer for statsligt byggeri og særligt på universitetsområdet. Disse vedrører: Finansiering Styrelsen har valgt at arbejde med tre finansieringsmodeller for universiteterne, hvor to tager afsæt i de statslige lånemuligheder. Modellerne er: SEA-finansiering uden afdrag SEA-finansiering med afdrag (tidsbegrænset løbetid) Egenfinansiering fra universitetets midler Accessoriske bygningsforbedringer finansieres separat efter SEA-ordningen. Organisation I en ejer / lejer situation, som under SEA ordningen er det nødvendigt med et tæt samarbejde omkring planlægning af et ESCO projekt. Dette gælder i forhold til at tilvejebringe materiale til udbud, fastlægglse af baseline og i særlig høj grad i gennemførelsesfasen/adfærdsforventninger. Carl Jacobsens Vej 39 2500 Valby T 4170 1000 bygst@bygst.dk www.bygst.dk CVR 58182516 Bygningsstyrelsen er en del af Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

Resultat Resultatet af initiativet er: En skabelon for udbud af ESCO på statslige ejendomme, der kan tilpasses konkrete forhold. Definition af tre modeller for finansiering på universitetsområdet Igangværende indhentning af erfaring ifm. selve gennemførelsen hvad er opnået besparelse ift. forventet potentiale. Fakta Bygningsstyrelsen har valgt at gennemføre projekter sammen med tre universiteter, Syddansk Universitet (SDU), Københavns Universitet (KU) og Roskilde Universitet (RUC). Pilotprojekterne skal løses inden for en samlet bevilling på 100 mio. kr. ESCO-modellen: Et ESCO projekt skal gennem energirenoveringer opnå en besparelse på den anvendte energi. Projektet bygger på et partnerskab mellem bygningens ejer og et privat selskab, som skal stå for at gennemføre renoveringerne. ESCO-leverandøren skal garantere for de påpegede energibesparelser. Projektet finansieres af de besparelser, der opnås på energi-, drifts- og vedligeholdsudgifter, som opnås i årene efter projektets udførelse. Side 2 af 5

Syddansk Universitet ESCO-projektet udgør ca. halvdelen af Odense Campus. Den resterende del indgår i laboratoriemoderniseringen og vil blive energioptimeret i forbindelse med denne. SDU har valgt ikke at gøre brug af garantistillelsen for energibesparelserne. Hermed spares den udgift til leverandøren garantien udgør. Valget er udtryk for en tillid til det lovede resultat, samt at SDU selv har en meget kompetent teknisk enhed Udførelse ESCO-leverandør Siemens Syddansk Universitet Campusvej, Odense M Areal 140.000 m 2 Energioptimering Udskiftning og optimering af tekniske installationer: Ventilationsanlæg Belysningsanlæg Køleanlæg CTS-anlæg Investering 26,6 mio. kr. Forventet besparelse i kr. 2,6 mio. kr./år Forventet besparelse i kwh 2,5 mio. kwh/år Samlet tilbagebetalingstid 10 år Nuværende energiforbrug 38,8 mio. kwh/år Forventet ændring 6,4 % Forventet besparelse på vandforbrug 135 m 3 Byggesag afsluttet 2015 Side 3 af 5

Københavns Universitet På det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, har man udpeget Teilum-bygningen, som bl.a. huser Retsmedicinsk Institut. Areal Analyse (tilbud) Københavns Universitet Retsmedicinsk Institut Frederik V's Vej 11, 2100 København Ø 20.000 m2 Energioptimering Klimaskærm Investering (baseret på referencebygning) Forventet besparelse i kr. Byggesag afsluttet 7,4 mio. kr. 2,7 mio. kr./år 2015-17 Side 4 af 5

Roskilde Universitet Projektet omfatter hele RUC og vil have fokus på fjernvarmeforsyning og vedvarende energi. Analyse (udbudsmateriale) Roskilde Universitet Universitetsvej 1, 4000 Roskilde Areal Ca 80.000 m 2 Side 5 af 5