Retten i Lyngby Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 16. juni 2014 i sag nr. BS 156-195/2014: Advokat Lars Borring Lyngby Hovedgade 39 2800 Kgs. Lyngby mod Advokatnævnet Kronprinsessegade 28 1306 København K Sagens baggrund og parternes påstande Ved kendelse af 29. januar 2014 har Advokatnævnet i medfør af retsplejelovens 147 c, stk. 1, pålagt advokat Lars Borring en bøde på 10.000 kr. Denne kendelse er ved stævning af 5. februar 2014 indbragt for retten med påstand om ophævelse. Advokatnævnets påstand er stadfæstelse af kendelsen af 29. januar 2014. Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens 218 a, stk. 2. Advokatnævnets kendelse af 29. januar 2014 Advokatnævnets kendelse lyder således: "... I denne sag har [X] klaget over advokat Lars Borring, Lyngby. Sagens tema: [X], der som dyrlæge for sælger havde godkendt 2 heste, som købers dyrlæge efterfølgende fandt fejlbehæftede og uegnede til den påtænkte brug, har klaget over, at advokat Lars Borring, der var advokat for køber, har tilsidesat god advokatskik ved med trussel om at indgive anmeldelse til de nødvendige myndigheder at have formået [X] til at indbetale et a conto beløb på 50.000 kr. på advokat Lars Borrings klientkonto for sagen.
Side 2/9 Datoen for klagen: Klagen er modtaget i Advokatnævnet den 25. september 2012. Sagsfremstilling: [Y] og [Q] købte henholdsvis hestene [ W ] og [ V ] af [T]. Hestene blev købt med henblik på dressurridning. Hestene var godkendt ved dyrlægeerklæringer afgivet af dyrlæge [X]. [Y] og [Q] lod den 23. januar 2012 hestene tilse vedrørende afvigende benstilling af dyrlæge [S], der den 1. februar 2012 afgav dyrlægeerklæringer, hvoraf fremgik, at benstillingen på [ W ] gjorde, at det måtte frygtes, at hesten havde en nedsat holdbarhed ved den påtænkte anvendelse, og at benstillingen på [ V ] gjorde, at hesten var uegnet til ethvert rideformål. [Y] og [Q] søgte bistand hos advokat Lars Borring, der den 14. marts 2012 skrev følgende brev til [T], [adresse] v/ [Z] og dyrlæge [X]: Vedr: Hestene ["V"] og ["W"]. Som advokat for [Y] og [Q] skal jeg herved rette henvendelse til Dem, Stutteri [adresse] v/ [Z] og dyrlæge [X]. Ifølge erklæring fra dyrlæge udviser hestene en sundhedstilstand uden anmærkninger. Begge hestene fejlede imidlertid noget der medfører, at handlen kan hæves. Jeg vedlægger for god ordens skyld kopi af de 2 dyrlægeerklæringer af 1/2 2012 herom. Dette betyder, at mine klienter er berettigede til at hæve de indgåede handler. Jeg vedlægger kopi af opgørelse af 21/2 2012 over udgifter der pr. er afholdt, idet jeg understreger at der mangler enkelte yderligere udgifter og eventuelle udgifter frem til hestene bliver afhentet. Hvis der ikke inden 8 dage fra dato er sket indbetalt af a conto 50.000 kr. på undertegnedes klientkonto 5473 100200-5 under angivelse af j.nr. 1223843 vil jeg uden yderligere varsel udtage stævning i sagen. Stævning vil blive udtaget mod [T] som den formelt set værende ejer og mod [Z] som den formentlig reelle ejer.
Side 3/9 Stævning vil ligeledes blive udtaget mod dyrlæge [X] som ansvarlig for, at handel er indgået under falske forudsætninger. Der vil ligeledes vedrørende dyrlæge [X] blive angivet anmeldelse til de nødvendige myndigheder. Nærværende skrivelse er sendt såvel anbefalet som almindelig til alle 3 implicerede. Dyrlæge [X] indbetalte herefter den 20. marts 2012 20.560 kr. som sin del, idet han anførte, at hestene var [Z's], og han indbetalte den 22. marts 2012 yderligere 29.440 kr. for [Z] Dyrlæge [X] gav den 23. marts 2012 tilladelse (fuldmagt) til [Y] til, at de 2 heste kunne blive slagtet hurtigst muligt og udgifter og indtægter blive overdraget advokaten. Den ene hest blev efterfølgende solgt, medens den anden blev aflivet af dyrlæge [X]. Advokat Lars Borring meddelte ved et brev af 29. maj 2012 til dyrlæge [X], at han nu havde opgjort sagen, og at der udover a conto beløbet på 50.000 kr. skulle indbetales yderligere 26.902 kr. Dyrlæge [X] meddelte den 3. juli 2012 telefonisk advokat Lars Borring, at han ikke ville betale, og at [Z] der skulle betale, ikke havde modtaget opgørelsen. Advokat Lars Borring skrev den 5. juli 2012 til såvel [Z] som dyrlæge [X], idet han over for sidstnævnte anførte, at hvis [Z] ikke betalte, måtte han forbeholde sig at fastholde kravet mod ham. Restbeløbet blev ikke indbetalt. Advokat Lars Borring fastholdt kravet i en skrivelse af 24. august 2012 til [Z] og dyrlæge [X], og da restbeløbet fortsat ikke blev betalt indgav han den 3. oktober 2012 stævning mod begge. Parternes påstande og anbringender: Klager: [X] har påstået, at advokat Lars Borring har tilsidesat god advokatskik ved med trussel om at indgive anmeldelse til de nødvendige myndigheder at have formået [X] til at indbetale et a conto beløb på 50.000 kr. på advokat Lars Borrings klientkonto for sagen.
Side 4/9 [X] har til støtte herfor særligt gjort gældende, at hans relation til [Z] altid har været af professionel karakter, og at han føler sig injurieret af advokat Lars Borrings brev. Brevet af 14. marts 2012 fra advokat Lars Borring var det første, han hørte til sagen. Han betalte de 50.000 kr., fordi han følte sig truet hertil med en frist på kun 8 dage. Han ønsker sine penge tilbagebetalt, da det ikke er sikkert, at den anden dyrlæge har ret i sin vurdering, og sagen må herefter afgøres ved domstolene. Indklagede: Advokat Lars Borring har påstået frifindelse og har til støtte herfor særligt anført, at hans fornemmelse, da han skrev brevet af 14. marts 2012 til [X], helt klart var, at denne var blevet overtalt til at skrive dyrlægeerklæringer med et ukorrekt indhold, og han følte sig bekræftet i sin fornemmelse, da [Z's] betaling indgik så hurtigt. Han valgte ikke at indgive anmeldelser, da betalingen var indgået. Advokatnævnets behandling: Sagen har været behandlet på et møde i Advokatnævnet med deltagelse af 5 medlemmer. Nævnets afgørelse og begrundelse: Det følger af retsplejelovens 126, stk. 1, at en advokat skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik. Advokatnævnet finder, at advokat Lars Borring ved på det foreliggende grundlag at have meddelt dyrlæge [X], at han ville indgive anmeldelse til de nødvendige myndigheder, hvis han ikke inden 8 dage indbetalte a conto 50.000 kr., er gået videre, end berettigede hensyn til varetagelse af klienternes interesser tilsagde. Advokatnævnet finder på den baggrund, at advokat Lars Borring har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens 126, stk. 1, og Advokatnævnet pålægger derfor med bemærkning om, at der også ved dette møde er behandlet en anden klage over advokat Lars Borring, i medfør af retsplejelovens 147 c, stk. 1, advokat Lars Borring en bøde på 10.000 kr. Advokatnævnet bemærker, at spørgsmålet om, hvorvidt advokat Lars Borring er forpligtet til at tilbagebetale de 50.000 kr., henhører under domstolene. Advokat Lars Borring kan indbringe afgørelsen for retten inden 4 uger efter modtagelsen af kendelsen, jf. retsplejelovens 147 d.
Side 5/9 Herefter bestemmes: Advokat Lars Borring pålægges en bøde på 10.000 kr...." Forklaringer Lars Borring har forklaret, at sagen drejer sig om to unge kvinders køb af 2 heste. Sælger var [Z] og dennes datter. Dyrlæge [X] afgav forinden købet erklæring om hestene. Køberne opdagede, at der var noget galt med hestene, hvilket blev understøttet af dyrlægeerklæringerne af 1. februar 2012 udarbejdet af dyrlæge [S]. Køberne prøvede herefter selv at få handelen ophævet, men det lykkedes ikke, og de kontaktede advokat Borring, som herefter skrev brevet af 14. marts 2012 til dyrlæge [X]. Brevet blev også sendt til [Z] og dennes datter [T]. Det kostede mange penge at have hestene opstaldet. [X] indbetalte ca. 20.000 kr. til advokaten den 20. marts 2012 og det resterende beløb på 29.440 kr. blev indbetalt den 22. marts 2012. Dagen efter den 23. marts 2012 gav [X] fuldmagt til, at hestene kunne slagtes. [X] var selv involveret i selve slagtningen, og det endte med, at kun én af hestene blev slagtet, da stutteriejeren syntes, at det var synd, at begge heste skulle slagtet. Den ene hest blev herefter solgt for 1.000 kr., som det fremgår af [X's] kvittering af 12. april 2012. Herefter opgjorde hans klienter det resterende krav, som det fremgår af stævningen af 3. oktober 2012. Denne sag verserer ved retten i [by]. Den 25. september 2012 klagede [X] over Borrings adfærd til Advokatnævnet. Adspurt af sagsøgtes advokat forklarede Borring, at første gang han skrev til [X] var ved brevet af 14. marts 2012. Der havde ikke været nogen kontakt mellem ham og dyrlæge [X] forud herfor. Han havde modtaget oplysninger om handelen samt [X's] dyrlægeattest forud for brevet af 14. marts 2012. Klienterne oplyste, at det var helt sædvanligt, at der blev udarbejdet en sådan "handelsattest" i forbindelse med en hestehandel. Han ved ikke, om der er er særlige undersøgelsesprocedurer for dyrlæger, men han gik ud fra, at at der gjaldt særlige krav om "god dyrlægeskik" eller lignende. Når han i brevet af 14. marts 2012 skrev, at der ville blive indgivet anmeldelse til "de nødvendige myndigheder", så skyldes det, at han ikke forud for brevet havde tid til at tjekke hvilke myndigheder, som skulle kontaktes. Han havde ikke fået oplysning om, hvorvidt hestene havde været handlet forud for den konkrete handel, men der var vist tale om relativ unge heste. Han opgjorde sine klienters krav til 50.000 kr., men han kan ikke huske præcist hvordan, men kravet indeholdt købesum, udgift til dyrlæge og opstaldningsudgifter. Muligt var der også taget forbehold for advokatudgifter. Der
Side 6/9 var lavet en opgørelse, som det fremgår af bilag 5. Hestene var solgt for 14.000 kr. Der var også udgifter fremadrettet, herunder udgifter til transport og slagtning. Under den ovenfor omtalte verserende retssag i Retten i [by] blev der på vegne af [X] indgivet klage til Dyrlægens Ankenævn. Klagen blev dog afvist, da klagen ikke var indgivet af en forbruger. Der er nu også indleveret en adcitationsstævning mod [Z]. Parternes synspunkter Lars Borring har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokumentet, hvoraf fremgår: "... ANBRINGENDER: Der foreligger dyrlægeerklæring udarbejdet af dyrlæge [X] den 2/11 2011, hvorefter hestene var ok. Der foreligger dyrlægeerklæring fra dyrlæge [S] af 1/2 2012 der angiver, at begge heste havde fejl. Den 14/3 2012 var der derfor, med støtte i dyrlæge [S's] erklæringer, klare og konkrete holdepunkter for, at dyrlæge [X's] erklæring var forkert. Da der er tale om en erklæring der var afgørende for en handel med 2 heste, kan erklæringen kun have været forkert, hvis der enten havde været tale om grove fejl eller forsømmelser eller hvis erklæringen var direkte falsk. Klientens interesse i denne sag var, at handlen hurtigst muligt blev ophævet og at købesum og erstatning ligeledes hurtigst muligt blev udbetalt. Såfremt der skulle føres retssag mod sælger om ophævelse af handlen er det klart, at dyrlæge [X] måtte blive inddraget under en sådan retssag, da hans erklæring jo var et afgørende led i handlen og dyrlæge [X] ville ligeledes blive medinddraget under en sag som medansvarlig hvis det blev konstateret, at handlen var indgået under forkerte eller direkte falske forudsætninger. Til bedømmelse af hvorvidt der derfor var tale om falske forudsætninger, altså om dyrlæge [X's] erklæring var ukorrekt, ville det derfor være nødvendigt at rette henvendelse til de nødvendige myndigheder. Dyrlæge [X] må som professionel dyrlæge selv være bekendt med, at nødvendige myndigheder omkring indholdet af en dyrlægeudtalelse ville være Det Veterinære Sundhedsråd og de nødvendige myndigheder, hvis der var tale om en direkte falsk erklæring, ville være politiet. Hvis dyrlæge [X's] erklæring havde været korrekt, havde der jo ikke været nogen problemer i at det blev forelagt Det Veterinære Sundhedsråd, men det er lige så klart at en sådan forelæggelse ville have
Side 7/9 været nødvendig i forbindelse med en egentlig retssag om ophævelse af handlen. Hensynet til mine klienter gjorde at jeg var nødsaget til at rejse sagen både overfor sælger og overfor dyrlæge [X] og når eg overfor dyrlæge [X] gør krav gældende er det relevant at gøre opmærksom på, at hans erklæring vil blive gennemgået af de nødvendige myndigheder. Det er derfor ikke alene berettiget at gøre dyrlæge [X] opmærksom på dette, men efter min opfattelse også nødvendigt på forhånd at orientere om, at hans erklæring vil blive afprøvet, da den efter min opfattelse, med støtte i erklæringerne fra dyrlæge [S], medførte, at der var indgået en handel under falske forudsætninger. Hensynet til klienterne var at handlen straks kunne ophæves og at der hurtigst muligt kunne ske tilbagebetaling af købesum og erstatning for afholdte udgifter. Dette hensyn kunne kun opfyldes ved at orientere dyrlæge [X] om, at der ville blive rejst krav mod ham og at de nødvendige myndigheder i givet fald måtte undersøge hans erklæring. At det var berettiget hensyn til varetagelse af mine klienters interesser viser sig jo i det efterfølgende forløb, idet såvel dyrlæge [X] som sælgeren af hestene anerkender ophævelsen og hver især indbetaler ca. halvdelen af det foreløbigt rejste erstatningskrav. Herved kunne forhåbentligvis også være undgået en lang retssag. At det ligeledes har været berettiget at henvise til de nødvendige myndigheder dokumenteres jo også af det efterfølgende forløb, idet dyrlæge [X] med stor omhu sikrer, at den ene hest bliver slagtet i virkeligheden giver han tilladelse til at begge slagtes og til at han videresælger den anden nu med den korrekte angivelse af fejl. Det er højst tænkeligt, at dyrlæge [X] har følt det ubehageligt at blive beskyldt for at have lavet en forkert erklæring, men det ubehag må man jo tåle når man de facto har lavet en forkert erklæring og herefter sletter sporene. Jeg har således taget alene de berettigede hensyn til varetagelse af mine klienters interesser og er absolut ikke gået videre end hvad der var nødvendigt og i erklæringerne fra dyrlæge [S] har jeg haft de fornødne konkrete holdepunkter for at der forelå forhold der krævede nærmere undersøgelse. Bilag B og C taler efter min opfattelse til støtte for mit synspunkt, ligesom
Side 8/9 den citerede Højesteretsdom modsætningsvis også giver mig medhold...." Advokatnævnet har i det væsentlige procederet i overensstemmmelse med påstandsdokumentet, hvoraf fremgår: "... ANBRINGENDER Til støtte for den nedlagte påstand henviser sagsøgte til begrundelsen i kendelsen af 29. januar 2014 (bilag 1), idet det overordnet gøres gældende, at sagsøger har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens 126, stk. 1. Det følger af god advokatskik samt af de advokatetiske regler (AER pkt. 17.1), at en advokat ved behandlingen af en sag ikke må gå videre, end berettigede hensyn til varetagelse af klientens interesser tilsiger. Endvidere følger det af denne regel, at en advokat ikke må foretage unødige retsskridt eller true hermed. Det gøres gældende, at sagsøger er gået videre end berettigede hensyn til varetagelse af klienternes interesser tilsagde, idet sagsøger i brevet til dyrlæge [X] skrev, at han ville anmelde dyrlæge [X] til de nødvendige myndigheder, hvis der ikke blev indbetalt a conto kr. 50.000. I denne forbindelse må det formodes, at sagsøger med de "nødvendige myndigheder" har haft en anmeldelse til Det Veterinære Sundhedsråd og/eller politiet i tankerne. Ved at betinge en undladelse af at anmelde dyrlæge [X] til "rette myndigheder" af en kontant betaling, har sagsøger tilsidesat god advokatskik...." Rettens begrundelse og afgørelse Efter Lars Borrings forklaring og indholdet af Lars Borrings brev af 14. marts 2013 til dyrlæge [X] lægges det til grund, at Lars Borring forud for brevet var blevet orienteret om sagen af sine to klienter og i den forbindelse havde modtaget kopi af dyrlæge [X's] dyrlægeerklæring samt to dyrlægeerklæringer af 1. februar 2012 fra dyrlæge [S]. Borring havde således ikke forud for brevet været i kontakt med dyrlæge [X]. I brevet af 14. marts 2012 skrev Borring bl.a.: "...Hvis der ikke inden 8 dage fra dato er sket indbetalt af a conto 50.000 kr. på undertegnedes klientkonto
Side 9/9 5473 100200-5 under angivelse af j.nr. 1223843 vil jeg uden yderligere varsel udtage stævning i sagen.... Stævning vil ligeledes blive udtaget mod dyrlæge [X] som ansvarlig for, at handel er indgået under falske forudsætninger. Der vil ligeledes vedrørende dyrlæge [X] blive angivet anmeldelse til de nødvendige myndigheder." Under disse omstændigheder finder retten, at advokat Lars Borring ved at true med anmeldelse til de nødvendige myndigheder, hvis der ikke skete betaling af 50.000 kr. har handlet i strid med god advokatskik, jf. retsplejelovens 126, stk. 1. Retten lægger herved vægt på, at advokat Borring ikke på det foreliggende grundlag havde konkrete holdepunkter for at antage, at dyrlægen havde tilsidesat særlige regler eller lignende for dyrlæger. Herefter, og da bøden findes passende, stadfæstes Advokatnævnets kendelse. Efter sagens karakter, omfang og udfald bestemte retten, at Lars Borring skal betale 10.000 kr. i sagsomkostninger til dækning af Advokatsamfundets udgift til advokat. Det er indgået i vurderingen, at hovedforhandlingen blev afviklet på 1 time. Thi kendes for ret: Advokatnævnet frifindes. Inden 14 dage skal Lars Borring betale 10.000 kr. i sagsomkostninger til Advokatnævnet. Jette Christiansen dommer Udskriftens rigtighed bekræftes. Retten i Lyngby, den 16. juni 2014. Sarah Lophaven Simonsen, Retsassistent