DMU, AU - Danmarks ynglebestand af skarver i 2007

Relaterede dokumenter
Danmarks ynglebestand af skarver i 2008

Danmarks ynglebestand af skarver i 2012

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Arbejdsrapport fra DMU nr. 233, Skarver Naturovervågning

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Skarver Naturovervågning. Arbejdsrapport fra DMU, nr. 199

DANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER I 2013

DANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER 2015

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Skarver Naturovervågning. Arbejdsrapport fra DMU, nr. 190

DANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER 2019 AARHUS UNIVERSITET. Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr.

DANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER 2016

Naturovervågning. Skarver Arbejdsrapport fra DMU, nr. 172

DANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER 2018

DANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER 2017

Nedbringelse af antallet af skarver i Ringkøbing og Nissum Fjorde

Forvaltende indgreb i danske skarvkolonier

Menneskelige indgreb i danske skarvkolonier

DANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER I 2014

Skarver 2001 Danmark. Danmarks Miljøundersøgelser Miljø- og Energiministeriet. Naturovervågning. Arbejdsrapport fra DMU nr.

Udviklingen i regionerne samt i byer og indland

Midtvejsevaluering af forvaltningsplan for skarv i Danmark

Reduktion i antallet af skarver i Ringkøbing og Nissum Fjorde: Oliering af æg og beskydning i 2002

Nyhedsbrevets indhold kan frit anvendes af foreningernes medlemsblade.

Nr Marine Habitatområder Kode Udpegningsgrundlag Ændring. Mudder- og sandflader blottet ved ebbe

Forvaltningsplan for skarv (Phalacrocorax carbo) i Danmark

Forvaltningsplan for skarv i Danmark

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

FAGRAPPORT. August Optælling af edderfugle i Limfjorden april 2010

SPA 3 Madum Sø Isfugl Y F3 Sortspætte Y F3

Nyhedsbrev Indledning. Af Jane I. Grooss, Dette 4. nyhedsbrev afslutter serien af nyhedsbreve fra samarbejdsprojektet

Bestemmelser om flyvning over særligt støjfølsomme naturområder i Danmark (BL 7-15) Udgave 1, 24. september 2012

Bestemmelser om flyvning over særligt støjfølsomme naturområder i Danmark

Bestemmelser om flyvning over særligt støjfølsomme naturområder

BL 7-15 Bestemmelser om flyvning over særligt støjfølsomme naturområder i Danmark 1)

OVERVÅGNINGSPLAN FOR TRUEDE ENGFUGLE 2007 Thomas Vikstrøm, DOF,

Ynglefuglene på Tipperne 2014

Nyhedsbrev 1. Baggrunden for samarbejdsprojektet

Titel: Overvågning af skestork Platalea leucorodia som ynglefugl

BILAG til: Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 52. Vurdering af forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt

Skarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne.

MiljøBiblioteket. Skarven. Hovedland. Thomas Bregnballe

Ynglefugle i Vadehavet

Hovedvandopland Sekretariatsmedlemmer 1.1 Nordlige Kattegat- Skagerrak 1.2 Limfjorden 1.3 Mariager Fjord

UDKAST. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.

Høringsudkast maj 2016 Naturstyrelsen, XXXX

Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm.

Vandområdedistrikt Jylland og Fyn Km vandløb med indsatser indenfor eller i umiddelbar tilknytning til Natura 2000-områder

Rastende trækfugle på Tipperne 2012

Optællinger af ynglefugle i Vadehavet 2013

Appendiks 2. Udviklingen i ynglebestanden af Hættemåger i de enkelte regioner

Titel: Overvågning af kystnære ternearter

Grundlinje-moniteringsrapport Monitering af spidssnudet frø RigKilde-LIFE (LIFE14 NAT/DK/000606)

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen

Optællinger af ynglefugle i Vadehavet 2015

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009

Appendiks 2. Udviklingen i de enkelte landsdele

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama

VÆGTDATA PÅ EDDERFUGLE 2009/2010

Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA

Ynglefugle på Tipperne 2013

Tabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne

Rastende trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2015

Forvaltningsplan for skarv i Danmark

Skarver og fisk

GRIBSKOVOMRÅDET YNGLEFUGLE 2018

Ynglebestanden af Splitterne i Danmark

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T

Optælling af ynglefuglene i 2018 på øerne og kysterne af Odense Fjord viser dramatiske tilbagegange for en række karakteristiske kyst-fugle

Skarvarbejdsgruppen. Notat fra møde den 3. april 2017 i Skarvarbejdsgruppen

Rastefugle på Tipperne 2013

Optællinger af ynglefugle i Vadehavet 2014

Vandfugle i Utterslev Mose

Digitalisér eller dø! Direktør Ivar Ravn, SEGES Digital

Rapport om optælling af Skarver vha. drone i Stavns Fjord 12. maj 2016.

Bekendtgørelse om særlig fiskeriregulering i marine Natura 2000 områder for beskyttelse af revstrukturer 1)

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T

Udvikling i ynglebestanden af Fjordterner i Danmark

Titel: Overvågning af klyde Recurvirostra avosetta som ynglefugl

Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009

Aktuelt. Hvorfor er mange af ynglefuglene i Tøndermarsken forsvundet?

De store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark

Ynglefugle på Tipperne 2012

Velkommen til Informationsmøde

Titel: Overvågning af sortterne som ynglefugl

Skarver og fisk i Ringkøbing og Nissum Fjorde

A131 Overvågning af klyde som ynglefugl Versionsnummer: 2

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/ , 6/ og 1/ alle Skagen og 20/ Dueodde.

Betydningen af en ny fugleø i Nissum Fjord for forekomsten af skarver og sæler

Baseline i forslag til vandplaner. Peter Kaarup Kontorchef Naturstyrelsen

Vandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015

Fugleovervågningskatalog 2001

Rapportering af ynglefugle i DOFbasen Vejledning for artskoordinatorer og øvrige brugere af DOFbasen

af Ole Thorup Ynglefugle i Vadehavet 2005 Danmarks Miljøundersøgelser Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet

Miljøstyrelsen. Sammensætning af vandråd 2017

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud?

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016

Er naturgenopretning af vådområder ny natur eller blot lappeløsninger på tabt natur for græssende vandfugle?

Transkript:

Page 1 of 6 Danmarks ynglebestand af skarver i 2007 Af Thomas Bregnballe & Jörn Eskildsen Skarv foto Florian Möllers I 2007 var der 35.261 skarvreder i Danmark. Det er det laveste antal i 15 år. Ud fra vores optællinger af reder i skarvkolonierne beskriver vi her, hvor mange skarver der ynglede i Danmark i 2007, og hvor de ynglede. Vi giver en opgørelse over de indgreb, som Skov- og Naturstyrelsen gennemførte i udvalgte kolonier i 2007. Sidst beskriver vi udviklingen i bestanden i de enkelte egne af landet, og vi viser, hvordan antallet af reder har udviklet sig i de enkelte kolonier i de sidste tre år. Status for bestanden 2007 I 2007 blev der talt 35.261 reder i Danmark. Det er en tilbagegang på 7% i forhold til 2006 og 10% i forhold til de forudgående ti års gennemsnit. Udviklingen i antallet af ynglende skarver i Danmark er vist i Figur 1. Figur 1. Udviklingen i antallet af reder af skarv i Danmark 1989-2007. Antallet af steder, hvor skarverne havde koloni eller forsøgte at danne koloni var 59. Det svarer til

Page 2 of 6 gennemsnittet for de forudgående fire år. Figur 2. Størrelse og placering af de danske skarvkolonier i 2007. Figur 2 viser, hvor skarvkolonier fandtes i Danmark i 2007. Kolonien i Stavns Fjord på Samsø var den største med 2.729 reder. I alt 71% af de ynglende skarver havde rede i 15 kolonier, der hver husede flere end 1.000 reder. Herudover ynglede 24% i 20 kolonier med 200-1.000 reder og 5% i 24 kolonier med færre end 200 reder. Indgreb i kolonier i 2007 Hvert år gennemfører Skov- og Naturstyrelsen indgreb i danske skarvkolonier. Det gøres for at undgå, at skarverne får succes med at etablere nye kolonier og for at begrænse størrelsen af eksisterende kolonier. I kolonier, hvor skarverne har rede på jorden, består indgrebet oftest i at sprøjte madolie på æggene, så de ikke klækker. I 2007 blev der olieret skarvæg i 15 kolonier med i alt 6.000 reder. Det svarer til 17% af alle reder i Danmark. Omfanget af oliering var 18% højere i 2007 end gennemsnittet for de forudgående fem år, hvor også den nuværende forvaltningsplan har været gældende. Andre typer af indgreb omfattede fjernelse af reder, ødelæggelse af æg og bortskræmning af skarver (i alt 463 reder). Reder blev fjernet på Høje Sande i Ringkøbing Fjord, og æg blev ødelagt på Vårholm i Limfjorden. Disse to metoder blev valgt frem for oliering af æg for at gennemføre indgrebene hurtigt, så de skestorke, der ynglede nær skarverne, blev forstyrret i så kort tid som muligt. Ved Gråsten Slotssø forsøgte skarver at danne en koloni i træer. Skarverne blev skræmt væk ved at afgive skræmmeskud og nedlægge 5-6 fugle. Udvikling i regionerne Udviklingen i bestanden har varieret imellem landsdelene (Figur 3). I de vestjyske fjorde og Vadehavet har

Page 3 of 6 der været tilbagegang i antallet af reder fra 2000 til 2006, men i 2007 var der en fremgang. Noget af fremgangen skyldes måske, at der blandt de skarver, hvis reder havde været olieret, var fugle som flyttede til Klægbanken, hvor der sent på sæsonen opstod en koloni på ca. 300 reder. I 2006-2007 var antallet faldet til ca. 60% af, hvad der ynglede i 2000. De seneste års tilbagegang i denne region forklares med lav ungeproduktion som følge af omfattende oliering af æg. I Limfjorden var antallet højest i årene 1998-2004, og i 2007 var der en markant tilbagegang. Denne tilbagegang var tilsyneladende især en effekt af, at skarverne i den centrale og østlige del af Limfjorden havde vanskeligt ved at finde tilstrækkeligt med fisk. Figur 3. Udviklingen i antallet af ynglepar af skarv inden for syv regioner i Danmark 1992-2007. Bemærk at skalaen er forskellig. Bornholm indgår i Smålandsfarvandet. I det nordlige Kattegat gik antallet af reder frem indtil 2005, hvorefter der har været tilbagegang. Udviklingen i denne region er især bestemt af forholdene i de to store kolonier Toftesø og Hirsholmene. Den forholdsvis nye koloni i regionen (Kielstrup Sø ved Mariager Fjord) var fortsat i vækst i 2007. I det sydvestlige Kattegat

Page 4 of 6 samt i Lillebælt og det Sydfynske Øhav har der som i det nordlige Kattegat været tilbagegang i antallet af reder efter 2005. Udviklingen i Lillebælt og det Sydfynske Øhav har været præget af udviklingen i kolonien ved Brændegård Sø på Sydfyn. Som følge af tilbagegang i denne store koloni halveredes antallet af reder i regionen fra 1992 til 2000. I Smålandsfarvandet var antallet på sit højeste i 1993, og efter en tilbagegang frem til 2001 har yngleantallet været nogenlunde stabilt. Udviklingen i det nordlige Sjælland har været præget af langsom vækst. Kun i denne del af landet har der været fremgang hvert år siden 2003. Udviklingen i kolonierne Udviklingen i de danske skarvkolonier er vist i Tabel 1 for de seneste tre år. De enkelte koloniers udvikling er vist i figurer på flg. link: http://www.dmu.dk/dyr+og+planter/dyr Interesserede kan også finde flere detaljer om udviklingen i bestanden og i de enkelte kolonier her: http://www2.dmu.dk/pub/ar233.pdf Tabel 1. Antal reder optalt i 2005-2007 fordelt på kolonier og totalt for Danmark. Region Lokalitet 2005 2006 2007 Vestjyske fjorde og Vadehavet Klægbanken 299 21 322 Havrvig Polder 1.519 1.376 1.579 Høje Sande 86 74 72 Skjernå, enge 15 34 1 Langli 12 16 30 Felsted Kog 0 105 143 Limfjorden Rønholm 299 300 0 Rønland Sandø 1.006 1.005 917 Melsig 1.320 1.310 790 Troldholmene 60 150 30 Flyndersø 84 136 210 Rotholmene 933 915 514 Hald Sø 170 185 206 Agger Tange 410 104 156 Vårholm 150 490 494 Nordlige Kattegat Toftesø 3.906 3.439 2.669 Knogen, Læsø 21 123 73 Hirsholmene 2.299 1.818 1.616 Kielstrup Sø 326 421 468 Nrd.Rønner 49 128 83 Rørdal Lergrave 50 100 170 Sydvestlige Kattegat Vorsø 2.096 1.730 1.284 Svanegrunden 1.536 1.359 1.391 Mågeøerne 1.831 1.760 1.453 Stavns Fjord 3.645 2.958 2.729 Hindsholm 0 9 229 Viggelsø 2 8 19 Stubbe Sø 95 10 0 Rands Fjord 120 150 220

Page 5 of 6 Bosserne 0 50 270 Fuglsø Mose 0 0 9 Lillebælt og Sydfynske Øhav Brændegård 3.540 3.040 2.533 Bågø 45 121 0 Bastholm 34 40 9 Hopsø 228 238 212 Kidholmene 204 90 51 Vresen 34 7 40 Olde Nor 247 340 225 Gråsten Slotssø 25 15 9 Nordlige Sjælland Bognæs 477 549 360 Saltbækvig 1.234 1.104 1.010 Hovvig 1.271 1.128 1.122 Øer ved Orø 86 21 55 Esrum Sø 628 615 571 Solbjerg Engsø 48 31 6 Gurre Sø 85 60 146 Saltholm 182 694 1.094 Holløse Bredning 1.004 1.024 1.156 Sortedamssøen 1 3 4 Selsø 30 153 176 Øer i Roskilde Fjord 0 2 0 Smålandsfarvandet og Bornholm Ormø 1.900 1.950 1.893 Dyrefod 360 340 292 Ægholm 314 430 418 Søholt 1.806 1.819 1.909 Nakskov Fjord 787 1.051 781 Tyreholm 1.833 1.502 1.630 Suderø 0 77 137 Rågø Sande 397 449 553 Malurtholm 314 285 280 Hjælm ø 12 0 0 Avnø Røn 246 262 179 Vensholm 136 140 95 Hundsemyre, Bornholm 59 150 168 Danmark - total 39.906 38.014 35.261

Page 6 of 6 Optælling af skarver. DMU optæller årligt alle skarvreder i Danmark. Her Mågeøerne ved Bogense. Omkring 50% af skarverne i Danmark har rede på jorden. Foto - DMU/Thomas Bregnballe Publiceret på www.dmu.dk 4. oktober 2007 Printet 17. oktober 2007