Temperaturmåling på den aktuelle økonomi 28. april 2010, Morten Mandøe, KL s styrings- og effektiviseringsprogram 08-02-2011
Hovedtemaer i økonomiforhandlingerne Servicerammen og dens konsekvenser Hvad betyder nulvækst? Fokus på aftaleteksten Anlægsniveau Skat og udligning Effektivisering og afbureaukratisering Det specialiserede socialområde Overførselsudgifter
Pct. Kraftig vækst i offentligt forbrug 3,0 2,5 2,0 1,5 Planlagt og realiseret vækst i off. forbrug 1,0 0,5 0,0 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Planlagt Realiseret Kilde: Regeringens konvergensprogram (24/2-2010), Konsolidering af den offentlige økonomi (20/4-2010)
Indeks 2002 = 100 Også kommunal udgiftsfest 123 118 113 Offentligt forbrug, 2002-2010 opdelt på sektorer 108 103 98 93 88 83 Forbrugsudgift i alt Staten Amter/regioner Kommuner Sociale kasser og fonde 78 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Kilde: Danmarks Statistik, Nationalregnskabet diverse årgange, Finansministeriets budgetoversigt, dec. 2009
Regeringen bekender kulør Forventet offentligt budgetunderskud i 2010: 100 mia. kr. I forhold til 2015-planen: Konsolidering for 24 mia. kr. frem til 2013 Og yderligere for 7 mia. kr. frem til 2015 Løsning for kommunerne: Tre-årig aftale 2011: 0-vækst (KL: 0-vækst indebærer reduktioner) 2012-2013: Budgetforbedringer på 4 mia. kr. eller ca. 8.000 stillinger (KL: ca. 12.000 stillinger)
Regeringen må tage ansvar Regeringen: Pengene kan hentes uden konsekvenser for servicen Der kan hentes mere end nødvendigt gennem effektiviseringer, jf. sparekatalog KL: 0-vækst i 2011 = Serviceforringelser! Forbrug højere end budget, svigtende kassebeholdninger, stigende ældrebefolkning KL: Regeringen må udpege områder, der skal udsættes for besparelser Uheldigt med signaler om merindsats for udsatte grupper og uddannelse
Øvrige krav i forhold til servicerammen Fremtidens udfordringer løses ikke gennem effektiviseringer og reduktioner alene Nødvendigt med reformer der øger arbejdsudbuddet Regeringen skal anerkende kommunernes udgiftspres, der skal håndteres indenfor rammen Demografi, specialiseret social Regeringen skal levere afbureaukratiseringer i overensstemmelse med gensidighedsaftalen Kommunerne skal have mulighed for langtidsplanlægning Evt. overveje flerårige aftaler
Anlæg Finansieret niveau på 20 mia. kr. i aftalen for 2010 Det højeste niveau nogensinde B10 ikke i nærheden af 20 mia. kr. (ca. 17 mia. kr.) Lånetilsagn på i alt 4,3 mia. kr. Marts 2010: Kommunerne forventer at nå op på de 20 mia. kr. Men man svarer jo, som man bliver spurgt. Lånemuligheder bør føres med over i 2011 Intet loft i 2011 bl.a. ud fra argument om, at det tager tid at sætte alle projekterne i gang Regeringens konvergensprogram: De offentlige investeringer skal bringes ned igen Bl.a. de ekstra 2 mia. kr. i kvalitetsfond
Skat og udligning
Efterregulering af 2008 i 2011 Efterregulering af skat og udligning i 2011 vedr. 2008 Nettovirkning inkl. balance 2011 Andel af balance Allerød -43,3 10,1-33,2 Brøndby -12,4 14,2 1,8 Dragør -21,2 5,7-15,5 Frederiksberg -54,6 40,9-13,7 Frederikssund -37,0 18,7-18,3 Glostrup 0,0 8,9 8,9 Greve 0,0 20,0 20,0 Guldborgsund -7,5 26,3 18,9 Halsnæs - - - Hvidovre -32,0 21,0-11,0 Ishøj 0,0 8,7 8,7 Kalundborg -14,8 20,8 6,1 Køge -51,7 24,2-27,4 Lolland -4,2 19,6 15,4 Lyngby-Tårbæk - - - Næstved -43,5 34,2-9,3 Odsherred -9,8 13,9 4,1 Roskilde 0,0 34,6 34,6 Rudersdal -36,1 22,9-13,3 Rødovre 0,0 15,3 15,3 Sorø -20,7 12,4-8,3 Stevns -14,7 9,2-5,4 Vallensbæk -10,7 5,9-4,8 Vordingborg -13,9 19,4 5,5 Foreløbigt 2008 grundlag, Forventet efterreg:2,3 mia. kr.
Skattepulje eller ej Sidste år: 500 mio. kr. til ØKONOMISK TRÆNGTE KOMMUNER 42 kommuner ansøgte om samlet 2,1 mia. kr.!!!!! Skattestigningen blev på samlet 770 mio. kr. Formentlig fortsat en række kommuner, der ønsker at hæve skatten både pga krise og udskydelse fra sidste år Nogle vil koble skat i 2011 sammen med at evt. ændringer i udligningen først træder i kraft i 2012 Pres fra nogle for skattepulje, øgede særtilskud mm.
Overordnede principper i udligningssystemet Retten til at beslutte serviceniveau og prioritere på tværs Finansieringsansvar gennem skatteudskrivning Generelle tilskud frem for refusion Taxametertilskud fører til statslig styring Tilstrækkelig men ikke 100% udligning Incitamenter til lokal vækst
Overordnede principper i udligningssystemet Retten til at beslutte serviceniveau og prioritere på tværs Finansieringsansvar gennem skatteudskrivning Generelle tilskud frem for refusion Taxametertilskud fører til statslig styring Tilstrækkelig men ikke 100% udligning Incitamenter til lokal vækst
Konkrete ændringer i udligningen Kan opgørelse af kommunernes udgiftsbehov forbedres? Udligning på aktuelt datagrundlag Mere tydelig og særskilt opgjort udligningsbehov Tydeliggørelse af udligningsbidrag mellem kommuner Produktionsjord Særtilskud mere objektive kriterier og tydelige begrundelser
Effektivisering og afbureaukratisering
Effektivisering og afbureaukratisering Gensidighedsaftalen vil blive udfordret af et ønske om at potentialerne er endnu større KL-analyse fra januar: Kommunerne effektiviserer i 2010 for 1,1 mia. kr. Netop udsendt katalog med eksempler på intern regelforenkling Kæmpe slag om potentialer og betydning for serviceniveau
Hvor er forskellen på CEPOS og FM? - 18. marts 2010 i Berlingske Tidende Regeringens sparekatalog fordelt på benchmark-typer Effektiviseringsbenchmark: Benchmark af udgiftsniveau: - Digitalisering af dokumenter: 1,1 mia. kr. - Koordinering af indkøb: 800 mio. kr. - Samling af adm. opgaver: 300 mio. kr. - Nedbringelse af sygefravær: 400 mio. kr. - Dagtilbud: 2,3 mia. kr. - Folkeskole: 1,3 mia. kr. - Ældreområdet: 2,5 mia. kr. - Adm. effektiviseringer: 1,9 mia. kr. Finansministeriet ønskede ikke at redegøre for beregningerne Har netop svaret Folketingets Finansudvalg
Hvor er forskellen på CEPOS og FM? - 18. marts 2010 i Berlingske Tidende 800 mio. kr. på indkøb forudsætter at kommunerne starter fra nul På serviceområderne skal alle kommuner over gennemsnittet ned på gennemsnittet Har FM hørt om forskelle i udgiftsbehov? Hvad blev der det kommunale selvstyre? Leverer alle kommuner med et højt udgiftsniveau inoptimal service? Bruger befolkningsgrupper frem for brugere
Udvikling i beskæftigelse, nov06 nov09 140 130 120 110 100 90 Adm pers i alt Døgninstitutioner Rengøring og husassistenter Lærere i folkeskolen mv Dagpasning Specialarbejdere Teknisk Service SOSU Øvrige grupper Elever og jobtilbud mv. 80 2006 2007 2008 2009
Beskæftigelsesudvikling, grupper indenfor administration 130 125 120 115 110 105 AC AC korr. for jobctr. og OK Chefer Kontorpersonale Kt.pers. korr. for jobctr. og OK Adm pers i alt Adm pers i alt, korr.f.jobctr. og OK 100 95 2006 2007 2008 2009
Beskæftigelsesudvikling, Magistre/psykologer og jurister/økonomer 145 140 135 130 125 120 115 Jur/øk Magistre/psyk 110 105 100 95 2006 2007 2008 2009
Videre arbejde Analysen skal forfines På kontoniveau (fx i forhold til psykologer og jobkonsulenter) Overtagne institutioner fra regionerne efter 1. januar 2007 Medarbejdere, der indgår i kommunens personaleopgørelse, men som reelt ikke er kommunalt ansat KL undersøgelse af kommunikationsmedarbejdere i kommunerne er i gang Men vi skal nok vende os til at bruge stigningerne offensivt og ikke bortforklare
Anlæg Finansieret niveau på 20 mia. kr. i aftalen for 2010 Det højeste niveau nogensinde B10 ikke i nærheden af 20 mia. kr. (ca. 17 mia. kr.) Lånetilsagn på i alt 4,3 mia. kr. Marts 2010: Kommunerne forventer at nå op på de 20 mia. kr. Men man svarer jo, som man bliver spurgt. Lånemuligheder bør føres med over i 2011 Intet loft i 2011 bl.a. ud fra argument om, at det tager tid at sætte alle projekterne i gang Regeringens konvergensprogram: De offentlige investeringer skal bringes ned igen Bl.a. de ekstra 2 mia. kr. i kvalitetsfond
Det specialiserede socialområde
Det specialiserede socialområde Hovedtema i de sidste tre økonomiaftaler Niveaukorrektion i både aftalen for 2009 og 2010 Men klart signal om styring i aftalen for 2010 Stort set alle kommuner har sat massivt ind på styring men det er en supertanker Foreløbige regnskaber for 2009 tyder på merforbrug til gengæld mange tilkendegivelser om, at B10 er ok?
Mia. kr. (2010- opgaveniveau og pl) Udgiftsudvikling (hele landet) I 15,0 Udsatte børn og unge FR09: 14,9 mia. kr.? 14,5 14,0 13,5 13,0 12,5 R2004 R2005 R2006 R2007 R2008 B2009 B2010
Mia. kr. (2010- opgaveniveau og pl) Udgiftsudvikling (hele landet II) 29,0 Udsatte voksne og handicappede FR09: 28,9 mia. kr.? 28,5 28,0 27,5 27,0 26,5 26,0 25,5 R2004 R2005 R2006 R2007 R2008 B2009 B2010
Udgiftsudvikling 2007-2010 ekskl. refusion (mi0. kr. 2010-pl)
Vækst på børneområdet, pct. Vækst R07-R08 Vækst R08-FR09 Vækst R08-B10 Vækst R09-B10 Allerød -12 7 18 10 Brøndby 18-3 -18-16 Dragør -1 - -8 - Frederiksberg 5 6 5-1 Frederikssund -1 - -2 - Glostrup 13 10-15 -23 Greve 5-8 -13-5 Guldborgsund 15 12 12 0 Halsnæs -10 12 5-6 Hvidovre 14 4-3 -7 Ishøj 3-9 -21-13 Kalundborg 12 11-7 -16 Køge 5-3 -2 1 Lolland 17 3-13 -15 Lyngby-Tårbæk 4 11-10 -19 Næstved 1 3-7 -10 Odsherred 19-1 -5-4 Roskilde 10 3-3 -6 Rudersdal 6 28 5-17 Rødovre 5-9 -1 8 Sorø 22-4 -27-24 Stevns -7-1 -5-3 Vallensbæk 15 3 2-1 Vordingborg 0 5 0-5 Note: FR09 er baseret på kommunernes indberetning medio februar
Fortrængning? 120 118 116 114 112 110 108 106 104 102 100 98 96 Udgifter pr. relevant aldersgruppe, indeks 2007 = 100 R07 R08 FR09* Dagtilbudsudgifter pr. 0-5 årig Folkeskoleudgifter pr. 6-16 årig Ældreudgifter pr. 65+ årig Voksenhandicappede m.fl. pr. 17-64 årig Udsatte børn og unge pr. 0-17 årig Specialundervisning pr. 6-16 årig
Aktuel opgørelse Forudsat refusionsindtægt i 2009 ifm aftalen for 2010 på 2,7 mia. kr. Aktuel vurdering af regnskab 2009: 2,65 mia. kr..men kommunerne havde kun budgetteret med 1,5 mia. kr. 2010 blev skønnet til 2,3 mia. kr. i aftalen for 2010 Budgetterne for 2010 udgør 1,3 mia. kr. Aktuelt skøn: 1,9 2,1 mia. kr. Så altså igen stort fokus på opfølgning på refusioner!
Mulige KL-krav Kompensation for merforbrug nok engang? Er det fornuftigt -> føres pengene ikke derved blot ud til områderne og genererer mervækst? Krav om 0-vækst forhindrer dette, men så 1. Undersøgelse af Ankenævnenes praksis og påvirkning af serviceniveauet (både klagenævnet for specialundervisning samt de sociale sager i Ankestyrelsen) 2. Klare retningslinjer for, hvordan kommunerne indenfor Servicelovens rammer kan sætte grænser for ydelser og fastlægge serviceniveauer på området i lyset at det stigende efterspørgselspres 3. Analyse af bl.a. diagnoseudviklingen samt konsekvenserne heraf (fx hvilke tilbud man har ret til som konsekvens af diagnosen) 4. Konkrete reguleringstiltag og styringsvejledning vedr. kommunernes køb og salg af pladser
Overførsler
Budgetgaranterede udgifter 2009 KL har i februar gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 30 kommuner vedrørende de budgetgaranterede udgifter Undersøgelsen har vist, at kommunernes udgifter på disse områder overstiger aftaleniveauet inkl. midtvejsreguleringen fra juni 2009. KL forventer på denne baggrund en efterregulering af de budgetgaranterede udgifter for 2009 på godt 1 mia. kr. Efterreguleringen udbetales med bloktilskuddet for 2011
Budgetgaranterede udgifter 2010 KL s spørgeskemaundersøgelse omfatter også de budgetgaranterede udgifter i 2010. Her viser undersøgelsen, at de budgetgaranterede udgifter i 2010 forventes at ligge over aftaleniveauet, mens øvrige overførsler ligger under aftaleniveauet. Kommunernes samlede udgifter til overførsler forventes således ikke at overstige aftaleniveauet. På denne baggrund forventer KL ikke på nuværende tidspunkt en midtvejsregulering af de budgetgaranterede udgifter for 2010 i forbindelse med økonomiaftalen for 2011.
Kr. pr. 18-64 årig Udvikling i samlede overførselsudgifter pr. indbygger ml. 18 og 64 år fra 2007 til 2010 20.000 19.000 18.000 17.000 16.000 15.000 14.000 Region Hovedstaden Region Sjælland Hele landet 13.000 12.000 2007 2008 2009* Budget 2010 *Da det endelige regnskab for 2009 endnu ikke er offentliggjort, er udgifterne i 2009 baseret på regnskabstal for fjerde kvartal.
Kr. pr. 18-64 årig Udvikling i udgifter til kontanthjælp pr. indbygger ml. 18 og 64 år fra 2007 til 2010 5.000,0 4.500,0 4.000,0 3.500,0 Region Hovedstaden Region Sjælland Hele landet 3.000,0 2.500,0 2.000,0 2007 2008 2009* Budget 2010 *Da det endelige regnskab for 2009 endnu ikke er offentliggjort, er udgifterne i 2009 baseret på regnskabstal for fjerde kvartal.
Kr. pr. 18-64 årig Udvikling i udgifter til sygedagpenge pr. indbygger ml. 18 og 64 år fra 2007 til 2010 3.400 3.200 3.000 2.800 2.600 Region Hovedstaden Region Sjælland Hele landet 2.400 2.200 2.000 2007 2008 2009* Budget 2010 *Da det endelige regnskab for 2009 endnu ikke er offentliggjort, er udgifterne i 2009 baseret på regnskabstal for fjerde kvartal.
Udvikling i udgifter til sygedagpenge Kommune Regnskab 2009* Budget 2010 Forskel på B10 og R09 Allerød 25,9 25,3-2,6 Brøndby 54,9 61,0 11,2 Dragør 14,8 16,2 9,2 Frederiksberg 117,4 151,1 28,7 Frederikssund 65,5 70,1 6,9 Glostrup 29,3 24,9-15,1 Greve 56,2 67,1 19,3 Guldborgsund 98,7 92,3-6,5 Halsnæs 42,8 46,8 9,4 Hvidovre 65,1 78,1 19,9 Ishøj 32,8 30,1-8,2 Kalundborg 78,4 76,5-2,5 Køge 102,0 105,5 3,5 Lolland 72,4 63,4-12,5 Lyngby-Tårbæk 41,2 47,9 16,3 Næstved 114,9 133,7 16,4 Odsherred 50,0 43,1-13,8 Roskilde 88,6 101,0 14,0 Rudersdal 37,2 45,0 21,1 Rødovre 57,7 55,4-4,0 Sorø 34,8 40,3 15,9 Stevns 21,6 29,7 37,1 Vallensbæk 12,1 14,9 23,0 Vordingborg 85,0 81,3-4,3 *Da det endelige regnskab for 2009 ikke er offentliggjort endnu, anvendes regnskabstal for fjerde kvartal.