EN IKKE-JURIST I EN JURIDISK VERDEN - PROBLEMER OG LØSNINGER Kontorleder Søren Helt Jessen NIRAS ATV Jord og Grundvand Miljøjura for enhver Schæffergården, Gentofte 17. juni 2008
INDLEDNING I denne artikel er der redegjort for nogle af de udfordringer, som teknikeren (rådgiveren) møder i dagligdagen i forbindelse med at gennemføre forureningsundersøgelser og/eller afværgeløsninger i påbudssager. Endvidere behandles de udfordringer, som miljømyndigheden bliver stillet overfor, når teknikerens afrapportering skal vurderes og sagsbehandles. Derudover gives i en jordforureningssag et eksempel på et unødvendigt langt sagsforløb. Afslutningsvis opstilles nogle anbefalinger til teknikeren og miljømyndigheden, som forhåbentlig kan være til inspiration i det daglige arbejde med påbudssager. Indledningsvis skal det understreges, at størstedelen af alle påbudssager i henhold til jordforureningsloven generelt håndteres tilfredsstillende for alle parter. Der er dog eksempler på, at der også er sager, hvor handlingsforløbet har været utilfredsstillende (særligt sager der har forløbet over flere år) ikke mindst for grundejere. Der er således næppe nogen tvivl om, at kommunalreformen i nogle kommuner har været skyld i en længere sagsbehandlingstid i påbudssager. Før kommunalreformen blev sagsbehandlingen i mange kommuner varetaget af fælleskommunale miljøenheder med specialister indenfor jordforureningsområdet, der havde solid erfaring i påbudssager, og som var up to date med nye domme/afgørelser samt med den faglige udvikling indenfor jordforureningsområdet. Nogle af disse specialister er blevet overflyttet til de nye storkommuner, men ikke alle kommuner er dækket ind. Det har betydet, at der er kommuner med nye sagsbehandlere, der endnu ikke har haft tid til at erhverve sig den faglige kompetence til at håndtere påbudssager i henhold til jordforureningsloven. GENERELLE UDFORDRINGER Tid I sager hvor forureningsspildet er helt friskt, er tidsfaktoren ofte en væsentlig faktor for at gennemføre en effektiv afværge. En hurtig indsats, hvor spredningen af forureningsmedie er begrænset, kan være ensbetydende med en væsentlig reduktion i udgifter til afværge. Som tekniker kan det derfor være frustrerende, at der i enkelte tilfælde er en lang sagsbehandlingstid på eksempelvis formuleringen af et påbud. Tilsvarende frustration kan opleves hos miljømyndigheden, hvis teknikeren er lang tid om at få udført feltundersøgelserne og/eller afrapporteret resultatet af undersøgelserne. Kommunikation I forhold til den kommunikation, der er mellem myndighed og rådgiver, kan den variere meget fra sag til sag. Ofte foregår det ved en positiv dialog grænsende til en fælles brainstorming, hvor begge parter er fokuseret på at få gennemført undersøgelsen/afværgen så smidigt og effektivt som overhovedet muligt. Kommunikationen foregår typisk ved mails eller telefonsamtaler, hvor myndigheden løbende orienteres om status i sagsforløbet. Endvidere holdes løbende møder/tilsyn på lokaliteten.
Der er også eksempler på en mindre god kommunikation. Således har enkelte kommuner valgt at kommunikere gennem breve, hvilket er med til at trække undersøgelserne/afværgen i langdrag. UDFORDRINGER/PROBLEMER FOR TEKNIKEREN Når teknikeren udfører forureningsundersøgelser eller afværgeløsninger agerer han/hun i en verden, der i meget høj grad er styret af paragraffer, miljøretslige afgørelser (Miljøstyrelsen og Miljøklagenævnet) samt ikke mindst de kommunale sagsbehandleres afgørelser I forbindelse med at udføre en opgave i påbudssager (undersøgelse/afværge) bliver rådgiver jævnligt stillet overfor en række udfordringer som: Hvorledes myndigheden formulerer sit påbud om undersøgelser eller afværge. Nogle påbud er meget kort formuleret uden krav til omfang og indhold, mens andre er mere udførlige med krav om afgrænsning, risikovurdering, afværgeløsninger, økonomi mv. Påbud uden særlige krav til undersøgelser kan være særligt udfordrende, og der opstår usikkerhed om: - Hvad forventes der mht. afgrænsning af forurening? - Hvilke medier (jord, vand og poreluft) skal der undersøges i? - Hvilke parametre skal der analyseres for? - Indledende eller omfattende risikovurdering? Når feltarbejdet igangsættes kan der på lokaliteten optræde en lang række af fysiske forhold, der vanskeliggør/umuliggør gennemførelsen af den perfekte undersøgelse, hvorved en fuldstændig opfyldelse af et påbud bliver vanskeliggjort. Af fysiske forhold der vanskeliggør udførelsen af undersøgelser kan f.eks. være: - Ledningsgrave (gas, vand, el, mv.), - De topografiske forhold, hvor terrænet kan variere så kraftigt, at det er umuligt at få en borerig bragt frem, - Nærliggende bygninger, - Nyere gulve i boliger, hvor en evt. gennemboring af gulvet vil være forbundet med store omkostninger pga. erstatning. I ovenstående sager, hvor det kun er muligt delvist at opfylde påbuddet, er det ofte en udfordring for teknikeren at vurdere og beslutte, om der er tilstrækkelig med data til at indstille de feltmæssige undersøgelser og påbegynde afrapporteringen af resultaterne af undersøgelserne til miljømyndigheden. I forbindelse med afrapporteringen er det særligt i de komplicerede sager med masser af feltdata en udfordring at skulle formidle en masse tekniske detaljer på en måde, så det giver mening for en ikke-fagspecialist.
I afværgesager opstår der ind imellem ubehagelige overraskelser. En klassiker er, at forureningens spredningsmønster/udbredelse er anderledes end forventet, hvilket kan vanskeliggøre f.eks. en fuldstændig oprensning. Dvs. teknikeren er nødt til at erkende, at der sandsynligvis skal efterlades en forurening, og udfordringerne er: - Hvor meget forurening er tilbage? - Vil myndigheden acceptere, at det kan efterlades med henvisning til princippet om proportionalitet? I ovenstående tilfælde er det en udfordring for teknikeren ikke at forholde sig til princippet om proportionalitet. Særligt hvis det kræver en hurtig beslutning om at indstille eller fortsætte de entreprenørmæssige dele af arbejdet? UDFORDRINGER/PROBLEMER FOR MILJØMYNDIGHEDEN Når miljømyndigheden skal vurdere teknikerens afrapportering, herunder om der er udført en undersøgelse eller en afværgeløsning, der opfylder kommunens påbud, kan dette ofte være en udfordring bl.a. mht.: Sproget Der er nogle gange en tendens til at glemme, hvem det er, der er modtager af rapporten og ikke mindst at glemme, hvad formålet med rapporten er. Nogle rapporter har næsten mere fokus på at imponere KSéren end i stedet at formidle indholdet af undersøgelsen til en miljøsagsbehandler, der ikke nødvendigvis har de samme forudsætninger som teknikeren. F.eks. kan geologiafsnit indeholde en lang række geologiske fagudtryk, som er helt nye for læseren. Strategien Ofte er der gjort meget lidt ud af at redegøre for strategien herunder argumentationen for valg af undersøgelsesmetodik mv. Det kan derfor være vanskeligt at gennemskue, baggrunden for de valg, der er udført f.eks. mht. boringsplacering, boringsdybde, filtersætning, parametervalg mv. Vurderingen Der er eksempler på vurderinger, der er meget korte, og som ofte kun er en opsummering af resultaterne. I sager hvor der efterlades forurening er der ofte ikke redegjort og argumenteret for, hvorfor der er efterladt restforurening. Omvendt er der enkelte eksempler på meget lange vurderinger, hvor overblikket mistes fuldstændigt. Risikovurdering Ved gennemførelse af bl.a. JAGG beregninger er der ofte, gjort meget lidt ud af argumentationen for parametervalg.
EKSEMPEL PÅ ET SAGSFORLØB Medio marts 2006 Grundejer af en mindre landejendom konstaterer olielugt inde i køkkenet og konstaterer en utæthed på oliefyranlæggets fødeledning. Grundejer kontakter kommunen og forsikringen orienteres. Medio april 2006 Kommunen meddeler påbud om at gennemføre undersøgelser inden 6 uger, hvorefter tekniker igangsætter undersøgelser. Undersøgelsesprogrammet udvides, hvilket betyder, at feltarbejdet afsluttes august 2006. Oktober 2006 Tekniker fremsender rapport med oplæg til afværgeløsninger. Marts 2007 Kommunen meddeler påbud om at gennemføre en fuldstændig afværge af jordforureningen. April 2007 Afværge igangsættes og grundejer genhuses. Juni 2007 Tekniker fremsender rapport, der redegør for resultatet af afværgen. Ca. 5 kg. olie er efterladt og poreluftmålinger viser, at der ikke længere er et indeklimaproblem. September 2007 Grundejer rykker for kommunens svar på rapporten, og spørger om hun kan flytte tilbage. Kommunen oplyser, at den af ressourcemæssige årsager endnu ikke har haft tid til at se på rapporten. November 2007 Grundejer rykker igen kommunen for et svar. December 2007 Kommunen beder ekstern tekniker om hjælp til vurdering af rapporten. Den eksterne tekniker gennemlæser rapporten og oplyser, at der skal gennemføres en ekstra poreluftrunde. Januar 2008 Den nye poreluftrunde bekræfter, at der ikke er et indeklimaproblem. Sagen afsluttes og grundejer flytter ind.
ANBEFALINGER Til teknikere og miljømyndighed: Kommunikation. Hold jævnligt møder og vær flittig med at orientere alle parter og særligt grundejer. Find ordninger, hvor jobbytte kan indgå som en gensidig udvikling af miljøsagsbehandlere og rådgivere. Til teknikere: Orienter løbende miljømyndigheden om status i undersøgelsen/afværgen. Afrapporteringen skal indeholde en ordentlig strategi. Fokuser på hvem der er læseren af rapporten, som ikke nødvendigvis er fagspecialist. Benyttelse af en konceptuel model, geologiske tværsnit, gode fotos mv. giver et godt overblik over forureningssituationen og skaber overblik og er væsentlig mere informativ end tekst. Når der udarbejdes forslag til afværgeløsninger er det vigtigt at gøre meget ud af at redegøre for omfanget af evt. efterladt restforurening. Derudover er det vigtigt at præcisere usikkerhederne på de økonomiske overslag. Risikovurderingen. Alle parametervalg skal beskrives udførligt og dokumenteres f.eks. betontykkelsen i gulvet, hvor der indimellem pr. automatik indsættes 80 mm, uden at dette er dokumenteret. Endvidere er det væsentligt at være opmærksom på Miljøstyrelsens og Miljøklagenævnets afgørelser i forhold til bl.a. poreluftmålinger, anvendelsen af JAGG. F.eks. mht. infiltrationsvand, hvor der ofte tages udgangspunkt i de faktuelle befæstede forhold, i stedet for fuld infiltration (en senere fjernelse af eksisterende befæstet areal). EKSEMPLER PÅ GEOLOGISKE TVÆRSNIT OG KONCEPTUELLMODEL Se følgende sider