Pejlemærker for samarbejdet med familien herunder Randers-trappen

Vedrørende: Notat om serviceniveauet for børn og unge med behov for støtte Sagsnavn: Serviceniveau på forebyggelses- og anbringelsesområdet for børn og unge med behov for støtte Sagsnummer: 27.24.00-G01-1-14 Skrevet af: Bitten Laursen E-mail: bitten.laursen@randers.dk Forvaltning: Sekretariatet Børn Skole og Kultur Dato: 09-04-2014 Sendes til: Børn og skoleudvalget Dette notat beskriver serviceniveauet på forebyggelses- og anbringelsesområdet i Randers Kommune for børn og unge med behov for støtte. Forebyggelse forstås her som alle de indsatser og initiativer der pågår, før der sker en eventuel anbringelse. Byrådet tiltrådte den 18. januar 2010 notat om Fastlæggelse af serviceniveauet på området børn og unge med særlige behov for støtte, ligesom byrådet den 6. september 2010 tiltrådte notat om Fastlæggelse af serviceniveauet på forebyggelsesområdet. Dette notat er en opdatering og sammenskrivning af de to notater fra 2010. Folketinget præciserede i 2012, at kommunalbestyrelsen inden for lovens rammer kan fastsætte lokalpolitiske serviceniveauer på det specialiserede socialområde, og at afgørelser efter lov om social service (herefter: serviceloven) træffes på baggrund af en konkret og individuel vurdering og på baggrund af faglige og økonomiske hensyn. Randers Kommune har de seneste år arbejdet målrettet med udfordringerne omkring det stigende udgiftspres på området for børn og unge med behov for støtte. I Randers Kommune vægter vi et veludbygget serviceniveau, der kan sikre udsatte børn og unge gode vilkår, samtidig med at vi som kommune er ansvarlige for at sikre en målrettet styring og prioritering af området, herunder et fokus på den løbende udgiftsudvikling. Blandt andet i servicelovens 52 beskrives de forskellige foranstaltninger kommunen har mulighed for at sætte i værk indenfor forebyggelses- og anbringelsesområdet. Dette vil blive nærmere beskrevet i de følgende afsnit. Pejlemærker for samarbejdet med familien herunder Randers-trappen I dette afsnit beskrives de overordnede pejlemærker for arbejdet i Randers Kommune med børn og unge med behov for støtte. En mere uddybende beskrivelse kan findes i Randers Kommunes Overordnede børn og ungepolitik og i beskrivelsen af Randers-trappen. Randers-trappen er en 1

fremgangsmåde i valget af indsatser for børn og unge med behov for støtte, der afspejler Randers Kommunes holdning om at sætte ind med den mindst muligt indgribende indsats. Tidlig indsats Der er fokus på den tidlige og forebyggende indsats i almenområdet. De fremskudte socialrådgivere understøtter at der iværksættes et helhedsorienteret samarbejde med familien og professionelle i almenområdet. Er der tale om komplekse familiemæssige problemer sikres en hurtig og smidig overgang til myndighedsområdet. I problemløsningen skal der først og fremmest ses på barnets behov og barnets tarv. Det er endvidere væsentligt at overveje nøje, hvornår en henvendelse går fra at være rådgivning og vejledning af barnet og/eller familien til oprettelse af sag og afklaring af grundlag for at indlede en 50 undersøgelse (en børnefaglig undersøgelse). Indsatser/foranstaltninger skal iværksættes så tidligt som muligt, og det betyder fx at: Medarbejderne i PPR Forebyggelsesenheden tilbyder korte samtaleforløb med barn og/eller forældre. PPR Forebyggelsesenheden tilbyder åben (anonym) rådgivning til barn og forældre. Der iværksættes gruppeforløb (fx Cool Kids og De Utrolige År) for barn og/eller forældre hos PPR. Der kan iværksættes familieorienteret rådgivning. Der igennem samarbejdet med medarbejdere og ledere fra skoler og dagtilbud sikres en tidlige og lokale indsats. Når forældrene ikke kan sikre barnets sundhed og udvikling, kan barnet med et forebyggende sigte anbringes fra barnets fødsel. Tidlig opsporing og evt. anbringelse kan være med til at sikre barnets sundhed og udvikling. Samarbejdet mellem barnet, familien og fagpersonerne Barnet og forældrene deltager altid i drøftelsen med fagpersonerne om fastlæggelsen og iværksættelsen af de konkrete indsatser/foranstaltninger for barnet og familien. Med Randerstrappen understreges det, at fagpersonerne taler med (og ikke om) forældrene og barnet om problemstillingerne, retningen for indsatsen/foranstaltningen og løsningsmulighederne. Barnets handleplan beskriver de overordnede mål for indsatsen/foranstaltningen, mens familien, barnet og de tilknyttede fagpersoner sammen omsætter handleplanen til konkrete operationelle mål. Mulighederne, som er skabt ved det tværfaglige samarbejde, skal højne kvaliteten og effekten af den enkelte indsats/foranstaltning overfor barnet og forældrene, hvilket i sidste ende er det vigtigste. Familiens og netværkets ressourcer i forhold til barnets problemstillinger skal afdækkes og sættes i spil. Tilbud i nærområdet tilpasset det enkelte barns behov I den overordnede børn og ungepolitik for Randers Kommune er der lagt vægt på, at børn og unge med særlige behov, så vidt muligt hjælpes i nærmiljøet. Inklusion er et vigtigt begreb, som betyder, at der skal skabes miljøer som reelt inddrager og medregner alle børn. Målet er, at alle børn får relevante tilbud i Randers Kommune, både i forhold til skole, bolig, social støtte, fritidstilbud m.m. 2

Det betyder, at: Der lokalt tilbydes en tidlig og helhedsorienteret støtte, der er mindst muligt indgribende. Tilbuddet er sammenhængende og fleksibelt og tilpasset barnets behov. Døgntilbud planlægges sådan, at børnene og de unge i størst muligt omfang fortsat kan profitere af de generelle tilbud som fx daginstitution, skole og fritidstilbud. Børn, unge og deres familier kan få en relevant og helhedsorienteret hjælp i eller i nærheden af deres vante miljø, med mindre der er forhold der begrunder, at hjælpen skal ydes uden for nærmiljøet. Tilbuddene skal tilrettelægges, så isolation i forhold til familie og netværk undgås. Egne kommunale tilbud skal levere ydelser, der kan konkurrere med priserne på eksterne tilbud. Tidsbegrænset indsats Ved alle indsatser/foranstaltninger skal det efter tre måneder vurderes, om indsatsen har den ønskede effekt. Har indsatsen/foranstaltningen ikke den ønskede effekt, skal der i dialog mellem barnet, forældrene og de relevante fagpersoner fastlægges en revideret indsats/foranstaltning, som forventes at kunne opfylde målet. Det er afgørende, at der sker systematisk opfølgning i alle sager. Lovgivningens krav til opfølgning samt karakteren af den konkrete sag er afgørende for, hvor ofte der sker en opfølgning. Økonomisk ansvarlighed Den generelle tilgang til arbejdet i myndighedsområdet tager udgangspunkt i LEON princippet, hvilket betyder det lavest effektive omkostningsniveau. Der er synlighed og viden om de økonomiske udgifter ved de forskellige indsatser og foranstaltninger. Udførerområdet har prissat deres ydelser. Socialrådgiverne har kendskab til de økonomiske udgifter ved de forskellige foranstaltninger. Foranstaltninger: Servicelovens 52 samt efterværn I servicelovens 52 er de forskellige foranstaltninger, som kommunen har mulighed for at sætte ind med, beskrevet. Endvidere er efterværnsmulighederne beskrevet i 76. Kommunen sætter ind med den eller de foranstaltninger der efter en individuel og faglig vurdering bedst kan løse barnets problemer. Kriteriet for at iværksætte foranstaltningen skal være opfyldt, og det præciseres i Serviceloven, at støtten skal være af væsentlig betydning af hensyn til barnets behov for støtte. Det er således ikke ethvert behov, der udløser støtte efter 52. Oversigt over serviceniveauer for foranstaltninger for udsatte børn og unge: Område Serviceniveau Ophold i dagtilbud, Mulighed for socialpædagogisk friplads, fx når Familieafdelingen vurderer, at fritidshjem, barnet vil profilere af at være i en daginstitution eller et fritidstilbud. ungdomsklub, uddannelsested el. lign ( 52.3.1) 3

Praktisk pædagogisk eller anden støtte i hjemmet ( 52.3.2) Praktisk støtte til udsatte familier omfatter fx hjælp fra familiestøtten til det praktiske i hjemmet, hente/bringe-opgaver og i enkelte tilfælde barnepige i stedet for aflastning. Der arbejdes med korte og intensive forløb, der er tilpasset den enkelte families/det enkelte barns individuelle behov. Efter maksimalt 3 måneder vurderes forløbet i forhold til mål og udbytte. Endvidere ydes der praktisk støtte i en længere periode til familier, der har behov for dette for at fastholde og understøtte barnet og familien i deres nærmiljø, og hvor alternativt er en anbringelse af barnet. Familiebehandling eller behandling af barnets problemer ( 52.3.3) Tilbydes til familier, hvor familiedynamikken medfører, at børn og unge mistrives, og hvor forældrene vurderes at have tilstrækkeligt udviklingspotentiale. Behandlingen kan være i form af fx psykologsamtaler, tilknytning af familiekonsulent, familierettet indsats, gruppe- og samtaleforløb. Randers Kommunes egne tilbud hos udførerområderne anvendes. Endvidere tilbydes familiebehandling i forbindelse med afklaring af, hvorvidt forældrene har et udviklingspotentiale, der gør, at barnet kan have ophold i hjemmet. Døgnophold for forældre og barn ( 52.3.4) Der skal være et dokumenteret behov for et døgnophold i forbindelse med undersøgelse eller behandling af tunge familiemæssige problemer. Familiedøgnopholdet foregår som udgangspunkt i Randers Kommunes Familiehus. Døgnophold for familier visiteres gennem visitationsudvalget på Børn og Familieområdet. Aflastningsordning ( 52.3.5) Aflastning tilbydes ressourcesvage familier, hvor barnet har behov for at udvide sit netværk og opleve et andet miljø, eller forældrene har behov for at blive aflastet fra opgaven som forældre. Aflastning bevilliges, når 50 undersøgelsen har dokumenteret, at aflastningen ikke kan imødegås på anden vis fx via familien eller netværket. Der påbegyndes som udgangspunkt kun aflastning til udsatte børn under 12 år. Aflastningen er som udgangspunkt hver 3. eller 4. weekend og af 2 døgns 4

varighed. Bevilling af ferie kan ske i særlige tilfælde, hvor der er et dokumenteret behov. Ferie kan som udgangspunkt bevilges i op til 1 uge. Kontaktperson ( 52.3.6) Kontaktpersonen ses som kompenserende støtte for barnet og/eller familien. Der kan visiteres til en fast kontaktperson, når det ud fra en undersøgelse eller et konkret skøn er vurderet, at forældrene og netværket ikke er i stand til at yde tilstrækkelig støtte, aktivitet og omsorg for barnet. Kontaktpersonen anvendes, når der er tale om generel støtte til den unge. Ved behov for en mere intensiv indsats anvendes en mentor til mentorstøtte eller udvidet mentorstøtte fra Ungebasen. Der bevilliges som udgangspunkt maksimalt 3 timers støtte om ugen. Såfremt bevillingen af kontaktpersonen indgår som led i et alternativ til en anbringelse, kan omfanget være mere end 3 timer ugentligt. Anbringelse ( 52.3.7) Når der er truffet afgørelse om anbringelse udenfor hjemmet sker visitationen efter følgende prioriteringer: 1. Anbringelse i familien eller netværket 2. Anbringelse i plejefamilie. Når en anbringelse ikke kan finde sted i familien eller netværket, bliver der som udgangspunkt tale om anbringelse i en plejefamilie. 3. Anbringelse på eget værelse/hybel, når det drejer sig om unge 4. Anbringelse på Randers Kommunes egne døgntilbud 5. Anbringelse i eksternt døgntilbud beliggende i eller udenfor kommunen Som udgangspunkt anbringes børn under 14 år kun på privat opholdssted eller døgninstitution, når barnet har et specifikt behandlingsbehov, som kun kan løses af den påtænkte institution. Byrådet har den 30. september 2013 vedtaget følgende mål for anbringelsesområdet i Randers Kommune i 2017: At anbringelse i plejefamilier udgør i alt 58% af alle anbringelser At anbringelse i netværksplejefamilier udgør i alt 12% af alle anbringelser At anbringelse på eget værelse udgør i alt 14% af alle anbringelser At anbringelse på socialpædagogiske opholdssteder udgør i alt 8% af alle anbringelser At anbringelse på døgninstitutioner udgør i alt 8% af alle anbringelser 5

Senest 3 måneder efter at anbringelsen er iværksat, vurderes det om foranstaltningen skal ændres. Herefter foretages vurderingen med højest seks måneders mellemrum (jævnfør 70). Se den uddybende beskrivelse af anbringelser i nedenstående afsnit. Formidling af praktiktilbud ( 52.3.8) Anden hjælp ( 52.3.9) Der udbetales praktikvederlag efter KL s vejledende takster. Omfatter rådgivning, behandling, praktisk og pædagogisk støtte. Eksempler på dette: Tøj og bohave Fritids- og ferieaktiviteter Medicin og prævention Psykologundersøgelser Særligt tilrettelagt forløb for unge gravide Anvendelse af PPRs fysioterapeut og ergoterapeut PPRs gruppeforløb (fx Cool Kids og De Utrolige År) Udgifter der bidrager til stabil kontakt mellem forældre og børn under anbringelsen Foranstaltninger for gravide ( 52.4) Der skal finde en økonomisk vurdering sted til følgeudgifter til foranstaltninger. Desuden rummer bestemmelsen mulighed for økonomisk støtte til en foranstaltning, der erstatter en mere indgribende og omfattende foranstaltning efter 52 stk. 3. Efter maksimalt 3 måneder, men typisk tidligere pga graviditetsperioden, vurderes forløbet i forhold til mål og udbytte. Støtte til forældre i forbindelse med anbringelse ( 54) Efterværn ( 76) Forældre tilbydes en støtteperson i forbindelse med barnets anbringelse, og der fastsættes en særskilt plan for eventuel yderligere støtte til forældrene. Nuværende eller tidligere anbragte unge i alderen 18 til 23 år, og andre unge der har haft en foranstaltning, tilbydes eller udsluses til forskellige typer lokalt efterværn, dog således at døgnanbringelser ud over det 18 år i videst muligst omfang nedbringes. Efterværn kan både gives som gruppeforløb eller som et individuelt tilbud. 6

Se også uddybende beskrivelse i nedenstående afsnit. Uddybende vedrørende anbringelse Alle former for anbringelse er en indgribende foranstaltning. Som udgangspunkt skal børn og unge kun være kortvarigt i en institutionsanbringelse, med mindre helt særlige omstændigheder hos barnet taler herfor. Det betyder, at der altid arbejdes på en hjemgivelse eller overgang til anbringelse i netværket, hos en plejefamilie, eller for de unge en anbringelse på eget værelse. I Randers Kommune arbejder vi på at ændre anbringelsesmønstret fra institutionsanbringelser til andre foranstaltninger i kortere tid, herunder f.eks. anbringelse i plejefamilie, anbringelse på eget værelse, aflastning og intensiveret familierettet indsats. Der vil være et mindre antal af børn, der gennem hele deres opvækst har behov for at være anbragte, da der vil være en åbenbar risiko for, at barnets sundhed eller udvikling vil lide alvorlig skade ved ophold hos barnets biologiske forældre. Endvidere er der børn, der i en kortere periode vil have behov for at være anbragte udenfor hjemmet. Dette kan skyldes forhold hos barnet og/eller forhold hos barnets forældre. Når der sker en anbringelse, skal der samtidig udarbejdes en plan for, hvad der skal arbejdes med hos forældre, familie og netværk, for at barnet kan hjemgives. Når der på baggrund af opfølgning bliver tale om hjemgivelse, udarbejder Familieafdelingen en plan for hjemgivelsen, og hvilke indsatser - også hos familien og i netværket - der skal opretholdes og/eller iværksættes. I Randers Kommune skelner vi mellem tre former for anbringelse: 1) Kortvarige anbringelser op til ½ år, hvor der arbejdes på enten hjemgivelse underbygget med anden foranstaltning, eller anden form for anbringelse. 2) Længerevarende anbringelser, der strækker sig ud over ½ år og hvor der arbejdes på enten hjemgivelse underbygget med anden foranstaltning, eller anden form for anbringelse. 3) Langvarige anbringelser, hvor der ikke umiddelbart er mulighed for hjemgivelse. Det betyder også, at: Den systematiske opfølgning og tilsynet med barnet/den unge tager udgangspunkt i målene i handleplanen. Dette skal finde sted ved konkret samtale med barnet/den unge på anbringelsesstedet og derudover med inddragelse af forældrene/familien. Der på baggrund af opfølgningen altid sker en revurdering af handleplanen. Det konkret vurderes, om indsatsen skal ændres/ophøre. Der for at understøtte mulighederne for hjemgivelse af barnet/den unge, er fokus på forældrenes muligheder for behandling/støtte under en anbringelse og der udarbejdes handleplan herfor. Der stilles krav til anbringelsesstedet om at fremsende statusrapport senest 14 dage før opfølgningsmødet mellem anbringelsesstedet og rådgiver. 7

Akutte anbringelser Akutte anbringelser skal så vidt muligt undgås. En akut anbringelse defineres som en situation, hvor der opstår en pludselig og alvorlig begivenhed, der kan true barnet/ den unges sundhed eller udvikling, eller hvor den akutte situation indebærer en risiko for andre personer. For at undgå en akut anbringelse skal der, i forbindelse med de forebyggende indsatser, afdækkes og søges etableret et netværk om barnet/den unge. Såfremt kommende forældres omsorgskompetencer vurderes at være utilstrækkelige, skal der iværksættes en undersøgelse, og der skal senest 2 måneder før forventet fødsel udarbejdes en plan for indsatsen. Såfremt akut anbringelse er en realitet, skal der etableres et tæt samarbejde med det akutte anbringelsessted med henblik på afklaring af det videre forløb og inden 3 uger efter en akut anbringelse træffes beslutning om det videre forløb. En akut anbringelse finder som udgangspunkt sted i en af de kommunale plejefamilier, som er ansat til at modtage børn/unge i akutte situationer. Uddybende vedrørende efterværn ( 76) Efterværn ydes efter en konkret vurdering af den unges udviklingsmuligheder. Der kan for eksempel være tale om en fast kontaktperson, lige som der kan være tale om etablering af en udslusning til eget værelse/ lejlighed i Randers kommune. Efterværn kan både være for unge, der er anbragte udenfor hjemmet, og for andre unge der har haft en foranstaltning. Det betyder, at: Der så tidligt som muligt og senest ved det 16 år skal være drøftelser med den unge og anbringelsesstedet om udslusning/afslutning af indsatsen. Ungdommens Uddannelsesvejledning inddrages med henblik på at sikre den unge en ungdomsuddannelse. Der ydes efterværn efter en konkret individuel vurdering, og for at sikre en målrettet indsats i forhold til uddannelse, arbejde og boligforhold. Jobcentret inddrages i sagsprocessen senest ved det 17. år, således der ved det 18. år er taget stilling til den fremtidige forsørgelse og støtte. Unge over 16 år anbringes som udgangspunkt ikke på opholdssteder eller døgninstitutioner, med mindre der er tale om ganske særlige situationer, som ikke kan imødekommes i de lokale forebyggende tilbud, eller når der er tale om misbrugsbehandling og kriminalitet, der har medført dom/ungdomssanktion. Det betyder at langt de fleste unge over 16 år, som ikke kan være i hjemmet, anbringes på eget værelse med individuel visiteret støtte fra bl.a. Ungebasen. 8