Familiedirektoratet Nuuk
STAM INFORMATIONER Institutionens navn: Angerlarsimaffik Aja Institutionens mail: aaja Hjemmeside: Adresse: Box 1542, 3900 Nuuk Forstander/Leder: Tlf.: 32 66 60 (kontor) Mobilnumre: 55 81 60 Fax: 32 00 70 Fie Hansen Stedfortræder/ledelsesteam: Souschef: Vibeke Olsen Afd. leder: Jens Pavia Lennert Konst. Afd. leder: Heidi Trondheim
ORGANISATIONEN Aldersgruppe Målgruppe Døgntilbud / Behandling Botilbud / hybel Aflastningstilbud Dagtilbud Tilbud til fysisk handicappede Ungdomsinstitution for 14-20-årige, yderligere en handicap satellit med 2 beboere. På Aja er målgruppen personlighedsforstyrrede unge med en offerstruktur eller psykisk syge unge, primært skizofreni. På MATU er målgruppen personlighedsforstyrrede unge drenge med krænker-personlighedsstruktur og på Pigeprojektet er målgruppen piger med boarderlinestruktur. Døgntilbud
Tilbud om støttet eller overvåget samvær Tilknyttet familiepleje Tilknyttet akut familiepleje Akutanbringelse Ambulant behandling Familiebehandling Støtteopgaver Krisecenter/hjem Mor/barn anbringelser Efterværn Udredning Anbringelsesperioden, idet akutanbringelser virker forstyrrende for de andre beboeres behandling. I de tilfælde hvor det vurderes at en ekstra indsats er mulig er det op til kommunen at godkende eventuelt efterværn. Typisk kan den unge komme på institutionen nogle dage ugentligt til frokost for derved at bibeholde kontakt og i samme forbindelse eventuelt løse mindre opgaver på institutionen. Det sker noget udredningsarbejde men det er ikke typisk. Den unge bliver typisk på institutionen efter endt observation. År: 3 Måneder: Dage: (gennemsnit) Visitation Visitationsudvalget består af Forstander, Souschef, Afdelingsleder fra den afdeling hvor den unge er påtænkt anbringelse, Psykolog fra Familiedirektoratets Børn og Unge Døgninstitutionsafdeling, Ungdomspsykolog fra SANA og PPR.
Antal pladser 16 fordelt på 3 afdelinger. (+ 2 handicappladser) Antal afdelinger 3 (+1) FORANSTALTNINGEN Primære årsager Fysisk og somatisk betingede belastninger Fysisk og psykisk omsorgssvigt Belastende sociokulturelle forhold Belastende sociokulturelle forhold Anonym bortadoption Kriminalitet/kriminalitetsforebyggelse Misbrug af alkohol eller andre rusmidler Seksuelt misbrug Ja Ja Ja Ja Ja, primær årsag til anbringelse OVERORDNEDE MÅL FOR FORANSTALTNINGEN, HERUNDER METODER
Barnets bedste Hvordan implementeres FN Konventionen om Børns Rettigheder Indflytning Hvorledes planlægges en indflytning på institutionen, og Hvad lægges der vægt på. Hvorledes inddrages barnet/den unge, forældre og eller pårørende? Hele grundlaget for institutionen bygger på målsætningen om at barnet eller den unge skal beskyttes. Ofte kommer beboerne fra familier hvor de har været ubeskyttede. Udfra modenhed og evner tages den unge med på råd. I de fleste tilfælde er der ikke tale om tvangsanbringelser men anbringelser med forældremyndighedsindehavers samtykke. Medbestemmelse over eget liv sker gradvist gennem beboermøder m.v. Der lægges vægt på at der samles så megen information som mulig om den unge inden anbringelse. Efter endt visitation til institutionen bestemme hvem der skal være kontaktperson for vedkommende. Herefter meddeles det kommunen at pladsen er tilgængelig og at kontaktpersonen vil afhente barnet. Afhentning af barnet af kontaktpersonen er en forudsætning for anbringelsen idet institutionen lægger megen vægt på at kontaktpersonen kan se hvor barnet kommer fra, tale direkte med forældrene, skolen, sygehus, eller sundhedsplejerske. Dette sikrer en optimal kontakt til barnet efter anbringelse. Omvendt medbringer kontaktpersonen information om institutionen til barnet og forældrene og prøver desuden at opmuntre til at barnet kan medbringe nogle personlige affekter til institutionsopholdet. Typisk tager sådan en afhentning 3-4 dage. Efter ankomst sover kontaktpersonen typisk med den unge på institutionen 1 nat hvorefter han eller hun langsomt integreres i institutionen. En tur ind i fjorden med kontaktperson og 1 andet personalemedlem arrangeres således at der kan etableres en tæt kontakt til den unge. På grund af afstanden er det yderligere vigtigt at
Observation Beskriv hvilke observationsmetoder der anvendes på institutionen Behandling Beskriv behandlingsmetodikken Omsorg Hvorledes sikres omsorg for barnet eller den unge i det praktisk pædagogiske arbejde på institutionen Tildeles barnet eller den unge en primær omsorgsperson? Midlertidigt ophold Hvorledes struktureres og udføres et midlertidigt ophold Med henblik på videre visitering Hvem er den ansvarlige for den videre visitation og Hvilken procedure følger institutionen forældrene får et indtryk af institutionen og at reglerne for f.eks. kontakt til barnet bliver gjort klare. I de tilfælde hvor forældrene kommer til Nuuk søger institutionen at medbringe dem ind i fjorden. Der tages udgangspunkt i skemaer som kontaktpersonen for den unge primært har ansvaret for bliver udfyldt. Men hele personalet har et ansvar for at dagbøger bliver skrevet, uanset om der er tale om en observationsperiode eller et længerevarende ophold. Daglige iagttagelser bliver nedskrevet og sammenholdt med andre informationer for at vurdere hvorvidt en ung skal blive på institutionen, hvilket oftest er tilfældet. Behandlingen tager udgangspunkt i en Psykodynamisk tilgang med teoretisk udgangspunkt i Noel Larssons teori. Ved tildeling af en primær og en sekundær kontaktperson, hvoraf mindst den ene er uddannet. Den unge får efter en tid lov til selv at vælge deres kontaktperson eftersom kemien mellem den unge og kontaktperson prioriteres højt. I MATU har der været viderevisiteret til Qasapermiut. Målgruppen mellem disse institutioner er til dels overlappende og i de tilfælde tages der kontakt fra institutionen til den anden institution samt anbringende kommune.
Inddragelse Hvordan arbejdes der med forældreinddragelse? Anvendes familierådslagning? Inddragelse af forældrene besværliggøres af det faktum at forældrene ofte bor langt væk og den unge derved ofte kun kommer hjem på ferie en gang årligt under ledsagelse af personale fra institutionen. Det er meget forskelligt hvor megen kontakt der er til den unges forældre. Forældre der bor i byen inviteres til julefrokost, Påskefrokost, månedlige frokoster m.m. Koordinering Ekstern kommunikation foregår gennem Forstander eller Souschef. Afdelingsledere Hvordan sikres koordinering mellem myndigheder og Institution? har således intet administrativt ansvar ud af huset. Hjemgivelse til hjemmet, anden anbringelse eller egen bolig Hvorledes planlægges og gennemføres en udslusning fra institutionen Nogle unge udskriver sig selv, typisk idet de er tæt på at fylde det 18. år. Når de fylder 18 år anmoder kommunen ofte om at den unge forbliver på institutionen. Efter det 20. år bliver en del hjemskrevet til bofællesskaber eller boenheder i hjemkommunen. Pigerne er typisk mere ivrige end drengene efter at flytte hjem umiddelbart efter det 18. år. Ved for tidlige udskrivelser sker det typisk at det ikke går godt for pigerne. Andre beboere kommer på institutionen Aaqa efter de er fyldt 18. HANDLEPLANER Social handleplan Foreligger der en handleplan forud for anbringelsen? Yderst sjældent.
Hvad er de langsigtede mål for indsatsen? Hvad er de kortsigtede mål for indsatsen? Sker der en opfølgning af den sociale handleplan i forhold til gældende lovgivning Inddrages barnet/den unge, hvor ofte og af hvem? Inddrages forældremyndighedsindehaveren? Behandlingsplan Udarbejder institutionen behandlingsplan for barnet/den unge med udgangspunkt i den sociale handleplan? Hvis ikke, begrund hvorfor Udarbejder institutionen behandlingsplan efter en observationsperiode? Hvis ikke, begrund hvorfor At den unge trods sit sociale handicap kan skabe sig så mange muligheder som muligt. At skabe en så høj livskvalitet men samtidig acceptere de begrænsninger de har. At afdække og styrke deres kompetenceområder, give dem nye udfordringer og dyrke den sunde del af deres psyke. Hver halve år udarbejdes rapporter for hver enkelt ung og herunder kan handleplaner naturligvis ændres. Såfremt forudsætningerne for handleplanerne er ændret revurderes handleplanerne som naturlig følge heraf. I slutningen af forløbet ved hjemgivelsen inddrages den unge typisk. De unge når ofte at blive myndige inden udskrivelsen. Der udarbejdes en behandlingsplan efter et par måneders ophold. I den første periode viser den unge typisk en side. Dette kan være en meget tilpasningsvenlig eller fjendtlig side. Efter 2-3 måneders ophold kommer der typisk en anden reaktion idet den unge skal være tryg for at vise andre sider af sin personlighed. Ja.
Danner behandlingsplanen udgangspunkt for tilrettelæggelsen af pædagogisk praksis? Ja Hvis ikke, begrund hvorfor Udviklingsplan Foreligger der rutiner for udarbejdelse af behandlings- og udviklingsplaner for barnet /den unge ved anbringelsens start Rutinen er typisk at der observeres i 3 måneder. Hver mandag afholdes et møde omkring den unge på institutionen for al personale og eventuelt Psykolog fra Familiedirektoratet. Derefter udarbejdes en behandlingsplan og udviklingsplan og observationer sammenholdes således at de kan danne baggrund for tiltag. Hvis ikke, så forsøg at forklare hvorfor Findes der metoder til observation, udvikling og behandling af barnet/den unge? Hvis ikke, hvad er det der forhindrer dette? SAMARBEJDSRELATIONER Samarbejdsparter under anbringelsen Anbringende myndighed SSP samarbejde Samarbejdet med den anbringende myndighed er overvejende godt, men det er meget forskelligt i forhold til den enkelte kommune. Oftest hænger det sammen med den enkelte sagsbehandler og er derfor meget personafhængigt.
Døgninstitutionssamarbejde Sundhedsplejerske Sundhedsplejerske Kriminalforsorgen Hospitalsvæsenet - herunder distriktspsykiatrien Psykologekspertise Psykoterapeuter Fysioterapeuter Praktiserende læger Daginstitutioner/dagplejer Pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) Ja, et vist samarbejde. Ja, i de tilfælde hvor den unge har en dom. Ja, A1 og distriktspsykiatrien også meget personafhængigt idet personalegennemgang er et problem for dette. Generelt dog et godt samarbejde. Distriktspsykiatri indkaldes typisk til behandlingsmøderne. Familiedirektorats Psykologer, SANAs Ungdomspsykolog og desuden køber institutionen eksterne Psykologer til f.eks. supervision af personale. Ja Der er sket en forandring henover årene idet de fleste af børnene nu ikke går i skole. Børnene er blevet dårligere nu end tidligere og tilgangen til undervisning har desuden ændret sig. Mange af de unge er ikke i stand til at modtage undervisning i en klasse samtidig med at de åbner op for traumer om f.eks. seksuelt misbrug som den unge har fortrængt gennem mange år. Institutionen opfordrer derfor den unge til at tage en uddannelse senere i takt med at han eller hun måske er mere modtagelige for undervisning.
Skoler I det omfang de går i skole. ØKONOMI Driftoverenskomst indgået med Årsværk Opholdsbetaling Budgetmodel STYRINGSREDSKABER Økonomistyring Lønsystem Vagtplanslægning (ressourceforbrug) Vejledende budget Bruttobudget Basisbudget Indtægtsbudget Nettobudget
Taksten pr. plads Kalkule pr. kvartal Administrative opgaveløsninger FYSISKE RAMMER Fysiske lokaliteter Har barnet/den unge/beboerne eget værelse? Køkkenfaciliteter, herunder centralkøkken, tekøkken Bade- og toiletfaciliteter Opholdsfaciliteter, herunder særlige aktivitetsrum - og samværsrum Mødefaciliteter Vagtlokaler Personalerum Ja Ja, køkken tilhørende hver afdeling. Beboere og personale laver mad i fællesskab. På Aja deler 4 piger og 4 drenge et badeværelse, i Pigeprojektet deler 3 piger badeværelse og der er i alt to badeværelser i MATU. Der er mangel på aktivitetsrum, men i forbindelse med udbygningen af Aja planlægges et samtalerum. Det er en mangel idet der ikke er noget decideret aktivitetsrum. Forstanders kontor fungerer som mødelokale, hvilket er for trangt til større møder. Ja, i forbindelse med udbygning. Det er ikke muligt for personalet at få pauser uden telefonopringninger m.m.
Inde - og udendørssportsfaciliteter Udendørsfaciliteter Hundeslæder, kajakker, sejlbåde, motorsejlede og skibe Børnekolonier/huse I Fjorden Satellitter Udslusningsboliger Vedligeholdelses-standard/renovering Den lokale skilift, fitnesscenter, løb, kajak m.m. En båd, en jolle og kajakker. 3 hytter i fjorden 1 handicap satellit. Tilbygning. Træværket omkring vinduerne er rådne i en del af de unges værelser idet forsatsvinduer bevirker forrådnelse af træet. Dette skulle udbedres i forbindelse med tilbygningen, hvilket der imidlertid har været problemer med. MATU er et lejemål fra INI. Pigeprojektet har fået nyt køkken, men er på 3 etager og derfor ikke egnet som decideret døgninstitution. Der er ikke overblik over beboerne og sikkerhedsmæssigt er det ikke forsvarligt. I huset Aja har personalet et bedre overblik over institutionen idet det er et-plans hus. MEDARBEJDERNE Antal uddannede medarbejdere (pædagogisk faglig baggrund eller social og sundhedsfaglig baggrund): Teknisk administrativt personale
Andet personale Faglig sammensætning - forstander - stedfortræder - afdelingsleder - pædagoger - pædagogmedhjælpere - psykolog - socialrådgiver. - sekretær - køkkenleder - køkkenassistent. - pedel - rengøring - vaskeriassistent. - fiskere - jægere MATU / Pigeprojekt: Normering/ virkelighed ½ forstander/pædagog ½ soushef/pædagog 2 afdelingsledere/ 1 pædagog, 1 folkeskolelærer. 4 pædagoger/ 3 pædagoger 4 anderledes kvalificerede pædagoger/ 3 anderledes kvalificerede pædagoger. AJA: Normering/ virkelighed ½ forstander/pædagog ½ soushef/ pædagog 1 afdelingsleder/pædagog 10 pædagoger/ 4 pædagoger, 2 anderledeskvalificerede assistenter/ resten ufaglærte. Organisering af administrativt og sekretærarbejde Hvem udfører administrative opgaver? Udføres dette central eller decentralt? Souschef og Forstander i samarbejde. Regnskabsfunktioner købes udefra.
UDVIKLING AF INSTITUTIONENS FAGLIGE KOMPETENCE Konkretisering af pædagogiske mål og delmål Hvordan implementeres de pædagogiske mål og delmål? Videreudvikling af Pædagogiske metoder Hvordan arbejdes der med at skabe sammenhæng mellem teori og praksis? Foregår ved møder hvor personalet vurderer, sammenholder og diskuterer planerne for den unge. I de tilfælde hvor nogle har været på kurser kan der refereres og videreformidles viden i personalegruppen. Herudover afholdes der pædagogiske dage hvor personalet kan diskutere forskellige faglige emner. Videreudvikling af pædagogiske metoder sikres via kurser og efteruddannelse. Sygeplejerskolen udbyder til tider kurser og SSP udbyder kurser for uuddannede. Et samlet kursus for hele personalegruppen er svært idet personalet fagligt befinder sig på forskellige niveauer. Der lægges derfor vægt på den enkelte medarbejders udvikling. Teori og praksis kobles ved at diskutere teori i gruppen i forhold til institutionens erfaringer og egen forståelsesramme. Konkrete arbejdsmetoder Hvorledes omsættes teori til praksis i hverdagen? Fokusområder for forskellige institutioner Sker der en prioritering af indsatsområder? Der lægges særlig vægt på konkurrenceelementet i MATU, hvor aggression søges positivt udviklet i sportslige sammenhænge. For Pigeprojektet har det været svært at fastholde personalet eftersom at det er belastende at arbejde med denne målgruppe hvor der satses på at tålmodighed, vedholdenhed og at
Udviklings- og om stillingsparathed Hvordan tilpasser institutionen sig i forhold til at kunne udfør de opgaver den aktuelt stilles overfor? Udvikling af institutionens beslutningsstrukturer troværdighed skal være intakt. I Aja lægges der vægt på tryghed. At personalet hele tiden er der med tilbud om kontakt i det omfang beboerne har brug for det. At alle beboere føler at de er et sted hvor de bliver set, hørt og forstået. Kontaktgraden er meget forskellig hvorfor det individuelle er i fokus i højere grad. I de tilfælde hvor institutionen stilles over for nye opgaver søges faglig viden på det specifikke område. Eks.: da institutionen fik en autist ind, blev der hentet viden fra SANA og fra autistkonsulenten i Nuuk kommune. Ledermøde hver uge, hierarkisk struktur. Ved stor udskiftning af personale er det yderligere vigtigt med struktureret lederskab. TEORETISK REFERENCE Har institutionen et teoretisk udgangspunkt for det pædagogiske arbejde? Der tages udgangspunkt i Noel Larssons teori omkring omsorgssvigtede og seksuelt misbrugte børn og unge. I bekræftende fald hvilket? Findes der kvalitetsmål for den socialpædagogiske praksis? Findes der kvalitetsmål for den socialpædagogiske/psykologiske behandling i institutionen?
Beskriv hvilke metoder der anvendes for at omsætte kvalitetsmålene? FAGLIG EKSPERTISE Socialfaglig rådgivning Hvor indhentes faglig rådgivning? Særlige aktiviteter: - supervision - konsulentbistand - intern uddannelse af plejefamilier - supervision af plejefamilie - familieterapi PPR, A1, Børn og Unge afdelingen, Lærere, undervisere fra DK i fysisk konflikthåndtering m.m. Tidligere anvendtes Familiedirektoratets Psykologer til supervision. Nu anvendes PPR s Psykologer, undervisere fra Socialrådgiver skolen. Faglig supervision af personalet kan foretages af Souschef. Konsulentbistand anvendes til tider. Miljøterapi. - spædbørneterapi - legeterapi - miljøterapi
Børnesagkyndig ekspertise I hvilket omfang benyttes og inddrages i nedenstående faggrupper? Psykologer Børn og unge psykiater Pædiater Børnefysioterapeut Sundhedsplejersken Ergoterapeut Børnetandplejen Ja, til unge mennesker der kommer i terapi, men primært til supervision af personalet. I det omfang der er nogle til stede. Ja INSTITUTIONSKULTUREN, HERUNDER HVILKE KULTURELLE ASPEKTER OG NORMER DER PRÆGER DAGLIGDAGEN PÅ INSTITUTIONEN. Tilbydes barnet/den unge særlige kulturelle muligheder, såsom rejser i og udenfor Grønland, traditioner og eller kreative aktiviteter, som sikrer det kulturelle tilhørsforhold? Som udgangspunkt har der været rejst i Grønland for at sikre kendskabet til eget land. Besøg til Ummaannaq, Diskobugten og Qaqortoq. Desuden anvendes fjorden meget, men jagt har været mere begrænset. Skindsyning har været en mulighed og desuden har ældre grønlændere været inviteret til MATU for at dele deres livshistorie med de unge
I bekræftende fald, hvilke? Har institutionen en ernærings- og sundhedspolitik? Har institutionen en miljøpolitik? beboere. Pigeprojektet har været i DK sidste år for at give pigerne et mere realistisk billede af DK og for at afmystificere DK eftersom mange af pigerne aldrig har været i DK og derfor har nogle urealistiske forestillinger om DK. Det ville dog være optimalt at have et længerevarende ophold i DK og herunder kontakt med jævnaldrene unge. Ja, der skal købes fedtfattig, sund og varieret kost. 3 dage ugentligt skal der spises grønlandsk. Ofte spiser børnene ikke meget grønlandsk idet de har været vant til det fra hjemmet. UNDERVISNINGSFORHOLD Intern skole lektiehjælp Ekstern skole lektiehjælp Efterskole Uddannelsestilbud Ja, i perioder Ja Ja
FRITIDSLIV Hvilke pædagogiske redskaber og Se ovenstående aktiviteter anvendes i dagligdagen? Hvilke ønsker udtrykker barnet/den Unge i forhold til egen fritidsaktivitet og venskaber? Fritidsaktiviteter: - fiskeri Sjældent har de unge deciderede venner udenfor skolen idet de har svært ved at knytte nære relationer idet de er meget optaget af de problemer de arbejder med. Oftest er venskaber tilknyttet institutionen. I forhold til fritidsaktiviteter er det ligeledes svært at deltage fordi at de unge ofte føle sig anderledes og dette bliver tydeliggjort i sammenhænge der har med fritidsaktiviteter at gøre. Mange af de unge har tendens til at opsøge det miljø de er bekendte med og havner ofte i hash- eller alkoholmiljøer eller miljøer med seksuelt misbrug. Fiskeri, til tider rytmik, kunstmaling, netcafe, vandreture, skiliften, - jagt - rytmik - svømning - fodbold - ridning - dans - motiverende -førskole/leg & lær/-aktiviteter - andet:
FAMILIEARBEJDE Forældresamarbejde Hvad er de langsigtede mål for institutionen i forhold til at arbejde med barnet/den unges familieforhold? Hvad er de kortsigtede mål i forhold til samarbejdet med barnet/den unges familie? Hvilke pædagogiske og psykologiske redskaber anvendes i hverdagen? Hvordan medinddrages barnet/den unge i forhold til at have indflydelse på egen livssituation? Mange af børnene har ikke rigtig kontakt med deres forældre, se ovenstående Se ovenstående Se ovenstående Der er beboermøder og tæt på udslusning kan den unge efter eget valg deltage i egne behandlingsmøder. I forbindelse med møder med sygehusvæsenet i forhold til medicinering kan der ofte være divergens mellem den unges og institutionens personales opfattelse af den unges velbefindende. Mange unge vil gerne af medicinen eftersom bivirkningerne ved medicin kan være omfattende. De fleste går i medicinvægring på et eller andet tidspunkt. De fleste unge har indflydelse på deres økonomi i det omfang at de kan forvalte den og ikke f.eks. køber hash for pengene. Graden af indflydelse er derfor meget forskellig. I forhold til hjemrejser er det meget forskelligt alt efter hvilken hjemkommune den unge kommer fra. Institutionen skal have personale med på hjemrejser hvilket øger omkostningerne for disse.
Forældreindflydelse Hvilke overvejelser går institutionen sig i forhold til at inddrage forældrene? Børnenes Råd På hvilken sikres børnene indflydelse på egen tilværelse på institutionen ud fra modenhedskriterier og livssituation i øvrigt? Kommunikation Hvorledes sikres kommunikationen og kontakten mellem barn/den unge og familie/pårørende? Hvorledes opretholdes kommunikationen/ kontakten mellem institution og forældre/familie? Hvorledes sikres kontakt mellem anbringende myndighed og familien? Samarbejdet kan være besværliggjort men institutionen søger stadig at samarbejde med den unges forældre i det omfang de kan. Mange af forældrene har ikke kontakt med deres børn, sender ikke breve eller gaver på fødselsdage eller jul, men ringer til tilder. Beboermøder hvor der tages en runde og hor alle beboer har mulighed for at ytre sig. Mange af de unge har ikke lyst til at ytre sig i større forsamlinger hvorfor institutionen søger at træne denne sociale evne. Der sørges for at der er telefonkontakt mellem den unge og en pårørende. 1 gang ugentligt har den unge lov til at ringe til denne og omvendt. Det er meget forskelligt. Nogle forældre ringer fra Socialforvaltningens telefon hvor de primært har kontakt til den unges kontaktperson. DET PERSONLIGE LEDERSKAB
Overordnede principper for ledelse/ledelsesværdier Ledelsesteams Strategier for ledelsen Lederudvikling: LUS- samtaler Troværdighed, respekt og særlig omsorg. Souschef, Forstander og Afdelingsledere., for ledergruppen kan Forstander afholde LUS. FAGLIG LEDELSE Kompetenceudvikling Erfaringsopsamling Videns deling Systematisk fokus på udvikling - mål -indsatsområder -aktiviteter -dokumentation Succeskriterier for institutionen Dokumentation -form -indhold -formidling -målgruppen Kurser og efteruddannelse Se ovenstående Se ovenstående På grund af personalesituationen og de daglige opgaver kan systematik og beskrivelser ikke prioriteres højt, eftersom de daglige opgaver naturligvis skal løses inden. Forstander og Souschef er ofte henstillet til at udføre kontoropgaver som er tids - og ressourcekrævende., ikke formuleret. Der udarbejdes årsrapporter, til tider udarbejdes pjecer.
PERSONALELEDELSE/HR MUS-samtaler Ja Personalepleje Kompetenceudvikling Faglige arrangementer - studiekreds - efteruddannelse Medlemskab til Fit and Fun for MATUS personale. Samtaler med personalet omkring boliger m.m. Se ovenstående Studiekreds i form af temaaftener med relation til arbejdet, efteruddannelse, intern uddannelse, ekstern uddannelse. Sikkerhedskursus og tillidsmandskursus. - intern uddannelse - ekstern uddannelse - praktikvejlederuddannelse ADMINISTRATIVLEDELSE IT-ansvarlig Lønforhandling Arbejdspladsfaciliteter Rekrutteringsstrategi, overenskomst Der har været afprøvet forskellige rekrutteringsstrategier. 1/3 del danske ansatte på institutionen var målet tidligere, men på grund af rekrutteringssituationen
Fastholdelse af medarbejdere Annoncering Ansættelsesudvalg Samarbejdsudvalg Sikkerhedsudvalg er det nu mere 50-50. Hele ledelsesgruppen er nu dansk og 1 halvt dansk / grønlandsk. Institutionen vil gerne have flere grønlændere i ledelsesgruppen men dette er svært pga. den generelle rekrutteringssituation. Ledelsesgruppen er altid uddannet personale. Pigeprojektet er sværere at rekruttere til end MATU. Ved ansættelsen er der mange ting der skal falde i hak, f.eks. hvis ansatte har familie skal denne også tilpasses ny tilværelse. Ofte kan boligstandarden være årsagen til at en ansættelse ikke er succesfuld. Der annonceres på Nanoq, Next Stop Greenland, ved Seminarier, og via aviser og dagblade. I de tilfælde at der er en ansøgning vil Tillidsmandsrepræsentant, Forstander, Souschef, og Afdelingsleder fra den relevante afdeling og en menig medarbejder fra samme afdeling gennemlæse ansøgningen og vurdere hvorvidt der skal afholdes ansættelsessamtale. Såfremt der kun er en enkelt ansøger prioriteres en ansættelsessamtale ansigt til ansigt. Ja
MØDESTRUKTUR Ledelsesteam Afdelingsteam Behandlingsteam Møder i ledelsen Mødes 1 gang ugentligt. Der er dels orienteringer men institutionen vil gerne sætte fokus på udveksling af synspunkter, holdninger og udvikling. 1 gang månedlig diskussion af budget. 1 gang ugentligt i MATU og Aja, for Pigeprojektet hver 14. dag. Forstander deltager kun efter behov og Souschef deltager efter behov på Pigeprojektet. Forstander deltager i det omfang der er mulighed for det. Ugentlige møder eller efter behov. Afdelingsmøder Gruppemøder Behandlingsmøder Familiemøder Forældremøder Personalemøder Ja, MATU og Pigeprojektet kører meget adskilt fra hinanden. Dette er et bevist valg således at uro på den ene afdeling ikke forplanter sig til den anden afdeling. Samarbejdsmøder Børn - og ungemøder Eksterne tværfaglige møder Interne tværfaglige møder 1 gang ugentligt Ja
POLITIKKER OG BEREDSKABER Politikker: - rygning -alkohol -stress -senior -sygefravær -særlige ordninger - løn Al rygning foregår udenfor, alkohol er strengt forbudt og drikkes ikke til konfirmationer, ved festlige lejligheder eller efter arbejdstid på fjordture m.m.. Seniorpolitik har været foreslået, i form af færre timer med fastholdelse af lønniveau. Dette er dog ikke blevet aktuelt. Lægeerklæringer spørges ikke til, sygefraværet er ikke aktuelt et stort problem. Beredskaber: Findes der beredskab for både ansatte og indskrevne? -kriseberedskab Ja, der er et brandberedskab der skal revideres. I forhold til kriser der opstår i arbejdet har alle ansatte en konflikthåndteringsperson. Alle skal have en person der kan ringes til hvis en person går i krise. Der skal tales med en Psykolog mindst 1 gang hvis der har været krise og dette er obligatorisk. Supplerende bemærkninger
MÅL, RESULTATKRAV OG DOKUMENTATION Her beskrives institutionens væsentligste mål, samt resultatkrav. I beskrivelsen af resultatkravene skal også indgå en beskrivelse af, hvordan det dokumenteres, at målene er nået. Hver institution opstiller i alt 3 mål med dertilhørende resultatkrav ud fra nedenstående skabelon. Det første mål skal rette sig mod det socialfaglige område, det andet mod det organisatoriske og det tredje mål mod det økonomiske område. Antallet af resultatkrav kan tilpasses de enkelte mål for institutionen. Institutionens socialfaglige mål: At øge de unges viden / forståelse af det samfund de lever i. Dette kan ske ved undervisningstilbud til alle de unge på en intern skole. At de unge får praktiske færdigheder til at kunne klare et voksenliv. At de unge får indsigt i deres egne problemstillinger, så acceptere de livsvilkår de har og kan kompensere deres mangeltilstand. Resultatkrav De skal kunne klare sig så selvstændigt som muligt. Dokumentation for målopfyldelse Det kan udskrivningspapirerne bevise. Minimum er en beskyttet bolig.
Institutionens organisatoriske mål: Vi har en plan om at blive delt til 2 institutioner, således at Forstander og Souschef kan bruge mere tid på direkte pædagogisk supervision. Resultatkrav At der bliver faste supervisioner af Dokumentation for målopfyldelse Det vil fremgå af årsrapporterne. personalet. Institutionens økonomiske mål: At få øget normeringen med en lærerstilling. Resultatkrav Dokumentation for målopfyldelse 240.000 kr ekstra som lønmidler. Budgettet.