HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. juni 2014 Sag 272/2013 Fiskeeksporten Aurora Esbjerg A/S under konkurs (advokat Karsten Holt) mod Prime Ocean A/S (advokat Birgitte Sølvkær Olesen) og Seamore A/S (advokat Håkun A. Djurhuus) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns Byret den 22. februar 2012 og af Østre Landsrets 13. afdeling den 15. februar 2013. I påkendelsen har deltaget fem dommere: Lene Pagter Kristensen, Niels Grubbe, Vibeke Rønne, Michael Rekling og Jens Kruse Mikkelsen. Påstande Kærende, Fiskeeksporten Aurora Esbjerg A/S under konkurs, har nedlagt følgende påstande: 1) De indkærede, Prime Ocean A/S og Seamore A/S, skal anerkende, at retten til at indtale erstatningskrav mod Beierholm Statsautoriseret Revisionspartnerselskab i det omfang Prime Oceans og Seamores krav kan anses som indeholdt i konkursboets tabsopgørelse tilkommer konkursboet, således at Prime Oceans og Seamores søgsmålsret er subsidiær i forhold til konkursboets søgsmålsret.
- 2-2) Prime Ocean og Seamore skal anerkende, at deres krav for så vidt angår leverancer til det konkursramte selskab efter 27. januar 2010 er indeholdt i konkursboets tabsopgørelse. Den af konkursboet for byret og landsret nedlagte påstand 3 er ikke gentaget for Højesteret. Prime Ocean og Seamore har påstået stadfæstelse. Anbringender Konkursboet har navnlig anført, at et konkursbo efter retspraksis kan rejse erstatningskrav mod et konkursramt selskabs tidligere ledelse, rådgivere og revisor, herunder for kreditorernes tab. En kreditor, der ønsker at forfølge sit individuelle krav, kan ikke kan gøre dette i konkurrence med konkursboet, såfremt kreditors krav er baseret på samme faktiske og retlige grundlag som konkursboets krav, jf. også landsrettens dom. En række af konkursboets væsentligste kreditorer, som også har disponeret i tillid til den blanke revisionspåtegning, har da også accepteret, at konkursboet kan gøre deres tab gældende over for Beierholm, således at erstatningen skal indgå i bomassen og fordeles mellem konkursboets kreditorer. I den foreliggende sag er der sammenfald mellem på den ene side det af konkursboet rejste erstatningskrav, der er baseret på nettoudviklingen i konkursboets balance i perioden fra den 27. januar 2010 frem til konkursen den 9. marts 2010, og på den anden side de af Prime Ocean og Seamore rejste erstatningskrav, der er baseret på fakturakrav. Konkursboets såvel som Prime Oceans og Seamores krav er således baseret på samme ansvarspådragende adfærd fra Beierholm, dvs. den mangelfulde revisionspåtegning på årsrapporten 2009 den 27. januar 2010. Der er også sammenfald i årsagsforbindelsen mellem Beierholms fejl og de enkelte tab. Den blanke revisionspåtegning muliggjorde således fortsat kreditoptagelse hos bl.a. Prime Ocean og Seamore, hvilket var en forudsætning for den fortsatte drift.
- 3 - Prime Oceans og Seamores fakturakrav er anmeldt i konkursboet og indgår i konkursboets tabsopgørelse, som er baseret på det konkursramte selskabs bogføring, hvor Prime Oceans og Seamores fakturakrav er bogført i kreditorbogholderiet, ligesom de leverede varer er bogført i lageropgørelsen. Hvorvidt Prime Oceans og Seamores leverancer af fisk og fakturering af samme isoleret set har påført selskabet et tab, synes uden relevans for problemstillingen i denne sag. Konkursboets påstande forudsætter ikke, at det konkursramte selskab i levende live kunne have fået medhold i et tilsvarende erstatningskrav over for Beierholm. Prime Oceans og Seamores erstatningskrav er således baseret på samme faktiske og retlige grundlag som konkursboets krav, og konkursboet har derfor fortrinsret til at rejse kravet, jf. konkurslovens 135 og 137. Det må i hvert fald gælde, når konkursboet udtager stævning først, som det er sket i denne sag. Prime Ocean og Seamore må herefter sætte deres individuelle sager i bero og afvente udfaldet af konkursboets sag samt dækningen fra konkursboet, inden de forfølger et eventuelt resterende tab over for Beierholm. Hvis det anerkendes, at enkeltkreditorer kan forfølge krav mod revisor i konkurrence med boet, vil der opstå en situation, hvor skadevolder og/eller dennes forsikringsselskab kan komme til at betale erstatning for det samme tab flere gange. Uanset at sagsøger i den ene sag påstandsmæssigt kan tage højde for udfaldet af de andre sager, virker det som processpilde, at flere sager skal køre parallelt. Sagernes endelige udfald kan endvidere komme til at afhænge af, hvilken sag der tilfældigvis afgøres først. Hensynet til flertallet af kreditorer og en effektiv retsforfølgning af skadevoldende dispositioner fra ledelse, rådgivere og revisorer gennem konkursboets procesfællesskab, bør gå forud for enkeltkreditorers interesser. Det er rigtigt, at Prime Ocean og Seamore vil få en mindre dækning, hvis erstatningskravet indtales af konkursboet og fordeles til samtlige kreditorer i konkursordenen, i modsætning til hvis kravene forfølges individuelt. Det er imidlertid en almindelig følge af konkursloven, at samtlige aktiver, herunder erstatningskrav, indgår til dækning af samtlige kreditorers krav i henhold til konkursordenen.
- 4 - En stadfæstelse af landsrettens kendelse må betyde, at der må føres sideløbende sager fra konkursboet samt Prime Ocean og Seamore mod Beierholm. Prime Ocean har navnlig anført, at Prime Ocean under sagen mod Beierholm gør gældende, at der er udvist fejl af den revisor hos Beierholm, der bistod ledelsen med udarbejdelse af årsrapporten samt påtegnede årsrapporten, at der er en direkte sammenhæng mellem Prime Oceans modtagelse af årsrapporten for 2009 og genoptagelsen af leverancer, at Prime Ocean har lidt et tab ved at yde kredit i henhold den af revisor påtegnede årsrapport for 2009, at der ikke foreligger egen skyld, og at tabet er dokumenteret. Konkursboets sagsanlæg kan ikke afskære Prime Ocean fra særskilt at rejse krav om erstatning fra revisor i den pågældende situation. Kreditors adgang til at anlægge en erstatningssag mod revisor i den nævnte situation er heller ikke subsidiær i forhold til konkursboets adgang til at anlægge en erstatningssag mod samme revisor som følge af den underskudsgivende drift i perioden 28. januar til 9. marts 2010. Det er endvidere konkursboets bevisbyrde, at det af Prime Ocean opgjorte tab er indeholdt i konkursboets krav, og denne bevisbyrde er ikke løftet. Der er ikke noget til hinder for, at henholdsvis Prime Ocean og konkursboet sideløbende fører sag mod Beierholm i en situation som den omhandlede, hvor henholdsvis konkursboet og kreditorerne påberåber sig fejl i en årsrapport. Seamore har navnlig anført, at selskabet udelukkende på baggrund af den udleverede årsrapport leverede fisk på kredit med fakturering den 29. januar 2010 for i alt 519.695,79 kr. inkl. moms, hvilket svarer til Seamores krav mod Beierholm i hovedsagen. Seamore er herefter direkte og individuel skadelidt i forhold til de ansvarspådragende handlinger og undladelser fra Beierholms side. Erstatningsbetingelserne ansvarsgrundlag, årsagsforbindelse og formuetab er alle opfyldt i forholdet mellem Seamore og Beierholm, og i henhold til dansk rets almindelige erstatningsregler tilkommer der herefter Seamore som skadelidt en eksklusiv ret til at rejse og forfølge sit erstatningskrav direkte over for Beierholm.
- 5 - En tilsidesættelse af Seamores ret hertil kræver et klart hjemmelsgrundlag. Et sådant hjemmelsgrundlag findes ikke, heller ikke i 135 eller 137 i konkursloven. Såfremt konkursboet kan vælge at føre en sag med forrang til skade for de direkte skadelidte, vil de direkte skadelidtes erstatningskrav mod Beierholm blive udvandet til en meget reduceret dividende eller helt bortfalde som følge af, at provenuet fra en erstatningssag anvendes til inddækning af krav fra evt. privilegerede kreditorer. Der er endvidere ikke tale om kongruente erstatningskrav, og kravene hviler ikke på samme retlige grundlag. Det må formodes, at de fisk, som Seamore solgte til selskabet, er blevet videresolgt med fortjeneste, der er kommet konkursboet til gode. Konkursboet har ikke godtgjort at have lidt noget erstatningsberettiget tab overhovedet. Konkursboets påstand 1 forudsætter endvidere, at det konkursramte selskab i levende live kunne have fået medhold i et erstatningskrav mod Beierholm under påberåbelse af fejl og mangler i Beierholms årsrapport af 27. januar 2010, jf. bl.a. konkurslovens 32, hvilket det konkursramte selskab ikke ville have kunnet. Eftersom selskabet havde fuld indsigt i de forhold, der kunne begrunde erstatningskravet mod Beierholm, ville selskabet ikke have kunnet få medhold i et erstatningskrav betinget af manglende oplysninger i årsrapporten. En stadfæstelse af landsrettens kendelse indebærer, at konkursboet må hæve den mod Beierholm anlagte hovedsag. Højesterets begrundelse og resultat Såvel Fiskeeksporten Aurora Esbjerg A/S under konkurs som Prime Ocean A/S og Seamore A/S har anlagt sag mod Beierholm Statsautoriserede Revisionspartnerselskab med påstand om erstatning af tab, som de gør gældende er forårsaget af, at Beierholm med urette har forsynet Fiskeeksporten Aurora Esbjerg A/S årsrapport for 2009 med en blank revisionspåtegning. Prime Oceans og Seamores krav er baseret på, at de i tillid til den blanke revisionspåtegning har leveret fisk på kredit til det nu konkursramte selskab, hvilket de ikke ville have gjort, hvis de ikke var blevet præsenteret for årsrapporten. De ville i så fald ikke have lidt tab ved, at deres fakturaer for den pågældende periode ikke er blevet betalt.
- 6 - Konkursboets krav er baseret på, at den blanke revisionspåtegning har bevirket, at Fiskeeksporten Aurora Esbjerg har fortsat en tabgivende drift i yderligere en periode, og kravet er opgjort som balanceforringelsen i denne periode. Det følger af det anførte, at kravene ikke har samme grundlag. Konkursboets sagsanlæg kan ikke afskære Prime Ocean og Seamore fra at kræve erstatning hos tredjemand for en skade, som direkte og individuelt har ramt disse kreditorer, jf. herved Højesterets dom af 5. februar 2014 (UfR 2014, s. 1346). Dette gælder, uanset om konkursboet mener at have et krav mod tredjemand i anledning af samme ansvarspådragende forhold. Kreditorernes direkte og individuelle tab kan endvidere ikke anses for subsidiære i forhold til konkursboets krav. Højesteret stadfæster herefter landsrettens kendelse i det omfang, den er kæret. Afgørelse om sagsomkostninger ved dette kæremål for landsret og Højesteret træffes i forbindelse med sagernes fortsatte behandling ved byretten. Thi bestemmes: Landsrettens kendelse stadfæstes.