Nr. 67 September 2006

Nr. 67 September 2006 RydOpCup'en er i gang for fulde sejl. Hold fra arbejdspladser over hele landet dyster på sundhed og velvære. 67

Klar, Parat, Start Indhold Forsiden Foto af skonnerten MIRA fra 1898. Et togt med Mira er en af de hovedgevinster, det vindende hold i RydOpCup kan vælge Side 4-5 Nye regler for deling af pension ved skilsmisse Side 6 Nyt FOA-medlemskort Side 6-9 Gennemsigtighed: Hvad sker der med Pias penge i pensionsselskabet? Side 10-11 Risikostyring og genforsikring Side 12 Valg i P90 og hos lederne Redaktion: Lotte Mollerup (ansv.), Erik Dam Andersen, Line Rue Moos Fotos: Masoud Shamseili Tegneserie: Sussi Bech Indholdet kan frit citeres med kildeangivelse Redaktionen sluttet den 08.09.2006 Den 1. september lød startskuddet til Pen-Sam's arbejdspladskonkurrence RydOpCup. I alt 286 hold fra arbejdspladser landet over har stillet hold og kæmper frem til den 27. oktober om danmarksmesterskabet i et pletfrit liv. I kategorierne Smid Kilo, Mere Motion og Stop Rygning kæmper i alt 2.109 personer om at få gjort rent i kroppen og vinde førstepræmien, der er en oplevelse ud over det sædvanlige for hele holdet. Der er tre oplevelser at vælge imellem som hovedgevinst Vinderholdet kan vælge mellem tre holdoplevelser. 1. Er I til forkælelse og luksus, skal I vælge et ophold på Skodsborg, et af Danmarks bedste og smukkeste spa-hoteller. Bygningerne, der danner rammen om hotellet, er mere end 100 år gamle og blev i sin tid brugt som sommerresidens af Frederik VII og grevinde Danner. I dag er det et smukt kursted, hvor det er godt at lade op. 2. Er I mere til frisk vind og blåt hav, skal I vælge en tur på havet i en skonnert, hvor der også vil blive serveret lækre delikatesser. Blankpudset messing, mahogni, tovværk og storsejl bringer tankerne tilbage til svundne tiders sejlads (se forsiden). 3. Den sidste valgmulighed er mere action-pakket, så er I til tempo og udfordringer i naturen, skal I vælge denne oplevelse. Hvis det altså bliver jer, der vinder. Sølv, bronze og enkeltpræmier Ud over førstepræmien er der cykler til sølvvinderne og løbesko til bronzevinderne. Oveni kommer præmier til de 10 enkeltpersoner, der har klaret sig bedst inden for hver kategori. En mobiltelefon, en mp3-afspiller, en skønhedsbehandling eller en professionel tøjrådgivning er blandt præmierne. Tjek selv præmier på rydopcup.dk. Vindernavnene bliver offentliggjort midt i november. Vi samarbejder med professionelle Vi ved selvfølgelig godt, det ind imellem kan være svært at finde inspiration og energi til at gøre noget ved de overflødige kilo, en bedre kondi eller ved rygetrangen. Derfor samarbejder RydOpCup med mennesker, der arbejder professionelt med vægttab, motion og rygning. Alle, der er med i RydOpCup, kan deltage i et 8-ugers vægttabsforløb hos De Danske Vægtkonsulenter til en god pris og få dvd'en "Kig og lyt dig slank" gratis. Desuden står Dansk Firmaidrætsforbund til rådighed med inspiration og gode råd til at få motionen ind i hverdagen. Og sidst men ikke mindst giver Dansk Apotekerforening og Folkesundhed København tips og tilbyder rådgivning til de deltagere, der vil ændre deres rygevaner. Hvert tilmeldt hold kan finde nærmere oplysninger om disse tilbud i brochuren, der er vedlagt den "startpakke", vi har sendt til holdene. 2 Pen-Sam Nyt Nr. 67 Sept. 2006

Velfærd for fremtiden? Med juni måneds politiske aftale om velfærd bliver efterlønsalder og pensionsalder hævet i fremtiden. Vi har kigget på, hvilken betydning velfærdsaftalen kan få for Pen-Sam's ydelser til kunderne. Højere efterlønsalder og pensionsalder Tidspunktet for, hvornår man kan gå på efterløn, bliver skruet op fra 60 til 62 år mellem 2019 og 2022. Samtidig bliver der ændret på reglerne for, hvornår der skal ske modregning af pensionsudbetalinger i efterlønnen. Aldersgrænserne for modregning forskydes også med to år, så der reelt ikke er nogen ændring af modregningsreglerne. Også folkepensionsalderen bliver hævet to år fra 65 til 67 år. Det sker ved at hæve pensionsalderen med et halvt år om året fra 2024 til 2027. Fra 2025 bliver levetiden afgørende Som led i forliget er det desuden besluttet, at efterlønsalderen og folkepensionsalderen fra 2025 kan reguleres i takt med, hvor længe vi lever. Tanken er, at man fra 2025 løbende kan ændre aldersgrænserne, så det antal år, vi i gennemsnit er på efterløn og pension, bliver fastfrosset til omkring nitten og et halvt år, som det var i 1995. Det betyder altså, hvis vi for eksempel lever et år længere i gennemsnit, så kan man efter 2025 hæve efterlønsalderen til 63 år og så videre. Er man fyldt 48 år inden udgangen af i år, bliver man dog ikke berørt af nogen af ændringerne, hverken for efterløn eller folkepension. Ingen ændring i eksisterende pensionsordninger For alle med pension i Pen-Sam er det i dag sådan, at man kan få alderspensionen udbetalt fra man fylder 60 år, hvis man stopper med at arbejde. Og en eventuel kapitalpension kan man få udbetalt, når man er fyldt 60 år, uanset om man er i arbejde eller ej. De vilkår bliver ikke ændret, selv om efterlønsalderen bliver hævet til 62 år. Men politikerne har besluttet, at hvis man vælger at få pension udbetalt, før man er 62, så skal disse udbetalinger også modregnes, hvis man går på efterløn. Hvordan denne modregning kommer til at foregå helt præcist bliver senere aftalt mellem regeringen og pensionsbranchen. Andre vilkår for nye pensionsordninger For nyoprettede pensionsordninger vil det blive sådan, at aldersgrænsen for, hvornår man kan få udbetalt sin pension, kommer til at følge efterlønsalderen. Med en nyoprettet pensionsordning bliver det altså ikke muligt at få udbetalt pension, før man kan gå på efterløn. Dette vil dog formentlig først komme til at gælde fra 2009. Også her skal de nærmere regler og vilkår drøftes mellem regeringen og pensionsbranchen. Blandt andet fordi det kan give problemer i pensionsordningerne, at efterlønsalder og pensionsalder fra 2025 løbende bliver reguleret i forhold til levealderen. En løbende regulering vil betyde, at aldersgrænsen i pensionsaftalerne så også vil skulle reguleres løbende, hvilket gør det svært at lave faste aftaler. Måske behov for tilpasning af andre ydelser Faktisk er det ikke længe siden, at folkepensionsalderen blev nedsat fra 67 år til 65 år. Det blev besluttet i 1999 og har først fået virkning for alle Pen-Sam's kunder her i sommer. Som konsekvens af den nedsættelse besluttede man på årsmøderne i 2004 at ændre gruppelivsforsikringen, så den dækker til 65 år mod tidligere 67 år. Og samtidig blev det vedtaget at forlænge dækningen ved kritisk sygdom, så den nu gælder frem til 65 år mod tidligere 60 år. Der er på den måde et vist samspil mellem folkepensionsalderen og forskellige ydelser i pensionsordningen. Nu skal vi så til at overveje, om det betyder noget for Pen-Sam's nuværende ydelser, at pensionsalderen hæves igen - selv om det er mange år ude i fremtiden. Pen-Sam Nyt Nr. 67 Sept. 2006 3

Pension og skilsmisse Folketinget har vedtaget nye regler for deling af pension ved skilsmisse. Fremover er hovedreglen, at hver part beholder sin egen pension. Hvis tonerne til "Det er så yndigt at følges ad" begynder at lyde falske, og en skilsmisse bliver en realitet, gælder der fra 1. januar 2007 nye regler for, hvordan pensionen skal deles. De gamle og de nye regler Efter de gamle regler er der nogle typer pensioner, der ikke skal deles, når man bliver skilt. Det er for eksempel pensioner, man har gennem sin overenskomst - de såkaldte arbejdsmarkedspensioner. Derimod skal rate- og kapitalpensioner for det meste deles. Det har nogle gange betydet, at den ene fik halvdelen af den andens pension, når de blev skilt - uden at skulle dele sin egen. Med de nye regler vil hver part som hovedregel beholde sin egen pension ved skilsmisse. Det gælder alle typer pensioner. Det nye er altså, at der ikke bliver skelnet mellem hvilken type pension man har: - man beholder sin egen pension, også selv om der er forskel på størrelsen. Der er dog nogle situationer, hvor den, der har den bedste pension, skal give noget af sin pension til den anden. Mulighed for kompensation Udgangspunktet er, at man kan beholde en pension, der står i rimeligt forhold til den løn, man hver især har. Er den ene bedre lønnet end den anden, har han eller hun normalt lov til at tage Hvornår skal pensionen deles? 1. Hvis den ene har mindre i pension på grund af hensyn til familien Hvis den ene i ægteskabet har en mindre pension, fordi hun - eller han - har holdt orlov eller arbejdet på deltid af hensyn til familien, så har hun/han ret til at få en del af den andens pension, når de bliver skilt. For at få det, skal man mindst mangle det, der svarer til cirka to års pensionsindbetalinger for en fuldtidsansat. Det er også sådan, at man skal have været på orlov eller på deltid af hensyn til familien. Reglerne sigter altså i praksis på at give kompensation til den ægtefælle, der ikke har indbetalt til pension, fordi vedkommende har holdt lang orlov med børnene eller er gået på deltid for at få familielivet til at hænge sammen. 2. Hvis den ene har indbetalt ekstraordinært meget til sin egen pension Har ægteskabet varet i mindst 5 år, og har den ene indbetalt ekstraordinært meget til sin egen pension, er der mulighed for at kræve en deling. Det vil sige, at der er mulighed for, at man deler lige, hvad der ligger ud over en "rimelig pension". En rimelig pension er det, der svarer til en normal pension inden for det område, hvor man arbejder. En arbejdsmarkedspension er derfor altid "rimelig", fordi alle får den samme pension indenfor området. Har man ikke sådan en, vil en privat pensionsordning også blive anset for rimelig, hvis den del af lønnen, man indbetaler, svarer til, hvad der er "normalt". I sidste ende bliver det op til domstolene at beslutte, hvornår en pensionsordning er "urimelig stor". 3. Hvis den ene er urimeligt stillet Hvis ægteskabet har varet mere end 15 år, er der også mulighed for, at den, der er dårligst stillet, kan få en del af den andens pension. Det sker, hvis der - uanset årsag - er stor forskel på pensionerne. Er den enes pension så meget bedre, at han/hun får en årlig udbetaling fra pensionen, der er mere end 50.000 kr. højere end den andens, kan det komme på tale at dele. Det afhænger dog også af den samlede formue ud over pensionen. Den regel sigter for eksempel på, at den ene måske har været hjemmegående eller for eksempel har været selvstændig uden at have indbetalt til pension. 4 Pen-Sam Nyt Nr. 67 Sept. 2006

Behandling af pension ved skilsmisse Hver Hver part part beholder beholder sine sine egne egne pensionsrettigheder, undtagen undtagen hvis... hvis... den ene part har udsigt til mindre pension på grund af barsel, pasningsorlov eller deltidsarbejde af hensyn til familien efter 5 års ægteskab den ene part har indbetalt ekstraordinært meget på egen pensionsordning efter 15 års ægteskab den ene part er pensionsmæssigt helt urimeligt stillet >>> I TRE SITUATIONER FÅR DEN, DER HAR DEN MINDSTE PENSION, RET TIL AT FÅ KOMPENSATION AF DEN ANDEN PART >>> sin egen større pension med ud af en skilsmisse, uden at skulle dele med den anden. De nye regler giver dog i tre tilfælde mulighed for, at den, der har den dårligste pension, kan få noget af den andens (se boks). Fordele og ulemper De nye regler gør op med den uretfærdighed, at deling af pensionen afhang af, hvilken type pension, de to ægtefæller havde. Det førte til, at den ene i nogle tilfælde kunne få halvanden pension og den anden kun en halv. Omvendt kritiserer nogle de nye regler for, at pensionen som regel ikke bliver delt sådan, at der bliver taget hensyn til den forskel, der statistisk set er på størrelsen af kvinders og mænds pension på grund af lønforskelle. Man kan dog sige, at den forskel bør udlignes på andre måder og ikke kun i forbindelse med, at man bliver skilt. Det er i hvert fald positivt, at de nye regler giver den ene ægtefælle mulighed for at få kompensation for det, han eller hun eventuelt mister i pensionsopsparing, når vedkommende vælger at holde orlov eller gå på deltid for familiens skyld. I ægteskaber, hvor man for eksempel af hensyn til skatten vælger at indbetale ekstra til pension på den højstlønnede ægtefælles pensionsordning, skal man til gengæld være opmærksom på, at denne ekstra opsparing normalt ikke kan kræves delt ved skilsmisse, hvis den ligger indenfor, hvad loven vurderer som "rimeligt". Pen-Sam Nyt Nr. 67 Sept. 2006 5

Kort og godt Følg pengesporet Inden længe får alle medlemmer af FOA - Fag og Arbejde et medlemskort tilsendt. Pen-Sam er med på bagsiden. Medlemskortet er forsynet med adressen på det enkelte medlems lokale FOA-afdeling og så selvfølgelig et medlemsnummer. Pen-Sam har lavet en samarbejdsaftale med FOA om kortet, så vi er på bagsiden med logo, adresse og telefonnummer. På den måde kan vores kunder let finde vores telefonnummer, hvis de har brug for at tale med en rådgiver fra Pen-Sam. Man kan bytte sit kort Foruden Pen-Sam deltager Forbrugsforeningen også i samarbejdet om kortet. Forbrugsforeningen er en indkøbsforening, som både privat- og offentligt ansatte kan blive medlem af. Med et medlemskab får man bonus ved køb af varer i cirka 4.200 butikker i hele landet. Når man har fået medlemskortet, kan man altså bytte det til et kombineret FOA medlemskort og betalingskort til Forbrugsforeningen. FOA forventer at udsende medlemskortene inden for de kommende måneder. Hvad sker der med dine penge, når du indbetaler til pensionsordningen? I de sidste tre numre har vi forsøgt at skabe "gennemsigtighed". Denne gang følger vi pengesporet i en lille tegneserie. Tegneserien på de næste sider viser i forenklet form, hvordan sammenhængen er mellem selskabets drifts- og investeringsresultater og de penge, du som kunde indbetaler. Vi håber, det kan være et første skridt til at give dig og de andre kunder et bedre indblik i, hvordan sammenhængen er mellem regnskabsoplysningerne om selskabets drifts- og investeringsafkast og de oplysninger, du som kunde får om dine egne indbetalinger, ydelser og opsparing. Som supplement til tegneserien kan du nedenfor genlæse nogle af de vigtigste pointer fra de tidligere artikler, som det er gavnligt at have i bagagen, når du læser tegneserien. I forsikring er indbetalinger ikke lig med udbetalinger Stort set alle ydelserne i pensionsordningen er forsikringer. Selv aldersopsparingen er forsikring. Derfor kan du ikke sætte lighedstegn mellem, hvor meget du selv har indbetalt, og hvor meget du får udbetalt. Men størrelsen af den månedlige pension, du kan få, afhænger naturligvis af, hvor meget du selv har indbetalt. Det du - og de andre kunder - ikke kan vide på forhånd er, hvor mange penge du alt i alt får udbetalt fra pensionsopsparingen. For dette afhænger blandt andet af, hvor længe du lever, og af om du bliver invalid. Nogle får udbetalt mindre, end deres egne indbetalinger rækker til. Andre - der lever længe eller bliver invalide i en ung alder - får udbetalt meget mere. Pensionsordningen i et livsforsikringsselskab er altså anderledes end opsparingen i en bank. Men uanset om du bliver "vinder" eller "taber" i "pensionsspillet", så er det ikke selskabet, der "scorer" pengene, hvis du dør tidligt. Det er de andre kunder i selskabet, der får gavn af pengene. Og husk: hvis det er DIG, der lever længe, er det dig, der får glæde af det. Der er både en brutto-pris og en netto-pris Priserne på alle forsikringerne i pensionsordningen er beregnet ud fra nogle bestemte forudsætninger i det såkaldte beregningsgrundlag. Det betyder, at du som kunde i pensionsordningen i første omgang betaler en beregnet pris for forsikringer og administration. Når året er gået, gør selskabet op, hvor store de reelle omkostninger har været. Hvis kunderne har betalt for meget, får de penge tilbage. Denne tilbagebetaling hedder risikobonus og omkostningsbonus. Der er også en forudsat rente og en faktisk rente Ligesom der er en beregnet og en faktisk pris på forsikringer og udgifterne til administration, så er der også både en forudsat forrentning og en faktisk forrentning af din pensionsopsparing. 6 Pen-Sam Nyt Nr. 67 Sept. 2006

Den forudsatte forrentning er den rente, som man på forhånd regner med, at du kan få på baggrund af afkastet fra selskabets investeringer. Den forudsatte forrentning kalder man for grundlagsrenten. Først når et år er gået, kender man det faktiske resultat, og herefter fastsætter selskabet den faktiske forrentning, du kan få af din opsparing. Den eventuelle ekstra forrentning, der gives ud over den forudsatte rente, hedder rentebonus. Grundlagsrente (den forudsatte rente) og rentebonus giver tilsammen det, mange kalder for kontorenten (den faktiske rente). Men ud over selve renten kan din opsparing som nævnt ovenfor også blive forøget med et beløb i både risikobonus og omkostningsbonus. Resultaterne fra gode og dårlige år udjævnes For at kunne følge pengestrømmene er det også vigtigt at være opmærksom på, at det resultat (overskud eller underskud) selskabet har de enkelte år bliver udjævnet, fordi selskabet sørger for, at du hvert år får en jævn forrentning af din opsparing. Det vil sige, at selskabet gemmer overskud fra gode år til dårlige år, hvor der er mindre overskud eller ligefrem underskud. Dine, mine og vores penge Konkret havner kundernes andel af selskabets resultat i første omgang i en udjævningspulje (det kollektive bonuspotentiale), der tilhører alle kunder i selskabet i fællesskab. En del af pengene fra denne fælles pulje bliver hvert år fordelt ud til dig og de andre kunder. I kan se disse beløb som bonus på den opgørelse, I får over udviklingen i jeres opsparing (depotoversigt). Resten af pengene er endnu ikke fordelt til jer og kan derfor kun ses i selskabets regnskab. Det har den betydning, at disse penge godt nok er kundernes i fællesskab, men det er ikke nogle, vi har lovet dig eller de andre kunder endnu. Der ér penge på kistebunden I virkeligheden har du som kunde derfor stor sandsynlighed for at få en større pension, end den, du kan se på de oversigter, vi sender. Det skyldes dels de ufordelte penge i udjævningspuljen, og dels at du som kunde også ejer en del af de penge, der står som sikkerhed for selskabet (de særlige bonushensættelser). Foruden den opsparing, du selv har, er der altså nogle fælles penge i selskabet, der klart og tydeligt står "til kunderne" på. Disse penge kan selskabet trække på i vanskelige tider - og det ville selskabet ikke kunne, hvis pengene allerede var fordelt til dig og de andre kunder. Ingen ville jo bryde sig om at få hevet penge tilbage fra deres opsparing. Det er derfor, der er en udjævningspulje, hvorfra pengene bliver fordelt til dig og de andre kunder, så snart økonomien tillader det. Nogle år bliver der puttet flere penge i puljen, end der bliver taget op af den. Andre år er det omvendt. Men set over en årrække skal det gå nogenlunde lige op. Pen-Sam må ikke bruge disse penge til noget som helst andet end som udbetaling til kunder. Det samme gælder de kundepenge, der sammen med ejernes penge står som sikkerhed for selskabet. Disse særlige bonushensættelser bliver dog først fordelt til dig og de andre kunder, efterhånden som I går på pension. Til den tid får I penge fra denne pulje udbetalt som et beløb oven i den pension, Pen-Sam udbetaler. Ejere og kunder - der er ingen modsætning I arbejdsmarkedspensionsordninger, som i Pen-Sam, er der ikke nogle ejere, der skummer fløden og får en urimelig del af selskabets resultat. Ejerne får derimod - i henhold til faste regler - en fastsat forrentning af de penge, de har skudt i selskabet, ligesom kunderne i selskabet får deres opsparing forrentet. Når der tales om fordeling af resultatet mellem ejere og kunder i Pen-Sam, er det også værd at huske, at "ejerne" i Pen-Sam er de fire pensionskasser og FOA - Fag og Arbejde, der ejer aktierne i Pen-Sam Holding. Det er altså FOA og de kunder, der har deres opsparing i pensionskasserne (der rummer alle indbetalinger frem til 1990), der får "ejernes del" af resultatet i for eksempel Pen-Sam Liv. Pengene passer Selv om du måske stadig synes, det er svært at gennemskue, så kan vi fra Pen-Sam's side godt garantere, at pengene passer. Vi har hele tiden fokus på, at alle de principper og regler, der bruges, er udformet så de sikrer, at alt går rimeligt og fornuftigt til set fra kundernes synspunkt. Vi vil også godt love dig, at det sidste ord ikke er sagt i forhold til gennemsigtighed. Vi vil fortsætte vores bestræbelser på at forenkle, informere og forklare. Fortsættes på side 8-9. Pen-Sam Nyt Nr. 67 Sept. 2006 7

8 Pen-Sam Nyt Nr. 67 Sept. 2006

Pen-Sam Nyt Nr. 67 Sept. 2006 9

Én ulykke kommer sjældent alene Terrorangreb, fugleinfluenza, SARS og tsunami. Katastroferne lurer derude, og det er som om, de rykker tættere på. Pen-Sam kan ikke forhindre ulykkerne i at ske, men ved at bruge risikostyring og genforsikring, kan vi sætte en stol for døren, så kundernes penge er godt sikret, også hvis en katastrofe rammer. Hvis der skete en katastrofe eller ulykke, hvor mange af Pen-Sam's kunder blev involveret på én gang, ville det ikke bare være en menneskelig tragedie. Det ville også være en alvorlig økonomisk øretæve, især for de små pensionskasser og pensionsordninger, der ikke har så mange medlemmer. Derfor er det en del af Pen-Sam's risikostyring at analysere risikoen for katastrofer og ulykker. En katastrofe kunne betyde, at der med et slag var flere der døde eller blev invalide, end der normalt er på et helt år. Den slags risici gælder det om at have styr på. Vi kan ikke forhindre ulykker, men vi kan vurdere, hvor store risici vi har. Risikostyringen er altså forudsætningen for, at vi kan genforsikre os hos andre selskaber og dermed begrænse den risiko, vi som selskab udsætter vores kunder for. Det er en katastrofe! Måske tænker man ikke lige umiddelbart på det, men årsmøderne i pensionsordningerne er faktisk en risikofaktor, fordi vi her har mange kunder samlet på et sted på en gang. Og der kunne styrte et fly ned i bygningen På samme måde udgør de store arbejdspladser, hvor vores kunder arbejder, en risiko. Vi ved fra pensionsindbetalingerne, hvor vores kunder arbejder. Så vi har simpelthen analyseret, hvilke arbejdspladser der kunne udgøre den største risiko, hvis de blev ramt af en alvorlig katastrofe. Derefter har vi opstillet en række forudsætninger om, hvor mange der er på arbejde på samme tid, hvor mange af dem, der ville blive ramt af ulykken, og hvor mange der ville dø eller komme til skade. Det kan lyde makabert, men at lave den slags beregninger er den eneste metode til at få et solidt skøn over, hvor stor en økonomisk risiko, Pen-Sam kunne blive udsat for... i værste fald. Og det er nødvendigt at kende størrelsen af risikoen for at afgøre, om man skal købe genforsikring. Pen-Sam analyserer i øvrigt ikke kun katastrofer, der kan ramme vores kunder. Også situationer, hvor Pen-Sam's ansatte kunne blive ramt, er en risikofaktor, vi tager alvorligt. Hvis en række centrale medarbejdere i Pen-Sam med et slag blev sat ud af spillet, kunne det have alvorlige konsekvenser for kundernes mulighed for at få udbetalt og forvaltet deres penge. 10 Pen-Sam Nyt Nr. 67 Sept. 2006

Også forsikringsselskaber forsikrer sig Katastrofeforsikringer og andre former for genforsikring er egentlig en helt naturlig videreførelse af grundprincippet ved forsikring. Ligesom det næsten er umuligt for fru Petersen selv at spare op til at holde sig skadesløs i forhold til risikoen for brand, tab af arbejdsevne og biltyveri, så kan det også være uhensigtsmæssigt for et enkelt forsikringsselskab at skulle være parat til at kunne stå med hele risikoen alene. Selv om Pen-Sam er et stort forsikringsfællesskab med 300.000 kunder i alt, er katastrofer og store enkeltulykker nogle situationer, hvor udgifterne er så store, at det kan være fordelagtigt at dele risikoen ud på endnu flere skuldre. Det kan ske både internt mellem de forskellige selskaber i Pen-Sam gruppen, og det kan ske ved at vi køber genforsikring hos andre selskaber. Mange skuldre mindsker byrden Al forsikring handler om at lave et fællesskab. Pen-Sam Liv er sådan et fællesskab, hvor mange enkeltpersoner går sammen og på den måde får gunstige forsikringer og pensioner. De mange skuldre, der kan bære, sikrer, at alle har råd til at være med og at de heldige hjælper de uheldige. De raske betaler til dem, der bliver syge. De, der ikke bliver så gamle, sikrer, at der også er pension til dem, der bliver 100 år. Hvem der er hvem, er der jo ingen, der ved på forhånd. Analyser styrer genforsikringen Genforsikring er altså at dele en forsikring ud på endnu flere skuldre - og derfor er det ikke ualmindeligt, at genforsikringer er delt ud på flere genforsikringsselskaber. Men naturligvis koster Genforsikring i Pen-Sam Pen-Sam genforsikrer sig blandt andet i forhold til - særligt dyre enkeltskader - katastrofer og terror - stigninger i gennemsnitligt skadesniveau - nye produkter hvor risikoen er ukendt. Katastrofe- og terrorforsikring dækker skader op til 180 mio. kr. Pen-Sam er forsikret mod katastrofer, der koster op til 180 mio. kr., hvis skaden sker inden for en sammenhængende periode på 72 timer, og mindst 2 personer kommer til skade ved samme begivenhed. Katastrofeforsikringen omfatter også skader som følge af terrorhandlinger, herunder biologiske og kemiske terrorhandlinger. Forsikringen indeholder dog enkelte undtagelser, og skader under 10 mio. kr. er ikke dækket. Forsikringen koster 2,5 mio. kr. i 2006 og dækker Pen-Sam Liv, Pen-Sam Skade, pensionskasserne - og fra 01.04.2006 PMF-Pension. det noget at købe genforsikring hos et andet selskab. Derfor genforsikrer Pen-Sam sig kun i de situationer, hvor det er nødvendigt. For at kunne vurdere behovet for genforsikring laver vi løbende analyser af, hvor meget Pen-Sam i værste fald kan risikere at skulle udbetale i forskellige situationer. Derefter overvejer vi, om det er mest hensigtsmæssigt, at vi selv sørger for at have de nødvendige penge på kistebunden, eller om vores kunder er bedre stillet ved, at vi i stedet køber en genforsikring. Det er også vigtigt at kende størrelsen af risikoen så præcist som muligt, fordi den afgør prisen på genforsikringen, præcis lige som prisen på en kaskoforsikring til bilen afhænger af, om det er en Skoda eller en Cadillac, man vil forsikre. At købe genforsikring er altid en sammenvejning af den risiko, man vurderer at have, sat over for de muligheder og priser, der er på at genforsikre sig. Derfor har Pen-Sam for eksempel indtil videre valgt ikke at have genforsikring, der dækker risikoen ved, at en sygdom som fugleinfluenza skulle ændre sig og udløse en epidemi blandt mennesker. Seneste nyt er da også, at en mulig vaccine er på vej. Genforsikring er andet end ruin og ulykke Vi genforsikrer os ikke kun for at gardere os imod, at bunden går ud af kassen. Genforsikring hjælper os også til at forvalte kundernes penge sådan, at vi kan investere så effektivt som muligt. Og genforsikring kan forhindre, at en stor del af et års bonus til kunderne pludselig må gå til at dække en enkeltkatastrofe. Læs også artiklen om risikostyring i Pen-Sam Nyt nr. 64. Pen-Sam Nyt Nr. 67 Sept. 2006 11

Din mening betyder noget Så er det ved at være tid til valg til forbrugergrupperne for Pensionsordningen af 01.04.90 og Pensionsordningen for ledere. Har du været med i de sidste 4 år? Har det været spændende? Har du lyst til at være med i forbrugergruppen de næste 4 år? Kan du anbefale det til andre? Forbrugergrupperne i Pen-Sam er en vigtig del af medlemsdemokratiet. Der er en række beslutninger om pensionsordningerne, der bliver taget i forbrugergrupperne. Ikke alene bliver din mening hørt, men du repræsenterer også en masse af dine kollegaer. Det er samtidig en mulighed for under hyggelige former at dele viden og erfaringer. Forbrugergrupperne samles mindst én gang om året til seminar og årsmøde. Det er to dage, hvor gruppen blandt andet tager stilling til, hvilke produkter der, inden for rammerne af aftalen mellem overenskomstens parter, skal være i pensionsordningen. Gruppen er også med til at beslutte, hvilke principper der skal være for investering i pensionsordningen. For at deltage i forbrugergrupperne for Pensionsordningen af 01.04.90 og Pensionsordningen for ledere skal man vælges og for at blive det, skal man stille op. Der er altid brug for folk med engagement, så gå ind på pensam. dk/information/om+valg og se, hvordan man stiller op i din pensionsordning. Du kan også ringe på 44 39 31 32. Du må også meget gerne fortælle dine kollegaer om muligheden og opfordre dem til at stille op. Pen-Sam Jørgen Knudsens Vej 2 Postboks 282 3520 Farum Telefon 44 39 39 39 Telefax 44 39 39 40 pensam@pensam.dk www.pensam.dk Pen-Sam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 pensionskassen for sygehjælpere, beskæftigelsesvejledere, plejere og plejehjemsassistenter CVR-nr. 24 25 55 49 Pen-Sam Aalborg Hobrovej 42 C, 1. 9000 Aalborg pen-samaalborg@pensam.dk Pen-Sam Århus Nørreport 26, 1. 8000 Århus C pen-samarhus@pensam.dk NORDISK MILJØMÆRKNING 541 200 67 pensionskassen for portører CVR-nr. 71 96 71 15 pensionskassen for trafikfunktionærer ved Hovedstadsområdets Trafikselskab CVR-nr. 24 25 55 57 pensionskassen for amtsvejmænd m.fl. CVR-nr. 71 97 28 28 PMF-Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Pen-Sam Holding A/S CVR-nr. 12 62 95 32 Pen-Sam Bank A/S CVR-nr. 13 88 46 76 Pen-Sam Skade forsikringsaktieselskab CVR-nr. 17 11 81 88 Pen-Sam Esbjerg Frodesgade 70 6700 Esbjerg pen-samesbjerg@pensam.dk Pen-Sam Odense Sdr. Boulevard 50 5000 Odense C pen-samodense@pensam.dk Pen-Sam Vordingborg Valdemarsgade 17 4760 Vordingborg pen-samvordingborg@pensam.dk 39.26.031.0635 Hillerød Grafisk