Kontrolstatistik dokumentation Vandkemi

Relaterede dokumenter
FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

Sådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

GENOPRETNING AF FEJLBEHÆFTEDE KVÆLSTOF- OG FOSFORANALYSER I FERSKVAND

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande

Statistik på ajourføring januar - december 2017

Statistik på ajourføring januar - december 2015

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande

0 Indhold. Titel: Fluorescens. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1. Oprettet: Gyldig fra: Sider: 10 Sidst ændret: M05

Næringsstoffer i vandløb

Statistik på ajourføring januar - marts 2018

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Statistik på ajourføring for juli - august 2014.

Statistik på ajourføring for maj-juni 2014.

Teoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER

Virksomheder, foreninger og fonde Ejere. Naturorganisationer og 3.person N=1391. Myndigheder. Virksomheder, foreninger og fonde Ejere

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer 2017

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen

Statistik på ajourføring for marts - april 2014.

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

Hvor er data tilgængelige? På Danmarks Arealinformation. Naturstyrelsen Naturstyrelsen Løbende WinBio Ja 4 Systemunderstøttet i ODA

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer

Statistik på ajourføring for oktober 2014.

Statistik på ajourføring oktober - december 2017

c. Radius for hver sekter er målt i cm og angivet i følgende tabel. Desuden er arealet af hvert område beregnet.

N9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.

Statistik på ajourføring januar - marts 2017

Beskrivelse af metoder til faglig kvalitetssikring

Sagsnr BILAG 3

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

NOTAT. Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb. Projektnummer Jørgen Krogsgaard Jensen. Udgivet

Bekendtgørelse om kvalitetskrav for skaldyrvande 1)

KRITERIER FOR TILFREDSSTILLENDE PRÆSTATION I

0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Titel: Dyreplankton prøvetagning i søer

NYE KVALITETSELEMENTER FOR VANDLØB

StockRate s investeringsproces

Titel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station

Naturgenopretning ved Hostrup Sø

Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked. 1. kvartal 2014

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium. Aggressiv carbondioxid. By- og Landskabsstyrelsen. Vurdering af analysemetodens detektionsgrænse

Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1)

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark

Aktivitet og ventetid i enstrenget og visiteret akutsystem i januar til marts 2014

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon

Modeller for danske fjorde og kystnære havområder

Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11

3.600 kg og den gennemsnitlige fødselsvægt kg i stikprøven.

1. Indledning MST Ref. RASBO. Den 8. marts Serviceeftersyn laboratorieanalyser: Sammenfatning af hovedkonklusioner

Præstationsprøvning 2006

)DJOLJ UDSSRUW IUD '08 QU 129$1$ 0DULQH RPUnGHU 7LOVWDQG RJ XGYLNOLQJ L PLOM RJ QDWXUNYDOLWHWHQ *XQQL UWHEMHUJ UHG %LODJ Bilag-1

Redegørelse for beregning af arealer af sønaturtyper Indberettet i forbindelse med habitatdirektivets Artikel 17-afrapportering i 2013

Grundvand Status og udvikling GEUS 2005.

Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer

Bilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen.

UNDERSØGELSE AF 400 LEGEPLADSER I KØBENHAVN

Øvre rand ilt. Den målte variation, er antaget at være gældende på randen i en given periode før og efter målingerne er foretaget.

Spildevandsplan Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014

Vandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn

Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked. 4. kvartal 2014

Ændringer i NOVANA Naturstyrelsens udmøntning af budgettilpasning som følge af 2020-planen

Klimaudfordringer. Nationalt og globalt. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, PhD JUNI 2019

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT

Titel: Stoftransport. Dokumenttype: Teknisk anvisning B Gyldig fra: Sider: 7 Sidst ændret:

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Svar på Spørgsmål 171 Offentligt

Statistik på ajourføring april - juni 2016

Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af vandområder. Hvordan er vandområdernes afgrænsning vist i itværktøjet?

NOTAT Revision 3: Forslag til alarmniveauer af grundvandsstand i overvågningsboringer for Fællesskoven

Bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder 1

Teknisk anvisning for marin overvågning

Binomial fordeling. n f (x) = p x (1 p) n x. x = 0, 1, 2,...,n = x. x x!(n x)! Eksempler. Middelværdi np og varians np(1 p). 2/

Implementering af Vandrammedirektivet i danske vandløb

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

Basisanalyse for Vandområdeplaner

cc: Til: Ulla Lund Fra: Dato: QA: Emne: drænvand) og bilag pladsperkolat (bilag (bilag Gran-plot. Metodekrav M037 Prøvetypee Grundvand Parameter

Sammenfatning. depositioner til de enkelte farvands- og landområder, kildefordeling og det danske bidrag til depositionen

Afrapportering af vandoverførsel fra Haraldsted Sø til Køge Å og Stængebæk i

Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen

Mastra Datakontrol (MDK)

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder 1)

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Præstationsprøvning 2013 Undertitel

Hjermind Sø - Vådområdeprojekt. Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land

Basisanalyse for Natura 2000-område nr. 243, Ebbeløkke Rev

Ib Michelsen Vejledende løsning HF C Et beløb forrentes i en bank med rentesatsen 3,5 % i 5 år og derefter er indeståendet kr ,32 kr.

Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet

Foreløbige ulykkestal august 2016

Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion

Foreløbige ulykkestal september 2016

Beregning af afstrømningsnormaliseret belastningsniveau til vandområder

Transkript:

Kontrolstatistik dokumentation Vandkemi Version: 1 Sidst revideret: januar 2013 Emne: vandkemi (vandløb, sø, marin) Dato: Jan. 2013 Filer: Periode: Kørsel af program: Input data: Aggregeringsniveau: (Navn + placering) Programmet anvendes til kontrol af data fra 2012 og frem Dagligt Vandkemi i perioden 1995 til året før data til kontrol vandløb: kvartal Sø: halvårlig (2. og 3. kvartal samt 1. og 4. kvartal) Marin: hydrologiske kvartaler Anvendte grænser: 1 og 99 percentil, hvor muligt (dvs. antal obs>100) ellers min og max værdier Værdier fra litteratur, for nye parametre, hvor antal obs<10 Kontrol niveauer: 5 1: per observationssted/målested 2: per stations type (sø: søtype, marin: havområde) 3: per sæson: tidsaggregering (vandløb: kvartal, søer: sommer/vinter, marin: hydrologisk kvartal) 4: global (alle værdier for parameteren indgår i statistik) 5: hardkodet opslagstabel (min/max værdier)

Beskrivelse Procedure og metode for kontrol af nye indkomne målte vandkemiske værdier i ODA databasen fra 2012 og fremadrettet. Før 2006 er data fagligt godkendt af de daværende amter. Fra 2006 2011 er næringsstoffer kontrolleret på basis af tidligere data men på et lidt grovere niveau end nærværende kontrolprocedure og alle data er faglidt godkendt af naturstyrelsen. På nuværende tidspunkt figurerer derfor anseeligt antal godkendte data for de mest anvendte parametre i ODA. Disse data anvendes til at fastsætte et realistisk niveau for værdier for hver måleparameter (outlierstatistik), som nye værdier kontrolleres op imod, for at hindre fejlagtige og usandsynlige værdier at komme ind i databasen. Falder værdien inden for de beregnede grænser accepteres værdien, mens en fejlmelding gives og værdien sættes under kontrol, hvis den falder uden for de beregnede grænser. Der anvendes 3 metoder til at fastsætte grænser. 1: 1 og 99 percentil grænser: Er værdien højere end den værdi, som repræsenterer 1 % af de højeste værdier i fordelingen af alle værdier eller tilsvarende lavere end den værdi som repræsenterer 1 % af de laveste værdier, markeres værdien som potentiel outlier og placeres under kontrol, hvor værdien efterfølgende skal godkendes af en fagperson.. 2: min max: Grænserne består af den laveste værdi i kontroldatasættet som minimum og den højeste værdi i kontroldatasættet som maksimumværdi. Falder værdien, der kontrolleres hhv. under eller over disse værdier, markeres værdien som potentiel outlier og placeres under kontrol. 3: faste grænser baseret på generelle retningslinjer eller ekspertvurdering. Falder værdien, der kontrolleres hhv. uden for disse værdier, markeres værdien som potentiel outlier og placeres under kontrol. Metoden, der anvendes er bestemt af hvilket niveau af kontrol der foretages (se diagram s. 4) Hyppighed for kørsel af program til generering af outlier statistik Dagligt. Fordele: Der opbygges hurtigt grundlag for kontrolstatistik for nye parametre, herved reduceres fejlmeldinger betydeligt for nye parametre. Øvrige betragtninger. Data kontrolleres på forskelligt niveau over året, i modsætning til en årlig kørsel hvor alle data det enkelte år kontrolleres med samme kontrolgrænser.

Input data Data fra 1995 og frem vælges at kunne indgå i kontrolstatistikken. Dels er data mere homogene inden for målestedet, da der i første del af overvågningsperioden (1989 1995) skete betydelige ændringer. Dels er kvaliteten af data af varierende karakter i data fra den første periode af overvågningen. Sæson (tidsaggregeringsniveau) : en stor del af parametrene følger variation i vandafstrømningen, som varierer betydeligt kvartalsvist. Alle parametre kontrolleres kvartalsvist, hvis muligt. Søer: mange vandkemiske parametre reagerer på den produktive periode (forår sommer), hvor også hyppigheden af prøver er størst. Fra 2004 kræves kun 1 vinterprøve i NOVANA programmet, hvorfor kvartalsvis inddeling af prøvetagninger ikke er hensigtsmæssig. Derfor er inddelingen halvårlig (sommer (2. og 3. kvartal)/vinter (1. og 4. kvartal)). Alle parametre kontrolleres på sommer/vinter niveau hvis muligt. Marin: en del af parametrene følger sæsonvariation. Disse er opdelt i hydrologiske kvartaler (dec+ jan+ feb= kvartal 1, marts+april+maj=kavartal2 osv). Disse parametre kontrolleres kvartalsvist, hvis muligt. Anvendte grænser for outliers Metode Antal observationer Grundlag 1 og 99 percentiler 1) >100 per parameter, prøvefraktion, enhed Baseret på indeværende data fra 1995 til året før kontrol år Min og max værdier <100 per parameter, prøvefraktion, enhed Faste pre definerede grænser <10 totalt i kontroldatasættet per parameter, enhed Baseret på indeværende data fra1995 til året før kontrol år Baseret på generelle retningslinjer eller ekspertvurdering 1) 1 og 99 percentiler er for hver parameter (per prøvefraktion, enhed) anvendt som hhv. nedre og øvre grænse for outliers. For normalfordelte data ligger disse niveauer omtrent mellem middelværdien +/ 2*standardafvigelsen og middelværdien +/ 3*standardafvigelsen. Dette er tjekket grafisk for udvalgte parametre og ser fornuftigt ud for en stor del af parametrene ( for eksempel, se Fig. 1).

Fig. 1 99 percentilen (grønne trekanter) plottet mod hhv. 2*standardafvigelsen (røde stjerner) og 3*standardafvigelsen (sorte cirkler) for ln transformerede sø koncentrationer af total P

kontrolniveauer Niveau Kontrolniveau Anvendes ved: Anvendt grænse 1 Målested 10 obs per parameter per målestation per sæson Anvendes for emne 2 Stationstype/område 10 obs per parameter per stationstype per sæson 3 Sæson 10 obs per parameter per sæson 4 Global 10 obs per parameter globalt 5 Hardkodet opslagstabel < 10 obs per parameter globalt Marin (udvalgte parametre ) Marin Fastsatte predefinerede grænser Sø Marin * reelt vil percentiler være lig med min/max værdier ved mindre end 100 observationer 1: per observationssted/målested Parameteren (per prøvefraktion, enhed) på observationsstedet kontrolleres per observationssted/målessted hvis der er 10 eller flere observationer for parameteren per aggregeringsniveau (vandløb: kvartal, sø:sommer/vinter) per observationssted/målested. Hvis der er færre end 10 observationer kontrolleres værdien på niveauet lavere (stationstype) Dvs. det kan variere fra parameter til parameter på det enkelte observationssted på hvilket niveau observationen kontrolleres. 2: per stations type (søtype, område) Dette kontrol niveau er tilføjet med henblik på at kunne indsnævre range af outliers ved at reducere variationen indenfor parameteren ved opdeling i stations typer eller områder. Herved vil en høj værdi inden for en type med generelt lave værdier fanges (og omvendt), mens dette ikke vil være tilfældet, hvis der ses globalt på parameter range. Der defineres kun én stationstype per observationssted/målested. Dvs. alle parametre kontrolleres i forhold til denne ene type opdeling, og opdelingen vil derfor være mere hensigtsmæssig for nogle parametre end for andre.

Hvis der er færre end 10 observationer per sæson per stationstype kontrolleres værdien på niveauet lavere (sæson) For Marine parametre foretages kontrol på områdeniveau for udvalgte parametre, de øvrige kontrolleres på globalt niveau. SØ: Type kontrol forudsætter for sø data at stationen (søen) tidligere er blevet undersøgt for de 3 parametre, der definerer sø typer ud fra medianværdier (areal, alkalinitet, total P) for søen. I tabellen for kontrolstatistik er hvert observationsstednr/målested linket til en sø (soenr) med en søtype, hvor dette er muligt Søtype definition: baseret på inddelinger i den danske tilgang til type opdeling i forhold til vandrammedirektivet Søareal <0.1 0.1 0.5 5 ha Total alkalinitet <0.2meq/l Total fosfor <0.025 0.025 0.050 0.050 0.100 0.100 0.200 0.200 mgtp/l Øvrige vandrammedirektiv typologi faktorer, der ikke er medtaget i søtype inddeling med henblik på validering af vandkemiske parametre: Salinitet: afspejles til dels også i TP niveau (saline søer er ofte mere næringsrige) Dybde: afspejles til dels også i TP niveau og sø areal (dybe søer er ofte større søer og mindre næringsrige) Farve: stort range indenfor både TP niveau og alkalinitet, ydermere er der ikke så mange data for denne parameter (først efter 2004) Der er potentielt 30 søtyper. MARIN De marine observationssteder er inddelt i over 100 områder baseret på 2. ordens hydrologiske referencer med underopdelinger f. eks. for fjorde. For CTD parametrene salt, temperatur og ilt samt de vandkemiske næringsstoffer er der beregnet outlier grænser for hvert område og kvartal hvor der er over 10 observationer. Hvis der er under 10 observationer inddrages nærtliggende områder i beregningerne. Derudover bruges globale grænser. 3: sæson (alle værdier for parameteren per tidsaggregering (sæson) indgår i statistik) Observationen for parameteren (per prøvefraktion, enhed) kontrolleres per sæson aggregeringsniveau (vandløb: kvartal, sø:sommer/vinter) med grænserne 1 99 percentiler hvis der 10 observationer eller mere. Hvis der er færre end 10 observationer per aggregeringsniveau (vandløb: kvartal, sø: sommer/vinter) kontrolleres værdien på niveauet lavere (global)

4: global (alle værdier for parameteren indgår i statistik) Observationen for parameteren (per prøvefraktion, enhed) kontrolleres med grænserne 1 99 percentiler hvor det er muligt (>100 observationer) og ellers med grænserne min/max. 5: Hardkodet opslagstabel Er der færre end 10 observationer globalt for parameteren kontrolleres værdien i en tabel med fastsatte grænser baseret på generelle retningslinjer eller ekspertvurdering. Findes parameteren ikke i denne tabel returneres værdien med fejlmelding ingen kontrolgrænse for denne værdi og opslagstabellen skal opdateres med parameteren. For miljøfremmede stoffer i vand genereres hardkodede grænser baseret på detektionsgrænser (Det Nationale Overvågningsprogramfor Vand og Natur. NOVANA 2011 2015. Programbeskrivelse, 2011) samt generelle nationale miljøkvalitetskrav (Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet (nr. 1022, 2010) som hhv. min og max grænse.