STUDIEMATERIALE Alting er noget Af Naja Marie Aidt Teatret ved Sorte Hest SPILLEPERIODE: 8. JANUAR 20. FEBRUAR 2016 MAN. FRE. KL. 20, LØR. KL. 17. BILLETBESTILLING TELEFON 33 31 06 06, MAN. FRE. KL. 14-18 UNG GRUPPE U. 25, 50.-/STK. Foto: Robin Skjoldborg F 1
Kære lærer Med undervisningsmaterialet til Alting er noget har vi lavet nogle nedslag, der kan bruges som supplement til den øvrige undervisning. I blank erkendelse af, at du er bedst til at undervise i Naja Marie Aidts digte, har vi i stedet samlet nogle ideer og øvelser, som er inspireret af forestillingen og forfatteren, men ikke direkte handler om teksterne. Der er opgaver, spørgsmål og praktiske øvelser. Temaerne er: processer, kreativ skrivning, kreativitet, historiefortælling Materialet henvender sig primært til undervisere i dansk og drama på alle ungdomsuddannelser. Vi ser frem til at byde dig og dine elever velkommen på Teatret ved Sorte Hest og håber, I får en hyggelig og lærerig aften. Indhold - Naja Marie Aidt - Om forestillingen - Forestillingens proces - Kreativ skrivning - Skriv med inspiration fra Naja Marie Aidt - Skriveøvelser - Mundtlig fortælling - Bilag 1 God læsning og rigtig god fornøjelse med forestillingen. Vesterbrogade 150, 1620 København V www.sortehest.com tlf. 33 31 06 06 Medvirkende: Sarah Boberg og Anette Støvelbæk Tekster: Naja Marie Aidt Iscenesættelse: Maria Walbom Vinterberg Scenografi: Marianne Nilsson 2
Naja Marie Aidt Naja Marie Aidt er født 24. december 1963 i Egedesminde, Grønland. Flyttede til Vesterbro i København som 7-årig, og siden 2008 har hun boet i Brooklyn, New York, med sin mand og sine børn. Hun har skrevet digte, teaterstykker, sangtekster, børnebøger, noveller og romaner, som blandt andet har indbragt hende Kritikerprisen og Nordisk Råds Litteraturpris. Det moderne liv står centralt i Naja Marie Aidts forfatterskab. Hun kredser om, hvordan mennesker lever sammen, kommunikerer og kommer ud af det med hinanden. Og det er tunge emner, der tages op, såsom utroskab, sygdom, død, vold, angst, seksualitet og kærlighed. Eksempelvis i novellesamlingen Bavian fra 2006. I digtsamlingen Alting blinker trænger disse temaer i baggrunden til fordel for eksilering et tema, der tager afsæt i Aidts egne erfaringer. Aidt siger selv om at skrive: Nogle gange er det sådan nogle ubevidste bevægelser, der bestemmer, hvad jeg kommer til at skrive. En fornemmelse der bliver stærk nok, en vision om en bog, en tekst, en fortælling. Så gælder det bare om at stille sig til rådighed for den fornemmelse på det rigtige tidspunkt, at stille sig til rådighed for stoffet og skrive det. Fra Novellen er et kys, romanen er en rejse, Saxo.com Kuriosum: Naja Marie Aidts fornavn er grønlandsk, og derfor udtales begge vokaler i hendes navn som a et i ja, og der er tryk på sidste stavelse. To præsentationer af Aidt og hendes værker, samlet liste over værker og priser Litteratursiden Forfatterweb Søg på YouTube: Interviews med Naja Marie Aidt og oplæsninger af egne værker 3
Om forestillingen Alting er noget tager Naja Marie Aidts poetiske og brutale univers i et kærligt favntag, giver ordene stemmer og gør billeder til handling. Forestillingen er sammensat af brudstykker fra næsten hele Naja Marie Aidts forfatterskab, og alle ord der bliver sagt fra scenen er hendes. Forestillingens form er ikke klassisk, fordi den ikke er en sammenhængende dramatisk tekst. De to skuespillere er en slags forskere i Aidts forfatterskab. De forsker i ordene, betydningerne og meningerne, de får ud af teksterne. De formidler hendes tekster, men ER ikke forfatteren. Der arbejdes med musik, oplæsning, dialog, radiooptagelser, lydklip mm. Komponist på forestillingen er en af Danmarks absolutte top-guitarister, Jacob Binzer, som de fleste kender fra rockbandet D-A-D. Hvordan er forestillingen forskellig fra en sammenhængende dramatisk tekst? Hvilke redskaber bruger forestillingen til at skabe en sammenhæng mellem de mange tekster? Er der røde tråde i valget af tekster? Analysér det visuelle udtryk ud fra scenografi, lyd, lys, kostumer Forestillingens proces Da holdet bag Alting er noget mødtes til prøvestart, vidste de ikke, hvilke af Aidts tekster der skulle med i forestillingen. I et almindelig prøveforløb læser man teksten den første dag og går så på gulvet og prøver at give teksten krop, bid for bid. Men her var det anderledes. De første to uger sad de to skuespillere, instruktøren og instruktørassistenten rundt om et bord fyldt med alle Naja Marie Aidts bøger og læste, læste højt, skimmede og udvalgte digte. Grundstammen blev fundet i den første fælles Øvelse Ud fra det I har læst Af Naja Marie Aidts værker, hvilken forestilling ville du så lave? Prøv at lave en rækkefølge til teksterne og argumentér for dine valg. Hvilke ideer får du til, hvordan scenografi og kostumer kunne se ud til din forestilling? 4
proces, og instruktøren har derefter lavet rækkefælgen og justeret i antal og indhold. Det er et forløb, som kræver gode nerver, fordi ingen helt ved, hvor det ender. Men også en arbejdsform, som giver skuespillere og instruktør en anden form for indflydelse på den færdige forestilling, end de har, hvis de starter med en færdig dramatisk tekst. Kreativ skrivning Søren Marquardt Frederiksen skriver på sin hjemmeside talerbloggen.dk om, hvordan man kan få en god skriveproces. Han understreger, at det er vigtigt ikke at ville alting på én gang, når man skriver. Man kan ikke både analysere, få ideer, strukturere og formulere samtidig, man er nødt til at gøre én ting ad gangen og være bevidst om, hvilken af processerne man er i gang med. Finde - man finder materiale - i sit hoved, på nettet, i bøger eller fra andre personer. Fokus - man finder ud af, hvad det egentlig er, man vil sige og sletter alt overflødigt materiale. Formgivning - man overvejer, hvilken opbygning teksten skal have. Formulering - man skriver teksten i løse formuleringer uden at bekymre sig om ordlyden. Man koncentrerer sig om meningen. Redigering - man omskriver hele teksten, genovervejer opbygning, formuleringer, eksempler og argumenter. Korrektur - man finpudser teksten og tjekker navne, årstal, stavefejl og tegnsætning (Citat fra Søren Marquardt Frederiksen, talerbloggen.dk) En af de første faser i skrivning er at få ideerne, og her lister Frederiksen tre gode måder, der kan bruges til at lokke ideerne frem. Med de tre metoder fokuserer man udelukkende på at få ideer og skriver lige, hvad der falder en ind. Måske kan man bruge noget af 5
det, man skriver, måske kan man ikke, men det kan også hjælpe til at finde de ting, som er vigtige at få med i den endelige tekst. I bruger måske allerede metoderne i undervisningen. Brainstorm - 2 minutter Skriv hurtigt ord ned om et emne du vil holde skrive din tekst om. En strøm af ord vælter ned på papiret. De fleste af ordene siger dig måske ikke noget, men måske er der et enkelt ord der gør dig nysgerrig. Sæt ring om de ord der er "varme", dem du gerne vil blive klogere på, og gå videre med dem. Mindmapping - 3 minutter Metoden minder om brainstorm, men den vil ofte give et større overblik over emnet. Hvor man i brainstorm får en lang række usammenhængende ord, vil man i mindmapping automatisk kategorisere ordene i grupper. Metoden består i at man skriver et ord i midten, som man lader andre relaterede ord vokse ud af. Når man ikke kan skrive flere ord på den gren, starter man en ny gren. Dernæst videre til næste gren. Det vigtige er, at du kategoriserer de forskellige sider af emnet. Det vil skabe et overblik, og det vil give dig en fornemmelse for, hvor du synes, det interessante er. Hurtigskrivning - 5 minutter Når man laver hurtigskrivning, er der én vigtig hovedregel: Skriv, skriv, skriv uden pause. Man løfter ikke pennen fra papiret en eneste gang, man streger ikke ord ud, bekymrer sig ikke om ordlyden. Stop ikke op under skrivningen, heller ikke hvis du skriver noget sludder. Fokuser på det, der kan bruges, ikke på det, der ikke kan. Når du er færdig med at skrive, går du tilbage og ser, om der er noget af det, der kan bruges. Hvad er interessant? Hvor blev du nysgerrig? Fra: http://www.talerbloggen.dk/praktiske-raad/sadan-far-du-en-god-skriveproces 6
Skriv med inspiration fra Naja Marie Aidt Naja Marie Aidt udtaler sig om at skrive i disse to tekster: Naja Marie Aidt om noveller og bilag 1. Læs hendes tekster og tænk over, hvad hun skriver om sin arbejdsproces. Opgaveforslag: 1) Tag udgangspunkt i hendes tekst om noveller og skriv selv en på max 3 sider, hvor ordene køleskab, ahorntræ, teater, sangtekst og legoklods indgår (eller byt ordene ud med andre). Hvad betyder for skriveprocessen at have de fastlagte ord? 2) Aidt beskriver, hvordan hun enten starter helt på bar bund eller har en ide om, hvad hun vil skrive. Prøv at skrive to korte novelletekster, max. 1 side. Den ene skal du planlægge på forhånd, den anden skal du bare begynde at skrive uden at have en plan. Hvordan mærker man forskellen på de to metoder? Er der forskel på resultatet? 3) Skriv et digt: Vælg et digt af Aidt og prøv at skrive på samme måde som hende. Enten i formen eller ved at prøve at ramme den samme stemning, som digtet giver dig eller ved at bruge nogle af de samme ord. Forslag til skriveøvelser 1. Skriv en tekst, der er blå uden at bruge ordet blå 2. Beskriv et minde stop halvvejs og lad noget ske, som ikke skete i virkeligheden Inspiration og flere øvelser Sådan bliver du kreativ, fra videnskab.dk. Forskere har snakket med 22 kunstnere om, hvordan de er kreative, og hvad det kræver. Fyldepennen 1001 skriveøvelser 7
3. Hvad tænker du, når du dufter nybagte boller 4. Lav et langt og fyldigt resume af en tekst. Lav derefter tre resumeer mere ud fra den første tekst: en på den halve længde, en på den kvarte, og en på fem linjer. 5. Skriv en fiktiv historie set fra en bestemt tings synspunkt, som om den kunne tænke eller føle. Tingen kan være hvad som helst - et møbel, et kamera, et lyssignal, en is, en bog og så videre. Gør meget ud af hvad sådan en ting ville tænke om os mennesker, hvis den nu kunne. Mundtlig fortælling Nogle af disse øvelser kan også udføres mundtligt, begge dele er historiefortælling, men resultatet bliver vidt forskelligt. Øvelse: forskellen på mundtlighed og skrift Sæt fx nogle grupper til at skabe en fortælling mundtligt og nogle til at skrive, alle ud fra den samme opgaveformulering, fx en af de ovenstående. Undersøg forskellene på mundtligt og skriftligt, dels i resultat, dels i processen. Øvelse: fortæl om et ar Del eleverne op i grupper af fire. Sæt eleverne sammen to og to og lad dem fortælle om et ar, de har. Derefter skifter de partner og fortæller deres forrige partners historie. Så fortæller alle den historie, de har fra anden hånd til hele gruppen, altså fire små historier. Til sidst sammensætter de en historie, som indeholder elementer fra alle de fire historier. Skriv evt. historien ned. Hvor startede historierne, og hvor endte de? Hvad er det for elementer fra de første historier, som er kommet med og hvorfor? 8
BILAG 1: Naja Marie Aidt om at skrive noveller, ordtilallesider.dk Når du skriver på en novelle, hvordan åbner/lukker du novellen fortæl om den proces du gennemgår mens du skaber en novelle/samling? Det er meget forskelligt fra novelle til novelle. Enten har jeg en klar (eller uklar) idé om hvad den skal handle om eller også har jeg slet ikke, og så starter jeg bare i det blå, skriver et eller andet der falder mig ind og så kommer der som regel pludselig en historie, en stemning, et persongalleri. Ofte bliver det bedst på den måde, når jeg ikke har en forudfattet idé om hvordan det skal være. Jeg er vel en af den slags forfattere der går lige på, altså starter oppe i et ret højt gear, ikke så mange indledende bemærkninger, og slutter lige sådan, det vil sige: jeg lukker sådan set ikke historien, men efterlader den så læseren selv kan forestille sig hvad der SÅ skete. På den måde er jeg klart præget af novellister som Raymond Carver og norske Kjell Askildsen. Det handler jo om energi. Og æstetisk fornemmelse og timing. Mine novellesamlinger er netop samlinger, som jeg selv ser det, og ikke tilfældige noveller pakket sammen i en bog. Temaerne går igen og behandles på mange forskellige måder gennem sådan en samling. Og i skriveprocessen oplever jeg tit, at det jeg har bedre og bedre adgang til historierne, jo længere jeg kommer tættere på slutningen af en bog. Så kan jeg se hvad der mangler, om der mangler korte eller længere fortællere, om der mangler jeg-fortællinger osv. Og jeg bliver mere sikker i mit stof, forstår mit eget projekt bedre. Og så er det på tide at slutte! For ellers ryger intensiteten. Det er meget svært at beskrive præcis hvad det er der sker, det handler også om intuition og fornemmelse for sprog og historier som en næsten fysisk ting, jeg kan simpelthen mærke det. Hvor mange gennem omskrivninger gennemgår dine noveller generelt? Nogle er færdige i første hug, f.eks. Myggestik fra Bavian, som tog en nat at skrive, andre arbejder jeg meget længe på, f.eks. Bulbjerg fra samme bog, som jeg skrev på i to år. Det har noget at gøre med historiens natur. 9