Kostpolitik for Hørning BørneUnivers Indhold Forord... 2 1. Formål med kostpolitikken i Hørning BørneUnivers... 2 2. Generelle principper... 2 3. Hørning BørneUnivers tilbyder følgende måltider... 3 4. Rammerne for afvikling af måltidet... 3 5. Personalets rolle i forbindelse med måltidet... 4 6. Særlige lejligheder... 4 7. Fødselsdage... 4 8. Prioriteringer og økonomi... 5 9. Børn med allergi og særlige behov... 5 1
Forord Kostpolitikken for Hørning BørneUnivers er udarbejdet i forbindelse med opstart af institutionen august 2012, hvor en fuldkostordning i overensstemmelse med bestyrelsens beslutning herom træder i kraft. Forældrebestyrelsen har været med til at udforme principperne i kostpolitikken. Køkkenlederen serverer i samarbejde med personalet måltider baseret på principperne i kostpolitikken. Hørning BørneUnivers har Nul sukker-politik, hvilket betyder at kosten kun indeholder sukker som krydderi. Til grund for denne politik ligger Sundhedsstyrelsens anbefalinger om, at børn under 5 år maks. indtager 30 g sukker pr. dag. Hørning BørneUnivers bestræber sig dermed på at minimere sukker i kosten, uden dog at udelukke sukker helt fra institutionen. 1. Formål med kostpolitikken i Hørning BørneUnivers Formålet med kostpolitikken er at give nye forældre, personale, samarbejdspartnere, politikere og andre interessenter mulighed for at orientere sig om de principper, der ligger til grund for måltiderne i Hørning BørneUnivers. Grundlæggende principper i kostpolitikken er følgende: At sikre børns trivsel gennem en nærende kost At være en medvirkende faktor til at undgå fejlernæring, overvægtsproblemer og spiseforstyrrelser At personalet er børnenes rollemodeller i samværet omkring måltiderne 2. Generelle principper Vi vil anvende principper, der gør, at det sunde valg fremover gøres lettere for barnet. Derfor har vi valgt at følge disse kostråd, så vidt det er økonomisk mulige at gennemføre: Frugt og grønt Nærende, varieret, mættende kost Fisk samt fiskepålæg flere gange om ugen Så vidt muligt økologiske mejeriprodukter (fedtindhold efter barnets alder) Fiberholdigt/groft brød, ris, kartofler, pasta Magert kød og kødpålæg Mælk og vand til at slukke tørsten 2
Undgå sukker, finde andre alternativer, såsom æbler i havregrød. Der købes økologiske varer i det omfang, økonomien tillader det. Så vidt muligt hjemmebagt brød Køkkenet bruger sukker som et krydderi i madlavningen i begrænsede mængder. 3. Hørning BørneUnivers tilbyder følgende måltider Morgenmad: Morgenmaden er et tilbud til institutionens børn. Børnene tilbydes havregrød eller havregryn, evt. groft brød. Der kan serveres frugtmos til grød og gryn. Der serveres desuden mælk. Formiddagsmad: Der serveres forskellige former for brød, enten rugbrød, knækbrød, skorper, riskager, samt frugt eller grønt. Drikkevarer: vand. Frokost: Frokost kan være en lun ret, brød med pålæg eller et varmt måltid. Skal en gruppe børn ud af huset, smøres der madpakker af køkkenet. Drikkevarer: Mælk og vand. Eftermiddagsmad: En varieret kost med udgangspunkt i årstidens frugt og grønt, samt brød. Drikkevarer: Vand. 4. Rammerne for afvikling af måltidet Børnene vejledes i at vaske hænder og ansigt før og efter måltidet for at sikre en god hygiejne Børnene inddrages i god bordskik, fx at der ventes med at spise indtil, der er sagt værsgo. Mælk og mad sendes rundt, børnene øser og hælder selv op, og der tales med de børn/voksne, der sidder ved ens eget bord Personalet instruerer børnene i, hvordan de spiser med ske, gaffel og kniv alt efter alder. De yngste børn får også selv lov til at spise, men hjælpes i det omfang, de har behov for det 3
Der arbejdes på at skabe en positiv stemning omkring måltidet, så børnene får lyst til at spise, fx ved at tale om maden i positive vendinger. 5. Personalets rolle i forbindelse med måltidet I institutionen prioriteres det, at personalet spiser sammen med børnene med baggrund i, at personalet er rollemodeller for børnene. Personalet er rollemodeller ift. hygiejne, dvs. børnene skal have mulighed for at se personalet vaske hænder m.v. Personalet taler i positive vendinger om maden, så børnene bliver inspirerede og derved får lyst til at spise. Herunder guider personalet børnene ift., hvor meget de tager af de forskellige madvarer, der er på bordet. Personalet deltager i måltidet som en pædagogisk opgave og spiser af den mad, der serveres. 6. Særlige lejligheder Ved særlige lejligheder kan der serveres sukkerholdige fødevarer i begrænset omfang. Eksempler på særlige lejligheder: Forældrearrangementer Jul, påske Sukkerholdige fødevarer kan i denne sammenhæng fx være pebernødder til jul og kage til forældrearrangementer. 7. Fødselsdage Fødselsdage afholdes i institutionen, og forældrene må gerne deltage. Det sidste år, hvor børnene går i storbørnsgruppe, må barnet gerne invitere hjem til fødselsdag, hvor der medfølger personale. Husk at aftale med personalet på stuen senest 3 dage i forvejen, hvis du ønsker at medbringe noget spiseligt i anledning af en fødselsdag, så personalet ved, hvad der bliver uddelt og har mulighed for at planlægge efter det. Institutionens sukkerpolitik er gældende ved fødselsdage afholdt i institutionen eller i barnets hjem. 4
På www.frugtfest.dk, kan man finde inspiration til sukkerfri snacks. Se endvidere princip for afholdelse af fødselsdage. 8. Prioriteringer og økonomi Personalet og bestyrelsen har besluttet, at der i budgettet prioriteres, at der - udover frokostmåltidet serveres et sundt morgenmåltid til de børn, der ønsker morgenmad i institutionen. Der serveres mælk til morgenmad og frokost. Desuden modtager barnet et let formiddagsmåltid samt et mættende måltid som eftermiddagsmad. I forbindelse med regeringens indførsel af et Sundt måltid mad i daginstitutioner pr. 1. januar 2010 er der udarbejdet et budget. Forældrebetalingen er på 550 kr. pr. barn pr. måned (i 11 måneder) for frokostmåltidet. De øvrige måltider, som indgår i Hørning BørneUnivers, koster samlet 100 kr. pr. måned og betales ud over de 550 kr. Samlet udgift er 650 kr. pr. måned og opkræves over forældrebetalingen. Der gives søskenderabat på frokostmåltidet. 9. Børn med allergi og særlige behov Der vil så vidt muligt blive taget hensyn til kultur, religion og specielle kroniske lidelser i forhold til den kost, der serveres i institutionen. Det tilstræbes at tilbyde diætkost til barnet, hvis der foreligger en lægelig dokumenteret begrundelse herfor. Diætkost er mad, som indgår i en behandling (fx sukkersyge) eller en fødevareallergi/-intolerance, som kræver, at enkelte fødevarer udelades i kosten. Bestyrelsen vurderer løbende, i samarbejde med ledelsen, om det afsatte budget kan dække de ekstra udgifter, der er ved evt. specialkost. Hvis udgifterne overstiger de afsatte midler, kan de være nødsaget til at ændre praksis. Ved lægedokumenteret mistanke om, at et barn er allergisk over for et produkt, og det skal fjernes fra kosten i en periode, støtter personalet op om dette. Maden til barnet, som tilbydes diætkost, vil i videst mulig udstrækning sammensættes af de fødevarer, som resten af børnegruppen bliver tilbudt. Kostpolitikken er vedtaget maj 2012 af bestyrelsen i Hørning BørneUnivers. Afsnittet vedrørende fødselsdage er revideret i efteråret 2014. Kostpolitikken revideres efterår 2015. 5
Forår 2013 laves opgørelse over økonomien med evt. henblik på justering af egenbetalingen til måltiderne, som ligger ud over frokostmåltidet. 6