2.1. Præsentation af virksomheden... 5! 2.2. Årets resultater... 6! 2.2.1. Årets faglige resultater... 6! 2.2.2. Årets økonomiske resultat... 10!



Relaterede dokumenter
STATSMINISTERIET. Årsrapport for regnskabsåret Statsministeriets departement

RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND. Årsrapport for regnskabsåret Rigsombudsmanden i Grønland

Finansiel årsrapport 2014

Å r s r a p p o r t F o r. M e d i e r å d e t f o r B ø r n o g U n g e

Finansiel årsrapport 2015

Nota Årsrapport 2010

Finansiel årsrapport 2012

Årsrapport for regnskabsåret 2014

Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder

Kravspecifikation til regnskabsrapporterne i bevillingsreformen baseret på 2012 kontoplanen

Finansielt regnskab 2016 Skatteministeriets departement

Oversigt over tabeller, noter og bilag 3 Note 3 varebeholdninger 3 Note 4 Hensatte forpligtelser 3 1. Beretning 4

Årsrapport Energiklagenævnet. Marts 2016

1. PÅTEGNING AF DET SAMLEDE REGNSKAB BERETNING... 5

Beretning 1.1 Generelt Årets økonomiske resultat Opgaver og ressourcer 6

- til institutioner, der modtager omkostningsbaserede

Finansielt regnskab for. Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement. Marts 2015

Finansielt regnskab 2015 for Klimarådet

Årsrapport for regnskabsåret 2013

Årsrapport for. Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane

Kravspecifikation til regnskabsrapporterne i bevillingsreformen baseret på 2011 kontoplanen

1. Påtegning 3 2. Beretning 4

Årsrapport Miljø- og Fødevareministeriet Departementet

Finansielt regnskab Finansielt regnskab 2015 Skatteministeriets departement Kapitel 2 5

Læse hele livet - strategi for

Årsrapport Energiklagenævnet

Redaktion: Miljø- og Fødevareministeriet. Tekst: Koncern Økonomi. 2 Miljø- Og Fødevareministeriet / Årsrapport Miljøministeriets departement

Kravspecifikation til regnskabsrapporterne i bevillingsreformen baseret på 2007 kontoplanen

Beretning 1.1 Generelt Årets økonomiske resultat Reservation, hovedkonto Departementet Forventninger til kommende år 6

Årsrapport for regnskabsåret 2015

Årsrapport 2015 HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER

Årsrapport Nordsøenheden

Indledning. Årets økonomiske resultat

Finansielt regnskab 2016 for Klimarådet

Årsrapport for De Økonomiske Råd

Årsrapport 2017 Departementet

Til Kulturministeriets statsinstitutioner 19. januar 2010

INDHOLD ÅRSRAPPORT 2011 / VIDENS- OG FORSKNINGSCENTER FOR ALTERNATIV BEHANDLING SIDE 2/20

Finansielt regnskab for de centralt styrede konti

Undervisningsministeriets departement Årsrapport 2009

Årsrapport 2018 for Kirkeministeriet

Beretning 1.1 Præsentation Årets faglige resultater Årets økonomiske resultat Opgaver og ressourcer 7

Årsrapport for 2012 CPR-administrationen

Årsrapport Telefon Dokument 14/ Side 1/11. c/o Vejdirektoratet Niels Juels Gade København K

Årsrapport 2018 Departementet

Nordsøenhedens årsrapport 2006

Nordsøenheden. Årsrapport for 2008

Årsrapport 2010 for Undervisningsministeriets departement

Indholdsfortegnelse ! "! "! #! $ %! &! &'!( )!, - (!!!./ ( / !,23 ' ' 4 7! - 3: :< =::>>===

Om udarbejdelse af årsrapport for statslige institutioner

Årsrapport for CPR-administrationen

Å r s r a p p o r t f o r S t a t e n s V æ r k s t e d e r

Årsrapport Forsvarsministeriets Interne Revision. Marts 2014 s Interne Revision

Årsrapport for De Økonomiske Råd

2018 Finansielt regnskab

1. PÅTEGNING AF DET SAMLEDE REGNSKAB 4 2. BERETNING 5

Årsrapport Danmarks Blindebibliotek Teglværksgade København Ø

Årsrapport 2014 for Roskilde Stift Stiftsmidler

Finansielt regnskab. for de centralt styrede konti

Årsrapport for Økonomi- og Erhvervsministeriets Departement, KoncernØkonomi, Koncern IT og Det Økonomiske Råd

1. Påtegning. Påtegning. Det tilkendegives hermed:

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender. Departementet. Årsrapport April 2008

Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler

Årsrapport 2016 for Viborg Stifts stiftsmidler

Årsrapport for Erhvervs- og Vækstministeriets departement

Årsrapport 2014 for Haderslev Stift stiftsmidlerne

Finansiel årsrapport 2017

Finansiel årsrapport 2016

Årsrapport for 2013 CPR-administrationen

Dok /15 Årsrapport 2014 for Viborg Stifts stiftsmidler

Årsrapport 2015 for Aalborg Stifts stiftsmidler

Vejledning om årsrapport for statslige institutioner

INDHOLD ÅRSRAPPORT 2008 / VIDENS- OG FORSKNINGSCENTER FOR ALTERNATIV BEHANDLING SIDE 2/22

Årsrapport 2016 for Helsingør Stifts stiftsmidler

Årsrapport [Dobbeltklik her for at indsætte 2018 billede] Studievalg Danmark. Marts [Billedetekst]

Årsrapport 2015 for Viborg Stifts stiftsmidler

Årsrapport for De Økonomiske Råd. Amaliegade København K CVR.nr

Årsrapport 2016 for Lolland-Falsters Stift stiftsmidler

Finansielt regnskab 2017 for Klimarådet

Selskab, årsrapport ekstern, minimalregnskab (C7)

Finansielt regnskab 2017

Årsrapportskabelonen følger samme struktur som ifm. udarbejdelse af sidste års årsrapport.

Årsrapport 2008 for. Statens Værksteder for Kunst og Håndværk i Gammel Dok Pakhus

Årsrapport 2016 for Aarhus Stift Stiftsmidler

Halvårsrapport. Perioden 1. januar 30. juni CVR. nr Naviair Allé 1 DK-2770 Kastrup

Årsrapport for De Økonomiske Råd

Årsrapport for Erhvervs- og Vækstministeriets departement

2. Beretning Præsentation af Rådet for Socialt Udsatte

Årsrapport 2018 for Viborg Stifts stiftsmidler

Dato: 14. april Dokument nr /10. Kirkeministeriet KM-1. Årsrapport 2009 for. Kirkeministeriets departement

Vejledning om årsrapport for statslige institutioner. Januar 2016

Årsrapport 2018 for Aarhus Stift Stiftsmidler

Årsrapport 2014 for Aalborg Stifts stiftsmidler

Årsrapport 2017 for Helsingør Stifts stiftsmidler

Årsrapport 2016 for Haderslev Stifts Stiftsmidler

Årsrapport 2015 for Haderslev Stift stiftsmidlerne

Årsrapport 2013 for Aalborg Stifts stiftsmidler

Årsrapport 2017 for Aalborg Stifts stiftsmidler

Årsrapport 2016 for Aalborg Stifts stiftsmidler

Årsrapport 2018 for Lolland-Falsters Stift stiftsmidler Lolland-Falsters Stift

Transkript:

Indholdsfortegnelse Side 2! 1. Påtegning af det samlede regnskab... 4! 2. Beretning... 5! 2.1. Præsentation af virksomheden... 5! 2.2. Årets resultater... 6! 2.2.1. Årets faglige resultater... 6! 2.2.2. Årets økonomiske resultat... 10! 2.5. Opgaver og ressourcer... 11! 2.5.1. Opgaver og ressourcer: Skematisk oversigt... 11! 2.5.2. Opgaver og ressourcer: Uddybende oplysninger... 12! 2.6. Målrapportering... 14! 2.6.1. Målrapporteringens første del: Skematisk oversigt... 14! 2.6.2. Målrapporteringens anden del: Uddybende analyser og vurderinger... 15! 2.7. Redegørelse for reservation... 19! 2.8. Forventninger til kommende år... 19! 3. Regnskab... 21! 3.1. Anvendt Regnskabspraksis... 21! 3.2.1. Resultatopgørelse... 22! 3.2.2. Resultatdisponering... 23! 3.3. Balancen... 24! 3.4. Egenkapitalforklaring... 25! 3.5. Likviditet og låneramme... 25! 3.6. Opfølgning på lønsumsloft... 25! 3.7. Bevillingsregnskabet... 26! 5. Bilag og noter til årsrapporten....27!

Oversigt over tabeller, noter og bilag Side 3 Tabel 1: Virksomhedens samlede aktivitet Tabel 2: Virksomhedens økonomiske hoved- og nøgletal Tabel 3: Sammenfatning af økonomi for virksomhedens opgaver Tabel 3A: Centrale aktivitetsoplysninger Tabel 4: Årets resultatopfyldelse (benyt tabel 5A) Tabel 5: Reservation Regnskabstabeller Tabel 6: Resultatopgørelse Tabel 7: Resultatdisponering Tabel 8: Balancen Tabel 9: Egenkapitalforklaring Tabel 10: Udnyttelse af låneramme Tabel 11: Opfølgning på lønsumsloft Tabel 12: Bevillingsregnskab Obligatoriske noter Note 1: Immaterielle anlægsaktiver Note 2: Materielle anlægsaktiver Obligatoriske bilag Bilag 1: Akkumuleret resultat for indtægtsdækket virksomhed Bilag 2: Andre tilskudsfinansierede aktiviteter (underkonto 97) Øvrige bilag Bilag 3: Målrapporteringens anden del uddybende analyser og vurderinger Bilag 4: Omkostningsfordeling Supplerende noter Note 3: Varebeholdning Note 4: Hensatte forpligtelser

1. Påtegning af det samlede regnskab Side 4 Årsrapporten omfatter de hovedkonti på finansloven, som Nota, CVR nummer 16786748 er ansvarlig for hovedkonto 21.31.21, herunder de regnskabsmæssige forklaringer, som skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med bevillingskontrollen for 2013. Påtegning Der tilkendegives hermed: 1. At årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende. 2. At de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåelse af aftaler og sædvanlig praksis. 3. At der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten. Sted, dato Sted, dato Underskrift Underskrift Direktør Michael Wright Departementschef Marie Hansen

2. Beretning Side 5 2.1. Præsentation af virksomheden Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder er en statsinstitution under Kulturministeriet, der understøtter læsning. Det gælder fritidslæsning i alle aldre, børn og unge i skolealderen, voksne erhvervsaktive og voksne under uddannelse jf. lov om biblioteksvirksomhed. Nota producerer og formidler digitalt materiale med hjemmel i ophavsretslovens 17 og med baggrund i aftaler med rettighedshavere. Produktionen består af bøger, tidsskrifter, aviser og noder i tekst, lyd og punkt. Notas Erhvervs-service leverer on-demand løsninger til brugere på arbejdsmarkedet, der understøtter den enkelte på jobbet eller netop i kampen for at komme ind på arbejdsmarkedet. For døvblinde produceres individuelt efterspurgt materiale i punktskrift og e-tekst. Fra den 1. august 2013 overtog Nota Studieservice, der vejleder om og producerer bøger i tilgængelige formater til studerende ved SU-berettigede uddannelser. Der aflægges regnskab for hovedkonto 21.31.21. Notas rammeaftale med departementet for 2013-16 har følgende hovedelementer: 2.1.1 Mission Nota sikrer adgang til viden, samfundsdeltagelse og oplevelser for mennesker med syns- og læsevanskeligheder - tilpasset deres behov. Nota fungerer som nationalt viden- og kompetencecenter for biblioteker, offentlige institutioner og virksomheder. 2.1.2 Vision Lige adgang til viden. 2.1.3 Opgaver og mål Notas opgaver er følgende: 1. Stille et stort og bredt udvalg af materialer til rådighed. 2. Stimulere til at læse hele livet. 3. Stille viden og kompetencer om målgruppen til rådighed for biblioteker, offentlige institutioner og virksomheder. Tabel 1 Virksomhedens samlede aktivitet (Mio. kr.) Bevilling Regnskab Drift Udgifter 59,8 57,2 Indtægter 12,5 13,7

Side 6 2.2. Årets resultater Som det fremgår nedenfor vurderes Notas faglige resultater i 2013 som tilfredsstillende og det økonomiske resultat som tilfredsstillende. På denne baggrund vurderes det samlede resultat for 2013 som tilfredsstillende. 2.2.1. Årets faglige resultater Meget stor tilgang af nye brugere Tilgangen af nye brugere har overgået selv de mest optimistiske forventninger. Ved årets udgang nåede vi op på knap 60.000 brugere en tilvækst på ca. 40 pct. Antal&brugere!70.000!60.000!50.000!40.000!30.000!20.000!10.000!" Antal&brugere&og&antal&udlån 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 år Antal!udlån Antal!brugere!1.600.000!1.400.000!1.200.000!1.000.000!800.000!600.000!400.000!200.000!" Antal&udlån Anm: Vedrørende stigningen i antal brugere fra 2012-13 kan ca. 5.000 henføres til overtagelse af Studieservice og ca. 11.000 kan henføres til generelt flere brugere. Brugere af Studieservice kan også være brugere på de øvrige af Notas ydelser. Blandt unge ordblinde brugere er tilstrømningen så markant, at mere end halvdelen af en årgang 12-årige ordblinde var indmeldt i 2013. Begge dele er centrale mål for at så mange relevante brugere som muligt kan få gavn af Nota s ydelser. Udviklingen skal ses på baggrund af målrettede kampagner, tætte samarbejder især med uddannelsessektoren og et mærkbart løft i befolkningens kendskab til Nota og E17. 45 pct. af brugerne er nu under 30 år og 30 pct. er mellem 30 og 60 år. Den kraftige aldersforskydning i retning mod børn og unge og brugere i arbejdsstyrken fortsætter således med uformindsket kraft. Nota skal naturligvis følge med i vores tilbud og services, så vi afspejler den ændrede brugersammensætning og uden at det betyder ringere udvalg for de mange ældre og meget læsende brugere. Det er hidtil lykkedes os at imødekomme dette indenfor Nota s økonomiske ramme.

Nye aftaler sikrer bedre udvalg Side 7 I løbet af året indgik vi aftaler med de fleste lydbogsforlag om indkøb og brug af titler, der er udgivet til det kommercielle marked. Manglende aftaler har betydet at brugerne i en længere periode har stået med et markant ringere tilbud af nye titler, men med de ny aftaler er tilgangen igen tilbage på det ønskede niveau. Stort set alle aftaler følger en klikmodel, hvor Nota s betaling til forlaget følger udlånstallet. Online vinder frem Andelen af brugere der benytter sig af vores online tilbud er pænt voksende og landede i året tæt på målet på 400.000 lydbøger eller ca. 1/3 af alle lån. Streaming vinder frem på lyd og udgør ca. 40 %. Med yderligere spredning af tablets og smartphones er det et mål for os at øge andelen af onlinebrugere. Bøger til studie og skole Med en ny aftale med Undervisningsministeriet har Nota siden sommeren varetaget Studieservice, der leverer rådgivning og bøger i tilgængelige formater til studerende ved de SU-berettigede uddannelser. Siden i sommer er fem tusinde studerende blevet tilmeldt ordningen, der giver dem mulighed for at få trykte undervisningsmaterialer konverteret til et digitalt og tilgængeligt format. Studieservice er en central del af indsatsen for at skabe bedre studiemuligheder for studerende med læsehandicap. Materialerne der er produceret under Studieservice stilles efter aftale med Undervisningsministeriet til rådighed for alle Nota s brugere og erfaringen viser, at studiematerialerne er endog meget populære også for brugere, der ikke er studerende. Dette er endnu et eksempel på, at data og information kan nyttiggøres i stort omfang også uden for de tænkte målgrupper, hvis de stilles til rådighed på en enkel og tilgængelig måde. Også Materialebasen kom ved årsskiftet under Nota s vinger. Materialebasen er tilgængelige digitale undervisningsmaterialer til folkeskoleområdet. Samlet set er der således sket et markant løft af Nota s tilbud på hele undervisningsområdet og en enklere og mere samlet organisering af den samlede service, hvilket har været et stort ønske fra brugerne. Op mod 35 pct. af Nota s økonomi er nu knyttet til undervisningsaktiviteter, - en stor udvidelse og en meget stor omstilling på kun et år. Vi styrker vores viden og deler den med andre Vi etablerede for et par år siden en ny enhed, Viden og Analyse, med sigte på at tilvejebringe mere evidens bag vores aktiviteter og formidle viden til vores mange interessenter og samarbejdspartnere på især uddannelsesområdet og i bibliotekssektoren. Nota har unikke data, der er særdeles nyttige og stadigt mere efterspurgte både nationalt og internationalt. Vi har i 2013 udarbejdet analyser, artikler og konferenceoplæg, der er blevet præsenteret på konferencer herhjemme og internationalt og på et kvalitetsniveau, der har kunnet passere et internationalt peer review. Senest har vi i samarbejde med Undervisningsministeriet gennemført en stor registeranalyse af ordblinde mellem 20 og 40 år, der giver unik indsigt i skoleresultater, uddannelsesmønstre og beskæftigelsesforhold sammenholdt med befolkningen i øvrigt. Undersøgelsen bekræfter, at trods gode resultater med den hidtidige indsats er der et

meget stort samfundsmæssigt og samfundsøkonomisk potentiale i at forbedre læse- og skrivekompetencerne blandt ordblinde. Side 8 I juni afholdt vi sammen med det internationale Daisy Consortium en stor international konference om Future Publishing and Accessibility med over 350 deltagere fra mere end 40 lande verden over. Konferencen havde som klart mål at række på tværs af rettighedshavere, biblioteker og undervisningsinstitutioner m. fl. og at skabe fælles forståelse af udviklingstræk og mere overensstemmende holdninger. Nota har oplevet ualmindelig positiv respons på konferencen. Forbedret ydelser for punktlæsere Nota har i 2013 arbejdet på udvikling af elektronisk punkt i samarbejde med punktskriftnævnet. Der forventes et resultat i 1. kvartal 2014. Tiltaget har til hensigt at lette læsning af punkt for synshandicappede, idet den elektroniske punkt, er en forkortet udgave i forhold til gængs punktskrift. Endvidere har vi indført et længe næret ønske om etiketter med punktskrift på cd ere, der udsendes til de synshandicappede brugere, der ønsker det. Derved kan titlen på bogen læses på punktskrift før det afgøres, hvilken cd, der skal høres. Traktat i WIPO regi FN-organisationen World Intellectual Property Organization nåede i sommer til enighed om en ny traktat, der skal sikre smidig udveksling af titler over landegrænser blandt organisationer, der som Nota servicerer mennesker med læsehandicap. Aftalen vil, når den er ratificeret i medlemslandene, betyde en stor forenkling og ressourcebesparelse i tilvejebringelse af udenlandsk tilpasset litteratur. Et fortsat positivt arbejdsmiljø Nota gennemfører medarbejdertilfredshedsundersøgelser hvert andet år. Trods et betydeligt arbejdspres, store forandringer og stramme krav til både hidtidige og nye medarbejdere ligger resultaterne mindst på niveau med de positive målinger, vi har gennemført tidligere. Det vidner om en meget stærk ånd og motiverede, engagerede og meget ansvarsfulde medarbejdere. Omkostningsudviklingen Nota omkostninger pr. udlån er steget med 15 % fra 2012 til 2013. Endvidere er omkostningerne pr. bruger faldet med 7 % i samme periode. Årsagen til de stigende omkostninger pr. udlån kan primært henføres til, at Studieservice er tilgået som opgave i 2013. Meget af Studieservice materialet produceres/købes on-demand, og har derfor kun en bruger, mens det meste materiale vedrørende Nota litteraturformidling har flere lånere. Derfor vil omkostningen pr. bruger også blive større for Studieservice end for Nota litteraturformidling. Dertil kommer, at Studieservice udover levering af studiemateriale også indeholder vejledning i brug af forskellige materialer.

Gnst.&omkostning&pr.&udlån 120,0 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 Omkostning&pr.&udlån&og&pr.&bruger 4500 4000 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 Side 9 Gnst.&omkostning&pr.&bruger 0,0 0 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 år Gnst.1omkostning1pr.1bruger Gnst.1omkostning1pr.1udlån Anm: Omkostninger udgør Notas samlede omkostninger, og omfatter også andre aktiviteter end udlån. Data for 2013 er ikke sammenlignelige med tidligere pga. Notas overtagelse af Studieservice i 2013.

2.2.2. Årets økonomiske resultat Side 10 Tabel 2: Virksomhedens økonomiske hoved- og nøgletal 1000 kr., løbende priser 2011 2012 2013 Resultatopgørelse Ordinære driftsindtægter -46.375,2-46.511,1-58.446,7 - Heraf indtægtsført bevilling -43.877,9-43.896,3-45.400,0 - Heraf eksterne indtægter -2.497,3-2.614,8-13.046,7 Ordinære driftsomkostninger 46.832,3 46.611,0 56.935,7 - Heraf løn 25.944,4 26.477,4 29.920,6 - Heraf afskrivninger 1.894,0 1.697,8 1.530,6 - Heraf øvrige omkostninger 14.748,3 14.181,4 21.453,3 Resultat af ordinær drift 457,1 99,9-1.511,0 Resultat før finansielle poster -336,3-481,1-2.153,3 Årets resultat -697,1-205,6-1.911,2 Balance Anlægsaktiver 6.797,4 5.491,1 5.758,3 Omsætningsaktiver 26.846,2 26.485,4 26.778,9 Egenkapital 7.213,3 7.418,8 9.330,0 Langfristet gæld 6.296,5 5.004,9 4.224,9 Kortfristet gæld 17.685,6 17.095,0 16.673,3 Lånerammen 13.100,0 13.100,0 13.100,0 Træk på lånerammen 6.202,1 4.609,2 4.876,3 Finansielle nøgletal Udnyttelsesgrad af lånerammen 47,3% 35,2% 37,2% Negativ udsvingsrate 717,8% 741,1% 957,8% Overskudsgrad 1,5% 0,4% 3,3% Bevillingsandel 94,6% 94,4% 77,7% Personaleoplysninger Antal årsværk 61,2 59,2 68,8 Årsværkspris 423,9 447,3 434,9 Lønomkostningsandel 55,9% 56,9% 51,2% Lønsumsloft 27.500,0 27.500,0 32.400,0 Lønforbrug 24.700,9 25.423,3 28.834,6 Kilde;SKS Årets resultat for 2013 viser et overskud på 1,9 mio. kr. i forhold til et budgetteret underskud på 1,9 mio. kr. for 2013. Resultatet kan primært henføres til, at Nota har rationaliseret sin drift, i forbindelse med at Nota har overtaget opgaven med Studieservice inden for næsten uændrede kapacitetsomkostninger. De ordinære driftsindtægter er steget fra 46,5 mio. kr. i 2012 til 58,4 mio. kr. i 2013. Dette kan forklares ved en stigning i forbrug reserveret bevilling på 1,7 mio. kr. og en stigning i eksterne indtægter på 9,5 mio. kr. som følge af overtagelse af Studieservice. De ordinære driftsudgifter er steget fra 46,6 mio. kr. til 57,0 mio. kr. Dette kan primært forklares ved øgede driftsudgifter på 9,1 mio. kr. som følge af overtagelse af Studieservice. Egenkapitalen udgør 9,3 mio. kr., og er steget med 1,9 mio. kr. siden 2012 jf. kommentarerne til årets resultat.

Side 11 Udnyttelsesgraden af lånerammen udgør 37,2 %, og har været stigende siden 2012. Dette afspejler, at tilgangen af investeringer har været større end afskrivningerne. Den negative udsvingsrate udgør 958 %, hvilket viser, at de akkumulerede overførte overskud er væsentlige højere end startkapitalen. Den stigende udsvingsrate afspejler, at egenkapitalen er steget i forhold til 2012. Overskudsgraden udgør 3,3 %, hvilket afspejler, at egenkapitalen er steget i forhold til 2012. Bevillingsandelen er faldet fra 94,4 % til 77,7 %., hvilket kan henføres til at Nota har fået Studieservice som ny opgave. Dette afspejler, at Nota er blevet økonomisk mere robust. Faldet i lønomkostningsandelen fra 2012 til 2013 kan primært henføres til, at visse IT udviklingsopgaver er flyttet fra intern til ekstern varetagelse. Antal årsværk er steget fra 59 til 69 fra 2012 til 2013 som følge af overtagelse af Studieservice. Årsværksprisen er dog faldet fra 447.000 kr. til 434.000 kr. som følge af, at stigningen i antal årsværk primært har været i produktionen, hvor årsværksprisen er lavere. 2.5. Opgaver og ressourcer 2.5.1. Opgaver og ressourcer: Skematisk oversigt Tabel 3: Sammenfatning af økonomi for virksomhedens produkter/opgaver 1000 kr., løbende priser Indtægtsført bevilling Øvrige indtægter Omkostninger Andel af årets overskud Generel ledelse og administration -4.885,0-1.478,3 6.157,6 11% Stille et stort og bret udbud af materialer til rådighed -20.529,9-6.212,5 25.878,1 45% Stimulere til at læse hele livet -17.633,4-5.336,0 22.227,0 39% Stille viden og kompetencer om målgruppen til rådighed for biblioteker, offentlige institutioner og virksomheder -2.351,7-711,6 2.964,4 5% I alt -45.400,0-13.738,4 57.227,1 100% Der er i bilag 4 redegjort for metoden til omkostningsfordeling.

2.5.2. Opgaver og ressourcer: Uddybende oplysninger Side 12 Tabel 3A. Centrale aktivitetsoplysninger Brugere i alt 2010 2011 2012 2013 Registrerede brugere 28.037 35.131 42.211 58.048 Brugere af:* Lyd 26.506 33.663 41.812 57.384 E17** 8.612 15.404 22.313 33.555 E-bøger 10.043 16.948 41.821 57.382 Punkt 476 486 503 510 Punktnoder 128 129 142 143 Studieservice - - - 5.005 Grundskoleservice - - - 6.367 Udlån, i alt Lydbøger på cd 1.083.779 1.137.190 1.010.390 889.052 Lyd online 23.271 113.334 234.143 385.251 Punktbøger 765 869 726 811 Punktnoder 143 134 110 36 E-bøger 9.161 16.908 29.668 119.046 Tidsskriftsabonnementer, i alt Lydtidsskrifter 12.887 10.665 11.262 11.780 Punkttidsskrifter 863 797 919 897 E-tidsskrifter, cd eller diskette 237 228 235 219 E-tidsskrifter, vedhæftet fil 4.117 5.382 6.574 6.890 Trykt udgave 5.751 5.925 6.869 7.081 Tidsskrifter og blade (antal udsendelser) Lyd ***607 562 372 540 Lyd, talesyntese 0 172 Punkt 428 426 425 423 E-tekst 228 430 774 830 Trykt udgave 55 57 55 57 Gennemsnitlig antal udlån i alt pr. lydbogslåner 42 37 30 22!!

!! Side 13 Tilgang af bøger litteraturformidling og produktion (i titler) 2010 2011 2012 2013 Lydbøger, voksne 651 597 433 558 Lydbøger, børn og unge 154 308 209 159 E-bøger, voksne 220 274 314 361 E-bøger, børn og unge 57 197 129 72 Punktbøger 248 684 379 440 RNIB lydbøger - 1000 635 322 Tigar, lyd, e-bøger, punkt - 6 75 27 Heraf erhverv 148 160 176 178 Samlingen litteraturformidling og produktion (titler) Lydbøger, voksne 15.289 16.697 17.686 18.522 Lydbøger, børn og unge 1.069 1.568 1.931 2.162 E-bøger, voksne 2.620 2.895 3.200 3.563 E-bøger, børn og unge 294 503 629 709 Punktbøger 3.000 3.669 4.047 4.461 Punktnoder 3.296 3.305 3.302 3.305 Individuel service Lyd, erhverv 54 51 72 63 E-tekst, erhverv 30 25 27 96 Punkt, døvblinde 159 200 174 153 Punkt, erhverv 51 41 24 23 Punktnoder 0 0 2 0 Tilgang af bøger, Studieservice (i titler) Lydbøger 0 0 0 43 E-bøger, XML - - - 95 Skannede titler 0 0 0 1.265 Taktile materialer 0 0 0 6 Samlingen (titler) Lydbøger 2.109 E-bøger, XML 95 Skannede titler 16.526 Taktile materialer - 6 Tilgang af bøger service grundskole (i titler) Skannede titler - 2.688 Samlingen, service grundskole (titler) Skannede titler - 2.688! Anm:!!*Mange!brugere!benytter!flere!ydelser.!**Vedrører!antal!e717!brugere!med!mindst!1!login.!

Side 14!!!!!!!!!!!!!***!I!alt!for!lyd!og!lyd,!talesyntese.!!For!Studieservice!var!der!kun!5!måneders!drift!i!2013! 2.6. Målrapportering 2.6.1. Målrapporteringens første del: Skematisk oversigt Tabel 4 Årets resultatopfyldelse Stille et stort og bredt udvalg af materialer til rådighed Mål Forbedre og udvikle kvaliteten af nye titler Resultat *Nota har fået udviklet et softwaresystem til optagelse af lydbøger. *En prototype på et system, der kan eftersynkronisere lydbøger med tekst er udviklet, så de er synkroniseret på ordniveau. *Nota har udviklet en ny syntetisk tale, Martin. *Formater til elektronisk punkt forventes færdigt 1. kvartal 2014 i forhold til forventet ultimo 2013. *Online udlån udgør 34 % af de samlede udlån i forhold til en målsætning på 31 %. Opfyldt. Bedre balance i Notas samling i forhold til brugersammensætningen *Tilgangen af lydbøger til børn og unge udgjorde 228 i forhold til en målsætning på 200. *Samlingen for børn og unge er øget med ca. 2700 e-bøger i form af undervisningsmaterialer til grundskolen. *Nota har den 1. august overtaget produktion og distribution af studiematerialer til ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Notas samling er i den forbindelse øget med 2.109 lydbøger og 16.526 e- bøger/indscannede tekster. Med Notas overtagelse af Studieservice er der kommet en bedre balance i samlingen til erhvervsaktive brugere, der tager erhvervsuddannelser eller efteruddannelser. Opfyldt. Stimulere til at læse hele livet Mål Notas tilbud passer til brugernes livssituationer Resultat *Med flere brugere i alle aldersgrupper efterspørges et mere varieret udbud af titler især faglitteratur. Med overtagelse af Studieservice er der sket et markant løft. Erhvervsaktive brugere, der tager erhvervsuddannelser eller efteruddannelser, har især haft gavn af den nye samling. Generelt er den nye samling blevet tilgængelig for alle Notas brugere. *Mindst halvdelen af en årgang af målgruppen er indmeldt hos Nota. I 2013 er dette mere end opfyldt.

Side 15 *Antal brugere udgjorde 58.048 i 2013, i forhold til et mål om 48.000 brugere i 2013. Opfyldt. Fremme muligheden for læsetræning Alle børne- og ungdomsbøger, som Nota selv producerer, er hybride bøger, hvor tekst og lyd synkroniseres. I alt er 73 % af Notas nye egenindlæste bøger i 2013 hybride bøger., hvilket ligger noget under målet på 100 %. Pilotprojekt med multimediale fagbøger forventes afsluttet i sommeren 2014 i forhold til forventet ultimo 2013. Delvist opfyldt 2.6.2. Målrapporteringens anden del: Uddybende analyser og vurderinger Forbedre og udvikle kvaliteten af nye titler Nota har i 2013 fået udviklet softwaresystemet Hindenburg til optagelse af lydbøger, da det eksisterende er af ældre dato, og ikke længere understøttes af producenten og ikke kan fungere med nyere operativsystemer. Udover at være moderne og tidssvarende, understøtter Hindenburg EPUB 3 formatet, der giver Nota mulighed for at udvikle lydbøgerne med nye medietyper som video samt interaktivt indhold. Nota vil i 2014 implementere dette nye software i lydstudierne. Derudover har Nota i 2013 udviklet en prototype på et system, der kan eftersynkronisere lydbøger med tekst, så de er synkroniseret på ordniveau. Med disse lydbøger kan brugeren under afspilning få fremhævet det enkelte ord efterhånden som det oplæses. Der er forskning som indikerer, at dette kan hjælpe ordblinde med læsetræning. Nota vil i 2014 implementere synkronisering på ordniveau i en række lydbøger. Desuden har Nota i løbet af 2013 udviklet en ny syntetisk tale kaldet Martin. Martin er computergenereret tale, der meget hurtigt og billigt kan omdanne tekst til lyd. Hermed kan udbuddet af materialer øges, især på områder, hvor Nota s tilbud hidtil har været begrænsede, f.eks. aviser og blade. Martin vil give Nota mulighed for at producere produkter, hvor der både forekommer human og syntetisk tale - fx i faglitterære værker, hvor der er mange noter. Ved at kunne kombinere human og syntetisk tale vil Nota være i stand til på udvalgte titler at mindske produktionstiden, idet den syntetiske tale kan pålægges den enkelte titel uafhængigt af den humant indlæste tale. Endvidere giver Martin mulighed for at tænke produktionen af fx aviser og tidsskrifter på en ny og anderledes måde. Nota er i dag bundet af en række studier og indlæsere i forbindelse med fx. indlæsning af aviser og tidsskrifter, men hvis Nota kan indgå et

samarbejde med en avis eller tidsskriftsudgiver om at få stillet et brugbart inputmateriale til rådighed, så vil Nota kunne producere den pågældende titel meget hurtigt. Et eksempel kunne være, hvis Nota fik stillet det korrekte inputmateriale fra en avis til rådighed i løbet af natten, så ville Nota kunne producere avisen, så den ville være til rådighed som download til brugerne om morgenen. Side 16 Antal blade og aviser, der har været produceret i 2013 til Notas målgruppe har været nogenlunde uændret i forhold til 2012. Formater til elektronisk punkt forventes færdigt i første kvartal 2014. Pilotprojekt om Daisy online er startet i 2013, som det er forudsat i nøgletal for 2013. Hensigten med projektet er at undersøge, hvilket tekniske hjælpemidler der kan benyttes til at øge brugen af Notas online tjenester for ældre synshandicappede. Procentdelen af aktive brugere, dvs. brugere der har været aktive inden for det seneste år, udgjorde 56 % i forhold til 63 % i 2012. Årsagen til faldet kan henføres til en ændret sammensætning af brugere i retning af flere og meget unge ordblinde, der låner markant mindre end andre brugergrupper. Nota arbejder fortsat på at målrette markedsføringen mod de enkelte brugergrupper. Bedre balance i Notas samling i forhold til brugersammensætningen Siden Nota i 2005 åbnede op for indmeldelse af ordblinde brugere har brugernes aldersprofil ændret sig. Hvor den oprindelige brugergruppe af synshandicappede brugere hovedsageligt bestod af ældre voksne, har Nota i dag især mange børn og unge blandt sine brugere. Det har derfor været nødvendigt at fordele tilvæksten i Notas samling således at begge af de to brugergrupper får tilgodeset deres læsebehov. Notas samling af danske og udenlandske lydbøger til børn og voksne fremgår af nedenstående tabel. Tilgang i antal titler 2012 og 2013 Voksne Børn 2012 2013 2012 2013 Danske lydbøger 433 558 209 159 Udenlandske lydbøger 611 285 94 69 I alt 1044 843 303 228 Notas danske samling af lydbøger udgør 18.522 titler til voksne og 2.162 titler til børn og samlingen af udenlandske lydbøger udgør 2.131 til voksne og 446 til børn. Herudover er samlingen for børn og unge i 2013 øget med 2.688 e-bøger, der er overtaget fra Materialesamlingen. Denne samling består af undervisningsmaterialer til grundskoleniveau. Indkøbet af udenlandske titler, der sker i samarbejde med de øvrige nordiske lande er i 2013 reduceret, da vi nu råder over en passende samling. Ny tilgang forventes nogenlunde uændret de kommende år.

Nota har endvidere pr. 1. august 2013 overtaget produktion og distribution af studiematerialer til ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. I den forbindelse er Notas samling øget med 2.109 lydbøger og 16.621 e-bøger/indscannede tekster. Disse materialer er studierelevante titler. Notas tilbud passer til brugernes livssituationer Nota har fået flere brugere i alle aldre, markant flere børn og unge samt flere voksne i den erhvervsaktive alder. Nota har i 2013 17.682 indmeldte brugere i alderen 0-19 år mod 12.000 i 2012. Børn og unge har i høj grad efterspurgt undervisningsmaterialer. De 2.688 e-bøger til grundskoleundervisning har i alt båret 27.228 udlån og 2.378 af titlerne har været udlånt, hvilket underbygger, at der reelt har været et udækket behov. 200 af titlerne er helt nye og har derfor endnu ikke været udlånt, men må forventes at blive det. Nota har i 2013 8.705 brugere i aldersgruppen 20-29 mod 5.101 i 2012, og 17.708 brugere mellem 30 og 60 år mod 12.493 i 2012. Med flere brugere i alle aldre efterspørges et mere varieret udbud af titler, især faglitteratur har været efterspurgt. Med overtagelse af samlingen af studielitteratur er der sket et markant løft. Studiesamlingen har fra 1. august haft 8.716 udlån til de af Notas brugere, der ikke er tilknyttet Studieservice. Dette er et relativt højt udlån, da størstedelen af denne samling er e-bøger, mens det generelle udlån viser, at den klassiske notabruger normalt foretrækker lydbøger. Erhvervsaktive brugere, der tager merit-uddannelser eller efteruddanner sig på anden vis, har især haft gavn af den nye samling, da de tidligere ikke har haft mulighed for at få adgang til materialer, der understøtter deres uddannelse. De har ikke været omfattet af Notas Erhvervs-service, ligesom de heller ikke har været SU berettigede og dermed været omfattet af Studieserviceordningen via Undervisningsministeriet. Fremme mulighed for læsetræning Nota ønsker at bidrage til at understøtte læsetræning hos sine ordblinde brugere. Derfor er alle børne- og ungdomsbøger, som Nota selv producerer hybride bøger, hvor tekst og lyd synkroniseres, således at læseren på en pc eller tablet kan følge med i teksten samtidig med at den bliver læst op. Også en stor del af voksenlitteraturen produceres som hybridbøger. Der er forskningsmæssig indikation for, at hybride bøger kan stimulere læselyst, hyppighed og dermed læseevner hos skolebørn med læsevanskeligheder. Målsætning om at alle egenindlæste lydbøger skal være hybride ikke opfyldt. Dette skyldes at vanskeligheder med at få tilladelser fra rettighedshavere i foråret 2013 har betydet at en forholdsvis stor del af årets produktion har måtte foregå i efteråret 2013, hvorfor Nota har måtte fravælge at lave hybride bøger. Fremtidsvisionen er at alle egenindlæste lydbøger skal være hybride og at disse bøger skal beriges med en funktionalitet, der understreger det enkelte ord i det øjeblik det læses op. Projekt multimediale fagbøger forventes afsluttet i sommeren 2014 i forhold til ved udgangen af 2013, som forventet i nøgletallene til rammeaftalen. Årsagen til forsinkelsen, har dels været, at processen har været længere end forventet, da det danske forlags forhandlinger omkring rettigheder med det amerikanske forlag trak ud. Derudover har der været tekniske udfordringer i forhold til E17 direkte, som endnu ikke er løst. Side 17

Kvalificere interessenter og samarbejdspartnere med data og viden om Notas målgrupper og serviceydelser Nota har i 2013 været repræsenteret enten med 14 oplæg og 7 udstillingsstande på møder og konferencer. Se bilag. Endelig har Nota deltaget i projektet Ordet fanger i samarbejde med Nationalt Videnscenter for Læsning m.fl. Nota prioriterer de udadvendte aktiviteter særdeles højt. Med et stærkt stigende antal brugere er det nødvendigt, at Nota indgår i forskellige netværk af fagpersoner og andre, der lokalt kan være med til at hjælpe nuværende og kommende brugere frem til Notas tilbud. Derfor investerer Nota i at være opsøgende i forhold til at tage ud og klæde ambassadører på, på biblioteker, uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser mv.. Der er p.t. en større efterspørgsel efter Notas tilstedeværelse i forskellige fagfora, end Nota er i stand til fuldt ud at honorere. Der er etableret netværk for undervisere samt for Nota-ambassadører på de lokale folkebiblioteker. Nota plus etableres ikke som tidligere forudsat, idet det vurderes at være for ressourcekrævende i forhold til udbyttet. Det er besluttet at udskyde etablering af netværk for pårørende, idet Nota i 2014 forventes at lægge en del af sine PR aktiviteter ud af huset. Spørgsmålet om etablering af netværket bliver en del af den kommende PR strategi. Nota har gennemført 2 landsdækkende kendskabskampagner på tv i 2013. Kampagnen i november vurderes, at har været vist til 2,7 mio. forskellige personer. Endvidere har Nota været i OBS på DR. Styrke videnmiljøet Notas afdeling for Viden og Udvikling har i 2013 gennemført følgende aktiviteter, dels en række undersøgelser, hvis resultater er blevet præsenteret på forskellig vis i de oplæg, der er nævnt ovenfor, og dels har afdelingen etableret en projektskole. Formålet med denne er at tiltrække studerende, der ønsker at skrive deres bacheloropgave eller speciale om et emne, der er relateret til Notas virksomhed. Nota stiller viden og fysiske rammer til rådighed og de studerende bidrager med analyser og undersøgelser af vigtige felter, hvis resultater kan understøtte Notas fortsatte udvikling af sine brugerservices. Side 18 Kendskabsundersøgelse 2013 i samarbejde med Epinion. Viser at kendskab til Nota og E17 er steget signifikant siden 2012. Der er sket en stigning fra 4 % til 10 % i kendskabet til Nota og fra 6 % til 9 % i kendskabet til E17 Registerundersøgelse af ordblinde medlemmer i aldersgruppen 10-39 år. Samarbejde mellem Nota og Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, udført i samarbejde med Epinion. På datagrundlag af 17.390 Nota medlemmer Kvantitativ undersøgelse af studerendes brug af formater og programmer (Oktober 2013, 237 delt., Nota). Kvalitativ undersøgelse af SPS-vejledere ved ungdomsuddannelserne på baggrund af interviews af syv SPS-ansvarlige ved en række uddannelser på Sjælland (August 2013, Nota).

Side 19 Kvantitativ undersøgelse af scenarie for oprettelse af lydaviser (November 2013, 144 delt., Nota). Der er flere grunde til at Nota har valgt at etablere en egentlig enhed for indsamling og bearbejdelse af viden i forhold til brugerne og deres behov. Nota besidder unikt mange data om brugernes adfærd, flere end vi selv er i stand til at bearbejde. Sigtet er at få studerende til at arbejde med dette materiale i deres bachelor og speciale projekter og dermed få bearbejdet og analyseret data, der ellers ikke ville komme i anvendelse. De studerende lærer noget, får adgang til en stor mængde af data og Nota får tilført ny viden, der kan være med til at give retning for udviklingen af virksomhedens fremtidige tilbud. Samtidigt med at Nota således skaffer sig ny nyttig og relevant viden til gavn for kommende services for brugerne, giver miljøet omkring projektskolen god inspiration til de fastansatte medarbejdere, der via de studerendes tilstedeværelse og virke udfordres i deres vante tankegang, en sund sideeffekt, som kan være vanskelig at iscenesætte kunstigt. Nota søgte i 2013 i samarbejde med Institut for Sprogteknologi, Københavns Universitet om tilskud til et offentligt ErhvervsPhD-projekt. Ansøgningen fik desværre afslag. I 2014 har vi i fællesskab med Sprogteknologisk Institut sat en ny ansøgningsproces i gang, da alle parter fortsat finder projektet relevant. Det er dermed ambitionen at projektet kan etableres i løbet af 2014. 2.7. Redegørelse for reservation Tabel 5: Reservation, hovedkonto [21.31.21.] 1000 kr., løbende priser Reserveret år Reservation primo Forbrug i året Reservation ultimo I alt 9.658,1 2.500,0 7.158,1 Resultatkontrakt 2006-08 2006 3.314,8 592,9 2.721,9 Resultatkontrakt 2009-12 2009 4.343,3 1.907,1 2.436,2 Opgaver vedrørende dispositionsbegrænsning 2010 2.000,0-2.000,0 Den reserverede bevilling til resultatkontrakt 2006-08 anvendes til afskrivninger på investeringer foretaget i 2006-2008 i forbindelse med resultatkontraktens hovedmål om digitalisering af virksomheden. Der vil fremover ikke blive foretaget reservationer til afskrivninger. Den reserverede bevilling til rammeaftale 2009-12 videreføres til 2014, og forventes anvendt til forøgelse af samlingen, yderligere udvikling af online selvbetjening og distribution, bedre dækning af behovene hos brugere i erhverv samt etablering af partnerskaber. Forbruget på reservationen vedrører opgaver, der enten var igangsat eller planlagt igangsat med retslig virkning på tidspunktet for dispositionsbegrænsningens indførelse. Den reserverede bevilling til opgaver vedrørende dispositionsbegrænsning vedrører opgaver, der måtte udsættes i 2010 som følge af dispositionsbegrænsningen. 2.8. Forventninger til kommende år Vi forventer fortsat markant vækst i antal brugere og skift i aldersfordelingen i retning af flere skole/uddannelsessøgende og i den arbejdsaktive alder. Baggrunden for forvent-

Side 20 ningen er, at der fortsat er mange berettigede personer, der endnu ikke er medlem af Nota. Desuden øges kendskabet i befolkningen til vores ydelser, der i øvrigt dække flere af de livssituationer, brugerne befinder sig i. Dette afspejler sig i januar 2014 tallene med 1700 nye brugere. Med uændret økonomisk ramme kræver det løbende effektivisering, herunder især at flere brugere betjener sig selv og at det sker via vores online-løsninger. Anvendelse af Notas syntetiske tale, Martin, skal ligeledes øges, både af hensyn til økonomi og forbedring af tilbud. Martin kan f.eks. bruges til producere visse dele af faglitterære værker f.eks. noter og til at indlæse aviser og tidsskrifter, hvis det nødvendige inputmateriale er til rådighed. Dette vil kunne reducere produktionstiden og udvide Notas tilbud af aviser og tidsskrifter til lave omkostninger. Anvendelse af Martin vil endvidere kunne føre til, at brugerne hurtigere kan få adgang til de ønskede materialer. Ligesom folkebibliotekerne har Nota en udfordring i at få de helt unge til at blive mere aktive læsere. Selv om unge ordblinde i meget stort antal melder sig ind er mange af dem helt eller delvis passive brugere. Det afspejler sig også i udlånstallet, der er vokset beskedent set i relation til brugerudviklingen. Vi vil i årene fremover forsøge at ændre på dette, men er også oppe imod ændrede vaner hos de unge generelt. Den stadig større andel af skole- og uddannelsessøgende stiller krav til andre tilbud end lydbøger, der hidtil har været dominerende, og nye og hybride formater, men også e- bøger vil i de kommende år få en større betydning. Nota arbejder derfor på at indgå samarbejdsaftaler med rettighedshaverne om brug af e-bøger. Mange unge brugere har en markant mindre tilbøjelighed til at bruge bøger, noget der også kan aflæses i Nota s statistik over aktive/passive brugere. Vi vil derfor i de kommende år satse på at øge kendskabet til vores tilbud og at forbedre disse mhp. at stimulere til mere læsning. Blandt de 9 29 årige er 51 % således passive. Til sammenligning er kun 19 % af de 60 100 årige passive. Der vil i 2014 være et betydeligt fokus på ydelser til Notas gruppe af punktskriftslæsere. Nota er ved at få udviklet en løsning til levering af forkortet punktskrift i elektronisk form. Endvidere vil Nota i 2014 indgå i et internationalt samarbejde omkring udvikling af fremtidens system til produktion at punktskrift på papir. I 2014 udføres pilotprojekt med Daisy onlineafspillere, hvor bøger og aviser kan pushes direkte til brugerne uden brug af cd-mediet. Dette er især rettet mod ældre og stærkt synshandicappede. Digitaliseringen vil fortsætte med høj hastighed og nye uforudsete teknologier og løsninger vil se dagens lys. Samarbejder med andre interessenter ikke mindst internationalt er helt nødvendige for at Nota kan følge trit med udviklingen. Især på nordisk plan vil vi tilstræbe at udvikle og drive fælles løsninger frem for individuelle, hvor det giver et forventeligt bedre resultat.