Koncerthuset Klassisk Sæson. Fredag 5. april kl. 19.30 Koncerthuset, Koncertsalen

12 13 Koncerthuset Klassisk Sæson Fredag 5. april kl. 19.30 Koncerthuset, Koncertsalen Requiem DR SymfoniOrkestret DR KoncertKoret DR PigeKoret Dirigent: Henrik Vagn Christensen Solister: Sine Bundgaard, sopran Andrea Pellegrini, mezzo Peter Lodahl, tenor Halvor F. Melien, bas Teitur, vokal Pro gram

Program Koncerthuset 2008/09 2012/13 2 FREDAGSKONCERT Fredag 5. april 2013 kl. 19.30 DR SymfoniOrkestret DR KoncertKoret DR PigeKoret Dirigent: Henrik Vagn Christensen Solister: Sine Bundgaard, sopran Andrea Pellegrini, mezzo Peter Lodahl, tenor Halvor F. Melien, bas Teitur, vokal Koncertmester: Johannes Søe Hansen Korindstudering: Florian Helgath, Nenia Zenana Koncerten sendes direkte i P2 Klassisk (FM og DAB) John Frandsen (f. 1956) Requiem (2011) DR bestilling, uropførelse Danske salmetekster af Simon Grotrian Introitus Requiem aeternam (soli og kor) Kyrie (kor) Salme: Denne verden aber efter (vokal) Sequentia Dies irae & Tuba mirum (bas og kor) Mors stupebit (soli) Rex tremendae (kor) Solister: Klaudia Kidon og Astrid Kastensson Navarro-Alonso Salme: Din frelser blir din klippe (vokal) Recordare (sopran og mezzo) Quaerens me (tenor) Qui Mariam absolvisti (bas) Salme: Jeg fryser i mit verdensskrud (vokal) Confutatis maledictis (kor) Dies irae (kor) Lacrimosa (mezzo) Salme: Kære Gud, kære Gud! (vokal) Pie Jesu (sopran) Mød musikken: Kl. 18.30 er der koncertintroduktion i Koncertsalen med P2-værten Celine Haastrup, der fortæller om programmet og interviewer medvirkende fra koncerten Offertorium Domine Jesu Christe (kor) Sanctus Sanctus & Hosanna (kor) Benedictus & Hosanna (tenor og kor) Agnus Dei Agnus Dei (mezzo og kor) Salme: Han glemmer mig aldrig (vokal) Communio Lux aeterna (sopran og kor) Responsorium Libera me, Domine (bas og kor) Salme: Hvad er nød for Herrens trone (vokal) Exitus In paradisum (pigekor og kor) Ensemblechef: Kim Bohr Konst. orkesterchef: Kim Bohr Producent: Curt Kollavik Jensen Lydproducer: Morten Mogensen Musikteknik: Jan Oldrup Regissører: Nina Ulf Jørgensen og Peter G. Tönshoff Redaktion: Nina Sauerland Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Hellbrandt

Værk Koncerthuset 2012/13 3 Der er ikke nogen større opgave for en komponist end at skrive et requiem, siger John Frandsen. Frygtindgydende kalder han ligefrem den udfordring, han har givet sig selv, og hvis resultat bliver opført for første gang i aften. John Frandsen: Requiem Af Jens Cornelius John Frandsen har siden 1993 været organist i Stavnsholt Kirke i Farum. Han har skrevet en lang række kirkelige værker, bl.a. kantater, et "Stabat mater" og en "Messe til det nye Årtusinde", men også adskillige operaer. Et requiem er en messe for de døde. Til messen hører gregoriansk sang, men fra omkring år 1500 begynder komponister at skrive ny musik til den latinske requiem-tekst. Med tiden blev det også til selvstændige værker, der kan opføres uden for kirken. Mozarts Requiem er det mest velkendte. Han skrev det på sit dødsleje og efterlod det ufuldendt. Verdis Requiem er et andet meget berømt eksempel, et kæmpeværk på et par timer og med voldsom dramatik. Men begge værker bygget på samme latinske tekst, hvis første ord er Requiem aeternam(herre, giv dem den evige hvile). Intet sted i den kristne liturgi males der med så voldsomme farver som i requiem-teksten, fortæller komponisten John Frandsen. Fra feberagtige mareridtssyner i Dies irae til afklaret ro i Lux aeterna. Fra utrøstelig gråd i Lacrimosa til salig transcendens i In paradisum. Intet under, at netop de to store klassiske operakomponister Mozart og Verdi har bidraget med monumentale mesterværker over denne højdramatiske tekst. Men teksten er ikke nødvendigvis ens i alle requier. Ligesom Benjamin Britten gør i sit War Requiem fra 1962, tilføjer John Frandsen nye tekstdele til sit requiem. Her fortæller han mere om sit syn på teksten og mulighederne i et moderne requiem:

Værk Koncerthuset 2012/13 4 I mit arbejde har jeg i høj grad ladet mig inspirere af det spændingsforhold, der er imellem tekstens drama og formens uforanderlighed. Det ligger allerede i det latinske sprog, som nærmest er 'uden for tid og sted'. Ritualet rummer i sig selv en kraft, der hæver det ekspressive tekstindhold op i en overpersonlig sfære. Her adskiller et requiem sig afgørende fra en opera: Hvor man i operaen oftest forstærker de subjektive følelser hos sine dramatiske figurer, så er liturgiens funktion at ritualisere og almengøre dødens drama. En klassisk opera drives frem af intriger og psykologiske spændingskurver, et requiem drives frem ved selve ritualets magi. Jeg ser således den oldkirkelige tekst som en form for 'stivnet' drama. Et liturgisk teater, som nok handler om menneskets angst for døden, men som afvikles i en atmosfære af tidløshed som et udtryk for hele menneskehedens lidelse, til alle tider. Det ligger der bestemt meget trøst i! Når vi befinder os på livets yderste kant, er det netop i ritualernes universalitet, vi formår at finde en slags mening i det meningsløse. Men jeg har ønsket i min komposition at bygge endnu et perspektiv oven på dette. Min ambition har været at lave et requiem, som på den ene side er tro mod den liturgiske tradition, og på den anden side taler klart og direkte ind i vores tid. Derfor har jeg valgt at konfrontere de latinske tekstled med en række salmer og vers af lyrikeren Simon Grotrian. Han havde allerede en lang produktion af avantgardistiske digtsamlinger bag sig, da han for nogle år siden overraskede det litterære Danmark med en række salmetekster. Her er han tro mod de klassiske former: Der er en helt fast rimstruktur og metrik, og hans metaforer har klare referencer til både Bibelen og de store gamle salmedigtere. Men hans billeder sprænger igen og igen deres eget univers. De kolliderer med hinanden på helt overraskende og til tider næsten surrealistiske måder, der tvinger læseren til selv at associere videre.

Værk Koncerthuset 2012/13 5 Det er mit håb, at modstillingen mellem Grotrians meget subjektivt sansede univers og det latinske ritual vil skabe en friktion i mit requiem, der vil åbne døre til andre oplevelser og tolkninger. Grotrians salmer har fået en melodisk udformning, der er enkel og sangbar i hvert fald på overfladen mens de latinske led er udfoldet i et mere komplekst tonesprog for fire klassiske solister, kor og symfoniorkester. Grotrians salmer synges ved koncerten af Teitur en smuk og karakteristisk stemme, der kommer fra en helt anden tradition end den klassiske (opera)sang. På den måde vil jeg gerne trække Grotrians moderne tekster frem i forgrunden som et subjektivt, tidsbundet udtryk i stærkest mulig kontrast til det overpersonlige liturgiske teater. Der er kun komponeret få requier af danske komponister, bl.a. af Bernhard Lewkovitch, Vagn Holmboe, Knud Jeppesen og Bent Sørensen. Jeg har besluttet at tilegne mit requiem mindet om ofrene for massakren på Utøya i Norge 22. juli 2011, hvor en højreekstremistisk galning myrdede 69 unge mennesker på en politisk sommerlejr. Denne grusomme forbrydelse hændte ganske vist flere måneder efter, at mit arbejde var afsluttet, så værket er ikke skrevet med denne begivenhed i tankerne. Men en så iskold og kynisk ugerning anfægter nogle helt grundlæggende sociale og religiøse værdier, og den har vakt en kollektiv angst og afmagt, der kalder på ritualets og liturgiens helende kræfter. Massemorderen påberåber sig en status som hellig kriger, som kristen fundamentalist. Med min requiem-tilegnelse ønsker jeg at lægge størst mulig afstand til hans tolkning af kristendommen. Min Gud er ikke den samme som hans. Men hvem er min Gud så? En katastrofe som denne rammer direkte ned i vores mørkeste tvivl og i kristendommens paradoks: Hvis Vorherre virkelig er god og almægtig, hvorfor lader han så den slags ske? Vi finder aldrig svar derpå. Vi kan kun klynge os til troen, håbet og kærligheden. Men den vilde og voldsomme Dies iraesekvens giver os i det mindste en mulighed for at skrige vores dødsangst ud for derefter at lade os løfte mod Paradiset og det evige lys. Fred være med alle de uskyldige ofre: Requiem aeternam.

Dirigent og solist Koncerthuset 2012/13 6 Dirigent Henrik Vagn Christensen Henrik Vagn Christensen er en alsidig dirigent, der spænder over mange kunstarter og genrer: Symfonisk musik, ny musik, opera, operette og musicals og så balletten! Han anses som sin generations førende danske balletdirigent og var fra 1996 til 2011 tilknyttet Det Kgl. Teater. Balletkarrieren er nu blevet international, og i denne sæson har Henrik Vagn Christensen som den første dansker nogensinde været gæstedirigent hos New York City Ballet. I sidste sæson dirigerede han ved Den Finske Nationalballet og Den Kgl. Svenske Ballet. Dansk dirigent, født 1963 Fra 1996-2011 dirigent ved Det Kgl. Teater Er i denne sæson gæstedirigent ved New York City Ballet På Den Jyske Opera har han dirigeret bl.a. Carl Nielsens opera Maskarade og musicalen My Fair Lady, som han også har dirigeret på Det Kgl. Teater. Musicalen Matador opførte han i Operaen med DR UnderholdningsOrkestret, og det nære samarbejde med DRs ensembler har i det hele taget budt på mange forskellige opgaver, bl.a. indspilninger til film og tv og programmerne Sigurd og Symfoniorkesteret og Sigurd og Operaen. Henrik Vagn Christensen har indspillet over 20 cd er, og lige på trapperne er en ny cd, hvor han dirigerer nye orkesterværker af Andy Pape. Teitur Den færøske sanger og sangskriver Teitur er en original personlighed på den nordiske musikscene. Han har de seneste 10 år udgivet en række meget roste albums, han er blevet kåret som bedste danske sanger ved Danish Music Awards og har også fået stor 'uofficiel' anerkendelse ved at åbne Orange Scene på Roskilde Festivalen. Det er ikke første gang, Teitur optræder med klassiske musikere: Han har bl.a. givet koncert på Operaen sammen med DR UnderholdningsOrkestret en koncert, der senere blev udgivet på cd som A Night at the Opera.

Solister Koncerthuset 2012/13 7 Sine Bundgaard Sopranen Sine Bundgaard debuterede i 1999 og blev hurtigt efterspurgt i udlandet. Hun har sunget på mange af Europas førende operascener, bl.a Pariseroperaen og Den bayerske Statsopera. Det er især de virtuose koloraturroller af Mozart og Richard Strauss, Sine Bundgaard har sunget, men hun spænder lige fra autentiske barokopførelser til helt ny musik. I 2009 blev hun ansat som solist ved Det Kgl.Teater, hvor hun for tiden kan høres i Puccinis Il Trittico. Andrea Pellegrini For få måneder siden var mezzosopranen Andrea Pellegrini blandt de nominerede til P2 s Lyt til Nyt-pris for cd en If Power Asks Why. Hun er nemlig en meget alsidig sangerinde, der både kan opleves med elektriske instrumenter, i en operette og i klassisk kirkemusik. Andrea Pellegrini har siden sin debut i 2006 ofte optrådt på Det Kgl. Teater, og hun har også sunget på bl.a. Den Jyske Opera. På cd er hun i næste måned aktuel med en nyindspilning af Poul Schierbecks opera Fête galante. Peter Lodahl En af tidens førende danske tenorer er Peter Lodahl, der har været solist ved Det Kgl. Teater siden 2009. Her synger han især de italienske roller, som fx Alfredo i La Traviata og digteren Rodolfo i La Bohème en rolle han også sang over for Anna Netrebko som Mimi, da hun i 2010 gæstede Operaen. Tidligere har han været ansat ved Statsoperaen i Kiel og også sunget adskillige roller i Berlin på både Statsoperaen og Komische Oper. Peter Lodahl kan også opleves i Kasper Holtens filmudgave af Mozarts Don Juan. Halvor F. Melien Den norske bassanger Halvor F. Melien er endnu blot i 20 erne, men er allerede meget efterspurgt inden for oratoriefaget. Han synger baspartierne i de store oratorier af Bach, Haydn og Händel og i et stort udvalg af kirkemusik fra barokken til i dag. De seneste år har Halvor F. Melien ofte sunget i udlandet, bl.a. med tyske, hollandske og engelske barokdirigenter. Han har flere cd er på vej, bl.a. en kantate-cd, der dirigeres af den berømte italienske barokspecialist Fabio Biondi.

Adresse: Adresse: Adresse: Ørestads Ørestads Ørestads Boulevard Boulevard Boulevard 13 13 13 0999 København 0999 2300 København Kbh C S C Tlf.: 35 Tlf.: Tlf.: 20 6235 6220 20 62 62 62 62 e-mail: koncerthuset@dr.dk e-mail: koncerthuset@dr.dk Dr HVAD, HVOR OG HVORDAN I KONCERTHUSET Hvor, hvad og hvordan i Koncerthuset Rundvisninger: DR har en række rundvisningstilbud Symfoniorkestret Med forbehold for ændringer i musikerlisten efter redaktionens og tilpasser gerne rundvisninger efter dine behov. Besøg musikerliste Garderobe Restauranten: Supplér din koncertoplevelse med en dr.dk/koncerthuset. afslutning 1. Der hyggelig violin er flere og lækker garderober middag i Koncerthuset, i Koncerthusets både Restaurant. På dr.dk/koncerthuset bemandede og selvbetjente begge dele er gratis. kan De du bemandede læse mere garderober om Udlejning/konferencer: Koncerthuset danner en findes 2. lige restauranten violin ved indgangen og månedens på niveau menu. 0 og i Det foyeren er nødvendigt på niveau at unik og professionel ramme om ethvert arrangement. 1. Den reservere selvbetjente bord i forvejen, garderobe og er det på kan niveau gøres 0 på langs adressen Læs mere på Koncerthusets hjemmeside eller kontakt vinduerne ud Bratsch mod book1bord@dr.dk kanalen. Af sikkerhedsmæssige eller telefonisk på grunde 35206360 er det (hverdage 12-16). os direkte på lejkoncerthuset@dr.dk. ikke tilladt at medbringe større tasker og overtøj i Koncertsalen. Cello Gruppearrangementer: Koncerthuset kan altid Garderoben er bemandet, gratis og befinder sig skræddersy et gruppearrangement til dig, fx en middag Kontrabas Forudbestilling af drikkevarer til pausen ved indgangen samt i foyeren. Af sikkerhedshensyn er med rundvisning og efterfølgende koncert. Du kan Husk, at du kan springe køen til baren over i pausen. Hvis du Fløjte det ikke tilladt at medbringe overtøj og store tasker i kontakte os på 35206100 eller på adressen gruppesalg@ bestiller og forudbetaler din drink i baren inden koncerten, står Koncertsalen. dr.dk og få et uforpligtende tilbud. den klar til dig i pausen. obo Pausedrinken kan bestilles og forudbetales i baren Pause Klarinet inden koncerten så står den klar til dig i pausen. FÅ NYHEDER OM KONCERTHUSET Pausen varer 30 minutter. Vi ringer ind 10, 7 og 5 minutter, før Fagot dørene til salen lukkes. Toiletterne: Der er flere end 50 toiletter i Koncerthuset. Følg skiltene. koncerter, konkurrencer og specialtilbud direkte i din Nyhedsbrevet: Få alle nyheder om kommende Horn Til og fra Koncerthuset indbakke. Tilmeld dig på dr.dk/koncerthuset. Du kan læse mere om transport og parkering på Trompet Parkeringen: For at minimere ventetiden i forbindelse med udkørsel efter koncerten anbefaler vi, at du Facebook: Koncerthuset Klassisk er også på Face- www.dr.dk/koncerthuset/praktisk-info/. Her kan du også læse mere om tilgængelighed for publikum med Tuba betaler din parkeringsbillet ved siden af Koncerthusets book. Her kan du få krydderier til din koncertoplevelse, særlige Kundecenter behov. (ved indgangen) inden koncerten eller i kommentere, stille spørgsmål og få svar med det samme. Harpe pausen. Følg os på www.facebook.com/koncerthusetklassisk. Klaver/orgel Pauke Slagtøj DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Augustinus Fonden Beckett-Fonden Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Det DRs koncertvirksomhed obelske Familiefond støttes af blandt andre: FrederiksbergFonden Nordea-fonden A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Augustinus Fonden Beckett-Fonden er sponsor for Koncerthuset Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Det obelske Familiefond FrederiksbergFonden Nordea-fonden www.dr.dk/koncerthuset er sponsor for Koncerthuset www.dr.dk/koncerthuset www.dr.dk/drso www.dr.dk/drso