HVAD FORSKNINGEN SIGER OM BØRN OG SKILSMISSE

TEMA 1 HVAD FORSKNINGEN SIGER OM BØRN OG SKILSMISSE SYNERGY FÆRØERNE HVAD FORSKNINGEN SIGER OM BØRN OG SKILSMISSE

TO PERSPEKTIVER VI MÅ BALANCERE MELLEM Det alvorsfulde perspektiv Det håbefulde perspektiv SYNERGY FÆRØERNE HVAD FORSKNINGEN SIGER OM BØRN OG SKILSMISSE

SKILSMISSEN BERØRER MANGE Ca. 15.000 ægteskaber opløses hvert år. Derudover er der mange samboende par, der også går fra hinanden Ca. 25.000 børn og unge bliver hvert år berørt af brud i familien Ca. 1/3 af alle børn vil oplever en skilsmisse i løbet af deres barndom (Børns Vilkår 2008) Der er pt. ca. 300.000 børn i Danmark der er delebørn (www.delebørn.dk) SYNERGY FÆRØERNE HVAD FORSKNINGEN SIGER OM BØRN OG SKILSMISSE

INTERNATIONAL FORSKER ROBERT EMERY SIGER Nogle får et sår som aldrig bliver lægt, men hos de fleste børn vil såret gro sammen igen, men selv sår som gror sammen igen kan efterlade sig livslange ar SYNERGY FÆRØERNE HVAD FORSKNINGEN SIGER OM BØRN OG SKILSMISSE

FRODE THUEN PSYKOLOGI PROFESSOR FRA NORGE SIGER De fleste klarer sig fint (80/20).. de har det dårligere og klarer sig dårligere, end dem som er vokset op i en kernefamilie. ca. 80 % af børnene fra skilte familier tilpasser sig det nye liv efter skilsmissen på en god måde, mens ca. 20 % af dem forsætter med at have ar efter skilsmissen og oplever en lang rækker vanskeligheder og for nogen af dem går det meget dårligt. Ahrons og Roger 1987, Furstenberg og Cherlin 1991, Öberg og Öberg 1999, Moxnes 2004, Moxnes 2001, McLanahan og Sunderfur (2001) m.fl. SYNERGY FÆRØERNE HVAD FORSKNINGEN SIGER OM BØRN OG SKILSMISSE

T0 PERSPEKTIVER PÅ SKILSMISSENS KONSEKVENSER Krisemodellen kortsigtede effekter Kronisk belastnings modellen langsigtede effekter SYNERGY FÆRØERNE HVAD FORSKNINGEN SIGER OM BØRN OG SKILSMISSE

INTERNATIONALE UNDERSØGELSER VISER Forskelle imellem børn fra kernefamilie og skilsmissehjem Forskel når det gælder fysiske og psykisk sundhed Forskel i forhold til egen uddannelse Forskel når det gælder tobak, alkohol og stoffer Forskel når det gælder kriminalitet Forskel når det gælder etablering af egen familie Ahrons og Roger 1987, Furstenberg og Cherlin 1991, Öberg og Öberg 1999, Moxnes 2004, Moxnes 2001, McLanahan og Sunderfur (2001) m.fl. SYNERGY FÆRØERNE HVAD FORSKNINGEN SIGER OM BØRN OG SKILSMISSE

NORSKE UNDERSØGELSER SKILSMISSEBØRN VS ANDRE BØRN Procent Dårlig helsetilstand: 22-12 Irritable og dårlig humør: 27-12 Manglende livslyst: 15-7 Selvmordstanker: 7-3 Rygere dagligt: 47-26 Har prøvet narkotika: 8-2 (Breidablikk & Meland, 1999) SYNERGY FÆRØERNE HVAD FORSKNINGEN SIGER OM BØRN OG SKILSMISSE

DANSK UNDERSØGELSE SFI RAPPORT FRA 2010 Undersøgelsen peger i retning af, at børn, der oplever en skilsmisse, oftere dukker op i statistikker som udsatte sammenlignet med børn fra intakte hjem Forskellen mellem unge fra kernefamilier og andre familietyper er ikke nødvendigvis drastisk store, men de er gennemgående og systematiske og derfor bemærkelsesværdige SYNERGY FÆRØERNE HVAD FORSKNINGEN SIGER OM BØRN OG SKILSMISSE

DANSK UNDERSØGELSE SFI RAPPORT FRA 2010 Prisen for den valgfrihed, som voksne har til at danne og droppe familierelationer, kan ende med at blive betalt af vores børn SYNERGY FÆRØERNE HVAD FORSKNINGEN SIGER OM BØRN OG SKILSMISSE

SIF S UNDERSØGELSE VISER AT Færre tager en gymnasial/universitets udd. De pjækker mere fra skolen De ryger og drikker mere Flere har forsøgt selvmord Flere har modtaget psykisk bistand Flere har dårligere kost og motionsvaner Flere har været udsat for overgreb Flere af dem bliver kriminelle SYNERGY FÆRØERNE HVAD FORSKNINGEN SIGER OM BØRN OG SKILSMISSE

SFI S SIGER OM DE MULIGE ÅRSAGSFORKLARINGER Færre sociale ressourcer i hjemmet Hyppigere erfaringer med skole/bopæls skift Kernefamilie ser ud til at beskytte de unge imod risikobetonet adfærd, fordi der er to til at håndhæve sunde normsystemer Dårligere økonomiske ressourcer Flere bor i udsatte områder Forældre må arbejde mere SYNERGY FÆRØERNE HVAD FORSKNINGEN SIGER OM BØRN OG SKILSMISSE

MESTE OVERRASKENDE OPDAGELSER FRA SFI S RAPPORT Omkring 20 pct. af alle skilsmissebarn siger, at de ingen kontakt har med den ene af forældrene SYNERGY FÆRØERNE HVAD FORSKNINGEN SIGER OM BØRN OG SKILSMISSE

REAKTIONER PÅ LANG SIGT (STØRKSEN 2006) Flere psykosociale problemer, blandt børn der oplever samlivsbrud, kommer først til udtryk i ungdomstiden og voksenlivet Trivsel og psykisk velværeudfordringer Indgår i fast forhold senere (gift eller samboende) Undlader af gifte sig De bliver oftere selv skilt der hvor en af ægtefællerne havde skilte forældre var risikoen dobbelt så stor Der hvor begge havde var den tredobbelt SYNERGY FÆRØERNE HVAD FORSKNINGEN SIGER OM BØRN OG SKILSMISSE

SKILSMISSEBØRN HAR DET SVÆRERE I DAG (AMATO 2001) Fordi der er øget kamp imellem forældre om tiden og retten til børnene end tidligere Fordi skilsmissen er blevet så almindelig, at den nærmest overses og bagatelliseres Fordi børns sociale netværk generelt er blevet svagere Fordi flere bliver skilt, selvom de egentlig havde et godt nok forhold chok forskelseffekten SYNERGY FÆRØERNE HVAD FORSKNINGEN SIGER OM BØRN OG SKILSMISSE

HVORDAN FORSTÅ BØRNS FORSKEL- LIGE REAKTION PÅ SKILSMISSEN? Effekten af skilsmisse afhænger af forholdet mellem risikofaktorer og beskyttelsesfaktorer Risikofaktorer: begivenheder, der opleves som stressende relateres til emotionelle, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige problemer Beskyttelsesfaktorer: stødpude, der dæmper effekten af risikofaktorerne SYNERGY FÆRØERNE HVAD FORSKNINGEN SIGER OM BØRN OG SKILSMISSE

RISIKOFAKTORER Nedsat tid med den ene forælder Forældrekonflikter Manglende overskud hos én eller begge forældre Flytning Færre økonomiske ressourcer Papforældre og papsøskende Tab af kontakt med bedsteforældre SYNERGY FÆRØERNE HVAD FORSKNINGEN SIGER OM BØRN OG SKILSMISSE

BESKYTTENDE YDRE FAKTORER Tryg, støttende og forudsigelig relation til én eller begge forældre Forældrenes samarbejde God og kontinuerlig relation til bedsteforældre Venner og naboer Skole/Institution Papforældre og papsøskende Fritidsaktiviteter Kommunale/statslige foranstaltninger SYNERGY FÆRØERNE HVAD FORSKNINGEN SIGER OM BØRN OG SKILSMISSE

BESKYTTENDE INDRE FAKTORER Coping strategier Sociale færdigheder Selvtillid og selvværd De indvendige og udvendige faktorer er forbundne SYNERGY FÆRØERNE HVAD FORSKNINGEN SIGER OM BØRN OG SKILSMISSE

DE TO SÆRLIGE RISIKO- OG BESKYTTELSESFAKTORER Kvaliteten af den relation barnet får til far og mor efter bruddet (sammenlignet med hvordan den var før) Kvaliteten af forældrenes samarbejde om det fælles forældreansvar (sammenlignet med hvordan den var før bruddet) SYNERGY FÆRØERNE HVAD FORSKNINGEN SIGER OM BØRN OG SKILSMISSE

REFLEKSION Hvilke tanker har oplægget sat i gang hos dig? Har du fortællinger fra dit eget liv, din omgangskreds eller fra faglige sammenhæng med børn/unge, der knytter an til det du har hørt? Del dine refleksioner SYNERGY FÆRØERNE HVAD FORSKNINGEN SIGER OM BØRN OG SKILSMISSE

LITTERATUR Amato, P.R., (2001)Children of divorce in the 1990s: An update of the Amato and Keith Metaanalysis, Journal of Family Psychology 2001 vol.15 no3 Cullberg (2007) Krise og udvikling Due Madsen, A., (red) (2012) Far mor og skilsmissen At være børnene i midten, Dansk Psykologisk Forlag Ottesen, M.H., Stage, S., Søndergaard Jensen, H., (2011) Børn i deleordninger en kvalitativ undersøgelse. SFI http://www.sfi.dk/rapportoplysninger- 4681.aspx?Action=1&NewsId=3141&PID=9267 Ottesen, M.H. m.fl., (2010) Børn og unge i Danmark Velfærd og trivsel, SFI http://www.sfi.dk/rapportoplysninger- 4681.aspx?Action=1&NewsId=2698&PID=9267 Størksen I., Kan foreldres samlivsbrudd påvirke små barns tilpasning og tilknytning? Znoj, H. (2006)Kompliceret sorg SYNERGY FÆRØERNE HVAD FORSKNINGEN SIGER OM BØRN OG SKILSMISSE

TEMA 1 DE VOKSNE I BRUDPROCESSEN SYNERGI FÆRØERNE DE VOKSNE I BRUDPROCESSEN

AT FORSTÅ BRUDPROCESSEN Som en stor udfordring på grund af følelsernes magt og virkelighedens krav SYNERGI FÆRØERNE DE VOKSNE I BRUDPROCESSEN

BRUDDET ER OFTE EN USYNKRON PROCES Tidslinje SYNERGI FÆRØERNE DE VOKSNE I BRUDPROCESSEN

FORSKELLIGE STÅSTEDER I EN BRUDPROCES Den som forlader Den som bliver forladt Når begge ønsker bruddet SYNERGI FÆRØERNE DE VOKSNE I BRUDPROCESSEN

SORGARBEJDE ER BEARBEJDNING AF TAB Tab af voksenlivets vigtigste tilknytningsperson Et tab der kommer med mange deltab Tabet af tid sammen med ens børn Tabet af par-identiteten Tabet af venner eller familierelationer Tabet af økonomi Tabet af sundhed, arbejdsduelighed. SYNERGI FÆRØERNE DE VOKSNE I BRUDPROCESSEN

HVAD SKAL DER TIL FOR AT TACKLE KRISER OG LIVSÆNDRINGER Begribelighed (Aaron Antonovskys teori om mestring) At forstå den indre virkelighed At forstå ens tanker og følelses At accepter ens tanker og følelser At kunne dele sine tanker og følelser med andre At forstå den ydre virkelighed At kunne forstå og skabe ens egen sammenhængende fortælling om skilsmissen SYNERGI FÆRØERNE DE VOKSNE I BRUDPROCESSEN

AT KUNNE TACKLER DET SKETE OG DET DER NU SKER Tre stor accept opgaver At accepter bruddet At accepter det fælles forældresamarbejde At accepter det at skulle deles om ens børn SYNERGI FÆRØERNE DE VOKSNE I BRUDPROCESSEN

SOM FAGPERSONER ER DET VIGTIG AT Møde forældre med en anerkende af det svære i situation for dem At de ikke har ønsket bruddet lige meget At det er svært at skulle ind gå i det fælles forældre samarbejde At der er svært at kunne får det fælles forældre samarbejde til at fungere At. SYNERGI FÆRØERNE DE VOKSNE I BRUDPROCESSEN

TEMA 4 BØRN I BRUDPROCESSEN SYNERGI FÆRØERNE BØRN I BRUDPROCESSEN

BØRNS ADFÆRD ER INVITATIONER Børn har ikke altid et sprog for det, de oplever tænker og føler Børnenes adfærd er derfor nogle gange deres måde at udtrykke sig på De voksnes opgave er at forstå invitationerne Søren Hertz, børnepsykiater SYNERGI FÆRØERNE BØRN I BRUDPROCESSEN

BØRNS ADFÆRD ER INVITATIONER Vær forsigtige med at konkludere på børns adfærd Forudsæt at der er en mening bag adfærden Vær nysgerrig på barnet SYNERGI FÆRØERNE BØRN I BRUDPROCESSEN

BØRN REAGERER PÅ.. Bruddet og familieopløsning Deres nye liv efter bruddet Forældrenes samarbejdskvalitet og konfliktniveau SYNERGI FÆRØERNE BØRN I BRUDPROCESSEN

CITAT KIRSTI HAALAAND Børn kan tåle meget, men der er en ting de ikke tåler, de tåler ikke at blive overset SYNERGI FÆRØERNE BØRN I BRUDPROCESSEN

MESTRINGSSTRATEGIER Børn udvikler mestringsstrategier som problemløsning i vanskelige situationer Børn udvikler overlevelsesstrategier som beskyttelse, når noget bliver for smertefuldt og for belastende SYNERGI FÆRØERNE BØRN I BRUDPROCESSEN

BØRNS REAKTIONSMØNSTRE Østers Mægler Afstandstager Linedanser Kaktus Partifælle Odd Arne Tjersland psykologiprofessor SYNERGI FÆRØERNE BØRN I BRUDPROCESSEN

ØSTERS Bliver tavs Lukker sig inde i sig selv Gør meget lidt opmærksom på sig selv Er meget lidt meddelsom SYNERGI FÆRØERNE BØRN I BRUDPROCESSEN

LINEDANSER Undviger temaer, som kan forværre forholdet mellem forældrene Taler mere om forældrenes behov end egne behov Siger meget lidt om sig selv, men fortæller positivt om den forælder, de har været på besøg hos Undgår at fortælle om ting, som de ikke er så glad for SYNERGI FÆRØERNE BØRN I BRUDPROCESSEN

MÆGLER Prøver at handle i forhold til situationen Forsøger at forstå begge forældre Forsøger at skabe forståelse forældrene imellem Tager ansvar for at dæmpe konflikten SYNERGI FÆRØERNE BØRN I BRUDPROCESSEN

KAKTUS Udtrykker vrede meget direkte Skaber konflikter omkring sig Bruger frisprog Gør tydeligt opmærksom på sig selv SYNERGI FÆRØERNE BØRN I BRUDPROCESSEN

AFSTANDSTAGER Skaber afstand mellem sig selv og forældrene Giver udtryk for, at de ikke vil blandes ind i konflikten Sætter grænser mellem sig selv og det, som hører de voksne til SYNERGI FÆRØERNE BØRN I BRUDPROCESSEN

PARTIFÆLLE Allierer sig med den ene af forældrene Forsøger at minimere kontakt med den anden forælder Tager ofte den ene forældres perspektiv SYNERGI FÆRØERNE BØRN I BRUDPROCESSEN

REFLEKSION OG DIALOG Hvilke mestringsstrategier kan du genkender hos børn eller unge du arbejder med? Hvad tænker du, at de inviterer dig som professionel til at se og forstå? SYNERGI FÆRØERNE BØRN I BRUDPROCESSEN

AT MØDE BØRN HVOR DE ER Handler om: at have mod til at rumme børns tanker og følelser ikke at bagatellisere eller bortforklare at se tingene fra børnenes perspektiv SYNERGI FÆRØERNE BØRN I BRUDPROCESSEN

AT TALE MED BØRN At tale med børn kræver : Lydhørhed Nysgerrighed Opmærksomhed SYNERGI FÆRØERNE BØRN I BRUDPROCESSEN

RIKKE SCHWARTZ SFI Barnets grundlæggende selvforståelse arbejdsmodel påvirkes når: Det ikke kan være sig selv i relationen Der ikke er psykisk rum for dets bidrag til relationen Det er nødvendigt at klare mange ting selv/ensomhed SYNERGI FÆRØERNE BØRN I BRUDPROCESSEN

Ø-METAFOR SYNERGI FÆRØERNE BØRN I BRUDPROCESSEN

HJÆLPE FORÆLDRE TIL AT GIVE BARNET MULIGHEDER Til at tale med en tredjepart om bruddet SYNERGI FÆRØERNE BØRN I BRUDPROCESSEN

KONTAKT FOR ENHVER PRIS Man vil elskes af mangel på det beundres af mangel på det frygtes af mangel på det afskyes eller foragtes Sjælen græsser i tomrummet og vil have kontakt for enhver pris Hjalmar Sõderberg Dr. Glas SYNERGI FÆRØERNE BØRN I BRUDPROCESSEN

REFLEKSION Hvad er du særligt blevet optaget af ift at støtte børn i at håndtere deres livssituation? Hvordan kan du skabe anledninger hvor du får børns fortrolighed Har du i din professionelle kontekst øje for muligheder for at kunne henvise børn/forældre til at tale med en tredjepart om deres tanker i forbindelse med skilsmissen? SYNERGI FÆRØERNE BØRN I BRUDPROCESSEN

AT DELE OMSORGEN FREM FOR AT DELE BØRNENE TEMA 02 AT DELE OMSORGEN FREM FOR AT DELE BØRNEN

DET ER SVÆRT AT SAMARBEJDE SFI rapport Dom til fælles forældremyndighed Kun en tredjedel af forældrene med dom til fælles forældremyndighed har ansigt til ansigtskommunikation 17 pct. (hver sjette) anfører, at der slet ingen kommunikation er Kun halvdelen mener, at de kan blive enige om det, de skal være enige om 43 pct. taler ikke sammen om temaer, der hører til hverdagslivets forældreskab TEMA 02 AT DELE OMSORGEN FREM FOR AT DELE BØRNEN

NÅR BØRN HAR TO HJEM Skilsmisse er ikke bare en forbigående krise, men rettere et livslangt forløb Margrethe Bruun Hansen, børnepsykolog TEMA 02 AT DELE OMSORGEN FREM FOR AT DELE BØRNEN

ACCEPTEN AF ET VILKÅR Ingen samværsordninger er nødvendigvis bedre end andre alle er mere eller mindre hensigtsmæssige (psykolog Katrine Kock) Jo tidligere forældre kan lære at acceptere situationens indbyggede vilkår, umulighed og uperfekthed jo lettere kan de gå derfra, til at vælge den bedstmulige ordning for deres børn og dem selv (Robert Emery) Savn som et vilkår børn og voksne skal lære at leve med på en god måde TEMA 02 AT DELE OMSORGEN FREM FOR AT DELE BØRNEN

BILLEDE 1 At lade hensynet til børnenes behov og ønsker komme før mors og fars rettigheder, når de vælger samværsordningen TEMA 02 AT DELE OMSORGEN FREM FOR AT DELE BØRNEN

BILLEDE 2 At forældre arbejder på at blive enige om samværsordningen TEMA 02 AT DELE OMSORGEN FREM FOR AT DELE BØRNEN

BILLEDE 3 At forældre lytter til børnene, men ikke lader dem bestemme samværsordningen TEMA 02 AT DELE OMSORGEN FREM FOR AT DELE BØRNEN

SOFIE STAGE OG SFI BØRN I DELEORDNINGER Om en deleordning vil være god for et barn afhænger af fem overordnede faktorer; Hvordan forældrene samarbejder Måden samværet er organiseret på (fleksibelt) Placeringen af de to hjem Integrationen af barnets liv uden for familien Hvem barnet er TEMA 02 AT DELE OMSORGEN FREM FOR AT DELE BØRNEN

KIFF KURSET OG SAMTALEGRUPPER SYNERGI FÆRØERNE INDLEDNING OG PRÆSENTATION

HVOR KOMMER KURSUS KONCEPTET FRA? Undervisningsprogrammet KIFF er inspireret af andre kommunikationsprogrammer: PREP (Prevention and relationship enhancement program) fra Denver University Fortsat Forældre kurset fra Samlivscenteret Modum Bad, Norge SYNERGI FÆRØERNE INDLEDNING OG PRÆSENTATION

HVILKEN FORSKNING BYGGER KONCEPTET PÅ Vi bygger på nordisk, international forskning og SFI (Social forsknings instituttet) rapporter; Børns velfærd og trivsel Dom til fællesforældremyndighed Børn i deleordninger Tal om børn i deleordninger SYNERGI FÆRØERNE INDLEDNING OG PRÆSENTATION

KURSET FORM Kurset forløbe over12 timer, typisk tre gange fire timer samt en opfølgende samtale Kurset giver mulighed for at deltage alene eller sammen med sin ekspartner Kurset er bygget op omkring korte undervisning oplæg, egen refleksion, og samtale med ekspartneren Kurset lære forældrene tale- lytteteknikken SYNERGI FÆRØERNE INDLEDNING OG PRÆSENTATION

KURSETS 3 FOKUS OMRÅDER Jer personligt Samarbejdet Børnene SYNERGI FÆRØERNE INDLEDNING OG PRÆSENTATION

KURSETS INDHOLD Første samling Tema 1 De voksne i brudprocessen Tema 2 Indledning til kommunikation Tema 3 De voksnes samarbejdsformer Anden samling Tema 4 Børn i brudprocessen Tema 5 Kommunikation og samarbejde Tredje samling Tema 6 At møde børn, hvor det er Tema 7 Bopæls- og samværsaftaler Tema 8 Vejen videre SYNERGI FÆRØERNE INDLEDNING OG PRÆSENTATION

FORMÅLET SOM GRUPPERNE ER AT VÆRE PÅ HOLD

FORMÅLET SOM GRUPPERNE ER AT KOMME UD MED DET

FORMÅLET SOM GRUPPERNE ER AT FÅ HÅB

SKILSMISSEGRUPPERNE Det består af 8 gruppemøder + en opfølgning Hvert gruppemøde varer 1 ½ time Gruppe er ideel 5-8 elever Grupper er aldersinddelt Der er 2 gruppeledere Der skal være en pause med kiks/juice e.l.

TEMAER VED 8 SAMLINGER 1. Præsentation - af indholdet og hinanden 2. Bruddet hvordan oplevede I det? 3. Savnet hvordan er det at leve med savn 4. Ny familie - mors/fars nye kæreste og nye søskende

TEMAER VED 8 SAMLINGER 5. Mors og fars samarbejde og hvordan det påvirker os 6. To hjem og forskellige regler identitetsudfordringen 7. Hensyn til mors og fars følelser om at være indre- eller ydrestyret 8. Ensomhed og tristhed hvornår holder det op

HVORDAN HJÆLPER GRUPPER? Det hjælper at være sammen med andre, som har oplevet nogenlunde det samme De kan blive bedre til at tale om det, som er svært De kan give hinanden råd De kan snakke frit uden at være bundet af loyalitetshensyn

HVORDAN HJÆLPER GRUPPER? De kan få et nyt perspektiv på deres situation De kan blive set og lyttet til De må få fornyet tro og håb for fremtiden

KOMMENTARER FRA BØRN, DER HAR DELTAGET Det er nu lettere at snakke om det, som er svært Jeg har set, at andre har det værre Det er ikke kun mig, der har problemer Jeg har lært at skilsmissen ikke er min fejl Jeg har lært, at der altid er nogen, der vil lytte til mig. Det handler bare om at finde dem