Handleplan i forbindelse med børn og unges sorg i Børnehuset Toppen Forord Børn kan befinde sig i forskellige former for sorg. Det kan for eksempel være i forbindelse med dødsfald i familien, blandt kammerater eller i institutionen, skilsmisse, langvarig sygdom blandt de nærmeste eller mere socialt betingede kriser som for eksempel misbrug i hjemmet. Institutionen fylder en stor del af barnets hverdag og må derfor medvirke til at ledsage børn gennem kriser. Det er vigtigt, at institutionen er parat og rustet til at træde til i disse situationer. Det er samtidig vigtigt at understrege, at den hjælp, institutionen umiddelbart kan tilbyde, tager udgangspunkt i den medmenneskelige støtte. Det er vigtigt, at vi gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet. For at tage del i kræves ikke et overmenneske - kun et medmenneske. Alligevel er det legalt ikke at kunne, bare man sikrer sig, at en anden tager over. At støtte et barn i sorg kræver ikke, at du er overmenneske, blot at du er medmenneske. Undervisningsminister Margrethe Vestager
2 Børn, sorg og institution. Hvordan kan institutionen tage sig af børn i sorg? Når livet gør ondt, er det hos vores nærmeste vi henter den bedste støtte. Sådan er det for voksne, og sådan burde det også være for vore børn. Men børn og unge, der oplever svære livssituationer, f.eks. skilsmisse, livstruende sygdom, tabet af en far, en mor, en søster, en bror, eller en nær ven, har langt fra altid mulighed for at finde den hjælp, de har behov for, inden for hjemmets fire vægge. Tiden med opbrud i familien, langvarig sygdom eller død er voldsomt belastende for den eller de efterladte forældre, og ofte formår de ikke at tale med børnene om den sorg og fortvivlelse, som også børnene må leve med. Børn er solidariske med deres forældre, og vil ikke pålægge dem yderligere sorg i en svær situation. Derfor skjuler de deres følelser og behov, og så tror mange, at de ikke behøver hjælp. Men det er ikke tilfældet, tværtimod. Alt for ofte overlader forældrene børn til deres egne tanker, i heldigste fald er der andre voksne, som tør tale med børnene om deres problemer. Fem af ugens syv dage, er børnene i langt højere grad sammen med deres pædagoger, end de er med deres forældre. Voksne, der har ansvaret for børn i den tid, de er væk fra hjemmet, er derfor særdeles centrale i børnenes liv. Det medfører et stort ansvar. Ikke mindst i situationer, hvor børnene er udsat for svære hændelser som sygdom og død. Så har de i meget høj grad brug for fællesskabet med de voksne, de omgås i hverdagen. Mange voksne er tilsyneladende ikke parate til at forholde sig til den sorg, de møder hos børn, som mister. I afmagt vælges ofte den eneste løsning, som ikke duer - nemlig at lade som ingenting. Det er en stor misforståelse at tro, at børn kan beskyttes fra den del af virkeligheden, som handler om tab, sorg og død blot ved, at vi ikke inddrager dem og skjuler vores egne følelser for dem. Den eneste beskyttelse, børnene har i disse situationer, er netop fællesskabet med os. Og de har tårnhøje forventninger om, at ingen børn lades alene med deres sorg. Grundlaget for, at dette kan gennemføres i praksis er, at man sammen har drøftet problemernes vigtighed og omfang af dem. På den måde vil det forhåbentligt stå klart 2
3 for alle, at børns sorg er et fælles ansvar, hvor fælles rammer at handle ud fra kan være en god støtte. Ikke to situationer er ens. De praktiske omstændigheder omkring den enkelte hændelse, forskellige familiemønstre, kulturelle og etniske forskelligheder o.m.a. gør, at man må handle forskelligt fra situation til situation. Derfor er det også vanskeligt at udarbejde faste rutiner, der kan følges i alle krisesituationer. Imidlertid er det sådan, at kriseprægede situationer som regel vil få os til at reagere mere følelsesmæssigt og mindre rationelt, end vi normalt gør. Vi risikerer at tabe hoved og må derfor tænke på forhånd, inden situationen opstår. Ved at formulere en omsorgsplan for institutionens møde med børn i sorg, bliver det lidt lettere at handle den dag, det værste sker. Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det, der ikke må ske, sker. Planen deles ud til samtlige medarbejdere. HUSK nye. Gennemgås på et forældrebestyrelsesmøde. Det er vigtigt at forældrene orienterer os, når der sker noget alvorligt for børnene. 3
4 Skilsmisse, alvorlig sygdom, kaossituationer o.l. Kræver handling med det samme af Lederen i samarbejde med stuepædagogen eller person fra støttekorpset. Pædagogen eller lederen kontakter hjemmet for at finde ud af: 1. hvad der skal gøres. 2. hvem der skal orienteres. 3. hvilken rolle institutionen skal tage på sig. Aftalen skal også indeholde anvisninger på orientering af børnegruppen. Aftalen forelægges nødvendige personer. Pædagogen sørger for opfølgning. Når et barn mister - i nærmeste familie. Kræver handling med det samme af Lederen i samarbejde med stuepædagogen eller person fra støttekorpset. Det er vigtigt at den interne kommunikation er optimal. Den person der først får meddelelsen, må drage omsorg for at nedennævnte personer får besked. stuepædagog Ledelse Børn får tidligt kontakt til andre mennesker. Det er naturligt at regne med, at børn også vil kunne reagere stærkt, hvis mennesker som står dem nær forsvinder/dør. Det kan handle om: Mor / far / søskende. Bedsteforældre, venner ect. Vær opmærksom på skilsmissebørn. Vær opmærksom på at der kan komme sene reaktioner på det skete. Vær opmærksom på angst, som opstår hos mange. Når mor/far søskende kunne dø, melder angsten sig for, at andre tæt på også dør. Lyt til barnet, tag det alvorligt og undlad at bagatellisere. Hjemmet. 4
5 Stuepædagog / ledelse, kontakter hjemmet. Det vil være godt for hjemmet at vide, at institutionen prøver at hjælpe deres barn i sorgen. Lad forældrene selv afgøre, om det er ønskeligt, at alle børn/forældre får besked Hjemmet får her anledning til at sige, om der er noget, de selv ønsker der skal siges eller gøres. Overvejelser over: deltagelse i begravelse Besøge gravsted. Husk at holde pårørende/forældre informeret om hvad der er sagt til de andre, og hvordan barnets trivsel er via daglig snak. Hvis kontaktpersonen er gået hjem skal der skrives et brev. Der sendes en buket til hjemmet, gerne ledsaget af en personlig hilsen. Samling - når barnet er tilstede. Første dag eller snarest efter dødsfaldet, kan barnets stue holde et møde. Mødet afholdes, om muligt, ikke før der har været kontakt til de efterladte. Det er vigtigt at være opmærksomme på gruppens reaktion. Beskyt barnet mod ubetænksom nysgerrighed fra de øvrige børn - skal kunne fornemme, hvornår det er nødvendigt at gå ind og svare på barnets vegne. Børns spørgsmål kan nemt virke provokerende. Når børn spørger om hvor længe det varer, før de rådner nede i jorden, handler det ikke om at de er uartige. De bør have et så ærligt svar som muligt. Hvis de bliver affærdiget eller irettesat oplever de sig som forkerte og kan lukke sig inde. Kan stuepædagogen ikke være til stede, skal det være en anden person som er nært tilknyttet gruppen. Pædagogen aftaler med familien, hvad institutionen kan gøre for at hjælpe barnet gennem sorgen. Husk at børn sørger anderledes end voksne. Man kan sige at børn sørger i klumper. De har evnen til at gå ud og ind af sorgens følelser, og dette reaktionsmønster får desværre ofte den voksne til at tro, at barnet ikke lider så meget endda. Men børn kan uden varsel skifte fra vild leg til at sidde stille og sørge. Vær opmærksom på en forsinket sorg reaktion. Der kan opstå en forsinket reaktion hos barnet, nemlig først når forholdene er stabiliserede og børnene føler, at der er plads til dem. Institutionens øvrige børn/forældre informeres kort om dødsfaldet. 5
6 Afhængigt af situationen. Denne besked gives af lederen. Det er vigtigt at alle får samme besked. Der udarbejdes skriftligt materiale fra ledelsen, hvis dette kan lade sig gøre. Så kort og præcist som muligt. Overvej Hvordan skal barnet vende tilbage til institutionen. Hvordan skal kammeraterne forholde sig, når det berørte barn kommer tilbage?. Begravelsesdagen: Der kan afholdes et møde om morgenen på begravelsesdagen over emnet begravelse. Stuepædagog deltager i begravelsen. Stuepædagogen kan have enesamtaler med barnet. Vær en god lytter Det er vigtigt, at barnet har èn i institutionen at tale med om sin sorg. Ærlighed og Åbenhed er nøglebegreber. Inddrag barnet (alt efter dets alder), så meget i situationen som muligt, og vær opmærksom på, at selv ganske små børn viser reaktioner på sorg og har brug for ekstra omsorg. Spørg på en måde så barnet får mulighed for at fortælle om sine tanker, bekymringer m.m. Når et institutionsbarn dør. 6
7 Kræver handling med det samme af Lederen i samarbejde med stuepædagogen. Det er vigtigt at den interne kommunikation er optimal. Den person der først får meddelelsen, må drage omsorg for at nedennævnte personer får besked. Stuepædagog og ledelsen Hvem har ansvaret? Pædagogen. Stuens kontakt til professionelle Stuens forældre Ledelsen. Ledelse Afklaring med hjemmet. Information til medarbejdere Flagning Indkaldelse til mindestund. Informere medarbejder om dødsfaldet. Pædagogerne informerer børnene om det der er sket et dødsfald, og at der skal være en fælles mindestund. Vær opmærksom på, at der kan være reaktioner p.g.a. tætte relationer til børn/søskende på andre stuer. Første kontakt til barnets hjem. Leder/stuepædagog tager kontakt til hjemmet eventuelt på hjemmebesøg for at: Få konkrete facts om hvad der er sket. (rygter manes i jorden) Er der oplysninger der ikke må videregives til inst./børn. Hvad kan pædagogen/lederen hjælpe med? Fortælle hvad der vil ske i institutionen i løbet af den første dag. Afklaring om forældrene ønsker at deltage i den del af forløbet. Anden kontakt til barnets hjem. 7
8 Fortælle om forløbet i inst. Aflevere en buket blomster og evt. et lille brev fra stuen og pædagogerne. Indhente oplysninger om begravelsen. Få afklaret om forældrene ønsker pædagogernes deltagelse. Hvis forældrene ønsker inst`s deltagelse i begravelsen, deltager mindst en pædagog og en fra ledelsen. Stuen Man taler meget grundigt om hvad der er sket. (Rygter manes i jorden). Man snakker med børnene om den der er død. Børnene skal have lov til at fortælle alt, både positivt og negative oplevelser. Det er en god ide at lade børnene lave et materiale om den døde til forældrene. Det kan være breve, digte, tegninger og små historier. Præsten kan kontaktes og kan evt. kommer i inst. for at fortælle om begravelsen. Besøget kan foregå den første dag eller en anden dag inden begravelsen. Kontakt til alle børnenes forældre. Forældrene informeres grundigt om dødsfaldet og begravelsen. Så hurtig som muligt efter dødsfaldet kan der arrangeres et foredrag for forældrene om børns sorg reaktioner. Hvis dødsfaldet sker i en ferie. Den medarbejder der først får kendskab til dødsfaldet, kontakter ledelsen. Den person sørger også for: kontakt til hjemmet. blomster til og deltagelse i begravelsen. Skriftelig information til forældre. 8
9 Når en ansat dør. Når en ansat pludselig dør eller dør efter længere tids fravær, følges den del af nedenstående, som passer ind i forhold til afdødes arbejde. Ledelsen sørger for den nødvendige kontakt til andre medarbejdere, for at komme frem til, hvad der skal iværksættes. Flagning Institutionen flager på halv stang, på selve dødsdagen. Der flages på begravelsesdagen. Er den afdøde en tidligere ansat, flages der kun hvis denne person fortsat har tilknytning til børnehaven. Afdødes familie. Ledelsen tager kontakt til afdødes familie. Sørg for at hjemmet får at vide, hvad inst. foretager sig i anledning af dødsfaldet. Giv de efterladte mulighed for at komme frem med, hvad de forventer af inst. I denne situation. Samme dag sendes en varm hilsen fra inst. Information til de ansatte. Ledelsen kontakter alle og får samlet de ansatte til et kort møde. Personalet har en stund sammen, hvor de mindes den afdøde. Ledelsen informerer om, hvordan inst. vil forholde sig mht. denne dag, herunder hvilke informationer der skal gives til børnene. Alle informationer skal være klare og præcise, for at undgå misforståelser. Ansatte som rammes af sorgen, og som ikke formår at gennemføre en sædvanlig dag, fritages fra dette. Indhold af kriseplan/beredskabsplan 9
10 Udarbejdet af H.H. skolen. A: Hændelsens art: - dødsfald og alvorlige ulykker blandt eleverne (sygdom, ulykker) - dødsfald og alvorlige ulykker blandt medarbejderne - dødsfald og alvorlige ulykker blandt forældrene - overfald på elev - overfald på medarbejder - brand, nedstyrtningsulykker m.v. på skolen. B: Ansvars- og kompetencebeskrivelse En arbejdsgruppe udarbejder beredskabsplan og informerer skolens personale skriftligt og mundtligt herom. Evt. revision af planen drøftes med jævne mellemrum i SU. Arbejdsgruppen består af lærernes TR, skolens psykolog og skolens leder. Skolens leder har det overordnede ansvar for skolen, således også ansvaret for beredskabsplanens indhold og ansvar for hvilke initiativer der sættes i værk ved kriser. For så vidt angår skoleferier og fridage, hvor skolefritidsordningen er åben, er det ved alvorlige hændelser afdelingslederens ansvar, at beredskabsplanen/dele heraf følges. Så vidt muligt inddrages skoleleder og psykolog m.fl. Ovennævnte arbejdsgruppe fungerer samtidig som styregruppe i krisesituationer. Ved brand, nedstyrtningsulykker m.v. indgår skolens serviceleder i arbejdsgruppen. Hvis ikke andet er aftalt i den konkrete situation, er det alene skolelederen, der har ansvaret for kontakt til pressen, forældrekredsen og myndighederne. (Kommune, politi, arbejdstilsyn m.m. 10
11 C: Beredskabsplaner l Beredskabsplan ved dødsfald eller alvorlig ulykke blandt eleverne Underretning af forældre og evt. søskende --> klasselærer i samarbejde med skoleleder. Underretning om forældres eller søskendes død --> klasselærer i samarbejde med skoleleder og evt. politi på et uforstyrret sted. Barnet skal følges hjem. Tilbud om psykologbistand til lærer, pædagog m.v. Informationsmøde for personale: - information om det hændte - fakta, der kan forebygge rygtedannelse - gennemgang af dagens tilrettelæggelse --> skoleleder. Informationsmøde for elever - klyngevis og evt. i elevens klasse --> skoleleder og klasselærer. Almindeligvis fortsætter skolen - indholdet afpasses efter omstændighederne. Samtaler med elever, der er tæt på klassen (klasselærer + andenlærer) Struktur på samtalen: - introduktion - hvad skal der ske de næste timer?, hvorfor? - fakta - tanker - reaktioner - information - afslutning Hjemmebesøg. Tilrettelæggelse af mindehøjtidelighed mindeord fra skoleleder 11
12 digt, sang, salme. Evt. kontakt til støttepersoner (netværk) f.eks. fritidsklub, socialforvaltning, naboer, familie. Information til forældrekreds - forældremøde, skriftlig information --> skoleleder + psykolog. Deltagelse i begravelse (efter samråd med forældrene). Opfølgning for særligt ramte elever --> psykolog ll Beredskabsplan ved overfald på elever - Sørge for nødvendig assistance til den overfaldne - læge, hospital, forældre. - Tilkaldelse af politi. - Indberetning til de sociale myndigheder, skoledirektør m.v. - Informationsmøde for personale. - Informationsmøde for elever - klassen/klyngen/hele skolen - afhængig af overfaldets art. - Information til forældrekreds, evt. pressen. - Samtaler med elever tæt på den overfaldne (klasselærer, psykolog). - Forholdsregler til forebyggelse af gentagelse lll Beredskabsplan ved dødsfald eller alvorlig ulykke blandt medarbejderne 12
13 - Underretning af personale snarest muligt på fællesmøde: hændelsen, de nærmere omstændigheder, dagens forløb. Almindeligvis fortsætter skolen. Indholdet afpasses efter omstændighederne. - Planer for mindehøjtidelighed. - Eleverne underrettes - klassevis eller klyngevis - aftales mellem TR, psykolog, skoleleder. - Deltagelse i begravelse. lv Beredskabsplan ved overfald på medarbejder - Sørg for nødvendig assistance til den overfaldne (læge, ambulance). - Underretning af familie. - Underretning af politi, sociale myndigheder, skoledirektør, sikkerhedsgruppen, arbejdstilsynet. - Underretning af medarbejderne. - Opfølgning af hjælp til den overfaldne. Evt. kontakt til Analytisk Psykologisk Institut. - Forholdsregler til forebyggelse af lignende situationer - Om forebyggelse af vold - se kommunal personalepolitik. - Almindeligvis fortsætter skolen. Indholdet afpasses efter omstændighederne. 13
14 V Beredskabsplan ved brand, nedstyrtningsulykke, trafikuheld m.v. - Tilkaldelse af redningsvæsen, politi. - Forholdsregler til begrænsning af ulykkens omfang: - evakuering af elever - og genhusning i størst muligt omfang - evakuering af personale - etablering af afspærring. - Informationsmøde for personale: - hændelsen - de nærmere omstændigheder - dagens forløb. - Informationsmøde for elever - klassen/hele skolen afhængig af ulykkens karakter. - Indberetning til skoledirektør m.v. - Information til forældrekreds, evt. pressen. - Organisation af skolegang i den efterfølgende tid. - Forholdsregler til forebyggelse af gentagelse. - Brandøvelse. Telefonliste. (Hver institution bør lave sin egen ) Vagtcentralen 112 14
15 Lægehuset Toustrup, Kraghede 86987916 Lægehuset Carlsen, Lund 86987033 Lægehuset Fly, Petersen 86987666 Lægehuset Morsing 86987888 Læge Meredin 86985088 API Analytisk Psykologisk institut, Vagthavende psykolog 86122755 Århus politi 86133000 Hinnerup politi, Carsten Christensen 86988090 Arbejdstilsynet 86251166 Brandinspektør 86911233 Borgmesterkontoret Kræftens Bekæmpelse har udgivet følgende materialer som støtte til dem, der ønsker at være bedre til at tage hånd om børn i sorg. OmSorg - Handleplan, et idekatalog for skolens møde med børn i sorg. OmSorg - når nogen man elsker dør, til 6.-7. Og 8 klasse. OmSorg - når bånd brister, til 3. - 4. Og 5 klasse. OmSorg - med sorgen som blind pass<ger, en radiomontage. OmSorg - når livet går sin vej, oscarnomineret tegnefilm. OmSorg - solsort og snefnug. En novellesamling til 9. - 10. Klasse. Inspirations- og undervisningsmateriale: OmSorg - børnehaveklasse - 2. Klasse. Pjecer fra Kræftens Bekæmpelse Hvad fejler du far? 15
16 Når forældre dør. Litteratur om emnet: Anneberg, Inger Håbets labyrint. Når et barn får en livstruende sygdom. Høst og søn, 1998 Dyregrov, Atle Sorg hos børn. En håndbog for voksne. Dansk spykologisk forlag 1992 Dyregrov, Atle At tage afsked. Ritualer der hjælper barnet igennem sorgen. Hans Reitzels forlag, 1996 Dyregrov, Atle og Raundalen, Magne Sorg og omsorg i skolen. Center for krisepsykologi. Norge 1994 Dyregrov, Atle Børn og traumer. Hans Reitzels forlag, 1997 Ekvik, Steinar Skolen i møde med elever som sørger. En guide til hjælp for læren. Ad Notam Gyldendal. Norge, 1991 Ekvik, Steinar Tårer uden stemme Når barn er blandt de som sørger. Verbom. Norge, 1996 Fredsted, Malene Kan man dø - Holkenfeldt, 1999 når man er ung? Jacobsen, Anne Kan man dø om natten? Når børn rammes af alvorlig sygdom. Gyldendals pædagogiske bibliotek, 1978 Jacobsen, Anne Børn og sorg. Om børns reaktioner på tab og død. Clausens bøger, 1988 Jacobsen, Anne Alting har sin tid. Hans Reitzels forlag, 1995 16
17 Kamradt, Jette Hvis nu mor taber håret om børn og død. Dansk psykologisk forlag, 1998 Møller, Erik Sommeren efter Anemone. Aschehough, 1999 Olesen, Peter Min mor døde. Min far døde. 25 danskere fortæller om at miste en mor eller far. Kroghs forlag i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, 1999 Ottesen, Doris Børn og sorg om forældretab i barndommen. Dafolo forlag, 1998 Poulsen, Lene At miste vidnesbyrd fra en sorg. Dansk psykologisk forlag, 1995 Rem, Lene Jeg hader dig far!.. fordi du ikke er her. Lindhardt og Ringhof, 1995 Rimestad, Christian ad natmørkt hav. 11 interviews om døden. Åløkkes forlag, 1992 Wenneberg, Signe (Red) Kære far og mor. Skilsmissegenerationens voksne børn fortæller. Aschehough, 1997 17