Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Ungdomspsykiatrisk sengeafdeling U Risskov
1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Midtjylland (BUC) er en afdeling under Psykiatri og Social. Vi har det overordnede ansvar for den sygehusbaserede indsats for børn og unge med psykiatriske problemstillinger. Vi har en række sengeafsnit, men den overvejende del af vores behandling sker ambulant. BUC er ét samlet center for børne- og ungdomspsykiatri i regionen, og har afsnit i både Risskov, Herning og Viborg. BUC varetager den tværfaglige udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse. Vi varetager desuden udredning og behandling af børn, unge og voksne med spiseforstyrrelser. I udredningen og behandlingen inddrager vi patientens familie og netværk og samarbejder med andre hospitalsafdelinger samt kommunerne i regionen. Link til hjemmeside: http://www.psykiatrien.rm.dk/afdelinger/borne--og-ungdomspsykiatrisk-center-- -auh-risskov/om-borne--og-ungdomspsykiatrisk-center/ 3 Sygeplejefaglige forhold 3.1. Patient-/borgerkategorier Afsnit U-seng er en ungdomspsykiatrisk sengeafdeling. Her døgnindlægges unge mellem 14 og 18 år med symptombilleder af en sådan kompleksitet, at indsatsen skal foregå under indlæggelse. De unge indlægges både elektivt og akut, og indlæggelsesvarigheden varierer fra en enkelt overnatning til flere måneder, alt afhængigt af den unges vanskeligheder og behov. De unge kan indlægges via henvisning fra f.eks. egen læge eller psykolog, ambulatoriet, eller de kan møde op i den psykiatriske skadestue. Indlæggelserne kan foregå frivilligt eller med tvang i henhold til psykiatriloven. Afdelingen har højt specialiseret funktion indenfor flere sygdomskategorier. Herudover modtager afsnittet unge med retspsykiatriske foranstaltninger. Afdelingen består af en åben og en skærmet del. 2/7
3.2. Typisk kliniske sygeplejefaglige problemstillinger De unge har mange forskellige problemstillinger og kan indlægges til udredning/diagnosticering, behandling (f.eks. medicinjustering) eller aflastning. Diagnoserne kan f.eks. være skizofreni, psykose, depression, mani, personlighedsforstyrrelse, spiseforstyrrelse, ADHD, autisme, OCD, angst, mv. Tilhørende problematikker kan være selvskadende/selvdestruktiv adfærd og misbrug. De unge kan være potentielt livstruede og/eller personfarlige. Typisk indlægges den unge på baggrund af symptomer på psykisk lidelse, evt. på baggrund af en periode med dårlig trivsel, manglende udvikling samt emotionelle og sociale vanskeligheder. Mange har kognitive og kommunikative vanskeligheder. De unge har brug for tryghed og forudsigelighed. Mange profiterer af særlige rammer og struktur. De unge og deres familier befinder sig ofte i en kriselignende tilstand, hvor de har brug for støtte og redskaber til at kunne mestre egne symptomer og vanskeligheder. Sygeplejen tager afsæt i den enkelte patients sygeplejefaglige problemstillinger, og planlægges i samarbejde med den unge og eventuelt dennes pårørende. Sygeplejerskens konkrete opgaver planlægges på baggrund af indlæggelsens formål og fremgår af behandlingsplanen. Sygeplejersken har bl.a. en vigtig rolle i den tværfaglige udredning, hvor observationer fra miljøet fremlægges på de ugentlige behandlingskonferencer. I miniteams planlægges behandlingstiltag, som sygeplejersken udfører og evaluerer løbende. Dette kan f.eks. være opfølgning af medikamentel behandling eller forskellige pædagogiske indsatser. 3.3 Metoder i klinisk praksis Der arbejdes i afdelingen miljøterapeutisk med en relations- og ressourceorienteret tilgang. Den unge betragtes som værende hovedaktør i eget liv, og dermed vores primære samarbejdspartner i tilrettelæggelse og udførelse af behandlingen. Herudover inddrages i høj grad patientens sociale netværk. I det daglige arbejdes tværprofessionelt og tværsektorielt, hvor flere forskellige faggrupper indgår i samarbejdet omkring/med den enkelte patient. Større beslutninger træffes til de ugentlige behandlingskonferencer. Sygeplejen tager afsæt i at støtte den unge i dennes forståelse af eget sygdomsbillede og heraf følgende udfordringer. Målet er at den unge kan mestre eget liv. Sygeplejen skal bidrage til øget livskvalitet og forebyggelse af fremtidige indlæggelser. Den unge betragtes som et individ med potentialer, og gives værktøjer til bedre selv at kunne håndtere sin situation. Målene kan være kortsigtede og langsigtede. 3/7
I afdelingen fokuseres på patientinddragelse og nedbringelse af tvang. Der arbejdes blandt andet med mestringsanalyse, psykoedukation, social færdighedstræning og mentalisering. Alt sammen med henblik på at styrke patientens ansvar og indflydelse på eget liv. Kommunikativt gøres især brug af principperne for blandt andet aktiv lytning, den motiverende samtale og deeskalering. Der arbejdes ud fra principperne i Safewards. Der anvendes blandt andet metoder som Brøset, suicidal risikovurdering, skemaer til bivirkningsog ernæringsscreening. Observationer af patienterne i miljøet er centralt. Der anvendes ICD-10 diagnosesystem til diagnosticering. Ofte udarbejdes en funktionsbeskrivelse og/eller der afholdes et netværksmøde i forbindelse med udskrivelsen, hvor sygeplejersken har en vigtig rolle i at viderebringe observationer og erfaringer fra afdelingen. Centralt indhold på 6. semester Patient/borger- og sygeplejeperspektivet Sygeplejerskens virksomhedsområde, fx: Anvende af sygeplejeprocessen i behandlingsplaner, dataindsamling, udføre ordinationer og interventioner, varetage kontaktpersonsfunktion, relationsarbejde, observere og handle på somatiske forhold og dokumentation i EPJ. Patient og pårørendeinvolvering, fx: Inddrage pårørende i behandling, støttende samtaler, psykoedukation, løbende information og netværksmøder. Klinisk beslutningstagen, fx: Identifikation og prioritering af sygeplejebehov, justering af behandlingsplaner, risikovurdering og skærmningsniveaer. Klinisk lederskab, fx: Bevare overblik, fordele opgaver ved blandt andet rapportsituationer, koordinering med kolleger og samarbejdspartnere, planlægning og strukturering af daglige opgaver og bidrage til struktur i miljøterapien. Medicinhåndtering, fx: Anvende viden om præparater og indikation for behandling, observation af effekt, bivirkningsscreening, formidling til den unge og pårørende, dosere og administrere og vurdere compliance. Situationsbestemt kommunikation, fx: Kommunikere med udgangspunkt i den unge og de pårørendes forudsætninger, videregive informationer ved fx rapportsituationer, dokumentation, formidle observationer og forslag til behandling ved behandlingskonferencer, formidle overvejelser og beslutninger til den unge og pårørende. Pædagogiske interventioner, fx: Understøtte den unges sundhedsadfærd, miljøterapi med afsæt i den enkeltes forudsætninger, psykoedukation, mestringsanalyse, kognitive skemaer, støtte til dagsstruktur og social færdighedstræning. Etiske dilemmaer, fx: 4/7
Tavshedspligt, dokumentation/datasikkerhed, patientinddragelse, opgaver i relation til tvangsforanstaltninger, kognitive vanskeligheder, grænsesøgende adfærd og stigmatisering. Kulturelle, politiske, økonomiske og samfundsmæssige perspektiver, fx: Sundhedsloven, psykiatriloven, forældremyndighedsloven, udrednings-/behandlingsgaranti, forskellige myndigheders opgaver, den unges religion og sociale vilkår. Professionsfaglig omsorg og værdier, fx: Tillid, magt, empati, relation, aktiv lytning, bære og bevare håbet for den unge, at se den unge som et menneske med potentiale og ressourcer. Patientsikkerhed, fx: Følge nationale, regionale og lokale standarder, retningslinjer og instrukser, aktiv brug af E- dok, utilsigtede hændelser, patientrettigheder, deeskalering og vurdering af selvmordsrisiko. Sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Stabile, komplekse og akutte pleje- og behandlingsforløb, fx: Tilpasse behandling og indsats på baggrund af den unges situation og indlæggelsens formål, forholde sig kontinuerligt til udvikling, evaluere mål, vurdere behov for inddragelse af andre faggrupper og sektorer. Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde, fx: Pædagoger, ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeut, læger, psykologer, socialrådgiver, sekretærer, serviceassistenter, ambulatorier, intern skole, voksenpsykiatrien, socialpsykiatriske bosteder, bostøtter, sagsbehandlere og patientrådgivere. Sundheds- og velfærdsteknologi, fx: Pædagogiske hjælpemidler, diverse app's, piktogrammer, Klinisk Logistik. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling, fx: E-dok, e-læring, kvalitetsnøgleperson, indsatser i forbindelse med nedbringelse af tvang (sanserum, NADA, Safewards) og inddragelse af den unge i dokumentationen. Sundhedsfremmende, rehabiliterende, behandlende og forebyggende sygepleje, fx: Støtte og vejlede omkring sundhedsadfærd, deltage KRAM-gruppe og formidle viden, støtte til daglig fysisk aktivitet, lindring og opmærksomhed på tidlige advarselstegn. 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Som studerende i U-seng vil du indgå i miniteams omkring patienterne, og dermed varetage en del af kontaktpersonsfunktionen. Du vil få mulighed for at følge og tage del i patientforløbs forskellige faser fra indlæggelse til udskrivelse. Da afdelingen rummer patienter med mange forskellige psykiatriske diagnoser og problemstillinger, vil du med fordel kunne fordybe dig i de enkelte diagnoser undervejs, samt diagnosernes betydning for den unge. Du vil i løbet af de 10 uger både være omkring patienter i den åbne og den skærmede del. Her vil du få mulighed for at udvikle viden, færdigheder og kompetencer gennem ungdomspsykiatrisk 5/7
udredning og behandling. Du vil blandt andet få mulighed for at indgå i det miljøterapeutiske arbejde; f.eks. varetage morgenmøder og ture ud af huset. Du får mulighed for at foretage planlagte og ikke-planlagte observationer i miljøet samt bidrage til at disse anvendes i behandlingen. Du vil jævnligt deltage i behandlingskonferencer, hvor du kan deltage i drøftelserne omkring den unge. Du kommer ikke til at indgå i konflikter mv., men du vil stifte bekendtskab med blandt andet psykiatriloven og dennes anvendelse samt varetage udvalgte opgaver i forbindelse hermed. Uddannelsens 6. semester retter sig mod selvstændig sygeplejevirksomhed i et helhedsperspektiv. Den studerende har især fokus på tværprofessionelt og -sektorielt samarbejde, klinisk lederskab og beslutningstagen, samt kvalitetssikring og udvikling. I U-seng får du bl.a. mulighed for dette gennem følgende aktiviteter: Aktiv deltagelse i fordeling af kontaktpersoner, arbejdsopgaver mv. under vagtskift samt under risikovurdering, ajourføring af Klinisk Logistik tavler. Samarbejde med souschef/koordinatorer i forbindelse med deltagelse i morgen- og middagskonference særligt med fokus på mulige overflytninger, planlægning i forhold til elektive indlæggelser. Tage del i kvalitets- og udviklingsarbejde sammen med afdelingens kvalitetsnøgleperson samt eventuelt ved at deltage i kvalitetsgruppemøde og tavlemøder. Deltage i netværksmøder og have særligt fokus på mødeledelse, ansvarsfordeling og samarbejdet mellem sektorerne. Arrangere følgedage med øvrige faggrupper og opnå indsigt i deres arbejde og funktion. Gennem dialog med afdelingssygeplejersken og BUCs kvalitetskoordinatorer opnå forståelse for nationale, regionale og lokale organisatoriske- og politiske niveauers betydning for klinisk praksis. Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende. Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen. Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema. Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje. Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger. Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet. Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner. 6/7
Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. På 6. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 1/3 og den studerende 2/3 af den samlede litteratur. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle kliniske studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle kliniske studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt obligatorisk studieaktivitet af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 7/7