j.nr. 0.2.3.2. 2. april 2006/fkj Bilag 2006/1/2c Idé notat om Danish National Institute and School of Public Health Dette idénotat foreslår, at danske Public Health miljøer i sektorforskningen og i universiteterne organisatorisk sammenføres i et Danish National Institute and School of Public Health samtidigt med, at der opretholdes en geografisk spredning af miljøerne for at betjene den danske regionaliserede universitetsstruktur uddannelsesmæssigt vedrørende prægraduat og postgraduat undervisning. En sådan ny organisation vil skabe et stærkt miljø for international konkurrencedygtig forskning på Public Health området især vedrørende top-verdensklasse registerbaseret forskning og epidemiologi (befolkningsundersøgelser). skabe et meget bredt grundlag af underviserressourcer for folkesundhedsrelateret undervisning på bachelor-, kandidat-, master- og doktorniveau samt for ad hoc uddannelse af ansatte i kommuner og regioner i det brede folkesundhedsarbejde. skabe et bredt grundlag for aftaler med relevante ministerier om anvendelsesorienteret analyse og forskning, monitorering, udredningsvirksomhed, forskningsbaseret rådgivning og myndighedsbetjening. skabe et vigtigt grundlag for forskningsbaseret formidling af viden på området til Sundhedsstyrelsen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, regioner, kommuner og den danske offentlighed via pressen. Baggrunden for forslaget er Globaliseringsrådets overvejelser og Regeringens henvendelser til alle danske universiteter og sektorforskningsinstitutioner om at tænke visionært og at melde tilbage med forslag via bestyrelsesformændene. Det anbefales, at Indenrigs- og Sundhedsministeren og Ministeren for Videnskab, Teknologi og Udvikling i fællesskab beslutter at nedsætte en arbejdsgruppe for nærmere at belyse og stille forslag om etablering af Danish National Institute and School of Public Health. Det kan etableres som institution under sundhedsloven eller som selvstændigt fakultet i et universitet under universitetsloven.
2 Baggrunden for idéen Den danske regering sendte medio februar 2006 en general henvendelse til bestyrelsesformændene for universiteterne og for sektorforskningsinstitutionerne. Heri bad man om en vurdering af mulige fremtidsscenarier for fusioneringer, - dels mellem universiteter, dels mellem universiteter og sektorforskningsinstitutter. Henvendelsen skal ses i sammenhæng med Globaliseringsrådets arbejde og idé-udvikling. Der er lagt op til, at der skal skabes nye strukturer i det danske forsknings- og uddannelseslandskab i løbet af de kommende år, således at Danmark bliver internationalt konkurrencedygtig i en global sammenhæng og kan give bidrag til at bringe Danmark i nationernes førstedivision. Regeringens folkesundhedsprogram Sund hele livet de nationale mål og strategier for folkesundheden 2002 2010 har fokuseret på en række folkesygdomme, på de risikofaktorer i livsstil og levevilkår, som spiller en rolle for danskernes sundhedsudvikling, og på sundhedsvæsenets sundhedsfremmende og forebyggende rolle. Kræftstyregruppens planlægningsdokumenter har yderligere bestyrket vigtigheden af en folkesundhedsfokuseret indsats Med kommunalreformen knæsættes de nye kommuners lovgivningsmæssige forpligtelse til at sikre sundhedsfremme og forebyggelse i form at såkaldt borgerrettet forebyggelse og patientrettet forebyggelse, genoptræning m.v. Det er derfor helt i overensstemmelse med den sundhedspolitiske udvikling i Danmark, at der med en etablering af Danish National Institute and School of Public Health udvikles et nationalt uddannelses- og forskningsmiljø, som kan understøtte denne udvikling. Man ved fra udlandet, at sådanne samlede institutioner har haft stor betydning for at bidrage til uddannelsesmæssig kvalificering af personale til det praktiske arbejde og skabe internationalt bæredygtige miljøer inden for forskning og uddannelse. Langt de fleste lande i verden har et National Institute of Public Health. Det er vigtigt at Danmark også fremover har et sådant institut. I en række lande har man kombineret denne nationale instituttanke med en uddannelsesinstitution en school of public health, som har uddannelsesforpligtelse på en række forskellige niveauer i samfundet prægraduat som postgraduat. Det er denne idé som er udgangspunktet for dette notat. Danmark er en nation af en sådan størrelse, at det vil være rimeligt at betragte de danske forskningsog uddannelsesressourcer inden for Public Health under ét, hvis det er tanken, at Danmark skal skabe et fremstående og konkurrencedygtigt samfund i en globaliseret verden. Det aktuelle organisatoriske udgangspunkt i Danmark Danmark har i dag tre statslige sektorforskningsinstitutter inden for Public Health-området: Statens Institut for Folkesundhed Statens Serum Institut DBL (Dansk Bilharziose Laboratorium) Institute for Health Research and Development. De to førstnævnte institutter er ressortmæssigt placeret i Indenrigs- og Sundhedsministeriet, mens DBL er placeret i Udenrigsministeriets regi. Der findes Public Health-miljøer i relation til: Københavns universitet: Institut for Folkesundhedsvidenskab samt Institut for International Sundhed med flere sundhedsrelaterede masteruddannelser
3 Syddansk universitet: Institut for sundhedstjenesteforskning, herunder miljøer for health policy og sundhedsøkonomi Århus universitet: Institut for folkesundhed med bl.a. epidemiologi og socialmedicin, Master of Public Health, sygeplejevidenskab mv. Handelshøjskolen i København: Master of Health Management Danmarks Pædagogiske universitet: Masteruddannelse i sundhedspædagogik Roskilde universitet: Så vidt vides er der en sundhedsfremmeuddannelse på vej. Desuden findes der miljøer som har tæt relation til Public Health, så som: DSI - Institut for Sundhedsvæsen (amtskommunalt/regionalt relateret) Institut for Sygdomsforebyggelse (HS-relateret), lokaliseret til Center for Sundhed og Samfund Forskningscenter for forebyggelse og sundhed, Københavns amt. Formålet med et National Institute and School of Public Health Formålet med et nationalt institut, der på tværs af eksisterende organisatoriske rammer i Danmark samler public health forsknings- og uddannelsesressourcerne, er: 1. at skabe et samlet dansk public health-forskningsmiljø i verdensklasse specielt inden for registerforskning og epidemiologi (befolkningsundersøgelser) 2. at skabe samlede og nye udannelsesressourcer som baggrund for folkesundhedsuddannelse på alle niveauer i Danmark herunder bachelor-, kandidat- og ph.d.-uddannelser 3. at skabe et miljø, hvor danske myndigheder efter nærmere aftale kan trække på forskningsog uddannelseskompetencer 4. at videreføre den sektorforskningskomponent, hvor Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen og andre relevante myndigheder kan få udført anvendelsesorienterede forsknings- og analyseopgaver, monitorering, udredninger og forskningsbaseret rådgivning. Profilen for et National Institute and School of Public Health Den faglige profil for et sådant institut varierer meget internationalt, men der er en faglig grundstamme for de fleste institutter som omfatter epidemiologi og biostatistik administration af sundhedsvæsenet og sundhedstjenesteforskning smitsomme sygdomme miljømedicin international sundhed Et instituts afdelinger og programmer er typisk sammensat efter en matrix tankegang, hvor den ene dimension i matricen omhandler faglige discipliner og den anden dimension afgrænsede emner. Faglige discipliner kan være: epidemiologi biostatistik medicinsk sociologi organisationsteori sundhedsantropologi infektionsmedicin miljømedicin sundhedsøkonomi
4 health policy sygeplejevidenskab. Afgrænsede emner kan være: sundhedsvæsenets administration og sundhedstjenesteforskning sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse smitsomme sygdomme og andre sygdomsgrupper som fx hjerte-kredsløbssygdomme børnsundhed ældres sundhed ulykker registerforskning international sundhed fx i Grønland eller i u-lande sygepleje og folkesundhed. Med de foreliggende public health-miljøer i Danmark ved sektorforskningsinstitutterne og universiteterne vil der være mulighed for at opbygge et internationalt fremstående tværdisciplinært miljø. Konklusioner fra Danmarks Forskningsråds gennemgang af sektorforskningen Danmarks forskningsråd gennemgik i samarbejde med institutter og ministerier i 2002 hele sektorforskningen.(gennemgang af sektorforskningen, Danmarks Forskningsråd, maj 2002) Om de to institutter i Indenrigs- og Sundhedsministeriets regi, Statens Institut for Folkesundhed og Statens Serum Institut, hed det bl.a. i afsnittene om udviklingsmuligheder: Om Statens Institut for Folkesundhed SIF bør opretholdes som sektorforskningsinstitution. Der bør iværksættes et langt tættere samarbejde i form af konsortiedannelse mellem Københavns universitet og SIF omfattende en samarbejdsaftale om undervisning og ved samlokalisering. Det bør overvejes om SIF med fordele kan indlemme dele af den befolkningsbaserede forskning som hidtil er udført ved Statens Serum Institut. Desuden kunne en del af H:S/amternes befolkningsbaserede forskning overføres til SIF. Dette forudsætter, at de respektive amter frivilligt går med hertil, eller at der sker en større lovmæssig regulering af sundhedssektoren fx overgang af området til staten. Om Statens Serum Institut En arbejdsgruppe fra det daværende Sundhedsministerium og Finansministeriet gennemførte i 2001 en vurdering af modeller for en anderledes organisering af SSIs aktiviteter. Overvejelserne omfattede opsplitning, frasalg af aktiviteter og aktieselskabsdannelse. I denne vurdering blev det konkluderet, at der for at sikre et stærkt sundhedsmæssigt beredskab i de kommende år ikke bør ske væsentlige ændringer i SSIs opgaver og organisering. Danmarks Forskningsråd finder dog, at det i fremtiden løbende bør vurderes, om dele af SSIs produktionsorienterede aktiviteter med fordel vil kunne udliciteres eller privatiseres. Grundet SSIs mange myndigheds- og kommercielle produktionsopgaver synes en fusion af SSI og det mindre Statens Institut for Folkesundhed (SIF) ikke at være en oplagt mulighed. Det bør dog
5 overvejes om dele af SSIs befolkningsbaserede forskning med fordel kunne overflyttes til SIF, eller at der etableres et tættere samarbejde mellem de to institutioner på dette område. SSI bør derfor videreføres som sektorforskningsinstitution med vægten på de centrale opgaver for myndighederne og med den tilhørende forskning. I forhold til de anførte udviklingsperspektiver er der siden sket det, at SIF er blevet samlokaliseret med Københavns universitet i det tidligere kommunehospital, nu benævnt Center for sundhed og samfund. Centret omfatter bl.a. Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns universitet, Institut for sygdomsforebyggelse (H:S), Sociologi, Psykologi, Antropologi, Statskundskab. Flere ansatte ved SIF underviser ved universitetet. Aktuelt om Statens Institut for Folkesundhed (SIF). Statens Institut for Folkesundhed er et nationalt institut, på engelsk kaldet National Institute of Public Health. SIF fungerer inden for sektorforskningslovgivningens rammer og er forankret i Indenrigs- og Sundhedsministeriet som selvstændigt institut med bestyrelse. Ifølge instituttets vedtægter fra 2005 er instituttets formål at gennemføre forsknings- og udredningsopgaver vedrørende befolkningsgruppers sundhedsforhold og sundhedsvæsenets funktion, samt at bistå offentlige myndigheder med forskningsbaseret rådgivning inden for de nævnte områder. Instituttet har følgende særlige opgaver: gennemføre regelmæssige, nationalt repræsentative undersøgelser af den danske befolknings sundheds- og sygelighedsforhold gennemføre registerbaseret forskning. Instituttets forskningsprogrammer i 2006 omfatter Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSY) Børns sundhed Sundhedsvaner, livsstil og levevilkår Sundhed i Grønland Registerforskning vedr. udvalgte sygdomme, ulykker og andre helbredsproblemer Alkoholforskning Hjerte-karsygdomme Der er i alle disse programmer indbygget såvel en komponent af metodeudvikling som af evaluering og sundhedstjenesteforskning. Derfor fremtræder disse områder ikke som særlige forskningsprogrammer. Instituttet tager del i postgraduat undervisning og deltager via bl.a. forskerskolen i ph.d.- uddannelse. Instituttet udfører efter nærmere aftale forsknings- og udredningsopgaver for Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Som eksempler på større udredningsarbejder, som instituttet arbejder med i 2006 kan nævnes: - Folkesundhedsrapport 2006, en status over danskernes sundhed og sundheds- og sygdomsudvikling - Monitorering af danskernes sundhed og sundhedsvaner 2005 - Børns sundhed en database med indikatorer for børnesundhed
6 - Etniske gruppers sundhedsforhold - Risikofaktorers kvantitative betydning for sundhedstilstanden - Hjerteatlas for amter og kommuner - Sundhedsprofiler for kommuner Instituttet har omfattende samarbejde med andre danske sektorforsknings- og universitetsinstitutter samt med en lang række internationale institutter. Instituttets budget for 2006 er på 61 mio. kr., heraf er omkring 25% en basisbevilling, som instituttet modtager gennem Indenrigs- og Sundhedsministeriet. At kunne tiltrække ca. 75% af instituttets økonomiske ressourcer på det åbne forsknings- og udredningsmarked viser, at instituttet er konkurrencedygtigt. Instituttet havde i februar 2006 ca. 120 medarbejdere, hvoraf de 90 var fastansatte. Instituttet er Danmarks største arbejdsplads for den nye bachelor- og kandidatuddannelse i folkesundhedsvidenskab og mange studerende i forskellige fag skriver speciale opgaver på instituttet. Instituttet prioriterer formidling højt og udgiver fx hver torsdag på sin hjemmeside det ofte i medierne citerede Ugens tal for folkesundhed. En række ledende medarbejdere indgår i udvalg og arbejdsgrupper i sundhedsministeriet og sundhedsstyrelsen.