Kendelse af 6. november 2008 (J.nr. 2008-0016927). Afgift som følge af for sent indsendt årsrapport ikke eftergivet. Årsregnskabslovens 151 og 152. (Poul Østergaard Mortensen, Lars Holtug og Jan Uffe Rasmussen) Ved skrivelse af 19. juni 2008 har A klaget over, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved skrivelse af 6. juni 2008 har pålagt ham en afgift på 3.000 kr. for ikke rettidig indsendelse af årsrapporten for perioden 26. maj 2006 til 30. september 2007 for K A/S. Sagens omstændigheder: Da K A/S årsrapport for perioden 26. maj 2006 til 30. september 2007 ikke var modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen inden den i årsregnskabslovens 138, stk. 1, 2. pkt., fastsatte frist på 5 måneder efter regnskabsårets udløb, sendte styrelsen i henhold til lovens 150 den 6. marts 2008 en skrivelse til bestyrelsen for K A/S på selskabets registrerede adresse med påkrav om at modtage årsrapporten senest 18. marts 2008. Styrelsen meddelte samtidigt, at såfremt årsrapporten blev modtaget senere, ville hvert medlem af selskabets øverste ledelse blive pålagt en afgift for overskridelse af indsendelsesfristen i medfør af årsregnskabslovens 150-152. Styrelsen meddelte endvidere, at såfremt årsrapporten ikke blev modtaget senest den 3. april 2008, ville styrelsen uden yderligere varsel anmode skifteretten om at tvangsopløse selskabet, jf. årsregnskabslovens 150, stk. 3. Den 25. marts 2008 modtog styrelsen en årsrapport for perioden 1. oktober 2006 til 30. september 2007 fra selskabet. Da årsrapporten var aflagt for en forkert periode, bad styrelsen om, at der blev indsendt en årsrapport for den anmeldte periode, 26. maj 2006 til 30. september 2007, og fastsatte som frist herfor den 5. maj 2008. Den 7. maj 2008 modtog styrelsen en anmodning om udsættelse med indsendelse af årsrapporten til den 15. maj 2008 fra advokat B, hvilket styrelsen afslog den 8. maj 2008. Den 15. maj 2008 modtog styrelsen årsrapporten, og ved skrivelse af 6. juni 2008 pålagde styrelsen under henvisning til årsregnskabslovens 151, stk. 3, ledelsesmedlemmerne hver en afgift på 3.000 kr. A har den 19. juni 2008 på egne vegne klaget over den pålagte afgift. I klageskrivelsen har A anført: Med lov skal land bygges, regler skal overholdes. På mit kontor har jeg Jydske Lovbog 1783 på første side Hvad er Skrevet i Loven, Hvorledes Læser DU. Jeg synes ikke, at jeg har fortjent bøden. Jeg har påtaget formandsposten i et forsøg på at medvirke til at opbygge et nyt firma. Desværre valgte vi et gammelt selskab, hvor alle forhold ikke var helt afklaret. Jeg er ikke bekendt med rykkeren. Koncernen er etableret - kapital tilført datteselskaber etableret. I forbindelse med afholdelse af generalforsamling sker der nogle dato og underskriftsfejl. Regnskabet fremsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Regnskabet returneres. Proceduren begynder igen. Advokat revisor poststrejke. I slutfasen er jeg personligt på Sicilien. Advokat B er i kontakt med styrelsen. Vi får på et møde i Herlev (umiddelbart efter min hjemkomst) alle formaliteter på plads (igen) og regnskabet sendes med bud direkte til styrelsen. Her er ikke tale om ond tro eller manglende vilje. I anledning af klagen har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i skrivelse af 13. august 2008 udtalt:
4. Sagens retlige omstændigheder 1. I henhold til årsregnskabslovens 138, stk. 1, skal et selskabs årsrapport være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning. Modtages et regnskab for sent, finder reglerne i årsregnskabslovens 150 152 anvendelse. Årsregnskabslovens 151 omhandler den afgift, som bliver pålagt hvert medlem af virksomhedens øverste ansvarlige ledelse ved for sen modtagelse af årsregnskabet. Bestemmelsen er udtryk for, at det er af stor betydning, at årsrapporterne modtages rettidigt i styrelsen, og ikke mindst af hensyn til regnskabsbrugerne er det vigtigt, at oplysningerne i de offentliggjorte årsrapporter er aktuelle. Pålæggelse af afgift til den øverste ansvarlige ledelse på grund af for sen indsendelse af årsregnskab skal tilskynde virksomhedsledelserne til at prioritere regnskabsaflæggelsen højt. Der påhviler derfor selskabets bestyrelsesmedlemmer et selvstændigt ansvar for, at indsendelsesfristerne overholdes. I henhold til 152, stk. 1, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen under ganske særlige omstændigheder helt eller delvis fritage et ledelsesmedlem for betaling af afgift efter 151, hvis den pågældende kan godtgøre over for styrelsen, at han eller hun har søgt at fremme indsendelsen m.v., og at forsinkelsen derfor ikke kan lægges ham eller hende til last. 2. I sin klage til Erhvervsankenævnet har A anført, at årsrapporten blev indsendt så hurtigt som muligt til styrelsen. Forsinkelsen skyldtes en række forhold, som ikke var helt afklaret. I forbindelse med afholdelse af generalforsamling skete der nogle fejl med dato og underskrift. Herefter måtte der startes forfra, og der skete yderligere forsinkelse på grund af poststrejke. Hertil bemærkes, at der i forarbejderne er gjort opmærksom på, at hvor forsinkelsen skyldes visse ganske upåregnelige forhold, kan dette efter en konkret vurdering give hel eller delvis afgiftsfritagelse. Fritagelse gælder navnlig alvorlig sygdom, som medfører dokumenteret længerevarende uarbejdsdygtighed i perioden op til indsendelsesfristens udløb hos en person, som er af afgørende betydning for regnskabsaflæggelsen. Som eksempler på forhold, som ikke i sig selv fritager et ledelsesmedlem for afgift, kan nævnes: at ledelsesmedlemmet ikke har fået kendskab til påkravsbrevet inden udløbet af påkravsfristen i lovforslagets 150, stk. 2, på grund af virksomhedens eller ledelsesmedlemmets egne forhold (f.eks. på grund af ferie), at årsrapporten er blevet forsinket ved fremsendelse med posten (medmindre der kan fremlægges dokumentation fra postvæsnet for, at forsinkelsen skyldes postvæsenets fejl, f.eks. poststrejke), og at et bestyrelsesmedlem ikke har deltaget i bestyrelsesmøderne på grund af udlandsrejser. Det er således forudsat, at årsregnskabslovens 152 skal have et meget snævert anvendelsesområde. Poststrejke kan således medføre afgiftsfritagelse, men i det foreliggende tilfælde var fristen for indsendelse udløbet den 5. maj 2008, og anmodningen om udsættelse blev modtaget den 7. maj 2008. Herefter finder styrelsen ikke, at der foreligger de ganske særlige omstændigheder, som kan begrunde afgiftsfritagelse, jf. 152, stk. 1. A er ikke fremkommet med yderligere bemærkninger. Ankenævnet udtaler: A har til støtte for klagen anført blandt andet, at han påtog sig formandsposten i et forsøg på at medvirke til at opbygge et nyt firma, og at der desværre blev valgt et gammelt selskab, hvor alle forhold ikke var helt afklaret. Han har endvidere anført, at han ikke er bekendt med skrivelserne fra styrelsen om indsendelse af årsrapporten. Endvidere har han anført, at der i forbindelse med afholdelse af selskabets generalforsamling skete nogle fejl med hensyn til datoangivelsen for perioden for årsrapporten samt underskrifterne, og at årsrapporten derfor blev returneret fra
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Han har endvidere anført, at der var en poststrejke samt at han selv var på ferie i det efterfølgende forløb, og at det var advokat B, som var i kontakt med styrelsen, men at man efter hans hjemkomst fik bragt formaliteterne på plads og fik indsendt årsrapporten. Da der med det anførte og ej heller i øvrigt findes at foreligge sådanne særlige omstændigheder, at B kan undtages for betaling af afgift efter årsregnskabslovens 151, finder ankenævnet ikke, at der kan ske fritagelse for betaling af afgift, jf. årsregnskabslovens 152. Ankenævnet tiltræder derfor den af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved skrivelse af 6. juni 2008 pålagte afgift. Kendelse af 6. november 2008 (J.nr. 2008-0016927). Afgift som følge af for sent indsendt årsrapport ikke eftergivet. Årsregnskabslovens 151 og 152. (Poul Østergaard Mortensen, Lars Holtug og Jan Uffe Rasmussen) Ved skrivelse af 19. juni 2008 har A klaget over, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved skrivelse af 6. juni 2008 har pålagt ham en afgift på 3.000 kr. for ikke rettidig indsendelse af årsrapporten for perioden 26. maj 2006 til 30. september 2007 for K A/S. Sagens omstændigheder: Da K A/S årsrapport for perioden 26. maj 2006 til 30. september 2007 ikke var modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen inden den i årsregnskabslovens 138, stk. 1, 2. pkt., fastsatte frist på 5 måneder efter regnskabsårets udløb, sendte styrelsen i henhold til lovens 150 den 6. marts 2008 en skrivelse til bestyrelsen for K A/S på selskabets registrerede adresse med påkrav om at modtage årsrapporten senest 18. marts 2008. Styrelsen meddelte samtidigt, at såfremt årsrapporten blev modtaget senere, ville hvert medlem af selskabets øverste ledelse blive pålagt en afgift for overskridelse af indsendelsesfristen i medfør af årsregnskabslovens 150-152. Styrelsen meddelte endvidere, at såfremt årsrapporten ikke blev modtaget senest den 3. april 2008, ville styrelsen uden yderligere varsel anmode skifteretten om at tvangsopløse selskabet, jf. årsregnskabslovens 150, stk. 3. Den 25. marts 2008 modtog styrelsen en årsrapport for perioden 1. oktober 2006 til 30. september 2007 fra selskabet. Da årsrapporten var aflagt for en forkert periode, bad styrelsen om, at der blev indsendt en årsrapport for den anmeldte periode, 26. maj 2006 til 30. september 2007, og fastsatte som frist herfor den 5. maj 2008. Den 7. maj 2008 modtog styrelsen en anmodning om udsættelse med indsendelse af årsrapporten til den 15. maj 2008 fra advokat B, hvilket styrelsen afslog den 8. maj 2008. Den 15. maj 2008 modtog styrelsen årsrapporten, og ved skrivelse af 6. juni 2008 pålagde styrelsen under henvisning til årsregnskabslovens 151, stk. 3, ledelsesmedlemmerne hver en afgift på 3.000 kr. A har den 19. juni 2008 på egne vegne klaget over den pålagte afgift. I klageskrivelsen har A anført: Med lov skal land bygges, regler skal overholdes. På mit kontor har jeg Jydske Lovbog 1783 på første side Hvad er Skrevet i Loven, Hvorledes Læser DU. Jeg synes ikke, at jeg har fortjent bøden. Jeg har påtaget formandsposten i et forsøg på at medvirke til at opbygge et nyt firma. Desværre valgte vi et gammelt selskab, hvor alle forhold ikke var helt afklaret. Jeg er ikke bekendt med rykkeren. Koncernen er etableret - kapital tilført datteselskaber etableret. I forbindelse med afholdelse af generalforsamling sker der nogle dato og underskriftsfejl. Regnskabet fremsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Regnskabet returneres. Proceduren begynder igen. Advokat revisor poststrejke. I slutfasen er jeg personligt på Sicilien. Advokat B er i kontakt med styrelsen.
Vi får på et møde i Herlev (umiddelbart efter min hjemkomst) alle formaliteter på plads (igen) og regnskabet sendes med bud direkte til styrelsen. Her er ikke tale om ond tro eller manglende vilje. I anledning af klagen har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i skrivelse af 13. august 2008 udtalt: 4. Sagens retlige omstændigheder 1. I henhold til årsregnskabslovens 138, stk. 1, skal et selskabs årsrapport være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning. Modtages et regnskab for sent, finder reglerne i årsregnskabslovens 150 152 anvendelse. Årsregnskabslovens 151 omhandler den afgift, som bliver pålagt hvert medlem af virksomhedens øverste ansvarlige ledelse ved for sen modtagelse af årsregnskabet. Bestemmelsen er udtryk for, at det er af stor betydning, at årsrapporterne modtages rettidigt i styrelsen, og ikke mindst af hensyn til regnskabsbrugerne er det vigtigt, at oplysningerne i de offentliggjorte årsrapporter er aktuelle. Pålæggelse af afgift til den øverste ansvarlige ledelse på grund af for sen indsendelse af årsregnskab skal tilskynde virksomhedsledelserne til at prioritere regnskabsaflæggelsen højt. Der påhviler derfor selskabets bestyrelsesmedlemmer et selvstændigt ansvar for, at indsendelsesfristerne overholdes. I henhold til 152, stk. 1, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen under ganske særlige omstændigheder helt eller delvis fritage et ledelsesmedlem for betaling af afgift efter 151, hvis den pågældende kan godtgøre over for styrelsen, at han eller hun har søgt at fremme indsendelsen m.v., og at forsinkelsen derfor ikke kan lægges ham eller hende til last. 2. I sin klage til Erhvervsankenævnet har A anført, at årsrapporten blev indsendt så hurtigt som muligt til styrelsen. Forsinkelsen skyldtes en række forhold, som ikke var helt afklaret. I forbindelse med afholdelse af generalforsamling skete der nogle fejl med dato og underskrift. Herefter måtte der startes forfra, og der skete yderligere forsinkelse på grund af poststrejke. Hertil bemærkes, at der i forarbejderne er gjort opmærksom på, at hvor forsinkelsen skyldes visse ganske upåregnelige forhold, kan dette efter en konkret vurdering give hel eller delvis afgiftsfritagelse. Fritagelse gælder navnlig alvorlig sygdom, som medfører dokumenteret længerevarende uarbejdsdygtighed i perioden op til indsendelsesfristens udløb hos en person, som er af afgørende betydning for regnskabsaflæggelsen. Som eksempler på forhold, som ikke i sig selv fritager et ledelsesmedlem for afgift, kan nævnes: at ledelsesmedlemmet ikke har fået kendskab til påkravsbrevet inden udløbet af påkravsfristen i lovforslagets 150, stk. 2, på grund af virksomhedens eller ledelsesmedlemmets egne forhold (f.eks. på grund af ferie), at årsrapporten er blevet forsinket ved fremsendelse med posten (medmindre der kan fremlægges dokumentation fra postvæsnet for, at forsinkelsen skyldes postvæsenets fejl, f.eks. poststrejke), og at et bestyrelsesmedlem ikke har deltaget i bestyrelsesmøderne på grund af udlandsrejser. Det er således forudsat, at årsregnskabslovens 152 skal have et meget snævert anvendelsesområde. Poststrejke kan således medføre afgiftsfritagelse, men i det foreliggende tilfælde var fristen for indsendelse udløbet den 5. maj 2008, og anmodningen om udsættelse blev modtaget den 7. maj 2008. Herefter finder styrelsen ikke, at der foreligger de ganske særlige omstændigheder, som kan begrunde afgiftsfritagelse, jf. 152, stk. 1.
A er ikke fremkommet med yderligere bemærkninger. Ankenævnet udtaler: A har til støtte for klagen anført blandt andet, at han påtog sig formandsposten i et forsøg på at medvirke til at opbygge et nyt firma, og at der desværre blev valgt et gammelt selskab, hvor alle forhold ikke var helt afklaret. Han har endvidere anført, at han ikke er bekendt med skrivelserne fra styrelsen om indsendelse af årsrapporten. Endvidere har han anført, at der i forbindelse med afholdelse af selskabets generalforsamling skete nogle fejl med hensyn til datoangivelsen for perioden for årsrapporten samt underskrifterne, og at årsrapporten derfor blev returneret fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Han har endvidere anført, at der var en poststrejke samt at han selv var på ferie i det efterfølgende forløb, og at det var advokat B, som var i kontakt med styrelsen, men at man efter hans hjemkomst fik bragt formaliteterne på plads og fik indsendt årsrapporten. Da der med det anførte og ej heller i øvrigt findes at foreligge sådanne særlige omstændigheder, at B kan undtages for betaling af afgift efter årsregnskabslovens 151, finder ankenævnet ikke, at der kan ske fritagelse for betaling af afgift, jf. årsregnskabslovens 152. Ankenævnet tiltræder derfor den af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved skrivelse af 6. juni 2008 pålagte afgift.