VEJDIREKTORATET TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK HOVEDRAPPORT INDHOLD 1 Metode og modelgrundlag 1 2 Forudsætninger for basis 2012 og kalibrering 2 2.1 Generelt 2 2.2 "Volume delay" funktion 2 2.3 Kalibreringsresultater 4 3 Prognoseforudsætninger 6 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17 6 Trafikale vurderinger 20 1 Metode og modelgrundlag Formålet med trafikberegningerne er at beregne trafikprognoser og vurdere de trafikale konsekvenser af alternative udbygninger af rute 22 mellem Slagelse og Næstved. Opgaven har taget afsæt i Sjællandsmodellen som sidst anvendt i forbindelse med forundersøgelsen af rute 54. Trafikmodellen er suppleret med enkelte lokale veje, og de store zoner i den nordlige del af modellen er opsplittet. Ved opsplitningen er Sørbymagle, Rosted og Dalmose isoleret i selvstændige zoner og turtabellerne er opsplittet på grundlag af PROJEKTNR. A036451 DOKUMENTNR. KRP0005654 VERSION 1.0 UDGIVELSESDATO 1. juli 2013 UDARBEJDET KRP KONTROLLERET AJEL GODKENDT KRP
2/20 TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED befolkningstal. 2 Forudsætninger for basis 2012 og kalibrering 2.1 Generelt Modellen er som udgangspunkt etableret svarende til situationen i 2012 og kalibreres mod tællinger af årsdøgntrafikken på 2012 niveau. Tællekalibreringen er gennemført på grundlag af tællinger som er modtaget fra Vejdirektoratet den 8. februar 2013. Tællekalibreringen er gennemført i flere omgange i tæt dialog med Vejdirektoratet. I forbindelse med tællekalibreringen er forudsætninger vedrørende vejnet og hastighed vurderet og justeret. I forbindelse med kalibreringen er modellens såkaldte "volume delay" funktioner og kapaciteter ændret. Endelig er der gennemført automatisk tællekalibrering. 2.2 "Volume delay" funktion Ændringen af "volume delay" funktionerne er en fundamental ændring, der har reduceret den beregnede trængsel i Sjællandsmodellen væsentligt. Derfor dokumenteres ændringen kort nedenfor. Vejdirektoratets sigte med ændringen har været at harmonisere beregningen af trængslen i Jylland-Fyn modellen og Sjællandsmodellen. Da rutevalget i Jylland- Fyn modellen gennemføres på timeniveau i modsætning til Sjællandsmodellen, hvor rutevalget gennemføres på døgnniveau, kan "volume delay" funktionerne ikke umiddelbart overføres uden ændringer. I Jylland-Fyn modellen tages udgangspunkt i en timekapacitet, der for alle 2- sporede veje er defineret til 950 personbilenheder/time/retning. "Volume delay" funktionen i Jylland-Fyn modellen for 2-sporede veje fremgår af Figur 1 og et eksempel på forsinkelser og gennemsnitshastighed på time og døgnniveau fremgår af Figur 2. Trafikdata i Figur 2er fra en typisk strækning på rute 22 og øvrige generelle data er som forudsat i Jylland-Fyn modellen. "Volume delay" funktionerne i Jylland-Fyn modellen og som udgangspunktet i Sjællandsmodellen fremgår af Figur 3. Forsinkelserne i Sjællandsmodellen er som udgangspunkt væsentlig større end i Jylland-Fyn modellen. Forsinkelserne i Jylland-Fyn modellen er dog meget følsomme overfor bl.a. forudsætningen om spidstimeandelen. I Figur 3er vist en følsomhedsberegning, hvor spidstimeandelen er hævet fra 7,2 % som forudsat i Jylland-Fyn modellen til 10 %. "Volume delay" funktionen i Sjællandsmodellen er ændret fra en BPR funktion med parametrene (1,2;3;1) til en BPR funktion med parametrene (0,71,4,1) så den svarer til Jylland-Fyn modellens "volume delay" funktion som vist med grønt på Figur 3.
TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED 3/20 Figur 1 Jylland-Fynmodellens "volume delay" funktion for 2-sporede veje Figur 2 Eksempel på forsinkelser og gennemsnitshastighed på time og døgnniveau
4/20 TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED Figur 3 Jylland-Fynmodellens og Sjællandsmodellens "volume delay" funktioner Detaljer med definition af hastigheder, "volume delay" funktioner, kapaciteter og tællekalibrering er dokumenteret i vedlagte logbog og tilhørende e-mails. 2.3 Kalibreringsresultater Resultatet i form af tællinger og modelberegnet trafik fremgår af Tabel 1, Tabel 2, Figur 4 og Figur 5. Tabel 1 Talt og beregnet trafik på rute 22 mellem Slagelse og Næstved Tabel 2 Talt og beregnet trafik på tilstødende strækninger
TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED 5/20 Figur 4 Forskel mellem beregnet og talt trafik, årsdøgntrafik 2012 Figur 5 Beregnet trafik, årsdøgntrafik 2012
6/20 TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED Generelt Referencevejnet 3 Prognoseforudsætninger Der er etableret i alt 4 prognoser med tidshorisonten 2025. En prognose for referencesituationen uden forbedringer af forbindelse mellem Slagelse og Næstved og 3 prognoser med alternative projektforslag og varianter med forbedret vejforbindelse mellem Slagelse og Næstved. Prognosevejnettet i referencescenariet er identisk med 2012 vejnettet, bortset fra at omfartsvejen fra rute 22 sydvest om Slagelse (der er under udførelse) og omfartsvejen nord om Næstved (der er besluttet og finansieret) forudsættes færdiggjort og åbnet senest i 2025. Der er ikke identificeret andre større besluttede og finansierede vejprojekter i området, der har væsentlig betydning for trafikken i referencesituationen. Projektforslag De 2 projektforslag er defineret af Vejdirektoratet med e-mail af 12. april. De 2 forslag er: Forslag SN - Motortrafikvej med hastighedsbegrænsning på 90 km/t: Nærmest Slagelse starter projektet nordvest for Rosted (station ca. 14.500). Projektforslaget forløber sydøst om Sørbymagle, sydøst om Fuglebjerg, nordvest om Kyse og nordvest om Vallensved og afsluttes ved den nye omfartsvej nordvest for Næstved (station ca. 40.000). Den samlede længde er ca. 25,5 km. Der etableres i alt 4 tilslutninger til det underliggende vejnet. Nordvest for Rosted etableres tilslutning til den eksisterende rute 22 i station ca. 14.500. Nordvest for Fuglebjerg etableres tilslutning til Skælskørvej i station ca. 23.500. Sydøst for Fuglebjerg etableres tilslutning til den eksisterende rute 22 i station ca. 30.800. Nordvest for Næstved etableres tilslutning til den nye omfartsvej i station ca. 40.000. Forslag NS - Motortrafikvej med hastighedsbegrænsning på 90 km/t: Nærmest Slagelse starter projektet nordvest for Rosted (station ca. 23.000). Projektforslaget forløber sydvest om Sørbymagle, nordøst om Fuglebjerg, sydøst om Kyse og sydøst om Vallensved og afsluttes ved den nye omfartsvej nordvest for Næstved (station ca. 50.000). Den samlede længde er ca. 27,0 km. Der etableres i alt 5 tilslutninger til det underliggende vejnet. Nordvest for Rosted etableres tilslutning til den eksisterende rute 22 i station ca. 23.000. Nordvest for Fuglebjerg etableres tilslutning til Skælskørvej i station ca. 33.700. Umiddelbart nord for Fuglebjerg etableres tilslutning til Lundevej i station ca. 36.700. Sydøst for Fuglebjerg etableres tilslutning til den eksisterende rute 22 i station ca. 41.200. Nordvest for Næstved etableres tilslutning til den nye omfartsvej i station ca. 50.000. Den frie hastighed på motortrafikvejene forudsættes til 90 km/t for person- og varebiler og 80 km/t for lastbiler. Der er derudover gennemført trafikberegninger for et kort projekt (projekt KN) med en omfartsvej nord om Kyse og Vallensved med hastighedsbegrænsning på 80 km/t.
TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED 7/20 Trafikvækst Turtabellerne er fremskrevet med 19 % fra 2012-25 begrundet i en forventning om generel økonomisk vækst og generel vækst i bilejerskab og biltrafik. De 19 % svarer til DTU s forudsætninger om væksten på det sekundære statsvejnet. Derudover er beregnet trafikspring for personbiltrafik afhængig af projektforslag og afhængig af reduktionen i oplevet rejseomkostning. Trafikspringet beregnes med en elasticitet på -0,5, forstået på den måde at en reduktion af den oplevede rejseomkostning på 1 % medfører en stigning i trafikken på 0,5 %. 2035 Der er desuden gennemført prognoseberegninger for 2035 som input til de samfundsøkonomiske analyser. Forudsætningen er 9 % yderligere vækst fra 2025 til 2035, så væksten bliver i alt 29,7 % fra 2012 til 2035.
8/20 TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 Den beregnede årsdøgntrafik i referencescenariet og projektalternativerne i 2025 og 2035 fremgår af figurerne nedenfor: Figur 6 Referencescenarie, beregnet trafik 2025, årsdøgntrafik Figur 7 Projekt NS, beregnet trafik 2025, årsdøgntrafik Figur 8 Projekt SN, beregnet trafik 2025, årsdøgntrafik Figur 9 Projekt KN, beregnet trafik 2025, årsdøgntrafik Figur 10 Referencescenarie, beregnet trafik 2035, årsdøgntrafik Figur 11 Projekt NS, beregnet trafik 2035, årsdøgntrafik Figur 12 Projekt SN, beregnet trafik 2035, årsdøgntrafik Figur 13 Projekt KN, beregnet trafik 2035, årsdøgntrafik Årsdøgntrafikken er afrundet til hele 10'ere, men usikkerheden på resultaterne er væsentlig større. Resultaterne er ikke afrundet yderligere i denne tekniske dokumentation, fordi resultaterne viderebearbejdes og formidles mindre teknisk i en sammenfattende rapport. Den relative usikkerhed ved sammenligning af alternativer er mindre end den absolutte usikkerhed.
TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED 9/20 Figur 6 Referencescenarie, beregnet trafik 2025, årsdøgntrafik
10/20 TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED Figur 7 Projekt NS, beregnet trafik 2025, årsdøgntrafik
TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED 11/20 Figur 8 Projekt SN, beregnet trafik 2025, årsdøgntrafik
12/20 TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED Figur 9 Projekt KN, beregnet trafik 2025, årsdøgntrafik
TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED 13/20 Figur 10 Referencescenarie, beregnet trafik 2035, årsdøgntrafik
14/20 TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED Figur 11 Projekt NS, beregnet trafik 2035, årsdøgntrafik
TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED 15/20 Figur 12 Projekt SN, beregnet trafik 2035, årsdøgntrafik
16/20 TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED Figur 13 Projekt KN, beregnet trafik 2035, årsdøgntrafik
TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED 17/20 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser Det beregnede trafikarbejde (brutto trafikarbejde, forskel i forhold til referencescenariet) og de beregnede trafikantbesparelser (netto trafikarbejde, besparelse i forhold til referencescenariet) fremgår af tabellerne nedenfor. Trafikarbejde og trafikantbesparelser 2025 fremgår af Tabel 3. Trafikarbejde og trafikantbesparelser 2035 fremgår af Tabel 4. Trafikarbejde og trafikantbesparelser for det korte projekt (projekt KN) med omfartsvej nord om Kyse og Vallensved er beregnet udenfor trafikmodellen på grundlag af detaljerede oplysninger med udstrækning af de lokale hastighedsbegrænsninger gennem Kyse og Vallensved. Trafikmodellens hastigheder er gennemsnitlige hastigheder over længere strækninger baseret på hastighedsmålinger med GPS og ANPR. Trafikmodellen er derfor ikke designet til og velegnet til beregning af trafikantbesparelser for det korte projekt. Resultaterne er vist med relativt mange betydende cifre. Usikkerheden på resultaterne er større end de mange betydende cifre antyder. Resultaterne er ikke afrundet yderligere i denne tekniske dokumentation, fordi resultaterne viderebearbejdes og formidles mindre teknisk i en sammenfattende rapport. Den relative usikkerhed ved sammenligning af alternativer er mindre end den absolutte usikkerhed. Trafikantbesparelserne (netto) er naturlig nok størst i forslag NS og SN med den foreslåede motortrafikvej på hele strækningen. Den samlede tidsbesparelse er beregnet til ca. 600 timer pr. døgn i 2025 i forslag NS og ca. 530 timer pr. døgn i forslag SN. Tidsbesparelsen ligger primært på projektstrækningen, hvor en personbil i gennemsnit forventes at spare 3-4 minutter på en tur mellem projekterne nordvestlige endepunkt ved Slagelse og projektforslagets sydøstlige endepunkt ved Næstved. Trafikantbesparelserne (netto) er naturligt nok væsentlig mindre for det korte projektforslag (forslag KN) med en omfartsvej om Kyse og Vallensved. Den samlede tidsbesparelse med forslag KN er beregnet til ca. 80 timer pr. døgn i 2025. Forslag NS og SN er tidmæssigt mest attraktivt for trafikanterne, men forslag KN kan samlet set være lige så attraktiv eller mere attraktiv f.eks. pga. mindre anlægsomkostninger. En samlet vurdering er ikke en del af denne opgave. Vejdirektoratet gennemfører efterfølgende samlede vurderinger inkl. samfundsøkonomiske analyser.
18/20 TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED Tabel 3 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 2025
TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED 19/20 Tabel 4 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 2035
20/20 TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED Trafikantbesparelser Trafikarbejde Aflastninger Konklusioner 6 Trafikale vurderinger De forventede trafikantbesparelser (netto) er naturligt nok størst i de lange projektforslag (forslag NS og SN) med motortrafikvejs standard (90 km/t), hvor den samlede tidsbesparelse er beregnet til henholdsvis ca. 600 og 530 timer pr. døgn i 2025. De forventede trafikantbesparelser er naturlig nok mindst i det korte projektforslag (forslag KN), der er begrænset til en kort omfartsvej ved Kyse og Vallensved med landevejsstandard (80 km/t). Den samlede tidsbesparelse er beregnet til ca. 80 timer pr. døgn i forslag KN. Det beregnede antal kørte km (brutto) øges på trods af at trafikanterne forventes at spare både tid og kørsel. Det øgede antal kørte km indikerer negativ eksterne effekter med f.eks. større emissioner af luftforurening. Aflastning af den eksisterende rute 22 og de alternative ruter er en positiv effekt, der bl.a. reducerer de trafikale gener for lokalsamfund og ejendomme langs ruterne og forbedrer forholdene for bløde trafikanter langs ruterne. Væsentligst er at strækningen gennem Kyse og Vallensved aflastes for gennemkørende trafik. Alle projektforslag forventes at medføre tidsbesparelser for trafikanterne. Tidsbesparelserne er naturligt nok størst for de lange projektforslag (forslag NS og SN) og væsentlig mindre for det korte projektforslag (KN). Trafikberegningerne og de trafikale vurderinger er ikke tilstrækkelige til samlede konklusioner. Trafikberegningerne og de trafikale vurderinger indgår i Vejdirektoratets efterfølgende samlede vurderinger og mindre tekniske dokumentation af undersøgelsen.