Konfliktråd. - en kritisk teoretisk udforskning af konfliktrådsforskningen og forurettedes oplevelse af genopretning i mødet med gerningspersonen

D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Konfliktråd - en kritisk teoretisk udforskning af konfliktrådsforskningen og forurettedes oplevelse af genopretning i mødet med gerningspersonen Julie-Astrid Galsgaard Nr. 302 Projekt- & Karrierevejledningen

KONFLIKTRÅD Julie-Astrid Galsgaard Projekt- & Karrierevejledningens Rapportserie Nr. 302/2013 ISBN: 978-87-92677-29-7 Projekt- & Karrierevejledningen Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Øster Farimagsgade 5 1014 København K Tlf. 35 32 30 99 Mail: pkv@samf.ku.dk www.samf.ku.dk/pkv

Abstract When a person becomes a victim of a crime his/her life often changes dramatically. The victim can try to restore justice by reporting the crime to the police, and/or the victim can try to overcome the violation by seeking help from a clinical psychoterapist. These two interventions benefit the victimʼs sense of justice, and a personal need to talk things through and learn how to deal with the victimisation. But the victimʼs need for actual confrontation, blaming, getting answers, settle the injustice, and regaining trust in other people in general - are unresolved. To respond to these needs conventionel restorative justice-programs (RJ-programs) are organized all over the world. To gain knowledge about the RJ-programsʼ effect on the victimʼs psychological state, I have initiated a temporary co-operation with the Danish Police authority, Rigspolitiet, who is in charge of the RJ-programs made permanent and nationwide in January 2010. The RJ-program involves a meeting between victim and offender fascilitated by a professional mediator. Together they can work on restoring justice by addressing harms, needs, obligations, and interests. (Zehr, 2002). The RJ-programsʼ main principle is to accommodate the needs of the victim, but only as a supplement, not as an alternative, to the traditional criminal justice system. When researchers want to make an empirical evaluation of a RJ-programsʼ quality, they consider a set of social and psychological notions from particulary social psychology, psychotraumatology, jurisprudence and criminology. From research all over the world it is presented, that victims more or less benefit from participation in RJ-programs - a conclusion build on the fact that victims report experiencing less fear, anger, felings of revenge, and a number of post traumatic stress-symptoms, after having confronted the offender. But the outcome is not only positive. A small number of studies show, that RJprograms also can have negative effects on the victimʼs psychological state in terms of more fear and anger, if the offender does not appear to regret his/hers actions. Also a victimʼs frustration can increase if he/she is not able to fulfill the expectations of the surroundings to forgive or reconciliate with the offender during the restorative meeting. In general, the RJ-research reflects the fact that it is a new research field containing many different designs, research methods, foci, and theroretical backgrounds. These facts raise a need for the development of a fundamental research design unique for RJ-research, that focuses on this specific aggrieved group of people and their need for justice, reduction of posttraumatic conduct and symptoms, as well as recognition of and relief from their victimisation. A common design will enable a comparison between research results and thereby RJ-programs in order to develop the Danish RJ-program. 1

1. Indledning! 5 1.1. Retssystemets genopretning af retfærdigheden! 5 1.2. Et nyt syn på genopretning af retfærdighed! 5 1.3. Konfliktrådet! 6 1.4. En optimal intervention?! 7 Problemformulering! 8 1.5. Præsentation af speciale! 8 2. Fra principper til praksis! 9 2.1. Principper for genoprettende ret! 9 2.2. konfliktråd versus konfliktmægling - og mæglers rolle! 10 2.3. Konfliktrådets arena versus terapiens rum! 11 3. Præsentation af relevant forskning! 12 3.1. Procedural justice som fokusområde! 18 3.2. Traumeadfærd og -symptomer som fokusområde! 19 3.3. Reintegrative Shaming - skam og undskyldning som fokusområde! 20 3.4. Opsamling af forskningens begrebsmæssige fokus og resultater" 21 4. Kvaliteten af konfliktrådsforskningen - en metodisk diskussion! 23 4.1. Forskningsidealer! 23 4.2. Forskellige niveauer af begrebsafklaring! 24 4.3. Reliabilitet og Validitet! 25 4.4. Opsamling på metodisk diskussion" 27 5. Konfliktrådets virkning på forurettedes psykiske tilstand - en teoretisk diskussion! 28 2

5.1. Retfærdighed! 28 5.1.1. Oplevelsen af retfærdighed i den genoprettende retspraksis! 28 5.1.2. Et filosofisk begreb om retfærdighed! 29 5.1.2.1. Sammenfatning af filosofiens begreb om retfærdigheden" 31 5.2. Krænkelsen! 31 5.2.1. Den Formelle og den uformelle krænkelse! 32 5.2.2. Et psykologisk begreb om krænkelse! 32 5.2.3. Et socialkonstruktionistisk begreb om krænkelse! 33 5.2.4. Krænkelse forårsaget af manglende anerkendelse! 33 5.2.5. sammenfatning af forbrydelsen som en krænkelse" 34 5.3. Angst i kølvandet på krænkelsen! 34 5.4. Resiliens og viljen til Mening! 35 5.5. Et asymmetrisk magtforhold i kølvandet på krænkelsen! 36 5.6. Forsoning og tilgivelse ved konfliktråd?! 37 5.7. Psykotraumatologi! 38 5.7.1. Posttraumatiske Stress-Symptomer! 39 5.8. Frygt i kølvandet på krænkelsen! 40 5.9. Skam i kølvandet på krænkelsen! 42 5.10. Offerrolle og selvbebrejdelse! 43 5.11. Risiko for gen-krænkelse og re-traumatisering i konfliktråd! 43 5.12. Opsamling på teoretisk diskussion" 44 6. Konklusion! 45 6.1. Forskning og Forskningskvalitet! 45 6.2. Konfliktrådets virkning på forurettedes psykiske tilstand! 46 6.2.1. Forbrydelsen som en krænkelse! 46 3

6.2.2. Oplevelse af retfærdighed! 46 6.2.3. Reduktion af traumeadfærd og -symptomer! 46 6.2.4. Behandling af offergørelsen! 47 6.2.5. Meningsdannelse og genvindelse af kontrol! 47 7. Perspektivering! 49 7.1. Videre udforskning! 49 7.1.2. Metodiske overvejelser! 49 7.2. Samarbejde mellem konfliktrådet og psykologien! 50 8. Litteraturliste opdelt efter fagområder! 52 9. Bilag! 61 4

1. Indledning Jeg har igennem de sidste par år af min studietid interesseret mig for hvordan det forurettede, evt. traumatiserede, menneskes psykiske tilstand kan betragtes i lyset af begreber som krænkelse, retsfølelse og skam. Denne interesse skyldes også en nysgerrighed efter at vide hvorvidt psykotraumatologiens forståelse af det traumatiserede menneske, kan nuanceres igennem inddragelse af andre fagområders forståelsesrammer omkring hvad der er i spil specifikt i det menneske, der har været udsat for en alvorlig interpersonel krænkelse. Min nysgerrighed herefter har ført mig ud i frivilligt arbejde inden for organisationen Amnesty International, samtaletjensten Sct. Nikolai Tjenesten og rådgivningscentret Albahus, hvor folk henvender sig fordi de på forskellig vis er enten krænkede, krænkere eller på anden vis nødlidende. " Mødet med mennesker i psykisk pressede situationer har affødt spørgsmål om hvordan mennesket kommer videre i livet efter at have oplevet sig krænket i alvorligere grad, og videre hvad det vil sige at komme videre og genoprette den brudte retfærdighed. Igennem et speciale-samarbejde med Rigspolitiet og deltagelse i Konfliktrådsmægleruddannelsen (se bilag 1 og 2), har jeg stiftet bekendskab med politiets og retssystemets intervention over for forbrydelser, herunder forskellige tiltag til at imødekomme forurettede og gerningspersonens behov. Jeg sidder nu tilbage med overvejelser om hvorvidt og hvordan et samarbejde mellem psykologien, politiet og retssystemet kan supplere hinanden i arbejdet med at hjælpe det alvorligt krænkede menneske ud af en ofte psykisk belastende tilstand. 1.1. Retssystemets genopretning af retfærdigheden I det gældende retssystem er der akkusatorisk strafferetspleje dvs. anklagemyndighed, som er statens repræsentant, står over for tiltalte og deres forsvarere. Her bliver gerningspersonen stillet til ansvar direkte over for en juridisk dommer, og inddirekte over for retssamfundet. Retssystemet sætter rammerne for hvordan den strafferetslige procedure forløber, hvem der taler, hvad der lægges vægt på, hvilke ord og betegnelser der anvendes. Retssystemets fastlagte procedure bevirker at forurettede, gerningsperson og øvrige involverede parter er nødsaget til at tale det sprog og se på deres situation igennem den optik som retssystemet stiller til rådighed, modsat at have mulighed for at skabe deres egne eller en fælles forståelse for hvordan deres virkelighed ser ud. (Zehr, 2005). " Såvel retspraksis som forskning har begge i lang tid haft sit primære fokus på gerningspersonen i interventionen af kriminalitet. Når gerningspersonen straffes er det et udtryk for samfundets hævn overfor den borger, som bryder samfundets love, og dermed hvad der konventionelt betragtes som retfærdigt. Samfundets motiv for hævn bygger på et retfærdighedsparadigme om gengældelse (retributive justice) med tilbagevirkende kraft, foruden at hævnen skal have en forebyggende effekt ved at sikre imod fremtidige forbrydelser. Herved bliver straffen altså en sanktion, der skal fordre samfundets velfungeren, primært akut i form af støtte af borgernes retsfølelse, og sekundært ved at sikre den langsigtede frihed fra kriminalitet. Forskning viser endvidere, at straffen af gerningsperson giver en psykologisk tilfredsstillelse og genoprejsning for forurettede og pårørende. (Carlsmith et al. 2002; Goldberg et al. 1999). 1.2. Et nyt syn på genopretning af retfærdighed Som reaktion på det udprægede fokus på gerningspersonen i retsprocessen, har en række jurister og politifolk de seneste årtier rettet en kritik mod retssystemet for dets 5

fejlprioritering og negligering af de faktiske involverede parter, særligt den forurettede. (Christie, 1978; Gromet, 2012; Zehr, 2002). Denne kritiske røst har også lydt i Danmark siden midten af 1990ʻerne, men er først for alvor blevet hørt indenfor de seneste par år. Det drejer sig om en kritik, der har rod i en grundlæggende anden opfattelse af mennesket og menneskelige relationer, end den det traditionelle retssystem bygger på. For mens det traditionelle retssystems retfærdighedsopfattelse lægger sig op ad et gengældelse/hævnparadigme med primære varetagelse af samfundets orden, har det nye retfærdighedsparadigme om genopretning igennem inddragelse (restorative justice) forurettede og gerningspersonen i fokus. (Stutzman Amstutz ved Webinar, 14. nov. 2012, Eastern Mennonite University). " Zehr (2008) (The Zehr Institute of Restorative Justice) hævder, at kriminalitet altid skal betragtes at have en samfundsmæssig, en lokal og en personlig dimension. Retsvæsnet varetager især den offentlige dimension igennem overholdelse af forpligtelser over for borgerne, hvilket ofte har den konsekvens at de personlige og interpersonelle aspekter negligeres. (Zehr, 2008). Zehrʼs vurdering bygger på en overordnet kritik af det traditionelle retssystem gående på, at gerningspersonen her fratages muligheden for at opleve de egentlige konsekvenser af sine handlinger og dermed for at ændre sin adfærd. Når gerningspersonen er meldt til politiet, har han/hun ikke længere herredømme over sin lovbrydende handling eller mulighed for aktivt at gøre forbrydelsen god igen. Den opgave er nu overladt til den juridiske forsvarer. I en lignende situation sidder den forurettede, som så at sige er pillet ud af retsproceduren, idet han/hun ligeledes er frataget sit ejerskab over forbrydelsen, når forbrydelsen først er anmeldt til politiet. (Christie, 1978). Retsstaten overtager sagsførelsen mod gerningspersonen, hvorved forurettede reduceres til vidne i egen sag og kun må udtale sig under ed. En sådan statistrolle har som naturlig konsekvens at forurettede fratages muligheden for at træde ind på scenen under retsmødet og udtrykke sine oplevelser og eventuelle frustration, frygt og vrede overfor gerningspersonen. Netop en sådan reduktion til statist er hvad de kritiske røster påpeger kan bevirke at forurettede efter retsmødet ikke går hjem med en følelse af at have fået retfærdigheden genoprettet, men i stedet bebyrdet med yderligere frustration og vrede. (Grothe Nielsen, 2006). På den vis kan det foreslås, at forurettede part bliver en dobbelt taber; først overfor gerningsmanden, dernæst overfor retsstaten. " Såvel Zehr (2008) som den norske sociolog og kriminolog Christie (1978) peger på vigtigheden af at rette fokus på den personlige dimension af forbrydelsen, og argumenter for, at retsstaten bør give konflikten tilbage parterne, hvis de skal genvinde en oplevelse af retfærdighed. De tre aktører - gerningsperson, forurettede og retsstaten/lokalsamfundet - indtræder automatisk i forskellige positioner i forhold til forbrydelsen. Såvel forurettede som retsstat står begge som krænkede parter og har derfor behov for genopretning, mens gerningsmanden har brug for at genvinde sin position som et værdigt samfundsmedlem ved at forpligte sig til at gøre sin gernings god igen. (Zehr, 2008). " Herudfra kan der argumenteres for, at en genopretning af retfærdigheden kræver en til retsmødet supplerende intervention, hvor forurettedes og gerningspersonens behov for genopretning er i centrum. (Vindeløv, 2008; Zehr, 2008). 1.3. Konfliktrådet Speciale i konfliktråd, foråret 2013 Konfliktråd er betegnelsen for en sådan intervention og realiseres ved et møde mellem forurettede og gerningsperson fasciliteret af en mægler. Pårørende, socialrådgiver eller andre støttende personer kan sidde med som bisiddere og enten inddrages eller ignoreres, alt efter hvilken konfliktrådsorden mægler sætter. (se bilag 3 for fakta om den Danske Konfliktrådsordning). " Studier i oprindelige folkefærds kulturer og alverdens religioner viser, at der findes og har fandtes omfattende og effektive traditioner for praktisering af mægling mellem 6

samfundets medlemmer. Her inddrages hele lokalsamfundet i mæglingsceremonien, som oftest bliver styret at samfundets kloge ældste medlemmer. (Zehr, 2008). Denne traditionelle mæglingsform er stadig at se i lande i Afrika, i Grønland og visse lokalsamfund i Kina. " I dag er det 38 år siden der første gang blev gennemført et officielt Victim Offender Reconciliation Program (konfliktråd) i Ontario, Canada, som siden hen har dannet grundlag for en voksende genoprettende retfærdigheds-bevægelse over hele verden. (Zehr, 2004). I såvel Canada som USA er det meget udbredt at samle en såkaldt circle, som består af en udvidet kreds omkring gerningsperson og offer, der skal støtte parterne i deres videre liv efter forbrydelsen. Hvis konfliktrådet ikke gennemføres, tildeles gerningspersonen en anden form for samfundstjeneste/socialtarbejde/genoprettende arbejde eller lign. (Wemmers & Cyr, 2006). I New Zealand i 1989 blev de såkaldte group conferencings (specifikt tilrettelagte familiegruppemøder) standardprocedurer i de fleste sager ved ungdomskriminalitet, mens det traditionelle retssystem fortløbende skulle kunne tages i brug, hvis der var problemer med gennemførelsen af de genoprettende gruppemøder. (Zehr, 2008). " Norge er blandt de lande i Europa hvorfra Danmark henter sin inspiration til konfliktråd, og som allerede i 1981 oprettede det første konfliktråd på forsøgsbasis og i 1991 gjorde ordningen gjort landsdækkende og permanent. Formålet med konfliktrådene var at styrke lokalsamfundene og have mulighed for på et tidligt stadie at gribe ind i unge kriminelles løbebane. På samme vis som i Danmark kræver mægling i konfliktråd begge parters samtykke, og enighed om de overordnende forhold i tvisten. Men i Norge har parterne, efter at have givet samtykke, nu mødepligt og kan medbringe en rådgiver. En aftale indgået mellem parterne er retslig bindende, hvilket vil sige parterne skal videre til mægling i Forlisrådet i tilfælde af retslig inddrivelse, og altså ikke til et egentligt retsmøde. (Vindeløv, 2008). I lande som Norge og Danmark er det primært det direkte konfliktråd der gøres brug af, dvs. et ansigt-til-ansigt-møde mellem forurettede og gerningsperson. 1.4. En optimal intervention? Speciale i konfliktråd, foråret 2013 Hvordan den optimale intervention overfor en krænkede person tager form, er svær at sige noget endegyldigt om, og kræver omfattende forskning og begrebsafklaring at sige noget gyldigt om. Men måske ligger svaret dér hvor psykologien og retssystemet med konfliktrådet, mødes. Begge fagområder opererer med begrebet krænkelse, men lægger vægt på to meget forskellige betydninger heraf. Indenfor juraen betragtes krænkelsen som et brud på den konventionelle lovgivning, hvorimod krænkelsen indenfor psykologien, særligt tilknytningsforskningen, forstås som forskellige grader af emotionelle, fysiske eller seksuelle overgreb, hvis følger ofte får en gennemgribende virkning på personens senere liv. (senere gennemgang). Mellem de to perspektiver på krænkelse er afstanden stor, hvorfor et samarbejde mellem de to fagområder kan tænkes at kræve et tredje perspektiv, skabt ved udforskning og teoretisk rammesætning om hvordan og hvorfor en forbrydelse kan opleves som en krænkelse. " Psykologien er repræsenteret i konfliktrådslitteraturen ved at konfliktrådsforskerne i deres udforskning af konfliktrådets virkning, inddrager visse af psykotraumatologiens begreber for det traumatiserede menneskes psykiske tilstand. Herudover inddrages psykologien kun sjældent i den egentlige konfliktrådsforskning og tilrettelæggelse af konfliktrådsprogrammer. Ligeledes er konfliktrådet, som konkret tiltag til varetagelse af behovet for genopretning efter en krænkelse, så vidt vides helt fraværende i psykotraumatologi-litteraturen, hvilket synes bemærkelsesværdigt, eftersom en stor del af denne litteratur omhandler mulige interventionsformer overfor det traumatiserede, evt. krænkede, menneske. 7

" Hvis vi i Danmark ønsker at avancere og udvikle den danske konfliktrådsordning, bør vi tage den efterhånden omfattende forskning i betragtning. Kendskab til konfliktrådsforskningen er ikke udbredt herhjemme og vurdering af forskningens fund er ikke direkte implementeret i udarbejdelsen af den danske konfliktrådsordning, som derimod er en praksis, der bygger på praktisk erfaring hentet i USA. (Lin Adrian, telefonsamtale dec. 2012). For at ansvarlige for den danske konfliktrådsordning kan vurdere kvaliteten af konfliktrådets intervention overfor forbrydelsen og dets potentiale til at indgå i en overordnede intervention overfor det krænkede menneske, finder jeg det nødvendigt at afsøge hvad der er af forskning i konfliktrådets virkning på den forurettedes psykiske tilstand. " Før konfliktrådsforskningen inddrages i planlægningen af de danske konfliktrådsprogrammer, bliver en vurdering af om forskningen overhoved er værd at tage i betragtning, nødvendig. En afsøgning af forskningen fasciliterer vurderinger på to niveauer. For det første kan forskningens metodiske kvalitet og overordnede validitet vurderes, og for det andet kan kvaliteten af det udforskede konfliktrådsprogram vurderes ud fra om de efterlever principperne bag genoprettende retfærdighed. Med en diskussion af principperne følger naturligt en diskussion af hvad der vil sige at opleve at retfærdigheden genoprettes og hvorfor dette er efterstræbelsesværdigt i arbejdet for at forbedre forurettedes psykiske tilstand. " På baggrund af ovenstående introduktion til konfliktrådet og overvejelser om dets virkning på det krænkede menneskes psykiske tilstand, lyder dette speciales problemformulering således: Problemformulering Speciale i konfliktråd, foråret 2013 Hvad findes der af forskning i forurettedes oplevelse og udbytte af konfliktrådet, hvad er kvaliteten heraf, og hvordan virker konfliktrådet på forurettedes psykiske tilstand? 1.5. Præsentation af speciale Problemformuleringens temaer vil løbende igennem specialet blive præsenteret og diskuteret, for til sidst at danne grundlag for en opsamlende konklusion. Efter den her introducerende indledning vil følge en redegørelse af principperne bag genoprettende ret og hvordan praktikere overkommer springet fra princip til praksis. Dernæst vil følge en præsentation af den del af konfliktrådsforskningen, jeg har fundet relevant for at kunne diskutere problemformuleringen. Forskningspræsentationen vil følges op af en metodisk diskussion af kvaliteten af forskningen i forhold til metodologiske begreber og forskningsvidenskabelige idealer. Herved har jeg grundlag for at diskutere konfliktrådets virkning på forurettedes psykiske tilstand ud fra forskningens resultater og andet inddraget forskning og teoretiske forståelsesrammer fra psykotraumatologien, kognitions-, neuro- og eksistentielpsykologien, eksistentielfilosofien og socialfilosofien, samt fra socialkonstruktionismen. Efter den opsamlende konklusion følger en perspektivering til videre udforskning af det danske konfliktråd og muligt samarbejde mellem konfliktrådsordningen og psykologien. En oversigt over hyppigt brugte termer er at finde i bilag 4. 8

2. Fra principper til praksis Når der ønskes en forståelse af hvordan principper for genoprettende retfærdighed (også genoprettende ret) bliver til praksis i form af konfliktråd, er det væsentligt at inddrage en af grundlæggerne af det danske konfliktråd Lin Adrians pointering om, at konfliktråd er en i udgangspunktet a-teoretisk praksis, der bygger på andre praksisser. (telefonsamtale, dec., 2012) Det danske konfliktrådsprogram bygger fx. på Adrians erfaring med amerikanske konfliktrådsprogrammer, og de teorier om hvad der sker under konfliktrådet, er skabt i kølvandet herpå. Når jeg i dette kapitel alligevel ønsker at redegøre for overgangen fra principper til praksis, er det for at forstå hvordan konfliktrådsforskerne tilrettelægger deres empiriske studier i henhold til at undersøge om konfliktrådet efter netop foreskrevne principper bag genoprettende ret. Videre er det i en vurdering af hvorvidt praksis efterlever princippet, væsentligt at have in mente at mange (forstyrrende) faktorer kan virke ind herpå og på de interpersonelle dynamikker under konfliktrådet. " En konflikt kan forstås at forløbe på flere niveauer. Et er det praktiske og strategiske plan, som ofte kan løses ved at tale konflikten igennem eller sætte ind med sanktioner som fx. straf. Noget andet er det plan hvor ofte antipartiske følelser overfor den anden part er til stede - et plan som er mindre overskueligt at intervenerer overfor. Det er et vilkår der er væsentlig at være opmærksom på når retfærdigheden søges genoprettet hvad enten interventionen består af et traditionelt retsmøde og/eller et konfliktråd. " Med disse indledende overvejelser vil jeg i dette kapitel tage teten fra Indledningen op og introducere og diskutere principperne for genoprettende ret, og videre hvordan efterlevelsen forsøges implementeret i forskellige modeller for konfliktmægling/konfliktråd. 2.1. Principper for genoprettende ret Speciale i konfliktråd, foråret 2013 Når noget skal tilrettelægges og fungere i praksis, er det nærliggende at tænke, at det kan blive på bekostning af de grundlæggende principper. " Zehr (2002) foreslår, at genoprettende ret er et kontinuum af grader af genoprettende retspraksis, som kan løbe over stadier fra ʻfuldt genoprettende retʼ til ʻpseudo/ikke genoprettende retʼ. (Zehr, 2002). Zehr definerer videre genoprettende ret som:...a process to involve, to the extent possible, those who have a stake in a specific offense and to collectively identify and address harms, needs and obligations, in order to heal and put things as right as possible. (Zehr, 2002, p. 37). Realiseringen af principperne bag genoprettende retfærdighed skal altså ske ved at de involverede parter sammen afklarer hvilken skade forurettede har lidt, og sammen fastsætte og anerkender aktuelle behov og forpligtelser parterne imellem. Den forurettede skal have mulighed for at konfrontere gerningspersonen med sine oplevelser, mens gerningspersonen skal have mulighed for at tage ansvar for sine handlinger. På den vis får begge parter mulighed for at tage del i en fredelig handling for at overkomme den ubalance, der er opstået i kølvandet på forbrydelsen. " For netop at holde de to ender - principper og praksis - sammen og have mulighed for at vurdere om den konkrete konfliktrådsmodel sætter nogle fordrende rammer for efterlevelse af de grundlæggende principper, bør seks nøglespørgsmål overvejes: - 1. forholder modellen sig til skader, behov og årsager? - 2. er der tilstrækkelig orientering omkring forurettede? - 3. opfordres gerningspersonen til at tage ansvar? 9

- 4. bliver alle relevante parthavere involveret? - 5. er der mulighed for dialog, og involveres parthaverne i beslutningerne? - 6. tilgodeser modellen, at der udvises respekt for alle parter? (Zehr, 2008, p. 77). " Disse principielle nøglespørgsmål vil jeg løbende i de næste kapitler diskutere op imod udvalgt konfliktrådsforskning. " Endvidere pointeres frivillighed som et afgørende princip i gennemførslen af konfliktråd. (Vindeløv, 2008; Konfliktrådskoordinator Charlotte Skou-Nielsen Wegener, Helsingør Politikreds). For at konfliktrådet kan forløbe efter hensigten og begge parter kan have tillid til oprigtigheden af den andens ord og vilje til genopretning, må der være en sikring om at begge parter deltager frivilligt. Men ét er princip, noget andet er praksis. Karin Sten Madsen (2011) fra Center for voldtægtsofre kunne ud fra i sit studie af partnervold-udsatte kvinders holdninger til konfliktråd konkludere, at kvinderne her, på trods af frygt for deres tidigere partnere, sandsynligvis ville indvillige i at deltage i konfliktråd, fordi de følte sig presset hertil for at fremstå samarbejdsvilllige eller håbede på at deres parforhold genskabtes. Her kan der altså diskuteres hvorvidt kvinderne deltager frivilligt eller føler sig inddirekte tvunget hertil. " Videre er jeg i gennemlæsningen af konfliktrådslitteraturen stødt på forskningsstudier, som påviser, at deltagernes manglende forståelse for hvad konfliktråd indebærer, har resulteret i en dårlig oplevelse af konfliktrådet. Fx. kommer Tränkle (2007) (kriminolog og sociolog) i sit kvalitative studie frem til, at mægler, gerningsperson og forurettede ikke har de samme fundamentale idealer for konfliktråd, såsom at forsoning er bedre end straf og selvafgjorte beslutninger er bedre end domstolens. Endvidere hævder Tränkle (2007), at selvom deltagerne er introduceret til principperne bag genoprettende ret og til dagsordnen for konfliktrådet, viser det sig ofte at være uforenelighed mellem idealerne bag genoprettende ret og de to parters hver især behov og interesser. " På denne baggrund bør et princip om Afklaring af formål også indtænkes i principperne for genoprettende retfærdighed. 2.2. konfliktråd versus konfliktmægling - og mæglers rolle Udarbejdelsen af konfliktrådets principper, modeller og praksis, er inspireret af en udbredt konfliktmæglingstradition. (Vindeløv, 2008). Der findes derfor både en række ligheder mellem de to felter, men også afgørende forskelle. " Fælles er værdier som frivillighed, fortrolighed og neutralitet, hvor sidstnævnte vil sige, at mægler ikke stræber efter at komme frem til et forudbestemt resultat, men søger at opfylde parternes dagsorden. (ibid., p. 126). " Derimod kan konfliktmæglingen forstås at omhandle to lige parter som fx. naboer og kollegaer, mens konfliktrådet omhandler to ulige parter som en forurettede og en gerningsperson, som per se står i et asymmetrisk forhold til hinanden. Derfor bliver en værdi som upartiskhed afgørende ved konfliktmægling, men ikke i samme grad ved konfliktråd eftersom, at konfliktrådsmæglerens primære opgave er at varetage forurettedes interesser og behov, og ikke gerningspersonens. (ibid.). Graden af partiskhed ved konfliktråd er derfor en hårfin balance, der kan tænkes at blive sat af den enkelte konfliktrådsmægler evt. i samarbjede med konfliktrådskoordinator. " Endvidere er en konflikt omdrejningspunktet i en konfliktmægling, mens forbrydelsen er det i konfliktrådet. Derfor er betegnelsen konfliktråd misvisende, idet den fejlagtigt indikerer at der er tale om en konflikt. Omvendt kan man forsvare at de to parter, efter forbrydelsen, kan komme til at befinde sig i en konflikt, ved at de, frivillig eller ej, nu er involverede i hinandens liv, noget de skal forholde sig til. (se gennemgang af de to mest udbredte konfliktrådsmodeller i Danmark i bilag 5). 10

2.3. Konfliktrådets arena versus terapiens rum Såvel de bagvedliggende principper og konfliktrådsmodeller, pålægger alle mægleren en afgørende rolle i mødet mellem parterne. Mæglers opgave består i at identificere skade, behov og forpligtelser (Zehr, 2002), varetage parternes behov og interesser (Vindeløv, 2008), og fascilitere transformation og helings-potentiale (Umbreit, 1997) - opgaver, der kan betragtes at dreje sig om at forbedre parternes psykiske velvære. Spørgsmålet er nu, hvor mæglers ansvar for parternes psykiske velvære stopper og psykologens starter. " Da jeg i september 2012 deltog i Rigspolitiets Konfliktrådsmægleruddannelse, blev jeg bekendt med, at der blandt såvel de nye som erfarne mæglere forekom uenighed og usikkerhed omkring hvordan de i praksis skulle forholde sig til bagvedliggende psykologiske faktorer, hvis disse kom til udtryk under konfliktrådet. " Mæglerne opmærksomhed på problematikken i at skulle varetage parternes behov bedst muligt, bekræftes endvidere af konfliktrådsforskning, som viser at de involverede parter ofte har et behov for at få afklaret hvad der egentlig skete under hændelsen og hvorfor. (fx. Wemmers & Cyr, 2005; Choi & Severson, 2009). " Vindeløv (2008) (Juridisk fakultet, KU) beskriver at mæglerne kan virke til at fremme de to parters forståelse for hinandens oplevelse af hændelsen, ved at rette fokus på deres hver i sær...subjektive, objektive og eksistentielle sandheder. (Vindeløv, 2008, p. 98f). En sådan afsøgning lyder til at kunne berøre det terapeutiske arbejde, på trods af at Vindeløv slår fast at...grænsen til terapi overskrides ikke dér, hvor væsentlige punkter berøres, men dér hvor mægleren begynder at blande sig i noget, der ikke har med mæglingen at gøre, såsom en parts relation til andre uden for mæglingen, tidligere erfaringer fra andre sammenhænge osv. (ibid., p. 99). Vindeløv pointerer altså, at mæglers opgave er at finde ud af hvad personen skal gøre, mens psykologens opgave er at finde ud af hvordan personen er - en opstilling, der kan udfordres af flere terapeutiske retninger, især inden for den kognitive tilgang, der orienterer sig mod handling og løsning, og altså mod hvad klienten kan gøre. (fx. Ehlerts & Clark, 2000; Foa & Rothbaum, 1998; Levine, 2006). Endvidere distingverer Umbreit (1997) (Center for restorative Justice and Peacemaking) mellem mægling og terapi, ved at foreslå at, mægler skal have viden om de psykiske lidelser (brokenness, hurt), som kan opstå i kølvandet af en forbrydelse, men ikke arbejde med de af fortidens følelsesmæssige problemer, som kan have medvirket til udviklingen af pågældende psykiske lidelser. Sidstnævnte er psykologens opgave. Hertil kan der igen rejses kritik af en for simpel forståelse af hvad psykiske lidelser er. Psykologen bruger mange år på at tilegne sig viden om menneskets psykiske lidelser, for at kunne intervenere heroverfor og for at kunne udtale sig herom. Derfor er det også lettere sagt end gjort at lade mægler stå med ansvaret for at vurdere hvad der er psykiske lidelser, hvad der er lidelsernes ophav og om de skal frem i lyset eller forblive mørklagt.! 11

3. Præsentation af relevant forskning I dette kapitel vil jeg præsentere den forskning i konfliktråd som omhandler især forurettedes tilfredshed med og udbytte af konfliktråd og dermed besvare Problemformuleringen første del: Hvad findes der af forskning i forurettedes oplevelse og udbytte af konfliktråd? " De her præsenterede forskningsstudier er den del af den samlede konfliktrådsforskning, som jeg har fundet relevant i forholdt til at belyse problemformuleringen. Fordi der er så stor spredning i forskningens foci, metode og teoretiske ståsted, har jeg ikke fundet det muligt at lave et egentlig systematisk forskningsreview. Derfor lægger jeg i stedet vægten på en præsentation af den relevante forsknings resultater og forskernes tolkning heraf inden for bestemte begrebslige sammenhænge. " Den inddragede forskning er fundet ved søgning på ord som restorative justice, victim offender mediation, reconsiliation programme og konfliktråd på det Kongelige Biblioteks og Bibliotek.dkʼs e-ressource-adgang til artikelbaserne: PsychInfo (575 opslag fra 1987 til 2012), PsychCritique (7 opslag fra 2007-2012). Videre ved opslag på GoogleScholar (konfliktråd: 123.000 opslag, restorative justice: 83.000 opslag)) og via vedrørende forskningsenheders hjemmesider (se litteraturliste). Forskningen falder indenfor fagene retsvidenskab/kriminologi, sociologi, socialarbejde, psykologi - omfang i nævnte rækkefølge, og stammer hovedsageligt fra landene Australien, Canada, England og USA. # Jeg er med gennemlæsningen kommet frem til at forskningen vedrørende deltagernes oplevelse af konfliktråd overordnet set falder indenfor to kategorier: 1. deltagernes tilfredshed med konfliktrådet, og 2. deltagernes udbytte af konfliktråd. Nogle studier omhandler både undersøgelse af tilfredshed og udbytte, men andre kun beskæftiger sig med den ene kategori. Derudover findes en række studier specifikt rettet mod at undersøge konfliktrådets opbygning og mægler rolle (Tränkle, 2007; Zernova, 2007; Szmania, 2006; Madsen, 2005, 2011; Urban, 2011; Kenney & Clairmont, 2009), som jeg har valgt at inddrage i foregående kapitel Fra principper til praksis. " Fordi jeg retter mit fokus mod forurettede og ikke gerningspersonen i dette speciale, kommer forskningspræsentationen også til hovedsageligt at omfatte forskning, der har forurettedes deltagelse i centrum. Denne forskning omfatter eller inddrager ofte også forskning i gerningspersonens deltagelse eftersom, at gerningspersonens adfærd ofte spiller en afgørende rolle i forurettedes oplevelse af og påvirkning fra konfliktrådet. (fx. Hansen, 2012; Strang 2002; Strang et al., 2006; Harris, 2006). En stor del af forskningen med gerningspersonen i centrum retter sig udelukkende mod at undersøge konfliktrådets forebyggende virkning på kriminalitetsrecidiv (McGarrell et al, 2000; Miers et al, 2001; McCold & Wachtel,1998; Sherman & Strang, 2009). " Forskningen i tilfredshed og udbytte bygger hovedsageligt på forståelsesrammer hentet i juraens, psykologiens og sociologiens verden, og jeg vurderer, at den overordnet falder inden for tre fokusområder: a. procedural justice, b. traumeadfærd og -symptomer og c. reintegrative shaming. (redegørelse følger). At kategorisere b. psykisk heling som et fokusområde i sig selv, er en tilsnigelse, og skal i højere grad forstås som den del af konfliktrådsforskningen, hvor der ikke tages højde for hvilket design, der ligger til grund for pågældende konfliktrådsprogram. " Herunder opstiller jeg en tabelarisk oversigt over den præsenterede forskning og derefter vil en egentlig gennemgang af de enkelte studier følge. 12

Tabel 1. Oversigt over tilfredsheds - og udbyttestudier med forurettede i fokus (jeg har inddraget de resultater, som jeg fandt hovedsagelige for studiet og relevante for min problemstilling. Ved ønske om kendskab til øvrige resultater, henvises læser til pågældende forskningsartikel). land reference kategori deltagere og intervention metode resultat Canada Wemmers & Cyr, 2005 tilfredsheds- og udbyttestudie - procedural justice ofre for personlig kriminalitet (fornærmelse trussel) eller ejendomskriminalitet (tyveri, hærværk). begået af unge gerningsp. gr. A: *39 deltagere i direkte konfliktråd (ansigt-til-ansigtmøde) gr.b: gr. A. plus 7 deltagere i indirekte konfliktråd (brev, via mægler, telefonmøde) gr. C: gr. A plus gr. B plus 13 deltagere som ikke ville deltage i konfliktråd N = 59 forurettede (alle som blev interviewet over telefon) kvantitativt telefoninterview Konflr er et godt initiativ (gr.c): ja: 90%, nej: 5% ved ikke: 5% frygt ved telefonkontakt (gr.c): ja: 24%, nej: 76% oplevelse af tryghed under konflr: ja: 100% frygtreduktion (gr.a): ja: 97,5% nej: 2,5% (= pga. manglende anger fra gerningspʼs side) Well-being: 1. lægge forbrydelsen bag sig (gr.b): ja: 54%, nej: 45% 2. oplevelse af offergørelse (gr.a): reduktion: 64,1% øgning: 5,1% samme: 30,8% oplevet udbytte ved konflr. (gr.b): ja: 74% (heraf 62% psyk.udbytte) pos. korr. mel. deltageres well being og procedural justice (1.p=0,003/2.p=0,000) 13

land reference kategori deltagere og intervention metode resultat Canada Wemmers & Cyr, 2004 tilfredsheds- og udbyttestudie - afsøgning af årsag til og ønske med deltagelse ofre for trussel, sædelighedskrænkel ser (personlig kriminalitet) begået af unge gerningsp. gr. A: *44 (46?) forurettede i direkte eller indirekte konfliktråd gr.b: 15 (13?) forurettede ikke i konfliktråd N = 59 forurettede kvalitativt telefoninterview Ja til at deltage fordi (gr.a) hjælp gerningsp: 29,5% stille spm: 13,6% gøre gerningsp. ansvarlig: 15,9% løse konflikten: 18,2% nej til at deltage fordi (gr.b) ingen tro på oprigtighed i gerningspʼs angren: 13,3% ingen mulighed for at indvillige: 20% ingen tid eller interesse: 26,7% intet ønske om kontakt til gerningsp: 13,3% ønskede rolle i strafferetsproces (gr. A og B): ja: 76,3%. i form af: udtrykke oplevelser, blive hørt, ankerkendt, respekteret, medinddraget, få støtte. ønskede afgørende rolle i domsfældelse (gr. A og B): nej: 89% det skal være domstolens ansvar. Canada Wemmers & Cyr, 2006 tilfredshedsstudie - afsøgning af procedural justice værdier ofre for trussel, sædelighedskrænkel ser (personlig kriminalitet) begået af unge gerningsp. * i direkte konfliktråd N = 39 forurettede kvantitativt telefoninterview afgørende værdier for oplevelsen af procedural justice: voice (blive hørt) trust (have og få tillid) respect (få respekt) neutrality (resultatneutra mægler) 14

land reference kategori deltagere og intervention metode resultat Danmark Hansen, 2012 tilfredshedsstudie - CASAʼs evaluering forurettede og gerningsp. involverede i personlig kriminalitet (vold, sædelighed, trusler) og ejendomskriminalitet (røveri, tyveri, indbrud). kvantitativ spørgeskema med mulighed for kvalitativ uddybning (plus kvalitative interviews af personale) tilfredshed: gr. A: 85%, gr. B: 90% specifikt for gr.a og gr. B: forståelse for den anden, sagt hvad ønsket, udtrykt oplevelse, følt sig hørt, tid nok. gr. A. forurettede gr. B. gerningsp (plus personale) * i direkte konflitkråd N = 68 konfliktråd Canada Rugge & Scott, 2009 tilfredsheds- og udbytte-studie - afsøgning af psykisk heling program A: 32 ofre for alvorlig personlig kriminalitet plus 26 gerningsp. program B: 18 ofre for mild personlig kriminalitet plus 16 gerningsp. heraf: * gr. 1 77 forurettede og gerningsp. i enten direkte eller åbent konfliktråd med pårørede * gr. 2. 15 forurettede og gerningsp. i indirekte konfliktråd (brev, via mægler) N=92 forurettede og gerningspersoner kvantitativ spørgeskema - Psychological Health Checklist (PsC) (& Physical Health Checklist, PhS) Resultater for forurettede: pos. korr. mel. tilfredshed og ændringer på PsC (~reduktion af psyk.sympt.) (p < 0,01) (ingen signifikans ved korr. mel tilfredshed og ændring på PhC). genm. reduktion i psykiske sympt. på 84,4%. specifikke før/efterændr. i melding om ʻno problemsʼ på PsCscore (for forurettede): frygt: 44% ->74% vrede: 36% -> 84% skam: 86% ->98% angst: 38% ->76% selvværd: 92% -> 96% ingen sig. forskel på ændr. i PsC-score mel. gr. 1 og gr. 2 15

land reference kategori deltagere og intervention metode resultat England Angel, 2005 udbytte-studie - psykisk heling, (PTS-sympt.) ofre for alvorlig ejendomskriminalitet gr. A * i åbent konfliktråd m. pårørende og nærmiljø gr. B * i traditionel retsproces N = 216 forurettede kvantitativ spørgeskema - Impact of Event Scale-Revised score på IES-R 6 mdr. efter konfliktr.: gr. A: 9, gr. B: 14 ~ gr. A viser 30% lavere forekomst af symptomer som angst, irritabilitet, vedvarende invaderende tanker, flashbacks, søvnbesvær, vrede, fysiske symptomer, ( p < 0,01). pos. korr. mel. spm. ʻhvorfor mig?ʼ og forekomsten af PTSsymptomer. 6 mdr.ʻs opfølgningsstudie: uændret forekomst af PTS-symptomer. England & Australien Strang et al., 2006 tilfredsheds- og udbytte-studie - reintegrative shaming program A. London og Thames Valley: ofre for alvorlig personlig kriminalitet (fængselsstraf) * i direkte konfliktråd program B. Canberra og Northumbria: ofre for mild personlig- og ejendomskriminalitet (ikke fængselsstraf) * i direkte konfliktråd N=210 forurettede og gerningspersoner retrospektiv kvantitativ interview genm. tilfredshed ved de to programmer: 94% genm. reduktion i frygtniveau: 75% genm. reduktion i vrede-niveau:60% genm. øgning i medfølelse: 374% ~ 3,7 gange så høj eft. genm.reduktion i neg. opl. af spm. ʻhvorfor mig?: 77% pos. korr. mel. forbrydelsens alvorlighedsgrad og frygtniveau (ved program A) pos. korr. mel. tilfredshed og reduktion i vrede og frygt, og øgning i sympati (alle med p =/< 0,05) 16

land reference kategori deltagere og intervention metode resultat England & Australien Sherman et al., 2005 udbytte-studie - reintegrative shaming ofre for personlig og ejendomskriminalitet: program 1. vold og 2. hærværk (Australien), program 3. tyveri og 4. røveri (England) gr. A * i direkte konfliktråd gr. B * i traditionel retsproces N= 445 forurettede ) 614 sager) kvantitativ post interventioninterview højere forekomst af undskyldning i gr. A end i gr. B større tiltro til oprigtighed af undskyldning i gr. A end i gr. B mindre omfang af hævngerrighed i gr. A. end i gr. B for pr. 1 - mandelige voldsofre større omfang tilgivelse i gr. A end i gr. B for pr. 3 - kvindelige tyveriofre (alle med p =/< 0,05) ingen sig. forskel i selvbebrejdelse mel. gr. A og gr. B, trods tilfredshed på hhv.: gr. A: 97%, gr. B: 61% Australien Strang, 2002 tilfredshedsstudie - reintegrative shaming ofre for personlig og ejendomskriminalitet gr. A.* i direkte konfliktråd gr. B.* i traditionel retsproces N = 232 forurettede kvantitativt interview vrede i fbm retsproces: gr. A: 18%, gr. B: 32% ønske om at skade gerningsp.: gr. A: 7%, gr. B: 20% tilfredshed: gr. A: 60%, gr. B: 48% (alle med p =/< 0,05) USA Choi & Severson, 2009 udbytte-studie (naturalistisk case-studie) sag 1. butikstyveri: 3 deltagere (gerningsp., 16 år) sag 2. hærværk: 10 deltagere (3 gerningsp., 16-17år) sag 3. hærværk 9 deltagere (3 gerningsp., 13-14år) sag 4. uagtsomt manddrab: 4 deltagere (1 gerningsp., 17år) N = 26 deltagere (plus 10 mæglere og 3 øvr. konfliktrådsansatte) passiv observation og semistruktureret kvalitativ interview temaer: 1. Konfliktråd er ikke en let straf at få for en ung gerningsp. 2. Konfliktråd er en god straf fordi det giver mulighed for: a. indblik i konsekvenser af egne handlinger, b. forståelse for forurettedes situation. gerningspersons opl. af at give undskyldning: meget svært, skamfuldt, skyldbetynget & en lettelse, retfærdig, få ejerskab over forbrydelsen. forurettedes gennemgående opl.: uoprigtig, kunstig, bortforklarende, for lang/kort, utroværdig. 17

3.1. Procedural justice som fokusområde Speciale i konfliktråd, foråret 2013 Særligt ét felt varetager forurettedes interesser og oplevelse af retsprocessen: procedural justice (processuel retfærdighed) inden for teoriudviklingen og forskningen i terapeutisk retspraksis (Therapeutic jurisprudence). Procedural Justice skal forstås som en målestok, der viser om retssystemet intervenerer retfærdigt, det vil sige om forurettede og gerningsperson oplever retfærdighed under retsprocessen. Ræsonnementet er, at når processen opleves som retfærdig, har den en positiv og terapeutisk virkning på de involverede parter, hvorimod når processen opleves uretfærdig, har det en negativ og antiterapeutisk virkning. (Umbreit, 1994). Denne målestok blev som koncept introducerede i 1975 med det formål at virke som supplement til den eksisterende retfærdighedskoncept om fordeling (distributive justice), hvor forurettedes vurdering af retfærdighed menes at være baseret på omfanget af straf, som gerningspersonen idømmes. (Thibaut & Walker, 1975). " Wemmers & Cyr (2004, 2005, 2006) har foretaget et omfattende forskningsstudie, der overordnede omhandler forurettedes oplevelse af procedural justice. Studiets tre dele er udgivet i tre artikler, der vil blive præsenteret herunder. Wemmers og Cyr (2005) undersøgte forholdet mellem forurettedes deltagelse i konfliktråd og forbedringen i deres psykiske tilstand (recovery from victimizing). Forskerne foretog kvantitative telefoninterviews med spørgsmål om 1. hvorvidt konfliktrådet havde hjulpet dem til at lægge forbrydelsen bag sig (put behind), 2. hvorvidt de havde oplevet processen retfærdig (fair), og 3. hvorvidt de var tilfredse med hvordan deres sag var blevet ført. Se Tabel 1 for oplysninger om deltagere, art af kriminalitet samt resultater. " Overordnet kan forskernes fund af en reduktion i frygt-niveauet efter konfliktråd, tolkes som et psykologisk udbytte. Dog fremgår det ikke tydeligt i artiklen hvad forskerne mener med, at de forurettede har lagt forbrydelsen bag sig og har fået det bedre, andet at de betegner det som psychological benefits. Videre kan studiet kritiseres for ikke at inddrage en egentlig kontrolgruppe, bestående af forurettede som hverken interviewes eller deltager i konfliktråd. Wemmers & Cyr (2004) præsenterer i en anden artikel deres undersøgelse af hvorfor de samme 59 forurettede havde indvilligede/ikke indvilligede i at deltage i enten direkte eller indirekte konfliktråd, og i hvilket omfang de ønskede at blive inddraget i retsprocessen. Forskerne stillede tre open-ended spørgsmål til kvalitativ besvarelse: Hvorfor valgte forurettede at deltage/ikke at deltage i konfliktråd? hvilken rolle ønskede forurettede at have i strafferetsprocessen? og hvilken rolle skulle forurettede have i forhold til domsfældelse? Se Tabel 1 for resultater. Wemmers og Cyr (2006) undersøgte endvidere hvilke specifikke værdier, der var afgørende for forurettedes oplevelse af procedural justice og om konfliktrådet kunne foreslås at virke therapeutic. Deltagerne var den samme gruppe 59 forurettede, som blev stillet en række kvantitative spørgsmål såsom: følte du dig forhindret i at stille alle de krav du ønskede at stille? respekterede mægler din position? havde du tillid/tiltro til mægler? var mægler mere favoriserende overfor enten dig eller gerningspersonen? Se Tabel 1 for resultater. " Ud fra ræsonnementet om at genopretningen af retfærdigheden igennem inddragelse virker therapeutic på forurettede, konkluderer forskerne at det inddragende konfliktråd virker therapeutic. På den baggrund kan studiet tilskrives begrebsvaliditet. Tilsyneladende tager andre forsker udgangspunkt i lignende værdier i deres udforskning af tilfredshed og udbytte. Disse tværgående værdier vil jeg tegne op i opsummeringen af dette kapitel. 18

Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) (Hansen, 2012) har netop offentliggjort en omfattende evaluering af det danske konfliktråd som landsdækkende ordning i alle Danmarks politikredse (fra primo 2010 til medio 2012). Evalueringen falder i tre dele: a. en evaluering af det organisatoriske, administrative og faglige arbejde, b. en evaluering af udviklingsmuligheder og -forbedringer, og c. en evaluering af såvel forurettedes som gerningspersonens tilfredshed med og udbytte af konfliktråd. Sidstnævnte er hvad denne præsentation vil omhandle. Se Tabel 1 for oplysninger om deltagere, art af kriminalitet samt resultater. # Det har ikke været mig muligt at finde ud af på hvilket teoretisk grundlag Hansenʼs spørgeskema bygger, andet end at det i store træk er en gengivelse af Henriksenʼs (2003) CASA-evaluering af konfliktrådet som prøveordning i 2003. (forgæves mailhenvendelse til Hansen (2012)). Dog virker spørgeskemaer til indholdsmæssigt at være inspireret af Thibaut & Walkerʼs (1975) teori om procedural justice, men intet teoretisk grundlag et eksplicit beskrevet i rapporten, andet end henvisninger til Justitsministeriets Betænkningen om Konfliktråd (2008). Endvidere inddrages der ikke kontrolgrupper, hvilket skaber grundlag for tvivl om undersøgelsens eksterne validitet, på trods af at en sammenligning af Hansenʼs resultater med andet tilsvarende tilfredshedsforskning, givet et tilsvarende billede. (fx. McGarrell et al (2000). 3.2. Traumeadfærd og -symptomer som fokusområde Forskning, der retter fokus på forurettedes psykiske udbyttet af konfliktråd og ikke tager udgangspunkt i et givent konfliktrådsdesign, er hvad jeg kategoriserer som forskning i ændring af forurettedes traumeadfærd og -symptomer efter deltagelse i konfliktråd. Rugge og Scott (2009) undersøgte forurettedes og gerningspersoners overordnede velvære (wellness) i form af psykiske og fysiske helbred (psychological and physical health) før og efter deltagelse i et konfliktråd. # Forskerne gjorde brug af interviews bestående af 33 spørgsmål, som var en kombination af a. kvalitative spørgsmål, b. kvantitative spørgsmål til besvarelse på en likert-skala (no problem, some problem, major problem) og c. kvantitative enten/eller spørgsmål (no problem, some problem). To spørgeskemaer var designet - ét til forurettede part med fokus på traumatisering/ offergørelse (victimizing) og ét til gerningspersonen med fokus på anger og skyld. Deltagernes svar på de enkelte indikatorer blev opsummeret og kodet via en udarbejdet Psychological Health Checkliste (PsC) i 17 punkter. (Rugge & Scott, 2009). En tilsvarende procedure, som jeg ikke vil uddybe videre her, blev foretaget i forbindelse med udforskning af ændringer i deltagernes fysiske tilstand (kodet via en Physical Health Checklist (PhC)). Se Tabel 1 for deltagere, art af kriminalitet og resultater. # Rugge og Scott (2009) formår at undersøge både tilfredshed og udbytte og dette på et velfunderet psykologi-teoretisk grundlag. Endvidere gør forskerne brug af standardiserede måleinstrumenter i deres metodetriangulering bestående af såvel kvalitative som kvantitative udforskning. Beklageligvis præsenterer forskerne ikke hvilke specifikke spørgsmål de stiller (andet end at det var...questionnaires as well as standardized instruments), og jeg har ikke fået tilbagemelding på en mailhenvendelse herom. Angel (2005) undersøgte posttraumatiske stress-symptomer (PTSS) i forurettede seks uger efter intervention og igen seks måneder efter. Deltagernes PTSS blev afklaret ved brug af det psykometrisk måleinstrument Impact of Event Scale-Revised (IES-R), som består af en række kvantitative spørgsmål. Se Tabel 1 for deltagere, art af kriminalitet og resultater. 19