Bryd med tabuer! Et interview med Sigurd Barrett efter hans koncert i Hareskov Kirke Ved Ane Kirstine Brandt Den 2. april i år holdt Sigurd Barrett koncert i Hareskov Kirke sammen med kirkens mange børnekor. Snapper var kommet op på prædikestolen, rap i replikken, og korene sang med og sang solo på Sigurds bibelske sange, instrueret af korleder Maleen Lundvig. Imellem sangene fortalte Sigurd bibelske fortællinger for de mange små børn, som havde lejret sig på gulvet oppe foran i kirken. Det var en stor oplevelse. Da alle børnene havde fået en autograf og et pænt farvel, spurgte jeg Sigurd: Hvad ligger dig særligt på sinde, når du optræder med dine bibelhistoriske sange og historier? Der er to ting, der er vigtige. Den ene ting er at åbne døren ind til det kristne budskab, også for mennesker, som ikke normalt kommer i kirken. Og også for mennesker, der egentlig ikke tror på Gud, eller hvor de voksne ikke er afklarede om det spørgsmål. Jeg tror, mange børn bliver gidsler, hvis forældrene har berøringsangst over for kirken. Jeg håber med dette projekt Juni Juli August 2011 2 FOR VÆRLØSE OG HARESKOV SOGNE
at kunne åbne dørene for nogle af disse mennesker. Og så kan forældre og børn jo snakke ud fra det og sige: Vi tror også på Gud eller Vi tror ikke på Gud eller Vi ved ikke rigtigt, om vi tror på Gud. Og den anden ting, det er at skabe en dejlig koncert, hvor folk går glade derfra og tænker: Hvor var det dejligt at være i kirken! Fordi der er jo desværre mange, der har negative fordomme i forhold til folkekirken. De tænker: Åh, det er sådan noget med begravelser, og det er kedeligt, og det er en præst, der taler et uforståeligt sprog. Og så foregår det også søndag morgen kl. 10, hvor vi hellere vil være derhjemme i sutsko. Så det med at sige, at vi laver en oplevelse, som er ud over det sædvanlige, og som giver folk en positiv oplevelse, det håber jeg kan give folk lyst til at vende tilbage til kirken. Så der er både en åndelig og en fysisk begrundelse for det. Den berøringsangst, som du taler om, at forældre kan have, hvad kommer den af? Jeg tror, den kommer af, at der har været en generation, der har været sprunget over, om jeg så må sige. Alt hvad der handler om klassisk dannelse, klassisk musik og folkekirken, alt det har der været en hel generation i forbindelse med 68-oprøret, som har forbigået og sagt: Nej, nu må vi videre. Alt det som tilhører den gamle sorte skole og de gamle støvede konservative værdier, det skal vi væk fra, vi skal nogle andre steder hen, vi skal være innovative osv. Og det betyder, at det bliver svært for folkekirken at tiltrække et ungt publikum, fordi det bliver konnoteret med noget som er gammeldags og utidssvarende. Og vi moderne mennesker er jo rystende nervøse for at være gammeldags. Vi vil jo meget, meget gerne være fremme i skoene og føle, at vi er progressive. Det vi kan kalde barnetro eller børnelærdom omkring den kristne tro, har i mange hjem ikke været der i mange år. Og det er klart, at hvis man ikke ved, hvad det er, og hvis man ikke snakker om det, så bliver det nærmest et tabu, og så kommer den der berøringsangst. Og i virkeligheden så er det kristne budskab jo et kærlighedsbudskab, så det er jo egentlig en katastrofe, at folk ikke ved det. I Danmark har vi en tradition for at genfortælle bibelhistorie og for at skrive bibelske sange for børn, står du på ryggen af nogle bestemte i den tradition? Jeg står primært på ryggen af B&U i Danmarks Radio. De mennesker, der har stået bag Sigurds Bjørnetime, har lært mig en hel masse om at kommunikere til den yngste målgruppe. Jeg har jo fem børn, og hjemme på vores hylde står der nok 22 børnebibler, og de fleste af dem er uforståelige for små børn. Der er simpelthen for meget tekst. Man forstår det måske først, når man er en 8-9 år, og dér mener jeg, at løbet er kørt. Jeg mener, man skal gribe fat i børnene, mens de er i børnehavealderen. For børn i børnehavealderen er åbne, og de filosoferer faktisk meget. Og dér står vi som forældre og er måske rådvilde omkring, hvordan man skal besvare alle deres spørgsmål. Da har jeg haft lyst til at skabe et formidlingsværk, der er et værktøj til forældrene, der kan sætte sig ned i sofaen og læse for børnene. Den bibel jeg har lavet, den er lys og let, og den er overskuelig i sit omfang. Én bibelfortælling passer med en godnathistorie. Mens med nogle af de andre børnebibler, dér når man kun halvt ned på den første side, så er børnene nærmest stået af. Der er simpelthen for meget tekst. Så jeg vil ikke sige, at jeg står på ryggen af andre børnebibler, men jeg vil tværtimod sige, at jeg har set nogle ting ved de andre børnebibler, hvor der er nogle fejl, jeg ikke vil begå i forhold til at kommunikere til denne yngste målgruppe. Man kan formidle kristendom på mange måder. Hvilke tanker gør du dig om den måde, du gør det på? Hvad lægger du vægt på, og hvad er det i Bibelens fortællinger, som du undlader at bruge? Min grundidé var at udvælge 24 fortællinger, 12 fra Det Gamle Testamente og 12 fra Det Nye Testamente, altså en slags kanon kunne man sige. Og min idé var, at når man læste de 24 historier, og hvis man lagde al den visdom sammen, som man kunne lære af de 24 fortællinger, så skulle de give et indtryk 2
af det kristne grundbudskab. Altså, det er jo helt oplagt, at verdens skabelse skal med, og det er helt oplagt, at Jesu fødsel skal med, og det er helt oplagt, at kvinden grebet i hor ikke skal med. Det er der slet ikke nogen diskussion om. Men man kan sagtens diskutere, om de 10 bud skal med, men de 10 bud nere. Det er nogle grundmenneskelige problemstillinger, så derfor har jeg valgt nogle historier, som både kan fungere for børn, og som vi kan bruge til noget i dag. Og som også giver en idé om, hvad det kristne budskab er. Og så er der en anden ting. Jeg har haft lyst til, at Bibelen skal formidles som noget, der er let og lyst og dejligt og kærligt og ikke noget, der er mørkt og dømmende. Og det gav jo nogle problemer i forhold til den gammeltestamentlige Gud. Altså den gammeltestamentlige Gud er jo dømmende, og det er noget med at blive ramt af Herrens vrede. Dér kan man spørge om Noahs ark-historien: Hvad er det for en Gud, der bare drukner en hel masse mennesker? Det kan man jo sagtens diskutere. Men dér har jeg valgt at sige, at jeg vil formidle det på en måde, hvor Gud er kærlig og selv er i gang med at finde ud af, hvordan det her skaberværk skal administreres. Jeg har fravalgt nogle ting og sagt, vi skal ikke have alt for meget død og lidelse med, for det er ligesom ikke med til at invitere børn indenfor. Det er ikke, fordi jeg fornægter det findes, men hvis vi skal have små børn er med i min børnebibel. Jeg til at interessere sig for dette har dem ikke med til koncerten. Men jeg har dem med i man siger være: Gud har budskab, så skal det første min bibel, fordi jeg synes, at skabt alle os, og han har en det med, at du ikke må stjæle, du må ikke slå ihjel, og du handler primært om det dob- mening med det, og det må ikke være jaloux, det er belte kærlighedsbud: at man nogle ting, som vi er beskæftigede med og forsøger at for- universets centrum, der er skal ikke tro, at man selv er holde os til i dag også, selvom det er flere tusind år se- fortsættes side 6 3
Gudstjenester i vore kirker Kirke Værløse Kirke Værløse Kirke Hareskov Kirke 5. juni 10.30: Merete Hansen Ingen 10.30: Morten Munch Pinsedag 12. juni 10.30: Jan Ulrik Dyrkjøb Ingen 10.30: Elsebeth Knudsen Anden pinsedag 13. juni 10.30: Elsebeth Knudsen Ingen 9.00: Johannes Krarup Trinitatis søndag 19. juni 10.30: Johannes Krarup Ingen 10.30: Merete Hansen 26. juni 10.30: Merete Hansen Ingen 10.30: Elsebeth Knudsen 3. juli 10.30: Elsebeth Knudsen Ingen 10.30: Johannes Krarup 10. juli 10.30: Johannes Krarup Ingen 10.30: Elsebeth Knudsen 17. juli 10.30: Jan Ulrik Dyrkjøb Ingen 10.30: Johannes Krarup 24. juli 10.30: Morten Munch Ingen 10.30: Jan Ulrik Dyrkjøb 31. juli 10.30: Jan Ulrik Dyrkjøb Ingen 10.30: Merete Hansen 7. august 10.30: Merete Hansen Ingen 10.30: Morten Munch 14. august 10.30: Morten Munch 10.30: Elsebeth Knudsen 10.30: Jan Ulrik Dyrkjøb 21. august 10.30: Jan Ulrik Dyrkjøb 10.30: Morten Munch 10.30: Elsebeth Knudsen 28. august 10.30: Jan Ulrik Dyrkjøb 10.30: Johannes Krarup 10.30: Merete Hansen 4. september 10.30: Johannes Krarup 10.30: Elsebeth Knudsen 10.30: Merete Hansen Gudstjenester på plejehjemmene i Værløse Der afholdes gudstjenester ved sognets præster på pleje- hjemmene: På Solbjerghave Plejecenter den 1. onsdag i måneden kl. 10.30. På Plejehjemmet Søndersø den 2. tirsdag i måneden kl. 10.30. På Plejehjemmet Ryetbo den 3. onsdag i måneden kl. 14.00. Aktiviteter Babysalmesang i Hareskov Kom og få inspiration til at synge og lege videre derhjemme! Hver onsdag kl. 10.30-12.00 og der er også tid til en kop kaffe og en lille snak bagefter. Sommerafslutning den 22. juni, kl. 16.30-18.00 med en lille gudstjeneste på tæpper i menighedshusets have. Derefter aftensmad til små og store. Hele familien også større søskende og bedsteforældre er velkomne. Den lille kirketur Søndag den 28. august kører vi efter højmessen i vore tre kirker i bus til andelslandsbyen Nyvang ved Holbæk. Detaljeret program annonceres senere. Afsæt allerede nu denne dag! Børne- og Ungdomskoret i Værløse Kirke starter ny sæson torsdag den 18. august Børnekoret øver hver torsdag kl. 15.45-16.30. Børnekoret synger børnevenlige sange og lærer gennem leg at bruge stemmen rigtigt. Børnekoret er en forskole til Ung doms ko ret, hvortil der er optagelsesprøve. Ungdomskoret øver hver torsdag kl. 16.30-17.30 og synger til gudstjeneste hver søndag samt helligdage undtagen i sommerferien. Ungdomskoret er aflønnet, og undervisningen af begge kor er ganske gratis! Mere information hos korleder og 4
ADRESSER Sognets hjemmeside: www.vaerloesesogn.dk Præsterne Præsterne i Værløse- Hareskov træffes i ugens løb bedst 11.30-12.30 (fridag undtaget) samt efter aftale. Telefontid lørdag 9.30-10.30. Sognepræst (kbf.) Jan Ulrik Dyrkjøb Knud Hjortøs Vej 26 Kirke Værløse, 3500 Værløse 44 48 06 04. Email: jukd@km.dk Fridag mandag. Provst Merete Hansen Skandrups Allé 36 Hareskovby, 3500 Værløse 44 98 64 44. Email: hma@km.dk Fridag fredag. Sognepræst Elsebeth Knudsen Langkær Vænge 22, Værløse 44 48 18 84. Email: ekn@km.dk Fridag mandag. Sognepræst organist Lene Rasmussen (Email: lrh@vaerloesesogn. dk). Kirke Værløse Gospelkor Gospelkoret tager fat igen efter sommerferien onsdag den 7. september, kl. 19.30 i Kirke Værløse Kirke. Nye deltagere er velkomne. Yderligere oplysninger hos organist og korleder Søren Bjerborg. Johannes Krarup Højeloft Vænge 52, Værløse 44 48 01 12. Email: jtk@km.dk Fridag mandag. Sognepræst Morten Munch Træffes i Værløse Kirke efter aftale, 21 94 10 21. Email: mortenm@post.cybercity.dk Fridag mandag og fredag. Sognemedhjælper Kenny Andersen 44 35 70 08. Email: supergottlieb@live.dk Kirkekontoret Værløse Kirke, Højeloft Vænge 20, 3500 Værløse. Fax 44 47 69 60. Administrationschef Jørgen Laursen, 44 35 70 02. Email: jl@vaerloesesogn.dk Træffes mandag til fredag 9-13. Kordegn Margit Schandorph Fynbo 44 48 01 25. Email: mf@vaerloesesogn.dk Træffes mandag-fredag 9-13, torsdag tillige 16-18. (Personregistrering, attester, navnesager, kirkelige handlinger). Regnskabsmedarbejder Søren Chr. Lund 44 47 01 25. Email: scl@vaerloesesogn.dk Træffes mandag-fredag 9-13. (Kasse og bogholderi m.v.). Administrativ medarbejder Vibeke Barmer 44 47 01 25. Email: vb@vaerloesesogn.dk Træffes mandag-torsdag 9-13. (Løn, websted, annoncering m.v.). Kirketjenere Værløse kirke: Michael Bach Pedersen 44 35 70 06 (Kontaktes vedr. lokaleudlån) Naeem Akhtar 44 35 70 05. Kirke Værløse kirke: Birgitte Schøn 44 47 01 25. Hareskov kirke: Elisabeth O. Pedersen 44 44 15 71 (Mandag-torsdag). Kirke Værløse og Hareskov kirkegård Kirkegårdsleder Jan Madsen 44 98 49 41 (9-13). Besøg af Præsten En del af enhver præsts arbejde er at øve sjælesorg og samtale med mennesker i sognet. Præsten har tavshedspligt. Hvis det ønskes, kommer præsten også og forretter hjemmealtergang. Man er altid velkommen til at ringe og aftale et besøg. Præsternes telefonnumre og træffetider fremgår af kirkebladets midteropslag 5
Bryd med tabuer! fortsat fra side 3 velse! Ligesom vi har oplevet her, var det en fantastisk oplevelse, en kirke der bare vælter af sang og glæde. Og i dag har jeg tænkt på: Måske skal vi lave en tur mere til næste år! Så har vi lavet tre. Jeg er ikke ude i noget missionerende ærinde, jeg er ikke ude i, at nu skal jeg sørme tvinge folk. Jeg synes bare, det er en super positiv oplevelse at komme ud og møde denne livsglæde: børnekor, der har øvet sangene og har glædet sig til at komme ud og synge dem. Jeg synes, at det kristne budskab fortjener at blive formidlet. Og det her er mit bud på, hvordan man kan gøre det. Men det er ikke noget bedrevidende bud. Jeg er jo ikke præst, jeg har jo ikke læst teologi, og som udgangspunkt tænkte jeg, at jeg ikke kunne tillade mig at gøre det. Men så er der mange, der har sagt, at det kan jeg godt tillade mig. Jeg nyder virkelig at gøre det nu og den enorme interesse. Jeg har aldrig lavet noget, hvor der er så stor interesse som her. 45.000 mennesker har købt min bibel, 10.000 mennesker har købt vores CD. Det er fuldstændig vildt, min bibel er i sjette oplag, og den har ikke engang været på markedet et år. Det er fuldnoget, der er større end en selv, som vi skal have en ydmyghed overfor, altså: Man skal tro på Gud. For det andet skal vi lære at elske hinanden som mennesker, lære at behandle hinanden godt, altså næstekærlighed. Det er de to vigtigste ben i kristendommen, og hvis man kan formidle det, så må det være det vigtigste. Alt det med Jesu død og lidelse, blod og drab, det er ikke med til, at børn får lyst til at krybe længere ind i universet, men det betyder ikke, at når de senere hen begynder at læse i Bibelen og forholde sig til alle historierne og budskaberne, at de så skal forskånes for det. Det skal de ikke. Men det skal de, når de er fem år, det har jeg også lært i B&U. Der er grænser for, hvad børn skal bære på deres skuldre. Hvad er dit mål med at drage land og kirke rundt for at optræde med de her koncerter? Sidste år tænkte jeg, at nu vil jeg gøre det én gang. Og for det første var jeg bange for, om folk ville synes, at det var mærkeligt, at jeg begyndte at snakke om Gud og Jesus, og at folk ville tro, at det var slået klik for mig. Og for det andet tænkte jeg også: Gad vide om jeg vil kunne finde ud af det? Det kunne føles mærkeligt at stå og sige Gud og Jesus i en mikrofon. Det er lidt nemmere at snakke om Bjørnen Bjørn. Men det var så stor en ople- Må Herren gå foran dig og vise dig den rette vej! Må Herren gå ved siden af dig, så han kan tage dig i sine arme og beskytte dig mod farer fra højre og venstre side! Må Herren gå bag dig og bevare dig fra onde menneskers falskhed! Må Herren være under dig og løfte dig op, når du falder, og redde dig ud af snaren! Må Herren være i dig for at trøste dig, når du er mismodig! Må Herren være omkring dig for at forsvare dig, når mennesker overfalder dig! Må Herren være over dig og velsigne dig! Ja, må den nådige Gud velsigne dig i dag og i morgen! Amen. (Velsignelsesønske fra det 4. århundrede. Fra: Elisabeth Lidell & Anette Foged Schultz: Pilgrimsvandring med børn og unge). stændig vildt. Og det havde jeg aldrig drømt om. Min kone driller mig og siger: Ja, ja, du har jo heller ikke selv fundet på historierne! 6
Også det farlige og det svære Af Merete Hansen Jeg var med til Sigurd Barretts herlige koncert, hørte ham fortælle bibelshistorier og sang med på de sjove sange. Hele kirken gyngede. Jeg har også set det interview, Sigurd Barrett gav i forbindelse med koncerten. Jeg har gjort mig nogle tanker i forbindelse med, at Sigurd Barrett - med baggrund i hans erfaring fra Danmarks Radios børnefjernsyn - synes, at lidelse, sorg og tab skal holdes væk fra de helt små børn. Det kan jeg følge ham i langt hen ad vejen, men i forbindelse med bibelhistorie og forkyndelse for små børn mener jeg, at vi som kirke og som forældre godt kan gå ind i de svære sider både ved Gud og ved livet. Sigurd Barrett har helt ret i, at små børn er filosofiske og tænksomme. De vil gerne have en forklaring på det, der er farligt i de bibelske fortællinger. Selv meget små børn har gjort erfaringer med tab og død og vil gerne høre, om der er hjælp at hente hos Gud. En 0. klasse sendte mig et takkebrev i forbindelse med et besøg i kirken. Med skæve bogstaver stod der: TAK FORDI VI MÅTTE SE KIRKEN. KIRKEGÅRDEN VAR DET BEDSTE. Hvis ikke vi tør fortælle om det svære, bliver Bibelen og evangeliet om Jesus sådan et dejligt eventyr, der ikke kan holde til det virkelige og farlige liv. Et barndomsminde Da jeg var en lille pige på fem-seks år, var vi tit på søndagsbesøg hos min farfar og farmor. Når man kom til lejligheden på Østerbro, kom man ind i en meget lang gang. For enden af gangen lå den kolde stue, altså den stue, der sjældent blev brugt. I den stue lå den store billedbibel, illustreret af Gustave Doré. Den sad jeg på gulvet og kiggede i ved hvert besøg. Der var et billede, som jeg næsten ikke turde kigge på, men heller ikke kunne lade være. Det var billedet af Noahs ark og syndfloden. Det var ganske anderledes end nutidens nuttede bøger og legetøjsbutikkernes Lego- Noahs ark. På det store helsidesbillede sås arken oppe i venstre hjørne. Hele billedet var fyldt ud af mennesker og dyr, der kæmpede mod druknedøden i et oprørt hav. En enkelt klippespids stak op. Dér sad en løvinde med sin unge. Og værst af alt sås mødre svømme med deres spædbørn rakt op over vandet. Det var helt klart, at de - modsat familien Noah med dyr - ikke overlevede. Her var svaret på barnets spørgsmål: Hvad med dem, der ikke var i arken? Et farligt svar, der åbnede for nye spørgsmål - men et svar. Tabuer skal brydes Jeg er meget sikker på, at det er vigtigt at sætte ord på det svære. På tab, død og lidelse også for små børn. Ikke ved at overvælde dem, men ved at være solidarisk med dem i deres spørgsmål og uro. Formidle til dem, at det svære også er en del af livet. At de ikke er alene, men at vi er sammen med dem. Og så få formidlet, at netop den Gud, som vi ikke helt forstår, er en kærlig Gud, som giver os tryghed i tilværelsen. At vi tror, at Gud og Jesus findes og elsker os, gør, at vi tør leve vores liv. Søndag den 19. juni, kl. 10.30 i Hareskov Kirke: Børne- og sommergudstjeneste, hvor kirkens tre kor medvirker, og der vil være masser af sang og musik. Efter gudstjenesten er der frokost (pizzaer) i menighedshuset, hvor vi vil ønske hinanden god sommer. Søndag den 4. september, kl. 16.00 i Værløse Kirke: Annemarie Zimakoff, sang, Alexander Kraglund, violin, Rune Dahlgreen, perkussion og Sanne Damore, obo. Åndelige sange og musik komponeret af Annemarie Zimakoff. Læs mere på www. annemariezimakoff.dk 7
Konfirmationer i Værløse og Hareskov sogne 2012 Bededag, den 4. maj 2012 Kirke Værløse Kirke: Konfirmander fra Søndersøskolen. Værløse Kirke: Konfirmander fra Syvstjerneskolen. Hareskov Kirke: Åben konfirmation. Kristi Himmelfarts dag, den 17. maj 2012 Kirke Værløse Kirke: Åben konfirmation. Værløse Kirke: Konfirmander fra Lille Værløse Skole. Hareskov Kirke: Konfirmander fra Hareskov Skole. Familier, der skal holde konfirmation i 2012, vil kunne regne med ovenstående fordeling på dage og kirker. Fordelingen på klokkeslæt vil først ske i efteråret. Man skal regne med, at enkelte af konfirmationsgudstjenester- 8 ne bliver lagt kl. 13.30. De åbne konfirmationer er fortrinsvis for privatskoleelever, derunder sådanne som går til præst uden for sognene, men ønsker at blive konfirmeret i egen kirke. Disse bedes kontakte sognepræst Jan Ulrik Dyrkjøb, inden sæsonen starter. Der er tilmelding til konfirmationsforberedelse 2011/2012 og konfirmation 2012 senest fredag den 17. juni til kirkekontoret i Værløse Kirke. Tilmeldingsskemaer kan rekvireres på kirkekontoret eller hentes på sognenes hjemmeside og er blevet udleveret i 7. klasserne på de af kommunens skoler, der er beliggende i Værløse og Hareskov sogne. Undervisningen begynder i ugen efter efterårsferien og slutter ca. 1. april. Vi forbedrer Værløse Kirke Værløse Kirke har længe trængt til et nyt tag, og nu skal det være! I et stykke tid fremover vil der være endnu større aktivitet i og omkring Værløse Kirke end sædvanligt. Kirken får et nyt gult tegltag, og til glæde for såvel medarbejdere som kirkegængere vil der også ske en længe ventet forbedring af indeklimaet i form af bedre ventilation og varmeafvisende ruder. I det meste af perioden vil kirken fungere som normalt, men fra den 3. juni til og med den 31. juli vil det være nødvendigt at lukke selve kirkerummet (Kirkekontoret holder åbent som normalt). Alle gudstjenester og kirkelige handlinger i denne periode foregår i Kirke Værløse Kirke og Hareskov Kirke. På alle gudstjenestedage vil der være mulighed for kirkebil fra Værløse Kirke til Kirke Værløse Kirke og retur. Ønsker du at gøre brug af dette, skal du kontakte kirkekontoret senest fredag kl. 12 i ugen før tjenesten. Kirkebil fra plejehjemmene vil ligeledes køre til Kirke Værløse Kirke. Vi glæder os til igen at åbne dørene og byde velkommen til kirkens flere tusinde brugere. KIRKEBLAD FOR VÆRLØSE og hareskov SOGNE Udgives af Værløse og Hareskov menighedsråd. Bladet postomdeles først i månederne marts, juni, september og december til alle husstande i sognet. Bladet redigeres af sognets præster. Ansvarshavende redaktør: Jan Ulrik Dyrkjøb