Dansk Kriminalistforening En hjælpende hånd eller et overvågende øje? Om tilsyn, recidiv og nye metoder

Relaterede dokumenter
RNR, LS/RNR og MOSAIK

Tilsynsklienternes oplevelse af LS/RNR

Delanalyse 1 vedrørende evaluering af RNR i KiF

Forandringsarbejde i udfordrende rammer erfaringer med implementeringen af RNR i KiF

Risiko, behov og responsivitet

Hvem er de tilfredse tilsynsklienter? En delrapport på baggrund af Brugerundersøgelsen i KiF 2015

Evaluering af forsøgsordning med vredeshåndteringsprogrammet anger management

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kriminalforsorgens initiativer til forebyggelse af dømtes tilbagefald til kriminalitet.

Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende RNR i tilsyn

Implementeringen af RNR i Kriminalforsorgen i Frihed

Redegørelse om praksis for prøveløsladelse og genindsættelse

Mål- og resultatplan for kriminalforsorgen 2015 er aftalt mellem Justitsministeriet og Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Ud af ungdomskriminalitet MÅLRETTET INDSATS OG DOKUMENTATION

Nichlas Permin Berger, Ulf Hjelmar, Jacob Ladenburg og Joan Schersat Mikkelsen. MOVE Evaluering af et motivationsprogram for indsatte i et fængsel

Ny flerårsaftale for kriminalforsorgen

Risikovurdering en ny strategi En kvalitativ undersøgelse vedrørende indførelsen af LS/RNR og MOSAIK i Kriminalforsorgens tilsynsafdelinger

Behandlingsdomme fra Kriminalforsorgens perspektiv

Systematisk risikovurdering af kriminalitetstruede unge (YLS/CMI)

Ungdomssanktionen. Justitsministeriets Forskningskontor. Anne-Julie Boesen Pedersen

Kriminalforsorgen kort og godt

Recidivundersøgelse vedrørende personer dømt for sædelighedskriminalitet

Mere om at skabe evidens

VELUDFØRT KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI HALVERER KRIMINELLES TILBAGEFALD

Hvad virker i kriminalitetsforebyggelse?

Kriminalforsorgen kort og godt

Hillerød Kommune REFERAT. Møde i Det Kriminalpræventive lokalråd. Dato: Sted: Seglet. Møde nr. 24

Evaluering af Kriminalforsorgens samarbejde med Dialog mod Vold

Dokumentation i anbringelser

Evaluering af forsøgsordning med vredeshåndteringsprogrammet anger management

Effektevalueringer af ungdomssanktionen

Færre men værre? Kriminalforsorgens aktuelle situation og udfordringer

Bilag 2 - Kravspecifikation. 1. Indledning. 2. Baggrund. 3. Beskrivelse af evalueringsopgaven. Dato

Mål- og resultatplan. for kriminalforsorgen

Forside Eksamensopgave

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling

Til Socialudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget og Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Sagsnr Dokumentnr.

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Midtvejsevaluering af Kriminalforsorgens samarbejde med Dialog mod vold

Kriminalforsorgen Kort og godt

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED DECEMBER 2007

Sagsnr / Bilag 2 Kravspecifikation. Evaluering af puljen Forstærket indsats overfor storrygere

Både den løsladte og samfundet taber på sagsomkostningssystemet

Ungdomssanktionen. Justitsministeriets Forskningskontor. Anne-Julie Boesen Pedersen Oktober 2017

Målrettet opsporing af mennesker med høj risiko for at have eller udvikle type 2-diabetes

Aftale om god opførsel

Kriminalforsorgen kort og godt

MIDTVEJSEVALUERING 20 SAMARBEJDSKOMMUNER TEMADAG: 20 SAMARBEJDSKOMMUNER 2015/05/07

Mission og vision 2. Om kriminalforsorgen 2. Strategiske pejlemærker 3. Mål for Gyldighedsperiode, opfølgning og påtegning 8

STRENGERE STRAF MINDRE NY KRIMINALITET?

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre. Marts 2016

UDKAST. Projektbeskrivelse vedrørende tidlig opsporing af og støtte ved skadeligt forbrug af alkohol

Kamilla Bolt og Marie Jakobsen

KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de årige børn og unge

Risk Management Approach

Præsentation. Direktørmøde, rammeaftale - Region Sjælland

Dømte med ADHD. Christina Mohr Jensen, Aalborg Psykiatrisk Sygehus. Lisbet Tuxen, Socialstyrelsen

Hvordan og hvor meget?

U-TURN & ERFARINGER MED SOCIALØKONOMISK EVALUERING. Mette Clausen, Leder af U-turn & Nikolaj B.L. Christensen, Fuldmægtig SOCIALFORVALTNINGEN

Evaluering af STU Undervisningsministeriets evalueringsrapport

BEHANDLING REDUCERER UNGES TILBAGEFALD TIL KRIMINALITET

Retsudvalget REU alm. del Bilag 54 Offentligt. AFSONING I HJEMMET En effektevaluering af fodlænkeordningen

MÅLRETTET EVIDENSBASERET SYGEFRAVÆRSINDSATS

SAMFUNDSTJENESTE. En udvidet effektevaluering CHRISTIAN KLEMENT OG ANNE-JULIE BOESEN PEDERSEN JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR MAJ 2014

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

Agenda 21 - fra proces til resultater

SOFIE MULVAD-REINHARDT JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JUNI

Konference om Det store TTA-projekt

Orientering til Økonomiudvalget vedr. Velfærdsanalyseenhedens arbejde pr 1 kvartal 2018

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret. Kriminalforsorgens recidivstatistik 2009

Styrket sygdomsforebyggelse i sygehus og almen praksis

Klientundersøgelsen 2011

En introduktion til kompetencecentrene

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 191 Offentligt

2) I givet fald ønskes det oplyst hvordan det tænkes organiseret.

Sammenhængende patientforløb. Fra Sukkenes Bro til Golden Gate!

BEHANDLINGSFORLØB FOR BØRN OG UNGE I ALDEREN ÅR MED FOKUS PÅ STYRKER, KOMPETENCER, POTENTIALE, SOCIAL- OG FØLELSESMÆSSIG TRÆNING

TRE HOVEDVEJE TIL JOB ET INDBLIK TRE HOVEDVEJE TIL JOB NOVEMBER 2016

Undersøgelse af tilsynsvirksomheden

FORSKNINGSMÆSSIGE VIDEN OM ANBRINGELSER AF BØRN OG UNGE HVAD VISER REGISTERDATA?

Forløbsbeskrivelse. Særlige pladser i Psykiatrien Region Sjælland

Kriminalforsorg i forandring

Revideret: Udmøntning af puljen: Familieorienteret alkoholbehandling

NY FREMTID EVALUERING AF BESKÆFTIGELSES- OG BANDEEXIT-PROJEKT

Møde i kommunikationsgruppen - Referat

EVALUERINGSRAPPORT. Evaluering af beskæftigelses- og bandeexit- projektet NY FREMTID

KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK

Hvordan kan en god dialog mellem evaluator og projektejere sikre organisatorisk viden?

Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

EFFEKTERNE AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER OVER FOR TIDLIGERE INDSATTE

Mindfulness-træning....for ældre efterladte med langvarig, kompliceret sorg. Maja O Connor Adjunkt, Ph.d. Aarhus Universitet

I Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016 har KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden udvalgt følgende særlige tema, som skal behandles i 2016:

N OTAT. Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing. Baggrund

Præsentation. KKR- Region Sjælland

BI5: Investering i lavere sagsstammer

18. september #sundinaturen

Fra Cochane-studier til sund fornuft - hvordan kan kommunerne styrke det evidensbaserede arbejde? Dorte Bukdahl, KL

Hvordan Arbejdsmiljø København understøtter det lange holdbare arbejdsliv

VALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017

Exit. Dansk Kriminalistforening. Det Nationale exit-kontaktpunkt

Transkript:

Dansk Kriminalistforening En hjælpende hånd eller et overvågende øje? Om tilsyn, recidiv og nye metoder Susanne Clausen Koncern Resocialisering - Analyse og Evaluering www.kriminalforsorgen.dk

Hvad er RNR? Risk, Need, Responsivity = risiko, behov og modtagelighed Ikke et behandlingsprogram eller intervention, men tre principper til at tilrette resocialiserende indsatser til klienter 2

Baggrund Nordisk Kriminalistmøde aug. 2010, Bonta holder oplæg om RNR, 26 pct. reduktion i recidiv ved anvendelse af tre principper Arbejdsgruppe DfK, 2011 indstilling, anbefaling om pilotprojekt Hvorfor? Flerårsaftale 2013-2016 afsat midler til implementering af RNR i KiF (fullscale) Evalueringsdesign og -plan (procesevaluering + effektevaluering) 3

RNR-principperne Risk/risiko (hvem skal have indsatsen?) =de resocialiserende indsatser skal målrettes de klienter, som har den største recidivrisiko Need/behov (hvad skal indsatsen indeholde?) =indsatserne skal fokusere på de faktorer, som påvirker recidivrisikoen Responsivity/modtagelighed (hvordan skal indsatsen gives?) =indsatserne skal tilpasses klientens læringsstil 4

i sidehoved Hvad består RNR i KiF af? Indførelsen af et risiko- og behovsvurderingsredskab (LS/RNR Level of Service/Risk, Need, Responsivity) Indførelsen af en ny tilsynsmodel MOSAIK (Motiverende Samtaleintervention i Kriminalforsorgen) Først uddannelse af rådgivere i LS/RNR (+ 1 år uddannelse af rådgivere i MOSAIK) Afdelinger tilfældigt inddelt i 4 uddannelsesbølger 5

De otte risikofaktorer 1. Historik med antisocial adfærd 2. Antisocialt personlighedsmønster 3. Antisocial kognition (tænkning) 4. Antisocial omgangskreds 5. Problemer i forhold til familie/partner 6. Problemer i forhold til skole/arbejde 7. Fritidsaktiviteter 8. Stof/-alkoholproblem 6

LS/RNR Risiko- og behovsvurderingsredskab (7 sider i papirversion, nu del af Klientsystemet) Indplacerer klienten i 5 risikogrupper (meget lav, lav, mellem, høj og meget høj) Risiko- og behovsprofil (sektion 7) 7

8 Koncern Resocialisering

LS/RNR Risiko- og behovsvurderingsredskab (7 sider i papirversion, nu del af Klientsystemet) Indplacerer klienterne i 5 risikogrupper (meget lav, lav, mellem, høj og meget høj) Risiko- og behovsprofil (sektion 7) 9

Risiko- og behovsprofil 10

MOSAIK Ny tilsynsmodel, som er udviklet af RNRteamet, og som følger RNR-principperne Målgruppe: målrettet til klienter med mellem, høj eller meget høj risiko for recidiv Metoden er målrettet klienternes kriminogene behov, tager udgangspunkt i kognitiv adfærdsterapi og social indlæringsteori 11

MOSAIK - fortsat Indhold: Struktur for samtale Klientøvelser, fx værdiafklaring med værdikort 12

Hvad er nyt? Med LS/RNR får rådgiverne en systematiseret viden om klientens recidivrisiko + risikogruppe Risikovurdering er ikke nyt (Johnny vs. Michael) LS/RNR leverer en risikoprofil som peger på hvad skal rådgiveren især arbejde med Ny tilsynsmodel MOSAIK (ny metode) Selve ændringen af tilsynet sker først med MOSAIK 13

Resultater fra delanalyse 1 vedrørende evaluering af RNR i KiF Belyse implementeringsgrad af LS/RNR Belyse om der er en recidivhæmmende effekt af LS/RNR i sig selv Belyse LS/RNRs evne til at ramme rigtigt (forudsige) hvorvidt klienten recidiverer 14

Implementeringsgrad Psyk. særforanstaltning ( 68-69) 45 55 Prøveløsladte 70 30 Bet. dom m. vilkår om behandling 70 30 Bet. dom m. vilkår om samfundstjeneste 74 27 Betinget dom 67 33 Eksperimentalgruppe samlet 68 32 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% LS/RNR oprettet Ingen LS/RNR vurdering 15

Fordeling af risikoscore i eksperimentalgruppen 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 32 3 12 18 17 17 27 25 20 14 4 6 Hele eksperimentalgrp 4 Eksperiementalgrp med LS/RNR Intet LS/RNR skema Meget høj Høj Mellem Lav Meget lav Ingen score beregnet 16

Effekt af LS/RNR i sig selv (recidivkriterium 1: ny krim inden for 6 mdr.) Eksp.gruppe 2 (LS/RNR indført - skema) 22,4 77,6 Eksp.gruppe 1 (LS/RNR indført + skema) 22,4 77,6 Recidiv Ikke recidiv Kontrolgruppe (alm. tilsyn) 21,8 78,2 0 20 40 60 80 100 120 17

Match (recidivkriterium 1: ny krim inden for 6 mdr.) 100 90 80 70 60 50 40 38,4 44,2 30 29,3 27,7 20 10 8,1 12,4 0 Ingen score beregnet Meget lav Lav Mellem Høj Meget høj Recidivprocent 18

Hvad er status på RNR-projektet nu? Status: Alle rådgivere er uddannet i LS/RNR og MOSAIK Implementeringsgraden er stigende for LS/RNR Nu overgår vi til stabilitet og forankringsfasen Faser: Fase 1 Fase 2 Fase 3 2013-2016 Udvikling og uddannelse 2017-2020 Stabilitet og forankring 2021- Bæredygtig drift 19

Kommende rapporter fra DfK 20 Midtvejsevaluering (ultimo 2016) Effektanalyse som belyser om MOSAIK har en recidivhæmmende effekt med 1 års observationsperiode (primo 2018) Samlet rapport (inkl. effektanalyse med 2 års observationsperiode) (primo 2019) Hold også øje med den svenske effektevaluering af pilotprojektet med STICS (ultimo 2016) http://www.kriminalforsorgen.dk/andreindsatser-7557.aspx susanne.clausen@kriminalforsorgen.dk