Hvem er de tilfredse tilsynsklienter? En delrapport på baggrund af Brugerundersøgelsen i KiF 2015

Transkript

1 Hvem er de tilfredse tilsynsklienter? En delrapport på baggrund af Brugerundersøgelsen i KiF 2015 Af Natalia Bien og Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncern Resocialisering Analyse og Evaluering August 2016

2 BRUGERUNDERSØGELSER I KRIMINALFORSORGEN 2 ANALYSE AF BRUGERUNDERSØGELSEN I KIF DELTAGELSE OG BORTFALD 3 ANALYSEMETODE 4 TILFREDSHED BLANDT TILSYNSKLIENTER 7 FORHOLD UDEN SAMMENHÆNG MED KLIENTERNES GENERELLE TILFREDSHED 8 FORHOLD DER HAR SAMMENHÆNG MED KLIENTERNES GENERELLE TILFREDSHED 9 KLIENTEN OG SAGSBEHANDLERENS RELATION 11 TILSYNET SOM STØTTENDE FORANSTALTNING 12 SAGSBEHANDLERENS RÅD OG VEJLEDNING 12 Kriminalforsorgens nye tilsynsmodel RNR 13 PRAKTISKE FORHOLD OMKRING FREMMØDE 15 TILFREDSHED OG MULIGHED FOR FORANDRING 15 KONKLUSION 16 LITTERATURLISTE 18 BILAG 19 BILAG 1. FORHOLD DER HAR SIGNIFIKANT SAMMENHÆNG MED KLIENTERNES GENERELLE TILFREDSHED MED TILSYNET 19 BILAG 2. KLIENTERNES VURDERING AF UDBYTTET AF TILSYNET 23 BILAG 3. SAMMENHÆNG MELLEM KLIENTERNES TILFREDSHED MED HYPPIGHEDEN AF TILSYNSMØDER OG DEN REELLE MØDEFREKVENS 24 BILAG 4. SAMMENHÆNGEN MELLEM KLIENTERNES TILFREDSHED OG DERES VURDERING AF UDBYTTET AF TILSYNET 24 1

3 Brugerundersøgelser i Kriminalforsorgen Siden 2013 har Kriminalforsorgen årligt gennemført omfattende brugerundersøgelser blandt alle klienter, der enten er varetægtsfængslet, afsoner en straf eller er i tilsyn af Kriminalforsorgen. I Kriminalforsorgens strategi er et af målene, at der skal være en oplevelse af tilfredshed med Kriminalforsorgen blandt såvel indsatte i fængsler og arresthuse som beboere på pensioner og klienter i tilsyn. Kriminalforsorgen antager, at en oplevelse af tilfredshed er med til at forbedre mulighederne for at yde en resocialiserende indsats over for klienterne. Det er netop denne oplevede tilfredshed blandt klienterne, som Kriminalforsorgens brugerundersøgelse sætter fokus på. Brugerundersøgelsen gennemføres både i fængsler, arresthuse, pensioner og i Kriminalforsorgen i Frihed (KiF). Denne rapport fokuserer på tilfredsheden blandt tilsynsklienterne i KiF. Gruppen af tilsynsklienter, og altså deltagerne i Brugerundersøgelsen i KiF, består blandt andet af prøveløsladte og betinget dømte herunder personer, der afvikler samfundstjeneste. Brugerundersøgelsen 2015 i KiF bestod af et spørgeskema, der blev udleveret til samtlige klienter, der i løbet af to udvalgte uger i 2015 deltog i en tilsynssamtale med Kriminalforsorgens personale 1. Den viden, som Kriminalforsorgen får fra Brugerundersøgelsen i KiF, anvendes både centralt og lokalt. Fra et centralt perspektiv anvendes brugerundersøgelsen til at belyse klienternes vurdering af forholdene i de enkelte af landets 12 KiF-afdelinger. Klienternes tilbagemeldinger kan eksempelvis anvendes som en pejling på, hvordan de vurderer transporttiden til afdelingen, forholdet til deres sagsbehandler og inddragelsen i handleplansarbejdet. På et lokalt niveau anvendes resultaterne fra Brugerundersøgelsen i KiF til eksempelvis at identificere områder, hvor den enkelte afdeling ser muligheder for at forbedre forholdene under tilsynet og målrette arbejdet i forhold til klientens behov. Kriminalforsorgen i Frihed Kriminalforsorgen i Frihed (KiF) varetager blandt andet tilsyn med betinget dømte, herunder samfundstjenestedømte, prøveløsladte og behandlingsdømte, der modtager behandling ved en psykiatrisk afdeling. Formålet med tilsynet er både at vejlede og støtte klienten til at leve et liv uden kriminalitet og at kontrollere, at klienten overholder de vilkår, der er fastsat for tilsynet. Udover deltagelse i tilsynssamtaler kan der fastsættes særvilkår for at støtte klienter med særlige problematikker. Det kan f.eks. være deltagelse i misbrugsbehandling eller ambulant psykiatrisk behandling. Indberettes klienten for vilkårsovertrædelse, kan det medføre (gen)indsættelse til afsoning i et fængsel. Et tilsynsforløb varer typisk 1 år. Mødehyppigheden er som regel en gang om måneden. I september 2015, hvor Brugerundersøgelsen i KiF blev gennemført, var der ca personer i tilsyn i KiF. Antallet af personer i tilsyn har ligget nogenlunde stabilt over de sidste fem år. 1 Der føres også tilsyn med personer, der afsoner med elektronisk fodlænke. Denne gruppe indgår dog ikke i Brugerundersøgelsen i KiF, men deltager i stedet i en anden brugerundersøgelse, der er målrettet netop denne afsoningsform. 2

4 I januar 2016 har alle KiF-afdelinger fået tilsendt en rapport, hvori de kan se, hvordan klienterne i de forskellige afdelinger har besvaret spørgeskemaet. Rapporten er beskrivende og gengiver svarfordelingerne på de enkelte spørgsmål i brugerundersøgelsen (Lindstad ). Generelt tegner rapporten et positivt billede af tilsynsklienternes holdninger til at være i tilsyn af KiF. De fleste klienter er tilfredse med de forskellige forhold omkring deres tilsynsforløb, som de er blevet spurgt om i Brugerundersøgelsen. Analyse af Brugerundersøgelsen i KiF 2015 Tilsynsklienterne er til sidst i Brugerundersøgelsen blevet stillet spørgsmålet: Hvor tilfreds er du med forholdene under dit tilsyn. Svarmulighederne går fra meget tilfreds til meget utilfreds. Det har været hensigten, at der skulle udarbejdes en delrapport, hvori det nærmere analyseres, hvilke forhold fra Brugerundersøgelsen der har særlig betydning for, om klienterne i KiF er tilfredse med de forhold, de er i tilsyn under hvad der hhv. øger og mindsker sandsynligheden for denne samlede tilfredshed, når alle relevante områder fra Brugerundersøgelsen tages i betragtning på én gang. Denne analyse har dog ikke været mulig at foretage. Baggrunden er, at andelen af klienter, der angiver at være utilfredse med forholdene under deres tilsyn, er for lille. Blot i 38 ud af de 876 besvarelser, hvor der er taget stilling til spørgsmålet, har en klient angivet at være enten utilfreds eller meget utilfreds med tilsynet generelt. Det svarer til fire pct. af besvarelserne. De resterende 96 pct. af tilsynsklienterne er enten tilfredse eller meget tilfredse med tilsynet generelt. At der er så få utilfredse tilsynsklienter betyder, at forudsætningerne for en mere dybdegående statistisk analyse ikke er til stede. Det, der præsenteres i denne rapport, er derfor kun en række fordelinger. De præsenterede tal må ikke tolkes som årsagssammenhænge dvs. at det ene forhold netop er årsagen til det andet. Det kan ikke uden videre konkluderes, at fordi der kan ses en sammenhæng mellem klienternes tilfredshed med et givent forhold og deres samlede tilfredshed med tilsynet, at så er det netop på grund af dette forhold, at de også vurderer tilsynet som helhed mere positivt. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, at der ikke kan sættes to streger under de resultater, der præsenteres i denne rapport, men at de blot viser en række sammenhænge, der indikerer interessante forbindelser mellem klienternes svar i Brugerundersøgelsen. Deltagelse og bortfald Kriminalforsorgens brugerundersøgelse er en stikprøveundersøgelse, da kun de tilsynsklienter, der har deltaget i tilsynssamtale i de to uger, hvor Brugerundersøgelsen blev afviklet, har haft mulighed for at besvare spørgeskemaet. I alt blev der afholdt tilsynssamtale med personer i den periode, hvor Brugerundersøgelsen blev gennemført i KiF. Heraf har 966 tilsynsklienter udfyldt hele spørgeskemaet eller dele af det, hvilket giver en svarprocent på 63 pct. Det kan potentielt give problemer i forhold til resultaternes generaliserbarhed, hvis bortfaldet er skævt altså hvis det er særlige grupper, der ikke har deltaget i undersøgelsen. 2 Rapporten kan findes på Kriminalforsorgens hjemmeside på aspx 3

5 Tilsynsfrekvensen, dvs. hvor ofte den enkelte klient skal møde til tilsyn med Kriminalforsorgen, fastsættes både på baggrund af reglerne i tilsynsbekendtgørelsen (Tilsynsbekendtgørelsen 2015) og efter en konkret vurdering fra sagsbehandleren. Vurderingen baserer sig blandt andet på klientens risiko i forhold til tilbagefald til kriminalitet, og hvor velfungerende klienten i øvrigt menes at være. De mest velfungerende klienter møder ikke så ofte til tilsyn, og denne gruppe er derfor ikke nødvendigvis mødt til tilsyn i den periode, hvor Brugerundersøgelsen er gennemført, hvorfor de heller ikke vil have udfyldt et spørgeskema. Omvendt kan det tænkes, at de mindst velfungerende klienter oftere udebliver fra tilsyn, eller ikke har haft ressourcer til at besvare skemaet, hvorfor de muligvis også i lavere grad end andre indgår i stikprøvepopulationen. Med andre ord er den population, der indgår i de analyserede data, ikke nødvendigvis repræsentativ for den samlede population af tilsynsklienter i Kriminalforsorgen. Dette kan gøre det problematisk at generalisere resultaterne. Bortfaldsanalysen viser, at gruppen af behandlingsdømte ( 68-69) 3 er væsentligt underrepræsenterede i Brugerundersøgelsen i KiF. I spørgeskemaundersøgelsen udgør de behandlingsdømte ca. 10 pct., mens de udgør omkring 30 pct. af det reelle tilsynsklientel i en given måned. Derfor er data i denne rapport blevet vægtet. Vægtning af data betyder, at svarene fra den underrepræsenterede gruppe, altså her de behandlingsdømte, bliver tillagt større vægt, svarende til hvis stikprøven var repræsentativ for hele tilsynspopulationen. For flere oplysninger om svarprocenter, bortfald og repræsentativitet i KiF-brugerundersøgelsen 2015 henvises til den beskrivende rapport om klienters holdninger til og vurderinger af at være i tilsyn af Kriminalforsorgen i Frihed (Lindstad 2015). Analysemetode På grund af et for lille antal utilfredse tilsynsklienter, har det ikke været muligt at gennemføre logistisk regressionsanalyse. Logistisk regressionsanalyse er en statistisk metode, der kan bruges til at vise, hvilke forhold der hhv. øger eller mindsker sandsynligheden for tilfredse tilsynsklienter, når der kontrolleres for en række relevante forhold fra Brugerundersøgelsen. I stedet er de resultater, der præsenteres i rapporten, fremkommet på baggrund af enkle krydstabuleringer. Der anvendes Fischer s Exact Test, som er en test, der kan vise statistisk signifikante sammenhænge, selvom der kun er få observationer i en celle. Dette er netop udfordringen i forhold til analyserne i denne rapport, hvor der som følge af den udprægede tilfredshed blandt tilsynsklienterne er en meget skæv fordeling på flere af de variable, der inddrages i analyserne. Forud for krydstabuleringerne, er der foretaget en såkaldt faktoranalyse (Principal Component Analysis). Faktoranalysen undersøger sammenhænge i klienternes svar i Brugerundersøgelsen og viser, hvilke spørgsmål klienterne har svaret ligartet på. Faktoranalysen er samtidig også en datareduktionsmetode, da en række af spørgsmål bliver lagt sammen til ét forhold (en faktor), hvis svarene på dem er meget overensstemmende (højt korrelerede). Der er forskellige måder, man kan bearbejde data på baggrund af analysen. Fælles for dem alle er dog, at det altid er vigtigt ikke bare at tage faktoranalysens output for gode varer, da der er tale om en ren statistisk sammenlægning af variable, der ikke nødvendigvis kan forsvares teore- 3 En person idømmes en behandlingsdom efter straffelovens 68-69, hvis pågældende var utilregnelig på gerningstidspunktet. En behandlingsdom indbefatter enten en anbringelse på eller behandling ved en psykiatrisk afdeling. Kriminalforsorgen fører tilsyn med de behandlingsdømte, der ikke er indlagt på en psykiatrisk afdeling. 4

6 tisk eller fagligt. På baggrund af de data, der arbejdes med i denne rapport, er der udarbejdet nye gennemsnitsvariable i de tilfælde, hvor det i øvrigt kan forsvares at foretage den gruppering af korrelerede (overlappende) variable, som faktoranalysen foreslår. De nye gennemsnitsvariable viser, om respondenten gennemsnitligt set er tilfreds med forholdene indenfor en række af spørgsmål, der overordnet set handler om samme emne. Hvilke spørgsmål fra Brugerundersøgelsen, der er lagt sammen til nye gennemsnitsvariable, ses i figur 1. Figur 1. Databearbejdning på baggrund af faktoranalysen Giver din sagsbehandler dig råd og vejledning i forhold til: familie beskæftigelse venner fysisk helbred uddannelse økonomiske forhold psykisk helbred bolig kontakt til andre myndigheder afhængighed og misbrug Klientens gennemsnitlige oplevelse af modtagelse af råd og vejledning I hvor høj grad vil du gerne leve et liv uden kriminalitet? I hvor høj grad tror du, at du kommer til at leve et liv uden kriminalitet? Har dit tilsyn forbedret dine muligheder for at leve et liv uden kriminalitet? Klientens gennemsnitlige vurdering af ønske om og mulighed for et kriminalitetsfrit liv Har du indflydelse på, hvor tit du skal komme i tilsyn? Har du indflydelse på, hvad I taler om? Føler du dig hørt? Er du med til at lave din handleplan? Klientens gennemsnitlige vurdering af inddragelsen i tilsynet Hvor tilfreds er du med: Længden af møderne med din sagsbehandler? Hvor ofte du skal mødes med din sagsbehandler? Transporttiden til afdelingen? Klientens gennemsnitlige tilfredshed med hyppighed, mødelængde og transporttid Kan du få kontakt til din sagsbehandler når du har brug for det? Er du tilfreds med måden din sagsbehandler taler til dig på? Taler du og din sagsbehandler om den kriminalitet du har begået? Klientens gennemsnitlige vurdering af forholdet til sagsbehandleren Da du blev indkaldt til tilsynssamtale: Var brevet skrevet i en forståelig tone? Fremgik det klart, hvor du skulle møde? Var du dengang klar over, hvorfor du skulle i tilsyn? Ved dit første møde i Kriminalforsorgen: Var personalet imødekommende? Fik du tilstrækkeligt med oplysninger om reglerne for at være i tilsyn? Gjorde det første møde dig positiv over for at være i tilsyn? Klientens gennemsnitlige vurdering af den første tid i tilsyn For alle de nye gennemsnitsvariable, der ses i højre side af figur 1, undersøges det, om der er en sammenhæng mellem brugernes svar på disse spørgsmål og deres tilfredshed med tilsynet generelt. I figur 2 er det illustreret, hvilke øvrige forhold, der krydstabuleres med klienternes samlede tilfredshed. 5

7 Figur 2. Forhold der krydstabuleres med klienternes samlede tilfredshed med tilsynet Køn Alder Etnicitet Sagsbehandlerens råd og vejledning Boligforhold Indkomstforhold Uddannelsesniveau Tilsynstype Kriminalitetstype Tilsynslængde Mødefrekvens under tilsynet Generel tilfredshed Ønske om og mulighed for kriminalitetsfrit liv Inddragelse i tilsynet Tilfredshed med mødehyppighed, - længde og transporttid Forholdet til sagsbehandler Den første tid i tilsyn Tilsynet som støtte eller kontrol Sted for afholdelse af tilsyn Skift af sagsbehandler Tilsyn tidligere Der er tre typer af spørgsmål, som vil blive krydstabuleret med klienternes generelle tilfredshed med tilsynet for at se på eventuelle sammenhænge imellem disse. Øverst til venstre i figur 2 ses de spørgsmål, der belyser klientens personlige forhold, de såkaldte socioøkonomiske og demografiske faktorer. Disse omhandler klientens køn, alder, om vedkommende har dansk baggrund eller ej, klientens boligsituation (har egen/fast bolig eller ej), indtægtskilde (f.eks. løn fra arbejde, pension, førtidspension, kontanthjælp eller SU) samt højest opnåede uddannelsesniveau (om klienten ikke har afsluttet 9. klasse, har afsluttet 9. eller 10. klasse eller har afsluttet uddannelsesniveau højere end grundskolen). Nederst til venstre fremgår de spørgsmål, der beskriver de mere faktuelle forhold omkring klientens tilsyn. Disse forhold omhandler tilsynstypen, dvs. typen af dom, der ligger til grund for tilsynet (f.eks. betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, betinget dom med øvrige vilkår, behandlingsdom efter straffelovens eller prøveløsladt), den type af kriminalitet klienten har begået (f.eks. berigelseskriminalitet, personfarlig kriminalitet, narkokriminalitet, seksualkriminalitet eller færdselslovskriminalitet). Desuden indgår der oplysninger om, hvor lang tid klienten har været i tilsyn på tidspunktet for deltagelse i Brugerundersøgelsen, hvor ofte vedkommende skal møde i tilsyn, om tilsynet afvikles ved hjemmebesøg eller i kriminalforsorgsafdelingen, samt hvorvidt der har været udskiftning af den faste sagsbehandler i det aktuelle til- 6

8 synsforløb. Endelig undersøges der også for sammenhænge mellem klienternes samlede tilfredshed med tilsynet, og om de har været i tilsyn tidligere eller ej. I figurens højre side ses de forhold, som omhandler klientens vurdering af og oplevelser med forskellige områder indenfor det aktuelle tilsyn. Med undtagelse af Tilsynet som støtte eller kontrol, er alle disse forhold reduceret på baggrund af faktoranalysen (jf. figur 1). Det betyder, at der i spørgeskemaet er tilknyttet en række spørgsmål til hver af overskrifterne, men at de pga. et ensartet mønster i svarene er slået sammen forud for krydstabuleringerne. F.eks. ses det, at hvis klienten er tilfreds med, hvor ofte vedkommende skal mødes med sin sagsbehandler, er han/hun sandsynligvis også tilfreds med såvel længden af møderne som transporttiden til afdelingen. Tilfredshed blandt tilsynsklienter Af figur 3 ses det, at der er 11 forhold fra Brugerundersøgelsen, der har sammenhæng med, om klienterne samlet set angiver at være tilfredse med forholdene under deres tilsyn. Som stjernerne i figuren markerer, er der tale om forskellige styrker i sammenhæng. Tre stjerner (***) betyder, at der er en stærk sammenhæng, to stjerner (**) indikerer en moderat stærk sammenhæng, og én stjerne (*) viser, at godt nok er der en statistisk signifikant sammenhæng på et 5 pct. niveau, men at den er svag. 7

9 Figur 3. Forhold, der har sammenhæng med klienternes generelle tilfredshed med tilsynet Forhold der har sammenhæng med klienternes generelle tilfredshed med tilsynet: Den første tid i tilsyn*** Sagsbehandlerens råd og vejledning*** Inddragelse i tilsynet*** Forholdet til sagsbehandler*** Tilsynet som støtte eller kontrol*** Tilfredshed med mødehyppighed, længde og transporttid*** Ønske om og mulighed for et kriminalitetsfrit liv*** Uddannelsesniveau* Boligforhold** Behandlingsdømt ( 68-69)* Har skiftet sagsbehandler* Generel tilfredshed Forhold der ikke har sammenhæng med klienternes generelle tilfredshed med tilsynet : Kriminalitetstype Øvrige tilsynstyper Tilsynslængde Tilsyn tidligere Sted for afholdelse af tilsyn Mødefrekvens under tilsynet Indkomstforhold Etnicitet Alder Køn *** = stærk signifikant sammenhæng (p 0,001) ** = moderat signifikant sammenhæng (0,001 < p 0,01) * = svag signifikant sammenhæng (0,01 < p 0,05) Nederst i figur 3 fremgår de 10 forhold fra Brugerundersøgelsen, som er blevet testet for sammenhæng med den samlede tilfredshed, men som har vist sig at være insignifikante. Først vil der blive set nærmere på disse forhold, inden forholdene af betydning bliver behandlet. Forhold uden sammenhæng med klienternes generelle tilfredshed Nederst i figur 3 ses de forhold, der viser sig ikke at have sammenhæng med klienternes generelle tilfredshed. Det er interessant, at hverken køn, alder, etnicitet eller klienternes indkomstforhold har sammenhæng med, hvordan de generelt vurderer tilsynet. Om klienten er mand eller kvinde, ung eller ældre, har dansk eller udenlandsk baggrund, modtager løn fra arbejde, er på kontanthjælp eller slet ikke har nogen fast indkomst har altså ikke umiddelbart sammenhæng med, hvordan vedkommende vurderer tilsynet generelt. 8

10 Langt de fleste af de mere faktuelle forhold omkring tilsynet viser sig også at være uden signifikant betydning for, om klienten samlet set er tilfreds eller utilfreds med tilsynet. Der ses altså ingen forskelle i klienternes samlede tilfredshed i forhold til, hvilken type kriminalitet, de er blevet dømt for, hvor lang tid de har været i tilsyn, hvor ofte de skal møde i tilsyn, eller om tilsynet afholdes ved hjemmebesøg eller kun ved møde i kriminalforsorgsafdelingen. Det samme gælder for spørgsmålet vedr. tidligere tilsynserfaring her viser der sig heller ingen forskelle i forhold til, hvor tilfredse de er i hhv. den gruppe, der har været i tilsyn tidligere og dem, der ikke har. Endelig er det undersøgt, om tilsynstypen har sammenhæng med den generelle tilfredshed. De deskriptive analyser viser, at det kun er i forhold til de behandlingsdømte ( 68-69), der kan ses en forskel. Hvorvidt klienten er prøveløsladt efter en fængselsdom, afvikler samfundstjeneste eller en anden type betinget dom er ikke udslagsgivende for, hvor tilfreds vedkommende er med tilsynet som helhed. Når resultaterne anskues mere overordnet, kan det konstateres, at der er bemærkelsesværdig stor tilfredshed blandt tilsynsklienterne med forholdene generelt uanset hvilken af de nævnte grupper, der betragtes nærmere. For alle grupper gælder det, at 9 ud af 10 klienter angiver at være tilfreds eller meget tilfreds med tilsynet samlet set 4. Uanset om klienten er mand, kvinde, ung, ældre, har løn fra eget job, er på kontanthjælp, er i tilsyn som led i en dom med vilkår og samfundstjeneste eller en prøveløsladelse, har været i tilsyn tidligere, skal møde hver 14. dag eller sjældnere etc. er der blot én ud af ti, der enten er utilfreds eller meget utilfreds med forholdene under tilsynet. Forhold der har sammenhæng med klienternes generelle tilfredshed Nu vendes blikket mod de faktorer, der har sammenhæng med, om klienterne er tilfredse med tilsynet. Figur 3 viser et tydeligt mønster. Samtlige af de spørgsmål fra Brugerundersøgelsen, hvor klienterne vurderer deres tilfredshed og oplevelse med forskellige forhold under tilsynet har stærk signifikant sammenhæng med, om de samlet set er tilfredse med tilsynet. Opsummeret viser analysen, at har klienterne en positiv oplevelse af følgende forhold, er de også i signifikant højere grad tilfredse med tilsynet som helhed: 1. Er tilfreds med den første tid i tilsyn (herunder forståelsen af hvorfor de oprindeligt skulle i tilsyn, hvordan tilsynet skulle foregå og personalets imødekommenhed ved det første møde) 2. Oplever at blive hørt og inddraget i forskellige aspekter af tilsynet 3. Oplever at have en god relation til sin sagsbehandler (herunder om klienten kan få kontakt til sagsbehandleren, når der er behov for det, om klienten er tilfreds med den måde, sagsbehandleren taler til ham/hende på og om klienten taler med sagsbehandleren om den begåede kriminalitet) 4. Oplever tilsynet som støtte frem for kontrol 5. Oplever at modtage råd og vejledning fra sagsbehandleren i forhold til bolig, økonomi, uddannelse, helbred mv. 4 Antallet af klienter, der har angivet at være utilfredse eller meget utilfredse med forholdene under deres tilsyn, kan afvige en smule fra det antal, der fremgår af den beskrivende rapport (Lindstad 2015). Dette skyldes, at besvarelserne, som tidligere omtalt, er blevet vægtet for at imødekomme det skæve bortfald, der har været i Brugerundersøgelsen blandt de behandlingsdømte. Afhængig af hvilke oplysninger fra spørgeskemaet, der krydstabuleres, kan vægten medføre mindre udsving i såvel antal som procentandele. 9

11 6. Er tilfreds med de mere praktiske forhold omkring fremmødet i tilsynet, dvs. hvor ofte han/hun skal møde til tilsyn, mødelængden og transporttiden til afdelingen 7. Ser positivt på ønsket om og mulighederne for et kriminalitetsfrit liv efter endt tilsyn (herunder om tilsynet opleves at have bidraget positivt i denne sammenhæng). For de klienter, der har en positiv oplevelse af disse forhold, gælder det, at mellem 96 og 98 pct. af dem samtidig angiver, at de er tilfredse med tilsynet. For de klienter, der er utilfredse med ovennævnte forhold er det noget færre, der er tilfredse med tilsynet generelt, nemlig mellem 65 og 86 pct. afhængig af hvilket forhold, der er tale om (se nærmere i bilag 1, tabel 1-7). Derudover viser analyserne, at en generel tilfredshed med tilsynet er mere udbredt blandt følgende fire grupper: 8. Klienter, der ikke har afsluttet 9. klasse sammenlignet med de klienter, hvis højeste uddannelsesniveau er mindst en afsluttet 9. eller 10. klasse. 9. Klienter der har en fast bolig sammenlignet med dem, der ikke har 10. Klienter der ikke er behandlingsdømt (efter straffelovens 68-69) sammenlignet med dem, der er 11. Klienter der har haft den samme sagsbehandler gennem hele tilsynsforløbet sammenlignet med dem, der har skiftet sagsbehandler mindst én gang. Disse fire forhold har altså også sammenhæng med, om tilsynsklienterne samlet set er tilfredse med forholdene under tilsynet (se de præcise fordelinger i bilag 1, tabel 8-11). Dog er sammenhængene her ikke ligeså stærke som dem, der findes for de syv førstnævnte forhold. Dette skyldes, at der ikke er så stor forskel på, hvor stor en andel, der angiver at være tilfredse med tilsynet generelt indenfor de forskellige grupper. For samtlige klientgrupper - altså uanset hvor højt et uddannelsesniveau de har, om de har fast bolig eller ej, er behandlingsdømte ( 68-69) eller i tilsyn af anden årsag, og om de har skiftet sagsbehandler eller ej - er der tale om en udbredt tilfredshed med tilsynet generelt. Nok er nogle af grupperne mere tilfredse end andre, men uanset hvem der ses nærmere på, er mere end 90 pct. af klienterne tilfredse med forholdene under tilsynet. Derfor skal det blot konkluderes, at der kan konstateres mindre forskelle i de fire sidstnævnte gruppers tilfredshed, men der vil ikke blive brugt mere plads på at beskrive eller forsøge at komme nærmere, hvad årsagen til forskellene kan være. Som det har været nævnt tidligere i rapporten, er der for ingen af de 11 forhold, der er fremhævet som betydningsbærende i forhold til klienternes samlede tilfredshed, nødvendigvis tale om en kausal sammenhæng - altså at det netop er tilfredsheden med de oplistede forhold, der er årsagen til, at klienterne også oplyser at være tilfredse med tilsynet generelt. Selvom det ikke kan fastslås, hvilke forhold der vil vise sig af særlig betydning i en regressionsanalyse, må billedet i forhold til de første syv forhold, der er oplistet ovenfor, siges at være så klar, at det er sandsynligt, at klienternes samlede tilfredshed med tilsynet i en eller anden grad afhænger af, hvorvidt de føler sig mødt på en ordentlig måde og oplever at blive hørt, inddraget, vejledt og hjulpet til en kriminalitetsfri tilværelse igennem tilsynsforløbet. Disse forhold vil blive beskrevet nærmere nedenfor. 10

12 Klienten og sagsbehandlerens relation Ét forhold, som analysen tyder på har betydning for tilsynsklienternes tilfredshed, er det relationelle. I Brugerundersøgelsen indgår ikke spørgsmål, der direkte indfanger, hvorvidt klienten har et godt forhold til sin sagsbehandler. Dog belyses forholdet ved at bede klienten svare på, om han/hun kan få fat i sin sagsbehandler, når der er behov for det, om klienten er tilfreds med måden, sagsbehandleren taler til ham/hende på, og om klienten taler med sin sagsbehandler om den begåede kriminalitet. Desuden indgår en række spørgsmål om, hvorvidt klienten føler sig hørt og inddraget i arbejdet med sin handleplan. Alle disse spørgsmål viser sig i en deskriptiv analyse at være af betydning for klientens samlede tilfredshed med tilsynet. En anden interessant sammenhæng, der kan spores i tilsynsklienternes svar, er, at når de oplever at have en god relation til sagsbehandleren, oplever de også i markant højere grad, at tilsynet har forbedret deres muligheder for at leve et liv uden kriminalitet. Ud af de klienter der svarer, at de i høj eller nogen grad har en god relation til sagsbehandleren, angiver over 80 pct. også, at tilsynet har forbedret deres muligheder for et kriminalitetsfrit liv. Omvendt er det kun omkring 55 pct. af de klienter, der ikke synes, de har en god relation til sagsbehandleren, der angiver dette. Den samme stærke og positive sammenhæng kan ses i forhold til, at de klienter, der føler sig hørt og inddraget i forskellige aspekter af tilsynet, også i markant højere grad oplever et udbytte af tilsynet (bilag 2, tabel 1 og 2). Indenfor psykologien findes en del forskning, der belyser vigtigheden af relationen mellem terapeut og klient. Den terapeutiske alliance er et begreb, der betegner en relation mellem terapeut og klient, hvor der blandt andet er tillid, enighed om målet med behandlingen samt enighed om, hvordan målet skal nås. En meta-analyse af 79 studier viser, at når den terapeutiske alliance er til stede, øges også chancerne for et positivt udfald af behandlingen (Martin et al 2000). Resultaterne kan ikke overføres direkte til relationen mellem klient og sagsbehandler i et tilsynsforløb, men det er sandsynligt, at også relationen i denne sammenhæng har betydning for, hvad klienten får ud af tilsynet. I et amerikansk studie undersøges sammenhængen mellem tilsynsklientens vurdering af relationen til sagsbehandleren og hans/hendes vurdering af, hvor nyttigt tilsynet har været. Undersøgelsen viser, at når klienten er tilfreds med relationen til sagsbehandleren, giver han/hun også en positiv vurdering af, hvor hjælpsomt tilsynet har været (Delude et al 2012). Altså et resultat, der er overensstemmende med det, der er fundet i Brugerundersøgelsen. Ifølge en anden amerikansk undersøgelse er karakteren af tilsynsklientens og sagsbehandlerens relation en faktor, der i sig selv kan hjælpe med at forudsige, hvorvidt klienten falder tilbage til kriminalitet. Et redskab kaldet DRI-R vurderer relationen ud fra tre faktorer, hhv. omsorg og retfærdighed, Tillid og Hårdhed. Undersøgelsen peger på, at hvis relationen er balanceret, hvilket her vil sige, at den er præget af omsorg, tillid samt retfærdighed og autoritet, fører det til et bedre resultat af tilsynet, herunder et lavere recidiv, også når der er kontrolleret for andre faktorer, der har betydning for tilbagefald (Kennealy et al 2012). Om et lignende fund vil gøre sig gældende, hvis undersøgelsen blev foretaget i dansk sammenhæng, er ikke til at sige. Men det er i hvert fald plausibelt at dét, at en klient oplever at have et godt forhold til sin sagsbehandler, betyder, at der er et bedre udgangspunkt for et konstruktivt tilsynsarbejde, og for at klienten kan motiveres til forandring, end hvis det omvendte gør sig gældende. Alt i alt synes flere forhold derfor 11

13 umiddelbart at tale for, at relationsarbejde med fordel (fortsat) kan være et væsentligt fokus i Kriminalforsorgens arbejde med tilsynsklienterne. Tilsynet som støttende foranstaltning Et andet forhold, der ligger i forlængelse af det relationelle aspekt, og som også har en stærk signifikant sammenhæng med klienternes samlede tilfredshed med tilsynet, er, om klienterne oplever tilsynet som støtte eller kontrol. Ud af 356 klienter, der oplever, at tilsynet er støtte frem for kontrol, er hele 355 klienter tilfredse med forholdene under tilsynet afrundet er det altså 100 pct. af klienterne. Omvendt er det 83 pct. af de klienter, der anser tilsynet som kontrol frem for støtte, der samtidig svarer, at de er tilfredse eller meget tilfredse med tilsynet som helhed. Af tilsynsvejledningen fremgår det, at formålet med at iværksætte tilsyn er at begrænse tilbagefald til ny kriminalitet, og at dette formål skal søges opfyldt dels ved kontrol dels ved at give klienten støtte til at leve et liv uden kriminalitet (Tilsynsvejledningen 2015). Som udgangspunkt skal disse to dele indgå med samme vægt. Af Brugerundersøgelsen fremgår det, at ud af de klienter, der har taget stilling til spørgsmålet, oplever 37 pct. tilsynet i overensstemmelse med dette, idet de har svaret, at de anser det for at være lige meget støtte og kontrol. 22 pct. af tilsynsklienterne oplever, at tilsynet overvejende er kontrol, mens 41 pct. primært ser det som støtte. Det er ikke muligt, ud fra de oplysninger der er i spørgeskemaet til Brugerundersøgelsen, at fastslå, hvad der præcis ligger bag, at klienterne oplever tilsynet som støtte frem for kontrol. Det har ikke været et selvstændigt formål med Brugerundersøgelsen at belyse dette. De spørgsmål, der er i spørgeskemaet, handler i høj grad om klienternes oplevelse af de dele af tilsynet, der afspejler det støttende element (f.eks. klienternes oplevelse af at modtage råd og vejledning, at blive inddraget og hørt og sagsbehandlerens imødekommenhed). Spørgsmål, der mere direkte kan indfange klienternes oplevelser af kontrolelementet i tilsynet (f.eks. sagsbehandlerens måde at kontrollere, om vilkårene overholdes), er stort set fraværende i Brugerundersøgelsen i KiF. Derfor kan der ikke laves en mere dybdegående analyse af, hvilke forhold der har betydning for, hvornår klienterne oplever tilsynet som mere støtte end kontrol eller vice versa. Hvis der ønskes et mere nuanceret billede af, hvorfor mere end hver femte klient ser tilsynet som mere kontrol end støtte, kan det overvejes at lade flere spørgsmål omkring kontrolelementet indgå i fremtidige Brugerundersøgelser. Sagsbehandlerens råd og vejledning Brugerundersøgelsen i KiF viser, at klienternes tilfredshed med tilsynet ligeledes har stærk sammenhæng med deres oplevelse af, om de har modtaget råd og vejledning på en række forskellige områder, som f.eks. bolig, uddannelse, beskæftigelse, økonomi og helbred. Knap en fjerdedel af de klienter, der har taget stilling til spørgsmålet, oplyser, at de kun i ringe grad eller slet ikke har modtaget råd og vejledning fra deres sagsbehandler, selvom det har været relevant. I 2015 blev der indført en ny tilsynsmodel i KiF ved navn RNR (Risk, Need, Responsivity). Denne tilsynsmodel har medført, at sagsbehandlerens mulighed for selv at bestemme indholdet af tilsynssamtalerne er blevet 12

14 indsnævret. Med RNR er der kommet langt mere styring i forhold til, hvad der skal være i fokus under tilsynsforløbet. Det er ikke muligt ud fra Brugerundersøgelserne at fastslå, om den nye tilsynsmodel betyder, at klienterne i mindre grad oplever at få relevant råd og vejledning fra deres sagsbehandler. Som det vil blive drøftet i det følgende, kan de mere snævre rammer for tilsynssamtalernes indhold dog tænkes at have betydning for nogle klienters tilfredshed med tilsynet. Kriminalforsorgens nye tilsynsmodel RNR Med den nye tilsynsmodel RNR er fokus i tilsynsvirksomheden blevet rettet mod otte faktorer, der gennem forskning (Andrews & Bonta 2010) har vist sig at være af stor betydning for, om en klient falder tilbage i kriminalitet. De otte kriminogene faktorer er: 1. Historik med antisocial adfærd 2. Antisocialt personlighedsmønster 3. Antisocial kognition (tænkning) 4. Antisocial omgangskreds 5. Problemer i forhold til familie/partner 6. Problemer i forhold til skole/arbejde 7. Manglende prosociale fritidsaktiviteter 8. Stof-/alkoholproblem. De fire førstnævnte faktorer er the big four, dvs. dem med størst betydning for recidivrisikoen, og dermed de forhold, der skal vies størst opmærksomhed i tilsynsforløbet. Med den nye tilsynsmodel er samtalerne med klienterne altså blevet mere styrede og systematiserede, og sagsbehandleren har derfor ikke i lige så høj grad som tidligere mulighed for at give klienten den socialfaglige støtte, som vedkommende selv oplever at have brug for og/eller forventer. I en endnu ikke offentliggjort midtvejsevaluering af RNR-indsatsen i KiF påpeger sagsbehandlerne netop, at de oplever, at de mere fastlagte rammer for tilsynssamtalerne kan medføre modstand hos nogle af klienterne, idet de ikke i samme grad som tidligere kan være med til at bestemme, hvilke problematikker sagsbehandlerne skal yde vejledning og støtte i forhold til. Evalueringen peger ligeledes på, at sagsbehandlerne i KiF oplever, at mange klienter netop har været glade for relationen med KiF-medarbejderen, fordi sagsbehandlerne (inden indførelsen af RNR) mødte klienterne der hvor de er, frem for at arbejde med afsæt i på forhånd fastlagte emner (Rönneling og Lund-Sørensen, forventes offentliggjort 2016). At det inden indførelsen af RNR i KiF i høj grad handlede om at møde klienten, hvor han/hun er, underbygges også af en undersøgelse af tilsynsarbejdet fra Her fremgår det, at Selvom tilsynsarbejdet i en vis grad kan antages at være betinget af de enkelte forsorgsmedarbejderes prioriteringer, så bestemmes arbejdet nok reelt i høj grad af de klienter, man skal tage sig af. ( ) Dette passer da også godt sammen med, at alle forsorgsmedarbejdere fortæller, at deres arbejdsmetode i meget høj grad er bestemt af klientens forudsætninger. (Kyvsgaard 1998). Ligeledes viser en senere undersøgelse af tilsynsvirksomheden (før indførelse af RNR), at netop det at møde klienten hvor han er og anerkende og tage hånd om klientens aktuelle pro- 13

15 blemer er noget, der fylder meget hos sagsbehandlerne, når de skal fortælle om, hvad tilsynsarbejdet er (Rönneling et al 2011). Efter indførelsen af den nye tilsynsmodel RNR er det altså i mindre grad end tidligere muligt at arbejde med de personlige forhold og sociale problemer, klienten fremlægger, som f.eks. manglende bolig eller beskæftigelse, dette ikke er en del af de fire primære kriminogene faktorer, som er tilsynets hovedfokus. Dette kan muligvis have betydning for de klienter, der både ønsker og forventer hjælp til disse områder. Brugerundersøgelsen viser, at socialfaglige problemstillinger er relativt udbredte blandt Kriminalforsorgens tilsynsklientel. F.eks. har fjerdedel af klienterne ikke egen eller fast bolig, og en tredjedel af klienterne oplyser, at de er på kontanthjælp, fleksydelse eller starthjælp. Kyvsgaards undersøgelse af tilsynsvirksomheden viser desuden - logisk nok - at der er sammenhæng mellem klientens situation, og om han/hun oplever at have behov for hjælp. Både boligsituation, økonomi og arbejdssituation fremhæves som områder, tilsynsklienterne i høj grad ønsker at få hjælp og rådgivning til. 93 pct. af de klienter, der ikke har en bolig, håber, at tilsynet vil forbedre deres boligsituation. 86 pct. angiver ønske om hjælp til deres økonomiske situation, mens 85 pct. af klienterne uden et arbejde håber på, at tilsynet kan hjælpe dem med denne situation (Kyvsgaard 1998). Det kan altså formodes, at en del af klienterne med den nye tilsynsmodel kan blive utilfredse med forløbet, fordi de ikke oplever at modtage den fornødne eller forventede hjælp. At det primære fokus i tilsynet ikke er på disse forhold er begrundet i, at f.eks. bolig og beskæftigelse ikke er en del af de primære kriminogene faktorer. Hvis ønsket er at højne klienternes tilfredshed med tilsynet generelt, kan der dog være god grund til at sørge for, at sagsbehandleren og klienten i starten af et tilsynsforløb i hvert fald afstemmer deres forventninger til, hvad tilsynet kan og skal bidrage med for at undgå, at nogle klienter bliver skuffede senere i forløbet. Netop en sådan forventningsafstemning er da også ved at blive en central del af Kriminalforsorgens tilsynsarbejde, nærmere præcist i den del af den nye tilsynsmodel, der hedder MOSAIK. Da Brugerundersøgelsen i KiF blev gennemført i 2015, var uddannelsen af KiF-afdelingerne i brugen af MOSAIK påbegyndt, men flere afdelinger afventede stadig uddannelsen. I MOSAIK er en væsentlig opgave for sagsbehandleren at sikre, at der sker en rolleafklaring mellem vedkommende selv og klienten. Rolleafklaringen har blandt andet til formål at drøfte og skabe forståelse for parternes forventninger til, hvordan kontakten skal være, og hvad formålet med tilsynssamtalerne er. Dette skal ske helt i starten af et tilsynsforløb, helst i forbindelse med første eller anden tilsynssamtale. MOSAIKindsatsen gives til alle tilsynsklienter, der på baggrund af risiko- og behovsvurderingsredskabet LS/RNR vurderes at have høj eller meget høj risiko for at recidivere. Desuden kan MOSAIK efter en konkret vurdering gives til klienter med mellem risiko for at falde tilbage til ny kriminalitet. Klienter med enten mellem, høj og meget høj recidivrisiko vil altså via MOSAIK have en indledningsvis forventningsafstemning med deres sagsbehandler, som blandt andet kan bidrage til fælles klarhed om, hvilken råd og vejledning, der kan forventes i løbet af tilsynsforløbet. For gruppen af tilsynsklienter med lav og meget lav recidivrisiko som udgør ca. halvdelen af det samlede tilsynsklientel er der imidlertid ikke nogen retningslinjer for dette. Dog vil denne gruppe sandsynligvis også kunne profitere af en lignende forventningsafstemning i starten af et tilsyn. 14

16 Praktiske forhold omkring fremmøde Klientens tilfredshed med de mere praktiske forhold omkring fremmødet i det aktuelle tilsyn viser sig også at have stærk sammenhæng med, om vedkommende er tilfreds med tilsynet generelt. Konkret er det klientens tilfredshed med, hvor ofte han/hun skal møde i tilsyn, hvor lang tid tilsynsmøderne varer, og hvor lang transporttid han/hun har til KiF-afdelingen, som er forhold, der er af betydning. Det er umiddelbart ikke overraskende, at det ser ud til at være væsentligt for klientens generelle tilfredshed med tilsynet, om vedkommende er tilfreds med de rammer, der er omkring tilsynet. Er klienten negativ overfor at skulle møde til tilsyn, og den tid han/hun skal bruge på at komme derhen, er det ikke svært at forestille sig, at pågældende også vil være tilbøjelig til at være mere negativt indstillet overfor tilsynet som helhed sammenlignet med en klient, der er tilfreds med de nævnte forhold. I forhold til længden af møderne kan data fra Brugerundersøgelsen ikke bidrage med viden om, hvorvidt de klienter, der angiver at være utilfredse med mødelængden ønsker sig kortere eller længere møder med deres sagsbehandler. I forhold til mødehyppigheden viser Brugerundersøgelsen først og fremmest, at der generelt er stor tilfredshed blandt tilsynsklienterne med hvor ofte, de skal mødes med deres sagsbehandler. 88 pct. af dem, der har taget stilling til spørgsmålet, er enten tilfredse eller meget tilfredse. Der kan dog stadig ses en signifikant højere tilfredshed med mødefrekvensen blandt de klienter, der møder én gang om måneden eller sjældnere sammenholdt med dem, der skal mødes med deres sagsbehandler ca. hver 14. dag (bilag 3, tabel 1). Klienterne er med andre ord mere tilfredse med mødehyppigheden, hvis de ikke skal møde til tilsyn så ofte. Dette er et interessant fund, da det umiddelbart kan virke modstridende, at klienterne er udpræget tilfredse med forholdene under tilsynet, men samtidig ikke ønsker at deltage i så mange tilsynssamtaler. Hvordan disse forhold hænger sammen er ikke muligt at komme nærmere med de oplysninger, der er i Brugerundersøgelsen Det kan imidlertid være relevant at have mere fokus på dette forhold i fremtidige undersøgelser. Tilfredshed og mulighed for forandring Et relevant spørgsmål at stille er, hvorfor det overhovedet er vigtigt med tilfredse tilsynsklienter. Det er ganske vist opstillet som et strategisk mål for Kriminalforsorgen, at klienterne skal være tilfredse. Men hvad betyder det, at de er tilfredse? Vil tilfredse klienter i højere grad end andre opfylde Kriminalforsorgens langsigtede mål om at ikke at falde tilbage til ny kriminalitet? Spørgsmålet er interessant at undersøge nærmere, når Kriminalforsorgen prioriterer at bruge en væsentlig mængde ressourcer på at gennemføre årlige brugerundersøgelser blandt samtlige klienter, der er i Kriminalforsorgens regi, enten som afsoner, varetægtsarrestant eller tilsynsklient. Både dansk og international forskning indenfor misbrugsområdet peger på, at tilfredshed med behandlingen er forbundet med et positivt behandlingsudbytte de deltagere, der er tilfredse med behandlingen, har større sandsynlighed for at reducere deres misbrug (Hesse & Thylstrup 2011, Hesse et al og Carlson & Gabriel 2001). Det er ikke sikkert, at den samme forbindelse vil kunne ses mellem tilsynsklienters 15

17 tilfredshed med tilsynsforløbet og deres risiko for at begå ny kriminalitet, men det er bestemt en mulig sammenhæng, der er relevant at undersøge nærmere. Spørgsmålet lader sig imidlertid ikke besvare på baggrund af de data, der indsamles i forbindelse med brugerundersøgelsen. Dog viser der sig en interessant sammenhæng mellem klienternes tilfredshed med tilsynet og deres egen vurdering af, om de vil og kan leve et kriminalitetsfrit liv. Svarene i Brugerundersøgelsen viser, at der er en stærk positiv sammenhæng mellem tilfredshed med tilsynet og den faktor, der i rapporten kaldes Ønske om og mulighed for et kriminalitetsfrit liv. Der er tre spørgsmål indeholdt i denne faktor. Dels i hvor høj grad klienten gerne vil leve et liv uden kriminalitet, dels i hvor høj grad klienten tror, at han/hun kommer til at leve et liv uden kriminalitet, og endelig om klienten oplever, at tilsynet har forbedret hans/hendes muligheder for at leve et kriminalitetsfrit liv. Svarene på de tre spørgsmål er højt korreleret med hinanden, altså hvis klienten svarer positivt på det ene spørgsmål, svarer pågældende med stor sandsynlighed også positivt på de to øvrige. Men når spørgsmålene krydstabuleres enkeltvis med klientens samlede tilfredshed, er der alligevel ét af spørgsmålene, der træder frem som særligt interessant nemlig om tilsynet har bidraget positivt til, at klienten kan leve en kriminalitetsfri tilværelse. På dette spørgsmål ses den absolut største forskel mellem de tilfredse og de utilfredse klienter. Hele 85 pct. af de klienter, der er tilfredse med tilsynet generelt oplever også, at tilsynet har hjulpet dem til at leve et liv uden kriminalitet. Omvendt er dette kun oplevelsen hos 26 pct. af de klienter, der er utilfredse med tilsynet generelt (bilag 4, tabel 1). Der er selvfølgelig flere forbehold at tage i denne sammenhæng. For det første er der tale om klientens egen oplevelse. For det andet er det et hypotetisk spørgsmål, der ikke nødvendigvis har sammenhæng med det faktiske recidiv. Og for det tredje kan det ikke konkluderes, om der er tale om en kausal sammenhæng mellem klienternes tilfredshed og deres oplevelse af, om tilsynet har forbedret deres muligheder for at leve et kriminalitetsfrit liv altså om det ene forhold netop er årsagen til det andet. Men selvom der er flere usikkerhedsmomenter omkring de præsenterede sammenhænge, kan de alligevel med en række forbehold in mente tages som en indikator på, at der kan være nogle interessante forbindelser mellem klienternes tilfredshed og potentielle recidiv; i hvert fald ser de tilfredse klienter mere positivt på mulighederne for et kriminalitetsfrit liv og for tilsynets bidrag i denne sammenhæng sammenlignet med de utilfredse tilsynsklienter - uanset om et liv uden kriminalitet bliver en realitet i sidste ende eller ej. Konklusion At tilsynsklienter skal være tilfredse med forholdene under deres tilsyn er et strategisk mål for Kriminalforsorgen. Og det kan der være god grund til. En positiv vurdering af tilsynet kan måske betyde et bedre udbytte af tilsynet i forhold til at hjælpe klienten til et liv uden kriminalitet. Hvorvidt et lavere recidiv kan forklares af blandt andet klienternes tilfredshed med tilsynet, kan ikke fastslås ud fra Brugerundersøgelsen. Dog indikerer klienternes svar, at de personer, der er tilfredse med tilsynet i højere grad end de utilfredse klienter oplever, at tilsynet har forbedret deres muligheder for at leve et kriminalitetsfrit liv. Forskning indenfor misbrugsområdet understøtter denne mulige sammenhæng mellem tilfredshed og udbytte, idet flere undersøgelser viser, at deltagere, der er tilfredse med misbrugsbehandlingen, har større sandsynlighed for at reducere deres misbrug efter endt behandling. 16

18 Brugerundersøgelsen viser, at tilsynsklienterne allerede i vid udstrækning er tilfredse med, hvordan Kriminalforsorgen fører tilsyn. Netop fordi der er så få klienter, der er utilfredse med forholdene under deres tilsyn, har det ikke været muligt at gennemføre en logistisk regressionsanalyse af, hvilke forhold der hhv. øger eller mindsker sandsynligheden for tilfredse tilsynsklienter, når der samtidig kontrolleres for en række øvrige relevante forhold. Analyserne i denne rapport baserer sig derfor på mere simple, deskriptive fordelinger. Dette betyder, at tolkningerne af resultaterne også skal være mere forsigtige, da de sammenhænge, der findes, ikke nødvendigvis er kausale altså at det ene forhold netop er det, der er årsagen til det andet. Med de forbehold in mente viser analyserne dog fortsat nogle interessante forbindelser og ikke mindst manglen på samme. Nok er der enkelte af de baggrundsoplysninger, der er indsamlet om klienterne og deres tilsynsforløb, der har svage og en enkelt der har moderat stærk sammenhæng med om klienterne samlet set er tilfredse med tilsynet. Men langt de fleste af de oplysninger, der kortlægger de mere faktuelle forhold omkring tilsynet samt klienternes socioøkonomiske og demografiske forhold har ikke umiddelbart sammenhæng med deres samlede tilfredshed med tilsynet. Således er der ingen forskelle i, hvor tilfredse klienterne er med tilsynet generelt, hverken i forhold til deres køn, alder, etnicitet, indkomstforhold eller hvilken type kriminalitet, de har begået. Der er umiddelbart heller ingen sammenhæng mellem klienternes samlede tilfredshed, og hvor lang tid de har været i tilsyn, om de har været i tilsyn før, og om tilsynet kun afholdes i KiF-afdelingen, eller om sagsbehandleren også kommer på hjemmebesøg hos klienten. Der viser sig heller ingen forskelle i forhold til klienternes generelle tilfredshed med tilsynet alt efter om mødefrekvensen med sagsbehandleren er hver 14. dag, månedligt eller sjældnere. Dog er der en stærk signifikant sammenhæng mellem klienternes tilfredshed med mødehyppigheden og deres samlede tilfredshed med tilsynet og hertil viser det sig også, at de klienter, der møder til tilsynssamtale månedligt eller sjældnere er mere tilfredse med mødefrekvensen sammenlignet med dem, der møder til samtale hver 14. dag. Det ser altså alligevel ud til at betyde noget for klienterne, hvor ofte de skal møde til tilsynssamtale. Resultatet er desuden interessant, fordi det umiddelbart kan virke i modstrid med flere af de øvrige resultater fra Brugerundersøgelsen. For på den ene side er der en udbredt tilfredshed blandt klienterne med forholdene under tilsynet, og langt størstedelen oplever, at tilsynet har forbedret deres muligheder for at leve et kriminalitetsfrit liv. Men på den anden side ønsker klienterne altså tilsyneladende ikke at møde til tilsyn så ofte, og det påvirker deres tilfredshed i negativ retning, hvis de har hyppige tilsynssamtaler med deres sagsbehandler. Det altoverskyggende billede, der viser sig på baggrund af analyserne er, at de absolut stærkeste sammenhænge findes i forhold til de variable, der handler om klientens relation til sagsbehandleren, og om klienten oplever at blive hørt, inddraget, vejledt og hjulpet til en kriminalitetsfri tilværelse igennem tilsynsforløbet. Hvis klienterne svarer positivt på disse spørgsmål, har de også i signifikant højere grad svaret, at de er tilfredse med tilsynet som helhed. Analyserne i denne rapport giver ikke mulighed for at fastslå, om der er tale om årsagssammenhænge. Dog er billedet så entydigt, at det vurderes sandsynligt, at de nævnte forhold i en eller anden udstrækning bærer en selvstændig betydning i forhold til klienternes samlede tilfredshed med tilsynet. I forhold til netop det relationelle aspekt er der desuden gennemført flere undersøgelser, der støtter antagelsen om, at dét, at klienten oplever, at der er en god relation til sagsbehandleren, øger sandsynligheden for, at vedkommende også som helhed vurderer tilsynet positivt og måske endda i sidste ende tilmed får et mere positivt udbytte af behandlingen. 17