Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende RNR i tilsyn

Transkript

1 Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende RNR i tilsyn Direktoratet for Kriminalforsorgen August 2011 Endelig rapport

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Kapitel 1 Kommissorium... 6 Kapitel 1 Kommissorium Kommissorium for arbejdsgruppen Undersøgelsens tilgang, metode og begrænsninger Arbejdsgruppens sammensætning... 9 Kapitel 2 KIF Opgavevaretagelsen Den lovgivningsmæssige ramme Handleplaner Personale- og uddannelsesmæssig baggrund Kapitel 3 Undersøgelser af tilsynsvirksomheden i KIF Tidligere forskning Undersøgelsen af tilsynsvirksomheden forår Resultater Opsummering og diskussion Kapitel 4 Beskrivelse af RNR-modellen Risikoprincippet Behovsprincippet Responsivitetsprincippet Principper i forhold til implementering af RNR Kritik af RNR RNR i Kriminalforsorgen i Danmark Kapitel 5 Beskrivelse af STICS Indledning Implementering af STICS Kapitel 6 Risikovurderingsredskabet Indledning

3 6.2. Måleredskab i Kriminalforsorgen Risikovurdering hvornår? Kapitel 7 Det svenske pilotprojekt Baggrund Udredning og forundersøgelse Projektforløbet Organisatoriske forudsætninger og krav Evaluering og opfølgning Kapitel 8 Scenarier for implementering i tilsynsarbejdet i Danmark Forudsætninger for implementering af scenarier Scenario 1: Et afgrænset kvalitativt funderet pilotprojekt Scenario 2: Fuld implementering af STICS i alle KiF-afdelinger Scenario 3: Et pilotprojekt efter svensk model Budget i forbindelse med implementering af kvalitativt pilotprojekt samt efterfølgende fuld implementering til alle KIF afdelinger Kapitel 9 Opsummering Potentialer ved implementering af RNR i tilsynsvirksomheden Udfordringer, barrierer og forbehold i forbindelse med en implementering Perspektiver og overvejelser i forhold til øvrige sektorer i Kriminalforsorgen Kapitel 10 Indstilling fra arbejdsgruppen Referencer Bilag

4 Indledning Arbejdsgruppen vedrørende RNR i tilsyn mv. har i foråret 2011 arbejdet med at undersøge rammerne og betingelserne for samt relevansen af at anvende RNR-principper i tilsynsvirksomheden i KiF. Metaanalyser har vist, at en systematisk anvendelse af RNR-modellen, der inddrager de tre grundprincipper (Risk, Need og Responsivity), påviser gode resultater i forhold til at nedbringe recidiv. Der er endvidere øget internationalt fokus på RNR-modellen, hvor man i Frivården i Sverige eksempelvis i foråret 2011 har igangsat et pilotprojekt (STICS), der bygger på RNR-principperne. Organisatorisk og ledelsesmæssig opbakning er, ifølge de canadiske ophavsmænd til RNR, en afgørende forudsætning for gode effektresultater. Derudover er det vigtigt, at RNR-modellen tilpasses den lokale kontekst. Det var derfor arbejdsgruppens indledende vurdering, at der var et behov for at vide mere om tilsynssamtalens indhold, formål og rammer i en dansk kontekst. Der eksisterer ikke meget opdateret viden om tilsynsforløbet i praksis, herunder specielt indholdet af tilsynssamtalerne. Der savnes i udpræget grad viden om tilsynssamtalens fokus og de anvendte metoder og redskaber til afdækning af de bagvedliggende årsager til den begåede kriminalitet. Der savnes også viden om, hvordan kriminalitetsproblematikken behandles i en tilsynssamtale. Derfor besluttede arbejdsgruppen at iværksætte en undersøgelse af, hvorvidt der anvendes særlige systematikker, tilgange eller redskaber i tilsynssamtalerne. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at den iværksatte undersøgelse af tilsynsvirksomheden har givet væsentlig viden om, hvorfor det kan være hensigtsmæssigt at arbejde mere systematisk ud fra RNRprincipperne. Samtidig har undersøgelsen givet et indblik i den faglige kontekst, hvori RNRprincipperne eventuelt skal implementeres. I denne sammenhæng vil det være afgørende, hvordan de overordnede organisatoriske mål i Kriminalforsorgen bedst muligt forenes med medarbejdernes faglighed og grundlæggende tilgang til tilsynsarbejdet. Arbejdsgruppens opdrag er at undersøge RNR i forhold til tilsynsvirksomheden i KiF. I forløbet har 4

5 der imidlertid været mange overvejelser, der inddrager Kriminalforsorgen som helhed, og nogle af disse overvejelser er kortfattet gengivet i indeværende rapport. Ved en eventuel implementering af RNR principperne i tilsynsvirksomheden er det arbejdsgruppens opfattelse, at dette nødvendigvis må tage afsæt i en kendt model, der har udvist gode resultater. Vi har derfor fokuseret på STICS modellen (Strategic Training Initiative in Community Supervision), der er udviklet i Canada af psykolog James Bonta m.fl. Valget af STICS er samtidig fornuftigt set i lyset af, at Kriminalvården i Sverige har igangsat et pilotprojekt med STICS. Dermed vil Kriminalforsorgen i Danmark og Sverige løbende kunne udveksle værdifulde erfaringer omkring såvel implementering som drift. Læsevejledning I kapitel 1 præsenteres kommissorium og arbejdsgruppens tilgang og metoder. Kapitel 2 indeholder en beskrivelse af de organisatoriske og lovgivningsmæssige rammer for tilsynsvirksomheden i KiF. Kapitel 3 gennemgår tidligere forskning vedrørende tilsynsvirksomheden i Danmark og præsenterer resultaterne af den af arbejdsgruppen iværksatte undersøgelse af tilsynssamtalens struktur og indhold. Kapitel 4 og 5 indeholder en beskrivelse og vurdering af RNR modellen og STICS. Kapitel 6 indeholder en beskrivelse af og overvejelser om anvendelse af risikovurderingsredskabet og kapitel 7 beskriver det svenske pilotprojekt med STICS. I kapitel 8 præsenteres de scenarier arbejdsgruppen har udarbejdet i forbindelse med en eventuel implementering, og der redegøres herunder for forudsætninger og udgifter forbundet hermed. Kapitel 9 er en opsummering af arbejdsgruppens konklusioner i forhold til fordele og udfordringer ved en implementering af RNR i tilsynsvirksomheden og i Kapitel 10 præsenteres arbejdsgruppens indstilling. 5

6 Kapitel 1 Kommissorium RNR tilgangen indeholder 3 grundprincipper; Risk, Need og Responsivity (RNR). Ideen er, at der systematisk fokuseres på afdækning af risikofaktorer i forhold til recidiv (hvem skal behandles?) fulgt af en behovsafdækning i forhold til selve indsatsen (hvad skal behandles?) og endelig en vurdering af, hvordan indsatsen bedst ydes i forhold til hver enkelt klient (hvordan skal der behandles?). I august 2010 holdt den canadiske psykolog og recidivforsker James Bonta et oplæg på Det Nordiske Kriminalistmøde i København om anvendelse af RNR- principperne. James Bonta argumenterer for, at det er nødvendigt at anvende en standardiseret tilgang i form af RNR i det recidivforebyggende arbejde. Ifølge James Bonta kan én af konsekvenserne af ikke at anvende RNR- principperne være, at der udvikles programmer, der ikke reducerer tilbagefaldet til kriminalitet men ligefrem kan øge risikoen for tilbagefald. I Canada er de tre RNR principper forsøgsvis afprøvet i tilsynsarbejdet i form af STICS- modellen, hvilket indebærer, at de tilsynsførende skal undervises i at målrette tilsynsvirksomheden ud fra en vurdering af RNR principperne. På denne baggrund nedsatte Direktoratet for Kriminalforsorgen en arbejdsgruppe med henblik på at undersøge det hensigtsmæssige ved en systematisk anvendelse af RNR principperne i tilsynsvirksomheden i Danmark. I Kriminalforsorgen i Danmark er der i de senere år arbejdet med implementering af dele af RNR- principperne i programvirksomheden, og disse erfaringer vil indgå i arbejdsgruppens vurderinger Kommissorium for arbejdsgruppen Arbejdsgruppen skal foretage en undersøgelse af rammerne/betingelserne for og relevansen af at anvende RNR principperne i tilsynsarbejdet i Danmark. Arbejdsgruppens indstilling skal foreligge sommeren Med henblik på dette skal arbejdsgruppen: 6

7 Indsamle tilgængelig viden om indholdet af og anvendt metodepraksis i tilsynsarbejdet i Danmark konkretiseret til tilsynssamtalen. Herunder, gennem en rundspørge til samtlige afdelinger under Kriminalforsorgen i Frihed (KiF), indsamle viden om, hvilke metodetilgange, der anvendes i tilsynssamtalen. Beskrive rammerne/betingelserne for nuværende metodepraksis anvendt i tilsynsforløb i Danmark gennem en mindre undersøgelse målrettet enkelte KiF afdelinger og enkelte tilsynsforløb. Undersøgelsen skal have fokus på indholdet af tilsynssamtalen og synlige værktøjer, tilgange og metoderedskaber. Det er ikke en afdækning af eventuelle bagvedliggende teoretiske, kognitive eller lignende metodiske tilgange, men en undersøgelse af den praktiske organisering og indholdet af tilsynssamtalerne i udvalgte afdelinger. Beskrive de canadiske forskningsresultater vedrørende effekten af anvendelse af RNR modellen samt vurdere de initiativer, der er igangsat i Canada på baggrund af forskningsresultaterne, herunder erfaringerne fra STICS programmet. Det skal under dette punkt konkret vurderes, hvilke forudsætninger anvendelsen af RNR i tilsynsarbejdet hviler på, henset til den samlede vurdering af anvendelse af RNR i Danmark. Beskrive hvordan den svenske kriminalforsorg vil arbejde med RNR modellen og de overvejelser, der her er i forhold til tilrettelæggelsen af tilsynsvirksomheden. Vurdere rammerne/betingelserne for og relevansen af en systematisk anvendelse af principperne i RNR modellen i tilsynsarbejdet i Danmark på baggrund af ovenstående. Vurderingen skal indeholde såvel en socialfaglig som en ressourcemæssig del, herunder en redegørelse for de nødvendige ressourcer forbundet med initiering af et pilotprojekt eller en samlet udfoldning af programmet til KiF samt en tidshorisont herfor. 7

8 1.2. Undersøgelsens tilgang, metode og begrænsninger Arbejdsgruppen har anvendt flere metoder og tilgange med det formål at kunne vurdere rammerne for og relevansen af en systematisk anvendelse af RNR principperne i tilsynsarbejdet i Danmark. Indledningsvis er der foretaget et omfattende litteraturstudie af internationale erfaringer vedrørende RNR og STICS. Således er der rettet fokus mod erfaringer fra Canada og USA og de solide forskningsresultater om metodernes effekt, der foreligger. Ligeledes har arbejdsgruppen konsulteret James Bonta for afklaring af en række spørgsmål ved en mulig implementering af STICS i tilsynsvirksomheden i Danmark. Derudover har arbejdsgruppen gransket nordisk forskning, der beskæftiger sig med organiseringen af tilsynsarbejdet. Her kan blandt andet nævnes Britta Kyvsgaards undersøgelse af tilsynsarbejdet i KiF fra 1997, og Kerstin Svensson og Anders Perssons nyligt publicerede undersøgelse af de tilsynsførendes arbejde med personundersøgelser i den fri kriminalforsorg i Sverige. Arbejdsgruppen har også igangsat en undersøgelse af tilsynssamtalens struktur og indhold i KiF, der blev udført af Evaluerings- og Statistikenheden i Direktoratet for Kriminalforsorgen. Undersøgelsen giver et overordnet indblik i rammerne for tilsynsarbejdet i Danmark og sætter samtidig ord på de professionslogikker, der kendetegner tilrettelæggelsen og gennemførelsen af et tilsynsforløb. Arbejdsgruppen har under hele forløbet haft tæt kontakt med Kriminalvården i Sverige ved studieture, mailkorrespondance og telefonmøder. Kriminalvården i Sverige har gjort og gør sig værdifulde erfaringer med et pilotprojekt, hvor STICS afprøves i flere frivårdsafdelinger, og disse er et godt fundament for arbejdsgruppens vurdering af RNR-principperne og STICS i en dansk sammenhæng. Således er der draget nytte af de svenske erfaringer i forhold til: Organisatoriske forudsætninger og krav De tilsynsførendes faglige udgangspunkter, potentiale og udfordringer Uddannelse af personale, supervisorer og ledelse i STICS Økonomiske beregninger i forhold til projektimplementering Evaluering og opfølgning 8

9 Arbejdsgruppens medlemmer repræsenterer forskellige dele af Kriminalforsorgen og er sammensat af en repræsentant fra KiF, en repræsentant fra et fængsel, repræsentanter fra Direktoratet (UCE, SFK og DIS) samt en repræsentant fra Kriminalforsorgens Uddannelsescenter. Det er arbejdsgruppens forhåbning, at dette er et godt udgangspunkt for en solid og nuanceret tilgang til det kommissorium, der foreligger. Arbejdsgruppen har i perioden februar 2011 til august 2011 afholdt otte møder. Undersøgelsens tilgang og metoder er begrænset af de rammer og deadlines, der er beskrevet i kommissoriet for arbejdsgruppen. Der er således flere forhold, der kunne være undersøgt og beskrevet mere tilbundsgående. Eksempelvis tillod rammerne ikke en studietur til Canada, hvor arbejdsgruppen kunne få mere indblik i de canadiske erfaringer. Derudover har de tidsmæssige rammer begrænset mulighederne for at afdække alternativer til STICS og diverse risikovurderingsredskaber. Sidst men ikke mindst ville en mere tilbundsgående vurdering af organisatoriske forudsætninger og krav for implementering af STICS i KiF og en mere dybdegående analyse af den nuværende praksis styrke arbejdsgruppens grundlag og anbefalinger Arbejdsgruppens sammensætning Direktoratet for Kriminalforsorgen Jan Førde, Straffuldbyrdelseskontoret (Formand) Hans Graunbøl, Straffuldbyrdelseskontoret (Sekretariat) Katja Gullitz-Wormslev Straffuldbyrdelseskontoret (Sekretariat) Nete Jørgensen, Udviklings- og Controllerenheden (Sekretariat) Anne Bunimowicz, Direktionssekretariatet Fængsler Niels Kløve Larsen, Fængselsinspektør, Statsfængslet i Midtjylland Kriminalforsorgen i Frihed Margot Hansen, Kriminalforsorgsleder 9

10 Kriminalforsorgens Uddannelsescenter David Oehlenschläger, Uddannelseskonsulent 10

11 Kapitel 2 KIF Kriminalforsorgen i Frihed (KiF) har som hovedopgave at føre tilsyn med betinget dømte og prøveløsladte klienter samt, for pensionernes vedkommende, at udsluse indsatte fra fængsler. I denne rapport vil udslusningsarbejdet på pensionerne imidlertid ikke blive berørt. Rapporten omhandler kun tilsynsarbejdet i det, man i daglig tale kalder KiF -afdelingerne. Størstedelen af Kriminalforsorgens klienter hører under Kriminalforsorgen i Frihed, og sagsmængden har været jævnt stigende over årene. Især samfundstjeneste og afsoning med fodlænke i hjemmet er blandt de opgaver, KiF varetager, der får stadig større fokus som alternativer til afsoning i fængsel. Ligeledes har antallet af den tungere gruppe af foranstaltningsdømte (psykisk syge) været stærkt stigende gennem de sidste 10 år. Figur 2. Antal tilsyn og antal indsatte i fængsler og arresthuse, Antal tilsyn og indsatte i fængsler og arresthuse Antal tilsynsklienter ved årets udgang Kilde: Direktoratet for Kriminalforsorgen 2011 Gennemsnitligt belæg af indsatte i fængsler og arresthuse 2.1. Opgavevaretagelsen Der er 14 afdelinger og 7 lokalkontorer af Kriminalforsorgen i Frihed. Der er en afdeling i hver politikreds med undtagelse af hovedstadsområdet, hvor der findes flere afdelinger. 11

12 Som beskrevet består KiF s hovedopgave i at føre tilsyn med klienter, der er under tilsyn af forskellige årsager. De forskellige typer af tilsyn kan overordnet set opdeles i følgende kategorier: Betinget dømte og prøveløsladte Betinget dømte med særvilkår, herunder om behandling Afsonere i hjemmet med fodlænke Samfundstjenestedømte (inkl. færdselslovsovertrædere) Psykisk syge behandlingsdømte ( 68 og 69) I perioden 2001 til 2010 har der været mellem og tilsynssager. Heraf var der i 2010 omkring 25 procent psykisk syge under behandling. Figur 2.1 Antal tilsynssager fordelt på retslig status Betinget dømte Samfundstjeneste Prøveløsladte 68 og 69 Andet Kilde: Direktoratet for Kriminalforsorgen 2011 KiF varetager opgaven "vilkår om tilsyn". Det kan fastsættes af domstolene i forbindelse med betingede domme eller administrativt i forbindelse med prøveløsladelser og betingede benådninger. Formålet med tilsyn er overordnet at mindske recidiv gennem en målrettet indsat. 12

13 Tilsynsopgaven består af kontrol såvel som af støtte og motivation. Kontrolopgaven består i at sikre, at klienterne overholder de vilkår, der indgår i deres dom eller som er grundlag for deres prøveløsladelse. Kontrolopgaven varetages dels via møder og telefonsamtaler med klienterne, dels via samarbejde med eksterne samarbejdsparter, herunder fx samfundstjenestesteder, misbrugscentre m.v. Den støttende og motiverende del består i at hjælpe klienterne til en kriminalitetsfri tilværelse. Opgaven varetages i form af en række forskellige elementer, der blandt andet udgøres af samtaler med klienten, koordinering med de sociale myndigheder og øvrige samarbejdsparter samt assistance til klienten i forhold til kontakt til de sociale myndigheder, arbejdsgivere m.v. Enkelte afdelinger tilbyder i et vist omfang, at klienterne kan deltage i kognitiv adfærdstræning, herunder programmet Anger Management, som skal motivere deltagerne til at leve et liv uden brug af vold og trusler og programmet Nye veje, der skal hjælpe deltagerne til at bryde ud af kriminaliteten gennem en større indsigt i sine egne handlinger Den lovgivningsmæssige ramme De overordnede rammer for varetagelse af tilsynsopgaven er fastsat tre forskellige steder, henholdsvis i straffuldbyrdelsesloven, tilsynsbekendtgørelsen og tilsynscirkulæret. Det fremgår blandt andet, at tilsynsmyndigheden skal vejlede om rettigheder og pligter, herunder om virkninger af vilkårsovertrædelse. De nærmere retningslinjer med hensyn til tilsynshyppighed fremgår af tilsynsbekendtgørelsen, hvor følgende særligt kan fremhæves: En indsat, der løslades på prøve med vilkår om tilsyn, skal møde hos eller modtage besøg af tilsynsmyndigheden senest en uge efter løsladelsen Øvrige personer, der har vilkår om tilsyn, skal møde hos eller modtage besøg af tilsynsmyndigheden senest 14 dage efter, at tilsynsmyndigheden har modtaget afgørelsen om fastsættelse af vilkår om tilsyn med henblik på gennemførelse af vilkåret Kontakthyppigheden skal efter første møde fastsættes ud fra en samlet vurdering af behovet for støtte og kontrol, dog således, at der i tilsynsperiodens første to måneder skal være kontakt 13

14 mindst hver anden uge. I den resterende tilsynsperiode kan kontakten indskrænkes til en gang om måneden, medmindre klientens forhold tilsiger hyppigere kontakt. Kontakthyppigheden kan begrænses, hvis særlige omstændigheder taler herfor. Med hensyn til den støttende og motiverende del af tilsynsforløbet, fremgår det derudover af straffuldbyrdelsesloven, at Kriminalforsorgen skal tilbyde den betinget dømte vejledning og bistand i forhold til den pågældendes beskæftigelsesmæssige, sociale og personlige forhold med henblik på at forbedre muligheden for at leve en kriminalitetsfri tilværelse. Kriminalforsorgen skal i forlængelse heraf sørge for at formidle kontakt til personer, institutioner og myndigheder, der efter anden lovgivning kan yde bistand. Det fremgår desuden af straffuldbyrdelsesloven, at Kriminalforsorgen er forpligtet til i samarbejde med den dømte at udarbejde planer for tilsynsperioden (handleplan) Handleplaner Handleplanen har i mange år været det bærende dokument i arbejdet med klienten, og denne praksis blev understøttet i forbindelse med en revidering af såvel selve skemaet som handleplansvejledningen i I vejledningen til handleplansarbejdet bliver det blandt andet understreget, at handleplanen er styrende for kontakten mellem den dømte og Kriminalforsorgen, og at den har til formål at styrke en systematisk sagsbehandling, som tager hensyn til alle den dømtes forhold. I beskrivelsesdelen identificeres en række problemstillinger og indsatsområder, hvorefter der i vurderingsdelen foretages en begrundet prioritering. I forbindelse med revideringen af handleplansvejledningen kommer der et synligt øget fokus på kriminalitet, og det anføres, at handleplanen især bør have opmærksomheden rettet mod den række faktorer, som erfaringsmæssigt henholdsvis fremmer og hæmmer mulighederne for at leve en kriminalitetsfri tilværelse. Den øgede fokus på kriminalitet giver sig især udslag i, at kriminalitet i den reviderede udgave af handleplansskemaet får et særskilt afsnit under overskriften Årsager til Kriminalitet. 14

15 I afsnittet Årsager til Kriminalitet skal man både drøfte de umiddelbare årsager til den begåede kriminalitet og afdække de mønstre, der ligger bag kriminaliteten. Af handleplansvejledningens punkt 35 fremgår det: I denne dialog berøres, hvilke faktorer der udløste handlingen, hvad der var den umiddelbare gevinst for den dømte, hvorfor og hvordan. Desuden skal der fokuseres på, hvilke omkostninger på kort og langt sigt den begåede kriminalitet har haft for den dømte. Det skal nøje og systematisk undersøges i tæt samarbejde med den dømte, hvilke mål der kan opstilles for at ændre denne adfærd og disse mønstre, samt hvorvidt den dømte er enig. På denne baggrund skal der foretages overordnede overvejelser i relation til hvilke indsatser, der kan og skal iværksættes, henset til de faktuelle, objektive beskrivelser, den dømtes egne overvejelser samt de faglige vurderinger i forhold til den dømtes sociale kompetencer, reaktionsmønstre, omstillingsevne, motivation samt selvopfattelse. Handleplansskemaets hjælpespørgsmål under dette afsnit indeholder blandt andet en afdækning af, hvad der udløste den konkrete situation (alkohol, euforiserende stoffer, følelser og tanker), den umiddelbare gevinst ved kriminaliteten, om kriminaliteten blev begået alene eller i en gruppe, tidligere (evt. ligeartet) kriminalitet, omkostninger på kort og lang sigt og klientens ønske om/motivation for forandring Personale- og uddannelsesmæssig baggrund Der er på nuværende tidspunkt 276 ansatte i KiF med betegnelsen henholdsvis socialrådgivere/forsorgsassistenter. De er, med få undtagelser, socialrådgiveruddannede, hvilket svarer til det, der i dag er en 3½ årig professionsbacheloruddannelse. Derudover er der ansat administrativt personale samt kriminalforsorgsledere og forsorgsfuldmægtige, som varetager den daglige ledelse. Alle civile ansatte i Kriminalforsorgen gennemgår efter ansættelse et introduktionsforløb (KCU1) på fem dage, som giver en bred introduktion til Kriminalforsorgen som arbejdsplads og til Kriminalforsorgens hovedopgaver i forhold til indsatte og klienter. Anden del (KCU2), der primært er for socialrådgivere, lærere, sygeplejersker og administrativt personale, er ligeledes på fem dage og indeholder undervisning i: Den kriminelle tankegang 15

16 Mentalundersøgelse Behandlingsdømte m.m. Kriminalforsorgens behandling, undervisning og beskæftigelse af klientellet, Regelsættene indenfor centrale sagsbehandlingsområder Konflikthåndtering. Derudover udbydes der internt i Kriminalforsorgen løbende kurser i blandt andet misbrugsbehandling, retspsykiatri og Motiverende samtale. Enkelte socialrådgivere er uddannet som instruktører i kognitiv adfærdstræning i programmerne Anger Management og Nye veje. Uddannelse i Motiverende samtale er obligatorisk for programinstruktører. 16

17 Kapitel 3 Undersøgelser af tilsynsvirksomheden i KIF Der er gennemført få undersøgelser om indholdet af og anvendt metodepraksis i tilsynsarbejdet i KIF. Kyvsgaards undersøgelse fra 1998, på opdrag fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, er det seneste forskningsmæssige bidrag. På denne baggrund har arbejdsgruppen fundet det nødvendigt at igangsætte en mindre undersøgelse af tilsynsforløbets struktur og indhold anno Denne opgave er blevet varetaget af medarbejdere fra Evaluerings- og Statistikenheden, Straffuldbyrdelseskontoret, i foråret I dette kapitel vil hovedresultaterne fra Kyvsgaards undersøgelse fra 1998 kort blive gennemgået, efterfulgt af en mere grundig fremstilling af resultaterne fra undersøgelsen udarbejdet i foråret 2011 (bilag). Der afsluttes med en sammenfatning og diskussion af de to undersøgelser Tidligere forskning Det analytiske omdrejningspunkt for Kyvsgaards undersøgelse af tilsynsvirksomheden er overordnet set tilsynets betydning og muligheder ud fra Kriminalforsorgens og klienternes perspektiv. Herunder belyser undersøgelsen de tilsynsførendes metodepraksis og planlægning samt tilgange og selve indholdet af de enkelte tilsynssamtaler. Det vurderes mere konkret i denne sammenhæng, hvordan tilsynsarbejdet fordeler sig på hjælpefunktioner i forhold til konkrete sociale og personlige vanskeligheder, akutte vanskeligheder, omsorg og kontrol. Kyvsgaards undersøgelse peger på, at de tilsynsførende selv vurderer de konkrete hjælpeforanstaltninger som værende de vigtigste og mest fremtrædende dele af et tilsynsforløb. Disse omhandler det koordinerende arbejde med andre myndigheder i forhold til eksempelvis boligsøgning og ansøgninger om sociale ydelser. Udover den koordinerende opgave i forhold til den mere langsigtede ressourcefremskaffelse, fremhæves også løsningen af klienternes akutte problemer, som en vigtig og tidskrævende del af tilsynsarbejdet. Omsorgsdelen, i form af at lytte og tage del i klientens problemer, fremhæves dog også som en meget vigtig del af den tilsynsførendes arbejde hvilket samtidig betragtes som forudsætningen for et velgen- 17

18 nemført tilsynsforløb. Kontroldelen fylder til gengæld meget lidt i et tilsynsforløb og fremhæves af de tilsynsførende som mindre væsentlig i tilsynsarbejdet. På et mere overordnet plan konkluderer undersøgelsen, at nok sætter diverse cirkulærer og regler rammerne for tilsynsforløbet, men at der indenfor disse er en vis grad af metodefrihed. Hovedparten af de tilsynsførende fremhæver således, at de tager udgangspunkt i klientens individuelle behov og forudsætninger frem for specifikke metoder og teorier. Dette er dog ikke ensbetydende med, betoner Kyvsgaard, at der er tale om en uensartet praksis i indholdet af et tilsynsforløb på tværs af de enkelte afdelinger og tilsynsførende Undersøgelsen af tilsynsvirksomheden forår 2011 Undersøgelsen er gennemført i foråret 2011 af Evaluerings- og Statistikenheden, Straffuldbyrdelseskontoret, på opdrag fra arbejdsgruppen vedrørende RNR i tilsyn mv. Formålet med undersøgelsen på et overordnet plan er at belyse tilsynssamtalens rammer og indhold anno Undersøgelsen består af to dele. En høring til samtlige KiF-afdelinger, lokalkontorer og 29 tilfældigt udvalgte medarbejdere fra fem afdelinger samt to fokusgruppeinterview med tilsynsførende fra de enkelte KiF-afdelinger. I høringen er der spurgt ind til følgende områder: Tilsynssamtalens indhold, formål og udgangspunkt Forekomsten af fælles retningslinjer i arbejdet med tilsynssamtalerne Praksis vedrørende en ensartet behandling af klienterne Praksis vedrørende oplæring i tilsynssamtalerne De to fokusgruppeinterview har fokuseret på følgende emner: Tilrettelæggelsen af et tilsynsforløb (hvilken systematik arbejdes der ud fra?) Håndteringen af klientens akutte problemstillinger Rollefordelingen mellem den tilsynsførende og klienten 18

19 Resultater Både for høringen og for de to fokusgruppeinterview gælder, at vi har fået opfattelsen af en ensartet praksis på tværs af de enkelte afdelinger og medarbejdere. Når respondenterne besvarer de enkelte spørgsmål i høringen, er der en række sproglige variationer i praksisbeskrivelserne, men langt de fleste svarer det samme blot på forskellige måder. I fokusgrupperne har der ligeledes, blandt deltagerne, været bred enighed om de temaer og spørgsmål, der blev bragt på bane Høringen I høringen beskriver langt de fleste tilsynssamtalen som en blanding af rådgivning, hjælp og kontrol, mens andre skriver, at samtalen først og fremmest handler om at skabe relationer for at kunne yde støtte og motivation. Det overordnede formål med tilsynssamtalen beskrives som forebyggelse af recidiv eller at støtte klienten til at opnå en kriminalitetsfri tilværelse. Andre fremhæver en bredere forståelse af formålet og beskriver, at det desuden handler om at hjælpe klienten til at skabe den tilværelse, han ønsker sig. Når det gælder spørgsmålet om, hvad tilsynssamtalen skal beskæftige sig med, henviser respondenterne enten direkte til den begåede kriminalitet og dens årsager som fokus for samtalen, eller også noteres det, at tilsynssamtalen skal beskæftige sig med de personlige og sociale forhold eller områder, der har betydning for involveringen i kriminelle aktiviteter (de kriminogene faktorer). En del nævner i den forbindelse handleplanen, som det overordnede værktøj ved afdækning af problemområderne. Respondenterne er også blevet bedt om at svare på, hvad tilsynssamtalen tager udgangspunkt i, og her svarer langt de fleste, at samtalen enten tager udgangspunkt i klientens aktuelle situation, eller at den enkelte samtale fungerer som en opfølgning på handleplanen. Endelig har nogle svaret, at det generelt ikke er muligt at svare på dette spørgsmål, da det afhænger af den enkelte klients situation og behov. De fleste respondenter svarer, at der ikke eksisterer nedskrevne retningslinjer for, hvad der i tilsynssamtalen skal fokuseres på. Mange henviser i den forbindelse i stedet til handleplan, tilsynsvejledning og tilsynscirkulære som retningsgivende dokumenter for tilsynsarbejdet. Nogle afdelinger har dog faste retningslinjer for førstegangssamtalen, hvor det er tydeligt specificeret, hvad klienten skal informeres om, og hvad denne samtale skal afdække. 19

20 De fleste respondenter understreger, at der skelnes tydeligt mellem rammerne for tilsynssamtalen og indholdet af tilsynssamtalen. Rammerne skal være ensartede for at sikre klientens retssikkerhed, for at overholde regler (fremmødefrekvens og udarbejdelse af handleplan) samt for at effektuere straffuldbyrdelsen. Indholdet i de enkelte tilsynsforløb og samtaler skal derimod tilpasses klientens særlige behov og situation, den begåede kriminalitet samt klientens motivation og ønske om forandring Fokusgruppeinterviews Resultatet af de to fokusgruppeinterview kan sammenfattes i en række temaer, der tilsammen giver et overordnet billede af deltagernes beskrivelse af og drøftelser om praksis i tilsynssamtalen. Temaerne tager dels udgangspunkt i de spørgsmål, vi har stillet konkret, dels i de emner, som deltagerne selv har bragt på bane i løbet af samtalen Brandslukning og relationsarbejde Særlig to temaer fylder meget i fokusgruppedeltagernes beskrivelse af tilsynssamtalernes indhold; brandslukningsarbejdet, dvs. det at tage hånd om klientens akutte problemstillinger undervejs i et forløb, og relationsarbejdet som fokusgruppedeltagerne mener, er essentielt i forhold til at motivere til forandring. De tilsynsførende understreger, at brandslukningsarbejdet er vigtigt af flere grunde. Dels er det recidivforebyggende at arbejde med klientens akutte situation, fordi det f.eks. udgør en konkret risiko for tilbagefald til kriminalitet at stå uden penge på lommen. Endvidere er brandslukningsarbejdet vigtigt, fordi det er med til at skabe den ro, som er en nødvendig forudsætning for at kunne arbejde med klientens mere langsigtede forandringsproces. Endelig er brandslukningsarbejdet vigtigt, fordi det signalerer en anerkendelse af klienten i hans aktuelle situation. Fokusgruppedeltagerne beskriver samtidig relationsarbejdet som en hjørnesten i arbejdet med tilsynssamtalerne. Uden en god og tillidsfuld relation mellem tilsynsførende og klient er det ikke muligt at arbejde med recidivforebyggelse. Relationen bliver med andre ord et middel til at nå det overordnede mål med det samlede tilsynsforløb. 20

21 Systematik i tilsynsforløbet Deltagerne mener, at handleplanen er et godt systematisk værktøj, men de nævner samtidig, at den måde at arbejde på også har eksisteret før handleplanen blev en del af praksis. De tilsynsførende oplever imidlertid, at handleplanen til tider er alt for stringent at arbejde ud fra. Denne arbejdsmåde kræver nemlig, at den tilsynsførende gennemgår alle handleplanens områder med hver klient, uanset om den tilsynsførende vurderer, at det er nødvendigt eller ej, set ud fra et fagligt perspektiv. Direkte adspurgt om, hvorvidt man kan opfatte den overordnede struktur i et tilsynsforløb som bestående af en afdæknings-, indsats- og opfølgningsfase, fortæller deltagerne, at det er en alt for firkantet måde at se praksis på. Afdækning, indsats og opfølgning sker derimod løbende Samtalen om kriminalitet Det at snakke om klientens kriminelle handling indtager også en central plads i tilsynsforløbet. I den forbindelse er det interessant at konstatere, at fokusgruppedeltagerne beskriver, at der ikke findes en fastlagt metode for at føre denne samtale. Alle tilsynsførende snakker med andre ord om kriminalitet med sin klient, men alle gør det på den måde, som de mener, er bedst i situationen Rollefordeling mellem tilsynsførende og klient I begge fokusgruppeinterview berørte deltagerne ofte den tilsynsførendes perspektiv i tilsynssamtalen, hvilket handler om at møde klienten der hvor han er. Dette hænger sammen med brandslukningsarbejdet, der netop har til formål at anerkende og tage hånd om klientens aktuelle problemstillinger. Men perspektivet fortæller også noget om rollefordelingen mellem den tilsynsførende og klienten. Et langt stykke hen ad vejen er tilsynsforløbet baseret på klientens problemforståelse, fordi holdningen hos de tilsynsførende er, at klienten kender sin egen situation bedst og oftest ved, hvordan tingene hænger sammen. Der findes dog også en udpræget bevidsthed hos flere fokusgruppedeltagere om, at de har en magt til at gribe ind og justere klientens problemforståelse, hvis den ligger alt for langt fra deres faglige vurdering af, hvordan situationen tager sig ud Konklusioner På baggrund af undersøgelsens resultater kan man overordnet konkludere, at disse afspejler en praksis i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af et tilsynsforløb, der langt hen ad vejen er ensartet. Undersøgelsen tegner et billede af en faggruppe, der arbejder ud fra et helhedsorienteret perspektiv, og hvor arbej- 21

22 det er præget af tavs viden om, hvad der virker og ikke virker for den enkelte klient. Undersøgelsen konkluderer blandt andet følgende: At flertallet af KiF-afdelingerne ikke har udarbejdet fælles retningslinjer for indholdet af tilsynssamtalen At afdækning, indsats og opfølgning sker løbende under et tilsynsforløb At brandsluknings- og relationsarbejdet fylder meget i de enkelte tilsynssamtaler At relationsarbejdet og kontakten til den enkelte klient fremhæves som forudsætningen for et velgennemført tilsynsforløb At det recidivforebyggende arbejde i tilsynsforløbet er et implicit udgangspunkt for praksis. Det betyder bl.a., at samtalen om kriminalitet er central, men at der ikke eksisterer en fastlagt og ensartet metode for denne samtale 3.3. Opsummering og diskussion Det er vigtigt at holde sig for øje, at denne mindre undersøgelse af tilsynsvirksomheden blev udført indenfor en forholdsvis kort tidsfrist. Det empiriske grundlag for undersøgelsens resultater i form af høringssvarene og de to fokusgruppeinterview er således også tilsvarende snævert. De konklusioner, der drages i denne forundersøgelse af tilsynsvirksomheden, stemmer imidlertid godt overens med den tidligere undersøgelse af KiF. Sammenholdes resultaterne med Britta Kyvsgaards undersøgelse Kriminalforsorgen i Frihed mellem omsorg, hjælp og kontrol fra 1998, er der flere ligheder i beskrivelserne af praksis. Lige så vel som nærværende undersøgelse konkluderer, at relationsarbejdet er grundstenen i de tilsynsførendes arbejde med klienterne, konkluderede Kyvsgaard på daværende tidspunkt, at omsorgsdelen i form af at lytte og tage del i klientens problemer var blevet en betydelig vigtigere funktion i forsorgsmedarbejdernes arbejde. Derudover er klinternes akutte problemstillinger også fremhævet i Kyvsgaards undersøgelse som værende af høj prioriteret i tilsynsarbejdet (Kyvsgaard 1998). Dette er i overensstemmelse med nærværende undersøgelse, hvor brandslukningsarbejdet anskues som en nødvendig forudsætning for at kunne arbejde med klientens mere langsigtede forandringsproces og problematikker. 22

23 Endvidere konkluderede Kyvsgaard, at hovedparten af de dengang adspurgte medarbejdere i deres arbejde primært tog udgangspunkt i klientens behov og forudsætninger frem for specifikke metoder og teorier (Kyvsgaard 1998). Samme tendens gør sig gældende i denne undersøgelse, hvoraf det netop fremgår, at tilsynssamtalen som udgangspunkt tilrettelægges på baggrund af klientens behov og problemforståelse. De tilsynsførende pointerer netop vigtigheden i at møde klienten, der hvor han er, og at der som hovedregel må tages udgangspunkt i det enkelte individs unikke situation, hvilket netop besværliggør en ensartet behandling, og derimod forudsætter en høj grad af metodefrihed. I Kyvsgaards undersøgelse rejses spørgsmålet om, hvorvidt den metodefrihed, der eksisterer i KiF, har bevirket, at der er opstået forskellige metodetraditioner på de forskellige afdelinger. Hun kan imidlertid ikke bekræfte denne antagelse, da undersøgelsen viser, at der på tværs af afdelingerne netop arbejdes ud fra en ensartet logik om at have respekt for det enkelte menneske og støtte klienten i at udvikle ansvar for eget liv. Hun stiller derfor spørgsmålet, om metodefriheden ikke i højere grad er udtryk for et princip end en egentlig realitet (Kyvsgaard 1998). Denne hypotese bliver tilnærmelsesvis bekræftet af nærværende undersøgelse, der som nævnt konkluderer, at der generelt tages udgangspunkt i den enkelte klients individuelle problemforståelse. Der inddrages i forlængelse heraf en række teorier om det sociale arbejde i almindelighed, der ligeledes peger på, at der i kraft af socialarbejdernes uddannelse generelt eksisterer et fagligt ideal om, at møde mennesket der, hvor det er (Järvinen m.fl. 2003). På den vis kan metodefriheden således anses som en myte, da alle som udgangspunkt arbejder ud fra denne individorienterede professionslogik. Begge undersøgelser peger således på, at der eksisterer en forholdsvis ensartet praksis som udgangspunkt for tilsynsarbejdet i KiF. På trods af de mange ligheder i beskrivelserne af praksis adskiller undersøgelserne sig imidlertid på det punkt, der vedrører kriminalitetsområdet. Arbejdet med kriminalitet nævnes knap nok af medarbejderne i Kyvsgaards undersøgelse. De tilsynsførende, der refereres til i denne rapport, har derimod en klar bevidsthed om, at deres kerneområde er recidivforebyggelse og samtaler om kriminalitet. I dag forventes det, at kriminaliteten og dens årsager italesættes. Samtalernes konkrete indhold er dog ikke en formaliseret del af KiF s arbejdsområde, om end kriminalitet nu eksplicit er angivet som et vigtigt fokusområde i handleplansskabelonen. Endvidere er kriminalitet ifølge deltagerne i undersøgelsen ikke et fagområde, de er blevet undervist i på den sociale højskole. Der eksisterer således ingen fastlagt metode for, hvordan de tilsynsførende skal føre disse samtaler eller arbejde med kriminalitetsområdet gene- 23

24 relt. Tilsynssamtalerne baserer sig i mindre grad på metoder og teorier om kriminalitetsforebyggelse og i højere grad på fornemmelser for den enkelte og tidligere arbejdsrelaterede erfaringer. Der kan således argumenteres for, at der netop på dette område eksisterer metodefrihed i kraft af, at der ikke eksisterer en specifik organisatorisk valgt metode som udgangspunkt for arbejdet med kriminalitet. 1 Alle fokusgruppedeltagere fortæller, at de har samtaler om kriminalitet, men de gør det på hver deres måde. At praksis ikke er ensartet i den del af tilsynsforløbet, der omhandler samtaler om kriminalitet, kan på den ene side være et produkt af idealet om en individuel behandling af klienten, men det kan på den anden side også hænge sammen med uklart definerede metoder og organisatoriske målsætninger fra direktoratets side i forhold til dette område. Undersøgelsen rejser således spørgsmålet om, hvorvidt en mere tydeligt defineret organisatorisk logik med fastlagte metoder kan højne kvaliteten af KiF s arbejde, eller om der ligger noget iboende i måden at tænke socialt arbejde på, som gør det vanskeligt at implementere ensartede retningslinjer? Her henvises til en nyere undersøgelse af de tilsynsførendes arbejde med personundersøgelser i den fri kriminalforsorg i Sverige. Undersøgelsen sondrer netop mellem begreberne organisationslogik og professionslogik, og diskuterer, hvordan disse to logikker spiller sammen i forsøget på at forstå forudsætningerne for personundersøgelserne og de vurderinger, som de tilsynsførende udarbejder. I undersøgelsen konstateres det, at organisationen har fokus på risikofaktorer og håndteringen af kriminalitet, og udgangspunktet for arbejdet er her at hente støtte i teorier om kriminogene behov og risikofaktorer. Professionslogikken for de socialarbejdere, der f.eks. arbejder indenfor den fri kriminalforsorg, er imidlertid individets velbefindende, og dette arbejde udøves med udgangspunkt i sociale teorier og metoder i bred forstand (Svensson & Persson 2011). Mens organisationslogikken således har fokus på risikofaktorer, har professionslogikken fokus på helhedssyn og udgangspunkt i individet. Dette misforhold mellem organisationslogikken og professionslogikken er til stede, selvom svensk kriminalforsorg har udarbejdet meget tydelige og detaljerede instruktioner for, hvordan arbejdet med 1 I handleplansskabelonen angives kriminalitet som et fokusområde, hvor der i hjælpefunktionen er angivet visse emner, der kan berøres i tilsynssamtalen. Dette kan dog ikke betegnes som udtryk for en bevidst valgt metode eller tilgang med et bagvedliggende teoretisk udgangspunkt til forståelsen af kriminalitet. 24

25 udarbejdelsen af personundersøgelser skal ske, og hvilke faktorer der skal fokuseres på. Organisationslogikken er med andre ord ganske tydelig. At Sveriges organisationslogik, modsat den danske, er forholdsvis tydelig på den måde, at der eksisterer fastlagte metoder og instrukser for arbejdet med f.eks. personundersøgelser, og at dette arbejde skal læne sig op ad begrebet risiko, er imidlertid ikke nødvendigvis ensbetydende med, at professionslogikken helt mister sin betydning. Undersøgelsen understreger blandt andet i den sammenhæng, at man må rette opmærksomheden mod det sociale arbejdes professionslogik for at forstå problemstillingen fuldt ud. Muligvis er der noget helt grundlæggende ved måden at tænke socialt arbejde på i bred forstand og indenfor KiF, som gør, at det er vanskeligt at forene med en alt for snæver og formaliseret organisationslogik og alt for formaliserede metoder. Som den svenske undersøgelse også har belyst, er holdningen blandt de tilsynsførende til de nye og mere tydelige retningslinjer ikke udelt positiv. De, der er negativt indstillede, gav f.eks. udtryk for, at den nye struktur fjerner arbejdsglæden og gør arbejdet mere kedeligt, ligesom de påpegede, at skabelonen styrer for meget og dermed hindrer den professionelle vurdering (Svensson & Persson 2011). Samme bekymringer kom netop til udtryk i nærværende undersøgelse, hvor fokusgruppedeltagerne trods ønsket om flere værktøjer til kriminalitetsforebyggelse og ønsket om mere systematik, også bekymrede sig om, at mere ensartethed ville besværliggøre deres professionelle vurdering af klientens individuelle behov, skabe endnu mere unødig dokumentation og forstærke deres følelse af ikke at blive værdsat rent fagligt. Også i høringen kom det frem, at man generelt ikke efterlyser flere retningslinjer, og en del ledere og medarbejdere understreger, at de værdsætter metodefrihed, og at socialrådgiverne arbejder individuelt med egne tilsynssager. Der kan således konstateres en bekymring for, at nye værktøjer og metoder kan bureaukratisere og instrumentalisere tilsynsarbejdet med de dømte. Medarbejderne peger således implicit på udfordringerne ved at forene en organisations- og professionslogik i tilsynsarbejdet. 25

26 Kapitel 4 Beskrivelse af RNR-modellen Risk-Need-Responsivity (RNR) er en kriminalpræventiv rehabiliteringsmodel udviklet af de canadiske forskere Don Andrews og James Bonta 2. Den er udviklet på baggrund af en række metaanalyser af forskning i kriminalitet og kriminalitetsforebyggelse. Der er efterhånden god evidens for modellen (Andrews & Bonta 2010). Andrews og Bonta har påvist, at effekten af rehabiliterende tiltag er proportionel med overholdelsen af RNR principperne, således at de rehabiliterende tiltag, som overholder alle principperne er de mest effektive. Andrews og Bonta (ibid.) peger på en effekt på 26 % reduktion i recidiv for tiltag, som overholder alle principperne. Dette står i kontrast til ingen eller ligefrem en negativ effekt af tiltag, der ikke overholder nogen af principperne (se figur 1). RNR-modellen har vundet frem qua disse resultater, og modellen anvendes i større og større omfang i flere lande, heriblandt Canada, USA, England, New Zealand, Sverige m.fl. Figur 1: Gennemsnitlig effekt på recidiv ved overholdelse af 0, 1, 2 eller 3 RNR principper. Andrews og Bonta 2010 (Kilde: Andrews & Bonta: The Psychology of Criminal Conduct, 2010). RNR-modellen tager udgangspunkt i en bestemt måde at forstå og forklare kriminel adfærd på. I forhold til en klassisk sociologisk kriminologisk model, hvor variation i kriminel adfærd udelukkende 2 Modellen blev udbredt i starten af 1990 erne. Siden har andre forskere også arbejdet med modellen, og modellen har været under stadig udvikling i takt med, at ny viden tilvejebringes. 26

27 eller primært forklares ved sociale, strukturelle forhold, lægger Andrews og Bontas forskning op til en betydelig større vægtning af individuelle psykologiske faktorer. Andrews og Bonta (2010) peger på, at antisocial adfærd i høj grad kan forklares ved bestemte personligheds- og tankemæssige faktorer. Deres forskning har påvist, at disse faktorer har en særdeles stor forklarings- og prædikativ værdi i forhold til variationen i kriminel adfærd (jf. nedenstående beskrivelse af risikofaktorer, hvor to af de fire største risikofaktorer er psykologiske faktorer). I tilrettelæggelsen af rehabiliterende tiltag lægger RNRmodellen op til et bredere og langt større fokus på psykologiske faktorer. RNR-modellen består af en række principper for, hvordan en effektiv rehabiliterende indsats tilrettelægges (ibid). Principperne beskriver, hvem den rehabiliterende indsats skal målrettes til, hvilke områder eller faktorer, der skal arbejdes med samt hvilke strategier og metoder, der er mest effektive. RNRmodellen besvarer følgende spørgsmål: Hvem er det vigtigst at bruge rehabiliterende ressourcer på? (Risikoprincippet) Hvad er de vigtigste faktorer og mål, hvis man vil reducere kriminel adfærd? (Behovsprincippet) Hvilken interventionsstrategi eller metode er mest effektiv? (Responsitivitetsprincippet) 4.1. Risikoprincippet Udgangspunktet for risikoprincippet er, at der er en kausal sammenhæng mellem bestemte faktorer og kriminalitet, og at kriminalitet derfor kan forudsiges. Andrews og Bonta (2010) m.fl. har i deres forskning fundet frem til, at der er otte større risikofaktorer (the central eight), som i særlig grad er prædikative i forhold til kriminalitet. Af disse er de første fire (the big four) de risikofaktorer, som har allerstørst prædikativ værdi. Nedenfor er en beskrivelse af de otte risikofaktorer ( the big four er de fire første i kursiv): 1. Historik med antisocial adfærd En historik med antisocial adfærd øger risikoen for ny kriminalitet. Jo tidligere involveringen i antisociale aktiviteter forekommer, jo større variation og des flere sammenhænge aktiviteterne foregår i, des større er risikoen. Alvoren af kriminaliteten er dog ikke en risikofaktor. 27

28 2. Et antisocialt personlighedsmønster Personlighed har stor betydning for adfærd. De personlighedsfaktorer, der går igen i forskellige studier, og som øger risikoen for kriminalitet, er: impulsivitet, eventyr/lystorienteret, risikovillighed, aggressivitet, negativ emotionalitet, lav selvkontrol og manglende empati. Jo flere faktorer og jo større grad af forekomsten, des større er risikoen for kriminalitet. Visse personlighedsfaktorer kan ikke udpeges som risikofaktorer eksempelvis lav selvtillid eller generel psykopatologi. 3. Antisocial kognition (tænkning) Tænkning har stor betydning for kriminel adfærd. Den tænkning, som øger risikoen for kriminalitet er holdninger, overbevisninger, værdier og rationaliseringer, som understøtter antisocial adfærd. Som eksempler kan nævnes negative holdninger til love, eller troen på at kriminel aktivitet er i orden og kan betale sig. Hertil knytter sig emotionelle tilstande af eksempelvis vrede, irritation og oprør. Jo mere en person er præget af en antisocial tænkning, jo større er risikoen for kriminel adfærd. 4. Antisocial omgangskreds Omgangskreds har stor betydning for, om en person engagerer sig i kriminelle aktiviteter. Jo mere en person omgås andre, der er prokriminelle, og jo mindre han omgås personer, der er antikriminelle, jo større bliver risikoen for kriminel adfærd. I denne sammenhæng kan det nævnes, at social klasse ikke synes at være en risikofaktor. 5. Problemer i forhold til familie/partner Kvaliteten af relationer til familie/ partner har betydning for kriminel adfærd. For unge er det i høj grad relationen til forældre, der har størst betydning. For voksne er det særligt kvaliteten af relationen til partner og egne børn, som har den største betydning. Jo ringere kvalitet disse relationer har, og jo mindre regulerende de er for antisocial adfærd, jo større er risikoen for kriminel adfærd. 28

29 6. Problemer i forhold til skole/arbejde Forholdet til skole eller arbejde har betydning for kriminel adfærd. Risikoen for kriminel adfærd øges, hvis tilknytningen til skole og arbejde er svag. I denne sammenhæng er det måske værd at pointere, at intelligens kun er en mindre risikofaktor. 7. Fritidsaktiviteter Graden af involvering i prosociale fritidsaktiviteter har betydning for kriminel adfærd. Jo mindre en person er engageret i prosociale fritidsaktiviteter, jo større er risikoen for kriminel adfærd. 8. Stofmisbrug Stofmisbrug har betydning for kriminel adfærd. En aktuel alkohol- eller stofafhængighed øger risikoen for kriminalitet. Risikoprincippet tilsiger, at man skal koncentrere den rehabiliterende indsats på de grupper, der har en mellem til høj risiko for recidiv og bruge minimale ressourcer på lav risikogruppen (ibid.). Derudover siger risikoprincippet, at man skal tilpasse graden eller intensiteten af den rehabiliterende indsats til klientens risikoniveau (ibid.). Her gælder det, at jo højere risiko, des mere omfattende og intensiv skal den rehabiliterende indsats være 3. For at kunne overholde risikoprincippet er det en forudsætning, at man anvender et valideret måleredskab, som gør det muligt at måle dømtes risikoniveau. Her er der klar evidens for, at strukturerede redskaber er mere valide end den professionelle vurdering alene (ibid.). 3 James Bonta har til arbejdsgruppen oplyst, at det er skrevet ind i deres cirkulærer, hvad rammerne er for tilsynet ud fra risikogrupperne. Det er generelt gældende, at indsatsen for lavrisiko gruppen er minimal. 29

30 4.2. Behovsprincippet Udgangspunktet for behovsprincippet er en skelnen mellem kriminogene behov og andre behov. Kriminogene behov er de dynamiske faktorer (f.eks. kriminel attitude, omgangskreds), der har en sammenhæng med kriminel adfærd, hvorimod de andre behov kan være dynamiske faktorer (f.eks.selvværd, angst og bekymringer), der ikke har en direkte sammenhæng med kriminel adfærd. Behovsprincippet tilsiger, at hvis formålet med den rehabiliterende indsats er at reducere recidiv, så skal indsatsen rettes mod de kriminogene behovsområder, da det er disse områder, der har størst sandsynlighed for at påvirke den kriminelle adfærd (ibid.). De kriminogene behovsområder svarer til de ovenfor beskrevne risikofaktorer. For at kunne overholde behovsprincippet er det en forudsætning, at man måler på disse faktorer, således at man kan tilrettelægge interventioner i forhold til den enkeltes største behov (ibid) Responsivitetsprincippet Responsivitetsprincippet bygger på forskning i, hvilke former for interventioner, der har den største effekt. Overordnet siger responsivitetsprincippet, at man skal anvende de metoder, der har den største påviste effekt (ibid). Der skelnes mellem generel og specifik responsivitet. Det generelle responsivitetsprincip peger på, at de metoder, som har vist sig at have størst effekt i forhold til kriminel adfærd, er kognitive adfærdsstrategier og metoder samt sociale læringsstrategier og metoder (ibid.). Disse metoder indebærer eksempelvis en struktureret tilgang, psykoedukation, modelindlæring, færdighedstræning, modificering af tanker og emotioner, gentagen træning af ny adfærd mm. Interventionen kræver samtidig en relation til klienten af høj kvalitet præget af empati, åbenhed, respekt, engagement, tydelighed mm. Som en del af den generelle responsitivitet er også princippet om bredde i interventionen altså at man anvender en mangesidet tilgang, hvor flere kriminogene faktorer bliver adresserede (ibid.). Det specifikke responsivitetsprincip peger på, at interventioner skal tilrettelægges således, at der tages højde for den kontekst den enkelte befinder sig i og de forudsætninger og karakteristika, den enkelte 30

31 har, f.eks. alder, køn, etnicitet, personlighed, evner, styrker, læringsstil, motivation, præferencer, timing, sociale forhold osv.(ibid.) Principper i forhold til implementering af RNR Andrews og Bonta (2010) peger også på nogle principper i forhold til organisering og implementering af RNR. Overordnet understreger de, at det er væsentligt, at en organisation træffer et bevidst valg om at anvende en rehabiliterende strategi, som er baseret på RNR, og integrerer dette i organisationen som en del af deres vision og strategi. Effekten forstærkes af en klar sammenhæng i den rehabiliterende indsats gennem hele organisationen og ved en tydelig opbakning både internt og eksternt og fra både ledelses- og medarbejderniveauet. Særligt forankring hos ledelsen synes vigtigt. Et andet væsentligt princip er opfølgning (ibid.). Effekten af rehabiliterende indsats forstærkes væsentligt, når der sikres opfølgning med fokus på tilbagefaldsprævention. Integritet i implementering og levering af rehabiliterende indsatser, dvs. at indsatserne bliver udført sådan som, det er planlagt og designet, er også et væsentligt princip (ibid.). Dette kræver, at der foreligger et klart, specifikt, konkret og afgrænset design, og at der sker en monitorering af indsatsen, som sikrer, at designet følges. Her spiller både det personale, der leverer den rehabiliterende indsats, og det personale, der har ansvar for at implementere og supervisere indsatsen, en væsentlig rolle. En af de væsentligste komponenter i implementering af RNR er velkvalificeret personale (ibid). Effekten af rehabiliterende indsatser øges, når personalet har en høj grad af både relationelle og faglige kompetencer. Dette stiller krav til udvikling af systemer til god selektering, træning og supervisering af personale. Endelig peger Andrews og Bonta på, at evaluering af rehabiliterende indsatser er væsentligt for at sikre kvaliteten og integriteten af indsatsen (ibid) Kritik af RNR RNR-modellen har også været genstand for kritik. En del af kritikken retter sig mod styrken af forskningsresultaterne. Mackensie (2006) påpeger eksempelvis, at evidens for risikoprincippet hviler på et 31

32 svagt grundlag, og at der stadig mangler forskning i dele af responsivitetsprincippet. En anden del af kritikken går på, at RNR har for snævert et fokus på risikofaktorer (Ward et al. 2007). Denne negative definering af lovovertrædere kan gøre det vanskeligt at motivere dem til at engagere sig i en forandringsproces. Derudover kritiseres den for ikke at tage højde for kompleksiteten af den menneskelige natur og menneskets behov for at tilstræbe et tilfredsstillende liv. Andrews og Bonta (2011) tilbageviser noget af kritikken med henvisning til, at der mangler evidens for, at en positiv tilgang har en effekt. Samtidig har de også taget noget af kritikken til sig og udbygget deres model med større fokus på klienters styrker og tilværelse som helhed RNR i Kriminalforsorgen i Danmark RNR - modellen anvendes i Kriminalforsorgens programvirksomhed. De kognitive programmer er udviklet med udgangspunkt i RNR modellen, og er alle designet til at arbejde med de i RNR identificerede kriminogene behovsområder og metoder og strategier til at reducere kriminel adfærd. Imidlertid kan programvirksomheden, på grund af en manglende generel systematisk risikovurdering, ikke i tilstrækkelig grad leve op til risikoprincippet. Endvidere vil et optimalt udbytte af programvirksomheden forudsætte en mere overordnet model for og strategisk implementering af RNR i Kriminalforsorgen. 32

33 Kapitel 5 Beskrivelse af STICS 5.1. Indledning STICS (Strategic Training Initiative in Community Supervision) er en model for tilsynssamtaler. Modellen er udviklet af James Bonta mfl. med det formål at omsætte RNR-modellen i en konkret model for tilsynsarbejde (Andrews et al., 2010). Modellen tager samtidig udgangspunkt i erfaringer med og de udfordringer, som opleves i tilsynsarbejdet. Forskning har vist, at anvendelsen af STICS i tilsynsarbejde kan reducere recidiv med 15 % sammenlignet med almindelig tilsynsarbejde, der kun har en dokumenteret effekt på 2 % (ibid.) 4. Overordnet handler STICS om at træne tilsynspersonale i en bestemt måde at udføre deres tilsynsarbejde på, som skal bidrage til at sikre RNR principperne. Tilgangen er præget af at være systematisk, målrettet og struktureret og med anvendelse af en bestemt metode. I tråd med RNR principperne handler STICS om i tilsynsarbejdet: 1. At fokusere indsatsen på mellem til høj risiko gruppen. Dette betyder også, at der skal anvendes færre ressourcer og mindre tid på lav risiko gruppen. Det er en forudsætning for at kunne sortere mellem til høj risiko gruppen fra, at der anvendes et redskab til vurdering af risiko. 2. At målrette indsatsen på de kriminogene behovsområder. Dette betyder, at der skal laves en vurdering af klientens kriminogene behovsområder, og at det er disse områder, der skal være i fokus i tilsynsarbejdet. En forudsætning for dette er, at man har et redskab til at vurdere klientens kriminogene behovsområder. I forhold til arbejdet med behovsområder, er der i tilsynsarbejdet behov for fleksibilitet, og der er ikke mulighed for at arbejde med intensive programmer, der sætter ind på flere felter. I arbejdet med STICS har man derfor udvalgt et bestemt fokusom- 4 Det skal pointeres, at der indtil nu kun foreligger én undersøgelse. Bonta understreger således, at der skal flere undersøgelser til, før der er tilstrækkelig evidens for STICS. 33

34 råde nemlig antisocial tænkning og holdninger. Dette er en af de største risikofaktorer, og hypotesen er, at antisocial tænkning i sidste ende er underliggende for de øvrige områder. 3. At anvende en struktureret tilgang både til tilsynsforløbet som helhed og til den enkelte tilsynssamtale. En struktureret tilgang betyder, at forløbet og samtalen arbejder med fastlagte komponenter, en trinvis progression og en bestemt metode (i denne sammenhæng kognitiv metode jf. det generelle responsivitetsprincip i RNR-modellen). Dette sker samtidig med, at der lægges vægt på relationsarbejdet og tages højde for specifikke responsitivetsfaktorer. STICS består af et træningsforløb for tilsynspersonale (og ledelse) (ibid). Træningen består af et indledende kursus og efterfølgende praksistræning med feedback og supervision samt et opfølgende kursus. På det indledende kursus, som typisk er på 3-4 dage, indføres personalet i det teoretiske grundlag for arbejdet med STICS og RNR modellen og i den specifikke måde, tilsynsforløbet og samtalerne skal gribes an på i denne model. Derudover sker der en indføring og konkret træning i anvendelse af kognitive metoder og teknikker i forhold til klienter. Efter kurset skal personalet ud og træne anvendelse af STICS i praksis. Personalet skal optage et vist antal samtaler, som der gives individuel supervision og feedback på. Derudover er der månedlig gruppesupervision. Målet med supervisionen er at yde støtte, udvikle færdigheder og sikre kvalitet og integritet i anvendelse af STICS. Endelig er der efter ca. et år et opfølgningskursus, som har til formål at genopfriske modellen og opsamle praksiserfaringer Implementering af STICS Implementering af STICS kræver først og fremmest en overordnet strategisk implementering af RNR modellen og en politisk og ledelsesmæssig forpligtelse til at arbejde ud fra denne model. Som det fremgår ovenfor, udspringer STICS af RNR modellen og vil således kun være meningsfyldt og effektiv, hvis der i organisationen er opbakning til og forståelse af RNR principperne. For det andet, jf. implementering af RNR modellen, kræver STICS iflg. Andrews et al (2010), at der tages et struktureret risiko/behovsmåleredskab i anvendelse, således at indsatsen kan målrettes mellem- 34

35 til højrisikogrupperne, og at klienternes kriminogene behovsområder kan afdækkes. Dette er i sig selv et større projekt og er derfor beskrevet mere indgående nedenfor. For det tredje kræver implementering af STICS en grundig træning af tilsynspersonale i anvendelsen af modellen. Træningen er udviklet for tilsynspersonale i Canada. Det må derfor formodes, at der er et behov for tilpasning af træningen til de forudsætninger, som tilsynspersonalet i Danmark har. Eksempelvis ved vi, at tilsynspersonale i Canada i forvejen har modtaget undervisning i RNR modellen og kan være trænet i den Motiverende Samtale. Dette er ikke tilfældet i Danmark og kan bevirke, at træningen må udvides 5. 5 Ifølge Bonta er det svært at sige, hvor meget mere vi skal bygge på vores uddannelse. Det er tydeligt, at RNR principperne er langt mere integreret i Canada, hvor alt arbejde med de dømte er organiseret omkring disse principper, og hvor personalet har et dybdegående kendskab til principperne. Der er ifølge Bonta ikke noget tydeligt krav om MI, om end en stor del af personalet er trænet i MI. 35

36 Kapitel 6 Risikovurderingsredskabet 6.1. Indledning Som nævnt ovenfor understreger Andrews og Bonta, at en grundlæggende forudsætning for at kunne implementere RNR principperne og STICS er, at der anvendes et valideret risiko/ behovs måleredskab. Uden et sådant redskab er der ikke et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, hvem der skal tilbydes bestemte rehabiliterende ydelser, og hvilke kriminogene behovsområder det er nødvendigt at intervenere i forhold hertil. Forskning har dokumenteret, at systematisk anvendelse af et validt og struktureret måleredskab har signifikant betydning for effekten af rehabiliterende ydelser (ibid.). Der har været arbejdet med måleredskaber siden 1920 erne, og der findes i dag mange forskellige typer. Andrews og Bonta (Ibid.) beskriver en udvikling af måleredskaber gennem fire generationer. Første generation er kendetegnet ved ikke at anvende et egentligt struktureret måleredskab og i stedet udelukkende at basere sig på den professionelle vurdering. Problemet med dette er, at det har tendens til at blive subjektivt, og at der tilsidesættes eller lægges for meget vægt på bestemte informationer. Forskning har endvidere påvist, at et struktureret måleredskab er mere validt end den professionelle vurdering alene. Anden generation af måleredskaber vurderer på baggrund af primært statiske risikofaktorer. Dette er problematisk, da disse faktorer (jf. RNR forskningen) ikke er de eneste risikofaktorer, og samtidig kan statiske risikofaktorer ikke ændres, hvorfor det ikke er særligt brugbart i forhold til rehabilitering. Tredje generation, som kom frem i 1980 erne, er kendetegnet ved, at der også er fokus på dynamiske risikofaktorer og behovsområder, men der mangler et fokus på integration med rehabiliteringspraksis og responsivitetsfaktorer. Dette er netop, hvad kendetegner den seneste og fjerde generation. To eksempler på fjerde generation af måleredskaber er OASys (Offender Assessment System), som anvendes i England og til dels i Sverige, og LS/CMI (Level of Service/ Case Management Inventory), som er den seneste udgave af det redskab, Andrews og Bonta har udviklet (ibid.). 36

37 6.2. Måleredskab i Kriminalforsorgen Kriminalforsorgen anvender ikke på nuværende tidspunkt et valideret måleredskab for risiko og behov. Vurdering af risiko og behov foregår på baggrund af en professionel vurdering og tager eksempelvis ikke eksplicit udgangspunkt i de, i RNR forskningen, udpegede risikofaktorer og behovsområder. Kriminalforsorgens risiko/behovs vurdering vil således falde ind under det, som Andrews og Bonta kalder første generation af risiko/behovsafdækning. For at implementere STICS konkret og RNR i bredere forstand vil det derfor være nødvendigt, at Kriminalforsorgen implementerer et valideret måleredskab. Udover at give mulighed for en mere effektiv indsats vil et bredt implementeret måleredskab også styrke mulighederne for evaluering, da der via redskabet indsamles solide basisdata. Da Kriminalforsorgen ikke for øjeblikket anvender et risikovurderingsredskab, vil det være mest oplagt at tage et af de eksisterende redskaber i brug. Udvikling og validering af et måleredskab er et specialiseret og ressourcekrævende arbejde og vil tage en årrække. Det vil derfor ikke være oplagt for Kriminalforsorgen at satse på at udvikle sit eget måleredskab på nuværende tidspunkt. I forhold til valget af måleredskab vil det være nødvendigt for Kriminalforsorgen, for at leve op til kravene i RNR og STICS, at vælge et tredje eller fjerdegenerations måleredskab. I forhold til tredje generation er et fjerde generations måleredskab mere krævende at implementere, da fjerde generation er mere omfattende og kræver, at det i højere grad integreres med det eksisterende klientregistrerings- og handleplansarbejde. Omvendt vil fjerde generation give mulighed for at bringe Kriminalforsorgen helt i front i forhold til det kriminalpræventive arbejde og give mulighed for en mere integreret indsats. Af de eksisterende måleredskaber vil LS/CMI (eller LSI-R, som er tredje generationsudgaven) være det mest oplagte, da LS/CMI er direkte afledt af RNR-modellen, og STICS er udviklet på baggrund heraf. 37

38 Redskabet har en påvist høj grad af validitet og reliabilitet, og det kan anvendes af alle personalegrupper, som er trænet til det, og kan anvendes overfor alle typer af dømte (ibid.) 6. LS/CMI er ophavsbeskyttet, og der opkræves et gebyr for anvendelse. Endvidere er det en forudsætning for at kunne anvende redskabet, at personalet trænes til det, og at anvendelsen er psykologsuperviseret og -administreret for at sikre, at de basale principper og etiske standarder for psykologisk testning opretholdes. Træningen består typisk af et kursus af tre dages varighed Risikovurdering hvornår? Arbejdsgruppen har set på, hvornår risikovurderingen mest hensigtsmæssigt kan foretages. I denne forbindelse er det undersøgt, hvorvidt risikovurderingen kunne foretages i forbindelse med udarbejdelsen af personundersøgelsen, idet det ideelt set ville kunne medføre, at det samlede efterfølgende forløb kunne tilrettelægges på baggrund af risikovurderingen og herunder ikke mindst, at indsatsen målrettes klienter med den største risikoprofil. Der er imidlertid en del udfordringer og problematikker forbundet med at udfærdige risikoprofilen i forbindelse med personundersøgelsen. Det er eksempelvis ikke alle dømte, der får udfærdiget en personundersøgelse, hvorfor der vil skulle tages højde for dette. Endvidere vil det sandsynligvis kræve en anden organisering af den nuværende praksis, hvor honorarlønnede i overvejende grad udfører personundersøgelserne, idet det er en forudsætning, at personale, der foretager risikovurderingen, specifikt uddannes til dette. I denne forbindelse skal det også nævnes, at man i det svenske forsøgsprojekt med STICS lægger risikovurderingen i forbindelse med tilsynets etablering. Projektleder Martin Lardén udtaler i denne for- 6 Bonta har senest her i juni udtalt til arbejdsgruppen, at det i forhold til måleredskab virker til, at det vil være mere oplagt for Danmark at bruge LSI-R eller LS/RNR frem for LSCMI, da sidstnævnte er noget mere omfattende og også stiller krav til, at hele systemet er indrettet efter RNR. 38

39 bindelse, at risikovurderingen i STICS ses som en integreret del af forløbet, hvor det personkendskab og den relation, der etableres i forbindelse med risikovurderingen, efterfølgende er et vigtigt led i det videre arbejde med klienten. Hvis det er afgørende, at den medarbejder, der skal have tilsynet og samtalerne med klienten, også foretager selve risikovurderingen, vil det ikke være muligt at placere risikovurderingen i forbindelse med personundersøgelsen. Endvidere vil det ud fra dette heller ikke være hensigtsmæssigt at uddanne et korps af personer, der udelukkende forestår risikovurderingen. Dette har ellers været inde i arbejdsgruppens overvejelser, idet der her kunne tænkes at være fordele forbundet med uddannelse, vedligeholdelse af færdigheder og høj kompetence på området og eventuel større grad af objektivitet ved risikovurderingen. Der er også andre faglige og etiske problemstillinger forbundet med at placere risikovurderingen i tilknytning til personundersøgelsen. Kerstin Svensson og Anders Persson har på baggrund af et omfattende materiale undersøgt, hvordan udarbejdelsen af personundersøgelser foretages i Sverige. Svensson og Persson peger på, at risiko ikke er et begreb, der umiddelbart fungerer sammen med forsorgsmedarbejdernes måde at tænke socialt - eller kriminalforsorgsfagligt arbejde på, idet medarbejderne blandt andet anfører, at det kan være uetisk at risikovurdere personer, der ikke er dømt, samt at det kan være stigmatiserende m.m.(svensson & Persson, 2011). Det skal anføres, at det i Sverige forudsættes, at der foretages en risikovurdering i forbindelse med udarbejdelsen af personundersøgelsen, idet såvel vurderinger som indsatser skal følge principperne fra RNR-modellen, og dette, i forskrifter for udarbejdelse af personundersøgelser, specifikt fremgår af retningslinjer for arbejdsmetoder. Risikovurderingen ved personundersøgelsen er imidlertid ikke i samme grad som i STICS baseret på resultater fra et struktureret screeningsinstrument, og der er snarere tale om anvendelse af et førstegenerations risikovurderingsredskab. Svensson og Persson pointerer, at det - på trods af anvendelsen af RNR - principperne siden midt 1990 erne - er svært at implementere risikobegrebet. Ordet risiko fremgår stort set ikke i personunder- 39

40 søgelserne, og medarbejderne nævner det aldrig selv uopfordret i de interviews, hun har foretaget. Arbejdsgruppen har på baggrund af Kerstin Svenssons indgående kendskab til udarbejdelse af personundersøgelser og risikovurdering spurgt, hvor hun mest hensigtsmæssigt ser risikovurderingen placeret. Hun anfører en række betænkeligheder ved at placere risikovurderingen i forbindelse med personundersøgelsen og påpeger: 1) At det kan have konsekvenser for en person at blive placeret i en gruppe med stor risiko for recidiv, hvor domstolsafgørelsen ikke efterfølgende fører til dom. 2) At idealet om at udarbejde en korrekt risikovurdering før dom med efterfølgende tilpasset indsats ikke altid kan lade sig gøre, idet det jo ikke bare er risikovurderingen, der afgør, om der idømmes en dom, og der skal også foreligge mulighed for at iværksætte de rette indsatser i forlængelse af vurderingen. Kerstin Svensson ser det derfor som mest hensigtsmæssigt, at risikovurderingen foretages efter, at der er afsagt dom 7. Endelig kunne en væsentlig problematik være, hvorvidt en risikovurdering placeret i forbindelse med udarbejdelsen af personundersøgelsen kan påvirke dommernes afgørelse af skyldsspørgsmålet. Denne problematik har tidligere været debatteret i forbindelse med udarbejdelse af mentalundersøgelser. I forhold til spørgsmålet om, hvor risikovurderingen mest hensigtsmæssigt placeres, er arbejdsgruppen med ovennævnte forbehold in mente af den opfattelse, at disse overvejelser kan indgå i et pilotprojekt. I lande som Skotland og Canada foretages risikovurderingen i forbindelse med personundersøgelsen 8. 7 Baseret på mailkorrespondance, 8. juni, med Kerstin Svensson 8 Bonta oplyser, at LSI også anvendes i personundersøgelsen i Canada. Der er forskel fra provins til provins, om det er med eller uden en risikoscore. Brugen af risikoscore har ifølge Bonta givet en række juridiske problemer. 40

41 Kapitel 7 Det svenske pilotprojekt 7.1. Baggrund Kriminalvården i Sverige besluttede i januar 2011 at indlede en forsøgsvirksomhed med STICS i den svenske tilsynsvirksomhed (Kriminalvården, 2010a). Pilotprojektet skal bidrage med viden om, hvorvidt STICS kan anvendes som et struktureret værktøj i tilsynssamtalen og i sidste ende kan virke recidivforebyggende Udredning og forundersøgelse Kriminalvården i Sverige foretog i efteråret 2010 en kortlægning af internationale erfaringer med forskellige modeller for planlægningen af et tilsynsforløb. Kortlægningen tager udgangspunkt i en sammenligning af erfaringer i Round-table landene og viser overordnet set, at de nordiske lande adskiller sig fra andre lande, hvad angår udviklingen af risikovurderingsværktøjer gennem de sidste 20 til 30 år. (Kriminalvården 2010b) Det konstateres blandt andet, at der i den svenske kriminalforsorg i lighed med Kriminalforsorgen i Danmark arbejdes med førstegenerationsrisikovurderingsværktøjer, mens der i lande som England, Wales og Canada er udviklet og arbejdes med tredje eller fjerdegenerationsværktøjer. Risikovurderingsværktøjer fra første generation vurderes som ikke strukturerede værktøjer, der udføres af generalister indenfor det sociale arbejde, mens tredje eller fjerde generation af risikovurderingsværktøjer karakteriseres som strukturerede og professionelle risikovurderinger udført af specialister. Den svenske afdækning fremhæver også, at alle internationale erfaringer peger på, at implementeringen af en tredje- eller fjerdegeneration af risikovurderingsværktøjer kræver a. en stærk arbejdsorganisation b. en tydelig etapeinddeling ift. implementering c. en lang tidshorisont Projektforløbet Det planlagte projektforløb blev igangsat i starten af 2011 og afsluttes i juni Der er afsat i alt SEK til pilotprojektet Følgende aktiviteter er planlagt under projektperioden: 41

42 Ansættelse og uddannelse af STICS-Champions, der kan supervisere de tilsynsførende under projektperioden Uddannelse og supervision af 48 tilsynsførende fra 12 afdelinger i 6 regioner Midtvejsevaluering med præliminære resultater Indsamling og analyse af data (videooptagelser, LSI-R udredninger og andet relevant materiale) Slutevaluering og udarbejdelse af indstilling om eventuel fuld implementering af STICS fra Organisatoriske forudsætninger og krav Kriminalvården i Sverige har både i skriftlige forarbejder og i samtaler med arbejdsgruppens medlemmer flere gange pointeret, at en række organisatoriske forudsætninger og krav skal være indfriet ved en succesfuld forsøgsvirksomhed med STICS. Det understreges blandt andet, at der bør afsættes betydelige ressourcer til uddannelse og supervision af de tilsynsførende, og at der bør sikres lokal ledelsesopbakning under projektperioden. Yderligere skal en succesfuld implementering af STICS understøttes af IT. Kriminalvården i Sverige har i forvejen udviklet IT-moduler, der anvendes som risikovurderingsværktøjer i tilsynsvirksomheden. Endelig fremfører Kriminalvården i Sverige, at alle internationale erfaringer viser, at en succesfuld implementering af STICS kræver en lang tidshorisont og vedholdende organisatorisk opbakning Evaluering og opfølgning Forsøgsvirksomheden med STICS følges tæt i 2011 og 2012, og ca. en tredjedel af de samlede projektmidler er afsat til dataindsamling og evaluering. Evalueringen gennemføres af såkaldte FoUenheder under udviklingsenheden i den svenske kriminalforsorg. Det evalueringsmæssige fokus er først og fremmest rettet mod effekten af STICS. I det svenske pilotprojekt er der gode forudsætninger for et effektstudie, da projektet tager højde for og hensyn til kontrolgruppeproblematikken. Evalueringen vil sekundært vurdere, hvorvidt de tilsynsførende under projektperioden kan integrere STICS i tilsynsarbejdet. 42

43 Kapitel 8 Scenarier for implementering i tilsynsarbejdet i Danmark I det følgende præsenteres de scenarier, som arbejdsgruppen har opstillet i forbindelse med en eventuel implementering. Der er tale om 3 scenarier, hvor arbejdsgruppen har beregnet omkostninger forbundet med implementering af et indledende kvalitativt funderet pilotprojekt med efterfølgende fuld implementering i alle KIF afdelinger. Indledningsvis redegøres der for centrale forudsætninger i forbindelse med en implementering af STICS Forudsætninger for implementering af scenarier Risikovurderingsredskabet forudsættes anvendt på såvel klientel, der er i gang med et tilsynsforløb, som nyt klientel. Endvidere forudsættes, at alle klientgrupper screenes, og at indsatsen efterfølgende målrettes mellem- og højrisikogrupper med en minimal indsats overfor lavrisikogruppen. 9 Endelig forudsættes det, at anvendelsen af STICS modellen indarbejdes i det almindelige tilsynsarbejde, og modellen skal således ikke erstatte hidtidige indsatser og tilgange bortset fra tilsynssamtalens indholdsmæssige fokus på årsagerne til kriminalitet. En fuld implementering indebærer, at samtlige KiF afdelinger implementerer STICS som metode i tilsynsarbejdet. Dette kræver for det første et team af konsulenter, der er uddannet til at kunne implementere og undervise i STICS. Dernæst kræver det uddannelse af KiF- ledere og et træningsforløb for samtlige sagsbehandlere i KiF- afdelingerne. 9 Bonta oplyser, at (med det de ved indtil nu) er STICS for alle typer af klienter. I deres undersøgelse kiggede de også på forskellige typer af klienter, og resultaterne var nogenlunde de samme. Dette gjaldt også for klienter med psykiatriske diagnoser, og interessant nok oplevede de tilsynsførende, at de fik nogle bedre tilsynsforløb med de tunge målgrupper, når de anvendte STICS. I det svenske pilotprojekt med STICS screenes alle klienter også indledningsvis. 43

44 Uddannelse af konsulenter Uddannelsen i STICS varetages som udgangspunkt af James Bonta og hans team. For at kunne implementere STICS i en større skala er det dog en forudsætning, at Kriminalforsorgen selv er i stand til at varetage uddannelsesforløbene. Dette handler både om ressourcer og logistik, tilpasning i forhold til sprog, kultur samt sikring af den organisatoriske forankring og ejerskab. Der bør derfor sammensættes et team af konsulenter, som forestår implementering og uddannelsesforløb i STICS. For at kunne varetage uddannelsen er det et krav, at konsulenterne gennemfører et uddannelsesforløb, hvor de: Har gennemført STICS uddannelsen Har opnået praksiserfaring med STICS Har gennemført uddannelsen som Champions i STICS. Dette uddannelsesforløb skal tilrettelægges i samarbejde med James Bonta og hans team. Det samlede forløb må forventes at strække sig over en periode på seks måneder. Foruden uddannelsen i STICS skal konsulenterne uddannes til at kunne varetage uddannelsen i LSI - R/LSCMI. Dette indebærer: Indledende uddannelse i LSI-R/LSCMI Praksiserfaring i LSI-R/LSCMI Uddannelse som trainer i LSI-R/LSCMI Uddannelse af medarbejdere Medarbejdernes forudsætninger i forhold til STICS er andre i Danmark end i Canada. Det er bl.a. et krav i Canada, at tilsynsmedarbejdere har en universitetsuddannelse og i vid udstrækning er uddannet i den Motiverende Samtale. Endvidere er RNR modellen en integreret del af tilsynsarbejdet i forvejen i Canada, og personalet har derfor kendskab til og er vant til at arbejde ud fra RNR modellen. Dette betyder, at der både i forhold til baggrundsviden og metode er nogle områder, der skal tages højde for i uddannelsen, og at uddannelsesforløbet i Danmark udvides i forhold til den oprindelige STICS-model. Et uddannelsesforløb for de tilsynsførende i Danmark indebærer: Et femdages indledende kursus, hvor introduktion til den Motiverende Samtale indgår 44

45 Månedlig supervision i grupper af otte til ti medarbejdere. James Bonta har gentagne gange pointeret vigtigheden af en løbende uddannelsesmæssig opfølgning og supervision Minimum ti gange individuel supervision med udgangspunkt i båndede tilsynssamtaler Et opfølgningskursus (én dag) efter ca. 1 år Foruden uddannelsen i STICS skal alle tilsynsførende gennemføre en uddannelse i LSI-R/LSCMI. Dette indebærer: Et tredages kursus Minimum to gange individuel opfølgende supervision Test og certificering Uddannelse af ledergruppen Bonta understreger, hvor vigtigt uddannelse af ledere er i implementering af STICS. Ledelsens ejerskab af projektet og mulighed for ledelsesmæssig styring og opbakning forudsætter, at de er uddannet i STICS. Bonta lægger op til at ledelsen gennemgår den samme uddannelse som medarbejderne. Et uddannelsesforløb for ledelsen indebærer: Femdages kursus i RNR og STICS Én opfølgningsdag Tredages kursus i LSI-R Løbende konsultation Om IT-understøttelse og datahåndtering ved STICS og LSI-R/LSCMI: I en forsøgsmodel forventes et mindre beløb afsat til IT-understøttelse, indhentning af data og bearbejdning af disse. Ved en større udrulning og drift af STICS og LSI-R/LSCMI til samtlige KiFafdelinger skal der afsættes betydelige ressourcer til samme formål. Udgifterne fordeler sig på: IT-understøttelse og support Moduludvikling og test Lagring af data 45

46 Databasebearbejdning og kvalitetssikring Software der anvendes ved både en fuld implementering og i diverse forsøgsordninger skal under alle omstændigheder gennem en grundig godkendelsesprocedure for at vurdere kompatibilitet og sikkerhedsaspekter i forhold til eksisterende platforme og systemer Scenario 1: Et afgrænset kvalitativt funderet pilotprojekt Pilotprojektet består af en begrænset implementering af STICS i tre udvalgte KIF afdelinger, hvor fire socialrådgivere fra hver afdeling uddannes i STICS. Samtidig indkøbes LSI-R/LSCMI som risiko/behovsvurderingsværktøj, og medarbejderne uddannes ligeledes i dette. Pilotprojektet er fastsat til at forløbe over to år. For at skabe mulighed for en senere effektevaluering vil det samtidig være hensigtsmæssigt at uddanne yderligere fire medarbejder i hver afdeling i brugen af LSI-R/LSCMI. Disse medarbejdere laver således en screening af klienterne, men uddannes ikke i STICS. Dette giver mulighed for at sammenligne klientgrupper, hvor STICS henholdsvis anvendes og ikke anvendes. Screening af en kontrolgruppe vil give et mere optimalt metodedesign i forhold til at udføre en effektevaluering, idet det vil give et sammenligneligt grundlag mellem kontrol- og indsatsgruppen i forhold til risikoprofil 10. Som et led i pilotprojektet ansættes der to STICS konsulenter (Champions), som får ansvar for implementering af både STICS og LSI-R/LSCMI, herunder uddannelse, supervision, administration og evaluering. Disse konsulenter skal gennemgå et uddannelsesforløb, hvor de kvalificeres til at løfte opgaven. Som et led i implementeringen må det forventes, at der skal bruges ekstra personaleressourcer i KIF afdelingerne, da det nuværende belægspres indebærer, at personalet ikke kan løfte den samme 10 Det forudsættes her, at screening af dømte der indgår i kontrolgruppen sker med samtykke, og at de informeres om, at de indgår i et forsøg. 46

47 sagsmængde under oplæring og senere tidsforbrug i forbindelse med varetagelse af screening og risikovurdering. STICS modellen lægger op til en relativ omfattende ændring i den grundlæggende tilgang til tilsynsarbejdet i KIF. Samtidig er STICS en model, der er udviklet i en canadisk kontekst. Fordelene ved et pilotprojekt vil således være, at der skabes mulighed for at undersøge, hvordan STICS modellen kan indpasses i en dansk faglig og kulturel kontekst samt hvilke konsekvenser og betydninger, det har for arbejdet i KIF. Endvidere vil pilotprojektet give mulighed for at få afdækket hvilke behov, der er i forhold til uddannelse af dansk tilsynspersonale, da tilsynspersonalet i Canada har andre forudsætninger. Endelig vil pilotprojektet også give grundlag for en nærmere afklaring af, hvad de ressourcemæssige behov er for henholdsvis implementering og drift af STICS og LSI-R/LSCMI. Det forventes, at der i en indledende periode må afsættes udgifter til afløsning i KiF(personaleressourcer). Pilotprojektet vil løbende inddrage erfaringer fra den svenske forsøgsvirksomhed og fra den canadiske praksis med STICS. Dette gælder eksempelvis organisatorisk og faglig forankring, uddannelse og supervision, ressourcemæssige behov og omkostninger samt effekt og evaluering af STICS. Der er en stor forskel på udgifter forbundet med det skitserede kvalitativt funderede pilotprojekt og den svenske forsøgsvirksomhed med STICS. Dette skyldes flere forhold. For det første har Kriminalforsorgen i Sverige siden midten af 90 erne arbejdet med RNR-principperne, hvilket giver andre faglige og organisatoriske forudsætninger ved en implementering af STICS. For det andet findes der allerede den fornødne IT-mæssige understøttelse af et risiko- og behovsvurderingsredskab, hvilket gør, at der i det svenske budgetoverslag ikke er indregnet udgifter til IT. I det danske kvalitativt funderede pilotprojekt er der desuden afsat væsentlige ressourcer til ansættelse af Champions i STICS med henblik på uddannelse og opfølgning af tilsynsførende ved en efterfølgende fuld implementering. Sidstnævnte udgifter er ikke i samme udstrækning medtaget i det svenske budgetoverslag. Endelig er der i det kvalitativt funderede pilotprojekt afsat ressourcer til afløsning af personale i de enkelte KiF-afdelinger, hvilke ikke er medregnet i et svensk pilotprojekt. Arbejdsgruppen finder, at det, på grund af den nuværende sagsmængde i KiF, er nødvendigt at afsætte personalemæssige ressourcer i forbindelse med en imple- 47

48 mentering af STICS Scenario 2: Fuld implementering af STICS i alle KiF-afdelinger En fuld implementering af STICS indebærer, at alle tilsynsmedarbejdere og KiF-ledere uddannes i STICS og LSI-R/LSCMI. En fuld implementering af STICS er særdeles ressourcekrævende. Ulempen ved en fuld implementering er, at der ikke foreligger erfaringer for, hvordan modellen bedst implementeres. Risikoen er derfor, at det bliver endnu mere ressourcekrævende at implementere STICS til alle afdelinger og at effekten bliver vanskeligere at opnå. Arbejdsgruppen vurderer desuden, at en fuld implementering af STICS til alle afdelinger og medarbejdere vil skulle foregå over en periode på tre år, henset til at uddannelse af personale og implementering af risiko- og behovsvurderingsredskabet skal ske gradvist og på en fornuftig måde i de enkelte afdelinger. Desuden skal en implementering af STICS finde sted samtidig med den daglige opgavevaretagelse i KiF, hvorfor en implementeringsfase over tre år er nødvendig. Effektevalueringer af STICS er vanskelige at gennemføre ved en fuldt implementeret model, da mulighederne for at sammenligne med eksisterende praksis ikke er til stede Scenario 3: Et pilotprojekt efter svensk model I den svenske model uddannes 24 personaler i STICS og et tilsvarende antal indgår i en kontrolgruppe. Det svenske pilotprojekt har i høj grad fokus på, at effekten kan måles i forhold til recidiv, da der i projektdesignet opereres med en interventions- og en kontrolgruppe (se i øvrigt kapitel 7 og Kriminalvården, 2010a), hvorimod scenario 1. fokuserer meget mere på implementeringsprocessen og en grundig faglig og organisatorisk tilpasning af konceptet til danske forhold. Dette er en afgørende forskel mellem det svenske pilotprojekt og det foreslåede danske, og dette skal ikke mindst ses i lyset af, at der i Sverige er en længere tradition for at arbejde ud fra RNR principperne. 48

49 8.5. Budget i forbindelse med implementering af kvalitativt pilotprojekt samt efterfølgende fuld implementering til alle KIF afdelinger. Arbejdsgruppen har, i henhold til endelige indstilling i kapitel 10, valgt at udarbejde budgetoverslag for det kvalitative pilotprojekt over to år (scenarie 1) og ved en efterfølgende fuld implementering, der forløber over en treårig periode. Budgetoverslaget er således udregnet for en femårig periode og ved normal drift i år seks. 49

50 Projektets økonomi Projektet består i første fase af et pilotprojekt, der vil løbe over 2 år, men før der træffes beslutning om iværksættelse af et pilotprojekt, er det væsentligt at kende størrelsen af de økonomisk rammer i forbindelse med en fuld udrulning af projektet til hele Kriminalforsorgen. I nedenstående tabel 1 og 3 er der derfor redegjort for økonomien i henholdsvis pilotprojektet og en fuld udrulning af projektet til hele Kriminalforsorgen. Udgifter til udvikling af et IT-modul i klientsystemet er henlagt til år 2 og kan findes i tabel 2. Tabel 1. Udgiftsbehov i forbindelse med pilotprojektet Pilotprojekt År 1 År 2 I alt Studietur til Canada 3 medarbejdere Introduktion til RNR Samtlige medarbejdere i de 3 afdelinger á 2 dage Ansættelse/ aflønning af to Champions 2 personer ansættes til at varetage uddannelse, supervision, projektledelse, løbende dokumentation og evaluering Uddannelse af to Champions Uddannelse i Canada v. Jim Bonta/ Uddannelse i STICS 12 pers. i 5 dage i Danmark v. Jim Bonta Heraf kr. til Bonta, kr. til forplejning mv kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. Supervision af medarbejderne kr kr kr. Uddannelse i LSI-R/LSCMI 24 medarbejdere (12 STICS uddannede medarbejdere samt 12 kontrolmedarbejdere) kr kr. LSI-R/LSCMI licens/software/it kr kr kr. Afløsning i KiF. ½ årsværk per afdeling kr kr kr. Kontorfaciliteter, etablering m.m kr kr kr. Oversættelse/udarbejdelse af undervisningsmateriale kr kr kr. Teknisk udstyr kr kr kr. Uforudsete udgifter kr kr kr. I alt kr kr kr. 50

51 Tabel 2. IT-udgifter i forbindelse med overgang fra pilotprojekt til fuld udrulning IT- udgifter til fuld udrulning Udvikling af IT-modul i KS til udrulning Anlægsaktiv Årlig afskrivning kr. over otte år. År 1 År 2 I alt kr kr

52 Tabel 3. Udgiftsbehov i forbindelse med en fuld udrulning af projektet under forudsætning af indledende pilotprojekt og udvikling af IT-modul Fuld udrulning År 3 År 4 År 5 År 6 Normal drift Introduktion til RNR Samtlige medarbejdere i alle resterende afdelinger Aflønning af to Champions Yderligere ansættelse/aflønning af én Champion. en person ansættes yderligere til at varetage uddannelse, supervision, projektledelse, løbende dokumentation og evaluering Uddannelse af yderligere én Champions Uddannelse i Canada v. Jim Bonta/ Uddannelse i STICS Samtlige medarbejdere i alle resterende afdelinger ca. 300 medarbejdere og ledere - forestås af egne Champions til en kursuspris af 1500 kr. pr. dag Supervision af medarbejderne Uddannelse i LSI-R/LSCMI Samtlige medarbejdere i alle resterende afdelinger LSI-R/LSCMI licens/software/it Afløsning i KiF. ½ årsværk per afdeling i første implementeringsår Kontorfaciliteter, etablering m.m Oversættelse/udarbejdelse af undervisningsmaterialer Teknisk udstyr Evaluering Transport, forplejning m.m Uforudsete udgifter I alt kr kr kr

53 Tabel 4. Total projektudgift og udgift ved efterfølgende normaldrift Total projektudgift Årlig løbende driftsudgift efterfølgende Udgift til 2-årigt pilotprojekt kr. Udgift til IT-modul kr. Årlig afskrivning år kr. Udgift til fuld udrulning over 3 år efter pilotprojekt kr. Årlig udgift ved normaldrift år 6 -> kr. Totalbudgettet for implementering over en 5 årig periode vil være kr kr. - samt kr i afskrivning til udgift til IT-modul. Den årlige udgift ved normaldrift vil fra og med år 6 være kr samt kr i afskrivning til IT-modul i år 6,7, og 8. 53

54 Kapitel 9 Opsummering Kommissoriet for arbejdsgruppen er at undersøge rammerne og betingelserne for samt relevansen af at anvende RNR principperne i tilsynsarbejdet i Danmark. Undersøgelsen viser, at mens rammerne for tilsynsarbejdet er forholdsvist reguleret gennem straffuldbyrdelsesloven, tilsynsbekendtgørelsen, tilsynscirkulæret, er det i mindre grad formelt fastlagt, hvordan den faglige og indholdsmæssige tilsynsopgave varetages af den enkelte sagsbehandler. Da anvendelse af RNR principperne og implementering af STICS modellen i vid udstrækning handler om en ny og anden struktureret tilgang til tilsynsarbejdet, fandt arbejdsgruppen det afgørende at undersøge nuværende praksis omkring indholdet af tilsynssamtalen i KiF. En sådan undersøgelse ville samtidig kaste lys over relevansen og forudsætninger for en implementering af STICS i KiF. Det kan i denne forbindelse anføres, at James Bonta mener 11, at det er altafgørende for en succesfuld implementering, at RNR og STICS tilpasses den lokale og eksisterende kontekst. Den iværksatte undersøgelse af KiF tilfører viden om, at selv om der langt hen ad vejen er en ensartet praksis i tilsynsarbejdet, og de tilsynsførende arbejder systematisk ud fra en holistisk tilgang i arbejdet med den dømte, er praksis og systematik i tilsynssamtalen præget af tavs viden. Det vil sige, at det ikke er eksplicit italesat, hvilke metoder og teoretiske forudsætninger, som de tilsynsførende arbejder ud fra i tilsynssamtalen. I forlængelse af ovennævnte peger undersøgelsen også på, at selvom forebyggelse af recidiv er et implicit udgangspunkt i praksis, og selvom samtaler omkring kriminalitet af de tilsynsførende opfattes som en central del af tilsynssamtalen, så eksisterer der ikke en bestemt metode som grundlag for samtalerne (om kriminalitet) med den dømte Potentialer ved implementering af RNR i tilsynsvirksomheden Arbejdsgruppen ser følgende potentialer ved en implementering: 11 Telefon interview den 13. juni

55 At forskning peger på, at der i forhold til forebyggelse af recidiv er væsentlige potentialer forbundet med en kriminalpræventiv model, der systematisk tager udgangspunkt i Risk, Need og Responsivity principperne At det vil medføre, at der implementeres en mere ensartet tilgang som udgangspunkt for at tale om kriminalitet med den dømte. Tavs viden vil hermed i højere grad blive erstattet af en eksplicit viden om, hvad der virker og hvad der ikke virker. RNR tilgangen kan bidrage til at sikre, at der tages fat om grundlæggende kognitive og adfærdsbaserede kriminalitets problematikker hos den dømte 12 At der er et godt fundament for implementering af RNR-tilgangen i KiF, idet der er et øget fokus på recidivproblematikken og samtalen om kriminalitet som det centrale arbejdsfelt i tilsynsarbejdet 13 Samtidig med et øget fokus på recidiv og samtalen om kriminalitet efterlyses der konkrete værktøjer til denne del af tilsynet, jævnfør undersøgelsen af KiF. Kombineret med en generel efterspørgsel af programvirksomhed og kognitive værktøjer, vurderes det fra arbejdsgruppen, at der samlet set er et godt grundlag og motivation i KiF i forhold til at implementere et redskab, der bygger på RNR principperne At en systematisk anvendelse af RNR-principperne vil sikre et godt udgangspunkt for strukturerede samtaler om de risiko- og behovsfaktorer, der præger den dømte i negativ retning. Dette 12 Men det mest intressante av allt är just att få de som arbetar inom kriminalvård till att tala om brott med de dömda. Alla utanför förväntar sig att så sker, och troligan förväntar sig de dömda också det i början i alla fall. Men det visar sig så ofta att man talar om allt annat än just det som är anlening til att de dömda är dömda brottet. Kanska behövs det manualer och instrument för att få det att bli gjort? Mail fra Professor Kerstin Svensson, Lund Universitet. 8. juni Det nævnes således i KiF s klientstandard hvordan vi vil møde vores klienter fra 2010 under overskriften Hvad skal vi være de bedste til? faglighed ; I KiF bruger vi en fælles dokumenteret tilgang til at tale om holdninger til kriminalitet, f.eks. motiverende samtaler, En til en (del af Nye Veje). Metodeudvikling i KiF skal ske i lyset af ny viden om effekt på recidiv. 55

56 kan samtidig medføre, at de dømte i højere grad konfronteres i forhold til deres problemforståelse af kriminalitet. I den nuværende praksis er tilsynsforløbet for mestendels præget af en, på mange måder, fornuftig tilgang i arbejdet med at løse de dømtes akutte problemstillinger, i at udføre et godt relationsarbejde og en nødvendig ressourcefremskaffelse mm. At en systematisk risikovurdering af de dømte giver mulighed for at allokere ressourcer og indsatser til dømte med den største risiko for at recidivere At viden om og uddannelse i, hvordan RNR-principperne kan integreres i en effektiv planlægning af tilsynsvirksomheden, kan bidrage til en styrket fagprofil hos de tilsynsførende i KiF. Kriminalforsorgens hovedopgave er at arbejde med at forebygge recidiv, og en uddannelse af de tilsynsførende i anvendelsen af RNR principperne kan i denne forbindelse tydeliggøre og give medarbejderne et bedre grundlag for at løse denne opgave At implementeringen af RNR-principperne kan bidrage til, at den dømte får en klarere forståelse af tilsynsforløbets indhold, og herunder at den dømtes problematikker vis a vis prokriminelle attituder, antisociale tanker og adfærd m.m. vil være i fokus 9.2. Udfordringer, barrierer og forbehold i forbindelse med en implementering En optimal implementering af RNR kræver, at organisationen som helhed tilslutter sig principperne, at der er ledelsesmæssig opbakning, og at personalet løbende uddannes og tilbydes supervision En implementering af RNR-principperne er en stor organisatorisk udfordring, hvor det er afgørende at forene organisations- og professionslogikken på den mest hensigtsmæssige måde. Der er tale om et forholdsvis stort fokusskift (paradigmeskift), idet RNR-tilgangen fokuserer på kognitive og individuelle psykologiske faktorer. Der vil være tale om et skift fra et første generations- til et tredje eller fjerde generationsværktøj, når det gælder risikovurderingsredskabet. Introduktionen af et standardiseret måleredskab 56

57 kan af personalet opfattes som instrumentelt, ufleksible m.m. Professor Kerstin Svensson anfører eksempelvis, at denne problemstilling skal tages alvorligt ved en implementering, og i undersøgelsen af tilsynsvirksomheden fremhæves samme udfordring Det er en væsentlig udfordring at indarbejde RNR principperne og STICS modellen som en integreret del af det nuværende tilsynsarbejde. Udfordringen består i at indarbejde STICS modellens redskaber i forhold til risikovurdering og samtaler om kriminalitet i det eksisterende tilsynsarbejde, hvor løsning af akutte problemstillinger, relationsarbejde, ressource-fremskaffelse m.m. er væsentlige og nødvendige opgaver. 14 En systematisk risikovurdering af dømte kan opleves som et paradigmeskift, idet indsatsen rettes mod klienter, der via et vurderingsredskab vurderes som tilhørende en højrisikogruppe. Dette adskiller sig fra den nuværende praksis, hvor valg af indsats og tidsforbrug i et vist omfang er bestemt af den tilsynsførendes vurdering af den dømtes motivation, mulighed for at skabe forandring m.m. En implementering af RNR og STICS vil, af hensyn til en optimal ressourceanvendelse og konceptet i øvrigt, sandsynligvis nødvendiggøre en justering af tilsynsbekendtgørelsens regler om tilsynsfrekvens, da der er tale om, at tilsynsfrekvensen tilpasses de dømtes risikoprofiler Perspektiver og overvejelser i forhold til øvrige sektorer i Kriminalforsorgen Arbejdsgruppen har også berørt relevansen af at implementere RNR-modellen i øvrige dele af Kriminalforsorgen. Arbejdsgruppen vil fremhæve følgende mulige fordele ved en anvendelse af RNRprincipperne i Kriminalforsorgen i øvrigt: 14 Den Sociale Retshjælp har henvendt sig til arbejdsgruppen med en bekymring om, hvorvidt anvendelse af RNR vil medføre et radikalt skift i fokus og i forhold til indsatsområder, hvor mere strukturelle årsagsforklaringer ikke længere vil være i fokus og genstand for indsats eksempelvis en gældsproblematik. 57

58 Kriminalforsorgen får en overordnet model i arbejdet med kriminalitetsproblematikken hos dømte, der kan anvendes som udgangspunkt for en sammenhængende indsats i alle dele af organisationen. Dermed kan samarbejdet mellem forskellige sektorer styrkes, idet alle har det samme udgangspunkt for og mål i arbejdet med den dømte. RNR-modellen kan bidrage til målrettede resocialiseringstilbud overfor de dømte, idet modellen indeholder en systematisk vurdering af dømtes risiko og behov, hvilket styrker grundlaget for valg af relevant indsats Personalet vil opleve en styrket faglighed i forhold til bearbejdning af kriminalitetsproblematikken, idet der i organisationen arbejdes ud fra en eksplicit model. RNR-modellen er baseret på et videns- og evidensbaseret grundlag I forhold til den programvirksomhed, der finder sted i Kriminalforsorgen og herunder i KiF, forudsættes dette at fortsætte. James Bonta understreger, forespurgt om sammenhængen mellem programvirksomhed og implementering af STICS, at STICS ikke skal erstatte eksisterende programvirksomhed, men disse skal supplere hinanden. 58

59 Kapitel 10 Indstilling fra arbejdsgruppen Kommissoriet for arbejdsgruppen er at foretage en undersøgelse af rammerne/betingelserne for og relevansen af at anvende RNR-principperne i tilsynsarbejdet i Danmark. Arbejdsgruppen har i henhold til kommissoriet: Indsamlet og undersøgt indholdet af og anvendt metodepraksis i tilsynsarbejdet med fokus på tilsynssamtalen. Tidligere forskning, og den af arbejdsgruppen iværksatte undersøgelse, peger samstemmende på, at der ikke eksisterer en fastlagt metode til at arbejde med kriminalitetsproblematikken i tilsynssamtalen. De tilsynsførendes tilgang og praksis i arbejdet med kriminalitetsproblematikken er i høj grad præget af tavs viden, og de tilsynsførende efterlyser til en vis grad værktøjer, der kan understøtte dette arbejde. Arbejdsgruppen mener på denne baggrund, at en implementering af RNR-principperne kan kvalificere de redskaber og metoder, der anvendes af de tilsynsførende i arbejdet med kriminalitetsproblematikken i tilsynssamtalen Beskrevet RNR-modellen og gennemgået relevant forskning, der viser, at en systematisk anvendelse af modellen er virkningsfuld i forhold til forebyggelse af recidiv. De canadiske resultater viser, at den positive effekt på recidiv er betinget af en organisatorisk og ledelsesmæssig opbakning, og effekten i forhold til recidiv er proportionel med RNR principperne, således at en indsats, der overholder alle principper, er mest effektiv. Dog skal effektstørrelsen ved anvendelse af STICS tages med visse forbehold, hvilket James Bonta flere gange har anført overfor arbejdsgruppen Beskrevet og vurderet STICS som udmøntning af RNR principperne i tilsynsvirksomheden. Det er arbejdsgruppens vurdering, at en implementering af STICS, som værktøj i tilsynssamtalen, kan bidrage med en systematik i arbejdet med kriminalitetsproblematikken i tilsynssamtalen. STICS modellen indeholder samtidig et uddannelsesforløb for personale og ledelse i RNR tilgangen, hvilket vil udstyre de tilsynsførende og ledelsen med de faglige 59

60 forudsætninger, der er afgørende for at anvende modellen. Beskrevet den svenske Kriminalforsorgs arbejde med RNR principperne i tilsynsvirksomheden i form af et pilotprojekt med STICS. Arbejdsgruppen ser væsentlige potentialer og erfaringsmæssige fordele forbundet med sideløbende også at implementere STICS i Danmark. Arbejdsgruppen vil på baggrund af ovennævnte anbefale, at RNR tilgangen forsøgsvis implementeres i dansk tilsynsvirksomhed. Arbejdsgruppen anbefaler konkret: At der iværksættes et kvalitativt pilotprojekt med STICS (scenario 1) med henblik på en eventuel senere fuld implementering i alle KiF afdelinger (scenarie 2). I et pilotprojekt kan der arbejdes med at tilpasse modellen i den eksisterende organisatoriske, faglige og kulturelle kontekst, og der kan høstes værdifulde erfaringer til brug for en eventuel senere fuld implementering. Der anbefales et toårigt projektforløb, og såfremt erfaringer og evalueringer viser gode resultater, kan STICS implementeres i alle KiF-afdelinger over en treårig periode efter gennemførsel af pilotprojektet At der afsættes midler til en indledende studietur til Canada. Da STICS modellen fortsat er under udvikling anbefales det, at de canadiske erfaringer studeres nærmere, og en studietur til Canada vil give mulighed for at drøfte krav og forudsætninger ved en implementering af STICS i Danmark At der iværksættes en nærmere undersøgelse af valg af risikovurderingsredskab henset til, at der skal afklares, hvilke risikovurderingsredskab(tredje- eller fjerdegeneration), der mest hensigtsmæssigt anvendes i dansk sammenhæng. Endvidere skal det endeligt afklares, hvor i den dømtes forløb risiko- og behovsvurderingen mest hensigtsmæssigt placeres. 60

61 Referencer Andrews, D. A. (1989): Recidivism is Predictable and Can Be Influenced: Using Risk Assessment to Reduce Recidivism. Forum on Corrections Research Andrews, D. A. (2001): Principles of Effective Correctional Programs. Kapitel 2 i Compendium 2000 on Effective Correctional Programming Andrews, D.A. (2006): Enhancing Adherence to Risk-Need-Responsivity: Making Quality a Matter of Policy. I Criminology and Public Policy, vol. 5, p Andrews, D.A., Bonta, J. & Wormith, J.S. (2006): The Recent Past and Near Future of Risk and/or Need Assessment. I Crime & Delinquency 49:7-27 Andrews, D.A. & Bonta, J. (2010): The Psychology of Criminal Conduct. Fifth Edition. LexisNexis Group, New Providence Andrews, D.A., Bonta, J. & Wormith, J.S. (2011): The Risk-Need-Responsivity (RNR) Model: Does Adding the Good Lives Model Contribute to Effective Crime Prevention? I Criminal Justice and Behavior, vol. 38, no. 7, p Järvinen, Margaretha m.fl.( 2003): At skabe en klient. Institutionelle identiteter i socialt arbejde. København: Hans Reitzels Forlag Kyvsgaard, Britta (1998): Kriminalforsorgen i frihed mellem omsorg, hjælp og kontrol. Justitsministeriets Forskningsenhed Lowenkamp, C. T., Latessa, E. & Smith, P. (2006): Does Correctional Program Quality really matter? The Impact of adhering to the Principles of effective Intervention. I Criminology & Public Policy, vol. 5 Mackenzie, D.L. (2006): What Works in Corrections. Reducing the Criminal Activities of Offenders and Delinquents. Cambridge: University Press Rettinger, Jill L.; Andrews, D.A (2010): General Risk and Need, Gender Specificity, and the Recidivism of Female Offenders. Criminal Justice and Behavior, vol. 37 no. 1, p Svensson, Kirsten & Persson, Anders (2011): Personutredningar organisation, profession och (risk)bedömning. Utvecklingsenheten, Kriminalvårdens Reprocentral Ward, T., Melser, J. & Yates, P. (2007): Reconstructing the Risk-Need-Responsivity Model: A Theoretical Elaboration and Evaluation. I Aggression & Violent Behavior 12, p

62 Rapporter Kriminalvården (2010). Projektdirektiv Implementering av försöksverksamhet med STICS i svensk frivård Kriminalvården (2010). Internationell horisontspaning för VSP Kriminalforsorgen (2011). Undersøgelse af tilsynsvirksomheden. 1. udgave, juni 2011 Kriminalforsorgen (2011). Statistik 2010 Lovgivning Bekendtgørelse om kriminalforsorgens tilsyn for prøveløsladte, betinget dømte mv. (tilsynsbekendtgørelsen), BEL nr. 726 af 26/06/2006 Cirkulære om kriminalforsorgens tilsyn for prøveløsladte, betinget dømte mv. (tilsynscirkulære), CIR nr.50 af 27/06/2006 Straffuldbyrdelsesloven, CBL nr af 05/10/2010 Vejledning kriminalforsorgens tilsyn for prøveløsladte, betinget dømte mv. (tilsynsvejledning), VEJ nr. 51 af 27/06/2006 Vejledning om udarbejdelse af handleplaner (Handleplansvejledningen), VEJ nr. 55 af 28/06/

63 Bilag Undersøgelse af tilsynsvirksomheden (vedlagt rapport) 63