Thyland Idrætsefterskole

Thyland Idrætsefterskole Årsskrift 2011

Årsskrift 2011

Thyland Idrætsefterskole 2011....................................... 5 Kære læsere........................................................ 6 Det er ikke let...................................................... 11 Tilbageblik i mindernes bog........................................ 12 Et nyt ansigt på Gåsebjerget........................................ 14 Skitur til Østrig 2011................................................. 16 Om Opvisninger Thyland 10 11.................................... 18 Idræt for sjov....................................................... 19 Omvendt weekend................................................. 20 Gåsebjergstævne................................................... 21 Jubilarer............................................................ 22 Ottende klasse tur 2011............................................ 24 Day Trippers........................................................ 25 Digte og efterskoleliv............................................... 26 Sommerfest........................................................ 28 Afslutningstur...................................................... 29 Elevholdet 2010-11.................................................. 30 Medarbejderne på Thyland......................................... 32 Børnedag.......................................................... 34 Kondidøgn......................................................... 35 Pigernes fodboldlinje............................................... 36 23 år på Thyland.................................................... 37 LEGO Leg godt................................................... 38 Ugens Hvad er det?............................................... 39 Hvad skete der i Danmark 1950-1973?............................... 40 Thyland Stifttidende................................................ 41 Spejlinger.......................................................... 44 Au pair i USA....................................................... 46 Invitation til jubilarfest 2012......................................... 48 Vigtige datoer i 2012................................................ 49 Bestyrelsen på Thyland Idrætsefterskole............................. 50 Slutside............................................................ 51 4

Thyland Idrætsefterskole 2011 Set fra bestyrelsesformandens plads har der været mange gøremål det sidste års tid. Vi havde et udtjent cykelskur bygget på tyskernes fundament til pejlestationen. Den blev bygget i 70 erne, så den 22/12 2010 blev det bestemt, at der skulle bygges et nyt. Straks begyndte vi at rydde pladsen for træer vest for parkeringspladsen, hvor den nye bygning skulle opføres. Den nye bygning er på i alt 585 m² og indeholder 2 rum med plads til ca. 136 cykler/knallerter samt et pedelværksted/ garage, og et depotrum til redskaber til udendørsaktiviteter såsom kanotrailer med mere. Der blev holdt rejsegilde sidst i april måned, og bygningen blev gjort færdig i sommerferien samtidig med at det gamle cykelskur blev fjernet af bestyrelsen. I maj måned ramte en alvorlige kræftsygdom vores forstander, Gert, men efter kort pause fra skolen kæmpede Gert sig tilbage igen i den grad, han kunne holde til. Og han stod selv for talen ved afslutningen af skoleåret 2010/11. Dorthe og Gert arbejdede hele sommerferien Igennem for at blive klar til det nye skoleår. Ingen skal være i tvivl om, at Thyland er Gerts et og alt, og det kæmper han videre for. Stærkt gået! Igennem hele denne periode er jeg kommet meget tættere på Gert, for der er behov for, at man virkelig støtter hinanden for at komme videre. Ligeledes kunne jeg mærke, at lærerne og personalet rykkede sammen og skabte en rigtig god start for elevholdet 2011/12. Det nye skoleår var knap startet før, der var nye ønsker om udbygning af skolens faciliteter. Bestyrelsen skulle tage stilling til flere forslag. Den 5/9 blev der givet grønt lys til projekt multisports- og beachbane. Multisportsbanen, der er med kunstgræs, har samme størrelse som en fuld håndboldbane, 20x40m. Beachbanen er en sandbane på 16x30m. Banerne stod klar til brug den 15/11. Hermed vil jeg ønske alle årsskrifts læsere en glædelig jul og et godt nytår. Bestyrelsesformand Poul Overgård 5

Kære læsere af årsskrift 2011 Tju-bang så er det atter november og for en skole med fart på må vi lige samle op på, hvad der er sket. På vores hjemmeside kan man se billeder af de fleste af vores oplevelser. Vi vil som forstanderpar gerne sætte ord på disse billeder og det vi har tænk på siden sidste årsskrift. Midt i november 2010 har vores aktive håndboldlærere fået et stort håndboldstævne op at stå sammen med linjen. Der deltog 26 hold fordelt på vore 2 egne haller samt Sjørringhallen. Der var en rigtig god stemning i de forskellige haller og det skyldes ikke mindst vore elevers og læreres indsats som værter. Selv oprydningen bagefter blev klaret i fin stil, og det siger noget om, at arbejdet bliver gjort færdigt. Succesen har bredt sig til indeværende år. Der er allerede nu tilmeldt så mange hold, at vi yderligere må leje Snedstedhallen og bruge 4 haller for at afvikle stævnet. Vi glæder os til dette års stævne og håber på en placering, men først og fremmest en god indsats og kampånd. Nogle gange lykkes noget og andre gange lykkes noget rigtig godt. Det sidste må vi sige om dramus 2010. Musicalen skildrer en gruppe 40 års jubilarer, der genser hinanden på skolen efter lang tids adskillelse. De bliver skildret gennem 9 gamle danske populærmelodier, som eleverne har gjort til deres egne gennem tekst, musik og udtryk. Vores overordnede dramuslærere ramte noget, som eleverne fandt inspirerende og som udfordrede dem til selv at skrive manuskript, danse mv. Dette samspil mellem lærere og elever er den vigtigste ingrediens i processen til en succes. På premiereaftenen skal publikum selvfølgelig også tændes af præstationen og det blev I forældre og venner. Ærgerlig at avisen og TV ikke var der, for så havde stykket helt sikkert fået 5 stjerner. Engang imellem er det svært at få traditioner, profilændring og vejrudsigten til at passe sammen, men de dage det lykkes, husker vi det i lang tid. Vores gåtur til juleafslutning i Hundborg Kirke havde holdt pause i et år, men da ikke alt skal være idræt, valgte vi at genoptage traditionen. Efter formiddagen var gået med julerengøring af skolen, og vi var mætte af køkkenets risengrød, gik vi husvis til kirke. Solen tittede frem langt nede på himlen, rimen bed i næserne, men gåturen gav et fantastisk flot julepostkort landskab. Præsten sagde noget eleverne forstod og fattede 6

sig i korthed, salmerne havde vi selv valgt, begejstringen var så stor, at præsten måtte have en klapsalve, da han var færdig. Det tog han heldig vis godt, og havde fuld forståelse for juleforventningerne. Engang imellem er der også andre der får en god ide! Midt i januar ringede de fra CF- beredskabsstyrelsen, de havde tænkt sig at lave en øvelse for deres afgående værnepligtige, om det var noget vores elever ville deltage i. Vi blev enige om at det var alle tiders chance for os alle. Dagen oprandt eleverne blev instrueret i, hvordan de skulle agere ofre. Der var brand i sløjdlokalet, kemikalieudslip i fysik, brand på en elevgang og pedellen var i sin traktor kørt ind i forstanderen midt på vejen. Der var nok at se til for CF erne, alle elever, pedel og forstander overlevede, med der var en elev, der aldrig blev fundet indenfor øvelsestiden; en god dag med stof til eftertanke. Det var ligesom vejrguderne var med os, da vi drog sydpå. Efter den utrolige våde sensommer, hvor regntøj var obligatorisk, når vi var udenfor. Aldrig har vi set Østrig i flottere vejr, høj sol hver dag, det var lige før, det var for varmt. Sneen er østrigerne heldigvis gode til at holde på løjperne, men sidst på dagen bliver den noget tung og våd. Som noget nyt i Reith, hvor vi står på ski, havde de fået lavet en lysløjpe, med noget af det bedste lys, der findes indenfor denne genre. 7

Det skulle vi selvfølgelig prøve, og alle der havde lyst og energi kom afsted ud i mørket. Da de kom hjem var de en fed oplevelse rigere. På turens næstsidste dag havde vi desværre en grim ulykke, en elev styrtede i fuld fart og røg ind under en veranda, hvor han slog sig grimt og blev indlagt på sygehuset i Kufstein. Aftalen blev at vi måtte få ham med hjem næste dag, når vi kørte hjem til Danmark. Da vi ville hente ham, var lægerne blevet bange for, at der var en blødning i bækkenet, og de ville ikke sige god for en bustur på bagsædet i 18 timer hjem. Skolemor blev hos eleven natten over. Næste morgen viste scanningen, at alt var ok, vi kunne så begynde at finde ud af, hvordan vi kunne komme hjem. Heldigvis trådte vores forsikringsselskab til og fik os på et fly fra München til Billund, hvor vi landede 8 timer efter busserne var hjemme. Elevens forældre tog imod os i lufthavnen og kørte os hjem. Som uddannet sygeplejerske har jeg ikke meget at rose det østrigske bureaukratiske sygehussystem for. De udlændinge og deres pårørende, vi modtog i min tid på Thisted Sygehus, fik en meget bedre behandling. Nye tiltag i 2010 har været bedsteforældredag og søskendeweekend. Bedsteforældrene blev inviteret til eftermiddagskaffe, hvorefter de fik en rundvisning på skolen, og mon ikke der var blevet ryddet op på værelserne denne dag! Eleverne viste en flot opvisning, men det er jo også nemt, når man har et godt publikum. Så var der sangtime for alle inden der var aftensmad og farvel til gæsterne. Det blev en god dag, og vi har fået mange positive mails fra bedsteforældrene herefter. Tak for det. I weekenden hvor søskende måtte komme på besøg, havde vi bestemt, at vi ikke ville skifte ble, og søskende skulle også kunne undvære far og mor om natten. Der var god tilslutning til weekenden, yngste søskende var 4 år, ældste 20 år. Eleverne synes det havde været rigtigt hyggeligt, men også dejligt da de tog afsted igen. Det er et vist ansvar at være vært en hel weekend, også selv om det er for en bror eller en søster. Den 28. april holdt vi rejsegilde på vores nye cykel-/pedelstald og disponibel rum til udeliv. Det har længe været tiltrængt at få et nyt cykelskur, taget var utæt, så cyklerne blev udsat for en dårlig behandling. Mine dejlige Sy & Design piger bandt en flot rejsekrans og bar den ærefuldt op til tømrerne, der sørgede for resten af vejen til tops. Der blev holdt tale af skolens formand og forstander, herefter trakterede køkkenet med røde pølser, revelsben, kold kartoffelsalat, sodavand og isvaffel. Det var et rejsegilde med maner og ikke lang tid efter, stod huset færdigt, cyklerne kom i stald da eleverne ankom den 7. august i år. Fundamentet fra det gamle cykelskur står nu tilbage som et betonminde fra tyskernes tid under 2. verdenskrig, hvor den dannede fundament for radaren. Området er nu lagt ud til, at elever og lærere kan komme med gode ideer til fremtidige formål. Præstationerne på vores linjer kan være meget forskellige fra år til år. Sidste år var vores musiklinje meget engageret og ivrig efter at præstere noget, aldrig har vi haft så dygtige musikere og sangere. Det var en fornøjelse, hver gang de optrådte. De havde som regel også sange med, de selv havde skrevet. Linjen tog på turne til skoler i Thy og havde fået lavet fotografier/plakater af gruppen og navnet blev Daytrippers. Deres største optræden blev til Aftryk Festivalen på Østhimmerlands Ungdomsskole med ca. 2.500 tilskuere, især fra andre efterskoler. Det er vigtigt, at man omgiver sig med nogen, man holder af og arbejder med ting, der giver mening for en. Livet er værdifuldt og man skal ikke sløse det bort. Dette er faktisk overvejelser, vi også gør med efterskolelivet, men sandheden i ordene gik for alvor op for mig, min familie, venner og skolen den 8. maj, da jeg uden varsel en dejlig forårsdag pludselig faldt bevidstløs om i haven. Så er det trygt, at vi bor i et land med et godt og effektivt sundhedssystem. Jeg blev hurtigt bragt til sygehuset i Aalborg, hvor de konstaterede, at 8

jeg desværre havde en kræfttumor i hjernen. Jeg kunne heldigvis komme og være med til afslutningshøjtidelighederne, tage afsked med et rigtigt dejligt elevhold 2010/11 og deres forældre, som altid bakkede elever og skole op. F.eks. arbejdet med at skabe regler og tryghed for eleverne til deres fester er et godt eksempel på jeres engagement. Alle elever og forældre skal vide at jeres positive, men også bekymrede, støtte gennem breve, e-mail og samtaler har betydet utroligt meget for Dorthe og jeg. Tusind tak skal I have. Sommeren gik med 30 stærke strålingsbehandlinger i Aalborg og overordnet planlægning af skoleår 2011/12. Lykkeligvis er jeg så heldig at min kone skolemor Dorthe, min viceforstander Verner, sekretær Nanny, bogholder Tove, formand Poul samt personale og bestyrelse har været der for mig, når det har været for hårdt og trætheden for tung. På nuværende tidspunkt ser det heldigvis ud til at behandlingen har hjulpet og svulsten svinder planmæssig ind. Søndag den 7. august gik dørene op for elevhold 2011/12. En spændende og begivenhedsrig dag vi alle på skolen hvert år ser frem til. Desværre var skolen for første gang ikke fyldt helt op med 120 elever. 113 håbefulde elever mødte frem; førstehåndsindtrykket var absolut positivt, og det skal nok blive et rigtigt godt år. Introugerne gik med masser af aktiviteter af både den boglige og idrætslige slags krydret med Kronprinseparrets besøg i Thy. Vore to faner og fire elever var med til at vise flaget og modtage Tronfølgerparret i Hanstholm. Som nævnt længere oppe er vi overladt til elevernes talent og indsats samt lærernes evne til at udvikle eleven/holdet. I år har vi ret seje elever. I jernmand på Rovvig Efterskole tog to piger de to første pladser og to drenge blev nr. 2 og 3. Der var kun et mulehår op til nr. 1. På fodboldsiden har vores drenge- og pigehold placeret sig som nr. 4 i Nordjylland (efterskoler). Håndboldholdene viser også gode takter og kampånd. Idrætslinjen tager masser af udfordringer op og kaster sig bl.a. ud i de kolde bølger i Nr. Vorupør. Godt gået alle sammen. I år har vi haft svag søgning på Nørdværksted, så den er i samarbejde med eleverne blevet nedlagt. Designlinjen var heller ikke så efterspurgt, så den nedlægges til næste skoleår. Vi var godt klar over, at nogle ikke idrætslige linjer ville lide døden, men da vi er en bred idrætsefterskole, så ønsker vi også mange linjer. Til næste år opretter vi et nyt linjefag: Kokamok. Den skal bl.a. kombinere sund mad og idræt, men vi er endnu ikke færdige med at planlægge indholdet. For at fortsætte med at ud- 9

vikle skolen og tilbyde flere muligheder er vi her i efteråret i gang med at opføre en multisportsbane samt en beachbane. De bliver sikkert indviet i november. Multisportsbanen er 20x40 m og udstyret med bander og kunstgræs. På banen kan følgende spilles: Fodbold, Håndbold, Fodboldtennis, Volleyball, Badminton, Basketball, 2 stk. hockey baner på tværs af multisportsbanen, 2 stk. minifodbold baner på tværs af multisportsbanen. Med dette tiltag samt samarbejde med Thisted FC håber vi at tiltrække flere fodboldspillere. Vi har gennem flere år haft Henning Pedersen som træner for fodboldholdet. Hennings CV: Tidligere assisterende træner for Viborg FF i superligaen (pokalsejr i år 2000); Talentchef i Viborg FF; Cheftræner og talentchef i Blokhus FC; Nuværende assisterende træner i Thisted FC 2. division. Samarbejdet med Thisted FC indebærer f.eks. mulighed for at træne i Thisted. Beachbanen er 12x27 m og følgende kan spilles: Strandhåndbold, Strandfodbold, Beachvolley, En tur til stranden på en varm dag er også muligt. Banen er primær en aktivitetsudvidelse f.eks., når vi har besøg af andre skoler og friskolernes idrætsdag på Thyland. I denne tid skal man hele tiden være parat til forandring, og flere og flere oplysninger vil optræde på vores hjemmeside, hvor I kan følge skolens daglige rytme. E-mail vil erstatte breve, så I skal huske at melde ændringer i e-mailadressen. Ved skoleårets udløb har vi på lærersiden sagt farvel til Pernille Ruby, som er startet på Lomborg Gymnastik- og Idrætsefterskole. Vi har i november sagt farvel til køkkenassistent Connie Nielsen og lærer Gertrud Lützhøft, som begge er gået på efterløn. Vi har i samme måned sagt velkommen til Jane Øster, som er nyuddannet lærer. Her på falderebet til julemåneden vil vi benytte lejligheden til at ønske en glædelig jul og et godt nytår til alle på skolen, bestyrelsen, forældrene, gamle elever og venner af Thyland. Dorthe og Gert Tøgersen Forstanderpar 10

Det er ikke let det er ikke let at gå i skole at skulle op halv 7 hver morgen lave alle sine lektier og deltage i timerne det er ikke let det er let det er let at være sig selv at være lige den man har lyst til at være være lige glad med hvad andre tænker det er let det er ikke let det er ikke let at smile smile når der ikke er noget at smile af at blive i godt humør når man ikke er det det er ikke let det er let det er let at forelske sig falde for de rigtige drenge at kysse, hygge og elske det er let det er ikke let det er ikke let at græde græde når alle andre ser på en bare tanken om hvad de tænker det er ikke let det er let det er let at være sammen med sine veninder grine og være åndssvage lave lige hvad der falder os ind det er let det er ikke let det er ikke let at have en syg i familien tanken om at personen hvert sekund kan forsvinde eller hvis vi ikke får sagt farvel det er ikke let det er let det er let at savne savne den gamle tid og dem der hjemme savn er en stor ting det er let det er ikke let det er ikke let at få venner åbne sig op for nogle man ikke kender bange for at dumme sig det er ikke let det er let det er let at sove sove i en evighed uden at vågne varme sig under dynen det er let det er ikke let det er ikke let at spise sundt at se på chokoladen uden at spise den det er ikke let at tabe sig det er ikke let det er let det er let at græde være ked af det over noget man ikke burde græde tårer over de forkerte personer det er let det er ikke let det er ikke let at være forelsket at se den man elsker stå sammen med en anden pige se hvor god en kemi de har sammen det er ikke let det er let det er let at spise spise en masse man slet ikke burde at tage for mange kilo på det er let det er ikke let det er ikke let at tage beslutninger tage beslutninger som kan betyde noget for resten af dit liv noget der måske kan give konsekvenser det er ikke let det er let det er let at gå på efterskole være sammen med dem man holder allermest af at have et sammenhold det er let Louise og Mathilde Bundgaard 11

Tilbageblik i mindernes bog 1.november var det 50 år siden Kirsten og jeg flyttede ind i den nye lejlighed på gangen på Thylands Ungdomsskole. (Nuværende Myretuen, værelse 23 og 24, soveværelse, hvor der nu er opholdsrum for afdelingen.) Vinteren 1952 53 var jeg elev på et 5 måneders kursus på TU, Sommeren 1956 var Kirsten elev på et 5 måneders kursus for piger på TU. Senere har vi været praktiske medhjælpere på TU, og fra 1. november 1961 og 34 år frem var vi fastansatte på TU, så vi har set og oplevet mange forandringer på Thylands Ungdomsskole, som nu hedder Thyland Idrætsefterskole. En ting, som ofte har kendetegnet skolen, er pladsmangel, og derfor er der i tidens løb gjort mange tiltag til forandringer og forbedringer. De første mange år, når vi mødte kollegaer fra andre ungdoms- og efterskoler, og de spurgte, hvor vi kom fra, så lød deres svar ofte: Åh, det er den i de tyske barakker. Det er jo ganske rigtigt. Hvis ikke tyskernes havde bygget deres anlæg her på Gåsebjerg, så havde skolen aldrig fået den beliggenhed, som den har nu. Med de mange forandringer og tilbygninger, så kan det undre en, at der kun er en af de ydermure, som blev bygget af tyskerne, der er revet ned. Det drejer sig om spisestuen, hvor ydermuren blev flyttet et par meter ud i Atriumgården. Mange af rummene på skolen har haft mange forskellige funktioner i tiden løb. Hvis vi starter i den røde bygning nu kaldet Bistadet, så var værelse 2 terrasse med indgang til bygninger. Værelse 1 var skolens kontor, indtil den nye undervisningsfløj kom til i 1985, og kontoret blev flyttet til nuværende sted. Den røde bygning fungerede som forstanderbolig plus værelser for køkkenpersonalet. Indtil 1967 var alle, der arbejdede på skolen, fastboende på skolen, undtagen enkelte timer, som præsten havde på skolen. Omkring 1954 var pladsen for trang i den røde bygning, der blev udgravet en kælder med et par værelser. I det ene værelse boede blandt andet forstanderens søn, som var uddannet frisør, og han havde en lille frisørsalon, hvor han klippede mange af skolens elever. Senere blev rummene benyttet til duplikatorrum og depotrum for skolens papirer. I Forbindelse med skolens udbygning i 1959 60 blev der bygget en stue til forstanderboligen. I 1975 blev bygningen lavet om til elevbolig med plads til 12 elever. I den store stue blev der indrettet skolestue og fysiklokale. (Nu værelse 8 og 9 + opholdsrum). Vi tilbød jo teknisk og udvidet teknisk forberedelseseksamen, så der skulle jo undervises i fysik. Med bygning af undervisningsfløjen i 1985, fik bygningen den nuværende funktion. I hovedbygningen, den nuværende spisestue, var der 5 elevværelser, 1 værelse til en lærer, skolestue, opholdsstue, spisestue, baderum og køkken. Hvor køkkenpersonalet har spiserum + depotrum var skolens første spisestue. Senere blev det skolestue, inden det fik den nuværende funktion. I den øverste del af nuværende dagligstue, var der spisestue i årene fra 1959 til 1985. Nuværende skolekøkken var i mange år brændselsrum og cykelstald, indtil det blev til skolekøkken omkring 1960. Nuværende skolestue 1, skolestue 2 og lærerværelset var skolens gymnastiksal indtil den første idrætshal blev bygget i 1978. Indtil 1960 var der 2 elevværelser i den sydlige del af bygningen. Bygningen, som rummer sløjdsa- 12

len, har også haft forskellige funktioner. Den har altid rummet sløjdsalen, men indtil 1960 var der også skolekøkken og vaskerum. Da skolekøkkenet blev flyttet til nuværende sted, blev rummet, hvor metalværkstedet er, lavet om til cykelstald, og som sådan fungerede det, indtil Hans J, kom til Thy fra Kerteminde Husflidsskole, og skulle til at undervise i metalsløjd og stenslibning, så blev cyklerne flyttet til fundamentet for radartårnet, som blev overbygget. Nu er det så ført tilbage til den gamle stil. En utrolig mængde af ideer og tanker, der har været om at skabe de bedst mulige forhold på TU i tiderne, hvor der ikke var midler til at bygge nyt. Fra skolen start 1947 og frem til sidst i tresserne, var skolen stort set selvforsynende med grøntsager og landbrugsprodukter. Hvor elevblokkene, personalebygning, græsplæne og bålplads er, blev der dyrket grøntsager i stor stil. Skolen havde desuden en lille landbrugsejendom med grise, køer og høns. Bygningen, som også fungerede som lærerbolig, blev revet ned, da den første idrætshal blev bygget. Resterne ligger under parkeringspladsen. I nogle år var det store problem parkering, når vi havde åbningsdag og afslutning, men det blev løst, da vi fik tilkøbt jord i 1985. Det er, hvor den nye multibane og cykel- og redskabsrum nu ligger. En imponerende og fantastisk udvikling siden skolen i 1947 startede med 7 elever i de gamle tyske barakker. God jul og god vind fremover. Henry Andersen 13

Et nyt ansigt på Gåsebjerget Da Gertrud har valgt at gå i gang med sin anden ungdom, har jeg været så heldig at få lov at overtage hendes stilling, der passer som fod i hose med mine linjefag og interesser. Langt det meste af mit skoleliv er foregået med Grundtvig hængende på væggen i foredragssalen. Jeg er opvokset på et økologisk kvægbrug i Himmerland, i en kreativ familie, hvor fritiden blev fordrevet med at tegne, strikke og sy, frem for at spille spil og se TV. Jeg har altid holdt meget af at hjælpe til ude i stalden og på markene, ikke mindst fordi jeg også havde heste, indtil Skørbæk-Ejdrup friskole blev skiftet ud med Vester Thorup efterskole, i 9. klasse. Det var en fantastisk oplevelse for en genert bondepige at komme ud af skallen og være sammen med unge mennesker fra hele landet. At blive set på med nye øjne, og selv få et nyt perspektiv. Da jeg tog på Klejtrup musikefterskole i 10. klasse, kunne jeg også tydeligt mærke forskellen på de 10. klasser der kom lige fra folkeskolen, og dem der også havde været afsted i 9. Det er helt utroligt hvor meget 10 måneder kan modne et menneske. Det gik op for os gamle, hvordan det var blevet en selvfølge at tage ansvar for skolen og hinanden. Lige siden da har jeg haft lyst til at blive efterskolelærer. Det var hele pakken af at være i et inspirerende miljø med en god blandning af en tryg hverdag og uforudsigeligheder. At kunne brænde igennem med linjefag, og have en helhedsorienteret tilgang til almentdannende fag. Der skulle dog nogle omveje til, før jeg fik lyst til at uddanne mig til folkeskolelærer, som der står på det stykke papir jeg fik i hånden i sommer. Efter et højskoleophold på Vestbirk flyttede jeg til Aalborg hvor jeg også havde gået på musik- og kunstskoler. Der arbejdede jeg som rengøringshjælper i hjemmeplejen, som forøgede interessen for lokalhistorie og livshistorier. Jeg tog HF på Aalborghus Gymnasium, hvorefter jeg flyttede ned i Gudenådalen og arbejdede på et ridecenter for fysioterapi. Der fandt jeg ud af, hvor berigende det var at lokke mennesker til at gøre noget de ikke troede de turde, og se dem udvikle sig. Jeg indså at det var vigtigere og sjovere at bruge kreativiteten til at få enderne til at nå sammen end at føre mig frem på scenen. Mens jeg fodrede og mugede ud og slog pædagogiske koldbøtter for at overtale autistiske børn til at komme til hests, erkendte jeg at jeg ikke havde søgt ind på en videregående uddannelse, fordi jeg ville have dem alle sammen. Jeg har altid interesseret mig for de fleste skolefag og havde ikke et enkelt fag jeg kunne vælge ud som yndling. Den eneste uddannelse, der idet mindste kunne give mig fire af mine yndlingsfag, og oven i købet de filosofiske og psykologiske perspektiver på menneskelivet, var læreruddannelsen. Den afgørende faktor for at sadle om var den gamle drøm om et liv som efterskolelærer, som vejede tungere end risikoen for at blive folkeskolelærer. Inden min første praktik havde jeg aldrig set en folkeskole indefra, så jeg havde ingen anden viden om dem end fordomme. For god ordens skyld skal jeg nævne at denne fordom, som de fleste andre af sin slags, blev erstattet af indsigt. Det viste sig at være en temmelig god idé at flytte til Hjørring og læse på seminariet. Her fandt jeg virkelig ud af, hvor meget en kreativ tankegang kunne bruges til. Både på fri-, Steiner-, og folkeskoler. Desuden var der musicals 14

og koncerter på seminariet, og jeg var selvfølgelig med til det hele i så mange af facerne det var muligt. Jeg fik også rodet mig ind i nogle råd og udvalg omkring trivsel og studiemiljø, både lokalt og nationalt. Det passede mig rigtig godt at side til møde med undervisere og ledelse og få indflydelse på de kommende år. Hvad der passede mig endnu bedre var, at mit studie nu var blevet det meste af mit liv, og min lille bitte studiebolig nu kun var et sted jeg sov og opbevarede ting. På andet år fik jeg mulighed for at tage på udveksling på Sct. Patricks College i Dublin, hvor jeg mødte lærerstuderende fra det meste af Europa og USA. I årene efter PISA-forargelsen var det herligt at møde kommende lærere fra resten af Europa, som beundrede den undervisningsform jeg brænder for, og som på det tidspunkt var stærkt kritiseret i sit eget hjemland. Det var på alle måder en stor og lærerig oplevelse at studere og diskutere undervisning med folk fra så mange forskellige (skole-)kulturer. Irland er også i sig selv en spændende oplevelse, og jeg har rejst der både før og efter udvekslingopholdet. Sidste år ved denne tid boede jeg i en bjerglandsby i Nepal sammen med min veninde og kollega Marie, som forøvrigt er opvokset i Sennels. Vi underviste på en børneskole om dagen og en højskole om aftenen. Højskolen var et projekt, startet af lokale unge, der havde været på højskole i Danmark. Der blev primært undervist i engelsk, yoga og meditation. Deltagerne var mest kvinder i alderen 12-62, der aldrig havde lært at skrive og læse. På Yangrima Boarding School underviste jeg i engelsk og musik og havde lejlighedsvist kreative værksteder. De andre lærere på YBS var uuddannede og yngre end os. De havde bestemt hjertet på det rette sted og var enormt gode til at omgåes børnene, men havde ingen forudsætninger for at lave om på den undervisning, de selv syntes var kedelig. Derfor blev vi alle sammen enige om at indrage ugens eneste fridag til lærermøder, hvor Marie og jeg tilrettelagde forskellige aktiviteter, der gav os mulighed for at diskutere og reflektere og lære af hinanden, uden at vi to hvide skulle stå og spille klogere og bedre. Det er noget af det mest interessante jeg nogen sinde har været med til. Selve landet og kulturen er i sig selv overvældende fantastisk, men det må jeg berette mere om ved en senere lejlighed. At bo og arbejde i en nepalesisk bjerglandsby minder lidt om at bo på en efterskole bare uden internet og stabil telefonforbindelse. Så det var faktisk lige som da jeg gik på efterskole tilbage i det forgangne årtusinde. Uanset om eleverne er fra en helt anden kultur eller ej, er det en stor fordel for min undervisning, at jeg har med dem og mine kollegaer at gøre udover arbejdstiden og har en hel hverdag sammen dem. Hvis man skal uddanne hele mennesker, må det være en fordel at kende det hele menneske. Derfor glæder jeg mig til at lære mine nye medmennesker at kende og blive en del af deres hverdag. Jeg ser frem til at være der når det er helt vildt sjovt, og når det er svært og træls. Indtil jul er der ikke så mange almindelige timer, men det er også her man virkelig lærer noget. Når hverdagen melder sig, skal jeg undervise i dansk, engelsk og kreativ. Derudover vil jeg prøve at lokke nogle unge mennesker til lidt valgfagskor og -madlavning. Korledelse er noget af det bedste jeg ved, og jeg har beskæftiget mig med korsang kontinuerligt gennem det meste af mit 28 år lange liv. Madlavning begyndte jeg først at beskæftige mig med for alvor, da jeg flyttede fra min mors service. Efterhånden er det blevet endnu en af mine passioner at lave mad fra forskellige verdensdele, krydret med nysgerrighed om kulturelle og klimatiske årsager til madvanerne. I dette fag kommer teori om ernæring og hygiejne til at indgå som en naturlig del af de gastronomiske oplevelser. Vi tidligere efterskoleelever kalder efterskoleopholdet det bedste år i vores liv. Jeg glæder mig simpelthen så meget til at være med til at skabe dette sammen med de unge mennesker der er, og i fremtiden kommer, her på Thyland Idrætsefterskole. Jane Øster 15

Østrig 2011 Lørdag den 5. februar tog Thyland Idrætsefterskole mod Alpbach i Østrig. Vi havde lejet to dobbeltdækkerbusser. Vi havde på forhånd valgt, hvem vi skulle sidde ved. Klokken tolv var bussen pakket, og folk havde fundet deres pladser. Alle var meget spændte på, hvad der ventede dem i Østrig. Næste morgen ved seks tiden ankom vi til hotel Alpenblick i Zillertal. Vi fik udleveret nøglen til vores værelse, så vi kunne gå op og skifte til skitøj. Bagefter spiste vi morgenmad, som vi selv havde med hjemmefra. Klokken halv ti startede vores første dag på ski i Reith. Vi var blevet inddelt i grupper efter hvor meget erfaring vi havde. Hver gruppe fik deres egen østrigske skilærer. Det kunne af og til være svært at forstå skilæreren. Vi havde to timer i skiskole om formiddagen, hvorefter vi havde en pause på en time. I pausen var der rig mulighed for at købe mad og få slappet af. De af os, der havde meget energi, måtte gerne forsætte på ski, men kun på de løjper, hvor man havde kørt med sin østrigske skilærer. Efter middagspausen var der endnu to timer i skiskole. Når skiskolen var færdig kunne vi vælge om vi ville tage den tidlige eller den sene bus hjem til hotellet. Til aftensmad startede vi med en suppe, som var forskellig hver aften. Derefter blev der stillet en lækker buffet frem med mange lune retter. Noget vi alle kunne blive enige om var, at efter en uge med friture og pomfritter længtes vi alle efter god dansk mad. Det var valgfrit, om man ville blive og have dessert. Efter aftensmad var der mulighed for at gå ned i byen. Vi kunne besøge hinanden på værelserne. Ud over det skulle vi bare slappe af og lade op til en masse nye skioplevelser. Anden dag på ski var vi delt op. Skigruppe 1-5 var i Reith igen og skigruppe 6-10 tog til Alpbach. Alpbach er et større skisportssted end Reith. Der er flere muligheder og mere udfordring. Dagen forløb ligesom den første. Fra tirsdag og onsdag var alle skigrupperne i Alpbach. Begynder holdene blev gode og fik kørt på svære pister. Selv gruppe 10, dem med mest erfaring, blev udfordret på offpist og i Funpark Tirsdag aften fik vi tilbuddet om at tage bussen til Reith og stå på aftenski. Om aftenen onsdag havde lærerne lavet lidt underholding. Vi blev præsenteret for lille Bjarne. Lille Bjarne gjorde sig klar til sin første date. Torsdag havde lærerne lavet valgmuligheder, som vi kunne vælge os ind på om formiddagen. Valgmulighederne var, om man ville køre til bunden, til toppen eller til Inneralpbach. Vi kunne også vælge at 16

komme i Funpark og lære tricks på ski. Efter skiskole blev vi bedt om at gå i bad. For hvem ville sidde i en bus fuldt med unge mennesker, der havde svedt en hel dag? Da vi havde spist aftensmad, skulle vi have vores pakkede ting ind i bussen. Klokken syv var GPS en indstillet til at køre mod Danmark. Turen hjem varede ikke længe, fordi vi sov det meste af vejen. Da vi vågnede, var vi næsten ved grænsen. Der var bestilt morgenmad til os ved Otto Duborg. Efter morgenmaden havde vi mulighed for at handle ind. Hvis sodavand ikke var på dåse, ville bussen være oversvømmet af sodavand. Da vi ankom til Thyland stod vores forældre klar til at tage os med hjem på en velfortjent vinterferie. Om det er de danske snevintre eller det er danske familiers stigende interesse for skiferier, skal vi ikke sige, men kendsgerningen er, at både skiinstruktørerne og Thylands lærere udtaler, at elevernes sikkerhed på ski bliver tydeligt bedre fra år til år. Så alt i alt en kanon skitur og det endda med højfjeldssol hver dag! Skrevet af Mie, 10kl og Ane, 10kl Skituren den overvundne frygt Har du en lille frygt for det med skiferie gemt i maven? Eller super angst for højder? Så læs dette: Tiden før skituren I skoleåret 10/11, var min frygt for, at det ville gå meget dårligt på skituren rigtig stor. Jeg frygtede det værste, at folk ville blive gemt I laviner eller at folk døde ved at køre ud over en skrænt. Mange grimme tanker løb gennem hovedet på mig. Ubehageligt. Mine tanker var faktisk så slemme at jeg slet ikke turde at komme af sted. Mine rumboer hjalp mig meget med ikke at være så bange som jeg var, ved at berolige mig og sige ting der fik mig på andre tanker. For hver dag der gik, og vi kom nærmere skiferien, blev jeg mere og mere skræmt og bange for at komme af sted. Nu var dagen kommet, og vi var alle blevet klar til at tage af sted på vores skiferie. Vejen derned var faktisk rigtig hyggelig. Selv om de 16-17 timer lyder af virkelig meget, så føles det af ikke ret meget. Fordi at man var sammen med alle de andre og man hyggede sig sammen. Alle havde et eller andet at bidrage med fx et kortspil, en film (man kunne se i bussen) eller en guitar til fællessang. Pauser bliver det også til og på de tyske tankstationer, hvor vi viste vores tysk specialer, blev da også en sjov fornøjelse. Sådan en burde alle prøve, det var en sjov oplevelse. På selve skituren var der heller ikke problemer. Det var lige pludselig ikke så svært som man troede. Det med at stå på ski er virkelig en sjov ting. Man bliver helt betaget af det og vil bare køre mere og mere på ski og prøve de nye bakker, man har kørt på. Balance er dog en god ting, og teknik også. Det med at stå på ski er meget medrivende og det med at skulle holde balancen og liiiige finde den rigtige teknik kan godt være udfordrende. Udfordringer er der nok af, hver dag. Det skal du ikke være bange for. Håber dette har hjulpet lige netop dig til ikke at have den frygt længere. Det er ikke så svært og farligt som det ser ud til.:) GOD SKITUR :) - Julie Sørensen 17

Om Opvisninger Thyland 10 11 På det her år har vi haft en del opvisninger. Det har været utrolig fantastisk at komme ud og vise folk, hvad man har øvet på næsten et helt år. Jeg har personligt aldrig interesseret mig for gymnastik, jeg har faktisk aldrig interesseret mig for ret meget andet end min computer. Men når man så kommer herop og står inde i Thyhallen og giver den max gas med alt, hvad man har, så opnår man en større glæde, end jeg nogensinde ville kunne føle foran en pc, når man står der og ser, at alt ens hårde slid og slæb har bragt frugt i form af den mest fantastiske opvisning. Det hjælper til at styrke ens selvværd og ens lyst til livet, ihvertfald efter min mening. Det er forskelligt for alle, men jeg nægter at tro, at der en person på den her skole, der ikke har syntes det har været bare en lille smule fedt. Opvisningerne vil jeg altid huske, såvel som jeg vil huske de venskaber jeg har fået mig her på skolen. Som vi siger, en gang i livet, altid i hjertet Kasper Hoffmann Østervig Andersen 18

Idræt for sjov 45 glade unge børn sprang ud af bussen og var klar til dagens udfordringer. Skrevet af Mathilde Skriver Bundgaard og Cecilie Skjold, begge elever på Thyland Idrætsefterskole 10/11 Idrætslinjen på Thyland Idrætsefterskole havde besøg af 45 glade og energiske børn fra idræts SFO en fra Østre skole d. 30 marts. Humøret var højt, da de ankom i to busser uden for skolen. Straks løb de ind i hallen med smil og råb, og derpå blev hallen fyldt med liv og glæde. Børnene startede med at blive inddelt i aldersgrupper. Herefter blev de sendt ud på seks forskellige poster, som var bemandet med elever fra Idrætslinjen. Det var svært at holde overblik over så mange børn. At stå der og prøve at fordele dem ud i grupper, det var en udfordring i sig selv, lød det fra nogle af de store elever. De to piger, der skulle stå for modtagningen, var lidt nervøse og spændte på at skulle stå foran så mange børn. Da det var første gang i dette skoleår, idrætslinjen har afholdt sådan en dag. På de forskellige poster prøvede de alt fra boksning til blindebold til boldspil, hvor boldene var på størrelse med dem selv, og med det samme lyste deres øjne af glæde og vildskab. Børnene fik også lov til at snuse lidt til det, som fodboldlinjen havde forberedt til dem. Og så fik hockeysporten tildelt en helt ny dimension. Street temaet gjorde, at de gik ekstra meget til den og sørgede for, at de, der stod for det, også fik noget ud af dagen. Alle grupperne blev guidet rundt til alle de forskellige poster for ikke at fare vild. Det var svært at holde styr på børnene, for de var vilde efter at komme videre til de næste ting for at prøve de forskellige aktiviteter af. Dagens aktiviteter blev afsluttet med en chokoladebolle og et glas saftevand og en tak fra SFO ens pædagoger. På idrætslinjen er vi vant til at prøve en masse nye og spændene ting af, som vi derfor gerne vil have lov til at vise til andre. Vi har blandt andet prøvet bmx i Sallingsund, massage, australsk fodbold, bueskydning, fægtning, orienteringsløb, stratego i en skov, boksning, selvforsvar og ridning i Sjørring. Vi har også brugt meget tid på at undervise hinanden, finde noget i grupper som vi har syntes der var meget sjovt og derfor valgt at bruge igen. Forberedelserne op til dagen gik med at fordele guider og lave skilte, finde ud af hvordan aktiviteten skulle udføres og skrive velkomsttale, da vi skulle være helt klar på, hvad der skulle ske på dagen. Vi på idrætslinjen fandt dagen med de glade og friske børn rigtig sjov og lærerig. Vi lærte lidt til det med at omgås børn og forsøge at lære dem noget nyt. Det var også meget spændende at være underviseren i stedet for at være den, der modtog undervisning. Alt i alt en god dag for alle parter. 19

Omvendt weekend Denne omvend weekend er et par dage hvor alt bliver vendt rundt, dag er nat og nat er dag. Det hele startede fredag den 13. klokken 15 hvor de elever der havde valgt at blive i weekenden skulle lægge sig i seng for at sove, da der ventede en hård nat. Vækkeuret skulle sættes til klokken 19 hvor der var serveret morgenmad i spisesalen, derefter tog vi bussen til Thisted bowlingcenter, hvor den stod på bowling og ren hygge. 00:30 var igen tilbage til middagsmad. Efter maden var der battle i den mørke hal. Herefter var der turnering i høvdingebold og eftermiddagsforfriskning bagefter. Nu begyndte øjnene at blive trætte, og man måtte kæmpe for at holde sig vågen, da klokken nærmede sig 5. Vi havde udsigt til en solopgang, da vi lidt senere var samlet omkring bålet med sang, mad og hygge. Stemningen var god, og det samme var den da vi 6:30 havde gang i glidebanen, hvilket var en kold fornøjelse. Klokken 8 til aftenskaffe var der de sidste beskeder og godnat. Klokken 18 havde alle fået en velfortjent søvn, og var igen på benene klar til en vild nat. Efter morgenmaden blev vi delt ud i grupper, hvor hver skulle bestemme en aktivitet til senere på natten. 21:30 stod vi alle godt pakket ind og klar til at gå sammen til Dybdalsgave i Hundborg. Vi var alle i rigtig godt humør, fordi at vi var udhvilet og havde ny energi. I Dybdalsgave havde pedellen sat en lang svævebane op til stor fornøjelse for alle. Vi gik to og to i mørke hjem i flotte gule refleksveste. Klokken 1 var middagsmaden serveret, selvom det nu var anden gang, vi spiste middagsmad midt om natten føltes det alligevel underligt. Efter maden gik aktiviteterne i gang som vi selv var arrangører af. Det var sjovt og vi fik endnu et smil på læben og afsluttede med en omgang massage. Klokken er nu 05:40, og vi skriver denne evaluering, imens de andre elever gør rent på tildelte steder på skolen. Om lidt er der aftensmad og derefter singstar i auditoriet, klokken 09:00 er der fælles aftenkaffe og evaluering af weekenden. Efter det kan vi alle gå trætte og brugte i seng. Omvendt weekend er helt klart en oplevelse, der vil blive husket mange år frem. Samtidigt har det også været en udfordring at holde sig vågen om natten samt at falde i søvn om dagen. Klokken har skabt en del forvirring, og det er underligt at skulle spise morgenmad mens dem derhjemme spiser deres aftensmad. Aktiviteterne i denne weekend har bragt os mere sammen end vi i forvejen var, og vil altid blive husket som en positiv oplevelse. Lavet af: Siv 62, Jeppe 66, Ane 87 og Johanne 91 20