Hvorfor ryger de unge, og hvilken rolle spiller ungdomsuddannelsen?

Relaterede dokumenter
Hvorfor ryger de unge, og hvilken rolle spiller ungdomsuddannelsen?

Hvorfor begynder børn og unge at ryge? Hvad virker og hvad virker ikke?

Alkohol og rygning blandt børn og unge hvad ved vi og hvad virker?

Hvorfor ryger unge? Pernille Bendtsen, phd., sekretariatschef, Vidensråd for Forebyggelse ETABLERET AF TRYGFONDEN OG LÆGEFORENINGEN

FAKTAARK: FOREBYGGELSE AF RYGNING BLANDT BØRN OG UNGE. HVAD VIRKER? 24. APRIL 2018

Forskningsprojekter på ungdomsuddannelser med fokus på at fremme unges sundhed og trivsel

HVAD VIRKER OG HVAD VIRKER IKKE? HVAD KAN KOMMUNEN GØRE?

FOREBYGGELSE AF RYGNING BLANDT BØRN OG UNGE. HVAD VIRKER?

Strategi for Røgfri Fremtid i Esbjerg Kommune På vej mod Røgfri Kommune

TALEPAPIR. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27. september 2016

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

Tre paradokser i den danske folkesundhed

Ideoplæg. Forebyggelse af rygestart hos børn og unge i Billund Kommune. Opgave: Udviklingsopgave. Indledning og baggrund

INVITATION TIL FOLKESUNDHEDSMØDE 28. JANUAR KL PIXI-DEBATOPLÆG TIL SUNDHEDSPOLITIK

Storrygere Dagligrygere Lejlighedsrygere

Unges mentale sundhed og trivsel. Veronica Pisinger, Videnskabelig Assistent Statens Institut for Folkesundhed

Alkohol. Hvordan skal vi sætte ind lokalt og nationalt?

SAMMEN OM SUNDHED. Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet

Handle plan for indsatser under budget 2017

Det er statens ansvar, at alle kan leve sundt. Der er forskel på, hvorfor vi bliver syge. Samfundet skal prioritere behandlingen afhængigt af årsagen

LISBETH HOLM OLSEN JANUAR 2016 VELKOMMEN TIL TEMADAG OM UNGE OG TOBAK

Svendborg Kommune som en del af Partnerskabet Røgfri Fremtid

Hvor meget kan sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme egentlig bidrage med i forhold til at mindske forbruget af sygehusydelser?

Folkesundheden i Danmark. Skal vi ikke bare spise nogle flere økologiske gulerødder?

Partnerskaber Niels Them Kjær

FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN

SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER

Hvordan står det til med de unges sundhed og trivsel på ungdomsuddannelserne?

Den folkesundhedsmæssige udfordring lige nu

Fællestemamøde om Røgfri Fremtid

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

Udskolingsprofil 9. årgang

Tobaksforebyggelse Center for Sundhed & Pleje, Sundhedsfremme maj 2019 Oplæg ved Sundhedskonsulent Vibeke Bastrup

Undersøgelse af rygevaner blandt eleverne i uge 11, 2018

gladsaxe.dk Sammen om et røgfrit Gladsaxe Handleplan

Bliv en vinder uden tobak. Oplæg til fælles indsats om forebyggelse af rygning og rygestop for unge på Vestegnen og Sydamager

HOLDNINGSKORT. Her er holdningskort til temaet Dine lunger dit valg

Udfordringer på forebyggelsesområdet

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Rygning og alkohol. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Rygning. Oversæt til eget sprog - forklar

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. NYE ORD Rygning

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Udskolingsprofil 9. årgang

1. Rammen for rygeforebyggelse i København Røgfrit København 2025 Den Røgfri Generation 2. Røgfri Skoletid Erfaringer 3. Røgfri Ungdomsuddannelse

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed del 1

Et tilbageblik. FT Forespørgselsdebat F18. De samvirkende købmænd 12 forslag til et Nationalt Tobaksforlig. KL Forebyggelse for fremtiden

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

Dagsorden til møde i Opgaveudvalget Unges Sundhed og Trivsel

Inspirationskatalog til kommunernes arbejde med forebyggelse af rygestart blandt unge

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed

Røgfri Klasse Inspirationsmateriale til undervisningen

HVORFOR RYGER DE UNGE, OG HVILKEN ROLLE SPILLER UNGDOMSUDDANNELSEN?

Ofte stillede spørgsmål om røgfri arbejdstid (FAQ) Indhold

Gode råd om rygestop. Kalaallisut. Kontakt SEND TIL VEN

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

Udskolingsprofil 9. årgang

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

Unges sundhedsvaner. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling & Institut for Psykologi, Syddansk Universitet

Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse

Det er afsættet for at gå i dialog med de unge vi voksne skal være gode rollemodeller.

En røgfri generation i 2030

Regitze Siggaard, Partnerskabsansvarlig, Kræftens Bekæmpelse Marts 2009

Tobaksstrategi Silkeborg en mere røgfri kommune

Skævhed i alkoholkonsekvenserne

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik

Kære X:IT deltagere. Du kan altid kontakte Kræftens Bekæmpelse eller din kommunale X:IT koordinator i forvaltningen, hvis du har spørgsmål til X:IT.

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen år og år for både mænd og kvinder 3.

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen

Udkast til dagsorden for møde den 29. oktober 2018 Røgfri Fremtid i Albertslund

Røgfri Skole- og arbejdstid på. SOSU Syd

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Børn- og Ungesundhedsprofilen 2017

Præsentation af Region Syddanmarks. Hvordan har du det? Byråd i Assens Kommune 9. april 2018

Nye veje for folkesundhedsarbejdet i København og den patientrettede forebyggelse i sundhedshusene

Røgfri Fremtid på Roskilde Festival 2018

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere

Rygeregler på efterskoler

herefter kommer forslag til rygestopstrategien 2013 samt beskrivelse af forslag til indsatser.

Historisk tilbageblik og visionært

Forslag til indsatser i Sundhedspolitikkens årsplan Social og Sundhedsudvalget 14. Januar 2019

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter

Sundhedspolitik Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg

Sundhedspolitikken har tre overordnede pejlemærker:

Er du...? Mand ,0% Kvinde ,0% Total ,0% Alder

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver

SNUS FOR NUFT! SIG NEJ! DET ER SUNDHEDSCENTERVEST.DK/SNUSFORNUFT

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Hvordan har du det? 2017

Notat til orientering om status på arbejdet med røgfri arbejdstid i Københavns Borgerservice

Varm luft i en ballon eller en bæredygtig luftballon. Røgfri Fremtid

Transkript:

Hvorfor ryger de unge, og hvilken rolle spiller ungdomsuddannelsen? Lotus Sofie Bast Post doc, ph.d. folkesundhedsvidenskab Statens Institut for Folkesundhed

26. oktober 2016 Vigtige risikofaktorer Rygning Fysisk inaktivitet Alkohol Dårlig mental sundhed Stofmisbrug Ensomhed Søvnbesvær Svær overvægt Lavt indtag af grøntsager Usikker sex Lavt indtag af frugt Mænd Kvinder 0 1.000 2.000 3.000 4.000 5.000 6.000 7.000 8.000 Dødsfald pr år Sundhedsstyrelsen 2016 STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED

Procent af befolkningen, der ryger dagligt - 1953-2016 Tobaksskaderådet; Sundhedsstyrelsen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse og Lungeforeningen.

2010: 20,9 % 2013:17,0 % 2017:16,9 % % 30 2010 2013 2017 25 20 15 10 5 0 16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75 16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75 Alder Mænd Kvinder DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017

% 30 Udvikling i daglig rygning - 16-24-årige 27 25 20 15 18 14 16 10 5 0 2005 2010 2013 2017 Danmark

% 30 25 Udvikling i daglig rygning - 16-24-årige 27 23 20 15 18 12 14 16 10 7 5 3 0 2005 2010 2013 2017 Danmark Norge

Unge dagligrygere i de nordiske lande 40 35 30 25 37 Norge (16-24 år) Island (16-20 år) 20 15 Sverige (16-29 årige) 10 5 7 8 12 16 Danmark gymnasier (16-19 år) 0 4 Danmark erhvervsskoler (16+; gennemsnit 24 år) Danmark alle voksne

Unges rygevaner på gymnasier og erhvervsskoler Total (n = 70.083) Gymnasier Piger (n=42.710) Drenge (n=27.373) Total (n=4.439) Erhvervsuddannelser Piger (n=1.011) Ryger hver dag 12% 11% 14% 37% 40% 37% Ryger ugentligt 4,2% 4,0% 4,4% 2,7% 2,1% 2,9% Ryger af og til 18% 19% 16% 10% 12% 9,7% Ryger sjældent 12% 12% 12% 6,7% 5,4% 7,1% Ex-ryger 3,1% 3,0% 3,4% 4,7% 5,6% 4,4% Ryger aldrig 51% 52% 51% 38% 35% 39% Drenge (n= 3.428) 46 % 56 %

Rygedebut, 14-19-årige Dagligrygere: Hvor røg du første gang? Til fest: 34 % Hjemme sammen med en ven: 18 % I skoletiden: 15 % Resterende: hjemme alene, i klub, på efterskole, festival, fritidsaktivitet, el andet. Røgfri Fremtids Ungeundersøgelse 2017

Rygning i skolen, 14-19-årige Hver fjerde ryger, som forgæves har forsøgt rygestop, begynder igen i skolen 59 % af dagligrygere + 20 % af lejlighedsvise rygere føler sig altid/ofte fristet til at ryge i skoletiden når andre ryger Størstedelen af dagligrygerne ryger mellem 5 og 14 cigaretter dagligt Røgfri Fremtids Ungeundersøgelse 2017

Nikotinafhængighed Studier af unges abstinenser ved rygestop tyder på stærk nikotinafhængighed Afhængigheden sætter ind tidligt i unges rygekarriere Nikotinabstinenser allerede efter et middelforbrug på to cigaretter om dagen

Nikotin afhængighed Gymnasier Erhvervsuddannelser Blandt dagligrygere Har svært ved at undvære morgencigaretten Total Piger Drenge Total Piger Drenge (n=8.120) (n=4.467) (n=3.653) (n=1.634) (n=398) (n=1.236) 52% 50% 53% 58% 53% 60% Handler om både forebyggelse og rygestop, især på erhvervsskolerne Ryger ved sygdom 35% 34% 37% 54% 50% 55% 24 % svarer ja til begge 36 % svarer ja til begge

Hvad kan vi i fællesskab gøre? Vi ved det virker: Høj pris på tobak Røgfri hjem Flerstrengede indsatser i skolerne Reklameforbud Håndhævet forbud mod salg af tobak til mindreårige Håndhævet forbud mod rygning på skolens matrikel 13

15. maj 2018 Handlemuligheder lokalt Vær med til at skabe en normændring lokalt ved fx at tale med de lokale forretninger om vigtigheden af ikke at sælge tobak til børn og unge Husk tjek alder Gem tobakken væk/tobak under disken markedsføringsstrategi? Røgfri arbejdstid voksne er rollemodeller Ingen løssalg af cigaretter Statens Institut for Folkesundhed 14

15. maj 2018 Handlemuligheder lokalt (2) lokalpolitikere Fx indføre røgfri arbejds- og/eller skoletid Indføre flere røgfri områder, fx pladser og parker, hvor unge hænger ud de lokale klubber, fx sportsklubber Italesætte at rygning giver dårligere kondition Italesætte at ikke-rygning er den sociale norm Forbyde rygning ved arrangementer Gøre opmærksom på trænere som rollemodeller Statens Institut for Folkesundhed 15

Skolens betydning for unges rygning og den sociale afhængighed

15. maj 2018 Når vi spørger de unge selv. MIDDEL MOD KEDSOMHED? DET SOCIALE MAN FÅR VENNER HVAD MED IKKE-RYGERNE? Enten så går man i kantinen, eller også går man ud og ryger Det Jeg synes Man rygernes bare, laver privilegie, jeg ikke har så at meget opbygget hvis du andet et end bedre ryger, at sidde socialt så kan og liv, du få de snakke ved venner, lærer både i klassen at begynde og hvis underviserne og de andre elever eller at du gå bedre ryge har rigtig mange ud og at 19-årig, smøger der ryger så kan du få rigtig ryge. mange kende venner Kilde: Trivsel, Fællesskab og Faglighed Statens Institut for Folkesundhed 17

Lærere, forældre og venner er rollemodeller Lærere, forældre og venner har betydelig indvirkning Hvorfor må lærerne ryge? Svært at holde sig fra cigaretterne, hvis skolens ansatte ryger Rygekulturen på skolen Hvis jeg stiller mig midt i gården og ryger, så vil folk tænke Hvad fuck laver hende der, er der noget galt? Men på den anden skole, der stillede man sig bare ud foran og røg. Jeg tror bare, det var sådan lidt normalt (Erhvervsskoleelev, behovsanalyse til projekt FOKUS, 2017)

Cigaretter skaber tilknytning, identitet og noget at lave i pauserne Let at komme i kontakt med andre. Hygger sig med andre. Et fællesskab som ikkerygere føler sig snydt for Sejt at ryge Det er irriterende, at det er nemt at falde i snak med andre, hvis man ryger. Når man starter på en ny skole, står man som ikkeryger i hvert sit hjørne og ved ikke, hvor man skal gå hen. Det er altså nemmere at få venner, hvis man er ryger, når man starter på skolen Kedelige pauser (Erhvervsskoleelev, Rygning på erhvervsskoler, rapport fra Vidensråd for Forebyggelse)

Cigaretter giver et pusterum Legitimt at tage en ekstra pause Mental pause, afslapning, stresse af og afreagere Han [læreren] siger hele tiden tag lige fem minutter og gå ud og tag en smøg Når jeg ikke kan komme ud og ryge, så bliver jeg aggressiv (Erhvervsskoleelever, Rygning på erhvervsskoler, rapport fra Vidensråd for Forebyggelse)

Erhvervsskoleelevers ønske om rygestop 73% af dagligrygerne ønsker at stoppe med at ryge Kilde: Ungdomsprofilen 2014

Forslag til indsatser: Fællesskaber uden røg Skolen etablerer spille- og aktivitetsrum fx PlayStation, brætspil, bordfodbold, poolbord Hyggerum fx høre musik, se film, spise mad, drikke kaffe Sociale aktiviteter Fx klassequiz, bagedag mm. Foto: Betina Bang Sørensen, Projekt Trivsel, Fællesskab & Faglighed

Forslag til indsatser: Hjælp til afslapning, brug af sport og bevægelse Eleverne efterspørger hjælp til afslapning og stresshåndtering. Motion kan give afløb Fx fitnessrum, sportshal Puderum til afstresning..noget oplysning om, hvad man kunne gøre, hvis man ville stresse af. Hvis man føler sig presset, hvad kan man så gøre i stedet for at gå ud og tage en cigaret for at få det overskud, som det åbenbart giver ( ). Kan man tage ti armbøjninger? (Erhvervsskoleelev)

Forslag til indsatser: Skole- og lærerinvolvering Lærerne skal tage aktivt del i de indsatser, der igangsættes på skolen Lærerne skal bakke op om alternative aktiviteter til rygning Det kunne være givende, hvis skolen kom til eleverne og ikke omvendt (Erhvervsskoleelev, Rygning på erhvervsskoler, rapport fra Vidensråd for Forebyggelse)

Forslag til indsatser: Gør tobak mindre tilgængeligt Håndhæv skolens rygepolitikker eller få rygeskure længere væk Mindske antallet af udsalgssteder Mere lovgivning Sæt prisen op, og lav mindre pakker, hvor der er færre smøger i. Hvis det er sværere at sælge cigaretter til unge, bliver det også sværere at få fat i cigaretter, når man er ung (Erhvervsskoleelev, Rygning på erhvervsskoler, rapport fra Vidensråd for Forebyggelse)

Forslag til indsatser: Gør rygestoptilbud let tilgængeligt Eleverne ønsker hjælp til rygestop, men det er svært at finde på skolerne Skolen skal aktivt opsøge eleverne og støtte dem dagligt i deres forsøg på at blive røgfri Gratis rygestopkursus Støtteordning via fx app eller hjemmeside Belønning til ikke-rygere Konkurrencer

Konklusion: De unges bud på indsatser Sociale aktiviteter, der kan erstatte cigaretten Hjælp til afslapning og brug af sport og bevægelse, der kan give afløb Skole- og lærerinvolvering Lettilgængelige rygestoptilbud Tobak gøres mindre tilgængeligt

Tak for opmærksomheden! Statens Institut for Folkesundhed www.si-folkesundhed.dk tlf. 65507777 Vidensråd for Forebyggelse www.vidensraad.dk tlf. 35448276