LISTE OVER ACCEPTABLE LÅNTYPER



Relaterede dokumenter
Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk

Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi

Hovedpunkter for statsgældspolitikken

At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det enkelte budgetår godkendes

Danmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2008, 18. december 2007

NOTAT. Finansiel politik i relation til langfristet gæld

DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2015

Forslag til finanslov for finansåret Tekst og anmærkninger 42. Afdrag på statsgælden (netto)

Overordnede regler for kommunens finansielle styring

Forslag til finanslov for finansåret Tekst og anmærkninger Dronningen Afdrag på statsgælden (netto)

Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012

Svendborg Kommunes finansielle strategi

Danmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2. halvår Offentliggjort 21. juni 2012

Finansiel strategi for Ballerup Kommune

Svendborg Kommunes finansielle strategi

Om kommunernes fremtidige anvendelse af valutalån og finansielle instrumenter (derivater)

Investerings- og lånepolitik. for. Spildevandscenter Avedøre I/S. Oplæg

Finansiel politik for Region Syddanmark

Dragør Kommunes Porteføljepolitik Godkendt i Kommunalbestyrelsen den. 26/1 2012

Bilag 3: Ringsted Kommunes finansielle strategi

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune

Til Københavns Fondsbørs. 20. september Nykredit Realkredit A/S åbner tre nye obligationer

ØDF-ÅRSMØDE Workshop Handel med finansielle instrumenter

DB CAPPED FLOATER 2019

Aktiv rentestyring Har du realkreditlån, bankfinansiering, leasingaftaler eller planlægger du et virksomhedsopkøb?

Hvad er en valutaswap?

Forslag til finanslov for finansåret 2016

Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune

Markedsdynamik ved lave renter

Silkeborg kommunes finansielle strategi.

Forslag til finanslov for finansåret Tekst og anmærkninger 42. Afdrag på statsgælden (netto)

Finanslov for finansåret Tekst og anmærkninger 42. Afdrag på statsgælden (netto)

Finanslov for finansåret Tekst og anmærkninger 42. Afdrag på statsgælden (netto)

Forslag til finanslov for finansåret Tekst og anmærkninger

DANMARKS NATIONALBANK 15.

Regler for økonomistyring og registreringspraksis Afsnit 8 Finansiel styring og betalingsformidling Pkt. 8.1 Generelt Bilag Finansiel politik

Politik for lån og for investering i aktier og obligationer

1 Indledning Retningslinjer for aktiver Retningslinjer for passiver Retningslinjer for leasing...4

Aabenraa Kommune Kvartalsrapport juli 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Finansiel politik. November Næstved Varmeværk

Produkter i Alm. Brand Bank

Metal 2010 investering i råvarer. 0 % Eksportfinans Metal 2010

DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2. halvår 2014

Finansiel strategi Halsnæs Kommune 2015

KK STOXX KØB NU OG SÆLG PÅ TOPPEN EN AKTIERELATERET OBLIGATION

PLUSINVEST Nyhedsbrev 1/2005

1 Indledning Retningslinjer for aktiver Retningslinjer for passiver Retningslinjer for leasing...4

Finansiel strategi Halsnæs Kommune 2019

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1

KOMMUNEKREDIT LÅNEPRODUKTER

FINANSIEL STRATEGI. Økonomisk Forvaltning

Hvad er en obligation?

Finansiel risikoledelse i Furesø Kommune. Kommunaldirektør Michael Schrøder, Furesø Kommune

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån. Lovforslag nr. L 141 Folketinget

Faaborg-Midtfyn Kommune

KOMMUNEKREDIT LÅNEPRODUKTER

Det grundlæggende princip i Energi Viborg-koncernens finansielle politik indeholdende:

Finansiel Strategi for Ballerup Kommune

Bilag 8.1 Finansiel strategi

Individuelt solvensbehov pr. 31. marts 2011

Faxe Kommune Kvartalsrapport april 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Komplekse investeringsprodukter

Ordreudførelses- politik

Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007

Ordforklaring til Långuide

Kommunen er underlagt en række regler på det finansielle område. Reglerne fremgår af nedenstående:

HVAD ER EN CROSS CURRENCY SWAPS? AN OTC TRANSACTION WITH DANSKE BANK AS COUNTERPARTY.

HVAD ER AKTIEOPTION? OPTIONSTYPER AN OTC TRANSACTION WITH DANSKE BANK AS COUNTERPARTY.

Gældspleje og finansielle instrumenter

Evalueringsnotat finansiel styring 2013

Målet er optimering af likviditetsplaceringen og minimering af finansieringsomkostningerne inden for den af Byrådet vedtagne finansielle strategi.

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune

R E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T

Finansieringspolitik for Varde Kommune

Inkonverterbare lån til andelsboligforeninger

Finansiel strategi. Bilag A3 til Principper for Økonomistyring

Politik for styring af finansielle dispositioner

Finansiel politik - Glostrup Kommune

Slagelse Kommunes Finansielle Strategi 2018

Faxe Kommune Kvartalsrapport juli 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Finansiel politik Stevns Kommune

INDSIGT NOVEMBER 2009

Figur 1. Udvikling i den danske 3 måneders pengemarkedsrente (Cibor 3m) i 10 år

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport januar 2015 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Bestyrelsesmøde 9. december 2016

Kommunen skal på ethvert tidspunkt være i stand til at overholde sine betalingsforpligtelser.

Målet er optimering af likviditetsplaceringen og minimering af finansieringsomkostningerne inden for den af Byrådet vedtagne finansielle strategi.

Bilag 1 til Kasse- og regnskabsregulativet. 1 Finansiel strategi for Hørsholm Kommune

Bilag 1. Københavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik 2019

Nyheder fra det finansielle marked. Hvilken lånestrategi skal du vælge?

Tillæg nr. 1 til Basisprospekt for særligt dækkede obligationer udstedt af DLR Kredit A/S dateret 27. maj 2013

Beskrivelse af værdipapirer og finansielle instrumenter

Almindelige forretningsbestemmelser for obligations- og valutahandel Internationalt udlån

Til Københavns Fondsbørs og pressen. 21. september Nykredit lancerer euro-udgave af to populære erhvervs- og landbrugslån

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Sagsnr Bilag 1 Københavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik Dokumentnr.

Page 1 of 1. Liz T. Johannesen Sendt: 13. august :01

Transkript:

LISTE OVER ACCEPTABLE LÅNTYPER Gældende for Energinet.dk August 2014 Listen omfatter de finansielle transaktioner, Energinet.dk (virksomheden) kan benytte i relation til låntagning, herunder lån og afledte instrumenter samt placeringer af finansielle aktiver. Listen er en uddybning af de generelle retningslinjer, der fremgår af aftalen mellem de relevante ministerier og virksomheden. Af disse retningslinjer fremgår, at virksomheden selv er ansvarlig for, at låntagningen er fordelagtig, og at der sker en hensigtsmæssig styring af markedsrisiko mv. Virksomheden skal udarbejde og vedligeholde en finansieringsstrategi. Finansieringsstrategien skal indeholde virksomhedens regler for alle finansielle transaktioner i relation til låntagning, herunder genudlån, statsgaranteret låntagning, aktivplaceringer samt låntagning i datterselskaber. Regler for finansielle transaktioner i form af genudlån eller statslige lånegarantier skal svare til listen over acceptable låntyper. Regler for finansielle transaktioner i relation til låntagning, der ikke sker som genudlån eller med statsgaranti, anbefales at følge tilsvarende regler som i listen over acceptable låntyper. Virksomheden kan vælge at anvende regler, der er mere restriktive end i listen over acceptable låntyper. Danmarks Nationalbank (Nationalbanken) optræder i det følgende som agent for Finansministeriet. Nationalbanken udarbejder og vedligeholder listen over acceptable låntyper. Listen vil på baggrund af dialog, primært ved de årlige møder mellem virksomheden og Nationalbanken, kunne revideres og tilpasses i takt med markedsudviklingen. Denne revision kan omfatte både udvidelse og reduktion af antallet af låntyper på listen. GENERELLE BEMÆRKNINGER Ved vurdering af transaktionen er første skridt at afgøre, om konstruktionen er acceptabel. Vurderingen af transaktionen bør desuden altid inddrage overvejelser om fordelagtigheden. I vurderingen af, om en transaktion er acceptabel, bør inddrages forhold af operationel, juridisk, etisk eller politisk karakter. Operationelle aspekter vedrører transaktionens kompleksitet. Juridiske aspekter vedrører overholdelse af gældende love og regler for både udsteder og investor. Etiske eller politiske aspekter indebærer, at virksomheden skal følge de signaler, som måtte komme fra politisk side. En vurdering af politiske aspekter skal ikke kun baseres på synspunkter, som er klart defineret fra politisk side, men også på overvejelser af den potentielle risiko for politisk kritik. Det er et generelt krav, at investorer i virksomhedens transaktioner ikke kan komme i en situation, hvor den effektive forrentning bliver mindre end 0 eller der sker tab af hovedstol i en given valuta. Listen over acceptable låntyper bygger på følgende kriterier: Transaktionen er gængs, dvs. kendt og brugt i markedet (af anerkendte låntagere) og, at den er opbygget af simple elementer, som gør transaktionen gennemskuelig. 1

Listen gælder for primærtransaktioner, dvs. transaktioner før swaps, men omfatter derudover også swaps og visse andre afledte instrumenter (punkt 6). LISTE OVER ACCEPTABLE LÅNTYPER 1. Fastforrentede lån (nominelt eller realt). Det forudsættes at kuponrenten er i overensstemmelse med kuponrenterne på gængse lån i den relevante valuta. Ved indekslån ("Inflation Linked Bonds") anvendes et almindeligt anvendt prisindeks. Låntyper, der falder inden for denne kategori omfatter: Nulkuponlån, som er gængse internationalt. Lån, hvis kupon på givet tidspunkt ændres til en anden på lånets starttidspunkt aftalt fast kupon (step up- eller step down- lån). 2. Variabeltforrentede lån (Floating Rate Notes, FRN). Det forudsættes, at den variable rente fastlægges i forhold til en almindelig anvendt referencerente eller et almindelig anvendt prisindeks. 3. Reverse Floating Rate Notes. Lån med variabel rente, hvor renten stiger ved fald i referencerenten og falder i den modsatte situation. En typisk struktur vil være en rente, der fastsættes ved hver termin som 2 gange den faste rente for den pågældende løbetid (swap- eller obligationsrenten) fratrukket den korte rente for den pågældende termin (f.eks. 6 måneders LIBOR-sats). Reverse floating rate notes gør det muligt for investor og låntager at forsikre sig mod henholdsvis rentefald og rentestigninger. 4. Dual currency-lån og reverse dual currency-lån. Sådanne lån kan betragtes som en kombination af 2 lån: et nulkuponlån i én valuta og en annuitet i en anden. Det er en betingelse for optagelse af denne type lån, at nulkuponlånet indfries ved betaling af et beløb, som er kendt ved lånets optagelse. 5. Optioner kan kun indgås i tilknytning til konkrete lån (jf. dog punkt 6). Følgende betingelser skal være opfyldt: Virksomheden skal dagligt kunne prisfastsætte optionerne. Optioner skal være baseret på underliggende rente- og/eller valutainstrumenter. Optionselementet i et lån skal modsvares af det eksakt samme optionselement i det modtagne swapben. Swappen skal indgås samtidig med lånet. Optionselementet skal medføre en reduktion af kreditrisikoen på swapmodparten, dvs. virksomheden skal sælge optionen til swapmodparten. 6. Rente- og valutaswaps. Rente- og valutaswaps (herunder FRA s, terminsforretninger og andre finansielle transaktioner) kan indgås i tilknytning til underliggende lån eller som porteføljeswaps. Porteføljeswaps må kun indeholde optionselementer af "plain vanilla" karakter, hvorved forstås europæiske caps, floors, prisindekser, swaptioner og valutaoptioner (porteføljeswaps inkluderer rentecaps og floors). Indeksswaps ("Inflation Linked Swaps") kan indgås under den forudsætning, at det anvendte prisindeks er et almindeligt anvendt prisindeks, samt at der er indgået en aftale om sikkerhedsstillelse (CSA) med modparten. Kravet om "gængse produkter" indebærer, at der kun kan indgås valutaswaps, hvor der er likvide markeder for sådanne. 2

7. Aktie- og valutaindeksbaserede lån. Som supplement til den øvrige låntagning, kan virksomheden hjemtage aktie- og valutaindeksbaserede lån, hvis følgende krav er opfyldt: Obligationen skal indfries til minimum kurs 100. Et aktieindekslån skal være tilknyttet et indeks på et likvidt aktiemarked. Lån baseret på enkeltaktier er ikke tilladt. Et valutaindekslån skal være tilknyttet et indeks over likvide valutaer. Virksomheden må ikke have eksponering i et aktieindeks, dvs. lån baseret på aktieindeks skal via swaps omlægges til plain vanilla eksponering. Tilsvarende må virksomheden som udgangspunkt ikke have eksponering i andre valutaer end euro eller kroner (jf. dog afsnittet valutakursrisiko nedenfor), dvs. valutaindekslån skal via swaps omlægges, så sluteksponeringen bliver i kroner eller euro. Markedsværdien af lån og afdækningsswaps skal kunne beregnes på daglig basis. Den maksimale løbetid er 5 år. Ved "private placements" skal investor afgive en erklæring om, at aktie- og/eller valutaindeksbaserede obligationer er i overensstemmelse med dennes investeringsretningslinjer. Det er en forudsætning, at der er indgået en aftale om sikkerhedsstillelse (CSA) med modparten. GENUDLÅN Virksomheden kan optage genudlån i genudlånsviften. Genudlånsviften omfatter alle fastforrentede statsobligationer af typen stående lån i danske kroner med løbetider mellem 2 og 10 år. Restløbetiden skal således mindst være 2 år, mens den længste tilladte løbetid svarer til løbetiden for låneviftepapiret i det 10-årige segment. Virksomheden kan også optage genudlån i den inflationsindekserede statsobligation 0,1 pct. indekslån 2023. Virksomheden kan desuden optage genudlån i 4,5 pct. stående lån 2039, hvis genudlånet er varslet senest en måned inden handelsdatoen og accepteres af statsgældsforvaltningen. Varslingen skal pr. mail til grp_kma_statsgaeld@nationalbanken.dk med angivelse af genudlånets omfang og handelsdato. Virksomheden kan udskyde genudlånet op til 5 handelsdage i forhold til den oprindeligt udmeldte handelsdato. En eventuel udskydelse af genudlånet skal varsles til statsgældsforvaltningen i så god tid som muligt og senest kl. 12 på den oprindeligt udmeldte handelsdag. Anmodningen om genudlån i 4,5 pct. stående lån 2039 er bindende og kan kun aflyses såfremt grundlæggende driftsøkonomiske forhold ændres for virksomheden. På handelsdagen følger virksomheden samme procedure som for øvrige genudlån. I særlige tilfælde kan der gives genudlån i andre statsobligationer end de ovenfor nævnte. Kuponrente, løbetid mv. på genudlån er en præcis afspejling af de underliggende lån. Hvis en virksomhed ønsker et genudlån, henvender den sig i Nationalbanken vedrørende ønsket løbetid og udbetalingsdag mv. Virksomheden udfylder gældsbrev baseret på den tilsendte skabelon, sørger for underskrift fra bemyndigede personer i virksomheden og sender gældsbrevet elektronisk til Nationalbanken: grp_kma_statsgaeld@nationalbanken.dk og KOD_administration@nationalbanken.dk senest hverdagen efter lånets indgåelse. Nationalbanken kontrollerer gældsbrevet. 3

Efter accept af gældsbrevet overfører Nationalbanken låneprovenuet til et af virksomheden udpeget pengeinstitut. Nationalbanken returnerer gældsbrevet underskrevet af begge parter i elektronisk form. Henvendelse om genudlån skal ske senest kl. 12.00 på handelsdagen. Valør er fra 6. oktober 2014 to børsdage efter handelsdagen. Nationalbanken fastsætter kursen på genudlånet på baggrund af gældende markedsforhold. Nationalbanken melder under normale omstændigheder tilbage om genudlånets kurs senest kl. 14.00. Når virksomheden får oplyst kursen, skal virksomheden herefter melde tilbage inden for en frist på 15 minutter, om der ønskes genudlån til den angivne kurs. GENUDLÅN PÅ TERMIN På baggrund af en begrundet henvendelse fra virksomheden kan der i særlige tilfælde gives genudlån på termin. FØRTIDSINDFRIELSE Der er ikke mulighed for ud fra "arbitragemæssige" hensyn at førtidsindfri genudlån. Hvis en virksomhed ønsker at førtidsindfri et genudlån, vil Nationalbanken foretage en vurdering af, om det i det konkrete tilfælde er muligt. Normalt vil der kun være adgang til førtidsindfrielse af genudlån, såfremt mere grundlæggende driftsøkonomiske forhold ændres for virksomheden, fx udsigten til en hurtigere gældsnedbringelse som følge af højere indtægter end forventet. FEE For genudlån optaget før 1. juli 2008 betales en årlig provision til staten svarende til 15 basispoint af nominelt udestående pr. 31. december. For genudlån optaget efter 1. juli 2008 betales en årlig provision til staten på 15 basispoint p.a. For første kalenderår i låneperioden betales provision fra valørdag til og med 31. december, mens der for sidste kalenderår i låneperioden betales provision af 1. januar til og med den sidste dag i låneperioden. For mellemliggende hele kalenderår betales provision for hele året. Provisionen opgøres hvert år pr. 31. december. PLANER FOR LÅNTAGNING Der skal løbende leveres prognoser for omfanget af genudlån i indeværende og kommende år til brug for finansloven og Finansministeriets budgetoversigter. Prognoser skal leveres 1. april, 1. juli og 1. november. Derudover skal virksomheden indberette behovet for genudlån i 4,5 pct. stående 2039 senest en måned inden den forventede handelsdato. Henvendelser om genudlån, der er i rimelig overensstemmelse med prognosen, vil blive imødekommet. Nationalbanken har imidlertid altid muligheden for at afvise en henvendelse om genudlån, fx hvis genudlånet vurderes at kollidere med pengepolitikken, eller hvis genudlånet ikke kan prisfastsættes tilfredsstillende på grund af ekstraordinære forhold på de finansielle markeder eller på grund af illikviditet. 4

KREDITRISIKO Virksomheden kan kun indgå swaps med modparter, som der er indgået en CSA-aftale med. Virksomheden skal bestræbe sig på at begrænse kreditrisikoen mest muligt, fx ved at fastsætte passende tærskelværdier og minimum transfer amounts i CSA-aftalerne, ved at udvise forsigtighed ved placering af sikkerhedsstillelse, ved at justere sikkerhedsstillelsen hyppigt, ved kun at indgå swaps med modparter, der har en høj kreditværdighed, og ved at undgå at koncentrere kreditrisikoen på få modparter. Virksomheden kan kun indgå swaps med modparter, der har en kreditvurdering (rating) fra mindst to af kreditvurderingsbureauerne Moody's, Standard & Poor's og Fitch Ratings. Der tages udgangspunkt i kreditvurderingsbureauernes long-term ratings. Hvis modparten er kreditvurderet af både Moody's, Standard & Poor's og Fitch Ratings og har forskellige ratings, lægges den mellemste rating til grund for vurderingen. Hvis modparten kun er kreditvurderet af to af bureauerne, lægges den laveste rating til grund. Modparterne skal have en rating på minimum A- /A-/A3. Modparter med en rating på mindst BBB/BBB/Baa2 kan dog accepteres, hvis modparten er hjemhørende i et land med en rating på minimum AA/AA/Aa2. Yderligere betingelser for at indgå swaps med modparter med en lavere rating end A-/A-/A3 er, at der er indgået en CSA-aftale med en tærskelværdi på nul, og at sikkerheden for markedsværdien af swapporteføljen justeres mindst ugentligt. For modpartens hjemland er den laveste rating bindende. PLACERINGER I FINANSIELLE AKTIVER Kreditrisiko på modparter ved placeringer af finansielle aktiver er at sidestille med kreditrisiko på modparter i swaptransaktioner. Derfor bør virksomheden ikke pådrage sig en kreditrisiko, som virksomheden ikke ville pådrage sig ved indgåelse af en swaptransaktion, både for så vidt angår rating af modparten og forretningsomfanget. For modparter med én rating vurderes dette at indebære, at ratingkravet forhøjes tre trin sammenlignet med ratingkravet til modparter med to ratings. KONSOLIDERING AF KREDITRISIKO OG NETTING Styringen af kreditrisiko i virksomheden bør være konsistent på tværs af instrumenttyper og forretningsområder. Netting kan finde sted, hvis der er et juridisk grundlag herfor. VALUTAKURSRISIKO Låneporteføljens valutaeksponering skal som udgangspunkt begrænses til euro. Sluteksponeringen skal således være danske kroner eller euro. Hvis virksomheden har fremtidige drifts- eller investeringsmæssige indtægter/udgifter i andet end euro, kan virksomheden have valutaeksponering modsvarende disse. Reglerne for afdækning af risici uden for låneporteføljen, fx hvis virksomheden anvender finansielle instrumenter til afdækning af drifts- eller investeringsmæssige risici, skal fremgå af finansieringsstrategien. Reglerne for disse transaktioner bør så vidt muligt følge tilsvarende regler i listen over acceptable låntyper. 5