Med ét blev vi 28,5 mia. kr. rigere

NØGLETAL UGE 45 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Med ét blev vi 28,5 mia. kr. rigere Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangne uge var kort og godt positiv for dansk økonomi. Danmarks Statistik reviderede det danske Nationalregnskab tilbage til 2015. Med ét blev Danmark 28,5 mia. kr. rigere i 2017. Væksten i dansk BNP i 2015 blev opjusteret med 0,7 pct.point til 2,3 pct. I 2016 voksede BNP nu med 2,4 pct. og ikke 1,9 pct. som tidligere vurderet. Vækstskønnet på 2,3 pct. sidste år blev der indtil videre ikke ændret på. Revisionen af Nationalregnskabet ændrer opfattelsen af det nuværende opsving. Tidligere blev opsvinget opfattet som værende lidt lunkent, når man tog udgangspunkt i udviklingen i BNP. Der blev sågar spekuleret i, om vækstrater på over 2 pct. var noget, som hørte fortiden til. Nu har vi oplevet vækstrater på mindst 2,3 pct. de seneste 3 år, og der er med andre ord tale om et yderst solidt opsving rent vækstmæssigt. BNP synes nu også i bedre overensstemmelse med, hvad andre økonomiske indikatorer har signaleret om det økonomiske opsving særligt udviklingen i beskæftigelsen der har været meget stærk. De foreløbige og meget usikre BNP-tal viser, at væksten i år ikke bliver på højde med væksten de senere år. Noget af den lavere vækst kan forklares af tekniske- og midlertidige forhold. Et ekstraordinært patentsalg i 1. kvartal sidste år påvirkede alene BNP-væksten positivt med 0,4 pct.point. Salget vil have en tilsvarende negativ effekt på væksten i år. Af midlertidige forhold er det særligt den usædvanligt tørre sommer, der vil bidrage negativt til væksten i år. Tørken rammer først og fremmest landbruget, hvor den økonomiske aktivitet vil være lavere end normalt. Den kommende uge vil fokus være rettet mod offentliggørelsen BNP-indikatoren onsdag. Danmarks Statistik giver første bud på væksten i dansk økonomi i 3. kvartal i år. Derudover får vi tal for prisudviklingen i oktober og nyeste tal for udviklingen i firmaernes salg (til og med september). Nøgletal Side Dansk vækst toppede allerede i 2016 2 EU-Kommission sænker skøn for dansk vækst 3 Væksten i vareeksporten er i et lavere gear 4 Lastbiler holdte pæn fart ind i 4. kvartal 5 Boligpriserne steg i august steg med mere end lejlighedspriserne for første gang i 7 år Mange udsving i bilsalget i 2008 7 6 Årlig realvækst, BNP 3,0% Seneste bud fra DST Første bud fra DST 2,5% 2,3 % 2,4% 2,3 % 2,0% 1,5% 1,0% 2,1% 0,5% 1,2% 1,1% Færre konkurser i oktober - flere tabte job 8 0,0% 2015 2016 2017

Dansk vækst toppede allerede i 2016 Danmarks Statistik har offentliggjort reviderede nationalregnskabstal frem til og med 2017. Dermed har vi fået et mere præcist tal for væksten i dansk økonomi de senere par år og også et mere sikkert indblik i, hvad der drev væksten. Dagens tal bød på en opjustering af væksten i dansk økonomi i både 2015 og 2016, mens vækstskønnet for 2017 er uændret. Før de nyeste tal lød væksthistorien om dansk økonomi at BNP voksede med 1,6 pct. i 2015, 2 pct. i 2016 og 2,3 pct. i 2017. Efter revideringerne ser vækstforløbet noget anderledes ud. Væksten i 2015 er opjusteret til 2,3 pct. mens væksten i 2016 er blevet opjusteret til 2,4 pct. Dermed ser det ikke længere ud til, at det var i 2017, at det danske opsving var i højeste gear - det var nok snarere allerede i 2016. Opjusteringerne af væksten betyder, at Danmarks BNP sidste år er godt og vel 28 mia. kr. større end først vurderet. Det er blandt andet revisioner af investeringer, der er med til at trække BNP op. De nye væksttal er naturligvis godt nyt, men viser også, at opsvinget i dansk økonomi måske allerede toppede i 2016. Vi har hele tiden kunnet se, at udviklingen i beskæftigelsen indikerede, at der måske var mere fart på, end hvad BNPtallet umiddelbart viste. BNP væksten toppede i 2016 Realvækst i pct. 3 BNP før revision BNP efter revision 2,5 2 2,3 % 0,7 2,4 % 0,4 2,3 % 1,5 1 1,6 2,0 2,3 0,5 0 2015 2016 2017 Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger / Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Uge 45 november 2018 2

Europa-Kommissionen nedjusterer vækstskøn for dansk økonomi EU-kommissionen har netop fremlagt deres efterårsprognose for væksten i EU-landenes økonomier, herunder væksten herhjemme. Overordnet set er kommissionen blevet mindre positive på dansk økonomis vegne. Kommissionen nedjusterer deres forventning til den danske BNP-vækst i 2018 til 1,2 pct. tilbage i maj lå skønnet for væksten i 2018 på 1,8 pct. Det er en del lavere end det nuværende skøn for BNP-væksten i 2017, som lyder på 2,3 pct. Den lavere forventning til den danske vækst i år skyldes dog blandt andet tekniskeog midlertidige forhold. For det første nævner Kommissionen, at et ekstraordinært patentsalg i 1. kvartal 2017 har øget BNP-væksten sidste år, men vil dæmpe væksten tilsvarende i 2018 med 0,4 pct.-point. Derudover pointerer Kommissionen, at den meget tørre sommer herhjemme også vil have en negativ effekt på væksten i BNP i år via lavere vækst i landbruget. Privatforbruget vurderes til, at blive den primære motor for væksten herhjemme, som følge af solide privatøkonomiske forudsætninger. Dansk eksport har indtil videre ikke haft et så stærkt 2018, som vi kunne have håbet. Det sker på trods af positive vækstrater på vores afsætningsmarkeder. Vi deler overordnet set kommissionens syn på den danske økonomi. Det skyldes til dels de midlertidige faktorer som Kommissionen nævner, men også at eksporten i Danmark ikke har været prangende. Det er skuffende set i lyset af, at der er fremgang på vores eksportmarkeder. Man kan lidt firkantet sige, at dansk økonomi kører på to hovedmotorer eksporten og det private forbrug. I 2018 ser det dog desværre ud til, at dansk økonomi kun trækkes frem af én motor - det private forbrug. Væksten i 2018 bliver lavere end foregående års BNP-vækst Realvækst i pct. 3 2,5 2,4 2,3 2 1,5 1 BNP-vækst EU- Kommissionens vækstskøn: 1,2 Dansk Erhvervs vækstskøn: 1,0 0,5 0 2016 2017 2018 Kilde: Danmarks Statistik, EU-kommissionen og Dansk Erhverv / Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Uge 45 november 2018 3

Væksten i vareeksporten er i et lavere gear i år Danmarks Statistik har fredag offentliggjort tal for den danske vareeksport frem til og med september i år. Vareeksporten har været nedadgående siden sidste efterår, men tog dog revanche lige før sommerferien, men faldt igen i juli og august. Fredagens nye tal for september viser dog, at eksporten af varer ekskl. brændsel, skibe og fly er stort set på niveau med august efter et mindre fald på 0,1 pct. fra august til september, når der tages højde for normale sæsonudsving. I løbet af årets første 9 måneder er eksporten blot 0,2 pct. højere end samme periode sidste år. At danske virksomheders salg til udlandet ikke vokser mere er ikke tilfredsstillende. Der kan være flere forklaringer på den svage udvikling. Valutakursudviklingen har været en udfordring. Den effektive danske krone er blevet styrket henover det seneste år. Det betyder alt andet lige, at det bliver dyrere for danske virksomheder at afsætte varer i udlandet. Vi ser desuden, at væksten i Europa i år er gået et gear ned. EU-kommissionen kom torsdag med en ny prognose for væksten i Europa. I Eurozonen forventer kommissionen en vækst på 2,1 pct. i år, hvilket er et lavere gear end sidste år, hvor væksten var 2,4 pct. Det er ikke godt nyt for danske virksomheder, der eksporterer til vores nabolande. Det er vigtigt for dansk økonomi, at der er fremgang Europa. Dansk økonomi kører på to hovedmotorer, eksporten og det private forbrug. Det ser desværre ud til at væksten i år primært vil blive trukket af den ene hovedmotor nemlig privatforbruget, mens de svage tal ikke giver store forhåbninger for eksporten. Vi har heldigvis fortsat gode forudsætninger for fremgang i det private forbrug; vi har rekordhøj beskæftigelse, lav ledighed og stigende realløn. Dansk eksportvækst udebliver Mia. kr. 480 460 Vareeksporten ekskl. skibe, fly, brændsel mv., sæsonkorrigeret 449 451 474 475 440 425 420 410 414 400 380 360 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Kilde: Danmarks Statistik / Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Uge 45 november 2018 4

januar 2007 juni 2007 november 2007 april 2008 september 2008 februar 2009 juli 2009 december 2009 maj 2010 oktober 2010 marts 2011 august 2011 januar 2012 juni 2012 november 2012 april 2013 september 2013 februar 2014 juli 2014 december 2014 maj 2015 oktober 2015 marts 2016 august 2016 januar 2017 juni 2017 november 2017 april 2018 september 2018 Pænt tempo ind i 4. kvartal Nye tal fra A/S Storebælt viser, at der 3. kvartal i år kørte 378.424 lastbiler over Storebælt. Korrigeret for normale kvartalsvise sæsonudsving svarer det til en vækst på lidt over 1 pct. sammenlignet med 2. kvartal. Det er en smule højere kvartalsvækst, end vi har set for 1.- og 2. kvartal og dermed en mulig indikation af, at den økonomiske vækst er gået et lille gear op i 3. kvartal. Det er godt nyt for dansk økonomi, da væksten indtil videre i 2018 ikke har imponeret. Vi vurderer fortsat, at den samlede vækst i dansk økonomi i 2018 kommer til at ligge på omkring 1 pct. I faktiske tal kørte der i gennemsnit 171 lastbiler over Storebæltsbroen hver time i 3. kvartal i år. Det er 7 lastbiler flere i timen sammenlignet med 3. kvartal sidste år eller hvad der svarer til en vækst på 4,3 pct. Der er med andre ord blevet kortere mellem lastbiler der krydser Storebælt, Det indikerer, at den økonomiske aktivitet er steget hen over det seneste år. BNP-væksten herhjemme bliver efter alt at dømme i et lavere gear i år sammenlignet med de seneste par år. I første halvår af 2018 blev opsvinget trukket af vækst i privatforbrug, mens eksporten ikke formåede at løfte sig. Skal BNP-væksten op over 1. pct. i år, skal opsvinget skifte gear i 2. halvår. Lastbilsindikatoren peger heldigvis i retning af en smule højere fart på dansk økonomi dog uden at væksten buldrer afsted. Lastbilerne indikerer fortsat økonomisk opsving Antal 130.000 125.000 Lastbiler (sæsonkorrigeret) 120.000 115.000 110.000 105.000 100.000 95.000 90.000 85.000 Kilde: A/S Storebælt og egne beregninger / Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Uge 45 november 2018 5

januar 2006 juni 2006 november 2006 april 2007 september 2007 februar 2008 juli 2008 december 2008 maj 2009 oktober 2009 marts 2010 august 2010 januar 2011 juni 2011 november 2011 april 2012 september 2012 februar 2013 juli 2013 december 2013 maj 2014 oktober 2014 marts 2015 august 2015 januar 2016 juni 2016 november 2016 april 2017 september 2017 februar 2018 juli 2018 Boligpriserne steg i august - første gang i 7 år stiger huspriserne mere end ejerlejlighedspriserne Danmarks Statistik har offentliggjort tal for udviklingen i boligmarkedet frem til og med august i år. Tallene viser, at priserne på huse steg med 0,7 pct. fra juli til august, mens ejerlejlighedspriserne steg med 0,7 pct. I løbet af det sidste år er huspriserne steget med 3,1 pct., men ejerlejlighedspriserne er steget med 2,4 pct. i løbet af det sidste år. Det er første gang i syv år, at priserne på huse stiger mere end priserne på ejerlejligheder, når vi ser på årsstigninger. Vi kan se en tendens til at årsstigningerne for ejerlejligheder er kommet ned på et lidt lavere niveau end vi har været vant til de senere år. Det skyldes dels, at vi kan se udbuddet af ejerlejligheder i øjeblikket er mellem 15 og 20 pct. højere end samme måned sidste år. Vi kan samtidig se at antallet af handler med ejerlejligheder i august var 7,7 pct. lavere end samme måned sidste år. Det er med til at modvirke et opadgående pres på ejerlejlighedspriserne. Udviklingen på boligmarkedet er central i forhold til den samlede økonomiske udvikling herhjemme. Når prisen på vores boliger stiger, så trækker det både forbrug og boliginvesteringer med op. De seneste års fremgang på boligmarkedet har været med til at støtte opsvinget, men hvis opsvinget på boligmarkedet skulle begynde at vende, så kan det sætte forbrug og boliginvesteringer under pres. Huspriserne er steget mere end ejerlejlighedspriserne det seneste år Indeks 2006=100 140 130 120 Enfamiliehuse Ejerlejligheder, i alt 110 100 90 80 70 60 Kilde: Danmarks Statistik / Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Uge 45 november 2018 6

Mange udsving i bilsalget i 2018 Danmarks Statistik har fredag offentliggjort tal for udviklingen i bilsalget frem til og med oktober i år. Fredagens tal viser, at antallet af nyregistrerede biler i oktober endte på 16.600, når der tages højde for den normale sæsonudsving. Dermed blev bilsalget i oktober 13 pct. højere end i september, hvor salget af biler blev trukket ned som følge af nye regler for måling af bilers brændstofforbrug. Salget af biler igennem 2018 har været lidt af en rutsjebanetur. Efter at være kommet stærkt fra start med højt salg i årets første måneder, faldt salget lidt tilbage frem mod sommeren. I august steg salget dog voldsomt, da en del af bilsalget blev fremrykket som følge af de nye måle-regler mht. brændstofforbrug salget faldt dog tilsvarende tilbage i september. Udsvingene i bilsalget skyldes dog i højere grad usikkerhed omkring politiske tiltag end ændrede økonomiske forudsætninger. Beskæftigelsen er rekordhøj, ledigheden er lav samtidig og der er pæn reallønsfremgang herhjemme. Det skaber samlet set mere luft i budgettet. Overordnet set er der i løbet af årets første 10 måneder blevet solgt omkring 185.500 nye biler. Det er 550 biler flere end samme periode sidste år. Der er med andre ord tegn på, at bilsalget i år bliver et af de stærkere men dog uden den store vækst sammenlignet med sidste år. 2018 bliver et stærkt år for bilsalget 210.000 190.000 170.000 150.000 130.000 132.749 132.040 Personbiler i alt, sæsonkorrigeret 124.706 156.203 148.895 140.383 143.425 170.339 184.651 185.016 185.452 110.000 90.000 89.767 70.000 50.000 måneder måneder måneder måneder måneder måneder måneder måneder måneder måneder måneder måneder af 2007 af 2008 af 2009 af 2010 af 2011 af 2012 af 2013 af 2014 af 2015 af 2016 af 2017 af 2018 Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger / Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Uge 45 november 2018 7

Oktober bød på færre konkurser, men flere tabte job Danmarks Statistik har offentliggjort tal for udviklingen i antallet af konkurser blandt aktive virksomheder frem til oktober i år. Tallene viser, at der i oktober var 196 konkurser blandt de aktive virksomheder i Danmark, når der tages højde for normale sæsonudsving - det er 33 konkurser færre end i september. Konkurserne i oktober medførte, at 900 personer mistede deres job det er 128 flere end i september. I løbet af årets første 10 måneder er 2.116 aktive virksomheder begæret konkurs. Det er en stigning på 260 konkurser sammenlignet med samme periode sidste år Overordnet set har vi oplevet en stigende tendens i antallet af konkurser siden starten af 2017 udviklingen i 2018 er isoleret set dog mere flad. Den stigende tendens i konkursudviklingen skal blandt andet ses i lyset af, at der de senere år er kommet en pæn del flere nye virksomheder til, så konkurrencen og dynamikken mellem virksomhederne er dermed også øget til følge. Som det ser ud lige nu, kommer vi til at opleve flere konkurser i 2018 end i 2017. Antallet af konkurser ligger fortsat klart under niveauet fra lige efter finanskrisen. Men blot fordi dansk økonomi befinder sig i et opsving, er det ikke sådan, at konkurser helt forsvinder fra økonomien. Selvom den enkelte konkurs selvfølgelig kan være en sørgelig historie for de implicerede, er det vigtigt at huske på, at konkurser er en naturlig del af dynamikken i en markedsøkonomi, og de er med til at føre ressourcerne i økonomien derhen, hvor deres værdiskabelse er størst. Stigende tendens i konkurs udviklingen Antal Antal 2.500 2.000 1.500 Konkurser blandt aktive virksomheder (ssk.) Tabte job (højre akse) 14.000 12.000 10.000 8.000 1.000 500 6.000 4.000 2.000 0 2013 2014 2015 2016 2017 2018 0 Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger / Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Uge 45 november 2018 8

Kontakt Henvendelser angående Dansk Erhvervs NøgletalsNyt kan ske til økonom Kristian Skriver på kso@danskerhverv.dk eller tlf. 3374 6033 eller Jonas Meyer på jsm@danskerhverv.dk eller tlf. 3374 6275. / Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Uge 45 november 2018 9