12 13 Koncerthuset Klassisk Sæson Fredag 28. september kl. 19.30 Koncerthuset, Koncertsalen Fischers Pastorale DR UnderholdningsOrkestret Dirigent: Adam Fischer Pro gram
Program Koncerthuset 2008/09 2012/13 2 Fredag 28. september kl. 19.30 Koncerthuset, Koncertsalen DR UnderholdningsOrkestret Dirigent: Adam Fischer Præsentator: Claus Johansen Koncerten sendes direkte i P2 Koncerten Ludvig van Beethoven (1770-1827) Symfoni nr. 4, B-dur, opus 60 (1806) I Adagio Allegro vivace II Adagio III Allegro vivace IV Allegro ma non troppo PAUSE Symfoni nr. 6, F-dur, opus 68 (1807-08) I Allegro ma non troppo II Andante molto mosso III Allegro IV Allegro V Allegretto Ensemblechef: Kim Bohr Orkesterchef: Klaus Ib Jørgensen Producent: Rikke Mortensen Producer: John Frandsen Orkesterregissør: Søren Bondo Østergaard PA: Jens Langkilde Driftsteknik: Jimmy Poulsen Musikteknik: Lars C. Bruun Redaktion: Niki Robson Korrektur: Magna Blanke Tryk: Hellbrandt
Værker Koncerthuset 2012/13 3 Komponisten der kæmpede for en bedre verden og snød sine venner. Beethoven 1806: Selvoptaget, manisk, depressiv, konfliktsøgende. På den ene side en profet, der er overbevist om, at verden ville blive et bedre sted, hvis alle lyttede til hans musik. På den anden side en forretningsmand, der benytter de groveste midler for at tjene så meget som muligt. Af Claus Johansen Andre komponister stræbte efter at blive kapelmester, en stilling der var knyttet til et fyrstehus eller en kirke. Den medførte fri bolig, tilskud til mad, brænde, vin og social sikkerhed. Til gengæld måtte man bruge timer på administration. På plussiden: mulighed for at komponere og spille sin egen musik dagligt og spændende opgaver som operaer, festkantater og kammermusik, der gav mulighed for eksperimenter. Beethoven fik tilbuddet flere gange, og han sagde nej. Han skulle ikke være tjener, han var jo på lige fod med fyrsterne. Så blev han selvstændig uden firma, med et forretningstalent der tangerede det kriminelle. De andre symfonier er omgivet af budskaber til menneskeheden og patetiske anekdoter, men den fjerde står ren og klar, et fuldendt mesterværk som er elsket af kendere. Komponisten Berlioz beskriver den som livlig, legesyg, munter med en himmelsk sødme, og Schumann taler om en græsk kvinde mellem to nordiske kæmper (her tænker han på placeringen mellem Eroica og Skæbnesymfonien). Alligevel er nr. 4 den mindst opførte af de ni. Skyldes det manglen på historier eller rettere, at historierne er lidt belastende? Den blev skrevet under et ophold hos fyrst Lichnowsky i efteråret 1806. Hos den tolerante fyrste mødte han grev Oppersdorf, som havde et fint lille orkester. Han elskede Beethovens musik og bestilte straks to nye symfonier. Den ene var allerede næsten færdig, forklarede Beethoven. Greven kunne få den mod at betale et forskud på, hvad der i dag svarer til 100.000 kr. Helt færdig var den altså ikke. Den lå i skitser bunket sammen med andre halvfærdige mesterværker som Appassionatasonaten, Razumovsky-kvartetterne, den fjerde klaverkoncert,
Værker Koncerthuset 2012/13 4 Skæbnesymfonien, Pastorale-symfonien og violinkoncerten. Han afbrød alt arbejde for at gøre den fjerde symfoni færdig, han holdt møder med greven, der ville sikre sig, at den kunne spilles af hans orkester. Beethoven, der var ligeglad med sværhedsgrad, lavede et af sine sværeste orkesterværker, og den stakkels greve betalte sit forskud. Han havde også betalt for den femte og sjette symfoni. Til gengæld fik han ingenting bortset fra et kort brev, hvor Beethoven fortæller, at de to symfonier nu er solgt til en anden, men at den fjerde er på vej. hils Deres fortryllende hustru Beethoven. Så skrev han sin fjerde symfoni færdig, brød aftalen og opførte symfonien i Wien. Ifølge aviserne skaffede dette værk komponisten en overordentlig stor sum penge. Beethoven glemte alt om den aftale, der sikrede greven rettighederne i et halvt år og solgte værket til musikforlaget Breitkopf og Härtel. Han beholdt forskuddet, og greven kunne som alle andre købe den nye symfoni og måske glæde sig over, at den ifølge titelbladet trods alt var tilegnet ham. Komponisten som talte med træerne. I den berømte Skæbnesymfoni viser Beethoven os den store kamp mellem mørke og lys. Men han vidste, at livet består af andet end kampe. Af Claus Johansen Om sommeren på landet gik han lange ture og skrev til en af sine venner: Hvor er jeg glad for at vandre i skovene og krattet, mellem træer og blomster og klipper. Ingen kan elske landet, som jeg gør. Her generer det mig ikke, at jeg hører dårligt. På landet taler hvert eneste træ til mig. Det siger: Hellig, hellig. I skovene er der en fortryllelse, som udtrykker alting. I 1807 forsøgte han at skrive fortryllelsen ned. Det blev en symfoni, der er inspireret af menneskets møde med naturen. Skovtursstemning, bonde-bal, fuglekvidder, uvejr og den store taksigelse over, at naturen findes. Den er skrevet af en komponist, der vidste, hvad han gjorde. Her i Pastorale-symfonien er alvoren ikke helt så stor, som når skæbnen banker på i nr. 5. Uvejret er nok en kontrast til det uskyldige liv på landet, men tsunami-tilstande udløser det altså ikke. Måske blæste naboens skorsten ned, måske røg der et stråtag, men så var det vist heller ikke værre. Here comes the sun.
Værker Koncerthuset 2012/13 5 Pastorale-symfonien har en spændingskurve og en udløsning, som er forberedt gennem lang tid. Flere af satserne hænger nemlig sammen og skal altså spilles uden pause imellem. Uvejrssatsen (4. sats) er det dramatiske højdepunkt, hvor komponisten lader sin musik styrte gennem et hav af tonearter, så vi bliver forvirrede, rystes og næsten ubevidst ånder lettet op, når den himmelske sidste sats går i gang. De to satser kan ikke fungere uden hinanden. Sidste sats er smuk og har en enkel styrke, der alene med sin lyd besejrer enhver konflikt. Ingen anden symfoni ender så godt og menneskeligt som Pastorale-symfonien. Men for at opleve det, skal man helst hele dramaet igennem. Hos Beethoven er udviklingen og den musikalske konflikt det vigtigste, og ved slutningen er intet som før. Musikken har ændret sig, og ofte har den også ændret os. Der er en rød tråd fra første akkord i første sats til finalens slutning. Og godt i læ sidder komponisten; hans ligning skal gå op, og han stopper ikke, før den går op. Han kalkulerer og beregner kæmpe forløb. Miraklet er, at han formår at tage os med på turen. Og man følger med takket være musikkens indre kraft. Beethovens begavede franske kollega Berlioz sagde det ligeud i 1838: For himlens skyld, hvis dette program mishager, keder eller irriterer Dem, så smid det væk, og lyt på symfonien som musik, absolut musik uden noget konkret emne.
Dirigent Koncerthuset 2012/13 6 Dirigent Adam Fischer Chefdirigent Adam Fischers har en glødende kærlighed til 1700-tallets komponister. Da han i 1999 tiltrådte som chefdirigent for DR UnderholdningsOrkestret, var det med det udtrykkelige ønske at arbejde med Mozarts værker. Et lykkeligt samarbejde, der har givet eksempler på symfonier, kirkemusik, koncerter og som det helt store projekt: en indspilning af Mozarts opere serie. I 2007 begyndte orkestret sin udgivelse af de samlede Mozart-symfonier i en serie på 11 cd'er, hvoraf de første seks er udkommet. Næste trin er naturligvis Beethoven en indspilningsrække, der begynder i disse dage. Der er allerede lagt op til endnu en succes. I november 2011 tyvstartede Fischer og orkestret med to af Beethovens mest kendte værker: Kejserkoncerten og Skæbnesymfonien, og den efterfølgende begejstring var ikke svær at spore. En anmelder skrev: "Det var en genfødt og så at sige omdøbt Beethoven og med Adam Fischer som katalysator bidrog denne rene lyd til et billedmageri af helt tredimensionel karakter." Der er nok at glæde sig til
Orkester Koncerthuset 2012/13 7 DR Underholdnings- Orkestret Musikerliste: 1. violin: Erik Heide, Julie Eskær, Ivar Bremer Hauge, Marianne Sørensen, Walter Gaffron, Niels- Ulrik Sahl Christensen, Monika Malmquist (O), Patricia Mia Andersen (O), Vakant 2. violin: Christine Enevold, Christian Ellegaard, Peter Piotr Gasior, Michala Mansa, Elin Paulsberg, Emily Fowler (O), Rebecka Kato (K) Bratsch: Magda Stevensson, Mette Thykier, Jørgen Haslev, Ola Røkkum Cello: Kim Bak Dinitzen (K), Helle Sørensen, Jan Harald Halvorsen, Barbara Skorb-Stadnicka Kontrabas: Vakant, Jerzy Trefon, Vakant Fløjte: Dora Seres, Maria Agneta Bengtsson Obo: Radi Radev, Bjarne Kristensen Klarinet: Mette Bugge Madsen, Gunnar Løvschall Fagot: Ignas Mazvila, Katarina Hindersson Horn: Jonas Lindström, Maksim Semenov Igennem flere end 70 år har et utal af musikalske genrer været gennem musikerne i DR UnderholdningsOrkestrets hænder, og grundpillen, orkestrets bærende element, har altid været den overordnede kærlighed til musikken. Sådan er det også i dag, hvor DR UnderholdningsOrkestret til stadighed udforsker nye musikalske sider af sig selv, mens det samtidig borer sig dybere og dybere ned i det store, klassiske repertoire. Med ansættelsen af Adam Fischer som chefdirigent i 1999 tog orkestret hul på en æra, der snart skulle få anmelderne til at udråbe de 42 musikere til Danmarks Mozart-orkester. Over en årrække opførte og indspillede DR UnderholdningsOrkestret først Mozarts opere serie, der består af i alt fem store operaer, og kastede sig derefter over indspilningerne af samtlige Mozarts symfonier, og i disse dage begynder indspilningerne af Beethovens symfonier. Naturligvis er det Adam Fischer, der står som dirigent hele vejen igennem den omfattende opgave. Også på den rytmiske front har DR UnderholdningsOrkestret i mange år arbejdet på tværs af traditionelle skel og musikalske grænser. Det kan man hvert år se og høre fremragende eksempler på ved de store DR Slotskoncerter, og senest har orkestret taget de unge indierock grupper og singer-songwriters ind i samarbejdet. Trompet: Per Brix Olesen, Thomas Jensen Basun: Flemming Andreassen Pauke/Slagtøj: Niels Henkel, Kasper Thiesson Harpe: Lillian Törnqvist (O) = Orlov, (K) = Kontrakt Koncertmester Erik Heide spiller på en Guarneri-violin venligst udlånt af Augustinus Fonden
Adresse: Emil Holms Kanal 20 0999 København C Tlf.: 35 20 62 62 e-mail: koncerthuset@dr.dk Hvor, hvad og hvordan i Koncerthuset Hvor, hvad og hvordan i Koncerthuset Garderobe Der er flere garderober i Koncerthuset, både bemandede og selvbetjente begge dele er gratis. De bemandede garderober findes lige ved indgangen på niveau 0 og i foyeren på niveau 1. Den selvbetjente garderobe er på niveau 0 langs vinduerne ud mod kanalen. Af sikkerhedsmæssige grunde er det ikke tilladt at medbringe større tasker og overtøj i Koncertsalen. Forudbestilling af drikkevarer til pausen Husk at du kan springe køen til baren over i pausen: Hvis du bestiller og forudbetaler din drink i baren inden koncerten, står den klar til dig i pausen. Pause Pausen varer 30 minutter. Vi ringer ind 10, 7 og 5 minutter, før dørene lukker til salen. Til og fra Koncerthuset Du kan læse mere om transport og parkering på www.dr.dk/koncerthuset/praktisk-info/. Her kan du også læse mere om tilgængelighed for publikum med særlige behov. DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Augustinus Fonden Beckett-Fonden Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Det obelske Familiefond FrederiksbergFonden Nordea-fonden er sponsor for Koncerthuset www.dr.dk/koncerthuset www.dr.dk/druo