Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Skolebørnsafsnit C, Døgnafsnit Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Midtjylland (BUC) er en afdeling under Psykiatri og Social. Vi har det overordnede ansvar for den sygehusbaserede indsats for børn og unge med psykiatriske problemstillinger. Vi har en række sengeafsnit, men den overvejende del af vores behandling sker ambulant. BUC er ét samlet center for børne- og ungdomspsykiatri i regionen, og har afsnit i både Risskov, Herning og Viborg. BUC varetager den tværfaglige udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse. Vi varetager desuden udredning og behandling af børn, unge og voksne med spiseforstyrrelser. I udredningen og behandlingen inddrager vi patientens familie og netværk og samarbejder med andre hospitalsafdelinger samt kommunerne i regionen. Du kan læse mere om BUC på vores hjemmeside: http://www.psykiatrien.rm.dk/afdelinger/borne--og-ungdomspsykiatrisk-center---auh-risskov/omborne--og-ungdomspsykiatrisk-center/ 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Afsnittet udreder og behandler børn med alle typer børnepsykiatriske lidelser. Det kan være børn med depression, psykotiske reaktioner, svære tilfælde af angst, autisme spektrum forstyrrelser og opmærksomhedsforstyrrelser. Ofte ses en høj grad af komorbiditet. 2/6
Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejerskens opgave er at observere og beskrive det enkelte barns vanskeligheder og ressourcer, samt i samarbejde med teamperson iværksætte forskellige udrednings- og behandlingstiltag for at støtte barnet og skabe positive forandringer for barnet og dets familie. Børnene kan være indlagt med eller til observation for diagnoser som: Gennemgribende udviklingsforstyrrelser Psykotiske tilstande Angst OCD Tilknytningsforstyrrelser Depression Opmærksomhedsforstyrrelser Metoder i klinisk praksis Al arbejde omkring det indlagte barn foregår tværfagligt. Som sygeplejerske arbejdes der tæt sammen med læge, psykologer, pædagoger, lærere og socialrådgiver. Endvidere arbejdes der tværsektorielt, da der inddrages samarbejdspartnere fra sekundær sektor som eksempelvis PPR, socialrådgiver fra kommunen og egen læge. I afsnit C arbejdes der ud fra miljøterapeutiske principper, der hviler på høj grad af anerkendelse, omsorg og succesoplevelser. Der gøres ofte brug af Sociale Historier, ugebreve, visuelle støttesystemer, eksponering og social færdighedstræning. Det sker både i spontane og planlagte aktiviteter. Sygeplejersken har en særlig opgave ved observation af virkning/bivirkninger ved medicinsk behandling, måling af blodtryk mm før opstart af medicinsk behandling. Desuden foretager sygeplejersken ugentlig ernæringsscreening af alle indlagte børn. Centralt indhold (elementer fra semesterbeskrivelsen) Patient-/sygeplejeperspektivet Patient-/sygeplejerelation kontaktpersonfunktion, relationsdannelse, modtagelse af nye Patienter og miljøterapi Patientoplevelser sociale historier, ugebreve og børnesamtaler Patient/borger og pårørendeinvolvering forventningssamtaler med forældrene, medindlæggelse, ugentlige forældresamtaler, besøg og familiearbejde Etiske dilemmaer - tavshedspligt, dokumentation/datasikkerhed, inddragelse af barn/forældre i beslutningstagen, underretninger og behandlingstiltag i forhold til barnets autonomi Kommunikation, vejledning og undervisning Den svære samtale situationsbestemt kommunikation, formidling og deescalering 3/6
forældresamtaler, professionelle samtaler og uddybe anamnese Interkulturel kommunikation - andre sygdomsforståelser og tolkning Digitalt medieret kommunikation - videokonferencer Vejledning og undervisning psykoedukation og behandlingsmøder med læringsperspektiv, faggruppemøder Sundhedspædagogik - psykoedukation af børn og forældre, sociale historier, miljøterapi, didaktiske overvejelser og intern skolegang Patientuddannelse - psykoedukation Sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Klinisk beslutningstagen og lederskab koordinator, uddelegering, selvledelse, planlægning, rapport, strukturering med det enkelte barn, dagsplaner og observation Velfærdsteknologi og sundhedsinformatik - EPJ, edok og klinisk logistik Mental sundhed og sygdom assessment, miljøterapi, recovery, observation og behandling Mestring assessment, miljøterapi og behandlingsplaner Social ulighed, religiøse og kulturelle forskelle - lighed i sundhed, familienormer, kendskab til forskellige religioner, tilstedeværelse i afsnittet og hjemmeweekender Børn, unge og familie udviklingstrin, familiedynamik, inddragelse af pårørende, søskende Sundhedsfremme, forebyggende, behandlende, rehabiliterende og pallierende sygepleje - KRAM med særligt fokus på kost, motion og ADL-funktioner Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde behandlingskonferencer, kontaktpersonsordning, netværksmøder, anamnese fra skole og netværk Forskningsmetoder Metoder til kvalitets-, innovations-, udviklings- og eller forskningsarbejde forskningsbaseret litteratur, forbedringsindsatser, flow-charts til medicinering og edok Studiekompetence Personlig og social udvikling indgå i praksisfællesskab, være forberedt til vejledning og brug af studiedage Informationskompetence selvvalgt pensum, dele observationer og refleksioner samt behov for sparring Ansvarlighed overfor egne læreprocesser og udviklingsbehov - engagement i fag og faglighed, refleksion, opsøg vejledning og brug af Praktikportalen 4/6
4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Du vil i klinikken få mulighed for at udvikle viden, færdigheder og kompetencer gennem børnepsykiatrisk udredning, behandling samt opfølgning ud fra eksempelvis følgende aktiviteter: Deltage aktivt i afdelingens Miljøterapi Deltage i udredning, behandling samt opfølgning Deltage i afdelingens interne og eksterne konferencer Deltage i tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Stifte bekendtskab med Familiearbejde Stifte bekendtskab med Forældresamtaler Udarbejde visuelle støttesystemer, ugebreve og sociale historier Deltage i forældresamarbejde Stifte bekendtskab med kvalitets- og udviklingsarbejde Deltage i medicinhåndtering Deltage i, forberede og følge op på diverse undersøgelser/tests, som barnet deltager i Alle af ovenstående eksempler indeholder dele af Klinisk beslutningstagen, Klinisk lederskab samt Situationsbestemt kommunikation. Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i afdelingens fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere 5/6
Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. På 4. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle kliniske studieplan i praktikportalen, som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle kliniske studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt forudsætningskrav af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 6/6