Lokal undervisningsplan

Relaterede dokumenter
LOKAL UNDERVISNINGSPLAN. Grundforløb 2 Snedker

Generelt for erhvervsuddannelserne

Undervisningsplan Matematik C GF2

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets anden del

Lokal undervisningsplan

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for hovedforløb.

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets første del

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til ortopædist

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til ortopædist

Lokal undervisningsplan

Lokal undervisningsplan

Undervisningsplan Matematik D GF2

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker

Matematik C-niveau. Matematik C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til bygningssnedker

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for det studiekompetencegivende forløb på merkantil eux

Beskrivelse af grundforløbsprøve.

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til modelsnedker

Fagbilag Omsorg og Sundhed

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker

Lokal undervisningsplan

Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 MATEMATIK. Formål

Prøvevejledning for grundforløbsprøven. Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedshjælperuddannelsen

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF2 SOSU

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen

Fagbilag Service og transport

Klare MÅL. Matematik F/E

Fælles standard for GF2-prøver og eksamination

Fagbilag Miljø og genbrug

Fælles standard for GF2-prøver og eksamination

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til støberitekniker

Lokal undervisningsplan

Uddannelsesordning for uddannelsen til byggemontagetekniker

Skabelon for fagbilag

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) Snedkeruddannelsen/Maskinsnedker ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Fælles standard for GF2-prøver og eksamination

Prøvevejledning for grundforløbsprøven. Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedsassistentuddannelsen

Ramme for skolevejledning og standpunktsbedømmelse Oktober 2017

Snedker - Kriterier for godskrivning

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til metalsmed

Lokal undervisningsplan for grundforløb 2:

Skabelon for læreplan

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til boligmontering

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til oliefyrstekniker

UDDANNELSESPLAN FOR GRUNDUDDANNELSE FOR VOKSNE

Klare MÅL. Matematik D/C

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Landbrugsuddannelsen

KOMPETENCEBEVIS OG UDDANNELSESPLAN TIL EUD (EFTER IKV)

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker

Undervisningsplan Engelsk D GF2

Orientering om forventet ændring af Lov om erhvervsuddannelser samt den videre proces for ændring af erhvervsuddannelse for voksne (euv)

Lokal undervisningsplan og bedømmelsesplan. Del 2: Lokal undervisningsplan. Generelt for uddannelsen

Lokal undervisningsplan for struktør uddannelsen på AMU-Nordjylland

Fagbilag Jordbrug, skovbrug og fiskeri

Fysik C-niveau. FYSIK C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til teknisk designer

Lokal undervisningsplan

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til stukkatør

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til tagdækker

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF2 SOSU

Undervisningsplan for grundforløb 2: Frisør CPH WEST, Glentevej 61, 2400 København NV. Grundforløb: Frisør

Lokal undervisningsplan for Elektriker uddannelsen GF2(LUP)

MERCANTEC Kontaktlærerhåndbog

Kontaktlærerhåndbog. Juni 2018 Vicedirektør Mette Selchau

Fælles standard for indhold og niveau i grundforløbsprøven, anlægsgartner, greenkeeper og groundsman.

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1.

Kontoruddannelse med specialer

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod pædagogisk assistentuddannelsen

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen

De nye grundforløb. Side 1. Side 2

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen

Temaeftermiddag for praktikken

Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør

Eventkoordinatoruddannelse med specialer

Maskinsnedkeruddannelsen - Kriterier for godskrivning

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN

Bedømmelsesplan for Matematik C

LØBENDE BEDØMMELSE GRUNDFORLØB 2

Ny mesterlære - i EASY-A og

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Lokal undervisningsplan

Uddannelsesordning for Generel kontoruddannelse

Lokal undervisningsplan niv. 2 Data/IT

Reformkonference 2015 Elevplan og de nye grundforløb. Faglærer Kenn Rydiander Baes, Områdeleder Klaus Helstrand

Den lokale undervisningsplan (LUP)

Prøvevejledning for afsluttende prøve GF2 PA. Elev

Tekstdel - Uddannelsesordning for grafisk tekniker

Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse

Uddannelsesordning for uddannelsen til Elektronikoperatør

Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse

Pakke 1: Obligatorisk forløb for grundforløb til Landmand. Vejledende varighed 20 uger. Undervisning 10 uger

1 Personlig uddannelsesplan Grundforløb for tosprogede UDDANNELSESPLAN. Navn. Uddannelsesretning og holdnummer

Transkript:

Lokal undervisningsplan Grundforløb 2 Snedker Revideret den 5. juli 2018

Grundforløb 2, Snedker 2.0 Grundforløbets 2. del... 3 2.1 Praktiske oplysninger... 3 2.2 Pædagogiske, didaktiske og metodiske grundlag... 3 2.3 Kriterier for vurdering af elevernes kompetencer og forudsætninger... 6 2.4 Undervisningen i grundforløbets anden del... 8 2.5 Ny mesterlære... 10 2.6 Bedømmelsesplan... 11 2.7 Eksamensregler... 21 2.8 Samarbejde med faglige udvalg, praktikvirksomheden og elev... 21 2.9 Fremgangsmåde ved vurdering af elevernes egnethed ved optagelse til skolepraktik... 21 2.10 Skolens kriterier og fremgangsmåde ved optagelse af elever i uddannelser med adgangsbegrænsning... 23 2.11 Lærerkvalifikationer, ressourcer og udstyr... 23 2.12 Overgangsordninger... 23 3. Læringsaktiviteter GF 2 Snedker... 24 GF2-Snedker Håndsamlinger i massivt træ... 25 GF2-Snedker Laminering og håndsamlinger i massivt træ... 29 GF2-Snedker Maskinsamlinger i plademateriale... 33 GF2-Snedker Maskinsamlinger i massivt træ... 38 GF2-Sneker Certifikater... 43 GF2-Snedker Teknologi F... 45 GF2-Snedker Matematik F... 45 GF2-Snedker Valgfag... 46 S i d e 2 52

2.0 Grundforløbets 2. del På grundforløbets 2. del er der fokus på snedkerfaget og eleven arbejder med videns- færdighedsog kompetencemål direkte relateret til uddannelsen og dets specialer, som er bygningssnedker, møbelsnedker, maskinsnedker og orgelbygger. I forløbet indgår både praktisk arbejde i værkstedet, snedkerfaglig teori samt grundfagene matematik og teknologi foruden valgfag og certifikatfag. I forløbet er der fokus på at give eleverne et solidt teoretisk og praktisk fundament, dels så de kan gå videre på hovedforløbet, men også således at de har forudsætningen for at vælge hvilket speciale de ønsker på hovedforløbet. Forløbet varer 20 uger og afsluttes med en grundforløbsprøve samt eksamen i et grundfag. 2.1 Praktiske oplysninger Pædagogisk ansvarlig Den pædagogisk ansvarlige for erhvervsuddannelserne er vicedirektør Hans Lehmann E-mail: hle@eucsyd.dk tlf.: 5131 4848 Den pædagogisk ansvarlige for indholdet på grundforløbet er afdelingschef Jan Kleemann E-mail: jakl@eucsyd.dk tlf.: 5131 4844 Grundforløb 2 for snedker gennemføres på følgende EUC Syd adresser: EUC Syd Aabenraa Stegholt 35-36 6200 Aabenraa Ansvarlig: Afdelingschef Jan Kleemann E-mail: jakl@eucsyd.dk tlf.: 5131 4844 2.2 Pædagogiske, didaktiske og metodiske grundlag EUC Syd s didaktiske og pædagogiske grundlag udstikker den retning som skolen arbejder på i det pædagogiske og didaktiske felt, det giver elever og undervisere et klart billede af, hvilke didaktiske og pædagogiske tiltag skolen prioriterer. Grundlaget tager afsæt i følgende 3 overskrifter: Eleverne Underviserne Undervisningen Når grundlaget skal omsættes i den praktiske undervisning på skolen betyder det at underviserne i deres daglige undervisning, skal have fokus på hvordan de: S i d e 3 52

Bringer deres faglighed i spil i undervisningen Arbejder med klasserumsledelse Sammen med kollegaer støtter op om elevernes uddannelsesforløb Differentierer deres undervisning og gør den varieret Bringer forskellige digitale løsninger i spil, hvor det giver mening Grundforløb 2 er et forløb, hvor eleverne har valgt uddannelse. Dette betyder, at der på undervisningsforløbet lægges vægt på, at eleverne tilegner sig faglige færdigheder samt fagkultur og -sprog. Undervisningen er opdelt i moduler, hvor elevernes erfaringer inddrages i undervisningen. Det der kendetegner undervisningen på grundforløb 2 er at: - Fagligheden er grundlag for hele forløbet - Der er fokus på samarbejde - Der arbejdes med problemløsning - Den er differentieret, varieret og udfordrer alle elever uanset deres forudsætninger - Den er praksisrelateret og der er sammenhæng mellem teori og praksis - En høj grad af digitalisering Dette udmøntes i praksis ved at undervisningen tager udgangspunkt i følgende: Samarbejde: Eleverne på grundforløb 2 skal have en forståelse for, hvordan en arbejdsplads er afhængig af, at alle kan byde ind med deres faglige kompetencer i opgaveløsningen. Dette kommer til udtryk ved at undervisningen: - Er organiseret omkring faglige opgaver/projekter som skal løses i grupper - Grupper bliver ofte omorganiseret, så man er ikke altid sammen med de samme eleverne bliver udfordret på deres samarbejdskompetencer - Nogle projekter organiseres på tværs af klasser/fag - Sociale tiltag organiseres på tværs af hold og klasser, så eleverne udfordres på deres comfort zone. Problemløsning: Eleverne arbejder progressivt med kompetencen til at definere og løse faglige problemstillinger. I begyndelsen er problemerne defineret af underviserne, men undervejs i forløbet udfordres eleverne på selv, at skulle udarbejde en problemformulering/beskrive udfordringen og derefter komme med bud på hvordan den løses. Dette kommer til udtryk ved at undervisningen: S i d e 4 52

- Tager udgangspunkt i fagrelaterede cases/værkstedsopgaver - Giver plads til at eleverne individuelt eller i grupper skal planlægge, kommunikere og dokumentere faglige projektforløb - Lægger op til at eleverne trækker på fagligheder opnået i andre sammenhænge (grundfag, fagfag, valgfag eller kompetencer opnået uden for skolen) og reflekterer over hvordan disse fagligheder spiller sammen - Lægger op til at eleverne får ansvaret for, at planlægge og styre en proces fra start til slut Differentiering og variation: Undervisningen har til formål, at sikre at eleverne via faglige udfordringer, får mulighed for at blive så dygtige, som de kan. Det er således vigtigt at, der varieres mellem forskellige undervisningsmetoder, faglige niveauer samt grad af selvstændighed i opgaveløsningen. Dette kommer til udtryk ved at undervisningen: - Giver eleverne udfordringer i forhold til fagligt niveau og behov for støtte - Varierer mellem forskellige undervisningsmetoder som fx værkstedsundervisning, tavle undervisning, projektarbejde, individuelt arbejde og gruppeopgaver. Tværfaglig og praksisrelateret: Undervisningen tager udgangspunkt i fagets emner og problemstillinger, således at eleverne oplever hvordan faget kan anskues fra mange vinkler og på mange måder. Dette kommer til udtryk ved at undervisningen: - Koordineres i samarbejde mellem fag- og grundfagsundervisere så teori og praksis spiller sammen og giver værdi for hinanden - Den virkelige verden bringes ind i undervisningen i forbindelse med projekter, hvor eleverne skal interagere med skolens øvrige personale og eksterne interessenter i lokalområdet Digitalisering: Digitaliserede undervisningsforløb gør det muligt, at målrette undervisningen til den enkelte elev, både til de elever der har brug for ekstra støtte og de elever der har brug for udfordringer. Derudover er digitale teknologier et naturligt led i mange erhvervsfunktioner i dag og derfor noget som giver pædagogisk og erhvervsfaglig merværdi. I forbindelse med undervisningen på grundforløb 2 kommer en høj grad af digitalisering til udtryk ved at undervisningen: - Tilrettelægges med digitaliserede forløb, som understøtter elevernes læring - Introducerer digitale læsetests, som afdækker elevernes læringsudfordringer og behov for støtte og træning. S i d e 5 52

- Introducerer læsetræningsprogrammer, som udfordrer og udvikler elevernes læsefærdigheder - Giver adgang til One-drive med fuld adgang til hele Microsoft Office pakken og fri internetadgang på skolens adresser - Gør brug af fagrelaterede IT baserede teknologier Virksomhedsforlagt undervisning Der er en mulighed for, at en del af det uddannelsesspecifikke fag kan gennemføres som virksomhedsforlagt undervisning. Kontaktlærer/klasselærer Hver elev har fast tilknyttet en kontaktlærer/klasselærer, der rådgiver og vejleder i forhold til elevens personlige uddannelsesplan. De konkrete pædagogiske/didaktiske overvejelser er nærmere beskrevet i afsnit 3, der beskriver de enkelte læringsmoduler 2.3 Kriterier for vurdering af elevernes kompetencer og forudsætninger Unge under 25 år I løbet af de to første uger udarbejder kontaktlærer/klasselærer sammen med eleven en personlig uddannelsesplan. Til brug for udarbejdelsen af den individuelle uddannelsesplan gennemføres en kompetencevurdering af eleven. Vurderingen omfatter en konkret beskrivelse af elevens forudsætninger i forhold til: Den valgte uddannelse Eventuelt behov for særlig støtte Valg af valgfag Vurderingen foretages blandt andet på grundlag af elevens forudgående skoleundervisning og erhvervserfaring. I løbet af de to første uger gennemføres også en læsetest og eleverne introduceres til skolens IT baserede læsetræningsværktøjer, der kan understøtte læsning og skrivning generelt. Uddannelsesplanen justeres løbende igennem grundforløb som følge af evalueringssamtaler mellem elev, kontaktlærer/klasselærer. S i d e 6 52

Uddannelsesplanen beskrives i Elevplan. Voksne + 25 år (EUV) For elever i erhvervsuddannelse for voksne (+25) fastsætter skolen i samarbejde med eleven, en personlig uddannelsesplan på grundlag af en realkompetencevurdering. Gennem realkompetencevurderingen afklares det, hvilken af uddannelsesvejene i EUV, den voksne skal følge. Kriterierne for godskrivninger tager afsæt i bilag 1 i bekendtgørelsen for uddannelsen. Kompetencevurderingen for EUV foretages iht. Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser. Skolen giver tre typer af merit i form af afkortning, som eleven har både ret og pligt til at modtage: 1) Standardafkortning på minimum 10 pct. af skoleundervisningen fastlagt af de faglige udvalg, jf. eud-bekendtgørelsens 16, stk. 5, og 24, stk. 2 2) Standardiseret regelbundet afkortning, som er fastlagt i meritbilaget til uddannelsesbekendtgørelserne, jf. eud-bekendtgørelsens 56, stk. 5, nr. 1, og stk. 6 3) Individuel skønsmæssig afkortning af skoleundervisningen og praktikuddannelsen ud over det, der følger af meritbilaget, ud fra den enkelte elevs tidligere erfaring og opnåede kompetencer, jf. eud-bekendtgørelsens 56, stk. 1, nr. 2 og stk. 6 Eleven har både ret og pligt til at få den standardiserede afkortning, som fremgår af meritbilaget i uddannelsesbekendtgørelsen (nr. 2 ovenfor). I forhold til den individuelle skønsmæssige afkortning har eleven ret, men ikke pligt til at få denne afkortning. Voksne elever, der ikke længere har pligt til afkortning på grund af individuel merit, skal ligesom elever under 25 år tilbydes undervisning på højere niveau eller anden relevant undervisning i stedet for den undervisning, eleven fritages for, jf. eud-bekendtgørelsens 59, stk. 4. Hvis eleven ikke ønsker at modtage dette tilbud, skal skoleundervisningen afkortes med den tid, som de godskrevne aktiviteter omfatter. Hverken unge eller voksne elever kan vælge at frasige sig godskrivningen og deltage i den undervisning, som de er godskrevet for. S i d e 7 52

2.4 Undervisningen i grundforløbets anden del Grundforløb 2 Uge Projekt Bemærkninger/Fælles aktiviteter/adresse specifikke aktiviteter 1 2 Håndsamlinger i massiv træ Udlevering af værktøj 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 Laminering og håndsamlinger i massiv træ Maskinsamlinger i plademateriale Teknologi Maskinsamlinger i massivt træ Start på maskinkørekort, praktisk og teoretisk Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø, APV 17 18 Certifikatfag 19 Certifikatfag 20 Grundforløbsprojekt Grundforløbsprøve Afslutning, aflevering af værktøj Indholdet er nærmere beskrevet i afsnit 3, der beskriver de enkelte undervisningsmoduler. S i d e 8 52

Fordeling af målpinde S i d e 9 52

2.5 Ny mesterlære Ny mesterlære er den praksisrettede adgangsvej til en erhvervsuddannelse. Her kan eleven gennemføre det første år af sin uddannelse via praktisk oplæring i virksomheden, eventuelt med supplerende skoleundervisning. Efter grundforløbet gennemføres uddannelsens hovedforløb på samme vilkår, som for andre elever i uddannelsen og eleven opnår de samme slutmål og får den samme erhvervskompetence, som andre elever. Uddannelseslængden er den samme og afviger kun med den individuelle fleksibilitet, der er indbygget i alle erhvervsuddannelserne. Ny mesterlærer forløbet er et samarbejde mellem elev og virksomhed - og skole. Eleven får en fast kontaktlærer, der også bliver den gennemgående vejleder i kontakten til virksomheden. Kontaktlærer og virksomhed udformer sammen en realistisk uddannelsesplan for eleven. S i d e 10 52

Parterne aftaler desuden, hvordan de vil følge op for at sikre elevens udvikling i oplæringen. Parterne aftaler, om den grundlæggende praktiske oplæring i virksomheden skal suppleres med ophold på skolen, for eksempel i forbindelse med nødvendige certifikater og opfyldelse af overgangskrav til hovedforløbet. Der skal altid underskrives en uddannelsesaftale, når en elev begynder sin uddannelse i en virksomhed i ny mesterlære. Uddannelsesaftalen bør normalt først underskrives, når virksomhed skole og elev har haft et møde om uddannelsesplanen. Ny mesterlærekontrakten omfatter som hovedregel hele uddannelsen - det vil sige det samlede praktik- og skoleforløb, men kan også indgås alene for den grundlæggende praktiske oplæring (grundforløbet). En ny mesterlæreaftale kan ikke indgås, hvis eleven kun skal gennemføre et hovedforløb. Den praktiske oplæring i virksomheden skal bidrage til, at eleven opnår de erhvervsfaglige, almene og personlige kompetencer, som efter reglerne for uddannelsen er nødvendige for at kunne begynde på undervisningen i hovedforløbet. Skolen skal i ny mesterlære vejlede virksomheden og eleven efter behov samt medvirke ved den løbende bedømmelse af eleven, datoer aftales evt. ved det 1. besøg. Dette indskrives i uddannelsesplanen. Den praktiske oplæring afsluttes med en samlet kompetencevurdering, hvori indgår en praktisk opgave, som stilles af virksomheden og skolen i fællesskab. Løsningen af opgaven foregår typisk i virksomheden og tager afsæt i det, eleven har arbejdet med i perioden. Den samlede vurdering af elevens kompetencer har fokus på at konstatere, om eleven har opnået de nødvendige kompetencer for at kunne fortsætte i hovedforløbet. Elevens kompetencer vurderes godkendt/ikke godkendt af virksomheden og skolen i fællesskab. Eleven får bevis for det gennemførte forløb, som træder i stedet for grundforløbsbeviset. Efter den grundlæggende praktiske oplæring i virksomheden skal eleven på hovedforløbet, hvor oplæringen veksler imellem praktikophold og skoleperioder. 2.6 Bedømmelsesplan Elever på grundforløb 2 evalueres løbende via samtaler med klasselærer og grundfagsundervisere med henblik på at understøtte elevens progression (fagligt og personligt) igennem forløbet. Der evalueres på faglige mål jf. målene beskrevet i uddannelsesbekendtgørelsen. På det personlige plan samtaler kontaktlærer/klasselærer og elev om emner som: ansvarlighed, initiativ og engagement, samarbejde, faglig forståelse samt kvalitetssans. Der arbejdes løbende med udvikling af forskellige metoder til evaluering og bedømmelse samt feedback til eleverne, således at deres læringsprogression følges og understøttes. På GF2 afprøves i 2017 et selvevalueringsværktøj, der kombinerer evaluering af personlige- og erhvervsfaglige kompetencer og mål og samtidig fungerer som feedback værktøj i dialogen mellem fagunderviser og elev. Bedømmelse og evaluering af de enkelte moduler i grundforløbet er beskrevet i afsnit 3. S i d e 11 52

EUC Syd Elevselvevaluering. Kontaktlærer: Navn på elev: Dato: Modul: GF2 - Snedker Vurdering/beskrivelse Personlige kompetencer Ansvarlighed Initiativ Engagement Samarbejde Faglig forståelse Kvalitetssans Eleven kan/er Udvise ansvar overfor indgåede aftaler og deltage i formuleringen af aftaler. Sætte aktiviteter i gang og indgå i dialog om hvilke initiativer, der er relevante at igangsætte for at nå i mål med opgaven. Fordybe sig i faglige emner/opgaver og bidrage i dialog om effektivitet og trivsel. Tage initiativ til samarbejde med andre i forskellige situationer og beskrive forudsætningerne for et godt samarbejde. Anvende og forstå faglige begreber, anvende hensigtsmæssige arbejdsmetoder og begrunde disse valg. Stille krav til egne præstationer og indgå i dialog om hvad kvalitet er. S i d e 12 52

Erhvervsfaglige mål Hvad kan jeg ikke endnu Hvad kan jeg næsten Hvad kan jeg nu Eleven har viden om Grundlæggende tegneteknik, projektionstegning, symboler og signaturer, der anvendes i forhold til enkle møbel- og bygningskomponenter. Slet ikke Perfekt Samlinger i møbel- og bygningskomponenter, herunder tryk, belastninger, styrke og stabilitet. Almindelige begreber og fagudtryk inden for erhvervet. Eleven har færdigheder i Anvendelse af målfaste arbejdstegninger og projektionstegninger af enkle møbler og bygningskomponenter i et digitalt tegneprogram, herunder afbildning af enkle figurer i plan og lodret billede. Afprøvning og udførelse af samlinger i møbel- og bygningskomponenter. Begrundelse for valg af hånd- og el-håndværktøjer og stationære maskiner. Eleven har kompetence til at Udføre enkle skitser og målfaste arbejds- og projektionstegninger i et digitalt tegneprogram, herunder afbilde enkle figurer i plan og lodret billede, der er relevant i en given praktisk opgave. Vælge, begrunde og praktisk anvende relevante samlinger i møbel- og bygningskomponenter samt finér og finérsamlinger. Udvælge, opstille, betjene og vedligeholde byggebranchens og træ- og møbelindustriens S i d e 13 52

almindeligt forekommende håndværktøjer, el-håndværktøjer og stationære maskiner i forbindelse med en arbejdsproces. Dokumentere og formidle egne arbejdsprocesser, metoder og resultater i forbindelse med løsning af en praktisk opgave. Kommentarer Elev/underviser S i d e 14 52

De enkelte fag afsluttes med følgende bedømmelse iht. nedenstående skema Eksamen: Fagene matematik og teknologi kan ved udtræk afsluttes med eksamen på F niveau. Denne eksamen gennemføres iht. grundfagsbekendtgørelsen. Valgfag gennemført som grundfag kan afsluttes med eksamen. På grundforløb 2 er der én eksamen i grundfag, hvis eleven har valgt grundfag som valgfag, indgår dette fag i eksamensudtræk sammen med matematik og teknologi. Hvilket fag der er udtrukket til eksamen, offentliggøres 21 dage før eksamen. Grundforløb 2 Snedker Fagnr. Standpkt. 7-trins Teknologi niveau F * 10826 X X Eksamen 7 trins Eksamen Bestået/ikke bestået Standpkt. Bestået / ikke bestået Matematik niveau F * 10818 X X Uddannelsesspecifikt fag snedker (Gr. 15739 X X Prøve) Elementær brandbekæmpelse 10805 X Førstehjælp på erhvervsuddannelserne 20029 X Maskinkørekort til enkle og stationære maskiner 10876 X Arbejde med epoxy og isocyanater 10877 X Arbejdstilsynets uddannelsesmæssige krav til opstilling af rulle- og bukkestillads 10878 X Valgfag beskrevet som grundfag * 14588 X X *) Grundfag - kun eksamen ved udtræk S i d e 15 52

Grundforløbsprøve: Snedker Grundforløbsprøven er en prøve i det uddannelsesspecifikke fag og danner grundlag for bedømmelse af elevens opfyldelse af de faglige krav, der er i grundforløbet, og som eleven skal opfylde forud for undervisningen i hovedforløbet. Uddannelsens navn Prøvens grundlag er som minimum følgende udvalgte mål fra det uddannelsesspecifikke fag. Maskinsnedker og Snedker Viden: Har viden om og kan redegøre for de grundlæggende tegneteknik og projektionstegning, der anvendes i tegninger af enkle møbel- og bygningskomponenter. Har grundlæggende viden om og kan demonstrere måletekniske standarder, værdier og tolerancer i kendte situationer. Har viden om og kan redegøre for byggebranchens og træ- og møbelindustriens hånd- og el-værktøjer og enkle stationære maskiner og daglig vedligeholdelse. Har viden om og kan løse enkle opgaver med finér. Har kendskab til og kan referere til de grundlæggende teknikker i overfladebehandling. Har grundlæggende viden om og kan demonstrere kendskab til almindelige begreber og fagudtryk inden for erhvervet. Færdigheder: Har grundlæggende viden om og kan demonstrere måletekniske standarder, værdier og tolerancer i kendte situationer. Kan anvende måleværktøjer i forbindelse med udførelse af enkle produkter. Kan afprøve og udføre enkle samlinger i møbel- og bygningskomponenter. Kan anvende forskellige planlægningsværktøjer til at udføre forskellige praktiske opgaver i kendte situationer. Kan begrunde om en afgrænset arbejdsopgave opfylder fastsatte kvalitetsmæssige krav i kendte situationer. Kompetencer: Kan udføre enkle skitser og målfaste arbejds- og projektionstegninger i et digitalt tegneprogram, herunder afbilde enkle figurer i plan og lodret billede, der er relevant i en given praktisk opgave. Kan vælge, begrunde og praktisk anvende relevante samlinger i møbel- og bygningskomponenter samt finer og finersamlinger. Kan udvælge, opstille, betjene og vedligeholde byggebranchens og træ- og møbelindustriens almindeligt forekommende S i d e 16 52

håndværktøjer, el-håndværktøjer og stationære maskiner i forbindelse med en arbejdsproces. I den konkrete prøve skal der efter et tilfældighedsprincip indgå andre af fagets mål Kan forstå og anvende faglige udtryk og begreber inden for træ- møbelindustrien samt byggebranchen. Kan vurdere og begrunde valg af hensigtsmæssig arbejdsmiljø og sikkerhed ved planlægning og udførelse af en given arbejdsopgave i træ- og møbelindustrien og byggebranchen. Har kendskab til og kan navngive de almindeligste geometriske betegnelser for bestanddelene i trekant, firkant, kvadrat, prisme, kegle og cirkel. Har kendskab til og kan navngive og søge vejledning om de almindeligt forekommende træsorter, andre relevante materialer og befæstigelsesmaterialer i forhold til dets anvendelse til indvendigt og udvendigt arbejde. Har kendskab til og kan referere til træets grundlæggende fugtmekanik, tørremetoder og de faktorer der fører til et godt tørreresultat. Har kendskab til og kan referere til de grundlæggende teknikker i overfladebehandling. Har viden om og kan redegøre for de mest anvendte samlinger i enkle møbel- og bygningskomponenter, herunder tryk, belastninger, styrke og stabilitet. Har viden om og kan redegøre for lim og udstyr til påføring. Har viden om og kan redegøre for håndtering af farlige stoffer i kendte situationer. Eksaminationsgrundlaget skal give eleven mulighed for at demonstrere sin viden, færdigheder og kompetencer i forhold til de udvalgte mål. Derfor skal eksaminationsgrundlaget omfatte: Eksaminationsgrundlaget består af fire dele: En skriftlig del En praktisk del før prøven En praktisk opgave under prøven En mundtlig prøve Dokumentation prøvens skriftlige del Rapport / portofolio Under grundforløbet udarbejder eleven en dokumentation af sit arbejde i grundforløbet i form af en rapport/portofolio. Rapporten / portofolien skal indeholde projektionstegninger, opskæresedler, materiale- og procesbeskrivelser/operationskort Eleven præsenterer og redegør for de processer og emner eller produkter, de har arbejdet med. Rapporten / portofolien skal indeholde projektionstegninger, opskæresedler, materialeforbrug og procesbeskrivelser/operationskort af elevens opgaver udført under grundforløbet. Der kan eventuelt indgå fotos. Rapporten/portofolien lægges frem til den afsluttende prøve, og lægges til grund for prøvens skriftlige del. I dokumentationen demonstrerer eleven sin færdighed i at udføre S i d e 17 52

grundlæggende projektionstegninger med anvendelse af symboler og signaturer i forhold til enkle møbel- og bygningskomponenter. Endvidere dokumenterer eleven anvendelse af forskellige værktøjer til planlægning af arbejdsprocesser såsom opskæresedler mm. Eleven redegør for hvilke stationære maskiner, el-håndværktøjer og håndværktøjer der er brugt i forbindelse med forskellige arbejdsprocesser. Og eleven dokumenterer hvilke relevante samlinger, der er anvendt i forskellige opgaver. Endvidere demonstrerer eleven sit kendskab til faglige udtryk og begreber inden for træ- møbelindustrien samt byggebranchen. Eleven dokumenterer, at der er udført enkle opgaver med finér, og sit kendskab til grundlæggende teknikker i overfladebehandling. Eleven skal i dokumentationen redegøre for arbejdsmiljø og sikkerhed i forbindelse med de opgaver, der er udført i grundforløbet. Praktiske opgaver prøvens praktiske del Praktisk opgave inden grundforløbsprøven Den sidste praktiske opgave udført inden grundforløbsprøven indgår som en del af prøvens praktiske del. Det kan være et færdigt produkt, eller forberedelse af dele til den afsluttende grundforløbsprøve. Det kan maksimalt være en opgave på 74 lektioner. I den sidste praktiske opgave udført inden grundforløbsprøven demonstrerer eleven sin færdighed i at udføre enkle skitser og målfaste arbejds- og projektionstegninger i et digitalt tegneprogram, herunder afbilde enkle figurer i plan og lodret billede. Endvidere demonstrerer eleven sin færdighed i at anvende måleværktøjer, måletekniske standarder, værdier og tolerancer. Eleven udvælger, opstiller, betjener almindeligt forekommende håndværktøjer, el-håndværktøjer og stationære maskiner i forbindelse arbejdsprocesser. Desuden anvender eleven praktisk relevante samlinger i møbel- og bygningskomponenter samt finer og finersamlinger. Praktisk opgave under grundforløbsprøven Under den afsluttende grundforløbsprøve udfører eleven en praktisk opgave bestemt af skolen. Eleven har 6 timer til at udføre opgaven. I denne opgave demonstrerer eleven sin færdighed i at læse projektionstegninger og diagrammer, herunder symboler og signaturer. Desuden anvender eleven måleværktøjer og udvælger, opstiller og betjener hvilke værktøjer og maskiner der skal anvendes til at udføre relevante samlinger i opgaven. S i d e 18 52

Mundtlig præstation Under den afsluttende grundforløbsprøve bliver eleven eksamineret mundtligt i 30 minutter, eller 2 x 15 minutter. I den mundtlige eksamen demonstrerer eleven sin viden om, og kan redegøre for den grundlæggende tegneteknik og projektionstegning, der er anvendt i de tegninger, der findes i elevens dokumentation. I den forbindelse demonstrerer eleven også sin viden om måletekniske standarder, værdier og tolerancer. Endvidere skal eleven demonstrere sin viden om hånd- og elværktøjer og enkle stationære maskiner, der er anvendt i forbindelse med praktiske opgaver, herunder den daglige vedligeholdelse. Desuden skal eleven begrunde valg af hensigtsmæssig arbejdsmiljø og sikkerhed ved udførsel af de praktiske opgaver, eleven har udført. I den mundtlige eksamen demonstrerer eleven sit kendskab til almindelige begreber og fagudtryk inden for erhvervet. Udover de nævnte mål, skal eleven trække to spørgsmål inden for følgende emner; geometri, træsorter og materialer, trætørring, overfladebehandling, samlingers styrke, påføring af lim og farlige stoffer. Elevens dokumentation/portofolio samt den sidste praktiske opgave før prøven, og den praktiske opgave udført under grundforløbsprøven udgør prøvens eksaminationsgrundlag. Bedømmelsesgrundlaget skal give grundlag for at bedømme elevens viden, færdigheder og kompetencer, derfor skal bedømmelsesgrundlaget omfatte: Eksaminationsgrundlaget udgør sammen med elevens mundlige præstation prøvens bedømmelsesgrundlag. Bedømmelsesgrundlaget omfatter følgende elementer: Dokumentation En rapport/portofolio udarbejdet i grundforløbet, hvor elevens præsenterer og redegør for de processer og emner eller produkter, de har arbejdet med. Rapporten / portofolien skal indeholde projektionstegninger, opskæresedler, materiale- og procesbeskrivelser/operationskort af elevens opgaver udført under grundforløbet. Der kan eventuelt indgå fotos. Rapporten/portofolien lægges frem til den afsluttende prøve, og lægges til grund for prøvens skriftlige del. Rapport/ portofolio vægter 20 % ved eksamen. Praktisk opgave inden grundforløbsprøven Den sidste praktiske opgave udført inden grundforløbsprøven indgår som en del af prøvens praktiske del. Det kan være et færdigt produkt, eller forberedelse af dele til den afsluttende grundforløbsprøve. Den praktiske opgave inden grundforløbsprøven vægter 30 % ved eksamen. Praktisk opgave under grundforløbsprøven Under den afsluttende grundforløbsprøve udfører eleven en praktisk opgave bestemt af skolen. Eleven trækker opgaven og har S i d e 19 52

6 timer til at udføre opgaven. Opgaven kan eksempelvis være et hjørne af en skuffe, en tap og hulsamling, en stoppesamling, en fineret ramme. Den praktiske opgave inden grundforløbsprøven vægter 30 % ved eksamen. Mundtlig eksamen under grundforløbsprøven Under den afsluttende grundforløbsprøve bliver eleven eksamineret mundtligt i 30 minutter, eller 2 x 15 minutter. Eksaminator og censor stiller spørgsmål til udførelsen af den praktiske opgave ud fra de udvalgte faglige mål, og den skriftlige dokumentation. Udover de nævnte mål, skal eleven trække to spørgsmål inden for følgende emner; geometri, træsorter og materialer, trætørring, overfladebehandling, samlingers styrke, påføring af lim og farlige stoffer. Den mundtlige eksamen under grundforløbsprøven vægter 20 % ved eksamen. Den samlede karakter for de fire dele skal være 02 for at være bestået. Der fastsættes følgende bedømmelseskriterier, der er præcise og udtømmende i forhold til de udvalgte mål: viden, færdigheder og kompetencer Rapport / portofolio Skal lægge fremme til eksaminator og censor. Samlet indtryk af tegningsmaterialet Samlet indtryk af værktøjer til planlægning af arbejdsprocesser, skæresedler mm. Beskrivelser af arbejde med værktøj og maskiner Beskrivelser af relevante samlinger Beskrivelser af finer og overfladebehandling Brug af faglige ord og begreber Beskrivelser af arbejdsmiljø og sikkerhed Praktisk opgave før grundforløbsprøve Skal være afsluttet før grundforløbsprøven Følgende elementer trækker ned: Opskæreseddel er ikke udfyldt eller korrekt Hovedmål passer ikke (tolerance på +/- 1 mm. Mere end ½ mm. luft i samlingerne Kutterslag, savsnit eller brændemærker Manglende pudsning Praktisk opgave under grundforløbsprøven Følgende elementer trækker ned: Opskæreseddel er ikke udfyldt eller korrekt Hovedmål passer ikke (tolerance på +/- 1 mm. Mere end ½ mm. luft i samlingerne Kutterslag, savsnit eller brændemærker Manglende pudsning Brug af værnemidler og orden Mundtlig eksamination S i d e 20 52

Viden om tegneteknik, måletekniske standarder, værdier og tolerancer. Viden om hånd- og el-værktøjer og enkle stationære maskine og deres vedligeholdelse. Viden om hensigtsmæssig arbejdsmiljø og sikkerhed ved udførsel af de praktiske opgaver, eleven har udført. Besvarelse af mindst et af to trukne spørgsmål. Prøven skal være Praktisk Mundtlig Skriftlig En kombination x x x Prøven er en kombination Prøvens varighed pr. elev skal være (mindst 30 min og højest 7 timer) Særlige forhold hvis prøven tilrettelægges som gruppeprøve Der stilles 6 timer til rådighed til udførelsen af den praktiske opgave og 30 minutter til den mundtlige eksamination. Prøven tilrettelægges som enkeltmandsprøve. 2.7 Eksamensregler EUC Syd har udarbejdet et sæt eksamens regler samt en vejledning til elever, der skal til eksamen, som led i deres undervisning på skolen. Reglerne indeholder generelle regler for deltagelse i prøver og eksamener, samt regler for sygeeksamen, omprøver og klagemuligheder. Reglerne baserer sig på reglerne i Hovedbekendtgørelse for erhvervsuddannelser samt Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Elever vil i forbindelse med opstart på et skoleforløb blive orienteret om hvilke prøver og eksamener forløbet indeholder samt hvordan bedømmelsen finder sted. Elever orienteres om eksamensregler og vejledning som findes på skolens hjemmeside. Se EUC Syd s eksamensregler, klik her Der henvises til beskrivelse af de enkelte uddannelsesforløb i afsnit 3, for en mere detaljeret beskrivelse af bedømmelsesplaner og evalueringsformer. 2.8 Samarbejde med faglige udvalg, praktikvirksomheden og elev Skolen samarbejder med det lokale faglige udvalg for snedkeruddannelsen. Der afholdes to årlige møder, hvor der blandt andet drøftes udvikling og kvalitetssikring af uddannelsen. 2.9 Fremgangsmåde ved vurdering af elevernes egnethed ved optagelse til skolepraktik Skolens kriterier for elever i skolepraktik gennemgås på informationsmøder for grundforløbseleverne senest 8 uger før grundforløbets afslutning. Det er skolens LOP konsulenter (lærer- og praktikplads konsulenter), som er ansvarlige for disse informationsmøder. S i d e 21 52

For at eleven kan blive optaget i skolepraktik, skal eleven opfylde følgende betingelser: Eleven skal have gennemført et adgangsgivende grundforløb Eleven skal have et primært og to sekundære uddannelsesønsker på Elevplan Eleven skal have en synlig profil på www.praktikpladsen.dk Eleven skal være tilmeldt som praktikpladssøgende på skolen Eleven har mødepligt til informationsmødet om skolepraktik Eleven skal udfylde en anmodning om at blive optaget i skolepraktik Når eleven er i skolepraktik skal eleven i hele forløbet opfylde EMMA- kriterierne, det er skolepraktikinstruktørerne, der i samarbejde med kontaktlærer vurderer, om eleven opfylder EMMA kriterierne. Når eleverne vurderes gøres det ud fra følgende kriterier: Egnet: Eleven skal være egnet til at gennemføre uddannelsen og kunne fungere på arbejdsmarkedet. Egnethedsvurderingen sker på baggrund af lærernes samlede kendskab til eleven indsats og resultaterne på grundforløbet. Egnethedsvurdering sker løbende på grundforløbet. Lærerne lægger vægt på, om eleven får et tilfredsstillende udbytte af skoleundervisningen og elevens adfærd i forbindelse med til uddannelsen. Herunder elevens evner til at overholde mødetider og aftaler. De personlige kvalifikationer, selvstændighed, samarbejdsevne, motivation, engagement og ansvarlighed indgår ligeledes i helhedsvurderingen af eleven. Mobil geografisk Eleven skal opsøge og må ikke afslå tilbud om en praktikplads i hele landet. Skolen skal vejlede eleven om økonomiske ydelser fra Arbejdsgivernes Uddannelses Bidrag (AUB) hvis eleven skal flytte efter praktikplads. Eleven kan blive virksomhedsforlagt (VFP). Eleven er stadig skolepraktikelev, men møder i den pågældende virksomhed i den aftalte periode efter aftale mellem skole, virksomhed og eleven. Mobil fagligt Eleven skal opsøge og må ikke afslå tilbud om en praktikplads til de uddannelser de har opnået kompetencer til i grundforløbet. Aktiv søgende Eleven skal kunne dokumentere din praktikpladssøgningsaktivitet: Hvilke virksomheder har eleven kontaktet? Hvem har eleven talt med om evt. ansættelse? Hvor har eleven været i praktik? Eleven skal søge inden for alle de uddannelser, som grundforløbet giver adgang til Eleven skal søge de relevante ledige praktikpladser på www.praktikpladsen.dk S i d e 22 52

Eleven skal altid have en opdateret synlig profil på www.praktikpladsen.dk 2.10 Skolens kriterier og fremgangsmåde ved optagelse af elever i uddannelser med adgangsbegrænsning Uddannelsen har ikke adgangsbegrænsning 2.11 Lærerkvalifikationer, ressourcer og udstyr Lærerne lever op de faglige krav som er stillet i bekendtgørelse nr. 286 af 18/4/2018 om erhvervsuddannelser, se følgende link. Lærere der underviser i førstehjælp på erhvervsuddannelserne har en instruktøruddannelse, der er godkendt af Dansk Førstehjælpsråd. Lærere der underviser i elementær brandbekæmpelse har en instruktøruddannelse der er godkendt af Dansk Brand- Og Sikringsteknisk Institut. 2.12 Overgangsordninger Det er ikke relevant med overgangsordning for et grundforløb 2. S i d e 23 52

3. Læringsaktiviteter GF 2 Snedker S i d e 24 52

GF2-Snedker Håndsamlinger i massivt træ Faglige undervisningsmål: Eleven skal have grundlæggende viden om 1. Grundlæggende tegneteknik, projektionstegning, symboler og signaturer, der anvendes i forhold til enkle møbel- og bygningskomponenter. 2. Geometriske betegnelser for bestanddelene i trekant, firkant, kvadrat, prisme, kegle og cirkel. 16. Almindelige begreber og fagudtryk inden for erhvervet. Eleven skal have grundlæggende færdigheder indenfor 1. Læsning af tegninger og diagrammer til møbel- og bygningskomponenter. 4. Anvendelse af målfaste arbejdstegninger og projektionstegninger af enkle møbler og bygningskomponenter i et digitalt tegneprogram, herunder afbildning af enkle figurer i plan og lodret billede. 7. Afprøvning og udførelse af samlinger i møbel- og bygningskomponenter. 23. Begrundelse for valg af hensigtsmæssige arbejdsstillinger, bevægelser og arbejdsgange med henblik på at forebygge belastninger. Eleven skal have grundlæggende kompetencer 2. Udføre enkle skitser og målfaste arbejds- og projektionstegninger i et digitalt tegneprogram, herunder afbilde enkle figurer i plan og lodret billede, der er relevant i en given praktisk opgave. 14. Anvende faglige udtryk og begreber inden for træmøbelindustrien samt byggebranchen. Matematik F: 1. Foretage matematisk modellering til løsning af praktiske opgaver fra erhverv, hverdag eller samfund (modelleringskompetence), herunder 2. genkende matematikken i praktiske situationer (tankegangs- og repræsentationskompetence), 3. anvende tal og symboler, der repræsenterer kendte forhold, samt enkle formeludtryk i deres grundform (symbolkompetence), 4. gøre rede for anvendte matematiske løsningsmetoder (kommunikationskompetence) og 5. anvende relevante hjælpemidler (hjælpemiddelkompetence). Anvendelse af regnetekniske hjælpemidler Koordinatsystemet Elevbeskrivelse: Du får viden og færdigheder i forhold til korrekt brug af håndværktøjer, som hører til snedkerfaget, samt hvordan du passer på dig selv og bruger korrekte arbejdsstillinger. I teoriundervisningen opnår du grundlæggende viden og erfaring inden for tegningsforståelse, herunder tegningsstandarder, retvinklet projektion, stregarter, målsætning og snit i forhold til enkle møbel- og bygningskomponenter. Du får grundlæggende forståelse for og kendskab til 2D CAD, samt grundlæggende kendskab til målsætning, opmærkning samt geometriske betegnelser. S i d e 25 52

I værkstedet opnår du grundlæggende kendskab til enkle sink- og slidssamlinger samt tap- og hulsamlinger. Du får kendskab til almindelige begreber og fagudtryk inden snedkeruddannelsen ved udførelse af praktiske opgaver. Fagligt indhold: I dette modul kommer du til at arbejde med: Tegningsforståelse - Håndtegning Tegningsforståelse AutoCAD 2D Værktøjslære Sink- og slidssamlinger samt tap- og hulsamlinger Målsætning Opmærkning Geometri Materialelære Lærerbeskrivelse: Modulet varer 3 uger og er det første modul, hvor eleverne skal lære skolen, værkstedet og hinanden at kende. Eleverne skal opleve at der er sammenhæng mellem grundfag og fagfagene, så husk at der skal aftales med grundfagsunderviserne, hvordan disse fag kan integreres i undervisningen. Det er vigtigt at eleverne forstår denne sammenhæng. Gennemgå modulets mål med eleverne, så det er tydeligt hvad de lære i modulet og i hele grundforløbet. Husk at aftale tid for læse screening med læsevejleder. Eleverne skal introduceres til værkstedet og dets udstyr og instrueres til hvordan de arbejder sikkerhedsmæssigt forsvarligt samt ergonomisk korrekt. Introduktion til forløbets digitaliserede undervisningsforløb, Elevplan og skolens øvrige digitale platforme. Eleverne skal introduceres til hvordan de arbejder med et arbejdsportfolio. Orientering omkring studievejledningen, SPS støtte samt øvrige funktioner og lokaler på skolen. Skolens ordensregler, skematider, moduloversigt og skema til kompetencevurdering udleveres/gennemgås i løbet af den første uge. Alle opgaver til modulet ligger på skolens elevdrev. Vær opmærksom på at der kan være elever, der allerede er bekendte med snedkerfaget og som kender skolen evt. fra tidligere forløb på GF1 eller GF2 bring evt. deres kompetencer i spil i introduktionen. Husk at introducere eleverne til selvevalueringsværktøjet. S i d e 26 52

Tilrettelæggelse og didaktiske overvejelser Følgende didaktiske og pædagogiske overvejelser, lægger til grund for dette modul: Samarbejde: I dette modul, er der fokus på at få etableret et godt hold fællesskab, hvor der er plads til alle eleverne. Der arbejdes med at få afstemt holdninger og værdier evt. i form af et sæt fælles klassens spilleregler. I AutoCAD undervisningen bytter eleverne plads fra gang til gang for på den måde at lære hinanden bedre at kende og diskutere opgaverne med hinanden. Problemløsning: Undervisningen tager udgangspunkt i konkrete opgaver og problemstillinger som er defineret af underviseren. Eleverne opfordres til at diskutere opgaverne og mulige veje til problemløsninger med hinanden. Differentiering og variation: Der tages udgangspunkt i elevens faglige niveau og behov for differentiering i undervisningen. Undervisningen varierer mellem praktik og teori. Tværfaglig og praksisrelateret: Samarbejde med grundfagsunderviser så denne undervisningen bringes i spil i forbindelse med de uddannelsesspecifikke fag. Digitalisering: Introduktion til Elevplan, elevdrev samt andre læringsplatforme som bruges i forløbet, der vil også være introduktion til udførelse af arbejdsportfolio, som følger eleven igennem hele grundforløbet. Elevarbejdstid Skoletiden er typisk fra 8.10 til 15.10 mandag til torsdag, fredag er fra 8.10 til 11.50 Foruden skoletiden, må der forventes hjemmearbejde i et omfang, så arbejdsugen svarer til samlet 37 timer elevarbejdstid. Lektioner: 96 lektioner Evaluering og bedømmelse Modulet bedømmes efter 7-trins skalaen på både den praktiske og teoretiske del. Bedømmelsen bruges i forbindelse med fastsættelse af årskarakteren. Der gives løbende feedback og modulet afsluttes med en individuel samtale med kontaktlæreren, hvor eleven får feedback på arbejdsportfoliet og på hvordan produkt og proces er dokumenteret i portfoliet. Da det er første gang elevene får denne form for feedback i forløbet, er der fokus på at S i d e 27 52

eleverne får en forståelse for, hvordan de bruger arbejdsportfoliet som et værktøj i deres læringsproces. Eleverne introduceres til selvevalueringsværktøjet. Kontaktlæreren har løbende fokus på den enkelte elevs fremmøde og engagement i undervisningen. Er der tegn på mistrivsel eller manglende motivation tager kontaktlæreren kontakt til skolens støttefunktioner, som udarbejder plan sammen med elev og relevante personer. Udstyr/materialer: Værksted med høvlebænk og håndværktøj. Fyrretræ i kvalitet U/S. Teorilokale med projektor. Elevcomputere med Office pakken samt AutoCAD. S i d e 28 52

GF2-Snedker Laminering og håndsamlinger i massiv træ Faglige undervisningsmål: Eleven skal have grundlæggende viden om 3. Teknikker i et CAD-program i forhold til 2D arbejdstegninger og 3D modellering af enkle møbler og bygningskomponenter. 6. Fugtmekanik, tørremetoder og faktorer for et godt tørreresultat. 9. Teknikker til overfladebehandling. 13. Lim og udstyr til påføring samt principper for tryk ved laminerings- og spændeværktøjer. Eleven skal have grundlæggende færdigheder indenfor 1. Læsning af tegninger og diagrammer til møbel- og bygningskomponenter. 4. Anvendelse af målfaste arbejdstegninger og projektionstegninger af enkle møbler og bygningskomponenter i et digitalt tegneprogram, herunder afbildning af enkle figurer i plan og lodret billede. 7. Afprøvning og udførelse af samlinger i møbel- og bygningskomponenter. 13. Udførelse af laminering og limning. 14. Udførelse og beskrivelse af mindre formgivnings- eller designopgaver inden for området. 19. Begrundelse for om en opgave opfylder fastsatte kvalitetsmæssige krav. Eleven skal have grundlæggende kompetencer 6. Begrunde valg og skelne mellem almindelige træsorter og referere til træets grundlæggende fugtmekanik, tørremetoder og de faktorer, der fører til et godt tørreresultat. 11. Laminere og anvende laminerings- og spændeværktøjer samt udstyr til limpåføring til udvalgte møbel- og bygningsopgaver. 17. Planlægge, koordinere og udføre en overskuelig arbejdsproces i en træ- og møbelproduktion og eller i en byggeproces. 18. Begrunde og kontrollere om en given arbejdsopgave opfylder fastsatte kvalitetsmæssige krav inden for træ-og møbelproduktion og eller byggebranchen. Matematik F: 1. Foretage matematisk modellering til løsning af praktiske opgaver fra erhverv, hverdag eller samfund (modelleringskompetence), herunder 2. genkende matematikken i praktiske situationer (tankegangs- og repræsentationskompetence), 3. anvende tal og symboler, der repræsenterer kendte forhold, samt enkle formeludtryk i deres grundform (symbolkompetence), 4. gøre rede for anvendte matematiske løsningsmetoder (kommunikationskompetence) og 5. anvende relevante hjælpemidler (hjælpemiddelkompetence). Mål og vægt Enkle plangeometriske figurer (cirkel, trekant og firkant) Pythagoras læresætning Trigonometri i retvinklede trekanter Elevbeskrivelse: S i d e 29 52

Du får grundlæggende forståelse for og kendskab til 2D CAD arbejdstegninger, oversigtstegninger i målestoksforhold og detailtegninger af enkle møbler og bygningskomponenter. Du får ligeledes en grundlæggende forståelse og viden inden for fugtmekanik, tørremetoder og faktorer for et godt tørreresultat. Du opnår en grundlæggende forståelse og viden inden for lim og udstyr til påføring samt principper for tryk ved laminerings- og spændeværktøjer Du får kendskab til at opstille og betjene almindeligt forekommende håndværktøjer og stationære maskiner, der anvendes på henholdsvis byggeplads og værksted. Du får kendskab til at udføre overfladebehandling med pensel og/eller sprøjte. Du kommer til at anvende IT til at beskrive, planlægge, koordinere og udføre en overskuelig arbejdsproces i en træ- og møbelproduktion. Fagligt indhold: I dette modul kommer du til at arbejde med: Tegningsforståelse AutoCAD 2D arbejdstegninger, oversigtstegninger i målestoksforhold og detailtegninger Regneark Indstilling og betjening af stationære maskiner Lim og udstyr til påføring Laminerings- og spændeværktøjer, herunder principper for tryk ved laminering Fugtmekanik, tørremetoder Almindelige træsorter Overfladebehandling, lak Udstyr til limpåføring Udstyr til overfladebehandling Lærerbeskrivelse: Modulet varer 3 uger og er det andet modul. Her arbejdes der med hvordan man strukturerer sit arbejde i teorilokale og værksted fra start til slut. I teorilokalet får eleverne et opgaveoplæg hvorefter de tegner og beregner det produkt de efterfølgende skal udføre i værkstedet. Eleverne inddrages så småt i planlægningen af deres arbejde, idet de introduceres til at lave arbejds- og tidplaner for deres arbejde og de udfordres på at overholde disse. I værkstedet lærer eleverne at betjene de første stationære maskiner (afkorter, flæksav/båndsav, afretter, tykkelseshøvl, bordrundsav, bordfræser og båndpudser) Eleverne skal opleve at der er sammenhæng mellem det foregående, det nuværende og det næste modul, så husk at gennemgå moduloversigten med dem. Alle opgaver til modulet ligger på skolens elevdrev. S i d e 30 52

Tilrettelæggelse og didaktiske overvejelser Følgende didaktiske og pædagogiske overvejelser, lægger til grund for dette modul: Samarbejde: Eleverne arbejder typisk sammen i grupper af 2-3 personer i værkstedet. Gruppesammensætninger er ikke faste og ændret typisk fra gang til gang eller endog hen over dagen. Nogle elever foretrækker at arbejde meget selvstændigt andre trives bedst i grupper, hvilket der tages hensyn til. I teoriundervisningen arbejder eleverne både individuelt og i mindre grupper. Problemløsning: Undervisningen tager udgangspunkt i konkrete opgaver og problemstillinger som er defineret af underviseren. Eleverne opfordres til at diskutere opgaverne og mulige veje til problemløsninger med hinanden. Eleverne bliver udfordret på deres faglige nysgerrighed, det er tilladt at eksperimentere med risiko for at lave fejl. Differentiering og variation: Der tages udgangspunkt i elevens faglige niveau og behov for differentiering i undervisningen. Undervisningen varierer mellem praktik og teori. Tværfaglig og praksisrelateret: Sammenfald og forskelle på snedker- og tømrerfaget diskuteres ofte, når eleverne syntes at resultatet af deres arbejde i værkstedet er godt nok. Digitalisering: Eleverne bruger deres arbejdsportfolio til at dokumentere arbejdet og vise progression i deres læring. I forbindelse med materiale-, pris- og tidsberegninger arbejder eleverne i Excel. Underviser har udarbejde skabeloner som eleverne skal udfylde i forbindelse med materiale- og prisberegning. Elevarbejdstid Skoletiden er typisk fra 8.10 til 15.10 mandag til torsdag, fredag er fra 8.10 til 11.50 Foruden skoletiden, må der forventes hjemmearbejde i et omfang, så arbejdsugen svarer til samlet 37 timer elevarbejdstid. Lektioner: 96 lektioner S i d e 31 52

Evaluering og bedømmelse Modulet bedømmes efter 7-trins skalaen på både den praktiske og teoretiske del. Bedømmelsen bruges i forbindelse med fastsættelse af årskarakteren. Der gives løbende feedback og modulet afsluttes med en individuel samtale med kontaktlæreren med henblik på handling, udvikling og fremadrettet fokus. Selvevalueringsværktøjet anvendes til evaluering og som grundlag for feedback. Kontaktlæreren har løbende fokus på den enkelte elevs fremmøde og engagement i undervisningen. Er der tegn på mistrivsel eller manglende motivation tager kontaktlæreren kontakt til skolens støttefunktioner, som udarbejder plan sammen med elev og relevante personer. Udstyr/materialer: Værksted med høvlebænk og håndværktøj. Stationære maskiner. Fyrretræ i kvalitet U/S. Krydsfiner. Diverse beslag. Udstyr til arbejde med lim og lak. Teorilokale med projektor. Elevcomputere med Office pakken samt AutoCAD. S i d e 32 52

GF2-Snedker Maskinsamlinger i plademateriale Faglige undervisningsmål: Eleven skal have grundlæggende viden om 1.4 Måletekniske standarder, værdier og tolerancer samt opmåling og beregning af enkle møbler og bygningskomponenter. 1.5 Almindeligt forekommende træsorter og andre relevante materialer og befæstigelsesmaterialer. 1.7 Samlinger i møbel- og bygningskomponenter, herunder tryk, belastninger, styrke og stabilitet. 1.8 Opgaver med finér. 1.12 CNC-programmer og CNC-maskiners funktion og anvendelse. 1.18 Planlægningsværktøjer. 1.19 Gældende kvalitetskrav inden for træ- og møbelproduktion og byggebranchen. Eleven skal have grundlæggende færdigheder indenfor 3. Udførelse af håndtegnede skitser af enkle møbler og bygningskomponenter. 4. Anvendelse af målfaste arbejdstegninger og projektionstegninger af enkle møbler og bygningskomponenter i et digitalt tegneprogram, herunder afbildning af enkle figurer i plan og lodret billede. 8. Udvælgelse af finér og udførelse af enkle finérsamlinger. 9. Afprøvning og udførelse af overfladebehandling. 11. Opstilling, anvendelse, fejlfinding og vedligeholdelse af hånd- og el-håndværktøjer og stationære maskiner. 12. Udførelse af CNC-programmer. 16. Udarbejdelse af skriftlig dokumentation af en faglig arbejdsproces. 18. Anvendelse af planlægningsværktøjer til at udføre forskellige praktiske opgaver. 25. Identifikation af, om en færdig opgave opfylder fastsatte kvalitetskrav. 26. Identifikation og frasortering af afgrænsede materialer til møbel- og bygningskomponenter. Eleven skal have grundlæggende kompetencer 1. Forklare og læse kendte tegninger og diagrammer, herunder symboler og signaturer i forhold til enkle møbel- og bygningskomponenter. 4. Vælge, begrunde og anvende måleværktøjer ved brug af måletekniske standarder, værdier og tolerancer til at udføre opmåling og beregning samt udarbejde materiale- og styklister til en given praktisk opgave. 7. Vælge, begrunde og praktisk anvende relevante samlinger i møbel- og bygningskomponenter samt finér og finérsamlinger. 8. Udføre grundlæggende overfladebehandling på møbel- og bygningskomponenter i en given praktisk situation. 9. Udvælge, opstille, betjene og vedligeholde byggebranchens og træ- og møbelindustriens almindeligt forekommende håndværktøjer, el-håndværktøjer og stationære maskiner i forbindelse med en arbejdsproces. 10. Fremstille grundlæggende CNC-programmer under vejledning og udføre dette i forbindelse med en given praktisk opgave. S i d e 33 52