Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren.

Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren. Demonstrationsprojekt J. nr. 32101-D-12-00536 Projektets samlede demonstrationseffekt Samlede antal deltagere ved demonstrationerne: 260 Samlede antal hits på dokumentationsmaterialet: 82 1. Projektets titel Holdbarhed og kvalitet af løg og gulerødder 2. Formålet med projektet Mange grønsager høstet i løbet af efteråret sættes på lager til anvendelse i løbet af vinteren og det tidlige forår. Efter lagring er der ofte en meget stor andel, som må kasseres, og formålet med demonstrationsprojektet er derfor at undersøge, hvorledes holdbarheden af gulerødder og løg kan forbedres. Ved at forbedre holdbarheden, kan tabet ikke alene mindskes, men udnyttelsen af tilførte indsatsfaktorer øges. Formålet er således at optimere næringsstofforsyningen og dyrknings- og høstbetingelser af spiseløg og gulerødder, således at kvaliteten og holdbarheden optimeres. 3. Gennemførte aktiviteter og resultater A. Reduceret næringsstofforbrug i spiseløg Aktiviteter I 2012 blev startgødningerne PowerStart-Food (0-19-6) og Løgstart (0-19-6) samt Triplesuperfosfat (0-20-0) tilført i sårækken (5 kg P pr ha) enten alene eller kombineret med Di-ammonium-fosfat (18-20-0) placeret i 4 x 3 cm (afstand under frøet x afstand til siden for frøet) fra frøene. Ved kombineret placering blev der tilført enten 22 eller 44 kg P pr ha i alt. I de første 8 uger efter såning blev der i udvalgte behandlinger endvidere vandet med 2 mængder: Hyppig vanding med små vandmængder (8 mm) eller ingen vanding. Her blev hele startgødningsmængden placeret i 4 x 3 cm afstand fra frøene. Di-ammonium-fosfat blev sammenlignet med Triplesuperfosfat og en blanding af Triplesuperfosfat og Kalkammonsalpeter (27-0-0) således at der blev tilført samme mængde N og P som ved Di-ammonium-fosfat. I den tidlige vækst blev gødningernes effekt på fremspiring bestemt ved vækstanalyse. Løgene blev høstet ved 80% topfald. Efter mark-vejring i 10 dage og tørring ved 25 C i 3-4 uger blev virkningen af startgødskningen registreret ved opgørelse af produktion og størrelsesfordeling af løgene. Sammenligninger af de forskellige startgødninger (typer, mængder og kombinationer) i fugtig og tør jord blev gennemført på en sandblandet lerjord. Resultater Det største udbytte blev opnået ved placering af 44 kilogram P per hektar. Udbyttet var ikke påvirket af om en del af denne mængde blev placeret i sårillen eller om hele mængden blev placeret i god afstand fra frøene (Figur 1). Antallet af høstede løg blev registreret og resultatet viste at de forskellige behandlinger ikke havde påvirket plantebestanden. Rapport Erhvervsudviklingsordningen Demonstrationsprojekter Side 1 af 9

Figur 1. Udbytte og størrelsesfordeling af salgbare såløg i relation til forskellige kombinationer og mængder (kg P per ha) af startgødninger placeret i sårækken og startgødninger placeret i 4x3 cm afstand fra frøene. Tidligere i væksten havde en måling af plantevægte vist at tilførsel af 5 kilogram P per hektar i sårillen øgede tilvæksten sammenlignet med at der ikke blev tilført startgødning. Og såfremt denne P- mængde i sårillen blev kombineret med ammoniumfosfat placeret i god afstand fra frøene blev tilvæksten øget sammenlignet med at hele P-mængden blev tilført i god afstand fra frøene. Denne positive effekt af Powerstart, Løgstart og TSP på tilvæksten af unge planter i juni måned kunne dog ikke genfindes ved høst i september. Tilførsel af 8 millimeter vand under fremspiringen resulterede i et øget udbytte når der blev anvendt TSP eller en blanding af TSP og kalkammonsalpeter. I gennemsnit over de fire behandlinger med startgødning blev der opnået et merudbytte på 7 procent ved startvanding. Startvanding resulterede i et øget udbytte af løg større end 60 millimeter i diameter. Dette er i overensstemmelse med en reduceret plantebestand (9 procent) ved startvanding. Det er uvist om denne reduktion skyldes øget skorpedannelse forårsaget af startvandingen på 8 millimeter vand. B. Reduceret næringsstofforbrug i gulerødder Aktiviteter I gulerødder blev der gennemført flere del-aktiviteter: a) I tidlige gulerødder blev startgødskning (44 kg/ha P i diammoniumfosfat) enten placeret eller bredstrøet på to forskellige lokaliteter (Løvskal og Årslev). Ved placering blev NP-gødningen lagt i 5-7 cm afstand fra frøene. Udbytte og kvalitet blev registreret ved høst. b) I tidlige gulerødder blev der endvidere sprøjtet med bor på tre forskellige tidspunkter (tidligt, middeltidligt og sent) på to forskellige lokaliteter (Løvskal og Allingåbro). Bor blev tilført ved udsprøjtning af 6 kg/ha Solubor ad to gange. Udbytte og kvalitet blev registreret ved høst. c) I sene gulerødder til lagring blev 9 kg/ha Solubor tilført til jorden eller sprøjtet på bladene. Solubor tildelt ad tre gange med tre ugers interval. Behandlingen fandt sted i to marker, Fiskbæk og Solbjerg. d) Efter halmdækkede gulerødder blev 60 tons/ha halm indarbejdet i jorden og efterfølgende blev der etableret forskellige arter af N-fikserende planter: lucerne, rødkløver, lupin, hestebønne, ært og soyabønne for at producere mobil grøngødning. Produktionen af biomasse og næringsstoffer blev Rapport Erhvervsudviklingsordningen Demonstrationsprojekter Side 2 af 9

registreret. e) I sene gulerødder blev N-forsyningen, på to forskellige lokaliteter (Fiskbæk og Årslev), påvirket ved tilførsel af forskellige mængder N-gødning. I Fiskbæk blev der tilført 0, 34, 68, 34+34, eller 34+68 kg/ha N. I Årslev blev der tilført 0, 40 og 80 kg/ha N. I løbet af vækstperioden blev der løbende udtaget jordprøver til analyse for nitrat ved hjælp af nitratstrips og håndholdt reflektometer (RQ Easy nitrattester). Ved høst blev udbytte og kvalitet registreret. Resultater a) Tilførsel af NP-gødning til tidlige gulerødder dyrket på lerjord i Årslev øgede udbyttet. Placering af NP-gødning i 5-7 cm afstand fra frøene (startgødskning) øgede dog ikke udbyttet sammenlignet med bredstrøet NP-gødning. Tilførsel af NP-gødning til tidlige gulerødder dyrket på sandjord i Løvskal resulterede i en reduceret plantebestand og i et reduceret udbytte, formodentlig pga. upræcis placering. b) Resultaterne viste at produktionen af hverken top eller gulerødder var påvirket af om der blev sprøjtet med bor eller hvornår der blev sprøjtet (Tabel 1). Der blev heller ikke set nogen mangelsymptomer eller kvalitetsproblemer. Bor-tilførsel øgede koncentrationen af bor i både top og rødder, og den højeste koncentration og det største optag blev fundet i planter der blev sprøjtet senest. Tabel 1. Produktion (friskvægt) og koncentration af bor i tørstof af top og rødder, samt total optag, 2012. Løvskal Bor-tilførsel Top t/ha Rødder t/ha Middelvægt g/rod B i top mg/kg B i rod mg/kg B optag Ingen 15 29 30 32 26 124 Tidlig 15 30 33 38 37 163 Middeltidlig 14 28 31 41 40 172 Sen 14 26 30 53 48 197 Allingåbro Ingen 28 59 40 27 17 195 Tidlig 30 56 34 32 22 244 Middeltidlig 29 58 37 31 22 247 Sen 29 59 38 34 25 278 g/ha c) I sene gulerødder til lagring blev der udtaget prøver til vurdering af kvalitet og til analyse for bor. Resultaterne viste at der ikke var symptomer for B-mangel og at der ikke var kvalitetsproblemer. Bortilførsel øgede koncentrationen af bor i både top og rødder uanset om bor blev tilført bladene eller til jorden. Der kan derfor konkluderes at bor bliver optaget i både top og rod uanset om bor-gødningen tilføres til jorden eller til bladene. d) Indarbejdning af omkring 60 tons/ha halm resulterede på begge lokaliteter i dårlig fremspiring og tilvækst. I Årslev blev halmen indarbejdet i en lille dybde med det resultat at koncentrationen af halm i jorden var høj. Immobiliseringen af N var derfor ligeledes høj, hvilket medførte at såvel fremspiringen som tilvæksten var utilfredsstillende. Ved Hald blev lupin, lucerne, rødkløver og soyabønne angrebet af skadedyr. Kun ært og hestebønne udviklede sig tilfredsstillende. I disse arter blev der produceret henholdsvis 180 og 110 kg/ha N i grønhøst og henholdsvis 60 og 50 kg/ha N i frø. e) Tilførsel af N-gødning til sene gulerødder dyrket på lerjord (Årslev) øgede udbyttet med et maksimum ved 40 kg N pr ha. Tilførsel af N-gødning til gulerødder på sandjord (Fiskbæk) grundgødet med 80 kg N pr ha øgede ikke udbyttet; snarere tværtimod, idet salgbart udbytte blev reduceret. Hyp- Rapport Erhvervsudviklingsordningen Demonstrationsprojekter Side 3 af 9

pige analyser af jordens indhold af nitrat afspejlede N-tilførsel og N-optag i løbet af afgrødens vækstperiode. Det kan konkluderes at et nitrat-indhold på omkring 70 kg/ha N i 0-25 cm dybde midt i juni er passende. Niveauet må herefter gerne falde til omkring 50 kg/ha N midt i juli måned. I starten af august skal nitrat-indholdet ligge på omkring 15 kg/ha N, mens der i september måned ikke er behov for nævneværdig N. C. Forbedret holdbarhed af løg og gulerødder Aktiviteter I løg og gulerødder blev der gennemført flere del-aktiviteter: m) I løg blev der gennemført undersøgelser af hvorledes holdbarhed og kvalitet af økologisk dyrkede løg (Brande) påvirkedes af tørre-temperaturen og -varighed anvendt lige før lagring. Tre forskellige tørre-temperaturer: 20, 25 og 30 C blev kombineret med tre forskellige tørringsvarighed således at temperatursummen gav 210, 420 og 630 dag-grader. Både før og efter tørring blev der udtaget prøver af løgene til analyse for svampesygdomme. Prøver udtaget fra løghalsen blev på et anerkendt laboratorium analyseret ved hjælp af ELISA-metoden. Efter endt tørring blev temperaturen sænket til 1 C. Under opbevaring var luftens fugtighed omkring 70 %. Temperatur og luftfugtighed blev løbende registreret. Før og efter tørring blev løgene analyseret for svampesygdomme. Løgene blev opbevaret på kølelager indtil januar måned 2013. n) I løg blev der i Årslev gennemført undersøgelser af hvorledes holdbarhed og kvalitet påvirkedes af plantetoppens (bladenes) sundhed før indlagring. Plantetoppens sundhed påvirkedes ved at tilføre følgende gødninger / værnemidler: Magnesium, Mangan, Zink, Kobber og Signum/Acrobat. Disse behandlinger sammenlignedes med ubehandlet. Løgene blev opbevaret på kølelager indtil marts måned 2013. o) I gulerødder blev der i Hørve gennemført undersøgelser af hvorledes holdbarhed og kvalitet påvirkedes af plantetoppens (bladenes) sundhed før indlagring. Plantetoppens sundhed påvirkedes ved at tilføre følgende gødninger: Magnesium, Mangan, Zink, Kobber og Ammonium. Disse behandlinger sammenlignedes med ubehandlet. Gulerødderne blev opbevaret på kølelager indtil februar måned 2013. p) I gulerødder blev der gennemført undersøgelser af hvorledes holdbarhed og kvalitet påvirkedes af plantetoppens (bladenes) sundhed før indlagring. Plantetoppens sundhed påvirkedes ved lateral klipning af blade mellem rækker for at øge luftcirkulationen og dermed mindske luftfugtigheden og risikoen for udvikling af svampeangreb. På tre forskellige lokaliteter (Hørve, Kjellerup og Tjele) blev de ældste og mindst oprette blade klippet på forskellige tidspunkter (9, 6, og 3 uger) før høst eller før halmdækning. Sammenlignes med gulerødder hvor gamle blade mellem rækker ikke klippes. Udviklingen af svampesygdomme registreres efter opbevaring på kølelager indtil marts måned 2013. Resultater m) Resultaterne viste at ved 20 og 25 øgedes udviklingen af råd med stigende tørringsvarighed. Ved 30, derimod, var det muligt at bekæmpe svampesygdomme, og udviklingen af råd aftog med stigende tørringsvarighed (Figur 2). De væsentligste årsager til frasortering var halsråd, gråskimmel og penselskimmel. Analyse af løgene ved indlagring viste en svag tendens til mindre svampeinfektion ved 30. Rapport Erhvervsudviklingsordningen Demonstrationsprojekter Side 4 af 9

Figur 2. Frasortering efter tørring ved 20, 25 og 30 til T-sum på 210, 420 og 630 dag og efterfølgende opbevaring i 3.8 mdr. af Summit dyrket økologisk i 2012. n) Løgene tilført forskellige næringsstoffer i sensommeren for at sikre en sund top og dermed sunde løg blev udtaget fra kølelager i slutningen af marts 2013. Resultaterne viste at der ikke var nogen sikker forskel mellem behandlingerne, men der var dog en tendens til at det største udbytte blev opnået når der blev sprøjtet med Acrobat og Signum mod løgskimmel (Tabel 2). Her var der færrest rådne og færrest bløde løg. Tabel 2. Udbytte og de væsentligste årsager til frasortering efter køleopbevaring af Hytech, dyrket ved forskellige bladgødskninger. Salgbart Små Fra- Behandling udbytte < 40 mm sorteret Råd Bløde t/ha % % % % Ubehandlet 51 1,2 4,7 1,0 3,6 Magnesium-sulfat 58 1,2 2,3 0,6 1,3 Zink-sulfat 51 1,4 3,0 1,0 1,8 Mangan-sulfat 52 1,1 3,2 1,2 1,8 Kobber-sulfat 52 1,6 2,2 0,5 1,5 Fungicider 63 1,3 0,7 0,4 0,3 o) Gulerødder bladgødsket med magnesium-, mangan-, zink-, kobber- eller ammonium-sulfat blev udtaget fra kølelager i januar måned. Resultaterne viste at bladgødskning ikke havde nogen indflydelse på udvikling af svampesygdomme under lagring (Tabel 3). De væsentligste frasorteringsårsager var gulerodsflueangreb, skæve og grenede gulerødder. Rapport Erhvervsudviklingsordningen Demonstrationsprojekter Side 5 af 9

Tabel 3. Effekt af bladgødninger på svampeangreb på gulerodstop ved høst (skala 1-9 hvor 9 er størst angreb), bruttoudbytte ved høst, slagbart udbytte, små gulerødder under 50 gram og procent frasorteret på grund af sygdomsangreb, gulerodsflue og deforme gulerødder (grenede og skæve) dyrket i 2012 og opbevaret på kølelager indtil januar 2013. Andelen af svampesygdomme på gulerødderne er en del af den samlede frasorteringsprocent. Behandling Salgbart udbytte Små Knoldbæger Bladplet Bruttoudbytte Frasorteret Svampesygdomme 1-9 1-9 t/ha t/ha % % % Magnesium-sulfat 7,3 2,7 98 44 14 32 1 Zink-sulfat 7,0 5,0 94 37 14 40 2 Mangan-sulfat 7,7 2,7 94 37 15 38 2 Kobber-sulfat 7,7 4,7 98 42 13 36 1 Ammonium-sulfat 7,7 3,3 100 45 14 36 3 Ubehandlet 7,3 3,3 90 38 15 38 2 Tabel 4. Bruttoudbytte i tons per hektar og karakter (1-9) for svampeangreb af gulerodstop ved høst i relation til vertikal klipning i 2012. Skala 1-9 hvor 9 er størst angreb. Klipning Hørve Tjele Vium Uger før høst 4. Projektets effekter 7 91 3,0 3,3 99 2,0 2,0 127 3,5 3,3 5 94 4,0 4,3 82 2,0 2,0 128 2,5 2,5 3 100 3,3 3,0 97 2,3 2,0 122 4,3 2,5 Ingen 101 8,0 4,3 113 7,0 2,0 133 6,0 2,0 4.1 Udbredelsespotentialet Den primære målgruppe er professionelle løg- og gulerodsavlere i især Danmark, men også avlere i Sverige og Norge udnytter resultaterne. Til målgruppen hører endvidere repræsentanter for frø- og gødningsfirmaer. p) Tilsvarende blev der i 2012, undersøgt om det var muligt at reducere angreb af svampesygdomme ved vertikal beskæring af plantetoppen, således at luftfugtigheden mellem planterækkerne nedsættes. Resultaterne viste at vertikal klipning reducerede angreb af knoldbægersvamp på gamle og henfaldne blade ved jordoverfladen, men reducerede samtidig bruttoudbyttet med op til 10 procent (Tabel 4). Holdbarheden blev gjort op i marts måned 2013, hvor resultaterne viste at vertikal klipning derimod ikke påvirkede udviklingen af svampesygdomme under kølelagring eller det salgbare udbytte. Bruttoudbytte Knoldbæger Bladplet Bruttoudbytte Knoldbæger Bladplet Bruttoudbytte Knoldbæger Bladplet 4.2 Gennemslagskraft a. Generelt Projektets resultater er relevante for alle avlere med forskellige produktionsformer såvel konventionelle som økologiske producenter. Demonstrationsprojektet er demonstreret og resultaterne fra 2011 og 2012 er forelagt og offentliggjort: Sørensen JN, Møller L & Jørgensen H 2013. Toppleje i gulerødder. Frugt & Grønt (indsendt). Kynde PM, Møller L & Sørensen JN 2013. Kvælstofgødskning af gulerødder. Frugt & Rapport Erhvervsudviklingsordningen Demonstrationsprojekter Side 6 af 9

Grønt (indsendt). Sørensen JN 2013. Tørring af løg. Dansk Løgavl 59(2):4-6. Sørensen JN og Møller L 2013. Borgødskning af gulerødder. Frugt & Grønt 12(5):32-33. Sørensen JN 2013. Startgødskning af såløg. Dansk Løgavl 59(1):4-7. Sørensen JN & Bjørn GK 2012. Skimmelresistente løgsorter. Dansk Løgavl 58(3):14-16. Sørensen JN & Bjørn GK 2012. Sorter af rødløg. Dansk Løgavl 58(3):10-12. Sørensen JN & Bjørn GK 2012. Sorter af gule spiseløg. Dansk Løgavl 58(3):4-9. Sørensen JN, Møller L & Jørgensen H 2012. De bedste gulerødder efter lagring. Frugt & Grønt 11(10):446-447. Sørensen JN 2012. Dobbelt startgødskning af såløg. Dansk Løgavl 58(1):4-7. Sørensen JN, Møller L & Jørgensen H 2012. Danmark rundt med gulerødder. Frugt & Grønt 11(1):24-26. b Det samlede antal demonstrationer, der er gennemført i projektet: 32 c. Det samlede antal deltagere, der har været til demonstrationsprojektet: 260 d. Det samlede antal hits på dokumentationsmaterialet: 369 e. Link til hjemmeside med artikler og dokumentationsmateriale: http://www.gartneriraadgivningen.dk/projekter/demo_projekter/demo_2012/2597_ld_12. htm f. Seminar, kongres, åbent hus, erfagruppe, kursus o. lign.: Arrangement Dato Sted Antal deltagere Årsmøde i Avlerforeningen af danske spiseløg Økologisk Inspirationsdag Temadag om kompost, mobil grøngødning og sædskifte Årsmøde i Avlerforeningen af danske spiseløg 29-01-13 Vejle 60 20-11-12 Gefion, Sorø 40 13-09-12 Den Holistiske Højskole, Gram 50 01-02-12 Vejle 50 Lökkonferens 26-01-12 Bäckaskog Slott, Kristianstad 60 4.3 Effekt på specifikke indsatsområder a. Skabelse og sikring af arbejdspladser Enhver form for rationalisering, herunder øget udnyttelse af indsatsfaktorer og dermed reduceret forbrug af gødning eller mindre lager-tab af indlagret produkt, vil forbedre producenternes dækningsbidrag og konkurrenceevne og dermed medvirke til skabelse og sikring af arbejdspladser i landdistrikterne. Nærværende demonstrationsprojekt vedrører indsats til forbedring af holdbarhed af grønsager (løg og gulerødder) ved hjælp af både pre-harvest metoder og indlagringsbetingelser. Demonstrationsprojektet har vist at det er muligt at øge udbyttet af løg og dermed øge udnyttelsen af tilførte indsatsfaktorer (gødning og pesticider) ved at optimere forsyningen Rapport Erhvervsudviklingsordningen Demonstrationsprojekter Side 7 af 9

med vandingsvand i løbet af fremspiringsperioden. Tilførsel af vand i fremspiringsperioden praktiseres normalt ikke idet der er risiko for tilslæmning af jordoverfladen. I produktionen af gulerødder er det normal praksis at gødske med bor. Resultater har imidlertid vist at det kun er nødvendigt at gødske med bor når jorden er i underskud for bor, dvs. ved B-tal under 4. Gulerødder er ikke næringsstofkrævende planter. Resultater har vist at der vil kunne spares på tilførslen af N-gødning, uden at det påvirker udbyttet eller kvaliteten. Demonstrationsprojektet har endvidere vist, at det er muligt at forbedre holdbarheden af løg ved at øge tørringstemperaturen under halstørringen. Vertikal beskæring af gulerodstop resulterede i reduceret angreb af knoldbægersvamp på bladene. Vertikal klipning reducerede udbyttet med op til 10% og vil dermed også kunne anvendes til styring af udbytte og størrelsesfordeling. Vertikal klipning påvirkede dog ikke holdbarheden af gulerødder. Bladgødskning med magnesium-, mangan-, zink-, kobber- eller ammonium-sulfat påvirkede heller ikke udviklingen af svampesygdomme under lagring. Demonstrationsprojektet har således vist at produktionen af grønsager kan forbedres ved dels at optimere indsatsfaktorer under dyrkning og dels at forbedre lagringsevnen hvilket kan bidrage til skabelse og sikring af arbejdspladser i landdistrikterne. b. Styrkelse af konkurrenceevnen En forbedret holdbarhed antages at kunne opnås ved at sikre sunde planter i marken således at der ikke føres angrebne produkter med ind på lager. Alternativt kan produkterne, som f.eks. løg, behandles umiddelbart inden indlagring for at bekæmpe svampesygdomme. En reduceret frasorteringsprocent, ved udtagning fra lager, vil alt andet lige vægte mere end udgifter til gødning eller pesticider. Såvel en reduceret frasorteringsprocent som færre udgifter til gødning og pesticider er dog væsentlige for driftsregnskabet og vil kunne bidrage til en øget konkurrenceevne og dermed sikring af arbejdspladser (se ovenfor). c. Formindskelse af ammoniakfordampning og lugtgener - d. Formindskelse af næringsstofudvaskningen En reduceret næringsstofudvaskning er ikke et direkte mål for nærværende projekt. Frasorterede produktdele havner imidlertid ofte på marken igen som affald og indgår ikke i gødningsregnskabet. Er frasorteringen stor kan næringsstofferne heri dog medvirke til en øget næringsstofudvaskning når næringsstofferne frigives fra det organiske affaldsmateriale. En bedre holdbarhed vil via en reduceret frasorteringsprocent derved medvirke til en mindre næringsstofudvaskning. e. Reduktion af energiforbrug eller omlægning til grøn energi - f. Udvikling af det geografiske område eller det faglige område, herunder sikring af et robust produktionsmiljø I forhold til samfundet er projektet relevant idet en bedre holdbarhed vil, som nævnt ovenfor, bidrage til en bedre udnyttelse af indsatsfaktorer. Her tænkes ikke kun på arbejdskraft, men også på gødning, pesticider, brændstof og energi til lagring. Tab af salgsprodukt er ensbetydende med tab af gødning, sprøjtemidler, energi og andre indsatsfaktorer. Med andre ord vil samme salgbare udbytte kunne opnås ved et lavere Rapport Erhvervsudviklingsordningen Demonstrationsprojekter Side 8 af 9

forbrug af disse indsatsfaktorer når holdbarheden efter lagring forbedres. g. Reduktion af pesticidforbruget eller reduktion af miljøbelastningen fra anvendelse af pesticider For avlere af grønsager har projektet demonstreret at der er forskelle med hensyn til angreb af sygdomme under væksten og efter opbevaring. Det vil sige at det ved anvendelse af robuste sorter og dyrkningstekniske metoder er muligt at reducere forbruget af pesticider. 5. Deltagere og kontakter i projektet Navn Adresse Adresse Postnr. og by Dorrit Andersen GartneriRådgivningen Hvidkærvej 29 5250 Odense SV Jan Jensen Hass GartneriRådgivningen Hvidkærvej 29 5250 Odense SV Peder Krogsgaard GartneriRådgivningen Hvidkærvej 29 5250 Odense SV Lars Møller GartneriRådgivningen Hvidkærvej 29 5250 Odense SV Henrik Jørgensen GartneriRådgivningen Hvidkærvej 29 5250 Odense SV Jørn Nygaard Sørensen Aarhus Universitet Kirstinebjergvej 10 5792 Årslev 6. Eventuelle yderligere oplysninger - Rapport Erhvervsudviklingsordningen Demonstrationsprojekter Side 9 af 9