FORDØJELSESSYSTEMET 2 LEKTION 13 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 2
Dagens emner Svælget Spiserøret Halsbrand Mavesækken Mavesårmedicin Optagelse af alkohol Opkastning Tolvfingertarmen Pancreas Galdeblæren og galdedannelsen Tyndtarmen Tyktarmen Leveren Leverens funktioner
Svælget (pharynx) Synkningprocessen starter med at tungen skubber fødebollen opad og bagud i mundsvælget. Synkningsrefleksen udløses Den bløde gane lukker for næsesvælget Strubelåget lukker for luftrøret Svælget deler sig i hhv. luftrør og spiserør
Spiserøret (esophagus) Ca. 25 cm langt rør Opbygget af muskulatur Muskulaturen udfører peristaltiske bevægelser Transport af fødebollen fra svælget til mavesækken
Spiserøret (esophagus)
Spiserøret (esophagus) Slimstof (mucin): frigøres fra slimhinden i esofagus Det letter fødepassagen Slimhinden er dækket af flerlaget pladeepitel I nærheden af mavesækken: enlaget cylinderepitel
Spiserøret (esophagus) Det første stykke: ligger bag struben (posterior) Derefter søger esofagus ned i brysthulen: bag struben Nederst i brysthulen: kontakt til legemspulsåren (aorta thoracica) Passage igennem diafragma (hiatus esophagus) Kontakt til mavemunden, cardia
Spiserøret (esophagus)
Mavesækken (ventriculus, gaster) En udvidelse på fordøjelseskanalen Et midlertidigt fordøjelses- og oplagringssted Mavetømning foregår i små portioner Efter endt mekanisk og kemisk bearbejdning tømmes 1-2 milliliter føde ind i tolvfingertarmen
Mavesækken (ventriculus) Inddeling i 3 overordnede dele og 2 åbninger Fundus Corpus Antrum Åbningerne Cardia (mavemunden) Pylorus (maveporten) Derudover 2 kurvaturer Lille kurvatur Store kurvatur
Mavesækken (ventriculus) 3 lag muskulatur God til at ælte føden Ved maveporten: Dannes en ringmuskel Styrer mavetømningshastighed
Mavesækken (ventriculus) Størrelse Afhængig af fyldningsgraden Tom: en stor grillpølse da den er sammenkrøllet Ædegilde: kan indeholde 1½ liter føde Kirtler Hovedceller: pepsinogen, et forstadie til proteinspaltende pepsin Parietalceller: danner saltsyre og intrinsic factor Bægerceller: produktion af mucin (slimstof) G-celler: produktion af Gastrin
Mavesækken (ventriculus)
Mavesækken (ventriculus) Regulation N. vagus, parasympatikus stimulerer mavesækken til at producere ventrikelsekret Hormonel: føde i kontakt med antrum, frigørelse af gastrin Gastrin frisættes til blodbanen og når frem til parietalceller og hovedceller Saltsyre og intr. Factor: dannes af parietalceller og sekretionen reguleres enten af gastrin eller ACH fra parasympaticus Histamin: kontrollerer parietalceller og fremmer effekten af ACH og gastrin. Histaminreceptorer af type 2 (H2)
Mavesækken (ventriculus)
Mavesækken (ventriculus)
Mavesækken (ventriculus) Styring i øvrigt: Peristaltik: opreguleres af ACH (parasympatikus) Peristaltik: Gastrin Peristaltik: udspilning af mavesækken Øget peristaltik øget tømning
Mavesækken (ventriculus) Styring i øvrigt: Peristaltik og sekretion samt tømningen styres ligeledes via nervesystemet Parasympatikus: fald i aktivitet fører til hæmning af ventriklen Sympatikus: stigende aktivitet fører til hæmning af ventriklen ANS: smerte, sorg, depression, frygt, aggression og vrede påvirker ventrikel tømningen
Mavesækken (ventriculus) Tolvfingertarmen: Ved tilstedeværelse af fedt og mavesyre i duodenum eller ved udspilning af denne hæmmes ventriklen Sekretin og cholecystokinin: sekreres i duodenum. Via blodbanen hæmmer ventriklens peristaltik og sekretion Via blodbanen regulerer bugspytkirtlen
Opkast (Vomitus) Center for brækningsrefleks: i den forlængede marv Brækning er et beskyttelses mekanisme Tilstande og situationer: Kraftige bevægelser skaber konflikt mellem syncenter og ligevægtscenter (begge er med til at støtte vores balance) Medikamenter: morfinpræparater eller digitalis Graviditet: hormonelle forandringer Voldsomme påvirkninger: stærke smerter, psykisk shock eller synet af noget ulækkert Hjerneskade eller sygdomme i hjernen: øget tryk i kraniet Forsnævringer i fordøjelseskanalens øvre dele Hernia eller brok: stop i passagen igennem fordøjelseskanalen
Tolvfingertarmen (duodenum) Chymus behandlet i ventriklen kan passere over i duodenum når m. sphincter pylori åbner sig. Duodenum: er 25 cm lang Udgør det første stykke af tyndtarmen U- eller V-formet Begynder med en udvidelse (bulbus duodeni)
Tolvfingertarmen (duodenum)
Tolvfingertarmen (duodenum) Papilla vateri En forhøjning midt på duodenum Udførelsesgange fra leveren og bugspytkirtlen udmunder her Følgende produceres i duodenum slimhinde: Enterokinase Aktiverer enzymet trypsinogen som så omdannes til trypsin Trypsin er proteinspaltende Enterokinase aktiverer enzymerne udenfor gangsystemet i pankreas
Tolvfingertarmen (duodenum) Sekretin: Frisætter fordøjelsesenzymerne sammen med CCK Dannes i duodenum slimhinde og via blodbanen når frem til pankreas Stimulerer frigørelse af bugspyt Bugspyt, udover fordøjelsesenzymer, indeholder bikarbonat bikarbonat neutraliserer mavesyren Galdgangene: stimulerer dannelsen af bikarbonat i slimhinden Neutralisation af mavesyren
Tolvfingertarmen (duodenum) CCK: Stimulerer både galdeproduktion og galdeblærens tømning Fremmer fordøjelsen især ved fedtrig chymus i duodenum Stimulerer ringmusklen i papilla vareti til at afslappes gladudtømningen befordres Stimulerer produktionen af bugspyt
Tolvfingertarmen (duodenum)
Pankreas (bugspytkirtlen) Et aflangt organ lokaliseret under og bagved mavesækken En kirtel der indeholder både endokrine og eksokrine celler
Pankreas (bugspytkirtlen) Eksokrin pankreas: bikarbonat ioner: neutraliserer mavesyren Fordøjelsesenzymer Udskilles til duodenum via ductus pancreaticus der sammen med ductus choledochus udmunder i papilla vateri Fordøjelsesenzymer spalter fedt, kulhydrat, protein og nukleinsyre (DNA) Disse stoffer spaltes til fedtsyrer, monoglycerid, monosakkarider, aminosyrer og nukleotider
Pankreas (bugspytkirtlen) Eksokrin pankreas: Fordøjelsesenzymer Frigøres i en inaktiv form Enzymet enterokinase aktiverer enzymerne
Fordøjelses systemet
Galdeblæren og galdedannelsen Galdeblæren: en pæreformet sæk 7-10 cm lang Ligger i en fordybning på undersiden af leveren Galdeblæren opbevarer galden Den tømmer indholdet i forbindelse med et måltid Galdblæren kan opkoncentrere galden CCK stimulerer galde frigørelsen
Galdeblæren og galdedannelsen
Galdeblæren og galdedannelsen Galde dannes i leveren ½ l pr. døgn Er sammensat af Galdesalte Kolesterol Lecitin Galdefarvestoffer Spormetaller mineraler
Galdeblæren og galdedannelsen Galdesaltene Emulgere fødens fedtstoffer findeler store fedtdråber til mindre Kolesterol Indgår i dannelsen af galdesalte Findes også som fri form De galdesalte og kolesterol der udtømmes under fordøjelsen genoptages i tyndtarmen Dette kaldes det enterohepatiske kredsløb
Galdeblæren og galdedannelsen
Galdeblæren og galdedannelsen Lecitin: et fosfolipid Har betydning for dannelsen af neurotransmitteren ACH Galdefarvestoffet (bilirubin) Nedbrydningsproduktet af hæm-del af hæmoglobin Makrofager fagocyterer udslidte røde blodlegemer Levercellerne opsuger bilirubin fra blodet og det frigøres til galden Bilirubin er normalt gult men i tarmen omdannes farven til brunt
Tyndtarmen (intestinum tenue) Kan inddeles i tre dele: Duodenum, jejunum og ileum Jejunum og ileum er tilsammen ca. 2,5 m. lang Tonus: basale spændingstilstand hos levende mennesker Tarmens muskulatur Andet muskulatur Hovedopgaver Fordøjelse Optagelse af næringsstoffer Viderebefordring af reststoffer
Tyndtarmen (intestinum tenue) Hjælp til fordøjelse 1 l bugspyt ½ l galde 2 l tarmsaft Transport af væske den modsatte vej over i blodbanen Lidt større en de 3½ l Peristaltikken Føden blandes sammen med enzymerne Forstsat transport mod ileocoekalstedet
Tyndtarmen (intestinum tenue)
Tyndtarmen (intestinum tenue) Fordøjelse: Kulhydrat, protein, nukleinsyrer (DNA og RNA) og fedt Lumen: Enlaget cylinderepitel med mikrovilli Her produceres enzymer der spalter det ovnnævnte
Tyndtarmen (intestinum tenue) Kulhydrat fordøjelse Enzymer spalter disakkarider Disakkaridaser spalter disakkarider til monosakkarider Glukose og frugtose Herefter kan sukkerstoffer passere igennem slimhinden og ind i blodbanen
Tyndtarmen (intestinum tenue) Proteinfordøjelse Enzymer der spalter proteinelementer Paptidaser spalter kontere stykker af proteiner (peptider) Peptider skæres op i aminosyrer der kan passere ind over tarmens slimhinde og ind til blodet
Tyndtarmen (intestinum tenue) Nukelinsyrefordøjelse I duodenum nedbryder nukleaser DNA og RNA til nukleotider Enzymer i tyndtarmen nedbryder disse yderligere
Tyndtarmen (intestinum tenue)
Tyndtarmen (intestinum tenue) Fedtfordøjelse Galden emulgerer fedtet til mindre dråber En forøget overflade gør arbejdet nemmere for enzymet lipase Fedtstof Kaldes triglycerid (glycerol og tre fedtsyrekæder) Monoglycerid: triglycerid minus to fedtsyrekæder Lipase og galde Omdanner fedtstofferne til fedtsyrer to monoglycerider De korte fedtsyrekæder optages direkte igennem tyndtarmsslimhinden
Tyndtarmen (intestinum tenue) Monoglycerider og de lange fedtsyrekæder Galdesaltene slutter en ring om monoglyceriderne og fedtsyrerne Det kaldes en micelle og fungerer som transportør Micelle kommer i kontakt med tyndtarmsslimhinde Indholdet siver ind i slimhindens epitelceller I epitelcellerne sammensættes bestanddelene igen til komplette triglycerider Nu dannes der Chylomikroner Chylomikroner er ret store og kan derfor ikke passere kapillærvæggen De tømmes baglæns ud af epitelet ved eksocytose De optages af lymfekarrene
Tyndtarmen (intestinum tenue) Vitamin B12 optagelse Kobles til intrinsic factor og vandrer med føden I bunden af tyndtarmen bringes vitaminet over i blodbanen Perniciøs anæmi Blodmangel betinget af mangel på vit. B12 eller intrinsic factor
Tyktarmen (Colon eller intestinum crassum) Et rør på ca. 6 cm i diameter Ca. 120 cm Coecum, første del En blindt endende bule Appendix springer her fra Appendix indeholder lymfoidt væv Derudover tre dele plus et S-formet stykke
Tyktarmen (Colon eller intestinum crassum) Colon ascendens (opadstigende) Colon transversum (tværgående) Colon descendens (nedadgående) Colon sigmoideum (S-formet) Rectum (endetarmen)
Tyktarmen (Colon eller intestinum crassum)
Tyktarmen (Colon eller intestinum crassum) Sekretion og absorption er betydelig mindre end tyndtarmen Funktion: oplagring og opkoncentrering af ufrodøjede rester forud for defækation Chymus passerer ileocoekalstedet og en ringmuskel Ringmusklen er normalt lukket Chymus opkoncentreres ved at tyktarmen absorberer væske og elektrolytter
Tyktarmen (Colon eller intestinum crassum) Væskebalance Indtagelse af 2 liter væske om dagen 8 liter fordøjelsessaft Sammenlagt 10 liter væske ender ud i tarmens hulrum 9½ liter vil være genoptaget inden chymus lukkes ind i colon 0,4 liter absorberes i tyktarmen 0,1 liter forlader kroppen sammen med fæces
Tyktarmen (Colon eller intestinum crassum) Peristaltikken Rytmisk svarende til de cirkulært forløbende fibre Langsomt forløbende Fæces er 18-24 timer undervejs at blive dannet 3-4 gange i døgnet udløses der en kraftig peristaltisk bølge De er med til at fylde endetarmen med afføring Endetarmen udspiles og det udløser afføringstrangen (1-2 gange pr. døgn)
Tyktarmen (Colon eller intestinum crassum) Defækationsmekanismen En refleks der udløses af nerver sv. til endetarmen Refleksen udløser sammentrækninger i endetarmen og afslapning af både den ydre og indre ringmuskel i anus Den inderste er sammensat af glat muskulatur Den yderste af skeletmuskulatur Desuden øges peristaltikken i colon sigmoideum Defækation understøttes normalt af en dyb indånding Bugvæggens muskler trækker sig sammen Trykket i abdomen øges og defækationen sættes i gang
Tyktarmen (Colon)
Tyktarmen (Colon eller intestinum crassum) Defækationstrangen svinder ved manglende defækation Fæces 150 g udskilles pr. døgn 100 g vand og 50 g fast materiale Fast materiale Bakterier, cellulose (fiber), afstødte slimhindeceller, galdefarvestof og uoptagelige salte
Tyktarmen (Colon eller intestinum crassum) Blindtarmsbetændelse Smertebillede Divertikler Sækformede udposninger på colons væg Hæmorider Åreknuder i venerne i endetarmens slimhinde pga. bl.a. forstoppelse og graviditet
Leveren (hepar) Udfylder øverste højre del af bughulen Farven er rødbrun med en glat overflade (peritoneum) Ligamenter holder leveren på plads Den store højre leverlap og den lidt mindre leverlap ligger under diafragma
Leveren (hepar)
Leveren (hepar) Blodforsyning Dobbelt blodforsyning Vena portae (portåren) Leverer næringsrige men venøst blod fra mavetarmkanalen Betegnes den funktionelle blodforsyning Indeholder stoffer som leveren skal bearbejde 75% af blodgennemstrømingen A. hepatica Det øvrige blod En gren af aorta Forsyner leveren med ilt og næring Betegnes den nutritive blodforsyning 25% af blodgennemstrømingen, men 50% af leverens ilt forbrug
Leveren (hepar)
Leveren (hepar) Blodforsyning Blodet forlader leveren via venae hepaticae til v. cava inf. Mikroskopisk opbygning Leverlobulus: lille femkant eller sekskant Glisonske tirader: ligger mellem fem- og sekskanterne Indeholder en lille gren fra v. portae, en lille gren fra a. hepatica og en lille galdegang
Leveren (hepar)
Leveren (hepar) Lever lobulus: Blodet løber fra kanten og ind mod centrum Galden løber den modsatte vej Galdegangene Galden opsamles via en fælles galdegang: ductus hepaticus forbindelse til vesica fellea igennem ductus cysticus Nedadtil fortsætter galdegangen i ductus choleductus Til sidst ender den i papilla vateri
Leveren (hepar)
Leveren (hepar)
Leveren (hepar) Funktioner Aktivering/inaktivering Endokrine hormoner bliver nedbrudt og inaktiveret i leveren Ved leversygdomme vil hormonerne hobes op i blodbanen D-vitamin er oprindeligt inaktivt Aktiveres af leveren Nedbrydning af forskellige giftstoffer F.x. alkohol Nedbrydningshastigheden er afhængig af personens muskelmasse (indtagelse af føde, regelmæssigt forbrug) Medikamenter Ved møde med et medikament vil leveren øge sin omsætning af det pågældende stof Visse medikamenter skal indtages i større og større dåser
Leveren (hepar) Depot funktion Glukose oplagres som glykogen Fedtstoffer, jern, kobber, blod samt A-, B12-, D-, E- og K- vitaminer oplagres i leveren Produktionsvirksomhed Plasmaproteiner Albumin Fibrinogen Protrombin globulin
Leveren (hepar) Plasmaproteinerne fungerer som transportproteiner for fedtstoffer, hormoner, vitaminer, metaller Andre plasmaproteiner indgår i koagulationsprocessen Fibrinogen og protrombin Proteinerne opretholder der kolloidosmotiske tryk
Leveren (hepar) Regulationsfunktion Overskudsglukose oplagres i leveren som glykogen Ved glukose mangel frigives glykogen Næringsstofomsætning Aminosyrer, monosakkariger og små fedtsyrer De aminosyrer der ikke bruges til nydannelse af protein vil indgå i energiomsætningen Glukoneogenese: Aminosyrer kan omdannes til glukose i leveren
Leveren (hepar) Disse aminosyrer vil få fraspaltet en aminogruppe Denne gruppe omdannes til ammoniak Og senere til urinstof der udskilles via nyrerne Ketonstoffer: mellemprodukter af fedtforbrændingen Ved faste kan supplere eksempelvis nerveceller