Multiple Choice-test. Ved forkerte svar gå til lærebogens afsnit 1.2. Ved forkerte svar gå til lærebogens afsnit 1.2

Relaterede dokumenter
Jesper Jespersen Henrik R. Jensen. Introduktion til. Makro. økonomi 2. UDGAVE. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen:

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

De samfundsøkonomiske mål

I et år er der følgende transaktioner mellem Danmark og udlandet (i mia. kr.)

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

Indkomstdannelsesteori. Tema 7

Nationalregnskab og betalingsbalance

Øvelse 15. Tobias Markeprand. 16. december 2008

MAKROøkonomi. Kapitel 12 - Stabiliseringspolitik på langt sigt. Vejledende besvarelse. Opgave 1

MAKROøkonomi. Kapitel 3 - Nationalregnskabet. Vejledende besvarelse

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

Note 8. Den offentlige saldo

Besvarelse af opgaver - Øvelse 7

MAKRO årsprøve, forår Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen.

Opgavebesvarelse - Øvelse 3

Undervisningsbeskrivelse

MAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 1. årsprøve

MAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 2. årsprøve

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver.

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER B

(se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A)

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Økonomiske principper B. Hjemmeopgave #2. Foråret Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15

Undervisningsbeskrivelse

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Kvalitativ Introduktion til Matematik-Økonomi

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Opgave X4. Tobias Markeprand. January 13, Vi betragter en økonomi med adfærdsligninger

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1

IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi.

Pejlemærker december 2018

MAKRO årsprøve. Forelæsning 6. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen.

Undervisningsbeskrivelse

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, Download denne og mere på

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

Nationalregnskabet. Tema 6

Hjemmeopgavesæt 3, løsningsskitse

MAKRO årsprøve, forår Forelæsning 2. Mankiw kapitel 3. Peter Birch Sørensen.

Analyse. Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen. 16. marts Af Sebastian Skovgaard Naur

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel

1g Titel 1 Introduktion til den globale økonomi. 1g Titel 5 Husholdninger og virksomheder. Den offentlige sektor

Undervisningsbeskrivelse

Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017

Undervisningsbeskrivelse

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning

Resumé af Økonomisk Redegørelse

Undervisningsbeskrivelse

Øvelse 17 - Åbne økonomier

Øvelse 12 - Åbne økonomier

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

Undervisningsbeskrivelse

Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

Underviningsbeskrivelse

Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

Undervisningsbeskrivelse

MAKRO 1 TRE SAMMENHÆNGE FOR ÅBNE ØKONOMIER. 1. Opsparingsoverskud, betalingsbalance og kapitalbevægelser. Fra nationalregnskabet: Y = C + I + G + NX

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Eksamensspørgsmål. Ideer til spm uden noget som helst ansvar for om de ligner virkelighedens

Ud fra analyserne kommer Vismændene med en række anbefalinger og konklusioner.

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget offentligt forbrug 1

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008

Undervisningsbeskrivelse

Produktiviteten i den offentlige sektor 1

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Finansudvalget FIU Alm.del Bilag 199 Offentligt

Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E

Danmarks økonomi, Produktion og indkomst, herunder det økonomiske kredsløb

Nationalregnskab. Nationalregnskabet for Grønland * 2003:1. Nationalindkomsten er øget de seneste otte år

Foreløbig undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

International Økonomi Niveau A Bettina Tornby Introduktion til international økonomi. Danmarks økonomi

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013

Prognoser for løn- og prisudviklingen

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment

Undervisningsbeskrivelse

Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien

Undervisningsbeskrivelse International økonomi B tda@silkehs.dk International økonomi B HH2A, HH2B, HH2C, HH2D, HH2F og HH2G 2010/11

DANMARKS NATIONALBANK

Transkript:

Multiple Choice-test Til hvert kapitel er en MC-test, der består af 4 under-tests. Hver af disse under-tests består af 4 udsagn, som du skal tage stilling til, om er korrekte. Der kan godt være flere korrekte udsagn i hver af under-tests. Når du har gennemført en under-test, vil du få en tilbagemelding, der fortæller, om de svar du har givet dækker alle de korrekte svarmuligheder, (dvs. at du har sat flueben ved alle de korrekte udsagn). Men du får ikke at vide, hvilke af dine svar, der var forkerte. Derimod får du en henvisning til det/de afsnit i kapitlet, som udsagnene refererer sig til. Og så kan du prøve igen forhåbentlig med et bedre resultat! Kapitel 1. Hvad er makroøkonomi? A. Hvorledes opgøres Bruttonationalproduktet (eksklusiv vareskatter)? 1. Ved en opgørelse af alle pengeindkomster i landet. (forkert) 2. Ved en opgørelse af alle erhvervsindkomster i den private og offentlige sektor. (rigtigt) 3. Ved en opgørelse af alle lønindkomster og erhvervslivets overskud (profit). (rigtigt) 4. Ved en opgørelse af alle varer og tjenesteydelser, der har en markedspris. (forkert) Ved forkerte svar gå til lærebogens afsnit 1.1 B. Hvad kan makro-produktionsfunktionen illustrere? 1. Den kan bestemme, hvor stort BNP kan blive, hvis alle produktionsfaktorer anvendes. (rigtigt) 2. Den kan bestemme det potentielle BNP. (rigtigt) 3. Den kan bestemme det faktiske BNP. (forkert) 4. Den kan vise betydningen af en bedre teknologi/øget produktivitet. (rigtigt) Ved forkerte svar gå til lærebogens afsnit 1.2 C. Hvad kan makro-efterspørgselsfunktionen illustrere? 1. Den kan bestemme, hvor stort BNP kan blive. (forkert) 2. Den kan bestemme det faktiske BNP på kort sigt. (rigtigt) 3. Den kan bestemme sammenhængen mellem efterspørgslen efter (ny-producerede) varer og tjenesteydelser og BNP. (rigtigt) 4. Den kan vise, at øget import af varer og tjenester mindsker BNP. (rigtigt) Ved forkerte svar gå til lærebogens afsnit 1.2

D. Hvorfor kan makroøkonomer være uenige? 1. Fordi makroøkonomi ikke er en eksakt videnskab. (rigtigt) 2. Fordi der er forskel på teorier, der forklarer udviklingen på kort og lang sigt. (rigtigt) 3. Fordi makroøkonomer ikke er enige om, at en velfungerende markedsøkonomi er selvregulerende. (rigtigt) 4. Fordi makroøkonomer ikke mener, at økonomisk vækst og fuld beskæftigelse kan opnås samtidig. (forkert) Ved forkerte svar gå til lærebogens afsnit 1.3 Kapitel 2. Det makroøkonomiske landskab A. Hvad omfatter den makroøkonomiske kredsløbsmodel? 1. Alle pengeindkomster i landet. (rigtigt) 2. Al produktion i den private og offentlige sektor. (rigtigt) 3. Udviklingen i befolkningstilvæksten (forkert) 4. Udvinding af olie og gas i Nordsøen. (rigtigt) Ved forkerte svar gå til lærebogens afsnit 2.1 B. Hvad omfatter makro-markederne? 1. Arbejdsmarkedet. (rigtigt) 2. Den finansielle sektor. (rigtigt) 3. Fødevareproduktion. (forkert) 4. Sundhedssektoren. (forkert) Ved forkerte svar gå til lærebogens afsnit 2.1 C. Hvad er nationalregnskabsidentiteten? 1. Det er en makroøkonomisk teori til bestemmelse af BNP. (forkert) 2. Det er en definitorisk sammenhæng mellem tre makroøkonomiske begreber. (rigtigt) 3. Det er en definitorisk sammenhæng, der knytter en realiseret efterspørgsel efter produktion sammen med en tilsvarende faktorindkomst. (rigtigt) 4. Det er en statistisk sammenhæng, der viser, at øget produktion også øger bruttofaktorindkomsten. (rigtigt) Ved forkerte svar gå til lærebogens afsnit 2.2

D. Hvordan kan sammenhænge i nationalregnskabet beskrives? 1. Bruttofaktorindkomsten består af lønsum, profit og nettorenteindtægter. (forkert) 2. Der er forskel på den teori, der forklarer udviklingen i BNP og udviklingen i bruttofaktorindkomst. (forkert) 3. En positiv værdi for nettoinvesteringer øger størrelsen af det produktive kapitalapparat. (rigtigt) 4. En positiv værdi for nettoeksport øger BNP. (rigtigt) Ved forkerte svar gå til lærebogens afsnit 2.2 Kapitel 3. Den makroøkonomiske grundmodel: Efterspørgsel, produktion og beskæftigelse A. Hvad er forbrugsfunktionen, og hvilke økonomiske faktorer påvirker den? 1. Forbrugsfunktionen er en formalisering af en teori, der siger, at udviklingen i den disponible pengeindkomst er medbestemmende for udviklingen i det private forbrug. (rigtigt) 2. Den disponible pengeindkomst omfatter løn, profit og sociale pensioner mv. fratrukket indkomstskat mv. (rigtigt) 3. Forbrugets andel ud af den disponible indkomst øges (dvs. forbrugsfunktionen hæves ), når de private formuer forøges. (rigtigt) 4. Forbrugsfunktionen gøres mere stejl, når der sker en forøgelse af opsparingskvoten (opsparing som andel af disponibel indkomst). (forkert) Ved forkerte svar gå til lærebogens afsnit 3.2 B. Hvad illustrerer udbuds- og beskæftigelsesfunktionerne? 1. At virksomhedernes planlagte produktion er bestemt af den forventede efterspørgsel efter varer og tjenesteydelser. (rigtigt) 2. At virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft er bestemt af den planlagte produktion og den forventede profit. (rigtigt) 3. Beskæftigelsesfunktionen illustrerer, at udbud af arbejdskraft skaber en tilsvarende beskæftigelse. (forkert) 4. At en forøgelse af arbejdsproduktiviteten fører til øget beskæftigelse. (forkert) Ved forkerte svar gå til lærebogens afsnit 3.3 og 3.4

C. Hvad er rigtigt om den makroøkonomiske model: produktion og beskæftigelse. 1. Det er rigtigt, at beskæftigelsen er bestemmende for produktionens størrelse. (forkert) 2. Det er rigtigt, at en stigning i arbejdsudbuddet/arbejdsstyrken (Lmax) øger beskæftigelsen. (forkert) 3. Det er rigtigt, at en stigning i forbrugskvoten øger beskæftigelsen. (rigtigt) 4. Det er rigtigt, at den forventede efterspørgsel/afsætning ikke kan overstige Ymax. (forkert) Ved forkerte svar gå til lærebogens afsnit 3.1, 3.5, 3.6 (og evt. kap. 5 og 6) D. Hvad er multiplikatoreffekten? 1. Multiplikatoren er en teoretisk sammenhæng mellem en udefra kommende (ofte uventet) ændring i efterspørgslen (eller i disponibel indkomst) og den heraf følgende ændring i produktionen (BNP). (rigtigt) 2. Multiplikatoren er en effekt, der øges, når indkomstskattesatsen sættes ned. (rigtigt) 3. Multiplikatoren er en effekt, der mindskes, når folkepensionens grundbeløb sættes ned. (forkert) 4. Multiplikatoren er en effekt, som mindskes, når satsen for arbejdsløshedsdagpenge sættes op. (rigtigt) Ved forkerte svar gå til lærebogens afsnit 3.7 og 3.8 og appendiks Kapitel 4: Reale investeringer, opsparing og konjunkturbevægelser A. Reale investeringer er? 1. Fysisk produktion af bygninger, maskiner og infrastruktur. (rigtigt) 2. Reale investeringer omfatter køb af aktier og obligationer. (forkert) 3. Reale investeringer omfatter etablering af nye vindmøller og bygning af vandkraftværker. (rigtig) 4. Reale investeringer omfatter de nye supersygehuse. (rigtigt) Ved forkerte svar gå til lærebogens afsnit 4.1. B. Hvilke forhold er medbestemmende for investeringernes størrelse? 1. Renten på bank- og realkreditlån. (rigtigt) 2. Opsparingens størrelse. (forkert) 3. Produktionens størrelse. (rigtigt)

4. Teknologisk fornyelse. (rigtigt) Ved forkerte svar gå til lærebogens afsnit 4.2 C. Hvilke forhold bestemmer konjunkturbevægelser? 1. Konjunkturbevægelser kan udelukkende henføres til forkert økonomisk politik. (forkert) 2. Investeringsadfærden (-funktionen) reducerer konjunkturbevægelserne. (forkert) 3. Når opsparingen stiger, så svækker det konjunkturudviklingen. (rigtigt) 4. Investeringsfunktionens forstærkereffekt bidrager til konjunkturbevægelser. (rigtigt) Ved forkerte svar gå til lærebogens afsnit 4.3. D. Hvad kan forklare opsparingsparadokset? 1. En øget investeringskvote. (forkert) 2. Husholdningerne sparer for lidt op. (forkert) 3. En øget individuel opsparingskvote (ønske om at spare mere op) fører ikke nødvendigvis til en større national formue. (rigtigt) 4. At finansiel opsparing automatisk omsættes til reale investeringer. (forkert) Ved forkerte svar gå til lærebogens afsnit 4.4. Kapitel 5: Udenrigsøkonomi og betalingsbalance A. Hvad er rigtigt om import og eksport af varer og tjenester? 1. Det er rigtigt, at eksport af varer og tjenester skaber produktion og beskæftigelse i Danmark. (rigtigt) 2. Det er rigtigt, at import af varer og tjenester kun øger produktion; men ikke beskæftigelse i Danmark. (forkert) 3. Det er rigtigt, at vare- og tjenestebalancen er dominerende for saldoen på betalingsbalancens løbende poster. (rigtigt) 4. Det er rigtigt, at Danmark i 2016 havde et underskud på vare- og tjenestebalancen. (forkert) Ved forkerte svar gå til lærebogens afsnit 5.1. B. Hvad betyder international konkurrenceevne? 1. International konkurrenceevne er et politisk styringsinstrument, som regeringen kan fastsætte størrelsen af. (forkert)

2. Den internationale konkurrenceevne bestemmes af EU-kommissionen. (forkert) 3. Den internationale konkurrenceevne er domineret af produkternes kvalitets- og produktionsomkostninger. (rigtigt) 4. En god målestok for landets internationale konkurrenceevne er stillingen på betalingsbalancens løbende poster set i lyset af størrelsen af arbejdsløsheden. (rigtigt) Ved forkerte svar gå til lærebogens afsnit 5.2. C. Hvorfor er saldoen på betalingsbalancens løbende poster vigtig? 1. Fordi saldoen på de løbende poster viser landets samlede udenlandske lånebehov/opsparingsoverskud. (rigtigt) 2. Fordi saldoen på de løbende poster er en indikator for indkomst- og beskæftigelseseffekten fra transaktioner med udlandet. (rigtigt) 3. Fordi betalingsbalancen samtidig viser, hvor stort lånebehovet er i den offentlige sektor. (forkert) 4. Fordi saldoen på betalingsbalancens løbende poster viser udviklingen i nationalformuen. (forkert) Ved forkerte svar gå til lærebogens afsnit 5.3. D. Hvilken sammenhæng er der mellem valutakurs og valutamarked? 1. Når valutakursen på Euro stiger i forhold til danske kroner, så er det et udtryk for at kronens internationale værdi er steget. (forkert) 2. Når indekset for den danske krones effektive valutakurs stiger, så er det et udtryk for, at kronens internationale værdi er steget. (rigtigt) 3. Et land, der lader sin valuta flyde frit, vil altid have ligevægt på betalingsbalancens løbende poster. (forkert) 4. Danmark har en fast valutakurs i forhold til de mest betydningsfulde eksportmarkeder i udenrigshandlen. (forkert) Ved forkerte svar gå til lærebogens afsnit 5.5. Kapitel 6. Arbejdsmarked: Beskæftigelse og inflation A. Hvad er rigtigt om beskæftigelsen? 1. Det er rigtigt, at i den mikroøkonomiske arbejdsmarkedsmodel skyldes arbejdsløshed et for højt lønniveau. (rigtigt) 2. Det er rigtigt, at i den makroøkonomiske model skyldes arbejdsløshed en for lille produktion. (rigtigt) 3. Det er rigtigt, at i den makroøkonomiske model fører et øget udbud af arbejdskraft til en tilsvarende stigning i beskæftigelsen. (forkert)

4. Det er sandt, at i den makroøkonomiske model kan beskæftigelsen øges ved en øget forventet efterspørgsel. (rigtigt) Ved forkerte svar gå til lærebogens afsnit 6.1 og 6.2 B. Hvilke af disse påstande om fuld beskæftigelse og arbejdsløshed er korrekte? 1. Fuld beskæftigelse kan defineres som en tilstand, hvor alle, der ønsker det, kan få et job. (rigtigt) 2. Naturlig arbejdsløshed er defineret af monetaristerne som en tilstand, hvor antallet af arbejdssøgende er tilstrækkeligt til at holde pengelønnen i ro. (rigtigt) 3. Strukturel arbejdsløshed er det niveau, hvor lønniveauet udvikler sig parallelt med lønnen i udlandet (uændret løn-konkurrenceevne). (rigtigt) 4. Arbejdsløshed er spild af menneskelige og økonomiske ressourcer. (rigtigt) Ved forkerte svar gå til lærebogens afsnit 6.4 C. Hvordan hænger efterspørgsel, produktion og arbejdsløshed sammen i den makroøkonomiske model? 1. Egentlig hænger efterspørgsel, produktion og arbejdsløshed ikke sammen, for arbejdsløshed forsvinder nemlig af sig selv i den makroøkonomiske model. Det er blot et spørgsmål om passende lønfleksibilitet og tålmodighed. (forkert) 2. Det hænger sådan sammen, at arbejdsløshed (ved et givent arbejdsudbud) kun kan afhjælpes gennem en øget produktion. (rigtigt) 3. Det hænger sammen således, at hvis husholdningerne ønsker at øge deres opsparing forstærkes, så reduceres arbejdsløsheden. (forkert) 4. Faktorerne hænger sammen således, at når de reale investeringer i maskiner og bygninger øges, så stiger beskæftigelsen. (rigtigt) Ved forkerte svar gå til lærebogens afsnit 6.5. D. Hvad kan forstås ved (løn)inflation og Phillipskurven? 1. Løn- og prisinflation er stort set lige store. (forkert) 2. Lønudviklingen er delvist bestemt af omfanget af arbejdsløsheden. (rigtigt) 3. Fordelingen af værditilvæksten mellem profit og lønsum er bestemt af produktivitetsudviklingen. (forkert) 4. Phillipskurven er blevet fladere med årene, som udtryk for en øget international konkurrence på vare- og arbejdsmarkederne. (rigtigt) Ved forkerte svar gå til lærebogens afsnit 6.8.

Kapitel 7. Finanspolitik: Den offentlige sektors indtægter og udgifter A. Hvilken sammenhæng er der mellem den offentlige sektors budgetter og finanspolitikken? 1. Den offentlige sektors indtægter og udgifter er rammen for finanspolitik. (rigtigt) 2. De offentlige udgifter kontrolleres fuldt ud af regeringen. (forkert) 3. De diskretionære udgifter og indtægter er vigtige finanspolitiske instrumenter. (rigtigt) 4. I den makroøkonomiske model er skattesatser og dagpengesatser samt folkepensionens størrelse vigtige finanspolitiske instrumenter. (rigtigt) Ved forkerte svar gå til lærebogens afsnit 7.1 B. Hvad er formålene med den aktive/diskretionære finanspolitik? 1. Et af formålene er at reducere konjunkturarbejdsløshed gennem en ekspansiv finanspolitik. (rigtigt) 2. Et af formålene ved at føre en ekspansiv finanspolitik er at reducere underskuddet på betalingsbalancens løbende poster. (forkert) 3. Et af formålene med finanspolitikken er at sikre ligevægt på den offentlige sektors faktiske budget. (forkert) 4. Et af formålene med finanspolitikken er at bidrage til en bedre samfundsøkonomisk balance (rigtigt) Ved forkerte svar gå til lærebogens afsnit 7.2 C. De automatiske budgetstabilisatorer betyder, at? 1. I den mikroøkonomiske model er lønudviklingen den væsentligste automatiske stabilisator på arbejdsmarkedet. (rigtigt) 2. I makromodellen indebærer de automatiske budgetstabilisatorer, at konjunkturudsvingene dæmpes. (rigtigt) 3. Når den private opsparing stiger, så reduceres budgetunderskuddet. (forkert) 4. De automatiske budgetstabilisatorer styrkes, når indkomstskattesatsen forøges. (rigtigt) Ved forkerte svar gå til lærebogens afsnit 7.5, 6.1 og 3.6. D. Hvad er rigtigt om den offentlige gæld? 1. Det er rigtigt, at offentlig gæld hæmmer den økonomiske vækst i fremtiden. (forkert) 2. Det er rigtigt, at den offentlige gæld primært er et spejlbillede af den private sektors finansielle (pensions)formue. (rigtigt)

3. Det er rigtigt, at den offentlige sektors nettoformue opgøres som summen af de reale aktiver (bygninger, veje, broer osv.) plus indestående i bl.a. centralbanken minus obligationsgæld, og at den kan være positiv. (rigtigt) 4. Det er rigtigt, at størrelsen af den offentlige bruttogæld, der indberettes til EU ikke må overstige 60 pct. af BNP. (rigtigt) Ved forkerte svar gå til lærebogens afsnit 7.8. Kapitel 8. Pengepolitik og monetær union A. Hvad indbefatter penge? 1. Penge er et generelt accepteret byttegode: Et lovfæstet betalingsmiddel. (rigtigt) 2. Penge skal være omvekslelige med guld. (forkert) 3. Penge kan kun udstedes af centralbanken. (forkert) 4. Pengemængdens udvikling er bestemmende for prisinflationen. (forkert) Ved forkerte svar gå til lærebogens afsnit 8.1 og 6.9 B. Hvilken forbindelse er der mellem Centralbanken og pengepolitikken i makroøkonomien? 1. Centralbankens vigtigste opgave er af føre pengepolitik. (rigtigt) 2. Pengepolitikken består primært i at sikre stabilitet i den finansielle sektor og fastsætte renten på private bankers låntagning i Centralbanken. (rigtigt) 3. Pengepolitikken øver indflydelse på virksomhedernes låneomkostninger og dermed deres reale investeringer. (rigtigt) 4. Staten kan ifølge gældende EU-regler låne ubegrænset i Centralbanken. (forkert) Ved forkerte svar gå til lærebogens afsnit 8.3 og 8.8 C. Hvad er rigtigt om de private banker? 1. Det er rigtigt, at anfordringsindskud i de private banker udgør ca. 90 procent af pengemængden. (rigtigt) 2. Det er rigtigt, at private banker kan skabe penge (anfordringsindskud) ved at øge deres udlån til private kunder. (rigtigt) 3. Det er rigtigt, at øget privatopsparing er en forudsætning for, at bankerne kan øge deres udlån. (forkert) 4. Det er rigtigt, at bankernes udlån ikke kan vokse hurtigere end BNP. (forkert) Ved forkerte svar gå til lærebogens afsnit 8.4

D. Hvordan hænger penge- og valutakurspolitik i EU sammen med makropolitik i det enkelte land? 1. Over- og underskud på betalingsbalancen er uden betydning mellem lande, der benytter den samme valuta, f.eks. Euro-landene. (forkert) 2. Lande, der indgår i en monetær union, har afskåret sig fra at føre en selvstændig penge- og valutakurspolitik. (rigtigt) 3. I en monetær union er udlandsgæld og offentlig gæld af samme størrelse. (forkert) 4. I en monetær union er det vigtigt, af hensyn til den makroøkonomiske stabilitet, at der er ligevægt på den offentlige sektors budget. (forkert) Ved forkerte svar gå til lærebogens afsnit 8.9.