Miljø- og fødevareministeriet Landbrugsstyrelsen EU- og erhverv 4. december 2017 Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion m.v., j. nr. 17-12130- 000002. Økologisk Landsforening har gennemgået udkast til bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion. Foreningen kan bakke op om alle ændringer bortset fra forslaget om at hæve den daglige tilvækst på såkaldt langsomt voksende slagtekyllinger. Der henvises til uddybning af dette længere nede i brevet, og der henvises til oversigt over forholdene i andre EU lande. Foreningen har et forslag til ny formulering af kravet til udearealer til slagtefjerkræ Foreningen vil også tilkendegive, at foreningen er glad for, at der ikke er fremsat forslag om at lempe kravet til andelen af økologisk nektar i biers trækområder. Foreningen mener, der er udarbejdet en god model for udpegning af egnede områder til økologisk biavl, som vi skal gøres os vores erfaringer med. Det er en model, som vi også bør informere de andre EU lande om, da vi oplever en generel interesse i de andre EU lande for, hvordan vi kan håndhæve reglerne for placering af bistader på en måde, hvor vi både skaber muligheder for økologi og værner om økologiens integritet og troværdighed. Vedrørende kaniner, så har der været fremsat ønske, om at kaniner skal kunne vinteropstaldes uden adgang til udearealer. Økologisk Landsforening mener, at et sådan forslag kræver mere diskussion, hvis det skal komme på tale. Kommentarer til de enkelte forslag Økologisk Landsforening kan bakke op om, at der ikke stilles krav til beplantningen på det areal i en hønsegård, der går ud over det minimumsareal, der skal være til rådighed. Det er vigtigt, at det er attraktivt at give dyrene mere areal, end mindstekravet kræver. 1
Økologisk Landsforening bakker op om, at der ikke længere er krav om, at mobile huse skal flyttes hver 3. uge. Det afgørende er, at der er god attraktiv vegetation, der hvor husene står, og man kan se, at hønsene kommer ud. Det var forbundet med unødvendigt bureaukrati, når producenterne skulle notere koordinaterne for placering og dato for flytninger. Økologisk Landsforening mener, at beplantningskravet på arealer til slagtekyllinger bør stilles på den del af arealet, der ligger tætteste på huset, og som svarer til 1 m2 pr. dyr. Økologisk Landsforening kan ikke se, hvorfor afstanden mellem træerne skal være mindre, end den skal i en hønsegård til æglæggere. Fsva. formulering af beplantningskravet til udearealer til slagtekyllinger, så vil foreningen foreslå, at det formuleres, så det hedder: at for udearealet til slagtefjerkræ gælder, at beplantningskravene i 22 stk. 1 kun gøres gældende på det areal, der svarer til 1 m2 pr. kylling, og som ligger tættest på staldene. Der stilles ikke særlige krav til det areal, der ligger ud over det areal, der svarer til 1 m2 pr. kylling. Denne formulering er efter foreningens opfattelse den mest enkle at forholde sig til. Det er ikke hensigtsmæssigt, at der stilles forskellige krav til % satser, point og afstande. Det gør det mere kompliceret at kommunikere reglerne. Økologisk Landsforening kan bakke op om, at kaniner kan indsættes ind til de er 3 måneder, så de er mest muligt robuste, inden de sættes ind. Ligeledes er det hensigtsmæssigt, at mælkefodringsperioden sættes op, så den svarer til den anbefalede fravænningsalder. Vedrørende forslag om at hæve den tilladte daglige tilvækst på kyllinger, der skal anses for at være langsomt voksende. Økologisk Landsforening kan ikke bakke op om forslaget om at hæve den daglige tilladte tilvækst for slagtekyllinger, der defineres som langsomt voksende uden yderligere forudgående undersøgelser. Fjerkræproduktion er i forvejen en produktion, som meget hurtigt og nemt opskaleres og intensiveres. Det er vigtigt at være meget varsom med at tillade ændringer, der går i retning af yderligere intensivering. Det er foreningens opfattelse, at produktionen allerede i dag har fået en form, der ligger på kanten af det, som der var hensigten, da EUs økologiforordning blev formuleret. I betragtningerne står der: 2
(10).Ved økologiske husdyrbrugsmetoder bør det undgås, at fjerkræ opdrættes for hurtigt. Der bør derfor fastlægges særlige bestemmelser med sigte på at undgå intensive opdrætsmetoder. Fjerkræ skal således enten opdrættes, indtil de når en given mindstealder, eller komme fra langsomt voksende fjerkræracer, så der ikke i nogen af tilfældene er incitament til at anvende intensive opdrætsmetoder. Selve reglerne er sammenfaldende med reglerne for markedsføring af fjerkrækød fra såkaldt frilands kyllinger EC 543/2008. Der er dog krav om et større udeareal og lavere belægningsgrad i huset i økologireglerne. Så når økologiforordningen stiller krav om, at der skal anvendes langsomt voksende racer, og hvis der ikke anvendes langsomt voksende racer, så skal de mindst være 81 dage gamle, så er det formuleret på denne måde, fordi det ikke var forudset, at en økologisk kylling nogensinde ville blive slagte før, den var mindst 81 dage. Det var ikke forudset, at en økologisk kylling ikke til hver en tid som minimum kunne sælges som en frilandskylling. Økologisk Landsforening har vedlagt en oversigt over slagtealder i andre EU lande. Som det fremgår, så slagter flertallet af landene først efter, dyrene er 81 dage gamle. De lande, der ikke optræder på listen er lande, hvor billedet er det samme. Det er kun et fåtal af landene, der har gået i retning af en mere intensiv slagtekyllingeproduktion. Ingen lande slagter dog så tidligt, som vi gør i Danmark i dag uanset hvordan de har defineret en langsomt voksende kylling. Der er derfor ikke tale om at Danmark er stillet i dårligere i konkurrencen med andre producenter. Og der er ikke pres på at lave en hurtig ændring i Danmark. Det er vores oplevelse, at den danske fjerkræproduktion, uanset om der er tale om ægproduktion eller slagtekyllingeproduktion, køres mere intensivt end i noget andet EU land. Danmark har og mere specialiserede besætninger. Vi ser en udvikling i Danmark, der går i retning af at kopiere den konventionelle kylling, mens det økologiske produkt i højere grad har en egen særlig kvalitet, når vi ser på udlandet. Hvis vi sætter den tilladte tilvækst op, så lander vi i en situation, hvor danske økologiske slagtekyllinger ikke en gang med garanti kan anprises som fritgående dyr, og de vil ikke leve op til kravene i EC 543/2008 med hensyn til definitionen på ekstensivt opdræt. Kyllingerne vil have nået deres målvægt, før de er 56 dage gamle, hvilket er den alder, de mindst skal have, hvis de skal kunne sælges som fritgående. Fritgående er niveauet under frilandsproduktion. Vi lander i en situation, hvor forbrugerne med rimelighed kan spørge, om dyrene overhovedet, når at have glæde af, at de har adgang til et udeareal. Jf reglerne skal de seneste ud, fra de er 6 7 uger gamle. Der er ikke mange dage, fra de er 6 7 uger gamle, til de er slagteklar, når slagterierne styrer efter en målvægt på 2.150 gram, og dyrene må vokse 38 g/dag som gns. over 3 rotationer. Vi vil ende i en situation, hvor det kun er den sidste uge, de når at kunne komme ud. 3
Udover, at produktionen bevæger sig væk fra det, der var målet, da reglerne blev formuleret, så er der en risiko for, at det går ud over dyrenes velfærd. Studier fra Århus Universitet har i 2014 vist, at anvendelsen af mere hurtig voksende linjer ofte resulterer i mindre aktive dyr, og det øger risikoen for trædepudesvidninger og dårlig gang. Aktivitetsniveauet hænger sammen med tilvæksten. Dyr med mindre tilvækst bruger udearealerne bedre. Langsomt voksende linjer kan i højere grad fouragere på udearealerne. Studiet viste endvidere, at JA757 havde betydelige problemer med deres gang, når de fik foder med højt proteinindhold svarende til deres vækstpotentiale, mens de andre genotyper (T851, SU51) ikke havde problemer med dette foder. Dyrene af JA757 afstamning havde dog ikke problemer, hvis de fik proteinfoder med lavere proteinindhold, som også førte til en lavere tilvækst. Ligeledes havde JA757 kun problemer med fjerdragt og trædepuder, når de fik foder med højt proteinindhold. Det skal bemærkes, at det er JA757, der anvendes i de kommercielle stalde i Danmark. Økologisk Landsforening savner, at ministeriet forholder sig til resultaterne af studierne fra Århus Universitet, og foreningen finder det helt afgørende, at der foretages en vurdering af, om der er risiko for, at dyrene får en dårligere gang og bliver mindre aktive med mere, hvis den tilladte tilvækst sættes op. Det er ikke noget, man kan betragte retrospektivt. Det er undersøgelser, der bør foretages, før en ændring indføres. Økologisk Landsforening mener, at ministeriet spiller hasard med forbrugernes opbakning til økologien, når ministeriet ignorerer resultater, der direkte giver anledning til at være bekymret over konsekvenserne af at sætte den tilladte tilvækst op. Økologisk Landsforening er blevet mødt med oplysninger om, at der er observeret færre trædepude- og færre hasesvidninger hos kyllinger, der vokser hurtigere, og det er blevet brugt som argument for, at dyrene ikke har fået en dårligere gang, fordi de vokser hurtigere. Det er imidlertid ikke muligt at lave denne konklusion. Forekomsten af trædepudesvidning og hasesvidning har især noget at gøre med strøelsen. I de moderne klimastyrede stalde er producenterne blevet dygtige til at styre strøelsen, så den ikke er våd, og derfor undgår de svidninger. Det bekræfter forholdene hos de konventionelle producenter med hurtigere voksende racer også. Der er også blevet argumenteret med, at der ses problemer med fjerpilning og kannibalisme. Økologisk Landsforening vil gerne henvise til, at studierne fra Århus Universitet viste, at dette problem særligt blev set, når kyllingerne blev fodret, så de kom op og udnyttede deres vækstpotentiale. Vi vil på den baggrund antage, at problemet opstår hos producenter, der får dyrene godt fra start, dvs. får startet dyrene op, så de kommer op på deres potentielle vækstkurve. Løsningen er dog ikke som studiet fra Århus Universitet også indikerer at tillade en højere tilvækst og dermed en lavere slagtealder. Løsningen kan lige så vel være at holde dyrene nede i vækst fra starten, så de er mere aktive og bedre udnytter deres udeareal og optager mere foder fra udearealet. Den økologiske ægproduktion har også haft store problemer med fjerpilning. I de første mange år var der meget fokus på, at dyrene ikke fik tilstrækkeligt med de rette 4
aminosyrer og i det rette forholdstal. Problemet er dog blevet løst ved en kombination af mange faktorer, såsom valg af egnede linier, økologisk opdræt der bruger udearealer, fokus på etablering af attraktive udearealer og at trække dyrene mere uden for. Der er derfor alt mulig grund til at tro, at der skal mere fokus på hvilke dyr, slagtekyllingeproducenterne bruger, samt især at dyrene kommer ud og får adgang til attraktive udearealer, hvor de kan søge føde. Hvis den tilladte tilvækst sættes op i modstrid med Økologisk Landsforenings klare anbefaling om at undersøge baggrunden for forslaget og konsekvenser mere grundigt, inden der tages endelig stilling, så vil foreningen indstille, at definitionen på langsomt voksende kylling, er en kylling som højst vokser 38 g som et gennemsnit over de sidste tre rotationer, og som ikke vejer mere end 2150 gram, før den er 56 dage gammel regnet fra efter, den er klækket fra ægget. Denne definition vil garantere, at en økologisk kylling som minimum kan sælges som en fritgående kylling, det vil betyde, at den holder sig inden for det som jf EC 543/2008 karakteriseres som ekstensivt opdræt, hvorved den kan siges at holde sig inden for betratgtning (10) i Kommissionsforordningen 889/2008, og det vil betyde, at den kan nå at komme lidt ud på udearealerne, inden den skal slagtes. Økologisk Landsforening vil også gøre opmærksom på, at økologisk fjerkræ som minimum skal ud 1/3 af deres liv. Det vil sige, kyllingerne skal leve længe nok til, at de har været ude mindst 1/3 af deres liv, inden de slagtes. I modsat fald lever de ikke op til økologiforordningens bestemmelser EC 889/2008 art. 14 stk. 5. Dette er svært at nå, jo hurtigere kyllingerne må vokse. En forøgelse af den tilladte tilvækst øger behovet for at kontrollere, at det er overholdt. Med venlig hilsen Sybille Kyed 5
Oversigt over slagtealder på øko kyllinger i EU lande Land Slagtealder Definition langsomtvoksende Kommentarer Finland 81 35 Italien 81 Godkendte langsomtvoksende linier: som ikke skal være 81 dage: Ross Rowan, Rowan Ranger, Hubbard Har ikke økologisk opdræt, så de er mindst 70 dage ved slagtning. Norge 70 JA57xcoloryield. Polen 81/120 Dem der slagter til slagteri bruger Ross 308 og kan ikke holde sig under 45 g/dag. De der sælger direkte til markeder mm. slagter først efter 120 dage. Forskellen på slagtealder 45 angives at ligge i foderet. Tjekkiet 81 England 81 Flertallet bruger ikke langsomtvoksende racer, så de slagter først efter 81 dage. De kommercielle besætninger, der sælger via detailkæderen, slagter 45 først efter 81 dage. Godkendte langsomtvoksende linier: Hubbard JA57 x M77 ; Hubbard JA57 x Østrig 60-63 40 Coloryield Tyskland 60+ 44 g eller 80% af konv. tilvækst Frankrig 81 27 Schweitz 63 27,5 til de er 63 dage Sverige 65 45 Godkendte langsomtvoksende: SA51 x X44B (SASSO); SA51 x XL44 (SASSO); JA57 x I66C (HUBBARD); kabir 277 x GGKNN (KABIR); kabir Belgien, 277x GGK (KABIR); kabir 99 x GGKNN (KABIR) Mindre producenter bruger andre linier og slagter først efter de er 81 Flandern 71-77 dage Danmark 56-63 35