Græsrodsforskning hos Jens Bo Jacobsen Slutrapport

Transkript

1 Græsrodsforskning hos Jens Bo Jacobsen Slutrapport Projekttitel: Økologiske vinterkyllinger baseret på ensilagefodring og et klimastald/verandasystem J. nr.: 93S-2462-Å Bevillingsmodtager: Jens Bo Jacobsen Adresse: Vestergade 14 Postnummer og by: 5884 Gudme Projektets påbegyndelse: 27/ Projektets afslutningsdato: 7/ Konsulent: Camilla Fisker Landskontoret for Fjerkrærådgivning Landbrugets Rådgivningscenter Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N Tlf Sammendrag: I to rotationer er fulgt økologiske slagtekyllinger fodret med byg/ært-ensilage og fuldfoder. Stalden til kyllingerne blev til formålet indrettet med et ligetryksventilationsanlæg. Resultaterne viser, at tildelingen af ensilage til de økologiske slagtekyllinger skal foretages restriktivt og ikke overstige ca. 3 kg fordelt på hele produktionsperioden. Tildeling af ensilage efter ædelyst vil medføre en betydelig lavere fuldfoderoptagelse og følgende lavere vægt hos kyllingerne. Ligetryksanlægget er meget velegnet til stalde med økologiske slagtekyllinger.

2 Projektets baggrund Ferske økologiske kyllinger er blevet en attraktiv mærkevare i detailhandelen. Produktionen af økologiske kyllinger om sommeren fungerer uden væsentlige vanskeligheder, der er imidlertid et behov for, også at kunne producere økologiske ferske kyllinger i vinterhalvåret, hvor adgang til græsbeklædte udearealer er begrænset. Det er derfor nødvendigt at udvikle metoder, hvor man både opfylder kravene til friluftsareal, moderat belægning og bevarer en attraktiv driftsform i vinterhalvåret. Hertil kommer, at kyllingerne dagligt skal sikres tildeling af grønfoder. Projektets formål Formålet med projektet var at udvikle en fodringsmetode med brug af helsædsensilage, og at få belyst i hvor store mængder helsædsensilage kan og skal tildeles slagtekyllinger, samt hvorledes den resterende foderforsyning reguleres af kyllingerne i forhold til ensilagefodringen. Desuden var formålet at udvikle et produktionsanlæg til økologiske slagtekyllinger, herunder ventilation og staldmiljø, med henblik på drift i vinterhalvåret. Projektets gennemførelse Projektet blev gennemført hos økologisk slagtekyllingeproducent Jens Bo Jacobsen, Gudme på Fyn. Der blev i alt fulgt 2 rotationer af økologiske slagtekyllinger. En rotation er defineret som perioden fra indsættelse af de daggamle kyllinger til slagtning på dag 81. Første rotation blev gennemført fra 27/ til 27/ herefter kaldet rotation 1. Anden rotation blev gennemført fra 11/ til 7/ herefter kaldet rotation 2. Ved hver rotation blev der indsat ca kyllinger fordelt i fire hold, to hold haner og to hold høner. Stalden blev opdelt i fire lige store rum, adskilt med hønsenet. I alle 81 dage blev kyllingerne fodret med en fuldfoderblanding. Fuldfoderet blev indkøbt hos et foderstoffirma. I rotation 1 blev denne blanding suppleret med hel hvede fra dag 47, for at regulere foderets samlede proteinindhold. I rotation 2 tildeltes ikke hel hvede, i stedet blev der tildelt to forskellige fuldfoderblandinger igennem produktionsforløbet, for på den måde at regulere proteinindholdet. C Rotation 1. Effekten af to forskellige mængder af ensilage til henholdsvis høner og haner blev undersøgt. Jens Bo Jacobsen valgte at sammenligne tildeling af i alt ca. 4 og ca. 6 kg ensilage til både haner og høner, så begge niveauer blev givet til begge køn. Ensilagen var byg/ært-helsædsensilage og blev produceret i sommeren Igennem produktionsforløbet på 81 dage blev en flytbar kyllingevægt skiftevis placeret i de fire rum, for at følge kyllingernes vækst. Der blev desuden installeret fodringsanlæg med mulighed for daglig registrering af kyllingernes foderoptagelse igen fordelt på de fire rum. Én gang dagligt blev ensilagen udfodret i specialbyggede kasser (se foto sidst i rapporten). 2

3 C Rotation 2. Inden igangsætning af rotation 2 blev resultaterne fra rotation 1 gjort op, og på baggrund af de første resultater besluttede Jens Bo Jacobsen at mindske mængden af tildelt ensilage. I rotation 2 blev derfor sammenlignet tildeling af i alt ca. 3 og ca. 3½ kg ensilage til begge køn. Ensilagen var byg/ærthelsædsensilage og blev produceret i sommeren På baggrund af analyser af ensilage fra begge årgange blev det vurderet, at næringsstofindholdet i ensilagen stort set var ens i 1998 og Der blev således ikke taget hensyn til, at det ikke var ensilage fra samme slæt eller samme produktionsår. I begge rotationer blev der dagligt registreret: C Den gennemsnitlige kyllingevægt i ét af rummene C Daglig foderoptagelse i hvert af rummene C Daglig ensilageoptagelse i hvert af rummene C Dødelighed i hvert af rummene De opnåede resultater C Udfodring I rotation 1 blev kyllingerne tildelt ensilage fra 7-dages alderen, og i rotation 2 fra 14-dages alderen. Partikelstørrelsen på ensilagen var ca. ½ til 3 cm. Den daglige tildeling af ensilage blev fastsat tidligt i hver rotation, og kyllingerne blev efterfølgende tildelt samme dagsration igennem hele produktionsforløbet. Det betød, at kyllingerne i starten af forløbet var længere tid om at æde den tildelte mængde (ca. 6-8 timer) end sidst i forløbet (ca. 1-2 timer). Kyllingerne ville gerne have ensilagen, og de åd i alle tilfælde hele den tildelte mængde. C Foderoptagelse Helsædsensilage er et udmærket supplement til det fuldfoder, kyllingerne fodres med. Indholdet af protein i ensilagen er ca. 12% og dermed lidt lavere end i fuldfoderet, mens energiindholdet i ensilage er meget lavt, knap 3 MJ OE/kg mod fuldfoderets energiindhold på ca. 12 MJ OE/kg. Ved tildeling af ensilage i større mængder, vil det totale protein- og energiindhold i den samlede foderoptagelse derfor mindskes lidt i forhold til indholdet i fuldfoderet. Ved tildeling af store daglige mængder ensilage forventes det, at den samlede foderoptagelse påvirkes, da ensilagen vil fylde mere i fordøjelseskanalen og dermed give mindre plads til fuldfoder. Af samme grund valgte Jens Bo Jacobsen at tildele kyllingerne begrænsede mængder ensilage i begge rotationer og ikke ensilage efter ædelyst, da det blev forventedes at medføre, at kyllingerne primært ville fylde sig med ensilagen. I praksis blev der i rotation 1 udfodret 60 henholdsvis 30 kg ensilage pr. rum pr. dag (ca. 6 hhv. 4 kg ensilage pr. kylling i alt) og i rotation 2 henholdsvis 40 og 30 kg ensilage pr. rum pr. dag (ca. 3½ hhv. 3 kg ensilage pr. kylling i alt). I tabel 1 er mængderne af den totale fuldfoder- og ensilageoptagelse hos hvert hold kyllinger opgjort. 3

4 Tabel 1 Opgørelse over total fuldfoder- og ensilageoptagelse i de fire hold i hver rotation (gennemsnit pr. kylling fra dag 1-81) Rotation 1 Antal indsat Fuldfoder (total kg) Ensilage (total kg) Rotation 2 Antal indsat Fuldfoder (total kg) Ensilage (total kg) 660 %% 6 kg 5,2 6,8 788 %% 3½ kg 6,1 3,4 768 && 6 kg 4,6 5,7 811 && 3½ kg 5,5 3,4 541 %% 4 kg 5,9 4,2 686 %% 3 kg 6,3 3,0 461 && 4 kg 5,5 4,8 762 && 3 kg 5,5 2,7 I første rotation var der en tydelig sammenhæng mellem mængden af tildelt ensilage og mængden af optaget fuldfoder. De store mængder ensilage har fyldt op i mave-tarmkanalen hos kyllingerne, og det er sandsynligvis det, der har medført en lavere fuldfoderoptagelse i de hold, der fik mest ensilage. Ved produktion af økologiske sommerkyllinger regnes med en gennemsnitlig fuldfoderoptagelse fra dag 1 til 81 på ca. 6,3 kg. Fuldfoderoptagelsen i rotation 1 lå i alle tilfælde under denne gennemsnitsværdi. I rotation 2 var der ikke samme tendens som i rotation 1. Her er den totale ensilagemængde pr. kylling sænket til mellem ca. 3 og ca. 3½ kg, og fuldfoderoptagelsen er væsentlig højere end i rotation 1. Kyllingerne har derfor ikke fyldt sig med ensilage i samme grad som ved første afprøvning. Hos hønerne blev der ikke registreret forskel i mængden af optaget fuldfoder, mens der var en lille forskel hos hanerne. Den totale gennemsnitlige fuldfodermængde er stadig under det forventede gennemsnit på 6,3 kg. Konklusionen er, at kyllingerne kan æde store mængder ensilage, og det må forventes, at de ved fri adgang til ensilage vil æde endnu større mængder end de her afprøvede. For at undgå at tildelingen af ensilage har stor indflydelse på den mængde fuldfoder kyllinger æder, bør tildelingen af ensilage ikke overstige de mængder, der er tildelt i rotation 2, det vil sige omkring 3 til 3½ kg ensilage i alt pr. kylling. C Vækst Den daglige vækst hos kyllingerne blev registreret med en flytbar vægt. I tabel 2 er angivet gennemsnitsvægtene på dag 81. Sidst i rapporten findes enkeltvejninger i diagram for hver af de to rotationer, fordelt i de enkelte hold. Vægten kunne kun registrere kyllingernes vægt i et enkelt rum ad gangen og for efterfølgende at finde vægten på dag 81, er der foretaget en lineær regression ud fra de registrerede vægte. 4

5 Tabel 2 Levendevægt før slagtning i begge rotationer fordelt på de fire hold Rotation 1 Antal indsat Gns. vægt på dag 81 Rotation 2 Antal indsat Gns. vægt på dag %% 6 kg 2044 gram 788 %% 3½ kg 2373 gram 768 && 6 kg 1660 gram 811 && 3½ kg 1919 gram 541 %% 4 kg 2222 gram 686 %% 3 kg 2289 gram 461 && 4 kg 1742 gram 762 && 3 kg 1940 gram Alle hold 1917 gram Alle hold 2131 gram Forskellen mellem haner og høner var på ca. 430 gram i rotation 1 og ca. 400 gram i rotation 2, hvilket stemmer overens med de forskelle mellem køn, der tidligere er fundet i praksis. I rotation 1 var der tydelig forskel på vægt ved slagtning inden for køn, hvilket tilsyneladende hænger sammen med, om kyllingerne var tildelt 6 eller 4 kg ensilage. Tages der udgangspunkt i, at kyllingerne med den højeste ensilageoptagelse også havde den laveste fuldfoderoptagelse, kan forklaringen muligvis findes her. Kyllingernes samlede gennemsnitsvægt på 1917 gram i rotation 1 må dog betragtes som værende i underkanten af det ønskelige, for at opnå en rimelig afregning og tilpas størrelse på kyllingerne efter slagtning, set ud fra et afsætningsmæssigt synspunkt. I rotation 2 var billedet lidt anderledes. Her var de haner, som blev tildelt mest ensilage, størst, mens der ingen forskel var for hønernes vedkommende. Med hensyn til hanerne er denne forskel interessant, da det netop var de mindste haner, som havde ædt den største mængde foder. Denne sammenhæng kan dog ikke umiddelbart forklares. Den samlede gennemsnitsvægt i rotation 2 var på gram, hvilket stort set svarer til det forventede for et gennemsnitshold. Med denne kyllingevægt opnås en bedre afregning og en bedre størrelse på kyllingerne efter slagtning end i rotation 1. Konklusionen er, at den tildelte mængde ensilage tilsyneladende kan have indirekte betydning for kyllingernes vækst, da ensilagemængden påvirker fuldfoderoptagelsen. Der ses ikke den store forskel på tildelingen af 3 og 3½ kg ensilage pr. kylling, og ved tildeling af ensilage i denne størrelsesorden vurderes det derfor, at kyllingerne stadig kan optage den mængde fuldfoder, de har behov for for at opnå en acceptabel slagtevægt, hvilket ikke er tilfældet ved tildeling af de større mængder ensilage. 5

6 C Sundhedsforhold Stalden blev taget i brug ved indsættelse af kyllingerne i rotation 1, og inden da havde der ikke gået fjerkræ i stalden. Der var således et minimalt smittepres, da hold 1 blev indsat. Igennem 1999 har der gået kyllinger i 6-ugers perioder i stalden, og i det sidste hold inden rotation 2 blev der observeret og påvist coccidiose i holdet. I rotation 2 blev der imidlertid ikke observeret kyllinger med coccidiose-symptomer, og dødeligheden var ikke højere omkring 3-ugers alderen, hvor disse symptomer typisk ses hos de økologiske slagtekyllinger. Der blev dog ikke obduceret kyllinger eller foretaget analyser af gødningsprøver, så en fuldstændig udelukkelse af coccidiose ved fodring med ensilage kan dog ikke konkluderes ud fra dette forsøg. Tabel 3 Dødelighed fra dag 1-81 i begge rotationer, fordelt på de fire hold. Rotation 1 Antal indsatte Dødelighed i % Rotation 2 Antal indsatte Dødelighed i % 660 %% 6 kg 5,0 788 %% 3½ kg 1,6 768 && 6 kg 2,9 811 && 3½ kg 3,0 541 %% 4 kg 6,3 686 %% 3 kg 3,4 461 && 4 kg 3,0 762 && 3 kg 2,5 Gns. alle hold 4,2 Gns. alle hold 2,6 Som det fremgår af tabel 3 blev der i rotation 1 registreret en samlet gennemsnitlig dødelighed på 4,2 %, hvilket er lidt højt i forhold til de gennemsnitstal som foreligger for den økologiske slagtekyllingeproduktion, og også i forhold til de efterfølgende hold hos Jens Bo Jacobsen. I de to sidste hold inden rotation 2 var dødeligheden henholdsvis 3,2 og 2,5%. Dødeligheden var tydeligt højere hos hanerne end hos hønerne, hvilket ikke er usædvanligt. Der var en lidt lavere dødelighed i de to hold, der blev tildelt mest ensilage i rotation 1, men den totale dødelighed var væsentlig højere end i rotation 2. Her var den gennemsnitlige dødelighed 2,6 %, hvilket er en meget lav dødelighed. Her var der ikke sammenhæng mellem dødeligheden i de enkelte hold, og heller ikke i forhold til mængden af den tildelte ensilage. En teori er, at tildelingen af fiberholdigt foder til kyllingerne for eksempel ensilage kan medføre en kraftigere mekanisk nedbrydning af de oocyster, som efterfølgende giver coccidiose. Resultatet er et lavere antal parasitter, og dermed mindre risiko for coccidiose. 6

7 Ud fra de to gennemførte rotationer er det ikke umiddelbart muligt at konkludere noget om sammenhængen mellem ensilagefodring og dødeligheden hos kyllingerne. Det er heller ikke muligt at konkludere noget om effekten af ensilage på forekomsten af coccidiose. For at kunne foretage disse vurderinger, er obduktion af samtlige døde kyllinger under kontrollerede forsøgsforhold nødvendigt. C Resultater med hensyn til staldmiljø - strøelse og luft For at sikre korrekt ventilation i en stald, som ikke er konstant lukket, blev der installeret et ligetryksanlæg. Kyllingerne skal have adgang til udearealer fra 6- ugers alderen, hvilket stiller krav til et vist antal åbninger af bestemt størrelse, og tidligere erfaringer fra stalde med økologiske æglæggere viser at et ligetryksanlæg er det bedste at installere i stald af denne type. Ligetryksanlægget fungerede fint i stalden, og der blev ikke observeret træk ved udgangshullerne eller specielt fugtig strøelse i området omkring hullerne. Kyllingerne var desuden fordelt på hele arealet i stalden og trak ikke væk fra området, som de ville have gjort, hvis det trak ind. Det var altså muligt at styre ventilationsluften trods åbninger til udeareal. Strøelseskvaliteten i stalden i de to rotationer har været god dog bedre i rotation 1, end i rotation 2. I 2. rotation skete der skade på taget i forbindelse med orkanen 3. december Det regnede ind, og der opstod fugtige områder i strøelsen, som i resten af rotationen var svære at få bugt med. Dette ville dog have været et problem uanset styringen i ventilationsanlægget. Disse fugtige områder har højst sandsynligt været med til at øge ammoniakkoncentrationen i stalden i slutningen af rotation 2. Konklusionen var, at det installerede ventilationsanlæg var velegnet til formålet. De opnåede resultater vurderet i forhold til projektets målsætning På alle tre områder levede projektet op til målsætningen, og det blev besvaret at: - Ensilage ikke skal tildeles kyllingerne efter ædelyst, da de vil æde uhensigtsmæssigt store mængder ensilage. - Kyllingerne tilsyneladende regulerer optagelsen af fuldfoder i forhold til mængden af tildelt ensilage (mere ensilage medfører mindre optagelse af fuldfoder). - Installation af ligetryksanlæg i en stald med udgangshuller fungerer optimalt. Resultaternes praktiske og videnskabelige betydning Det anbefales, at den totale ensilagetildeling ikke overstiger de 3 til 3½ kg fordelt over hele produktionsforløbet, da en større ensilagetildeling medfører en lavere fuldfoderoptagelse. Disse resultater er af stor værdi, da der på dette område ikke tidligere har ligget konkrete anbefalinger. Registreringerne kan bruges som ledetråd og retningslinier i den fremtidige produktion. 7

8 Der er dermed kommet svar på, hvor stor den daglige (og totale) ensilagemængde bør være, og hvor grænsen går, før optagelsen af fuldfoder hæmmes på grund af fyldning af fordøjelseskanalen hos kyllingen. Der kan med fordel installeres et ligetryksanlæg til styring af ventilationen i stalde med udgangshuller. Strøelseskvaliteten og luften i stalden var generelt god, og der opstod ikke fugtige områder omkring udgangshullerne. Hvilke nye problemstillinger har projektet afdækket Det er blevet klargjort, at udgifterne til produktion af økologiske slagtekyllinger er væsentlig højere i vinterhalvåret end i sommerhalvåret. Dels er der igennem hele produktionsforløbet øgede udgifter til opvarmning af stalden, i modsætning til sommerproduktionen, hvor kyllingerne kun opholder sig i klimastalden de første 6 uger. Dels er der øgede udgifter til produktionen af ensilage. Til sammenligning er der ingen udgifter, når kyllingerne i sommerhalvåret selv afgræsser marken. Fodring med ensilage har formodentlig en gavnlig effekt på tarmmiljøet hos kyllingerne, og kan have indflydelse på forekomsten af coccidiose. Dette skal dog undersøges nøjere, før der kan drages konklusioner. Laboratorieundersøgelser af indholdet af coccidider i gødningen hos kyllinger fodret med ensilage (i forhold til kontrolhold) vil kunne bringe yderligere viden til dette område. Til slut i produktionsforløbet når kyllingerne at æde den tildelte ensilagemængde forholdsvis hurtigt. I stedet for at tildele kyllingerne den samme mængde ensilage hver dag, kunne der ske en gradvis stigning i tildelingen, så kyllingerne tildeles større daglige mængder afhængig af alderen. Det vurderes imidlertid at den daglige mængde under alle omstændigheder ikke bør overstige det tildelte i rotation 2, ellers vil ensilagemængden igen påvirke opfyldningen af fordøjelseskanalen i den periode hvor kyllingerne optager mest fuldfoder. 8

9 C Foto af specialbygget boks til udfodring af ensilage. Som det fremgår af foto et, er boksen øverst forsynet med en ståltråd, for at sikre at kyllingerne ikke benytter boksen som siddeplads. Ved at vende boksene i rudeform med to sider skråt nedad, sikres det, at så mange kyllinger som muligt har mulighed for at æde ensilage samtidig. 9

10 C Vægtdiagrammer Hane, 6 kg Hane, 4 kg Høne, 6 kg Høne, 4 kg vægt, gram alder, dage Figur 1 Enkeltvejningerne i hvert rum i rotation 1. Hane, 3½ kg Hane, 3 kg Høne, 3½ kg Høne, 3 kg vægt, gram alder, dage Figur 2 Enkeltvejningerne i hvert rum i rotation 2 10