Oplæg til etablering af De Voksnes Hus Vision De Voksnes Hus bliver et unikt botilbud for 75+ årige med et sundhedsproblem. De Voksnes Hus er et sted hvor den ældre, pårørende og medarbejdere trives i et innovativt miljø. Den ældre er til enhver tid i centrum for en effektiv, engageret og tryg omsorg, behandling og forebyggelse. Indledning Den danske velfærdsstat må erkende at den står over for en række nye og anderledes udfordringer. Der tegner sig et billede af stadigt stigende borgerkrav til de offentlige ydelser, kombineret med færre hænder til at løse opgaverne. Der er brug for at tænke anderledes. Vi kan ikke længere bevilge os ud af problemerne. Den demografiske udvikling ifølge Danmarks Statistik viser, at der pr. 1. januar 2012 var 1.3 mio. danskere på 60 år eller mere. I løbet af de næste 10 år bliver vi yderligere 200.000 personer over 65 år. Den ældre medicinske patient er karakteriseret ved høj alder med typisk en til flere af de nedenstående faktorer: Svær sygdom Flere sygdomme samtidig Nedsat funktionsniveau Fysisk og/eller psykisk begrænset kapacitet Multimedicinering Behov for kommunale støtteforanstaltninger og sygehusindlæggelser Det traditionelle ældrebillede er, at alderdom er en skæbnebestemt nedtur, en proces præget af tab som tab af funktioner og svaghed. En negativ livsfase med kulturel devaluering og aldersdiskrimination. Ældre bliver ofte opfattet som en homogen gruppe, selv om det eneste der binder dem sammen er alderen. Vi skal se aldring som en individuel proces, hvor den enkeltes levede liv indgår. Vi skal derfor: Bryde med opfattelsen af at alder er en skæbnebestemt nedtur. Værdsætte mulighederne for flere aktive leveår. Sætte mennesket frit uden hensyn til alder. Vi skal arbejde på at få et samfund, hvor ældre borgere integreres i langt højere grad. Vi må satse på en sund aldring, hvor den enkeltes funktionstab begrænses mest muligt. Det traditionelle billede af ældrebyrden giver os derfor bekymringer om mangel på arbejdskraft og øgede social og sundhedsmæssige udgifter. Vi må se i øjnene, at der er behov for at skabe social innovation med det formål at forbedre den moderne velfærd, skabe forandring og øge livskvaliteten for den ældre. 1
Målsætning Sygdomme hos ældre fremkaldes af de samme årsager som hos yngre, men sårbarheden er større på grund af aldersforandringer. Sygdomme er hyppigere i alderdommen, har et mere langtrukkent forløb og ofte længere rekonvalescensfase og en dårligere prognose end hos yngre. Ca. 80 % af de samlede sundhedsudgifter anvendes til behandling af kroniske lidelser som ofte opstår på grund af den livsstil, borgerne har valgt. Det kan være rygning, for meget alkohol, dårlig kost og manglende motion. De kroniske lidelser kan f.eks. være åreforkalkning, lungesygdomme, sukkersyge, kræft, gigtsygdomme, skøre knogler og psykiske sygdomme. I de Voksnes Hus skal forebyggelsestankegangen gøres anvendelig og forankres i hverdagen. Der skal foretages en udredning af den enkelte ældre mhp. at kunne tilrettelægge en målrettet indsats i forhold til den aktuelle lidelse samt sikre at der så vidt muligt ikke opstår nye sundhedsproblemer/lidelser. Indsatsen kan være vejledning i rygestop, vejledning i sund kost og planlægning af dagligt motionsprogram. Der ud over skal den ældre have tilbudt undervisning i den aktuelle lidelse, og der skal udarbejdes forslag til hvilke aktiviteter, der skal iværksættes for at den ældre kan mestre det aktuelle sundhedsproblem/lidelse, også når den ældre kommer hjem. I De Voksnes Hus skal der også være tilbud om konkrete kulturelle oplevelser i form af musik, forelæsninger om kunst, historie, lokalhistoriske emner, naturvidenskab filosofi m.m. Inspiration vil kunne hentes fra folkeuniversitetets tilbud. Man kunne overveje, om disse tilbud kunne gives til andre ældre der ikke bor i huset. Vi vil derfor have følgende punkter som vores målsætning: Opnå en forbedret livskvalitet for 75+ med et sundhedsproblem. Forebyggelsestankegangen skal forankres i hverdagen. Undgå forværring af den ældres sundhedsproblem i en individuel proces. Styrke den ældres helbred ved at få redskaber og metoder til at mestre hverdagen på trods af et sundhedsproblem. Sikre oplevet kvalitet for den ældre Mindsk forbruget af sygehusydelser, herunder akutte indlæggelser og mindske forbruget af kommunale ydelser Styrke den ældres mentale funktion ved at tilbyde kulturelle oplevelser Deltagelse i samfundslivet skal være et tilbud for alle. 2
Diagnosen Den danske velfærdsstat står over for en række nye og anderledes udfordringer, der har bevirket, at vi har gjort os nogle tanker om, hvordan ældre i dagens Danmark med et sundhedsproblem kunne leve og bo. Problemstillingen set fra samfundets synsvinkel: Ifølge Danmarks Statistik, vil lidt under en fjerdedel af Danmarks samlede befolkning være 65 år og derover i år 2040. Det vil helt konkret betyde, at vi bliver flere ældre/gamle med behov for mere hjælp og omsorg, samtidig med at vi bliver færre, der kan hjælpe og pleje, dem der har behov for det. Målet med forebyggelse er at gøre den funktionsdygtige alderdom så lang som mulig. I 2007, i forbindelse med kommunalreformen, blev forebyggelsesområdet lagt ind under kommunerne. Kommunerne har imidlertid haft svært ved at løfte opgaven. Ældre borgere med et sundhedsproblem har netop behov for hjælp til forebyggelse, for at kunne mestre deres aktuelle sundhedsproblem, undgå flere sundhedsproblemer og eventuelle sygehusindlæggelser. Den demografiske udvikling med flere ældre borgere, vil uden tvivl øge presset på kommuner og regioner med øget behandling, forebyggelse og pleje. Problemstillingen set ud fra borgerens synsvinkel: Vi har mange velfungerende plejehjem/plejeboliger i dag, men i befolkningen er der en opfattelse af, at det er meget trist at komme på plejehjem. For at komme på plejehjem i dag, skal man være ude af stand til at klare sig selv. Enten pga. dårligt fysisk helbred eller pga. svære psykiske lidelser, så som demens. Man oplever derfor ofte, at de enkelte beboere isolerer sig og bliver ensomme. Længst mulig i eget hjem er en ideologi, vi her brugt i Danmark i de sidste årtier og som umiddelbart sparer kommunerne for mange penge. Mange ældre foretrækker at blive i eget hjem og det vil så være den bedste løsning, men det kræver at den ældre får den nødvendige hjælp i hjemmet fra Kommunen. Derudover er der risiko for at den ældre bliver ensom - og isolerer sig ikke mindst hvis den ældre har et sundhedsproblem. Det er 68 generationen, der nu er 75+. Vi er overbeviste om, at denne generation har andre drømme/ønsker til hvordan de gerne vil leve deres liv som ældre/gammel end tidligere generationer har haft. Det vil kræve at vi tænker nye tanker, finder nye måder at bo/leve på. Udfordringer for samfundet: Hvordan kan vi give ældre(75+) med et sundhedsproblem et tilfredsstillende bo tilbud, der kan medvirke til at reducere udgifterne for kommuner og Regioner? Problemstilling for den enkelte borger: At skabe et midlertidigt botilbud for den enkelte borger, ved at gøre den funktionsdygtige alderdom så lang som mulig. Det kan gøres ved at aktivere og forebygge, for at undgå forværring og udvikle flere sundhedsproblemer hos den enkelte ældre. Vi skal ligeledes styrke den ældres helbred ved at få redskaber og metoder til at klare hverdagen med et sundhedsproblem. 3
Værdigrundlag Professionalisme De Voksnes hus har et professionelt miljø, hvor faglighed, nysgerrighed og engagement er i højsædet. o Den ældre skal opleve, at vi sammen arbejder målrettet på at sikre at borgeren kan mestre sit sundhedsproblem ved anvendelse af den nyeste viden og teknik. o Vi skal arbejde forebyggende for at undgå forværring af den ældres sundhedsproblem og forebygge nye sundhedsproblemer. o Vi skal sikre at der er maksimal tid til omsorg, behandling, formidling, forebyggelse og innovative initiativer i hverdagen med respekt for den enkelte ældre. Tryghed og sikkerhed Den fysiske form af De Voksnes Hus skal give den ældre en følelse af tryghed og sikkerhed inde og ude og med mulighed for gode naturoplevelser. Tillid o I De Voksnes Hus oplever den ældre fra første kontakt et imødekommende, kompetent og velforberedt personale. Borgeren skal føle sig ventet. o Arbejdsmiljøet skal være præget af energi, nærvær og glæde Model for social innovation Vi vil tage afsæt i Junge og Lystrups definition på social innovation. Social innovation er gennemførsel af en ny ide, der opfylder et socialt behov samt skaber positiv og radikal forandring af livsbetingelser for den eller dem, der har behovet. Social innovation har en virkningsfuld og vedvarende effekt. Social innovation er skalerbar og har potentiale til at blive udbredt til andre områder. Vi vil arbejde med en model, der er delt op i 5 faser: diagnose, designfase, udviklingsfase, bæredygtig innovation og skalering. Diagnosen handler om at få defineret problemstillingen eller den udfordring vi står overfor. Diagnosefasen skal munde ud i en konkret formuleret problemstilling. Denne må have en social karakter og fordre en ny måde at løse problemet på. Designfasen er den kreative fase, hvor det handler om at få skabt rigtig mange ideer, og der skal tænkes på mange forskellige løsningsmuligheder. Vi må søge at skabe en pool af komplementære kompetencer og skabe nødvendige rammer for ide generering. I denne fase vil vi gerne have inddraget brugerne samt gå i dialog med andre private virksomheder. Udviklingsfasen handler om at få konkretiseret produktet. Produktet må på forskellig vis testes, og her vil vi også gerne involvere de kommende brugere. Bæredygtig innovation. Her må vi arbejde med finansiering af projektet, ved diverse fondsansøgninger og sikre en vedvarende pengestrøm. Ligeledes må vi i denne fase tage stilling til en bæredygtig organisation og en placering af De Voksnes Hus, 4
Skalering. I denne fase handler det om at sikre produktets skalerbarhed. Her må det overvejes hvilke dele af produktet der med fordel kan udbredes og løftes over i anden organisation. Designfasen Med afsæt i vision og værdigrundlag vil vi behandle følgende emner på et stormøde. Vi vil afholde dette stormøde i oktober 2013 for at sikre brugerindflydelse inden endelig design af projektet. Vi stiler mod et møde med 24 deltagere, hvor vi med afsæt i vision og værdigrundlag gerne vil drøfte hvordan vi kan skabe et innovativt miljø for borgere og medarbejdere og hvilke tilbud der skal være for at sikre at forebyggelsestanken kan forankres i hverdagen. Vi vil også gerne drøfte hvilke kulturelle emner der vil være af værdi for kommende borgere i huset. Herefter skal vi i gang med selve konkretiseringen af projektet, hvor vi igen vil afholde møde med 12 deltagere, således at vi kontinuerligt sikrer brugerindflydelse gennem hele projektet. Vi vil gerne invitere specialister på området. Læger, sygeplejersker og fysioterapeuter. Repræsentanter fra erhvervslivet i Køge. Repræsentant for hotelbranchen. Repræsentanter fra patientforeninger for kroniske sygdomme. En kok. Køge Skitsesamling KØS. Elisabeth Gyrn og Kirsten Svendsen har begge mange års erfaring inden for sundhedsvæsenet, herunder som hhv. tidl. vicedirektør i Roskilde amt og Region Sjælland og som oversygeplejerske på bl.a. Køge Sygehus. 5