Julenat. Tag bladet med hjem! Tid til refleksion. Søren Kierkegaard. Kunstmøder. Julen 2012. Eftermiddagstanker i Holte Kirke, side 4



Relaterede dokumenter
GLÆDELIG JUL. Indholdsfortegnelse: Julen har bragt velsignet bud 1. Glade jul dejlige jul Det kimer nu til julefest

Julesange. Sange. Glade jul, dejlige jul. Dejlig er jorden. Julen har bragt velsignet bud. Et barn er født i Betlehem. Det kimer nu til julefest

Julen er lækker mad, julen er gaver. Julen er knus

KØLSTRUP OG MUNKEBO FOLKEKIRKEN

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på

Julens Sange. Indholdsfortegnelse

Sankt Nikolaus. Sankt Nikolaus. (Fortsættes)

Juleaftensgudstjenesten aflyst

Fra Nikolaus til Santaclaus

Fra Nikolaus til Santaclaus

PRÆDIKEN JULEDAG 2018 VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL Tekster: Es. 9,1-6a; Hebr. 1,1-5; Luk. 2,1-14 Salmer: 99,100,123,114,112

Det kimer nu til julefest. Bjældeklang. Du og din familie ønskes en glædelig jul!

2. Dejlig er jorden! Prægtig er Guds Himmel! Skøn er sjælenes pilgrimsgang! Gennem de favre riger på jorden går vi til Paradis med sang.

Glade jul dejlige jul

Onsdag, den 17 oktober 2012

HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD

Projektdage uge på 3. årgang. Vi arbejder med. Juleevangeliet. Navn:

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften docx side 1. Prædiken til Juleaften Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt.

Så blev det jul igen, og vi samles i kirkerne og senere omkring juletræerne og synger med på julens kendte og fine salmer. Jo, det er sandelig jul.

Prædiken til juleaften, Luk 2, tekstrække

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Alle Helgens søndag Hurup Mattæus 5, 1-12

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej.

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Program for vintersolhverv d

Prædiken Nyhuse Kapel Jørgen Christensen 3. november 2013, kl Alle helgens dag Matt. 5,1-12 Salmer:

Musik til hæftet, e-bog til mobil og print. Syng Julen Lang med 56 salmer og sange Design og copyright: Niels Larsen

PRÆDIKEN JULEDAG 2014 VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL Tekster: Es. 9,1-6a; Hebr. 1,1-5; Luk.2,1-14 Salmer: 99,100,123,114,112

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Et barn er født i Bethlehem. På loftet sidder nissen med sin julegrød

Prædiken Juleaften d. 24. december Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Lukas 2,1-20. Gennembrud

Gudstjenestens forløb

7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

9. Det kimer nu til julefest

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

ISABELLAS. det kimer nu til julefest. Vild med julen

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

Juledag d Luk.2,1-14.

Juleaften. 24.dec Malmhøj kl Vium kirke kl Hinge Kirke kl Vinderslev Kirke kl.16.00

Helligtrekongers søndag II Salmer: 392, 362, 136, 108, nadversalme 98 (sidste vers), 101

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften side 1. Prædiken til Juleaften Tekster. Luk. 2,1-14

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

Salmerne til konfirmationerne i Lidemark kirke. Kr. Himmelfartsdag d. 5. maj 2016 kl og 11.30

Juleaften II Sct. Pauls kirke 24. december 2015 kl Salmer, trykte: 94/119// Hvad er det, der gør jul til noget særligt /104/121

Leve Livet. December 2017

Luther med liv og lyst

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

Lindvig Osmundsen. Side Prædiken til Maria Bebudelsesdag Prædiken til Maria Bebudelsesdag Tekst: Luk. 1,26-38.

I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G. i Gl. Havdrup Kirke

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

nu titte til hinanden

En glædelig jul! En bibelhistorie om Jesus fødselsdag.

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

1. søndag efter trinitatis 29. maj 2016

PRÆDIKEN ALLEHELGENSSØNDAG 6.NOVEMBER 2011 VESTER AABY KIRKE KL Tekster: Es. 60,18-22; Åb.7,1-12; Matth.5,1-12 Salmer: 775,552,571,573,518

KONGESØN drama manuskript

Isa i medvind og modvind

om Jesu liv, kærlighed og kirkekunst

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2017-Februar 2018

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang

meget godt at der ikke fandtes facebook eller internet på den tid. For så så disciplene netop med deres egne øjne, i stedet for at lede efter deres

16.s.e.trin. A Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

Nr.8. August sept Kl Kl Kl Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl.

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

David (Torben S. Callesen/Gospelroots)

Morgensang i Vejen Kirke,

Julens evangelium fortalt af ærkeenglen Gabriel og Kejser Augustus

Arrangementer Vinteren

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17, tekstrække

Åbning af arrangementet ved Annemarie Zacho-Broe, kontorchef for Frivillig- og pårørendeområdet.

Juleaften Læsninger: Es 9,1-6a Luk 2, 1-14 Salmer: Dejlig er den himmel blå Et barn er født Julen har bragt Glade jul

Konfirmationer Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften side 1. Prædiken til Juleaften Tekster. Luk. 2,1-14

Til eftertanke. Lucia. Opslagstavlen. Julemarkedet. London. Lys i mørket. Advent, tradition og gaver. I SFO og på Hvidovre Hospital

som er blevet en del af min ånd og min krop og min sjæl

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Nu kom han, patriarkers håb, med flammeord og himmeldåb; og barnet tyder nu i vang, hvad David dunkelt så og sang.

VESTER HASSING KIRKE. til tro, håb og kærlighed

20. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 18. oktober 2015 kl Salmer: 730/434/303/385//175/439/320/475 Åbningshilsen

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Tro og ritualer i Folkekirken

GUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

Søndag seksagesima 2015 Hurup

1. Juledag. Salmevalg

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis 2014.docx side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis Læsning. Johs. 15,1-11.

Ammershøj bladet December 2018

Lindvig Osmundsen. Prædiken til julesøndag side 1. Prædiken til julesøndag Tekst. Matt. 2,13-23.

Bibelen er en gammel bog Blomstre som en rosengård Bogen om Jesus

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Salmesangsdage Skole-Kirke-Samarbejdet i Sydthy, Thisted og Morsø Provstier

Transkript:

Tag bladet med hjem! Julen 2012 Julenat Med hyrder og engle og barnegråd, spandt Gud en ny og ubrydelig tråd. Og skønt det så ud af slet ingenting et barn i en stald på en beverding var denne nat så forunderlig stor, at ingen kan dække den helt med ord. For nat blev til dag og da solen stod op, havde døden tabt til en barnekrop. Tekst: Lise Østergaard / Tegning: Kim Frans Broström Tid til refleksion Eftermiddagstanker i Holte Kirke, side 4 Søren Kierkegaard 200 år og stadig relevant?, side 6 Kunstmøder Deltag i kirkehøjskole med Maja Lisa Engelhart og Kim Leine, side 12/15

Synlighed Ja, men Gud ser på os med kærlighedens øjne de øjne, der kan rumme alt, fordi kærligheden er stærkere end alt. Vi lever i en tid hvor synlighed er blevet et must. Alle skal pludselig være mere synlige. Politikere skal være synlige, ledere skal være mere synlige ja, nogen bliver endda fyret, fordi de ikke er synlige nok. Lærere skal være synlige, forældre skal være synlige og ikke blot vi præster, men selveste kirken, skal så helt bestemt være mere synlig hvad jeg ikke helt forstår, da kirken i de fleste sogne jo faktisk allerede ligger på det mest synlige sted. Eksponering Næsten hver eneste aften er der på TV et eller andet program, hvor vi kan se mennesker fremvise hvad som helst deres hjem, deres køleskab, deres ægteskab, deres sexliv, deres sygdom, deres fedme, osv. Og på facebook og twitter stiller flere og flere mennesker dagligt deres privatliv, tanker og inderste følelser til skue for alle. Det er som om, at det er lige meget hvorfor man bliver set, bare man bliver set. Det er heller ikke længere vigtigt, hvem der ser mig, eller med hvilke øjne jeg bliver set, bare jeg bliver set, bare jeg er på og er i fokus eller er det? Det at blive set, er livsnødvendigt. Det er hævet over enhver tvivl. Hvis man ikke bliver set, går man til grunde og skrumper ind til ingenting. Man kan sagtens leve uden at se en blind er også et menneske; men hvis man ikke bliver set, så er man ingenting. Redaktion af synligheden Selv om det for en umiddelbar betragtning af tv-programmerne og de sociale medier kan se ud som om, at enhver er villig til at blotte 2 alt, så er det jo ikke sandheden. For langt de flestes vedkommende er der vel alligevel tale om en eller anden form for redaktion af synligheden og det liv der vises frem det er trods alt ikke alt, men kun det man selv vælger at vise frem, der bliver synligt. For de fleste af os vil helst tegne et flot, stærkt, positivt eller sympatisk billede af os selv. Vi idealiserer billedet, fordi vi moderne, selvberoende mennesker er blevet forbandet dygtige til at bilde os selv ind, at det hele står og falder med os og jeg mener netop forbandet, for det er lige præcis ud af denne løgn, at vores tomhed vokser. Det er fordi vi tror, at vi skal digte vores eget liv og stå inde for vores egen eksistens, at meningsløsheden truer. Så af frygt for at blive gennemskuet, må vi konstant iscenesætte vores liv sådan, at blikket flyttes fra det vi ikke bryder os om eller ikke tør se i øjnene. Du er allerede i fokus Julens gode nyhed er, at vi kan kaste både frygten og præstationsangsten fra os, for vi er i fokus, vi er på, vi er set, ja vi er mere end det vi er gennemskuet, men ikke forkastet! Jesus kom til verden julenat for i menneskeliv og på menneskesprog at fortælle os, at Gud ser os, som det vi er, med alle vore fejl og mangler. Gud ser også alt det smålige, det grimme og det tarvelige alt det vi ellers går og gemmer for hinanden, men det står og falder ikke med hvad vi er i andres eller egne øjne. Det afgørende er, hvad vi er i Guds øjne.

3 set med hvilke øjne? Forskellen mellem himmel og helvede, frelse og fortabelse, mening og meningsløshed er, at vores liv ikke afhænger af den måde vi ser hinanden an på, og alt for hurtigt mener, at vi har set nok, nej det står og falder med den måde Gud ser os på. Gud ser på os med kærlighedens øjne de øjne, der kan rumme alt, fordi kærligheden er stærkere end alt. Kærligheden tåler, tror, håber og udholder alt den hører aldrig op. I Guds øjne er vi det, vi er skabt til at være, nemlig hans elskede børn, og søskende til ham, hvis mor så ham første gang julenat, og så hvem han var, så alle engle måtte synge: Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker, der jo har Guds velbehag! Glædelig Jul! Grete Bøje På gensyn i 2013 Tak for mange gode oplevelser i 2012. Vi ser frem til at mødes i og omkring kirken i 2013. Holte Kirke udgør rammen for mange forskellige aktiviteter. Vi har arrangementer målrettet børn og børnefamilier, som f.eks. vores populære spagetti-gudstjenester med fælles middag efter en kort gudstjeneste i børnehøjde. Vi arrangerer foredrag, inviterer til koncerter, sogneudflugter og kirkehøjskole om aktuelle emner, som f.eks. kunst og Kierkegaard. I dette kirkeblad kan du læse om nogle af de aktiviteter, som vi har gennemført i 2012. Du kan også læse om nogle af vores kommende arrangementer, som du og dine er velkomne til at deltage i. På bagsiden finder du en kalender med planlagte aktiviteter. Da vi endnu ikke har planlagt alle årets aktiviteter vil det være en god idé at holde øje med vores hjemmeside, nyhedsmails eller Rudersdal Avis, hvor vi sammen med de øvrige kirker i provstiet annoncerer kommende arrangementer. Tilmeld dig vores nyhedsmails På vores hjemmeside www.holtekirke.dk kan du tilmelde dig vores nyhedsmails. www.holtekirke.dk

Konfirmander ud af huset De fleste ved, at bibelen er fuld af billeder. På vores tur til Statens Museum for Kunst fandt konfirmanderne ud af, at kunsten også er fuld af bibelhistorie Vi gik rundt om Kain og Abel i bronze, så det gyldne snit i Kong Salomons Dom, og undrede os over de sære farver og kompositionen i Noldes nadverbillede. På hjemturen var der drenge, der diskuterede kunst, og man kunne senere høre én nævne...ham der, Carl Bloch... Eftermiddagstanker Tid til refleksion. Kom til eftermiddagstanker den 16. januar 2013 kl. 14.00 I år er vi begyndt at holde nogle foredrag om eftermiddagen fra kl. 14-16. Vi har nemlig en formodning om, at det kan være rart ikke altid at skulle ud om aftenen, når man gerne vil til et arrangement. Indtil videre har vi haft to foredrag tanker om vores måltidskultur ved Kjeld Koplev og så har vores nabopræst, Bruno Rasmussen, fra Nærum været på besøg og fortalt om Benny Andersens forfatterskab. Gæstebøger om liv og død I det nye år lægger vi ud med et besøg af Majbritt Norman Nielsen, som arbejder på Rigshospitalet. Her er hun i gang med et meget spændende projekt, nemlig at analysere de 25 gæstebøger, der har ligget i Hospitalets kirkerum gennem de sidste syv år og som patienter og pårørende har fyldt med deres tanker om at være eller kende en alvorlig syg person. Gæstebøgernes dagbogslignende intimitet lukker læseren ind i tanker og overvejelser, som er meget personlige og derfor meget rørende. På den måde er det et unikt materiale, fordi de giver os mulighed for at undersøge de religiøse og eksistentielle tanker, der kan være på spil, når vi bliver truet på livet. Se kalenderen på bagsiden for øvrige arrangementer med eftermiddagstanker blandt andet med Per Juul Carlsen, Helle Møller Jensen og Ettore Rocca. 4

5 Jordens undergang i Holte Kirke Lars von Trier, Melancolia og Per Juul Carlsen til højskoledagen den 28. januar 2012 Vi har oplevet Jordens undergang på tv, set den i biografen, læst om den i bøgerne. Ofte er undergangen skildret i drabelige og voldsomme billeder, hvor hvidglødende aske og helvedes orangegule flammer nådesløst tilintegør de sidste mennesker og dyr. Men for nylig kunne man så opleve Jorden gå under i den danske filmmand Lars von Triers version: Melancolia. En bemærkelsesværdig stille undergang. Mødet med Lars von Triers undergangsfilm fandt sted i Holte kirkes regi og med Christian Fink Tolstrup og P1-redaktør Per Juul Carlsen, som kyndige guides for de mange fremmødte til Kirkehøjskolen. Christian Fink Tolstrups begejstrede oplæg til filmen smittede af på højskoledeltagerne og P1 Filmlands Per Juul Carlsen kommenterede klip fra filmen og fortalte vittigt og vidende om sine møder med Lars von Trier. Per Juul Carlsens gennemgang, gav anledning til mange spørgsmål og en god debat blandt de fremmødte højskolebesøgende. Efter frokosten en rigtig god sandwich, øl, vand og kaffe så højskoledeltagerne hele filmen, desværre på et mindre lærred og med et lydudstyr, der langtfra ydede Lars von Triers film fuld retfærdighed. Filmen måtte vises i selve kirken. Det skyldtes, at de godt 50 deltagere ganske enkelt ikke kunne rummes i menighedshuset. Ikke desto mindre blev alle siddende de mere end to timer filmen varede. Og uanset meningerne om filmen, var der næppe nogen der fortrød denne lørdags kirkehøjskole i Holte kirke. Kjeld Koplev Nyt meninghedsråd Menigheden i Ny Holte Sogn har i november 2012 valgt et nyt menighedsråd for de næste fire kirkeår. Ved valget blev der givet opbakning til det gamle menighedsråds hidtidige linje, hvorefter vi skal være en folkekirke for alle i sognet, kirke i tiden med tidssvarende rammer om kirkelivet, hvor alle kan komme til gudstjenester, kirkelige handlinger og arrangementer for alle aldre. Vi skal i gang med at tilvejebringe helt nye fysiske rammer om vores mange aktiviteter. Det kræver en masse arbejde, som jeg glæder mig meget til at komme i gang med i det nye menighedsråd. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at byde velkommen til menighedsrådet nye medlemmer. Samtidig, en stor tak til dem, der har forladt menighedsrådet - Erik Lassen, Else-Marie Lassen, Edele Pfeiffer, Else Scheel, Helle Placing, René Jakobsen, Karen Vibe Pedersen, og kirkeværge Kirsten I. Larsen. Tak for engagement og villighed til at være en del af det store arbejde, det er at lede kirkens daglige arbejde. Rigtig god jul og godt nytår med tak til menigheden for det gamle år. Sven P. Larsen, formand for menighedsrådet Til menighedsrådsvalget den 13. november 2012 blev følgende ni medlemmer valgt: Sven P. Larsen, Signe H. Jakobsen, Michael Seistrup, Dorte Lemche, Marianne Koester, Kitty Holte, Jørgen Leisner, Nicolai Halberg og Jørgen Ole Borg Knudsen. Det ny menighedsråd konstituerede sig torsdag den 29. november 2012 med Sven P. Larsen som formand. På Billedet ses desuden Grete Bøje, Christian Fink Tolstrup og Lise Djernes Østergaard, der alle som præster er fødte medlemmer af menighedsrådet.

200 år og stadig relevant? Den 5. maj 1813 kom Søren Kierkegaard til verden. Det bragte stor glæde i det lille hjem, og har siden sat tankerne i gang hos mange, der har kastet sig over forfatterskabet. 200- året fejres mange steder, og i Holte kirke vil vi også markere jubilæet med foredrag og studiekredse. Kierkegaard har nok mistet nyhedens interesse, og så dog. For det er som om man kan blive ved med at læse hans tekster, og hver gang åbner siderne sig som var de nyskrevne. Kierkegaard er relevant og aktuel for os som enkeltpersoner, fordi han som kristen tænker bringer spørgsmålet om at blive sig selv på dagsordenen på en måde, der respekterer historiens mange svar, og tager de moderne udfordringer seriøst. Kierkegaard taler til os i en tid, hvor det at blive sig selv, og udvikle sig selv, har højeste prioritet. Hans reflektioner er funderet på erfaringer, og er derfor også genkendelige for den, der selv reflekterer over sine erfaringer. Derfor er Kierkegaard også relevant for os som kirke, fordi han var klar over kirkens situation i en moderne, sekulariseret verden, hvor man ikke kan tage traditionens sprog og værdier for givet. Han spørger: Hvordan kan et menneske være frit, når dets tilværelse er givet? Eller: Hvordan skal et menneske reagere på, at det evige berører det timelige? Eller: Hvorfor blev det egentlig jul? Christian Fink Tolstrup En aften med Søren Kierkegaard En søndag i oktober 2012, var jeg til koncert i Holte kirke. Der så jeg i våbenhuset en annoncering af de tre første foredrag om Søren Kierkegaards åndelige liv ved pensioneret gymnasielærer Vibeke Fogh. Da jeg i mange år har interesseret mig for filosofi og har læst nogle Kierkegaard-tekster, var det nærliggende at overvære de tre foredrag. De to første foredrag i rækken er nu afviklet med stor succes og intens lyttende tilhører. Vibeke Fogh beskriver sig selv som: Jeg taler som læser hvad Søren Kierkegaard siger, der giver genlyd i mit sind. Vibeke Foghs dybe engagement og brede viden om Søren Kirkegaard, krydret med inspirerende og medlevende foredrag omkring så vanskelige tekster, har været en stor fornøjelse at overvære. Dejligt på en kold og mørk novemberaften, at få så intense timer med efterfølgende tanker og refleksioner. Jeg ser frem til det næste foredrag i rækken og en forventning om fortsættelse til foråret. Det kan være yderst berigende at bevæge sig ud over sognegrænsen. Inge Svejgaard Pedersen, rådsmedlem i Birkerød sogn 6

7 Søren Kierkegaard i kulturen Deltag i kirkehøjskole lørdag den 23. marts 2013, kl. 10.00-15.00. Vi har sammensat et spændende program med to inspirerende foredrag. Kierkegaard og kunstens død Ved Lasse Horne Kjældgaard I Kierkegaards tid gik der et forlydende om, at kunsten var døende eller ligefrem død. Rygtet har været sejlivet og findes også i vores tid. Hvad skal vi egentlig med kunsten?, lyder et tilbagevendende spørgsmål. Det spørgsmål gav Kierkegaard i sit forfatterskab en række svar på svar, som har haft store konsekvenser for eftertidens kunst og kunstopfattelse. Med sine tanker om kunst som Eksistensmeddelelse lagde Kierkegaard grunden til den eksistentialistiske opfattelse af kunst, som er tiltaget i betydning i det tyvende århundrede og endnu levende i dag. Foredraget vil vise hvordan. Kort om oplægsholderne Lasse Horne Kjældgaard, cand. mag. i dansk og engelsk, ph.d. i nordisk litteratur. Direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Han er litteraturanmelder ved Politiken og redaktør for tidsskriftet Kritik. Lasse Horne Kjældgaard har bl.a. skrevet Mellemhverandre tableau og fortælling i Søren Kierkegaards pseudonyme skrifter (2001) og Sjælen efter døden. Guldalderens moderne gennembrud (2007). Anders Thyrring Andersen, mag. art. i litteraturhistorie, 2-eksamen i teologi, post.doc.-forsker ved Syddansk Universitet. Modtager af Blicherprisen 2009 og Martin A. Hansen Prisen 2011. Har bl.a. skrevet At forføre til tavshed. Søren Kierkegaard præsenteret (2002) og Polspænding. Forførelse og dialog hos Martin A. Hansen (2011). Har stået for flere udgivelser af Martin A. Hansen, heriblandt Dagbøger 1931-55 (1999) og Kætterbreve. Martin A. Hansens korrespondance med kredsen omkring Heretica (2004). Kierkegaard først og Grundtvig så Martin A. Hansens forhold til Kierkegaard og Grundtvig Ved Anders Thyrring Andersen Efter Martin A. Hansens opfattelse er Grundtvig ikke umiddelbart anvendelig i moderniteten. Her er det Kierkegaard, som er relevant, fordi han taler om det kristne på en måde, det moderne, sekulariserede eller kirkefremmede menneske kan relatere til. Imidlertid befinder Grundtvigs betydning sig for Hansen at se i det fremtidige. Efter at have anvendt Kierkegaard som en dialektisk modsigelse af Grundtvig, kan de mange hiine Enkelte finde sammen i sande kristne fællesskaber, menigheder dannet af lidenskabeligt troende enkelte. I inderligheden findes muligheden for at vende sig hen mod de andre.

Julesalmer 2012 94 Det kimer nu til julefest 1. Det kimer nu til julefest, det kimer for den høje gæst, som steg til lave hytter ned med nytårsgaver: fryd og fred. 2. O, kommer med til Davids by, hvor engle sjunge under sky; o, ganger med på marken ud, hvor hyrder høre nyt fra Gud! 3. Og lad os gå med stille sind som hyrderne til barnet ind, med glædestårer takke Gud for miskundhed og nådebud! 4. O Jesus, verden vid og lang til vugge var dig dog for trang, for ringe, om med guld tilredt og perlestukken, silkebredt. 5. Men verdens ære, magt og guld for dig er ikkun støv og muld; i krybben lagt, i klude svøbt, et himmelsk liv du har mig købt. 6. Velan, min sjæl, så vær nu glad, og hold din jul i Davids stad, ja, pris din Gud i allen stund med liflig sang af hjertens grund! 7. Ja, sjunge hver, som sjunge kan: Nu tændtes lys i skyggers land, og ret som midnatshanen gol, blev Jakobs stjerne til en sol. 8. Nu kom han, patriarkers håb, med flammeord og Himmel-dåb; og barnet tyder nu i vang, hvad David dunkelt så og sang. 9. Kom, Jesus, vær vor hyttegæst, hold selv i os din julefest! Da skal med Davids-harpens klang dig takke højt vor nytårssang. Martin Luther 1535. N.F.S. Grundtvig 1817. Bearbejdet 1852. 119 Julen har bragt velsignet bud 1. Julen har bragt velsignet bud, nu glædes gamle og unge. Hvad englene sang i verden ud, nu alle små børn skal sjunge. Grenen fra livets træ står skønt med lys som fugle på kviste; det barn, som sig glæder fromt og kønt, skal aldrig den glæde miste. 2. Glæden er jordens gæst i dag med Himmel-kongen, den lille. Du fattige spurv, flyv ned fra tag med duen til julegilde! Dans, lille barn, på moders skød! En dejlig dag er oprunden: I dag blev vor kære frelser fød og Paradis-vejen funden. 3. Frelseren selv var barn som vi, i dag han lå i sin vugge. Den have, Guds engle flyve i, vil Jesus for os oplukke. Himmerigs konge blandt os bor, han juleglæden os bringer; han favner hver barnesjæl på jord og lover os englevinger. B.S. Ingemann 1839. 8

9 104 Et barn er født i Betlehem 1. Et barn er født i Betlehem, thi glæde sig Jerusalem! 2. En fattig jomfru sad i løn og fødte Himlens kongesøn. 3. Han lagdes i et krybberum, Guds engle sang med fryd derom: 4. Og Østens vise ofred der guld, røgelse og myrra skær. 5. Forvunden er nu al vor nød, os er i dag en frelser fød. 6. Guds kære børn vi blev på ny, skal holde jul i Himmel-by. 7. På stjernetæpper lyseblå skal glade vi til kirke gå. 8. Guds engle der os lære brat at synge, som de sang i nat: 9. Da vorde engle vi som de, Guds milde ansigt skal vi se. 10. Ham være pris til evig tid for frelser bold og broder blid! Latin 14. årh. Tysk 1545. Dansk 1544. 1569. N.F.S. Grundtvig 1820 og 1845. 121 Dejlig er jorden 1. Dejlig er jorden! Prægtig er Guds Himmel! Skøn er sjælenes pilgrimsgang! Gennem de favre riger på jorden går vi til Paradis med sang. 2. Tider skal komme, tider skal henrulle, slægt skal følge slægters gang; aldrig forstummer tonen fra Himlen i sjælens glade pilgrimssang. 3. Englene sang den først for markens hyrder; skønt fra sjæl til sjæl det lød: Fred over jorden! Menneske, fryd dig, os er en evig frelser fød! Juleaften B.S. Ingemann 1850. Præludium: La Majesté, trompet og orgel Postludium: Julemusik Trompet: Bo Fuglsang

Ud i det grønne Nordsjælland Endnu en gang fik jeg muligheden for at deltage i menighedsrådets oplevelsesrige sogneudflugt. Turen gik til flere historisk interessante seværdigheder i Nordsjælland med Esrum Kloster, Søborg Kirke, og Nødebo Kirke som højdepunkter. Dejlig mad i Broder Rus Kælder manglede selvfølgeligt heller ikke. Vi var en forventningsfuld skare, der mødte op, udstyret med overtøj og paraplyer som værn mod den danske sommer. Første stop var Søborg Kirke, mellem Grib Skov og Gilleleje. Erik Lassen fortalte grundigt om kirken, dens navn og historie. Nu ved jeg, at kirken blev bygget i 1100-tallet. Søborg slot blev bygget på samme tidspunkt, men blev destrueret midt i 1500-tallet, og selve søen, som navnet stammer fra, er væk. Kun kirken står tilbage i landsbyen. Et flot syn Det var et flot syn der mødte os ved ankomsten: en smuk, velholdt, og imponerede stor kirke i gamle røde sten ved siden af en lille, velholdt kirkegård. Vi gik indenfor og så nærmere på bl.a. de fine kalkmalerier, den romanske døbefont, altertavlen, malerierne, og den fine renæssanceprædikestol. Vi lagde også mærke til, at der i de fleste stolegavle var fine udskæringer med malede våbenskjolde inklusiv navn og dato alle før 1600-tallet. Hvem var mon disse mennesker og hvad var deres forbindelse til kirken? Lidt research efter hjemkomsten klargjorde sammenhængen: stolegavlerne blev udført i 1940-41 og nævner 25 tidligere slotsherrer. Historisk set var der en tæt forbindelse mellem kirken og slottet. Nu ved vi det! Kloster og jagtslot Esrum Kloster stammer fra samme periode. Som vores muntre og vidende guide fortalte, var genbrug også et kendt begreb i 1500-tallet. Stenene fra bygningerne efter nedrivningen i 1559 blev brugt til konstruktion af Kronborg og Frederiksborg! Den tilbageblevne længe overlevede reformationen, fordi kongen brugte den som jagtslot. Vi fik en af munkene at se, ganske vist kun som skelet i en rekonstrueret grav i en af salene. Hans fine tandsæt kan bevise munkenes sunde levevis, fortalte guiden. Frokost eller kaffe i Broder Rus Kælder kan varmt anbefales, hvis man befinder sig på disse kanter. Mæt og tilfreds fik vi lidt tid på egen hånd. Man kunne købe kryddersalt, sennep, honning, Klostrets stærke øl med mere i butikken. Flere af os besøgte også urtehaven, som var beplantet med de urter munkene brugte for deres helbredende virkning. Et skilt advarede mod at berøre planterne, da nogle af dem var giftige. På min vandring kunne jeg læse hvad hver plante blev brugt til, men ofte efterfulgt af nutidens lidt nedslående bemærkning: ingen dokumenteret virkning. Så blev det pludselig tid til at vende tilbage til bussen og køre til vores sidste stop: Nødebo Kirke. Besøg i Nødebo kirke Nordsjællands ældste kirke, udført i kampesten og med tagrytteren af træ, er ret beskedent i størrelse men meget spændende indenfor. Vi blev budt hjerteligt velkommen af menighedsrådets næstformand, Gunver Nielsen, som fortalte om kirkens historie, de fine kalkmalerier, og om kirkens stolthed: den flamske altertavle fra renæssancetiden. Absolut værd at se. Hjertelig tak til arrangørerne, Else Scheel samt Erik og Else-Marie Lassen fra menighedsrådet, for deres store arbejde med at tilrettelægge en dejlig og lærerig tur. Gerda Christensen, en glad deltager 10

11 Stor musikoplevelse i Holte kirke Søndag den 20. maj 2012 spillede trioen CSÓKOLOM i Holte kirke. Det blev et brag af en koncert. Violinisten Anti von Klewitz introducerede numrene for os, hvorefter hun spillede, dansede og sang med en stemme der i ordets bedste betydning var uskolet, uspoleret og fuld af intensitet og glød. En stemme, der harmonerede med trioens temperamentsfulde spilleglæde. Virtuose musikere Melodierne blev afviklet med rivende hast i fremmedartede skalaer inspireret af ungarsk og rumænsk folkemusik. Spændende harmonigange og uventede rytmiske betoninger som vi har hørt det hos Bartok, fyldte kirkerummet, og var ved at slå benene væk under os. Musikerne var virtuose på deres instrumenter, og de spillede med en smittende begejstring. Salen kvitterede da også med et varmt bifald. En forrygende oplevelse. Hør musikken på youtube: Paul Biener Tiden og musikken Kom til koncert med oplæsning den 6. januar 2013, kl. 15.00. TIDEN og MUSIKKEN er en koncert, hvor tekst og musik står side om side. Teksterne veksler med musik og handler alle om tid; tiden - dens væsen og dens gådefuldhed. Musikken er også tid; den forløber i tid, hvorved den bliver til et tidsrum. Måske kan man sige, at tid og musik er forbundne. Det er i hvert fald det vi undersøger i denne koncertform! Teksterne der indgår i koncerten er af de tre store danske poeter: Inger Christensen(1935-2009), Poul Borum (1934-1996) og Benny Andersen(1929-) Musikken er klezmermusikken. Den var jødernes musik og trøst i østeuropa før 2.verdenskrig og som sådan skæbneforbundet med jødernes historie. Den fandt fodfæste og grobund på amerikansk grund efter krigen, og er i dag udbredt over hele verden. Koncertens to klezmermusikere tager udgangspunkt i Augustins opfordring: at gøre musikken til en ordløs sang, en musik der har gjort sig fri af ordene, og som blot jubler (og græder) Klezmermusikken er en fusion, der udover de typiske jødiske/ orientalske elementer også har spor af russisk, ungarsk, polsk, og tysk folkemusik, og endelig amerikansk underholdningsmusik. Nogen har sagt, at klezmermusikerens instrument er en højtaler for den indre stemme, den der synger i enhvers sjæl! Kort om de medvirkende Nis Bank-Mikkelsen: Omvandrende blanding af Aladdin, Bellmann og Rytter. Suveræn bibeloplæser. Jens Schou: Soloklarinettist med en særlig svaghed for klezmermusikkens melankoli og fandenivoldske livsglæde. Anders Singh Vesterdahl: Fantastisk harmonikaspiller, med verdensmusik som speciale. Selv verdensformat. Centralt medlem af The Middle East Peace Orchestra.

Kunst og Kierkegaard Mød Maja Lise Engelhardt til kirkehøjskole lørdag den 14. september 2013, kl. 11.00-13.00. Maja Lisa Engelhardt er en af Danmarks internationalt anerkendte kunstnere. Hun er bosat i Paris, udstiller i New York og beskæftiger sig i sin kunst med det anelsesfulde, med verden mellem tro og virkelighed, og har skabt udsmykninger til en lang række kirker. Nu har du mulighed for at møde kunstneren og høre om hendes arbejde med udarbejde illustrationer til Søren Kierkegaards Liljen paa Marken og Fuglen under Himmelen. Billedfortolkninger Søren Kierkegaards tekster, ikke mindst de sene kristne, lægger ikke op til billedfortolkninger. Når jeg har forsøgt det, er det med et ønske om at afgive et troens udsagn parallelt med hans udsagn. For mig er mit billedunivers et spejl for min tro, fortæller Maja Lisa Engelhardt om sit arbejde med Søren Kierkegaards taler, som vi skal høre mere om på kirkehøjskolen. For mig er mit billedunivers et spejl for min tro Maja Lisa Engelhardt er kunstner, bosiddende i Frankrig. Hun har udstillet siden midten af 1980 erne, både herhjemme og i udlandet. Siden 1999 har Maja Lisa Engelhardt udsmykket flere kirker, bl.a. en seks meter høj glasmosaik som altertavle i Holsted kirke ved Næstved. Efter foredraget serverer vi en sandwich i sognegården. Alle er velkommen. Tilmelding Tilmeld dig arrangementet på vores hjemmeside eller ved at kontakte kirkekontoret på 4542 2177 eller nyholte.sogn@km.dk Maja Lisa Engelhardt har udført illustrationerne til bogen Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen. Tre gudelige Taler. Monotypier af Maja Lisa Engelhardt. Efterskrift af Niels Jørgen Cappelørn, 2010. 12

13

Den nye sognegård tager form Sognegårdsprojektet er nu så fremskredent, at myndighedsprojektet er fremsendt til Rudersdals Kommune den 20. december 2012. Med den foreliggende tidsplan forventer vi, at byggeperioden varer fra juni 2013 til marts 2014. Moderne og tidssvarende rammer Vi glæder os til at byde velkommen i venlige, lyse og nutidige lokaler. Ny menighedssal og moderne konfirmationslokaler giver os mulighed for at fortsætte og udbygge de aktiviteter, som allerede finder sted - undervisning, foredrag, kirkehøjskole, højskolesang mv. - i tidssvarende og velproportionerede rammer. Naturligt centrum Med den fremtidige placering af sognegården og udformningen af forhalsområdet er der ikke alene skabt en større sammenhæng mellem de aktiviteter, hvor anvendelse af kirke og sognegård tilsiger det, men vi har også en forventning om at der skabes en synergieffekt, som vil virke inspirerende og nærværende, og udgøre et naturligt centrum for menigheden, kirkens personale og lokalsamfundet. 14

15 Profeterne i evighedsfjorden Mød forfatteren Kim Leine den 2. februar 2013, kl. 11.00-13.00. Forfatteren Kim Leine holder foredrag i Holte kirke om sit liv og forfatterskab. Han læser også uddrag af sine romaner. Indre dæmoner Kim Leine har arbejdet som sygeplejerske i Grønland i 15 år og debuterede i 2007 med den selvbiografiske roman Kalak, der er en rå skildring af hans tilværelse og nedture på Grønland. I 2012 skrev Kim Leine den store anmelderroste roman Profeterne i Evighedsfjorden, der foregår i 1700-tallets København og Grønland. Kim Leines bøger skildrer menneskenes indre dæmoner, men også fortællinger om at finde sig selv på godt og ondt. Kim Leine er netop indstillet til Nordisk Råds pris. Efter foredraget byder vi på en sandwich og øl eller vand i sognegården. Tilmelding Hvis du ønsker en sandwich, er det nødvendigt at du tilmelder dig på kirkekontoret på 4542 2177 eller nyholte.sogn@km.dk senest den 30. januar 2013, kl. 12.00. Ikoner Hvert år tilbyder Holte Kirke et minikonfirmandforløb for elever i 3. klasse på Ny Holte Skole og Dronninggaardskolen. Mini-konfirmanderne introduceres med fokus på leg og oplevelse til kristendommen og får blandt andet til opgave at male et ikon. En farverig øvelse, som de unge mennesker med glæde kaster sig over.

Kalender 2013 Følg med på vores hjemmeside eller i Rudersdal Avis for kommende arrangementer, der endnu ikke er planlagt. Søndag 6. januar, kl. 15.00 i kirken. Koncert, Tiden og Musikken - poesi-refleksion og musik. Oplæsning: Nis Bank Mikkelsen. Tirsdag 8. januar, kl. 19.30 i sognegården. Foredrag, Vibeke Fogh om Søren Kirkegaards Sygdommen til Døden. Onsdag 16. januar, kl. 14.00 i sognegården. Eftermiddagstanker, om gæstebogen i Rigshospitalets kirke. Tirsdag 29. januar, kl. 17.30 i kirken. Spaghettigudstjeneste. Lørdag 2. februar, kl. 11.00 i kirken. Kirkehøjskole med Kim Leine Profeterne fra Evighedsfjorden. Søndag 3. februar, kl. 15.00 i kirken. Koncert, Saxofonkvartetten Saxopaths og Daniel Bruun, orgel. Tirsdag 5. februar, kl. 19.30 i sognegården. Foredrag, Vibeke Fogh om Søren Kierkegaards Tre gudelige Taler. Tirsdag 19. februar; kl. 17.30 i kirken. Spaghettigudstjeneste. Onsdag 20. februar, kl. 14.00 i Sognegården, Eftermiddagstanker: Filmanmelder på DR, Per Juul Carlsen guider os ind i filmen Jagten, som vises i Reprisen i januar 2013. Torsdag 7. marts, kl. 19.30 i sognegården. Studiekreds, Søren Kierkegaards Hjertets Reenhed er at ville Eet. Tirsdag 12. marts; kl. 17.30 i kirken. Spaghettigudstjeneste. Søndag 17. marts, kl. 15.00 i kirken. Koncert: Bratsch og viola d more, Anette Slaato. Orgel, Inge Sønderskov. Onsdag 20. marts, kl. 14.00 i sognegården. Eftermiddagstanker, Krop og bevægelse i Kierkegaards univers. Onsdag 21. august, kl. 14.00 på Nivaagaards Malerisamling, Eftermiddagstanker: På sporet af Kierkegaard hos J.T. Lundbye, v. Ettore Rocca. Forfatterskab Lørdag 23. marts, kl. 10.00 i sognegården. Kirkehøjskole: Søren Kierkegaard i kulturen, Lasse Horne Kjældgaard og Anders Thyrring Andersen. Torsdag 11. april, kl. 19.30 i sognegården. Studiekreds, Søren Kierkegaards Hjertets Reenhed er at ville Eet. Lørdag 14. september, kl. 11.00 i sognegården. Kirkehøjskole: Maja Lisa Engelhardt, Illustrationer til Liljen paa Marken og Fuglen under Himmelen. I efteråret vil studiekredsen læse Søren Kierkegaards Indøvelse i Christendom. Mød os på www.holtekirke.dk På vores hjemmeside finder du en kalender over aktiviteter, informationer og begivenheder. Du finder søndagens prædikantliste og informationer om kirkelige handlinger. Du har mulighed for at kontakte kirkens kontor direkte via e-mail: nyholte.sogn@km.dk. Du kan også tilmelde dig vores nyhedsmail og ad den vej blive opdateret med aktiviteter i Holte Kirke. Vi sender også gerne materiale til dig med almindelig post. www.holtekirke.dk 16 Holte Kirke Solbakken 56 2840 Holte www.holtekirke.dk Sognegård/Kirkekontor Skovlodden 17 2840 Holte Tlf. 4542 2177