Referat fra studienævnsmøde 04-2018 Onsdag d. 30. maj 2018, 12.30 15.30, Niels Jernes Vej 12, A6-104 Studienævn for Medicin Niels Jernes Vej 12 A5-103 9220 Aalborg Øst Tlf. 9940 2430 hn@hst.aau.dk 11. juni 2018/HN Studienævnets medlemmer - VIP Studienævnets medlemmer - Studerende Suppleanter - VIP Suppleanter - Studerende Decentrale studievejledere Observatører Referent Svend Birkelund (SB) Diana Stentoft (DS)Afbud Linda Pilgaard (LP) Louiza Bohn Thomsen (LBT) Meg Duroux (MD) Afbud Stig Andersen (SA) Katrin Hjelmgaard (KH) Medicin Afbud Jesper Amstrup (JA)Medicin Afbud Phillip Sperling (PS)Medicin Anne Cathrine Schmidt Hansen (AH) MedIS Maja Zimmer Jakobsen (MJ) MedIS Olivia Dybro Bæk (OB) MedIS Sten Rasmussen (SR) Sara Clemmensen (SC) Medicin Alexander Gregersen (AG) Medicin Alexander Mills (AM) Medicin Alberte Lyng (AL) MedIS Nisana Ganesalingam (NG) MedIS Mikkel Helmuth Jensen (MJ) MedIS Nikolaj Andersen (NA) MedIS Pernille Horsted Kjær (PHK) Medicin Mette Dencker Johansen (MD) Søren Hagstrøm (SH) Afbud Annette Engsig, (AE) Henrik Bøggild (HB) Afbud Anne Sig Vestergaard, (ASV) Robert Modlinski, medicinerrådet (RM) Helene Nørgaard (HN) 1
Dagsorden Ad. 1 Gennemgang af dispensations- og meritansøgninger (12.30-12.50) + frokost Ad. 2 Godkendelse af dagsorden (13.00-13.05) Ad. 3 Meddelelser og siden sidst fra (13.05-13.35)./. a) Studienævnsformanden b) Næstformanden c) Studieleder d) Studievejledningen e) AAUH f) MedIS-rådet g) Medicinerrådet h) Andre Ad. 4 Hvordan kan vi undgå at gå over tid til SN møder og gentagende gange udskyde punkter pga. tidsnød? (13.35 13.55) Ad. 5 Godkendelse af mødeplan for F19 (13.55-14.05)./. Ad. 6 Behandling af semesterbeskrivelser E18 inkl. action points fra koordinatorrapporter (14.05-14.40) Ad. 7 Nedsættelse af meritudvalg til vurdering af meritansøgere i august (14.40-14.50) Ad. 8 Eksamens- og reeksamensplan E18 til endelig godkendelse for MedIS og Medicin samt smertevidenskab 2018-2020 (14.50-14.55)./. Ad. 9 Kandidatstudieordning for medicin med høringssvar (14.55-15.05)./. Ad. 10 Kriterier for at få afløsningsopgave for obligatoriske kliniske elementer (15.05-15.15) Ad. 11 Skema til obligatoriske elementer i semesterbeskrivelsen (15.15-15.25) Ad. 12 Eventuelt (15.25-15.30) 2
Ad. 1 Gennemgang af dispensations- og meritansøgninger Dispensationsansøgninger blev behandlet. SB informerede om at fremadrettet vil det kun være faste medlemmer af studienævnet som kan deltage til den lukkede del af mødet, hvor dispensationer behandles. Dette er grundet persondataforordningen. Hvis en studerende (fast medlem) er fraværende må suppleant indtræde til behandlingen af dispensationer. Ad. 2 Godkendelse af dagsorden Dagsorden blev godkendt. Ad. 3 Meddelelser og siden sidst fra Ad. 3a Studienævnsformanden Forespørgsel fra FADL angående midler til befordring på kandidat i medicin Der har været forespørgsel fra FADL angående midler til befordring på medicin kandidat. Det er afgjort på SUND ledelsesmøde, at de studerende ikke kan få tilskud til befordring. Dvs. at studienævnet ikke har indflydelse på afgørelsen. Meddelelse om udskiftninger i studienævnet ACSH udtræder af studienævnet fra 1. juni, da hun skal skrive speciale ved SDU. I stedet indtræder NG som fast medlem. Svend sagde tak for samarbejdet til ACSH. Nicolaj Andersen er ansat som ny decentral studievejleder for MedIS. Cecilie Høeg Pedersen rejser til København i forbindelse med specialet men fortsætter i vejledningen med at besvare mails for MedIS sammen med Nicolaj. Ændring af mødeformen på fremtidige studienævnsmøder Svend informerede om at til fremtidige møder vil talerækken være således, at studerende først har taleret herefter faste medlemmer og til sidst observatører. Samtaler med frafaldstruede SB og HN har afholdt samtaler med frafaldstruede. 42 studerende har modtaget brev med invitation til samtale (bagud med mere end 15 ECTS). 12 studerende har været til samtale og har fået udarbejdet en plan for det fortsatte studie. 35 studerende har modtaget brev med henvisning til decentral studievejledning (bagud med mere end 5 ECTS). Faglig vurdering i STADS DANS Ikke retskravs-bachlelorer til MedIS og Medicin kandidat er behandlet. 16 ansøgere er optaget på MedIS som er blevet vurderet ud fra, at de har en medicinsk relateret bacheloreksamen. 61 ud af 63 ansøgere på Medicin er blevet kvalificeret til optag. Ansøgerne er herefter rangordnet med point. Opfølgning på evalueringsformen under forløbet på MedIS kandidat Kursusansvarlige på MedIS kandidat har været kontaktet for afklaring af om evaluering under forløbet er en optimal evalueringsform. Alle kurser hvor evalueringsformen er i brug ønsker at fortsætte med denne. MMA har ønske om fra E19 udelukkende at have skriftlige stedprøver. Ændring af opgørelse vedr. antal brugte prøveforsøg ved studieskift Styrelsen for Forskning og Uddannelse har i forbindelse med afgørelsen af en klage over opbrugte prøveforsøg, som AAU modtog 11. april 2018, vurderet, at AAU ikke har hjemmel til at overføre brugte prøveforsøg fra ikke- 3
beståede fag fra én uddannelse til en anden ved studieskift, uagtet at der er tale om det helt samme fag. AAU og de øvrige universiteter har hidtil haft en anden praksis, idet antal brugte prøveforsøg i ét fag har talt med i opgørelsen af antal brugte prøveforsøg i faget efter studieskift Kvotefordeling mellem kvote 1 og 2 Kvoterne for optagelse på MedIS og Medicin er fortsat fordelt til kvote 1 80% og kvote 2 20%. Ad. 3b Næstformanden Kort info om deltagelse i workshop om skemaplanlægning og arbejdspladser på AAU MZJ har deltaget i en workshop med fokus på lokalebook og skemalægning. MedIS og Medicin studiet har ikke de store udfordringer med transport, da uddannelsen primært ligger i campus øst. Der var meget fokus på logistiske problemstillinger da mange studier er spredt over hele byen og derfor har problemer med at nå rundt. MZJ oplyste at udvalget var meget lydhør over for fremlagte udfordringer på workshoppen. Ad. 3c Studieleder Ny sygemelding Vejledning er under udarbejdelse som beskriver hvad studerende skal gøre hvis de bliver syge før, under og efter eksamen. Forløb om stresshåndtering Der afholdes tre arrangementer for studerende, hvor det er muligt at komme og snakke med medstuderende og høre nærmere om forebyggelse af stress. Første arrangement afholdes fredag den 2. maj med efterfølgende Fakultet Sund arrangement i Østre Anlæg. I starten af august afholdes der arrangement for studerende som skal til reeksamen og i september afholdes det sidste arrangement. Kurserne afholdes af uddannet psykolog fra Aalborg Universitet. Studievejledningen vil få mulighed for efteruddannelse i denne sammenhæng. Sexologiens dag Christian Graugaard og MDJ arbejder med at planlægge sexologiens dag på medicin kandidat. Der vil blive udsendt invitationer til kommuner og regioner. Arrangementet skal også bruges som afsæt til reklame for master i sexologi. Udvikling af skema og lokalebook Mette Dencker er med i SOL-projekt der skal optimere skemalægning og lokalebook. Ad. 3d Studievejledningen Der er ansat nye studievejledere for ST i stedet for Camilla Bæk og for MedIS Nicolaj Andersen Pt. er der ikke mange henvendelser i vejledningen. Ad. 3e AAUH Der er brugt meget tid på at gøre klar til optaget 1. september 2018. Der starter dobbelt antal studerende og logistikken har været svær at få til at gå op. Der er nu ved at være styr på alle detaljerne. Der er nu indført et nyt diagnostik spor, hvor de parakliniske specialer er ansvarlige for undervisningen. Der har været afholdt møde med de parakliniske specialer. De involverede er glade for at blive inddraget i undervisningen. Bootcamp er blevet omstruktureret således at der nu er en almen del. Derefter introduktion til medicin og kirurgi fordelt på 1. og 2. semester. 4
Der er indført undervisningspligt for ph.d. studerende og der vil også fremadrettet være mulighed for, at de kan undervise på bachelor. Ad. 3f MedIS-rådet Ingen meddelelser Ad. 3g Medicinerrådet Der arrangeres fest i samarbejde med partylogisk institut. Dvs. en festforening for bachelor og kandidatstuderende på Medicin og Medis. Der vil fremadrettet også blive arrangeret andre tværfaglige arrangementer. Ad. 3h Andre Ingen meddelelser Ad. 4 Hvordan kan vi undgå at gå over tid til SN møder og gentagende gange udskyde punkter pga. tidsnød LP gjorde opmærksom på, at det har været frustrerende, at studienævnet ikke har været gode til at overholde fastsatte tider i dagsorden til studienævnsmøderne. Studienævnet diskuterede følgende tiltag for fremadrettet at overholde dagsordenen samt tidsplanen til møderne. Hvad gør vi når tiden skrider? De studerende vil fremadrettet mødes inden møderne og fremlægge samlede synspunkter. Skal der laves flere underudvalg, der tager sig af konkrete opgaver udenfor SN møder og giver luft i dagsordenen? Det blev besluttet, at hvis der nedsættes underudvalg skal der være fast procedure for hvad udvalgene kan beslutte samt sammensætningen af udvalg. Desuden skal der være lige fordeling mellem studerende og VIP. Hvordan bliver vi bedre til at holde os til dagsordenen i livlige diskussioner? Studienævnet understregede, at det er vigtig med balance, således at gode diskussioner bibeholdes. Gentagelser af holdninger, synspunkter og argumenter skal fremadrettet undgås. Hvordan får vi rundet diskussioner af og kommer videre? Studienævnet var enige om, at studienævnsformanden skal være tydelig i konklusionerne efter hvert enkelt punkt. Hvordan skal vi fremadrettet behandle semesterbeskrivelser og semesterevalueringer. Skal det være på særskilte møder? MDJ opfordrede til at observatører og decentral studievejledning kan deltage i behandlingen af semesterbeskrivelser og semesterevalueringer. Det blev besluttet at semesterbeskrivelser og semesterevalueringer vil blive behandlet som hidtil på de fastsatte studienævnsmøder to gange årligt. Der evalueres i efteråret om proceduren er optimal eller der skal være særskilte møder til evalueringerne. Ad. 5 Godkendelse af mødeplan for F19 Nedenstående mødeplan for foråret 2019 blev godkendt. Fredag den 1. marts Onsdag den 27. marts Onsdag den 24. april Onsdag den 22. maj. 5
Der blev desuden nedsat arbejdsgruppe til ekstraordinært studienævnsmøde 6. august 2018, hvor indkomne dispensationer i sommerferien der vedrører eksempelvis ekstra prøveforsøg til reeksamen i august behandles. Følgende medlemmer blev valgt til at deltage i dispensationsudvalget: ODB, MZJ og LP, SB og HN. HN udsender mødeindkaldelser. AP2018-30-05: 5 Mødeindkaldelser til F19 og ekstraordinært studienævnmøde den 6. august Ad. 6 Behandling af semesterbeskrivelser E18 inkl. action points fra koordinatorrapporter Studienævnet diskuterede formen af caseundervisningen. De studerende gjorde opmærksom på at der er meget store udfordringer på bachelor med fremmøde til undervisningen. SR oplyste at på kandidaten er der fuld deltagelse til case. MDJ informerede om studieaktivitetsmodellen. MDJ har haft møde med semesterkoordinatorer og nogle modulkoordinatorer. Dette for at lave en bedre forventningsafstemning med studerende ift. hvad de bruger af tid på studiet. Vores studerende bruger meget tid på studiet, hvilket ikke er tilfældet på alle studier. MDJ oplyste at det skal beskrives på modulniveau, hvordan de studerende bruger deres tid. SR understregede, at undervisningen er ved at drukne i kontrol. Bachelor 1. semester MedIS og Medicin Semesterbeskrivelsen fremsendes snarest muligt fra semesterkoordinator og behandles på studienævnsmødet den 22. august. 3. semester MedIS og Medicin Det blev besluttet at det i semesterbeskrivelserne skal gøres klart at der skal bruges latinsk nomenklatur. 5. semester MedIS og Medicin Kandidat MedIS 1. semester MedIS 3. semester MedIS Kandidat medicin 1. semester Medicin Der er godkendt udsættelse af aflevering af semesterbeskrivelsen som behandles på studienævnsmødet den 22. august. 3. semester Medicin 4. semester Medicin 5. semester Medicin Master i sexologi 3. semester Sexologi Master i smertevidenskab 1. semester Smertevidenskab 6
3. semester Smertevidenskab AP2018-30-05 6 Udsendelse af kommentarer til betinget godkendte semesterbeskrivelser samt upload af godkendte semesterbeskrivelser på hjemmesiden Ad. 7 Nedsættelse af meritudvalg til vurdering af meritansøgere i august Der blev nedsat to udvalg til ansøgninger fra henholdsvis Danske Universiteter og ansøgninger fra Udenlandske Universiteter. Studieservice udsender omkring 10. august meritansøgningerne til behandling i studienævnet. De studerende skal have besked om merittildeling/afslag inden studiestart. Louise Vejen Klit Kolind fra team medicin vil varetage den administrative del af arbejdet i samarbejdet med udvalgene. Det blev besluttet at ASV, MZJ, SB, PS deltager i arbejdet. Der udsendes mødeindkaldelser til tirsdag den 14. august. AP2018-30-05 7 Mødeindkaldelser udsendes til meritudvalgsmøder 14. august Ad. 8 Eksamens- og reeksamensplan E18 til endelig godkendelse for MedIS og Medicin samt smertevidenskab 2018-2020 Eksamensplanen for smertevidenskab blev godkendt. Eksamensplanen for 3. semester bachelor MedIS og Medicin blev diskuteret. Studienævnet besluttede at undersøge muligheden for at statistik, videnskabsteori og forskningsledelse kan flyttes til den 21. december. Alternativt er muligheden at flytte modulet til 28. januar med reeksamen 1. marts. AP2018-30-05 8 Det skal genvurderes om statistik, videnskabsteori og forskningsledelse kan flyttes til den 21. december eller alternativt til 28. januar og reeksamen 1. marts. Ad. 9 Kandidatstudieordning for medicin med høringssvar SA gennemgik høringssvar til kandidatstudieordningen for medicin. AE fremførte utilfredshed med den proces, der har fundet sted ved revidering af studieordningen. Almen medicin har ikke oplevet, at de er blevet inddraget i processen, og hun anførte, at formuleringer virker ukendte for almen medicin. AE fortalte, at da studieordningen blev fremsendt til godkendelse, var det med meget kort varsel, og derfor var det ikke muligt at give grundig feedback. SA repeterede processen fra de første møder i 2016 frem mod kompetenceprofil, høring i specialerne i 2017 med høringsfasen fra 16/9, strakt til 14/10, høring og diskussion ved møde d. 26/10 i arbejdsgruppen nedsat af studienævnet, justering efter supplerende kommentarer fra det nye modul med almen medicin (Lægen i Samfundet), og indsendelse til Fakultetet inden frist 1/11. SR kommenterede, at alle specialer er behandlet ens, og at Almen Medicin fik den største opmærksomhed forud for det endelige udkast til Fakultetet og ekstern høring. SA erindrede om, at studienævnet har vedtaget revision som en proces allerede i 2018, at der er møde ultimo juni, hvorfra almen medicin har god mulighed for at indgå. Studienævnet fastslog, at til den kommende revision af studieordningen vil almen medicin og de andre specialer i det nye modul 'lægen i samfundet' blive inviteret ind i processen. Studienævnet besluttede at godkende studieordningen med tilføjelser efter eksterne høringssvar. 7
Ad. 10 Kriterier for at få afløsningsopgave for obligatoriske kliniske elementer Studienævnet diskuterede under hvilke omstændigheder der kan gives afløsningsopgave nummer et og om der skal en lægeerklæring til. Hvornår kan det komme på tale med en afløsningsopgave nummer to og skal denne søges ved studienævnet og under hvilke kriterier. Ligeledes blev det diskuteret om der skal være mulighed for flere end to afløsningsopgaver. Der var opfordring til at planlægge således at der ikke ligger flere obligatoriske elementer i samme uge. MDJ gjorde opmærksom på at planerne for klinikophold ikke kan komme tidligere ud, da sygehuset har brug for præcist at vide hvilke studerende som kommer på de pågældende dage af hensyn til patienterne de skal møde. Studienævnets konklusion blev følgende: De studerende har fortsat mulighed for at bytte indbyrdes. Ved første afløsningsopgave kræves der ikke dokumentation. Ved ansøgning om 2. eller flere afløsningsopgaver skal der fremsendes dokumentation og afløsningsopgaverne fremsendes til behandling i studienævnet, hvor hver enkelt ansøgning behandles individuelt. Ad. 11 Skema til obligatoriske elementer i semesterbeskrivelsen LBT og MDJ har udarbejdet forslag til skema med oversigt over obligatoriske elementer. LBT fremlagde forslaget. I dokumentet er al information om obligatoriske elementer samt kommunikationsvej og afleveringsdatoer indskrevet. Studienævnet godkendte skemaet som inddrages i semesterbeskrivelserne fra foråret 2019. MZJ opfordrede til at ved efterbehandlinger er det nødvendigt at casevejlederen giver tilbagemelding på om efterbehandling er godkendt. Som tidligere nævnt er det studienævnets holdning at efterbehandling skal foretages på sygehuset. MDJ gjorde opmærksom på at studerende har krav på feedback efter klinikophold. Ad. 12 Eventuelt Modulopgaven LBT opfordrede studienævnet til at komme med til input til modulopgaven Den gode dannelse af studiegruppe Arbejdsgruppe er nedsat bestående af JA, DS og LBT til at se på optimal dannelse af studiegrupper. Vi afventer resultater af nogle igangsatte Surveys vedr. de studerendes input til den gode gruppedannelse og dermed arbejder udvalget ikke videre før vi har disse input vi kan medtage i vores forslag 8