andelsboliger og ejerlejligheder 05 Varme sommerråd 08 Fra konsulent til samarbejdspartner 16 Planlægning giver energibesparelser

andelsboliger og ejerlejligheder 05 Varme sommerråd 08 Fra konsulent til samarbejdspartner 16 Planlægning giver energibesparelser juni 2011

Leder Vi lytter til dig Velkommen til endnu en udgave af beboermagasinet Entré, som vi sender til dig, der bor i en ejer- eller andelsboligforening. Formålet med Entré er at dele vores erfaringer, viden, oplevelser og synspunkter med dig. Med kun fire numre bag sig er magasinet stadig under udvikling, og det er vores hensigt, at Entré hele tiden skal forandre og tilpasse sig i forhold til dine ønsker og forventninger. Derfor er vi glade for de mange tilbagemeldinger, vi har fået fra vores læsere særligt i forhold til marts-udgaven. Det er vores opfattelse, at dine holdninger og bidrag er de bedste rettesnore, vi kan få. Derfor sætter vi pris på, at så mange har taget sig tid til at give os deres tilbagemeldinger på magasinet. Vi modtager meget gerne mange flere tilbagemeldinger på de artikler, vi bringer, ligesom vi gerne hører dine forslag til, hvad Entré skal indeholde i fremtidige udgaver. Vi tror generelt på, at dialog er vejen til et bedre liv og naboskab i ejer- eller andelsboligforeningen. Ligesom dialog også er den bedste vej til at sikre bedre samarbejde og forståelse mellem foreningen, bestyrelsen og foreningens ejendomsadministrator. Sidstnævnte har også været et af udgangspunkterne i forbindelse med udviklingen af vores nye hjemmeside, dan-ejendomme.dk, som du måske allerede har været på opdagelse på. Udover at hjemmesiden giver information om det at bo i en ejer- eller andelsboligforening, er der også mulighed for at kontakte os med ros eller ris. Til efteråret gennemfører vi en kundetilfredshedsundersøgelse blandt alle vores foreningsbestyrelser. Har du en kommentar til de servicer, du direkte eller indirekte modtager fra os, så giv din mening til kende. Enten over for os eller via din forenings bestyrelse vi lytter gerne. At bo i en ejer- eller andelsboligforening er mere end bestyrelsesarbejde, økonomi og generalforsamlinger. Det er et fællesskab på godt og ondt. Temaet i dette nummer er fællesskabet med særligt fokus på de mange aktiviteter, der er i og omkring foreningen i løbet af sommeren. På den måde håber vi at bidrage til, at du også tillægger fællesskabet og de bløde sider ved at bo i en forening opmærksomhed i de næste måneder. God sommer og god læselyst. Per Holm afdelingsdirektør, ejerforeninger Lars Carl Gruby afdelingsdirektør, andelsboligforeninger 5 8 16 2 Leder 3 Har du talt med din nabo i dag? 5 Sommer er grilltid 6 Naboer brug hinanden 7 Vis hensyn i sommervarmen 8 Fra konsulent til fast samarbejdspartner 10 Enklere lovpligtig energimærkning 12 Vi kommer hinanden ved 14 Træk i arbejdstøjet og spar penge 16 Planlægning giver energibesparelser 18 Ny hjemmeside understøtter ønsket om øget tilgængelighed 22 Kort nyt 23 Brevkassen Forsidefoto: Margith Yvonne Jensen, formand i ejerforeningen Dalum Centrum, fortæller om energibesparelser, s. 16 15 Fælles arbejdsdage og ansvar 2 Entré 2 2011 Udgivet af Dan-Ejendomme as

Har du talt med din nabo i dag? Af Martin Purtoft, salgschef, Dan-Ejendomme as, mpo@dan-ejendomme.dk Taler du med din nabo, eller er din nabo kun en, du nikker eller smiler til, når I tilfældigvis mødes i opgangen? Erfaringer fra boligejendomme viser, at et godt forhold mellem naboer betyder, at tingene generelt fungerer bedre i hverdagen. Et godt forhold til eller en løbende dialog mellem naboer gør blandt andet, at eventuelle uoverensstemmelser ikke udvikler sig til unødige konflikter eller uønskede tilstande. Når man som naboer kender lidt til hinanden, og når man har en løbende dialog, så er forståelsen og accepten for hinanden også bedre. Hvordan fungerer det i din forening? For mange foreninger kan det være nyttigt at sikre sig, at der er gode, interne relationer mellem beboerne. Der kan naturligvis være tegn i det daglige, som kan give et billede af, hvordan det går: Hvor mange møder op til generalforsamlingen?, hvordan er interessen for bestyrelsesarbejdet?, og hvor mange møder op til fællesarbejder og sociale arrangementer? Svarene på disse spørgsmål kan give billedet. Men hvad gør man, hvis man ikke kan søge svarene i dagligdagens forhold? Man kan selvfølgelig have en fornemmelse, men ofte er det ikke nok. I dette tilfælde kan det være en løsning at lave en samlet måling af naboskabet i din forening. På naboskabet.dk. finder du erfaringer og en gennemprøvet metode til at undersøge forholdene i den forening eller i det område, hvor du bor. Det er gratis for foreningen at benytte sig af naboskabet.dk. samt de gode råd og anbefalinger, som findes på hjemmesiden, hvis der angives kilde. Om naboskabet.dk Naboskabet.dk blev lanceret af KAB og Nørregård-Nielsen & Rosenmeier ApS Rådgivende Sociologer i 2008, og er finansieret af RealDania, Landsbyggefonden, Velfærdsministeriet og Integrationsministeriet. Naboskabet.dk, der kan betragtes som et værktøj, består af: Videnskabeligt gennemarbejdede spørgeskemaer. Vejledning i hvordan man gennemfører en undersøgelse. En rapport til udskrivning og vejledning til fortolkning. Inspiration og gode råd til, hvordan man styrker naboskabet. Hjemmesiden er et redskab, der tager pulsen på naboskabet og giver idéer til at udvikle det sociale liv. Hvis din forening ønsker at gennemføre en naboundersøgelse, er naboskabet.dk en oplagt og gennemprøvet mulighed at anvende. Redskabet >> Entré 2 2011 Udgivet af Dan-Ejendomme as 3

Gode råd... hvis foreningen tillader altangrill >> er anvendt på en række almene boligforeninger, flere private udlejningsejendomme, ligesom flere ejer- og andelsboligforeninger har benyttet det. Er det er godt sted at bo? Nabomåling på naboskabet.dk måler beboernes oplevelse af syv temaer: Den generelle tilfredshed med at bo i ejendommen/området. Naboskabet hvordan omgås man hinanden i ejendommen/området? Beboernes kontakter uden for området gennem sport, frivillige aktiviteter osv. Trygheden hvor trygge føler beboerne sig ved at bo i ejendommen/området? Det fysiske miljø hvor gode muligheder giver det for at møde hinanden og være sammen? Ressourcer i boligområdet hvor meget laver man sammen i ejendommen/området? Er der lyst og energi til mere? Accept af forskellighed hvordan er accepten af, at der bor personer i ejendommen/området, som er anderledes? Samlet giver besvarelserne af de syv temaer et mål på områdets sociale kapital en samlebetegnelse for mængden af normer, tillid og netværk. Som det ses, er målingen baseret på indsamling af og vurdering af en række bløde data. En nabomåling er først og fremmest en god indgang til at få en snak i foreningen om, hvordan I gerne vil have det sammen, og hvad I kan gøre for at få det, som I ønsker. På hjemmesiden findes et inspirationskatalog, hvor I kan få gode ideer til, hvordan I kan gribe en fælles snak an. I kan også få konkrete ideer til at arbejde videre med at forbedre naboskabet. Godt naboskab er nemlig meget mere end at sige hej. Godt naboskab er vejen til fredelig sameksistens og måske endda vejen til nabovenskab. Derfor bør du tale med din nabo. En god start kan være at byde din nye nabo velkommen, eller hvis du er ny i foreningen, at banke på hos dine nye naboer og fortælle, hvem du er. Vi har bedt Per Normann Jensen, beredskabsmester i Beredskab Gentofte, fortælle, hvordan grillulykker kan undgås: Mange ulykker kan undgås med blot en smule omtanke, når du griller på altanen, hvor pladsen ofte er trang. Så inden du begynder at grille, vil jeg råde dig til følgende: Du skal altid placere grillen på et fast og ubrandbart underlag, og du skal aldrig flytte rundt med grillen, når den er tændt. Sørg altid for at have vand i nærheden, hvis uheldet er ude. Når pladsen er trang, kan det være svært at komme rundt om den varme grill. Derfor skal du holde særligt øje, når der er børn eller dyr i nærheden af grillen, ligesom det også er vigtigt at passe på løsthængende tøj, når der er gang i grillen. Husk, at du ikke må stille en grill inden for i lejligheden, da den udvikler kulilte. Når du er færdig med at grille, så hold grillen under observation, indtil den er slukket og kold. Lad være med at tømme grillen før dagen efter, og en rigtig god ide er at gøre asken våd for at være helt sikker på, at alle gløder er slukket. Følger du disse enkle råd, kan du få en mere sikker altangrill. Erfaringen viser, at godt naboskab starter med en åben og positiv dialog. Læs mere Vil du vide mere om, hvordan et godt naboskab starter, så kan du hente flere oplysninger på www.naboskabet.dk 4 Entré 2 2011 Udgivet af Dan-Ejendomme as

Af Erik W. Bundesen, regionsdirektør, Dan-Ejendomme as, ewb@dan-ejendomme.dk Sommer er grilltid Grillsæsonen er nu for alvor skudt i gang kickstartet af en af de mest solrige og varme påskeferier i mands minde. Og hvert år bliver vi spurgt, om det er tilladt at grille på altanen. Lov og ret Lad os lige starte med de tørre fakta. I følge Beredskabsloven og Bekendtgørelse om brug af åben ild og lys mv. (nr. 660 af juni 2009) er det tilladt at anvende griller de fleste steder offentlige og private. Man skal dog være opmærksom på, at der kan være fastsat regler for parker, lokalplaner og i din forenings vedtægter eller husorden. Grill er populær Aldrig før har det været så udbredt, som det har været de senere år: At samles udendørs til samvær om mad. Særligt grillmad er et sommerligt højdepunkt, mange ser frem til efter en lang, kold vinter indendørs. Faktisk tegner Danmark sig som en af verdenens førende grillnationer. Der grilles hvor som helst og når som helst, blot himlen fremviser det mindste solstrejf. Det er især samværet om maden og at vi familie og venner har det hyggeligt sammen, der har gjort grillen til et så populært samtaleredskab. I dag findes der griller i alle mulige og umulige afskygninger og størrelser, herunder også griller, som er særligt indrettede til altanejerfolket. En kedelig cocktail Men der er flere fornuftige årsager til, at mange af de foreninger, vi administrerer, har indføjet forbud mod at grille på altanen i deres vedtægter/husorden. Ikke nok med, at folk hvert år kommer alvorligt til skade ved grillen, så kan åben ild, røg og lugtgener i nogle ejendomme være en kedelig cocktail for dine naboaltanejere. Ligesom lovkrav, bekendtgørelser og kommuners specifikke administration af bestemmelserne på området skal overholdes, skal din forenings påbud også efterleves. Saml foreningen om grillen Har din forening et fællesareal med grillplads, og når det især er det sociale samvær, som fremhæves, når vi griller, hvorfor så ikke tage initiativ til et hyggeligt grillarrangement i foreningen? Vi ved, at nogle af vores foreninger har årlig tradition for at afholde en fælles grilldag. Det er et arrangement, som er perfekt for alle aldre og til at få beboerne til at involvere sig. Samtidig er det en god måde at møde din nabo og andre på og skabe en fælles foreningsånd. Du kan jo starte med at foreslå naboen ideen! God fornøjelse. Har din forening taget stilling? Vi administrerer ejer- og andelsboligforeninger over hele landet. Foreninger med vidt forskellige regelsæt, og hvor der indimellem kan opstå uoverensstemmelser, uanset hvad der er besluttet. Har din forening ikke taget stilling til, om det er tilladt at grille på altanen, anbefaler vi, at I tager en drøftelse om, hvordan jeres regler skal være fremadrettet, så problemer kan undgås. Entré 2 2011 Udgivet af Dan-Ejendomme as 5

Af Helene Tjellesen, marketing- og kommunikationskonsulent, Dan-Ejendomme as, htj@dan-ejendomme.dk Naboer brug hinanden Man kan desværre ikke lukke øjnene for det faktum, at indbrudstyvene huserer som aldrig før, blandt andet fordi mange boliger er blevet mere fyldt med dyre forbrugsvarer som fladskærms-tv, bærbare pc er, mobiltelefoner mv. Groft sagt, når danskere smutter ud, så rykker tyvene ind. Især i juli måned har de travlt. Her sker cirka en fjerdedel flere indbrud i forhold til juni og august. Erfaringsmæssigt vil der ske små 4.000 indbrud alene i juli måned. Så ud over særlig opmærksomhed i ferietiden er det fornuftigt at sikre sin bolig og arrangere nabohjælp, råder brancheorganisationen, forsikring & pension. Det forebyggende naboskab Nabohjælp er en god og effektiv måde at forebygge indbrud på. Et godt forhold til din nabo kan være en hjælp både i dagligdagen og i ferien. Nabohjælp handler om at være opmærksom på hinandens boliger og holde øje med, om der sker noget usædvanligt i nabolaget. Sørg for, at naboen kender din dagligdag. Husk altid at give din nabo besked, når du er bortrejst. Giv også et telefonnummer eller en adresse. Så kan naboen altid få fat i dig hvis der skulle ske noget. Nabohjælpsmærkater Mærkater/skilte med nabohjælp fås enten hos dit lokale politi, eller du kan købe dem på nettet. Når tyven ser disse på døre og vinduer, er tyven klar over, at ejendommens beboere holder øje med hinanden. Det lokale politi stiller også gerne op med gode råd om, hvordan I bedst hjælper hinanden i netop jeres forening. Hvad gør du, hvis skaden sker Tag aldrig selv affære. Kontakt altid politiet, hvis noget mistænkeligt finder sted, eller et tyveri bliver opdaget. Nabohjælp skal være en sikker hjælp til dig, din nabo og politiet. Sådan aftaler I nabohjælp Nabohjælp er god hjælp for alle. Snak med dine naboer om en ordning. Du kan enten tage det op på den kommende generalforsamling, eller arrangere et møde om nabohjælp i foreningen. Sådan kan I (naboer) hjælpe hinanden Når din nabo er bortrejst, må boligen ikke se tomt ud: Sørg for, at der ikke stikker post eller aviser ud af naboens brevsprække. Fjern aviser eller reklamer smidt på måtten. Læg altid dørmåtten på plads efter trappevask og rengøring. Stop tyven Udskift dine låse, hvis de er gamle eller nemme at bryde op. Sørg for, at alle vinduer er grundigt tilhaspede. Installer tænd- og slukure i boligen. Sørg for, at der er låse på indersiden af dørene, da tyvene ofte undersøger mulige flugtruter. www.stopindbrud.dk på hjemmesiden finder du flere gode råd og vejledninger til at forebygge indbrud. 6 Entré 2 2011 Udgivet af Dan-Ejendomme as

Vis hensyn i sommervarmen En varm sommer giver ofte travlhed hos politiet. Mange politikredse vil opleve, at det strømmer ind med anmeldelser om høj og generende musik fra naboer og andre omkringboende. Ofte er der tale om ubetænk- somhed, så derfor minder vi lige om de gængse retningslinjer på området. Det er dejligt med åbne vinduer og døre, når det er varmt udenfor, men det er altså ikke sikkert, din nabo har lyst til at høre samme musik, eller se samme fjernsynsprogram som dig og omvendt. Selv om det kan være svært i sommervarmen så hold døre og vinduer lukkede ved indendørs fester, afspilning af radio/tv mm. Vær opmærksom på, at boldspil, råb og skrig også kan være generende for naboen. Tal med naboen Det er vores erfaring, at det altid er en god idé at informere naboen, hvis du begynder en længerevarende støjende aktivitet, skal holde fest o.a. Støj opleves ofte mindre generende, hvis man kender årsag og tidsrum, hvor den vil forekomme. Oplever du gentagne gange at blive generet af din nabos støj, så er det altid en god idé at tage en snak over dørtærsklen. Det er nemlig ikke sikkert, at naboen er klar over, at en given aktivitet kan høres hos dig og andre. Der skal være plads til alle. Når du og de øvrige beboere viser hensyn til hinanden, kan det blive både hyggeligt og sjovt for alle i sommervarmen. Gennemgå din økonomi, mens renten stadig er lav Renteudviklingen Efter 2½ år med faldende renter er renterne nu atter begyndt at kravle opad. Naturkatastrofer i Australien og Japan samt uroligheder i Nordafrika og Mellemøsten har øget efterspørgslen på råvarer. Den stigende efterspørgsel presser priserne og dermed inflationen i vejret. Høj inflation sender renterne opad, og det er en bevægelse, vi forventer vil fortsætte, i takt med at økonomien bedres. Det er derfor en god idé at gennemgå sin økonomi, mens renten stadig er lav. For har man det forkerte lån og venter for længe, hedder det fastforrentede lån måske 6 pct. i stedet for de nuværende 5 pct. 8 7 6 5 4 3 2 1 0 03-01 2005 03-01-2005 Lang rente Kort rente Pengepolitisk rente 03-01 2006 03-01-2006 03-01 2007 03-01-2007 Renteudvikling 03-01 2008 03-01-2008 02-01 2009 02-01-2009 02-01 2010 02-01-2010 02-01 2011 02-01-2011 Hvad koster det at låne aktuelt?* Hvad kostede det at låne 2. januar 2005?* Forskel i ydelse efter skat i forhold til 2005 Lånerente Lånerente Ydelse pr. måned Annualiseret I alt før skat i alt efter skat Lånerente Ydelse pr. måned I alt før skat i alt efter skat Kr. pr. måned F1 1,92% 1,57% 4.350 3.636 F3 2,85% 2,78% 4.877 3.876 F5 3,55% 3,24% 5.128 3.997 Obl.lån 5,00% 5,00% 6.148 4.507 F1 2,40% 4.439 3.613 F3 2,77% 4.638 3.707 F5 3,14% 4.842 3.805 Obl.lån 4,00% 5.542 4.207 F1 23 F3 169 F5 192 Obl.lån 300 Anm: beregninger er inkl. omkostninger og bidrag. Kurs pr. 11. maj 2011 * 1 million kroner med afdrag

Fra konsulent til Af Søren Ralph Hansen, kundechef, Dan-Ejendomme as, srh@dan-ejendomme.dk fast samarbejdspartner I vores forening glæder vi os til at gå ind i en mere rolig administrativ og økonomisk fase. Sådan opsummerer Katja Wass, bestyrelsesformand i andelsboligforeningen Brohusgade 11-13-13A, sin beskrivelse af forløbet i efteråret 2010 forud for valget af Dan-Ejendomme as som ejendomsadministrator for andelsboligforeningen. Hele forløbet startede med et badeværelsesprojekt i 2009. I september 2010 var projektet langt fra afsluttet. Entreprenøren var stoppet med mangeludbedring, da foreningen skyldte penge. Ikke fordi pengene manglede i foreningen, men der var ikke overblik over økonomien i projektet, og samarbejdet med entreprenøren var kørt skævt. Vores andelshavere var frustrerede over at stå med badeværelser, der dog kunne bruges, men ikke kunne meldes som fuldt og helt færdige, fortæller Katja Wass, der som nyindtrådt bestyrelsesmedlem satte sig for at samle projektets løse tråde. Det økonomiske overblik blev efter mange aftener med et regneark genskabt, og der kom igen gang i entreprenøren. Sideløbende hermed besluttede bestyrelsen sig for at finde en ny ejendomsadministrator, da samarbejdet med den daværende ikke var tilfredsstillende. Katja Wass fik via en veninde kontakt til Dan-Ejendomme as, og inden længe var der underskrevet en administrationsaftale med start 1. januar 2011. Allerede inden samarbejdet med Dan-Ejendomme as begyndte, bistod selskabet på konsulentbasis foreningen med juridisk og byggeteknisk rådgivning, så entreprenøren kunne få afsluttet badeværelsesprojektet. I slutningen af februar 2011 fandt den endelige aflevering sted, og lige nu er status, at entreprenøren blot mangler at udbedre nogle skader på ejendommen, inden det endelige punktum kan sættes i sagen. 8 Entré 2 2011 Udgivet af Dan-Ejendomme as

Det har været fantastisk at blive kunde et sted, hvor der er så mange kompetencer samlet inhouse og er de ikke in-house, så ved man i huset præcis, hvem der skal henvises til, og man tør lægge navn til, at det er et sikkert valg, der skal hjælpe foreningen videre. Katja Wass, nyvalgt bestyrelsesformand for andelsboligforeningen Brohusgade 11-13-13A Undervejs i processen har en ekstern advokat med speciale i entrepriseret også været involveret et par gange, når dialogen med entreprenøren gik i hårdknude. Næste større projekt i andelsboligforeningen er at få foretaget en byggeteknisk gennemgang af ejendommen og på den baggrund få udarbejdet en vedligeholdelsesplan. For som Katja Wass forklarer: Så kan vi begynde opsparing og forhåbentlig ikke stå med alt for mange utilsigtede hovsa er i fremtiden. For Brohusgade 11-13-13A var det afgørende at finde en professionel ejendomsadministrator, der udover at være fagligt stærk på de sædvanlige områder som regnskab, bogføring og administration, også har juridiske og byggetekniske kompetencer, til at bistå andelsboligforeningen. Om foreningen Navn: Andelsboligforeningen Brohusgade 11-13-13A By: København, indre Nørrebro, i en rolig sidegade til Rantzausgade og Åboulevard. Antal boliger: 32 + 1 funktionærbolig Stiftet: 1980. Entré 2 2011 Udgivet af Dan-Ejendomme as 9

Enklere lovpligtig energimærkning Af Michael Gylling, energichef Dan-Ejendomme as, mgy@dan-ejendomme.dk Den 1. februar i år trådte en ny bekendtgørelse om den lovpligtige energimærkning i kraft. Emnet optager mange af de foreninger, vi administrerer, og derfor repeterer vi reglerne på området. Som nævnt i Entré, marts 2011, betyder de nye regler, at et energimærke nu gælder i op til 10 år. Dog er energimærkning foretaget mellem 1. september 2006 og 31. januar 2011 gyldig i 7 år. Bemærk, at energimærkningen altid er lovpligtig i forbindelse med salg eller udlejning af lejligheder eller ejendomme/bygninger, nybyggeri eller ved regelmæssig energimærkning af store bygninger. Her følger en skematisk oversigt over kravene for energimærkning opdelt efter udvalgte ejendomstyper. Lidt fakta om energimærkningen Formålet med energimærkningen er at motivere til energibesparelser og øge effektiviteten inden for anvendelse af energi i bygninger. Det betyder, at alle kan få et overblik over, hvilke muligheder der er for energibesparelser på den enkelte ejendom. Med de stigende energipriser er der flere og flere tiltag, som kan betale sig. Energimærket... er en beregning af det forventede forbrug af el og varme for ejendommen på årsbasis. I energimærket indgår ligeledes forslag og vejledning til rentable, energibesparende foranstaltninger samt energibesparelser ved renovering af ejendommen. Endvidere kan et energimærke indeholde forslag til besparelser på vandforbruget. Energiforbedringer gavner ikke blot privatøkonomien, men når vi sparer på energien, er vi også med til at forbedre klimaet, forsyningssikkerheden og Danmarks betalingsbalance. I mange tilfælde er der en behagelig sidegevinst i form af bedre indeklima, mindre fodkulde og træk. Boligenhed på 60 m 2 eller derover Det er lovpligtigt at fremlægge en gyldig energimærkning, når et enfamiliehus på 60 m 2 eller derover skal sælges. For række-, kæde- og dobbelthuse betragtes hver boligenhed som én bygning. Det indebærer, at der her kun er krav om, at den enkelte boligenhed energimærkes. Det er dermed sælgers pligt at sørge for, at køber inden aftale om salg indgås har fået udleveret energimærkningen for den pågældende ejendom. Sælges ejendommen gennem ejendomsmægler, har sælger pligt til at fremlægge en energimærkning for ejendomsmægleren, før ejendommen annonceres til salg, da energimærket skal fremgå af annoncer for ejendommen. Bemærk: Er boligejerne organiseret i en formel ejer- eller andelsboligforening, og er husene udstykket til ejerlejligheder eller andele, er det, som ved salg eller overdragelse af ejerlejligheder og andele i flerfamilieshuse, som udgangspunkt ejer- eller andelsboligforeningen, der er forpligtet til at stille en gyldig energimærkning til rådighed. Som nævnt er en energimærkning som udgangspunkt gyldig i 10 år. Hvis der ved energimærkningen identificeres besparelser med en tilbagebetalingstid på under 10 år, der tilsammen udgør mere end 5% af energiforbruget, er gyldigheden dog kun 7 år. Hvis huset sælges flere gange inden for henholdsvis den 10- eller 7-årige periode, kan den samme energimærkning benyttes igen. Ejerlejligheder Det er lovpligtigt at fremlægge en energimærkning, når en ejerlejlighed skal sælges. Energimærkning udarbejdes for hele ejendommen, hvor der er tale om etageejendomme. Det er sælgers pligt at sørge for, at køber får udleveret en energimærkning, før aftale indgås. Sælges lejligheden gennem ejendomsmægler, har sælger pligt til at fremlægge en energimærkning af bygningen for ejendomsmægleren forud for annoncering til salg, da energimærket skal fremgå af annoncer for lejligheden. 10 Entré 2 2011 Udgivet af Dan-Ejendomme as

Ejerforeningen er ansvarlig for at stille en gyldig energimærkning til rådighed for sælger. Ejer du en lejlighed, kan du til enhver tid kræve, at ejerforeningen stiller en gyldig energimærkning for ejendommen til rådighed uden beregning. Mærkningen skal fremlægges for køber, før aftale om salg. Andelsboliger Ved salg af andel er der krav om energimærkning. Det er sælgers pligt at sørge for, at køber får udleveret en energimærkning, før aftale indgås. Sælges andelen gennem ejendomsmægler, har sælger pligt til at fremlægge en energimærkning af bygningen for ejendomsmægleren forud for annoncering til salg, fordi energimærket skal fremgå af annoncer for andelen. Det er andelsboligforeningen, der er ansvarlig for at stille en gyldig energimærkning til rådighed for sælgeren. Som ved ejerlejligheder er det foreningen, der skal betale. Ligger andelen i en fleretages bygning, gælder samme regler som ved salg af ejerlejligheder. Det vil sige, at hele ejendommen skal energimærkes. Er andelen et hus (række- kæde- eller dobbelthus eller fritliggende), hvor de enkelte boligenheder kun er adskilt ved lodret skel, skal hver enhed energimærkes, som var det én bygning. Erhvervsenhed eller erhvervslokaler (udlejning) Ved udlejning af en ejendom, fx et enfamilieshus, en bolig- eller erhvervsenhed eller andre erhvervslokaler i en ejendom, er der krav om energimærkning af ejendommen eller den pågældende enhed. Ved udlejning er det udlejers/ejers pligt at sørge for, at lejer får udleveret energimærkningen, inden lejeaftalen indgås. Det er udlejer/ejer, der skal betale for energimærkningen, når en bolig skal udlejes. Udlejeren kan efterfølgende pålægge lejerne udgifterne til energimærkningen over varmeregningen. Tidsbegrænset udlejning af højst fire ugers varighed pr. udlejning er undtaget fra kravet om energimærkning uanset størrelsen af boligen. Nye bygninger på 60 m 2 eller derover Det er lovpligtigt, at nye bygninger på 60 m 2 eller derover energimærkes, og at energimærkningen indsendes til kommunen inden ibrugtagning eller færdigmelding. Det påhviler bygherren at få foretaget energimærkningen af ejendommen og stille den til rådighed for de kommende ejere. Formålet med energimærkning af nye bygninger er at kontrollere, at bygningen overholder energikravene i bygningsreglementet. Regelmæssig energimærkning af store ejendomme over 1.000 m 2 Flerfamiliehuse eller andre store ejendomme over 1.000 m 2 skal altid have en gyldig energimærkning. Det betyder, at energimærket skal fornys enten efter 10 eller 7 år afhængig af besparelsespotentialet samt udfyldelse af driftjournal for ejendommen. Det gælder, uanset om der finder et salg sted eller ej. Reglerne for regelmæssig energimærkning af bygninger gælder bygninger, der anvendes til boliger (ejer-, andels- og lejeboliger) og bygninger, der anvendes til erhvervsformål. Automatmærke Siden 1. marts 2011 har det været muligt at få udfærdiget et automatmærke til 1.000 kr. uden bygningsgennemgang i forbindelse med salg, hvis der er tale om et enfamiliehus/bolig, der ikke er ældre end 25 år (opført efter 1986), og hvor der ikke er foretaget bygningsmæssige ændringer. Du kan læse mere på www.ens.dk Vi hjælper gerne Har din forening brug for hjælp eller rådgivning i forbindelse med energimærkning, så ring eller mail til din faste kontaktperson eller til energichef Michael Gylling, tlf. 39 46 61 41 / mgy@dan-ejendomme.dk. Entré 2 2011 Udgivet af Dan-Ejendomme as 11

Vi kommer Af Jørgen Larsen, bestyrelsesformand, andelsboligforeningen Bakkehusene, joergen@home1.gvdnet.dk hinanden ved Vores andelsboligforening hedder Bakkehusene og består af 16 1-plan rækkehuse, velbeliggende i grønne omgivelser i byen Gug, der er en forstad til Aalborg. Rækkehusene er opført i 1992 i røde sten og med udhuse og carporte. Jørgen Larsen, forfatter til artiklen, har været med i bestyrelsen for andelsboligforeningen Bakkehusene fra den stiftende generalforsamling og været formand i 15 år. Gennem sit mangeårige arbejde har Jørgen medvirket til at skabe et godt socialt netværk andelshaverne imellem. Selvfølgelig kan der opstå uenighed, men det hører til sjældenhederne og ordnes altid i en god tone. I foreningens 19-årige levetid har vi altid haft fælles arbejdsdage, som helt fra begyndelsen har været den første lørdag i april og i oktober. I de første år var det så som så med fremmødet, men i de senere år har vi i bestyrelsen gjort brug af en anden fremgangsmåde, som virker helt efter hensigten. Fællesarbejdet kommer alle til gode Næsten alle arbejdsdygtige møder frem. Det skal siges, at alle selvfølgelig deltager på et frivilligt grundlag. Men fællesarbejdet kommer jo alle til gode økonomisk, fordi foreningen ellers skal betale en havemand for at udføre arbejdet. Der er altid nogen, der ikke kan deltage, enten er man optaget af andre grunde, eller skal på arbejde, og nogle beboere er fysisk forhindret i at deltage. altid finde lidt arbejde til os alle. Vi har nogle store skrænter, der skal rengøres, gangstier, der skal fejes, bede og kummer, som skal have en kærlig hånd, carporte, der skal rengøres osv. Langtidsplanlægning Planlægningen af vores fælles arbejdsdage starter allerede i november måned. Her holder bestyrelsen årets sidste bestyrelsesmøde, hvor vi tilrettelægger det kommende års aktiviteter, og vi sætter dato på de vigtige ting, der skal foregå i foreningen, heriblandt årets to fælles arbejdsdage. Midt i januar udsender vi en aktivitetsplan til samtlige andelshavere, så alle i god tid er klar over, hvornår arbejdshandskerne skal findes frem. store dag. Vi er 26 voksne, og ud af dem er 21 nævnt ved navn i arbejdsplanen, og hver får beskrevet, hvilket arbejde han/hun skal udføre, alt efter alder og fysisk form. Det skal lige nævnes, at vi er mange, som er født før 2. verdenskrig, men vi har også yngre generationer i foreningen. Vores arbejdsplan slutter med følgende ordlyd: Sidst men ikke mindst husk det gode humør og den positive indstilling for på denne måde får vi alle lidt del i vores udvendige vedligeholdelse, som vi alle mere eller mindre har en forpligtelse til at udføre, og hvad der er ligeså vigtigt, vi dyrker det sociale samvær. Foreningen har ikke de helt store fællesarealer, som skal holdes, men vi kan Cirka 14 dage inden arbejdsdagen udsendes en arbejdsplan til alle, om Den Fire timers arbejde På selve arbejdsdagen er formandens 12 Entré 2 2011 Udgivet af Dan-Ejendomme as

Om foreningen Mere plads lys og luft Navn: Andelsboligforeningen Bakkehusene By: Gug, en forstad til Aalborg Antal boliger: 16 Stiftet: 1992 Administrator: Siden 2004 Dan-Ejendomme as For yderligere information ring på telefon: 88 18 58 58 titel udskiftet til arbejdsleder, og det er ham/hende, som byder velkommen præcis kl. 10.00. eller check: www.windoor.dk Er der mod forventning nogen, som ikke kan komme, er det meddelt til arbejdslederen cirka tre dage før. Vi mødes i et område, vi kalder Frugtlunden, et hyggeligt sted med en hyggebænk og høje træer. Under disse palmer får alle en lille stærk til halsen, og derefter er vi klar til det arbejde, som hver især har fået beskrevet på forhånd. Derfor står vi aldrig og diskuterer, hvad vi skal lave. Da mange, som nævnt, er oppe i alderen, kræves der jo også pauser, så vi kan holde til de fire timer, som arbejdsdagen i reglen tager. Første pause plejer at være omkring kl. 11.00. Tæt på kl. 13.30 er vi næsten altid færdige med det arbejde, som netop var påkrævet denne dag ifølge vores arbejdsplan. Vi kan se tilbage på en dag, hvor alt fungerede, som vi ønskede, og vi har en pæn og velvedligeholdt forening til den årstid, som ligger foran os. Socialt samvær hen over pølsebuffeten Herefter går vi over til dét, som mange altid venter på nemlig det sociale samvær. Der bliver sat borde op i vores carporte, eller under åben himmel, hvis vejret tillader. Vi har anrettet en velsmagende pølsebuffet med alt, hvad dertil hører, og mange får et glas vin eller to. Til sidst går vi alle tilfredse hver til sit i den overbevisning, at vi har bidraget med det bedste, vi kunne til fordel for andelsboligforeningen Bakkehusene i byen Gug, en forstad til Aalborg. Eksempler på arbejdsopgaver der udføres i andelsboligforeningen Bakkehusene Rengøring ved carporte Opgravning af hyben Rengøring af ikke-beplantet område Gennemgang af ventilationsriste i endegavle Rengøring af kummer, p-plads samt stor skrænt Rengøring af græsområdet Kørsel med affald til forbrænding Pauseansvarlig udskænkning af drikkevarer Tilberedning af dagens pølsebuffet Glaslukkede altaner har mange fordele, fx giver de mere plads, lys og luft og samtidig mindre energiforbrug og støj www.windoor.dk Ledreborg Alle, Roskilde 88 18 58 58

Træk i arbejdstøjet og spar penge Af Charlotte Olsen, cand. jur., Dan-Ejendomme as, col@dan-ejendomme.dk Undersøgelser viser, at det styrker fællesskabet at holde nogle fælles arbejdsdage (frivilligt arbejde) i foreningen. Medlemmerne sparer penge ved at gøre noget af arbejdet selv, og en væsentligt sidegevinst er, at det styrker fællesskabet og sammenholdet i foreningen, når noget arbejde udføres i fællesskab. Vi får ofte spørgsmål om fælles arbejdsdage, blandt andet om opkrævning af gebyr for udeblivelse samt foreningens/bestyrelsens ansvar for de aktiviteter, der udføres. Vi har bedt forsikringsmæglerselskabet, Willis, og vores juridiske afdeling gennemgå de mest almindelige forhold på området. Styrk fællesskabet og økonomien Formålet med fælles arbejdsdage er for de fleste foreninger at forbedre og ikke mindst vedligeholde ejendommen samt at styrke fællesskabet. På arbejdsdagen er der nemlig god plads til at få en snak med naboerne, samtidig med at man får noget fra hånden. På den måde sparer foreningen penge ved ikke at skulle betale andre for at udføre opgaverne. Din ret og pligt Som medlem af en ejer- eller andelsboligforening har du som udgangspunkt ikke pligt til at deltage i fælles arbejdsdage. Men i mange foreninger fremgår det direkte af vedtægterne, at du som medlem har pligt til at del- tage i fælles arbejdsdage. Selv om det ikke står i vedtægterne, har langt de fleste foreninger en praksis for, at samles en eller to gange om året for at få sat skik på fællesarealerne. Typisk sørger bestyrelsen på forhånd for indkøb af materialer og udarbejder en arbejdsliste, så den tid, der er afsat, kan bruges så effektivt som muligt. Den enkelte bidrager med det, han/hun kan. Gebyr for udeblivelse Hvad er konsekvensen, hvis et medlem ikke møder op? Flere foreninger har indskrevet mulighed for at opkræve et gebyr fra de medlemmer, der ikke deltager. Det har foreningen som sådan ret til. Men i forbindelse med inddrivelse af gebyret eller bøden kan der være problemer. Selv om gebyrreglen er gyldigt vedtaget på en generalforsamling, og reglen står i foreningens vedtægter, og selv om langt de fleste beboere accepterer at betale et sådant gebyr for udeblivelse fra fællesarbejdet, er det tvivlsomt, om bestyrelsen under en retssag eller fogedsag kan kræve beløbet inddrevet. Du gør en forskel Det er væsentligt at holde sig for øje, at alle i foreningen har en fælles interesse i at gennemføre fælles arbejdsdage, og din indsats gør en forskel. Oprydning Det er fristende at fjerne den gamle lænestol, som i de sidste fem år har stået på loftet og samlet støv. Det samme er tilfældet med efterladte cykler og andre effekter, som bare henstår. Men det er ikke tilladt at smide ting ud, der tilhører andre. Ejermanden kan som udgangspunkt rejse krav om erstatning, hvis det sker. Alligevel er man nødt til at være lidt praktisk. Efterladte ting er nemlig ofte glemt, fordi ejeren ikke ønsker at beholde dem. Inden den store oprydning går i gang, bør bestyrelsen forsøge at finde ejermanden. Det gøres ved at varsle alle beboerne om, at man påtænker at rydde op, og opfordrer alle til at mærke deres ting, hvis de vil beholde dem. Varsling kan ske skriftligt og/eller ved opslag i opgange og på fællesarealer. Er det slet ikke tilladt at stille ting på fællesarealet, bør bestyrelsen bede beboerne om at fjerne disse, da bestyrelsen udtrykkeligt skal gøre opmærksom på, at tingene ellers smides ud på arbejdsdagen. Selv om bestyrelsen har skrevet til alle, skal man stadig være påpasselig med bare at smide efterladte genstande ud. Et brev til ejerne fritager ikke foreningen for ansvar, men ejermandens eventuelle erstatningskrav vil blive udvandet af egen skyld jo flere gange, bestyrelsen sender breve ud. Værdifulde ting, som cykler og møbler, kan med fordel flyttes ind i et aflåst kælderlokale, hvor de opbevares i nogle måneder. 14 Entré 2 2011 Udgivet af Dan-Ejendomme as

Af Poul Ørum, direktør, partner, Willis I/S, poe@willis.dk Fælles arbejdsdage og ansvar Når foreningen har fælles arbejdsdage, hvor der udføres fælles, frivilligt arbejde, kan der ske uheld. Naboens bil kan få en bule, når kosten svinges, og i værste fald kan der ske en personskade. Samtidig falder det frivillige arbejde i denne situation ind under reglerne for lovpligtig arbejdsskadeforsikring. Vi anbefaler alle foreninger at tegne en arbejdsskadeforsikring. Normale arbejder Det er ikke nødvendigt med en arbejdsskadeforsikring, hvis beboerne kun udfører arbejder, der er normale for en beboer i en forening. Normale arbejder vil typisk være maling af stakit, trappevask, oprydning, græsslåning mv. I så fald er det beboerens egen indboforsikring, der skal dække en personskade. Kommer en beboer ved et uheld til at ødelægge en ting, fx at bule naboens bil, vil det som udgangspunkt være beboerens egen forsikring, som dækker. Både ved person- og tingskader, som dækkes af beboerens egen forsikring, kan beboerens forsikringsselskab eventuelt rejse regreskrav over for foreningen, hvis selskabet vurderer, at der ikke er tale om normale arbejder, eller hvis foreningen har handlet uansvarligt. Arbejder udover det normale Er der til gengæld tale om arbejder, som går ud over, hvad man normalt kan forvente udført af en beboer, så kan der være tale om et reelt arbejdsforhold, hvor foreningen ligestilles med en arbejdsgiver. I teknisk forstand er der tale om, at foreningen er i et instruktionsforhold. I disse tilfælde har foreningen pligt til at tegne en arbejdsskadeforsikring, som dækker beboernes arbejde på en fælles arbejdsdag. Opgaver udover det normale kan fx være reparation af tag, større facadearbejder mv. Ved arbejder ud over det normale påtager foreningen sig ansvaret som virksomhed for, at medlemmerne udfører arbejdet korrekt, og for at der ikke bliver forvoldt skader på andres ejendele, mens det udføres. Andre ansvarsforhold Ved fælles arbejdsdage er der også mulighed for, at foreningen stiller værktøj eller haveredskaber til rådighed. Det er foreningens (= bestyrelsens) ansvar, at redskaberne er i orden. Foreningen er også ansvarlig, hvis børn kommer til skade ved en arrangeret fastelavnsfest, eller legepladsen ikke opfylder de sikkerhedsmæssige krav, der stilles. Grillarrangementer giver normalt ikke specielle ansvarsmæssige udfordringer, hvis arrangøren eller de enkelte beboere overholder de almindelige regler for omgang med åben ild samt sikrer brandvagt, hvis grillen efterlades på et sted, hvor der er offentlig adgang. Har foreningen en gasgrill, skal man huske, at der er skærpede regler for oplagring af brændbare væsker og gas. Er bestyrelsen i tvivl, kan den altid tjekke forsikringspolicen eller henvende sig til den lokale beredskabsmester. Bestyrelsen bør i dette tilfælde sende endnu et brev til alle beboerne om, at tingene er blevet fjernet og er oplagret, og at de smides ud på en bestemt dato, hvis ikke ejermanden har henvendt sig. Det er en god ide at tage billeder af de ting, der smides ud. Bestyrelsen kan så bevise, at der ikke var tale om en ny fladskærm, men et gammelt udtjent billedrørsfjernsyn. Vil foreningen være på den helt sikre side, kan tingene afleveres til politiet som hittegods. Fælles indsats skaber fælles ejerskab Det er vores erfaring, at vedligeholdelse af ejendommen og af fællesarealer har en positiv indvirkning på omfanget af hærværk og på beboernes oplevelse af tryghed især hvis beboerne har været sammen om at skabe de fælles områder og indtryk. Man passer simpelthen bedre på og ser efter tingene. Forsikring og anmeldelse af skader Har du spørgsmål til foreningens forsikringsforhold, eller til hvordan en skade skal anmeldes er du altid velkommen til at ringe til din faste kontaktperson, som vil hjælpe dig. Entré 2 2011 Udgivet af Dan-Ejendomme as 15

Af Erik W. Bundesen, regionsdirektør, Dan-Ejendomme as, ewb@dan-ejendomme.dk Planlægning giver energibesparelser Ejerforeningen Dalum Centrum, som består af ca. 250 ejerlejligheder og ligger i Odenseforstaden, Dalum, har i mange år haft fokus på konstant at optimere og forbedre driften af foreningen. Det helt overordnede formål er at minimere fællesomkostningerne, samtidig med at der skaffes økonomi til at holde ejendommen velvedligeholdt og i god form. Kunsten er at finde optimeringer og besparelser, uden at kvaliteten over for beboerne falder mærkbart, og uden at der bortskæres faciliteter. I år har ejerforeningen, sammen med ejendommens projektleder, Lars Lindegaard Olsen fra Dan-Ejendomme as, valgt at prioritere arbejdet med at begynde installeringen af energibesparende cirkulationspumper og med at installere fælles energibesparende udsugningsventilatorer på tagene. Vi ved, at der er nogle potentielle energibesparelser at høste der, og nu er vi på vores prioriteringsliste kommet til, at vi skal i gang, fortæller Lars Lindegaard Olsen. Elbesparelser Energibesparelser på elforbrug til motorer og ventilatorer er normalt ligetil at gennemføre, netop fordi der ikke er tale om komfortforringelser, eller tale Ejerforeningen Dalum Centrum har i mange år holdt nøje øje med det aktuelle fællesforbrug af el, vand og varme. I en forening som vores, er udgiften til koldt brugsvand én af de største poster på budgettet, og når nu rørinstallationerne ikke er indrettet til individuelle vandmålere i lejlighederne, så er vandregningen altså fælles for alle. Det betyder, at nogen bevidst eller ubevidst kan have et afslappet forhold til vandregningen det har vi i bestyrelsen valgt at sætte på dagsorden, fortæller bestyrelsesformand Margith Yvonne Jensen. Den nøje aflæsning og kontrol af fællesmålerne med præcise intervaller betyder, at vi normalt finder alle utætheder, fx et toilet, der står og løber, og vi sikrer dermed, at vandregningen fortsat er til at betale, og at vi får råd til andre og mere fremadrettede opgaver i ejendommen. Margith Yvonne Jensen, bestyrelsesformand i ejerforeningen Dalum Centrum Inden den systematiske kontrol af fællesforbrugene var fx vandforbruget cirka 40% højere end i dag. Hvis ikke vandforbruget var blevet bragt ned på det nuværende niveau, ville alene den meromkostning i dag være på cirka 400.000 kr. hvert eneste år. 16 Entré 2 2011 Udgivet af Dan-Ejendomme as

Om foreningen Navn: Ejerforeningen Dalum Centrum By: Dalum, en forstad til Odense Antal boliger: 250 Stiftet: 1983 Administrator. Siden 1996 Dan-Ejendomme as om at man er nødt til at foretage store og svære adfærdsændringer. En energibesparelse på en pumpe- eller ventilationsmotor er en varig besparelse i motorens levetid og kommer igen og igen år efter år. Herudover, fortæller Margith Yvonne Jensen, er vi i gang med at installere lamper med LED pærer på vores p-pladser. Her forventer vi ligeledes en besparelse på vores elforbrug. Planlægning er alfa et omega I ejerforeningen har bestyrelsen og ejendomsadministrator i en årrække systematisk arbejdet med planlægning af de kommende vedligeholdelses- og forbedringsarbejder. Der ligger altid en bygningsgennemgang og flere års driftserfaringer til grund for årets budget, og når der ikke er penge til alting, er det vigtigt, at der er penge til de rigtige ting. Det betyder også, at prioriteringerne hele tiden er på plads, og bestyrelsen derfor har et godt og opdateret beslutningsgrundlag at arbejde med, når årets budget skal fastlægges. Samtidig kan bestyrelsen reagere hurtigere og mere præcist, når/hvis der opstår uforudsete hændelser. Varmebesparelse på 15% Facadearbejder, der er gennemført for mere end 10 år siden, giver stadigvæk lune fordele og billigere varmeregning. I 1999/2000 gennemførte ejerforeningen med Dan-Ejendomme as som rådgiver en større facaderenovering på fem af foreningens blokke. Renoveringen af facader på indgangssiden sammen med nye vinduer og nye døre var absolut nødvendig, men bestyrelsen valgte at gå et skridt længere og investerede samtidig i en betydelig merisolering. Det har efterfølgende vist sig at give en varmebesparelse på cirka 15% af det tidligere forbrug. Vandspild koster dyrt Et toilet, der står og løber, så det lige netop kan anes på vandspejlet i kummen, koster op mod 8.600 kr. pr. år. Et toilet, der løber, så der ses uro på vandoverfladen i kummen, koster op mod 17.000 kr. pr. år. Vil du høre mere om mulighederne... for en langsigtet planlægning i foreningen, så kontakt afdelingsleder Michael Øster (øst for Storebælt) 39 46 64 63 eller afdelingsleder Lars Lindegaard Olsen (vest for Storebælt) 39 46 63 22. Entré 2 2011 Udgivet af Dan-Ejendomme as 17

Ny hjemmeside Af Dorte Hovgård Hansen, udviklingschef, Dan-Ejendomme as, dhh@dan-ejendomme.dk understøtter ønsket om øget tilgængelighed Som omtalt i lederen i Entré marts 2011 vil vi også bruge lidt plads på at præsentere vores nye hjemmeside, dan-ejendomme.dk. Efter kun at have været i luften i få uger, havde vi allerede fået mange positive tilkendegivelser fra omverdenen, og indtil videre viser besøgsstatistikker, at vi kan forvente cirka 350.000 besøgende på det virtuelle Dan-Ejendomme as årligt. Dét, ser vi som udtryk for, at vi med vores fokus på, at interessenter har forskellige behov, at vi ved, hvem vi henvender os, og at vi møder kunderne dér, hvor de er har ramt plet. Et af vores formål med den nye hjemmeside har netop været at øge vores tilgængelighed og styrke kommunikationen med blandt andre vores kunder og med kundernes kunder altså brugerne af de ejendomme, vi administrerer. Forskellige kommunikationsbehov og forudsætninger Mange overvejelser bliver gjort, når et så omfattende projekt som at lave en ny hjemmeside besluttes. Tilgængelighed, funktionalitet, brugervenlighed, hvem skal siden henvende sig til, hvilke områder skal prioriteres, hvad skal prioriteres osv., osv. Herom forklarer afdelingsdirektør i Dan-Ejendomme as, Lars Carl Gruby: Vi syntes, at vores hjemmeside, som 18 Entré 2 2011 Udgivet af Dan-Ejendomme as

efterhånden havde nogle år på bagen, trængte til et gevaldigt løft. Ligeledes har den positive udvikling, Dan-Ejendomme as har gennemløbet de senere år, skabt en erkendelse af, at vi har et stigende behov for kommunikation. Ikke blot i omfang, men også i forhold til at være målrettet, til reaktionshastighed osv. Virksomhedens karakter gør, at mængden af forskellige interessenter, der løbende interagerer med os, ikke blot er stor i omfang, men også er relativ kompleks hver har forskellige behov og forudsætninger. Efter seks måneders omfattende analyse- og udviklingsarbejde har Dan-Ejendomme as udviklet en ny platform, der understøtter den målrettede kommunikation med de forskellige interessenter. Hjemmesiden gik live medio marts i år. Det skal være nemt Der er tale om en hjemmeside, som består af et antal nye døre ind i den virtuelle del af Dan-Ejendomme as. Det skal nemlig være nemt at være kunde hos os. Henvender du dig som Vi håber, at både ejerlejlighedsejere og andelshavere vil tage godt imod vores nye initiativ. Vi vil gerne have jeres reaktioner på vores nye hjemmeside og på vores ydelser i al almindelighed. Derfor er der også mulighed for at give os ros og ris eller fortælle om jeres oplevelser direkte fra dan-ejendomme.dk andelshaver, ejerlejlighedsejer, lejer, potentiel kunde eller leverandør, skal vejen ind i Dan-Ejendomme as være enkel. Det er ambitionen bag vores nye hjemmeside. Samtidig ønsker vi, at vores virtuelle identitet understøtter de ønsker, vi har om nærhed og tilgængelighed til vores kunder og kunders kunder. Din interesse og dit behov dan-ejendomme.dk er opdelt, så hvert forretningsområde principielt har sit eget område. Det betyder, at vi har områder, hvor vi målrettet kommunikerer med bestyrelser og beboere i ejerog andelsboligforeninger. Har du et Lars Carl Gruby, afdelingsdirektør i Dan-Ejendomme as. spørgsmål eller behov for en oplysning, råd eller vejledning er det nemt at finde dem her. Desuden er der et særligt login, hvor bestyrelsen har mulighed for at hente opdaterede økonomiske ejendomsdata, hvis foreningen har indgået en aftale herom. Du skal være tilfreds og velinformeret Endvidere understøtter hjemmesiden flere af vores kerneværdier og giver dig og vores øvrige kunder og kunders kunder lettere mulighed for med få klik at ramme den rigtige kontakt på den ejendom, man bor i, første gang. Det betyder, at skal du fx have fat i en >> Entré 2 2011 Udgivet af Dan-Ejendomme as 19

>> driftsansvarlig eller i en ejendomsadministrator, så findes oplysningen tilgængelig. På den måde medvirker siden til at synliggøre vores tilgængelighed, som er helt afgørende for os, ligesom det er vigtigt for os, at du og vores øvrige kunder er tilfredse med og velinformerede om vores servicer. Derfor er det helt bevidst, at vi på dan-ejendomme.dk åbner op for og stiller vores viden til rådighed for alle kunder. Når vi siger tilgængelighed, så mener vi det. Ny viden gavner din forening Hjemmesiden rummer en masse andre nyheder, som du forhåbentlig allerede er gået på oplevelse i. Her finder du også svar på flere af de spørgsmål, som de forskellige interessenter har, og på den måde får du ny viden. En viden, du måske kan bruge til gavn for din forening. Både og Dan-Ejendomme as har i flere år markeret sig ved at udgive en række magasiner til forskellige interessenter. Det fortsætter selskabet med under forstærkning af samspillet med den målrettede kommunikation på dan-ejendomme.dk En rullesten Vi hviler ikke på laurbærrene. For selv om dan-ejendomme.dk blot er få måneder gammel, er der allerede nye ideer og funktioner i støbeskeen, som siden udbygges med de kommende måneder. Sig noget til os Flere steder på hjemmesiden er der mulighed for, at du kan give os ros og ris eller fortælle om dine oplevelser med os. Er det noget, vi har gjort godt, eller som vi kan gøre bedre så fortæl os det. Kun med feedback fra dig kan vi udvikle og forbedre os. Husk, at selv om det nye dan-ejendomme.dk er en dialogplatform mellem dig og os, er du altid velkommen til at kontakte os på telefon eller mail. Længere væk er vi ikke. Hvad koster det? Realkreditlån med 30 års løbetid Kurs Rente Varighed 1. års ydelse før skat Ydelsesprocent Forudsætninger De anvendte kurser er de officielle lukkekurser fra 11-05-2011, altså samme kurser som der benyttes i Advice. Alle beregninger er foretaget ud fra kursværdi på 1.000.000, 4 årlige terminer, skattesats på 0% og bidragssats 0,55%. Alle beregninger er foretaget uden omkostninger, dog indgår kursskæring. Varigheder er beregnet pr. 11-05-2011. For Tilpasningslån vises varigheden for den obligation med længst løbetid. 1. års rente før skat 1. års afdrag Hovedstol Variabelt forrentede lån F1 DKK 31-03-2011 E 101,73 2,03% 50.100 5,01% 25.400 24.700 982.956 F5 DKK 31-12-2014 E 95,03 3,22% 57.700 5,77% 37.400 20.300 1.052.324 Fastforrentede lån Kontantlån 5 % E 99,46 5,05% 4,73 70.400 7,04% 55.700 14.700 1.005.470 20 Entré 2 2011 Udgivet af Dan-Ejendomme as