AfgrødeNyt nr. 7 7. maj 2014 Indhold Aktuelt i marken Vejrudsigten for de kommende 8-10 dage ser våd ud. Det er vores indtryk, at de fleste er godt med i sprøjtearbejdet. De fleste hvedemarker er svampesprøjtet, så spredningen af septoria bliver bremset. Og de rapsmarker, hvor det er besluttet at svampesprøjte, er stort set også blevet sprøjtet. Med det tryk af septoria, vi har set i år indtil nu, og fund af gulrust i mange sorter, bør hveden være dækket ind med svampemidler uafhængigt af antal dage med nedbør. Næste svampesprøjtning bør ligge 2-3 uger efter sidste. Er hveden usprøjtet og har 2-3 knæ (st. 32-33), bør der satses på en 3-deling af svampesprøjtningen. Er hveden længere fremme (st. 33-37) deles svampesprøjtningen i 2. I mange vårbygmarker er det blevet tid til en ukrudtssprøjtning. Selvom ukrudtet når op på 3-4 løvblade som følge af regnvejret, er der ikke grund til at hæve doseringen af ukrudtsmiddel. Er der burresnerre og pileurter i mellem, bør Oxitril/Briotril-mængden udskiftes med Starane. I risikomarker bør mangan tilsættes ukrudtssprøjtningen vi har allerede set udbredt manganmangel i nogle marker. Aktuelt i marken Skadedyr i korn Bekæmpelse af rodukrudt i korn Ukrudtsbekæmpelse i majs Bekæmp kæmpebjørneklo effektivt Vigtig information om miljøfokusarealer Den nye erosions-regel Vigtige datoer Vi har set et par enkelte vinterhvedemarker med goldfodssyge. Det har været tidligt såede marker med forfrugt korn. Symptomerne på dette tidlige stadie er mindre og utrivelige planter. Det er nødvendigt at vaske rødderne grundigt for at se, at rødderne er sorte. Senere ses de lyse, golde aks. Billedet i marken er lidt mere uens, end når der er tale om havrerødsot, hvor alle planter i en plet typisk er angrebet. I vinterrug ser vi i enkelte marker mange trips. Skadetærsklen er 1 mørk trips pr. bladskede. Bekæmpelse er kun mulig lige før skridning, hvor bladskeden svulmer. Af svampesygdomme finder vi stadig skoldplet i en del marker, og nu er brunrusten også begyndt at sprede sig, så der er god grund til at gå en tur i rugmarkerne. I vinterrug er det nu for sent at vækstregulere, men det kan endnu nås i vinterhveden og de mindst udviklede vinterbygmarker. Til og med fanebladet er der set god effekt i forsøgene af Moddus, Trimaxx, Cuadro og Medax Top i vinterhvede og vinterbyg, og i vinterbyg desuden af Cerone. Goldfodsyge -1 -
Skadedyr i korn Skadetærskler De vejledende bekæmpelsestærskler for bladlus i hvede samt vårbyg/havre er: Vinterhvede og vårsæd frem til og med vækststadium 73 (tidlig mælkemodent stadium): 40 pct. angrebne strå, såfremt der ikke er behov for svampebekæmpelse. 25 pct. angrebne strå, såfremt der samtidig er behov for svampebekæmpelse. Vinterhvede og vårsæd frem til og med vækststadium 75 (kerneindhold mælket og let grynet): 100 pct. angrebne strå. Vær opmærksom på midlernes sprøjtefrister. Vinterbyg, rug og triticale Betydende angreb af bladlus i vinterbyg, rug og triticale forekommer sjældent, men de vejledende bekæmpelsestærskler ovenfor kan også anvendes i disse afgrøder. Undersøg marken I hvede er bladlusene lette at opdage oppe i akset. I vårbyg og havre sidder bladlusene i bunden af afgrøden ved stråbasis over jordoverfladen. Undersøg planterne flere steder i marken, så eventuelle angreb opdages i tide. Følg også udviklingen i registreringsnettet i hvede og vårbyg. Sprøjteteknik Indret sprøjteteknikken efter bladlusenes placering. I vårsæd køres langsomt med store dråber og højt tryk f.eks. 025 lavdriftdyse, 3 bar, 6 km/t og 200 liter vand. Kornbladbiller Endnu har vi ikke set mange kornbladbille larver, men det er endnu for tidligt at sige, om de vil blive udbredte i år. Generelt ses de hyppigst i vårbyg og havre, mens betydende angreb i vinterhvede er sjældne. Den vejledende bekæmpelsestærskel er 0,5-1,0 larve pr. strå. Små larver er lettest at bekæmpe. Sprøjtefrister Ved en sen sprøjtning er det vigtigt at være opmærksom på midlernes sprøjtefrister. I tabellen ses en oversigt over midlernes sprøjtefrister. Maks. antal behandlinger pr. sæson er også angivet. Godkendte skadedyrsmidler i korn. Middel Sprøjtefrist Maks. antal behandlinger pr. sæson Fastac 42 dage 2 Karate 1 mdr. 3 Nexide CS 21 dage 3 Cyperb 100/100 W 21 dage 1 Cythrin 500 21 dage 1 Mavrik 28 dage 2 x 0,15 liter pr. ha eller 1 x 0,2 liter pr. ha Pirimor 30 dage 1 Teppeki 28 dage 2 Midler Pirimor og Mavrik har kun effekt mod bladlus. Resten af midlerne, som alle er pyrethroider, kan anvendes mod bladlus og kornbladbiller. Pyrethroider har en virkningstid på ca. 3 uger, mens Pirimor virker i ca. 2 uger. I marker med kraftige bladlusangreb kan der forekomme bier, der søger honningdug. I sådanne marker bruges kun Pirimor eller Mavrik, da det er de eneste midler uden bimærke. Doser: Hvede: I forsøg med bladlusbekæmpelse er der opnået god effekt med nedsatte doseringer. Det er -2 -
muligt at reducere dosis af Mavrik og Pirimor til kvart eller halv dosis. De øvrige pyrethroider anbefales i halv dosering. Vårbyg: I vårbyg er der ikke så gode muligheder for at anvende nedsatte doser som i hvede. Dette skyldes nok bladlusenes placering i bunden af vårbygafgrøden, hvor de er sværere at ramme end i hvedeaksene. I vårbygforsøg med bladlusbekæmpelse er der med Mavrik og Pirimor opnået lavere nettomerudbytter end med Fastac og Karate. På baggrund af forsøgene anbefales omkring trekvart dosering af disse midler, og denne dosis har også tilstrækkelig effekt mod kornbladbillens larve. kornbladbiller anbefales godkendte pyrethroider. Evt. kan ved forekomst af begge skadedyr anvendes 0,05 kg Pirimor blandet med halv dosering af pyrethroiderne. Anbefalinger Du kan se vores anbefalinger under Aktuelle løsninger. De højeste nettomerudbytter med Mavrik og Pirimor er opnået med omkring halv dosis. Manglende visuel effekt Ved anvendelse af Pirimor forsvinder bladlusene ret hurtigt efter bekæmpelsen. Ved brug af pyrethroider forbliver bladlusene ofte længe i marken, uanset den anvendte dosering. I vårbyg og havre får vi ofte mange henvendelser om utilstrækkelig effekt af pyrethroider mod bladlus i bladlusår. Dette ses især, hvis bekæmpelse først iværksættes, når angrebene er meget kraftige. Ønskes god synlig effekt, anbefales Pirimor i vårsæd. Ved mange Bekæmpelse af rodukrudt i korn Den bedste effekt mod tidsler, padderokker og andet rodukrudt får du ved at sprøjte, når de nye skud af rodukrudt er godt fremme, så der ikke er mange små nye skud på vej. Tidsler er følsomme, når de har fået 4-7 blade, dvs. når tidslerne er 15-25 cm. MCPA MCPA-midler (f.eks. M-750, Metaxon, Swedane MCPA 750, U 46 N) har god effekt mod agertidsel, agerpadderokke, svinemælk og gråbynke. Sprøjtefristen er st. 39 (faneblad fuldt udviklet). Er kornet i begyndende skridning, er der en risiko for skade på kernesætningen. En god temperatur vil sikre optimale virkningsforhold for MCPA. Der bør være omkring 14 dages afstand mellem ukrudtssprøjtning med minimiddel og MCPA, så tidslerne er kommet i god vækst. Den maksimale dosis for MCPA-midler er 1 l pr. ha. agersvinemælk. Mod spildkartofler er midlet mere effektivt end tidligere kendte midler, og der kan forventes effektiv bekæmpelse ved anvendelse af 0,6-0,75 l pr. ha. Mustang Forte angives at have god effekt mod agerpadderok. Midlet må ikke anvendes efter st. 32 (2 knæ). Vær opmærksom på restriktionerne for følgende afgrøde og anvendelse af halm. Sprøjteteknik Ved bekæmpelse i korn er det nødvendigt med en sprøjteteknik, der kan sende sprøjtevæsken ned i afgrøden. Dette gøres med grov forstøvning og lav kørehastighed. Anvend mindst 200 l vand pr. ha. Lavdriftsdyser eller refleksdyser 025 eller 03 er velegnede, ligesom både kompaktluftinjektionsdyser og luftinjektionsdyser kan anvendes. Sprøjtning med luftsprøjter og luftassisterede sprøjter giver ved korrekt indstilling en god afsætning på rodukrudt ved lavere vandmængde. Mustang Forte Mustang forte har god effekt mod kurvblomstret rodukrudt som agertidsel, gråbynke og -3 -
Ukrudtsbekæmpelse i majs Strategi For optimal effekt af de midler, der er til rådighed, er strategien at bekæmpe ukrudt 1. gang med maksimalt 1-2 løvblade storkenæb og ærenpris dog maksimalt 1 løvblad. Der skal følges op med 2. bekæmpelse, når næste hold ukrudt har 1-2 løvblade. Ved problemukrudt følges op med 3. bekæmpelse, men ved alm. ukrudtstryk vil 2 behandlinger være tilstrækkelige. Løsningerne er nævnt i midtersiderne. Der er 6 midler til ukrudtsbekæmpelse i majs: 1. Callisto er et relativt bredt virkende middel mod tokimbladet ukrudt og hidtil eneste sikre middel mod ærenpris. Der er behov for en relativ høj dosis på 0,65 l/ha for at få den tilstrækkelige effekt, og altid i blanding med Lodin/Tomahawk. Hvis Callisto ikke blandes med Fighter og MaisTer kan der under tørre forhold tilsættes olie for at øge effekten overfor ærenpris. 2. Fighter 480: I marker med store bestande af storkenæb skal Fighter 480 bruges i 1. og 2. behandling. Effekten på storkenæb er meget afhængig af temperaturen, middeltemperatur på min. 12 grader. 3. MaisTer er det eneste middel med effekt mod græsukrudt. MaisTer kan anvendes indtil majsen har 8 blade. Da der er græsukrudt i stort set alle marker, skal MaisTer med i enhver strategi. MaisTer er egnet til 2. og/eller 3. sprøjtning, fordi det kan være en fordel, hvis græsukrudtet har fået 3-4 blade inden sprøjtning. MaisTer har også god effekt på en lang række andre tokimbladede arter, bl.a. sort natskygge. I marker med tidlig fremspiring af grøn skærmaks og hanespore, kan en tilsætning til 1. sprøjtning komme på tale. 4. Harmony SX: På arealer med let bekæmpelige arter som fuglegræs, kamille, pileurter, korsblomstret ukrudt og hanekro kan en løsning med Harmony SX være en prismæssigt attraktiv løsning. Nogen effekt på storkenæb. Der vil være totalt utilstrækkelig effekt mod udbredte arter som f.eks: natskygge, ærenpris og stedmoder. Harmony SX kan være partner til Callisto, hvor en forstærket effekt på vejpileurt ønskes. 5. Lodin/Tomahawk 180EC: Lodin/Tomahawk 180EC er midlerne mod pileurter. Midlerne kan bruges frem til majsens 8-bladsstadie. 6. Nyt middel: Xinca. Midlet indeholder bromoxynil, som kendes fra Briotril/Oxitril. Lige som Oxitril kan midlet ikke stå alene, og der er forventning til at Xinca støtter Callisto i sædskifter med ensidig majsdyrkning. Erfaring fra kommende sæson afventes. Det kunne være relevant at tilsætte 0,2 l Xinca til 0,65 l Callisto i den situation, hvor ærenpris har fået mere end 2 løvblade. Erfaring fra forsøg viser svidningsskader ved høje dosis af Xinca, men uden at det bremser væksten af majsen. Minimiddel restriktioner: I en periode har der været begrænsninger for anvendelse af Harmony SX og MaisTer. Nu må Harmony SX anvendes 1 gang pr. sæson med max. 5,625 g pr. ha. På samme areal må der anvendes MaisTer to gange med en samlet max. dosis på 150 g pr. ha. -4 -
Aktuelle løsninger uge 19-2014 Indhold: Ukrudtsbekæmpelse Svampebekæmpelse Skadedyr Vækstregulering -5 -
-6 -
-7 -
-8 -
Vigtig information om miljøfokusarealer Selvom det først er i 2015, at den nye landbrugsreform træder i kraft, så er der allerede nu i markplanen og dermed Fællesskemaet for 2014, en ting du skal være opmærksom på, som reglerne bliver udlagt af NaturErhverv pt. Fra 2015 skal bedrifter, med mere end 15 ha jord i omdrift, have 5 % miljøfokusarealer. Disse arealer er en af betingelserne for 30 % af støtten. Arealer, der kan bruges til miljøfokusarealerne, er bl.a. de udyrkede arealer. MEN hvis dit udyrkede areal har været noteret som græs i et eller flere af årene fra 2009-2014, så kan arealet IKKE umiddelbart anvendes som miljøfokusareal i 2015. arealet anmeldes som udyrket, hvis arealet skal kunne anmeldes som miljøfokusareal i 2015. Hvis det udyrkede areal har været anmeldt som græs i et eller flere af årene 2009-2013 i fællesskemaet, så er det nødvendigt at omlægge arealet med vårsæd i år, hvis arealet skal kunne anmeldes som miljøfokusareal i 2015. Marken skal omlægges inden 1. juni, men ændringen i Fællesskema 2014 skal indberettes senest 16. maj 2014. I 2015 er marken blevet 0-stillet og kan anvendes til udyrket areal og dermed anmeldes som miljøfokusareal. PS der er ingen grund til at lede efter logikken. Hvis det udyrkede areal har været anmeldt i Fællesskema 2014 som græs, men i de øvrige år har været anmeldt som udyrket, så skal Fællesskema 2014 rettes senest 16. maj 2014, så Bekæmp kæmpebjørneklo effektivt Du har pligt til at bekæmpe kæmpebjørneklo og der er krydsoverensstemmelse (KO) på bekæmpelsen, hvis kommunen har vedtaget en indsatsplan for bjørneklo, hvor du har jord. I skrivende stund har Assens, Kerteminde og Faaborg-Midtfyn Kommuner en indsatsplan, mens der er en på vej i Odense Kommune. Indsatsplanen giver information om de arealer, der er omfattet og metoder og tidsfrister for bekæmpelse. Selv om din kommune ikke har vedtaget en indsatsplan, er det god skik at få bekæmpet den aggressive og giftige planteart, så den ikke spreder sig yderligere. Bekæmpelse af kæmpebjørneklo skal medføre, at den enkelte plante dør. Bekæmpelsen skal endvidere udføres på en sådan måde, at den enkelte plante på intet tidspunkt i indsatsperioden reproducerer sig selv. Tidspunkt for bekæmpelse Kæmpebjørneklo bekæmpes nemmest, mens planterne er små. I slutningen af maj til først i juni er planterne nemme at se i landskabet, og stadig mindre end 50-75 cm. I år vil det givetvis være tidligere. På det tidspunkt kan både kemisk og mekanisk bekæmpelse udføres med mindst mulig risiko for berøring af planterne. Metode til bekæmpelse Bekæmpelse af kæmpebjørneklo er en langsigtet kamp over 6-8 år for etablerede bestande. Det skyldes ikke mindst, at frø vil fortsætte med at spire frem over 4-6 år, indtil jordens frøbank er udtømt. Der findes som udgangspunkt fire forskellige bekæmpelsesmetoder: Afgræsning Slåning Rodstikning Kemisk bekæmpelse Afgræsning Afgræsning er den mest effektive måde at bekæmpe kæmpebjørneklo på. Især får spiser gerne de grønne planter, og tager ikke skade af planternes saft. Har du et større areal med kæmpebjørneklo, kan det derfor være en fordel at lade det afgræsse i en periode, hvis det er muligt på arealet. Slåning Afslåning gennem sæsonen kan effektivt modvirke frøsætning, men metoden er meget tidskrævende, fordi der kræves gentagne afhugninger. PAS PÅ Saften er meget giftig og giver ekstrem følsomhed overfor sollys Beskyt hud og øjne -9 -
Rodstikning Mindre bestande kan bekæmpes ved rodstikning. Roden skæres over med en skarp spade lige under vækstpunktet, så planten dør. Det vil sige, at der skal være ca. 8-10 cm rod på den væltede plante. Er de første skærme begyndt at afblomstre, bør skærmene fjernes, så der ikke sker eftermodning af frø. Kemisk bekæmpelse Enkeltplanter bekæmpes lettest med glyphosat i en rygsprøjte eller ved påstrygning. Der anvendes en dosis på 5-6 ml pr. 10 m2 svarende til 5-6 l pr. ha. Tilsæt sprede-klæbemiddel. Undgå så vidt muligt at ramme den øvrige vegetation, så der ikke gives plads til fremspiring af nye bjørneklo-planter. Naturarealer og arealer med miljøstøtte eller randzone Bemærk, at der på arealer, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3, normalt ikke må foretages kemisk bekæmpelse uden forudgående dispensation. Det samme gælder, hvis der er tilsagn om MVJ/miljøordninger. For arealer med Miljøbetinget tilsagn (MB), 1-årig Ekstensivt Landbrug (EL) eller 1-årige Pleje af EB-støtteberettigede græsarealer, må der ikke ske kemisk bekæmpelse og det er ikke muligt at søge dispensation. På arealer på økologiske bedrifter må der under ingen omstændigheder anvendes kemisk bekæmpelse. Etiketten på glyphosatmidler indeholder krav om, at midlerne ikke må anvendes nærmere end 0, 2 eller 10 meter fra vandløb og søer, afhængig af produktet. Glyphonova 450 Plus og Glyfonova Plus har ingen afstandskrav, og kan derfor anvendes mod bjørneklø på vandløbsbrinkerne. Kæmpebjørneklo kim Kæmpebjørneklo - afhugget med nye blomsterskærme på vej -10 -
Den nye erosions-regel Erosionsreglen er blevet lempet, så færre arealer er udpeget og let jordbearbejdning er tilladt. NaturErhverv styrelsen har netop offentliggjort de reviderede kort på, der viser, hvilke arealer der er udpeget. Du kan finde et link til kortet på www. naturerhverv.dk. Søg på erosion, og find artiklen Se kort over arealer, der bliver berørt af ændret erosions-regel. Du kan også finde et link på Twitter under @planteavlfyn. Tryk på Se kort over arealer, der bliver berørt. På kortet, hvor du kan zoome ind på dine egne arealer, skal du trykke på kortindhold i øverste højre hjørne og sætte kryds i Ny Jorderosions Risiko. De udpegede arealer er skråninger på mindst 0,5 ha med en hældning på mindst 12 grader. Her må der ikke pløjes fra høst til 15. februar det efterfølgende år, men der må gerne foretages f.eks. stubharvning og pløjefri dyrkning. Vigtige datoer 1. maj 30. juni: udyrkede arealer må som hovedregel ikke slås. 12. maj: sidste frist for forsinket indsendelse af Fællesskema og markkort 15. maj: sidste frist for at indsende ændringer til Fællesskema og markkort. Rettigheder kan overdrages til den 15. maj som en ændring til et indsendt Fællesskema 2014. Husk dog altid rådighed over arealet den 16. april. 15. maj: Omdriftsgræs med enkeltbetaling. Arealerne skal være så tørre og have en sådan beskaffenhed, at de kan afgræsses eller udnyttes til slæt frem til den 15. september. 31. maj: Plantedækket på støtteberettigede arealer under enkeltbetalingsordningen skal normalt være etableret. 1. juni: Permanente græsarealer med enkeltbetaling. Arealerne skal være så tørre og have en sådan beskaffenhed, at de kan afgræsses eller udnyttes til slæt frem til den 31. august. 15. juni: Frist for at plante flerårige energiafgrøder på arealer, der søges støtte til i 2014. Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer d. 13. maj 2014. Med venlig hilsen Planteavlskontoret -11 -
KONTAKTOPLYSNINGER PÅ DIN PLANTEAVLSKONSULENT Leif Hagelskjær Rådgivningschef Tlf. nr. 63 621 602 Mobil nr. 29 615 002 Email leh@centrovice.dk Aksel Julius Nielsen Tlf. nr. 63 622 511 Mobil nr. 23 213 192 Email ajn@centrovice.dk Anders B. Christiansen Grovfoderkonsulent Tlf nr. 63 622 585 Mobil nr. 23 213 195 Email abc@centrovice.dk Diana Boysen Poulsen Økologikonsulent Tlf. nr. 63 621 609 Mobil nr. 30 588 819 Email dbp@centrovice.dk Hanne Pontoppidan Tlf. nr. 63 621 682 Mobil nr. 23 213 369 Email hap@centrovice.dk Hans Erik Larsen Grovfoderkonsulent Tlf nr. 63 621 604 Mobil nr. 29 615 008 Email hel@centrovice.dk Hans Kristian Abildskov Tlf nr. 63 622 512 Mobil nr. 23 213 193 Emal hka@centrovice.dk Helle Elander Tlf. nr. 63 407 121 Mobil nr. 40 285 805 Email hbe@centrovice.dk Henrik Skovgaard Larsen Tlf nr. 63 407 123 Mobil nr. 40 332 774 Email hsl@centrovice.dk Karen Linddal Pedersen Tlf nr. 63 621 607 Mobil nr. 30 561 094 Email klp@centrovice.dk Kirsten Larsen Tlf nr. 63 621 605 Mobil nr. 29 615 005 Email kil@centrovice.dk Mads Munkegaard Tlf nr. 63 407 122 Mobil nr. 40 206 332 Email mm@centrovice.dk Michael Lønbæk Tlf nr. 63 407 120 Mobil nr. 40 402 398 Email mwl@centrovice.dk Mirella Helms Planteavlsassistent Tlf nr. 63 621 608 Mobil nr. 24 817 518 Email mih@centrovice.dk Ove Englund Tlf. nr. 63 407 124 Mobil Nr. 20 228 097 Email ove@centrovice.dk Poul Erik Jørgensen Tlf nr. 63 407 125 Mobil nr. 24 232 541 Email pej@centrovice.dk Søren Lykkegaard Hansen Mobil nr. 26 166 116 Email slh@centrovice.dk Torben Justesen Tlf nr. 63 407 128 Mobil nr. 20 291 097 Email tbj@centrovice.dk -12 - Thomas Wohlleben Tlf nr. 63 407 127 Mobil nr. 40 402 428 Email thw@centrovice.dk