Læs mere om skulpesnudebiller i dette AfgrødeNyt skadetærsklen er netop justeret ned til 1 pr. plante.

Transkript

1 AfgrødeNyt NR maj 2016 INDHOLD Aktuelt Skadetærsklen for skulpesnudebiller er ændret Svampebekæmpelse i korn Sortsvalg i vinterhvede Sortsvalg i vinterbyg Kommende arrangementer Vigtige datoer Aktuelt i marken Så har vi haft årets første sommerdag ifølge metrologerne. Udviklingen af afgrøderne går hurtigt, og der er meget, der skal holdes øje med. I vinterraps er det tid til en eventuel svampesprøjtning, nu hvor kronbladene er begyndt at drysse, og det ser ud til, at vejret slår om til mere ustadigt. Hvis rapsen allerede er sprøjtet en gang med svampemidler, skal der gå 14 dage inden, der sprøjtes igen. I rigtig mange rapsmarker ser vi mange skulpesnudebiller, der kan bekæmpes samtidig med svampesprøjtningen. Læs mere om skulpesnudebiller i dette AfgrødeNyt skadetærsklen er netop justeret ned til 1 pr. plante. Vinterbyggen er nu så langt i mange marker, at fanebladet er på vej frem eller helt udfoldet. Vi finder en del skoldplet bortset fra i sorten Heimdal. I hybriderne finder vi lidt bygrust, og i alle sorter på udsatte lokaliteter lidt meldug. Hvis vinterbyggen ikke er svampesprøjtet før, så er det tiden, når fanebladet er fuldt udviklet. Er der allerede sprøjtet tidligere, så vent 14 dage fra denne sprøjtning med anden sprøjtning. I vinterhvede skal Substance sprøjtes hver dag mod gulrust. Har du sorten Benchmark bør du også holde øje med gulrust. Som standard bør hveden have 3 svampesprøjtninger mod septoria den første når hveden er i st I vinterrug er det tid til at kigge efter trips inde i bladskederne. Skadetærsklen er 1 mørk trips pr. bladskede. En eventuel bekæmpelse skal finde sted lige inden skridning, hvor bladskeden svulmer. Bekæmpelse af rodukrudt med MCPA skal ske inden kornet skrider. Det betyder, at det er ved at være sidste chance i en del vinterbyg og

2 vinterrug marker. Ved udbringning med en konventionel sprøjte bør vandmængden være mindst 200 l pr. ha. Bekæmpelse af rodukrudt kan også ske med glyphosat enten før høst eller i stub. Hvis du først har fået sået vårbyggen i maj, så bør du gøde med kg N mindre pr. ha end planlagt. Det skyldes, at udbytteforventningen er mindre. Sidste år så vi en del lejesæd i vintersæden, og med den øgede kvælstofkvote i år, er der derfor større fokus på vækstregulering end vi plejer at se. Men vintersæden er i denne sæson sået senere end sidste år og også kommet langt senere i gang her i foråret. Hvis den øgede kvælstofmængde ikke er kørt ud tidligt, er der ikke nogen større grund til at behovet for vækstregulering er større i år end andre år. I det varme vejr ses trips i spinaten, så vær opmærksom og brug 0,15 kg Karate pr. ha ved angreb. Ukrudtsbekæmpelsen fortsætter hver 5 7 dag, men pas på med olietilsætning, især ved 2. sprøjtning, da spinaten kan være meget følsom efter 1. sprøjtning. Asulox tilsættes i det lune vejr ved korsblomstret ukrudt og snerlepilurt med 0,75 l pr. ha, sammen med 1,0 1,25 l Betanal. Der bliver endnu kun fundet meget lidt meldug og kronrust i rajgræs til frø. Hvor vækstregulering skal splittes, er første splitsprøjtning de fleste steder kørt. Anden splitsprøjtning køres ved begyndende skridning med 0,5 0,8 l Moddus M pr. ha. Der kan eventuelt tages svampesprøjtning med i denne sprøjtning, men ellers er den vigtigste svampesprøjtning først ved begyndende blomstring. I rødsvingel er første splitsprøjtning også kørt for dem, der har valgt at dele vækstreguleringen. Ved begyndende skridning køres hovedvækstreguleringen typisk med 0,8 l Moddus M eller 0, 4 l Moddus M + 1,25 l CCC pr. ha. Skadetærskellen for skulpesnudebiller i vinterraps er ændret Som bekendt er der i år mange skulpesnudebiller. Det varme vejr har resulteret i indflyvning i mange blomstrende rapsmarker, og i flere marker optræder der kraftige angreb. Vores landscenter SEGES vurderer, at den danske bekæmpelsestærskel på 6 skulpesnudebiller pr. plante, vi har brugt de foregående år, er for høj, og de anbefaler i år at anvende en tærskel på 1-2 skulpesnudebiller pr. plante. Når du skal undersøge rapsen for skulpesnudebiller, så undersøg alle blomster på en plante, og pas på ikke at ryste planterne før undersøgelse, da skulpesnudebillerne let falder af. Biologi Skulpesnudebillerne overvintrer i hegn og lign. Begyndende indflyvning til rapsen sker ved begyndende blomstring. Hovedindflyvning sker ved over 20 C. De fleste skulpesnudebiller flyver først ind ved fuld blomstring. De første ca. 2 uger optager billerne næring, og ørst herefter begynder de at lægge æg i skulperne. Æggene er hvidglinsende og ovale. Hver hun lægger kun 1 æg pr. skulpe, så hvis der er to æg, stammer æggene fra to forskellige hunner. Store planter i marken foretrækkes til æglægning. I gennemsnit lægger hunnerne ca. 60 æg, så hver gang der findes 2 skulpesnudebiller (han + hun) lægges der omkring 60 æg. Ikke alle æg udvikles dog til larver. Rapsen vil også i mindre omfang have mulighed for at kompensere for angrebene. Æggene klækker efter 8-9 dage, hvorefter larverne begynder at æde af frøene. Hver larve æder i dens udviklingstid på dage ca. 3 til 5 frø. Larven er 4-5 mm lang, lemmeløs, krum og med lysebrunt hoved. Skulpesnudebillens æglægningshul kan også skabe indfaldsvej for skulpegalmyg. Er dette tilfældet, dør skulpesnudebillens larve, og larverne af skulpegalmyg overlever. Ved angreb af skulpegalmyg springer skulperne op, og hele frøindholdet i skulpen tabes. Små skulper under ca. 2 cm kan angribes faf skulpegalmyg alene uden snudebillens hjælp. Den fuldt udviklede larve af skulpesnudebillen borer et hul på 1 mm i skulpen og forpupper sig i 5-10 cm`s dybde i jorden. Ca. tre uger efter forpupning kommer de nye skulpesnudebiller frem i august og opholder sig på korsblomstrede planter. I 2015 var der i august massive forekomster af den nye generation af skulpesnudebiller. Der er kun 1 årlig generation af skulpesnudebiller, og billerne går til overvintring i hegn o.lign. omkring slutningen af august. Bekæmpelse Da skulpesnudebillerne kan flyve ind i markerne over en længere periode, kan der være behov for mere end 1 behandling. Virkningstiden af en behandling med pyrethroider, som er kontaktmidler, er ca. en lille uge. Ved bekæmpelse allerede ved begyndende blomstring er virkningstiden kortere, fordi mange knopper efterfølgende springer ud, hvorved den nye skulpe midt i blomsten er ubehandlet. Bekæmpelse anbefales 2

3 fra fuld blomstring, da lidt længere virkningstid, ligesom skulpesnudebillerne først begynder æglægning ca. 2 uger efter indflyvning til marken. Vi anbefaler Mavrik, hvis der skal bekæmpes skulpesnudebiller. Mavrik må udsprøjtes hele døgnet, da midlet er uden bimærke. Resistens mod skulpesnudebiller I Nordtyskland er fundet en del tilfælde af resistens hos skulpesnudebiller mod pyrehroider. Mavrik virker i den forbindelse som øvrige pyrethroider. Der er ikke testet skulpesnudebiller i Danmark, men det vil blive forsøgt at få nogle populationer testet i år. Svampebekæmpelse i korn Væksten i vintersæden er nu for alvor i gang efter mange dage med højtryksvejr, som har givet masser af lys og god varme til afgrøderne. Ifølge vejrudsigten står vi overfor endnu en uge med sol og pæne temperaturer. Det vil sætte yderligere skub i væksten og svampeudviklingen! Vinterhvede De fleste hvedemarker er nu i st (1-2 knæ udviklet). Enkelte marker er i st. 33. Vi kan let finde gulrust i ubehandlede Substancemarker, men finder også sporadiske angreb af gulrust i Torp, Benchmark, Jensen og KWS Cleveland. Generelt er der ikke meget meldug, men det ses især i sent såede marker på let jord. Septoria findes nemt på de nederste blade i de fleste marker. Oven på den længerevarende regnvejrsperiode i den første halvdel af foråret og det nuværende lune vejr, må det forventes, at denne sygdom pt. har gode betingelser. De fleste hvedemarker er endnu ubehandlede. Septoria er den sygdom vi har mest respekt for, og det er mod den sygdom, vi vil koncentrere vores svampeindsats i den kommende tid. For ikke at stå tilbage med marker, der bliver beskyttet for sent, gælder det derfor om nu at komme ud med den første af i alt 3 svampesprøjtninger. En effektiv løsning i langt de fleste tilfælde vil være 0,3 l Prosaro eller 0,15 l Proline + 0,2 l Orius pr. ha. Denne løsning vil primært virke mod septoria, men også mod rust og meldug. Er der store problemer med DTR (typisk pløjefri og hvede efter hvede) kan doseringen af Proline hæves lidt. Er rust problemet hæves doseringen af Orius til 0,3 l pr. ha. Vinterbyg Der er stor variation i markernes udvikling. Det gennemsnitlige st. er (2-3 knæ udviklet), mens de længst udviklede marker er i st (spidsen af fanebladet synligtfaneblad fuldt udviklet). Skoldplet er fortsat mest udbredt og har igen bredt sig i den forløbne uge. Angreb er fundet i alle sorter, særligt i marker med forfrugt byg og samtidig reduceret jordbearbejdning. Bygrust findes i flere sorter og mest er fundet i hybridsorterne Wootan og Trooper og mindst i Matros og Frigg. Meldug findes også i flere sorter og mest i Padura, Frigg og KWS Infinity. I marker med udbredte angreb af skoldplet og øvrige svampe anbefales bekæmpelse, hvis det ikke allerede er sket. Til bekæmpelse af skoldplet kan f.eks. anvendes omkring 0,25 l af Prosaro, Proline Xpert, Folicur Xpert eller 0,2 l Proline pr. ha. Dosis øges ved kraftige angreb af skoldplet. Af de nævnte midler har Proline og Proline Xpert bedst effekt mod skoldplet, og de øvrige midler har bedst effekt mod bygrust. Er marken allerede behandlet, sprøjtes tidligst 14 dage senere, og her kan løsningen være 0,25 l Comet + 0,25 l Prosaro pr. ha. Merudbyttet for denne behandling er størst ved behandling, når fanebladet er fuldt udviklet. Vinterrug Vinterrugen er mange steder i st Skoldplet er den mest udbredte sygdom og har bredt sig lidt i den forløbne uge. Der er ikke meldinger om brunrust og kun få tilfælde af meldug. Til skoldpletbekæmpelse kan f.eks. anvendes 0,2 l Proline eller 0,25 l Proline Xpert pr. ha, hvor dosis hæves ved kraftigere angreb. Hold dog øje med angreb af brunrust. Ved angreb anvendes 0,3 l Orius pr. ha. 3

4 Triticale Triticalen er nu i st. 32 (2 knæ udviklet). Gulrust er nu udbredt mange steder i sorterne Gringo, Ragtac og Jura. Gulrust bekæmpes Gulrust 4 ved angreb med 0,3 l Orius eller 0,25 l Folicur Xpert/Rubric/Maredo pr. ha. Sidstnævnte 3 midler må hver anvendes 2 gange pr. vækstsæson. Der skal være mindst 14 dage mellem to behandlinger med Folicur Xpert. Rettidighed har større betydning end doseringen. Der kan ved højt smittetryk kun regnes med en virkningstid på 2 uger

5 Aktuelle løsninger uge Indhold: Ukrudtsbekæmpelse Skadedyr Vækstregulering 5

6 6

7 7

8 8

9 Sortsvalg i vinterhvede I tabellen er anført de sorter, som vi har fået oplyst vil være tilrådighed til den kommende sæson. Sorten Benchmark har igen i 2015 ligget rigtig højt i udbytte, men desværre ser det ud til, at den i år får lidt mere gulrust. Blandt de sundeste sorter finder vi Pistoria, mens næsten halvdelen af Substance s udbytte er betinget af svampesprøjtninger. Sortsnavn Kerne udb. Gns Kerne udb. I 2015 Merudb. for svampe bek. Strå Råprotein Meldug Septoria Gulrust Lejesæd Firma Fht (antal år) hkg/ha hkg/ha % Dækning i % cm Karakter 0-10 Benchmark 106 (3) 110,8 5 9,3 2, ,1 DLG KWS Lili 104 (2) 109,9 8,9 8, , Ewers, Hornshyld, DLA Substance 104 (4) 107,2 49,1 9, ,1 DLG Torp 103 (3) 110,1 6,5 8, ,1 82 0,4 Ewers, Hornshyld, DLA Sheriff 103 (2) 105 4,6 9,3 0,1 3,5 0,4 84 0,4 DLG Pistoria* 102 (3) 106,1 4,9 9 0,3 3, DLG, Hornshyld KWS Nils 101 (2) 105,6 9,7 9,7 1,9 11 1,6 88 0,5 Ewers, Hornshyld, DLA Nuffield 101 (3) 106,2 9, , ,8 DLA KWS Cleveland KWS Dacanto* 100 (2) 104 9,4 9 1,2 15 0, ,7 Ewers, DLG, Hornshyld 99 (5) 100,6 8,4 9, , ,3 Ewers, DLG, Hornshyld Hereford 99 (5) 103,9 13,4 8,8 4,6 16 0, DLG, Hornshyld Nakskov 99 (4) 99,9 7,2 9,3 2,8 10 0, ,3 DLA Jensen 98 (5) 98,3 6,1 9,2 0,6 7 1,4 86 0,4 DLA Mariboss 97 (5) 94,3 6,6 9 4, Ewers, Hornshyld, DLA Creator* 95 (2) 93,9 8,7 10,1 2, ,4 DLG * Brødhvede 9

10 Sortsvalg i vinterbyg I tabellen er medtaget de sorter, som vi har fået oplyst vil være til rådighed til den kommende sæson. Listen toppes af flere hybrider og den 6rd KWS Kosmo, men den 2rd Heimdal, der er blandt de sundeste sorter, er rigtig godt med på udbyttet. Sortsnavn Mercurioo 6 rd Hybrid Quadra 6 rd Hybrid Trooper 6 rd Hybrid Wootan 6 rd Hybrid KWS Kosmos 6 rd Hejmdal 2 rd KWS Infinity 2 rd Frigg 2 rd KWS Meridian 6 rd Matros 2 rd Kerne udb. Gns Fht (antal år) Kerne udb. I 2015 hkg/ ha for hkg/ ha Merudb. Råprotein Meldug Bygrust Skjoldplet Bladplet Ramularia Lejesæd % Dækning i % cm Karakter 0-10 Firma 110 (1) 97,6 7,6 9,3 0,6 12 0,5 0 4,7 3,5 DLG 108 (2) 96,1 8,7 9,5 0,9 8 0,7 0 1,3 1 DLA 108 (2) 95,7 5,8 9,6 0,5 12 1,1 0 4,8 1,5 Ewers 106 (3) 97,3 8,3 9,4 1,3 20 0,9 0 1,8 3 DLA 106 (3) 97,2 8,1 9,3 0,8 8 2, ,5 DLG 106 (2) 95,1 4,3 9,5 2,7 1,1 0,2 0 0,8 4,5 DLG 104 (2) 92,1 7,8 9, ,5 Ewers 103 (3) 90,1 4,3 9,5 0,6 0, ,6 3 Ewers DLA DLG 102 (5) 96,5 5,2 9,4 1,5 0,7 1, Ewers 101 (5) 87,9 4,2 9,9 2,1 0,1 0, DLG DLA Hornsyld Hornsyld Hornsyld Hornsyld 10

11 Kommende arrangementer Tirsdag d. 21. juni afholder vi vores årlige aften i forsøgsmarken i Nr. Søby. Sæt X i kalenderen allerede nu. VIGTIGE DATOER 1. maj 20. juni: Der er forbud mod slåning af græs- og naturarealer med tilskud til pleje. 1. maj 31. juli: Der er forbud mod slåning af brakarealer med undtagelse af arealer, der udgør en risiko for krydsbestøvning med frøgræs samt arealer, hvor der skal bekæmpes, hejre-arter, giftige eller aggressive plantearter. 15. maj-31. juli: Træer og buske, der er rodfæstet i markblokke, må af hensyn til ynglende fugle ikke beskæres. 15. maj 15. september: Arealer med omdriftsgræs skal være så tørre, at de kan slås eller afgræsses. 17. maj: Sidste frist for at indsende ændringer til Fællesskema og markkort 17. maj: Sidste frist for forsinket indsendelse af Fællesskema og markkort 17. maj: Sidste frist for overdragelse af betalingsrettigheder som en ændring til et indsendt Fællesskema. Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer d. 18. maj Med venlig hilsen Planteavlskontoret 11

12 Kontaktoplysninger på din planteavlskonsulent Leif Hagelskjær Rådgivningschef Tlf. nr Mobil nr Aksel Julius Nielsen Tlf. nr Mobil nr Anders B. Christiansen Grovfoderkonsulent Tlf nr Mobil nr Diana Boysen Poulsen Økologikonsulent Tlf. nr Mobil nr Hanne Pontoppidan Tlf. nr Mobil nr Hans Erik Larsen Grovfoderkonsulent Tlf nr Mobil nr Hans Kristian Abildskov Tlf nr Mobil nr Emal Helle Elander Tlf. nr Mobil nr Karen Linddal Pedersen Tlf nr Mobil nr Mads Munkegaard Tlf nr Mobil nr Ove Englund Tlf. nr Mobil Nr Thomas Wohlleben Tlf nr Mobil nr Kirsten Larsen Tlf nr Mobil nr Michael Lønbæk Tlf nr Mobil nr Poul Erik Jørgensen Tlf nr Mobil nr Torben Justesen Tlf nr Mobil nr Henrik Skovgaard Larsen Tlf nr Mobil nr Lene Bjørnsbo Planteavlsassistent Tlf nr Mirella Helms Planteavlsassistent Tlf nr Mobil nr Søren Lykkegaard Hansen Mobil nr Vibeke Nepper Planteavlsassistent Tlf nr