er fuldtudviklet og en sidste 2-3 uger senere. De marker, der er længst fremme, vil efter de 4 regnvejrsdøgn

Transkript

1 AfgrødeNyt NR maj 2017 INDHOLD Aktuelt i marken Propulse - nyt svampemiddel i korn Bekæmpelse af rodukrudt i korn Sortsvalg af vinterraps Vigtige datoer Aktuelt i marken Vejrudsigten lover en del dage med nedbør over 1 mm i den kommende uge. Da vinterhveden de fleste steder er i mindst st. 32 (to knæ), betyder det, at det mange steder er tid til en sprøjtning mod septoria. I de mindst modtagelige sorter Sheriff og Creator starter optællingen af regnvejrsdøgn først fra st. 37, men i de øvrige hvedesorter udløser 4 regnvejrsdøgn fra st. 32 en septoriasprøjtning. I vinterhvedemarker, der nu er i st betyder det, at der sandsynligvis skal lægges en ekstra svampesprøjtning ind. Dvs. én efter de 4 regnvejrs døgn, én når fanebladet er fuldtudviklet og en sidste 2-3 uger senere. De marker, der er længst fremme, vil efter de 4 regnvejrsdøgn være omkring st. 37 (faneblad på vej frem) og det betyder, at marken kun skal svampesprøjtes to gange. Hvor der er behov for en septoriasprøjtning i st , så anbefaler vi f.eks. Prosaro eller Proline + Orius. Skal septoriasprøjtningen foretages i st. 37 eller senere, så er det en mulighed at anvende det ny svampemiddel Propulse. Se nærmere om Propulse i dette nummer af Afgrøde- Nyt. Vi har endnu kun fundet begrænsede angreb af hvedens bladplet (DTR). Hold øje med den i risikomarker dvs. upløjede marker med hvede efter hvede. Når det bliver varmere i vejret, så kan smittespredningen af DTR gå rigtig stærkt. I Substance og Benchmark skal du holde godt øje med gulrust. Gulrust starter typisk i reder altså små områder i marken og kan derfor være svær at få øje på. De to sorter bør dækkes ind med et egnet svampemiddel, hvis det ikke allerede er sket.

2 I vinterrug finder vi lidt meldug og brunrust i en del marker, mens skoldplet er udbredt i alle sorter bortset fra Livado. Vi anbefaler løsninger med Proline og Orius eller et af de midler med aktivstoffer fra begge midler (Prosaro, Proline Xpert og Folicur Xpert), da Proline har god effekt mod skoldplet og Orius mod meldug og brunrust. Vinterbyggen er mange steder på vej til at skride. Den afsluttende svampesprøjtning bør køres nu, når fanebladet er fuldt udviklet. Vi finder meget bygrust i mange marker og en del skoldplet specielt i Frigg og KWS Kosmos, samt lidt meldug i nogle marker. Er vinterbyggen allerede sprøjtet en gang bør den afsluttende svampesprøjtning først køres dage efter den første. Har du rodukrudt som f.eks. agertidsler, der skal bekæmpes i vintersæd, så skal det gøres inden kornet er i begyndende skridning. Det betyder, at det allerede er for sent i de tidligste vinterrug og vinterbyg marker. Det er mange steder godt tørt, og på de lettere jorde bør du være forsigtig med vækstregulering. Den øgede mængde kvælstof, der i år tildeles mange steder i vintersæden, giver ikke anledning til at vækstregulere mere. Det er tidlig tildeling af store mængder kvælstof, der giver et blødt strå. Er kvælstoffet tildelt ad 2-3 gange og kun en moderat mængde til en start, er der ikke større behov for vækstregulering end tidligere. Det kølige vejr har sandsynligvis også medført kortere strå. Efter st. 39 (faneblad fuldt udviklet) og frem til st. 49 (første stak synlig) kan Terpal og Cerone eventuelt anvendes i vinterbyg og rug. Skulpesnudebillerne skal bekæmpes i vinterrapsen, hvis der er mere end 1-2 pr. plante. En sprøjtning mod dem holder kun 3-5 dage og har ingen forebyggende effekt. Det betyder, at hvis der ikke findes skulpesnudebiller over skadetærsklen, så skal der ikke blandes skadedyrsmiddel i ved en eventuel svampesprøjtning. Det har ingen effekt på de skulpesnudebiller, der eventuelt måtte flyve ind i marken senere. Hvis du endnu ikke har svampesprøjtet vinterrapsen, så er det på høje tid. Husk at det på nuværende tidspunkt er ulovligt at blande Matrigon i til bekæmpelse af kamiller. Bier, der trækker på raps, bærer sprøjtemidlet med hjem, og der er desværre fundet Clopyralid, som er aktivstoffet i Matrigon, i 47 ud af 55 honningprøver fra Så lad være med at sprøjte efter fristen. Er der kamiller i marken kan de eventuelt visnes ned med glyphosat før høst, hvis du vurderer, at der er så mange, at de giver høstbesvær. Har du pesticider på lager med gamle faresymboler, altså de orange? Du kan have haft dem stående længe eller købt dem på tilbud en gang i år. De er stadig tilladt at lagerføre og anvende, men det er kun, hvis det er ejeren, der udsprøjter dem efter 1. juni Det er ikke tilladt, at en medarbejder udsprøjter dem, efter denne dato. Skoldplet i vinterbyg 2

3 Propulse - nyt svampemiddel i korn Propulse er nu kommet på markedet og kan med fordel anvendes som resistensbryder mod septoria. Propulse er et nyt middel rettet mod septoria i hvede, med en rigtig god sideeffekt på DTR, god effekt på meldug og moderate rustangreb. I meget rustmodtagelige sorter som f.eks. Substance og Benchmark anbefales det at tilsætte til 0,15 l Orius eller 0,15 l Comet Pro pr. ha. Midlet består af to aktivstoffer med forskellige virkemekanismer, der supplerer hinanden godt: triazolet prothioconazol (fra Proline) og det nye SDHIaktivstof fluopyram. Netop fordi der indgår et nyt aktivstof i Propulse, er den med til at modvirke resistens. Da effekten af Propulse er på niveau med f.eks. Viverda og Bell/ Proline, er det et middel som fremadrettet bør tænkes ind i den delte aksbeskyttelse. Har man indkøbt midler til denne sæson, kan man trygt fortsætte den planlagte strategi og vente med at bruge Propulse til sæson Doseringen af Propulse bør ligge på samme niveau som Bell 0,3 0,5 l pr. ha. Propulse har en forventet pris på kr pr. l. 3

4 Bekæmpelse af rodukrudt i korn Den bedste effekt mod tidsler, padderokker og andet rodukrudt får du ved at sprøjte, når de nye skud af rodukrudt er godt fremme, så der ikke er mange små nye skud på vej. Sprøjt hellere lidt for sent end for tidligt, men inden kornet er i begyndende skridning, hvis rodukrudtet skal bekæmpes med MCPA. Tidsler er følsomme, når de har fået 4-7 blade, dvs. når tidslerne er cm. Både vår- og vintersæd MCPA-midler (f.eks. Metaxon, eller U 46 N) har god effekt mod agertidsel, agerpadderok, svinemælk og gråbynke. Tilsætning af ammoniumsulfat øger effekten mod agerpadderok. Tilsætning af ammoniumsulfat forbedrer sandsynligvis også effekten mod agertidsel ved lav luftfugtighed. Vær opmærksom på at få behandlet med MCPA senest i kornets st. 39 (faneblad fuldt udviklet). Dels er dette sprøjtefristen, og desuden er der risiko for skade på kernesætningen ved senere anvendelse. En god temperatur vil sikre optimale virkningsforhold for MCPA. Der bør være omkring 14 dages afstand mellem ukrudtssprøjtning med minimiddel og MCPA, så tidslerne er kommet i god vækst. Den maksimale dosis for MCPAmidler er 1 l pr. ha. Vårsæd I vårsæd er der mulighed for at anvende Mustang forte, der har god effekt mod agertidsel, gråbynke og agersvinemælk. Mustang forte angives også at have god effekt mod agerpadderok samt mod spildkartofler. Vær opmærksom på restriktionerne for følgende afgrøde og anvendelse af halm. Midlet må ikke anvendes efter st. 32 (to knæ). Sprøjteteknik Ved bekæmpelse i korn er det nødvendigt med en sprøjteteknik, der kan sende sprøjtevæsken ned i afgrøden. Dette gøres med grov forstøvning og lav kørehastighed. Anvend mindst 200 l vand pr. ha. Lavdriftsdyser, refleksdyser og kompaktluftinjektionsdyser 025 eller 03 er velegnede. Sprøjtning med luftsprøjter og luftassisterede sprøjter giver ved korrekt indstilling en god afsætning på rodukrudt ved lavere vandmængde. 4

5 Aktuelle løsninger uge

6 6

7 7

8 8

9 Sortsvalg af vinterraps Nogle firmaer er allerede startet med at sælge/reservere udsæd af vinterraps til 2017/18. og vækstbetingelser, har hybridsorterne haft en lidt bedre kompensationsevne. Vi anbefaler, at du giver dig tid til at kigge på de markedsførte sorter, der er vist i nedenstående tabel, godt igennem, inden du træffer dit valg. Den målte plantehøjde har i 2016 varieret fra 141 til 166 cm, og er der ringe frihøjde på traktor og sprøjte, bør man foretrække en lidt kortere sort. En lidt kortere sort har ofte også en lavere tendens til lejesæd og er nemmere at høste. Vælg en vinterrapssort, der: Har givet et højt og stabilt udbytte i mindst 2 år Har en passende højde ved høst Har en god modstandsevne mod svampesygdomme Passer til det forventede såtidspunkt Hybridsorterne har ikke givet højere udbytte end de bedste linjesorter, men er der ikke optimale spirings- Der er forskelle på sorternes vækst i efteråret. Ved forventet tidlig såning vælges sorter med langsom/moderat vækst i efteråret, og ved sen såning vælges sorter med kraftig vækst. I 2016 har vi set angreb af kålbrok i nogle marker. Kålbrok fremmes af hyppig rapsdyrkning, mange spildplanter af raps i de rapsfrie år eller meget korsblomstret ukrudt. Opformeringen af smitten kan begrænses, hvis man holder 5 rapsfrie år mellem hver rapsafgrøde, og evt. undgår korsblomstrede arter som efterafgrøde. Der er således i 2017 også fundet kålbrok på nogle enkelte planter af olieræddike, der ellers burde være resistent mod kålbrok. Der findes kålbrokresistente/-tolerante sorter af vinterraps, men de giver ofte et lidt lavere udbytte end de bedste øvrige sorter. Dyrkning af kålbrokresistente sorter vil fremme smitteracer, der kan overvinde resistensen, og anvendelsen bør derfor begrænses. De kan evt. anvendes, hvis man af logistikmæssige årsager vil samle marker, hvor en del af marken ikke kan overholde de 5 rapsfrie år. 9

10 Udbudte vinterrapssorter 2017/2018 Sort Udbytte FHT. Plantehøjde dg efter afbl Lejesæd v. høst (0-10)*** 2016 Blanding ,5 Lys Bladplet (1-9)**** Såtid Speciel resistens Firma Butterfly* ,4 Tidlig DLF/Ewers DK Exclaim 106** ,5 Middel DLG Dariot ,6 Middel/sen DA Architect ,6 Middel Rapsrødsot DLF DK Explicit ,6 6 Tidlig DLG Alabama 102** ,7 Sen DLF DK Exalte ,7 8 Middel/Sen DA DK Exception DK Exentiel 105** ,4 6 Tidlig/ middel 105** ,7 6 Middel/sen DLG Wembley ,6 6 Middel/Sen DLF Hasting 104** ,5 7 Ewers Fencer 105** ,5 5 Sen DA SY Carlo ,8 7 Middel DA Quartz* ,4 5 Tidlig Emmelev/ DLF SY Saveo ,7 6 Sen Emmelev PT ** ,5 Tidlig DA Sy Charme 102** ,7 Sen Emmelev/ Ewers Mantara ,6 7 Tidlig/ middel DLG Ewers ,6 Middel DLF SY Alibaba Tidlig Kålbrok DA/DLG/ Ewers Angelico Rapsrødsot DLG Alasco Kålbrok DLG * Liniesort ** *** 0= ingen lejesæd **** Resistenskarakterer fra England, 9 er bedst 10

11 VIGTIGE DATOER 1. maj 20. juni: På arealer med tilsagn under ordningen Pleje af græs- og naturarealer er slåning forbudt på arealer med forpligtigelse til afgræsning og slæt. 1. maj 31. juli: Slåning af brak er forbudt. Undtagelser ved risiko for krydsbestøvning, ved bekæmpelse af hejrearter og giftige eller aggressive plantearter. 15. maj 25. juli: Det er afgrøden på arealet i denne periode, der tæller som afgrødekategori i forhold til de grønne krav. 15. maj 15. september: Arealer med omdriftsgræs skal være så tørre og have en sådan beskaffenhed, at de kan afgræsses eller udnyttes til slæt. 16. maj: Sidste frist for at indsende ændringer til Fællesskema og markkort 16. maj: Sidste frist for forsinket indsendelse af Fællesskema og markkort 16. maj: Sidste frist for at overdrage betalingsrettigheder som en ændring til et indsendt Fællesskema Husk dog altid rådighed over arealet 21. april. Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer den 17. maj Med venlig hilsen Planteavlskontoret 11

12 Kontaktoplysninger på din planteavlskonsulent Leif Hagelskjær Rådgivningschef Tlf. nr Mobil nr Aksel Julius Nielsen Tlf. nr Mobil nr Anders Sigersted Tlf. nr Mobil nr Diana Boysen Poulsen Økologikonsulent Tlf. nr Mobil nr Hanne Pontoppidan Tlf. nr Mobil nr Hans Erik Larsen Grovfoderkonsulent Tlf nr Mobil nr Hans Kristian Abildskov Tlf nr Mobil nr Emal Helle Elander Tlf. nr Mobil nr Kirsten Larsen Tlf nr Mobil nr Lennart Banke juniorkonsulent Tlf nr Mobil Nr Lars Falch Bønløkke Tlf nr Mobil Nr Lene Bjørnsbo Planteavlsassistent Tlf nr Mobil Nr Mads Munkegaard Tlf nr Mobil nr Michael Lønbæk Tlf nr Mobil nr Michala Thomassen Natur- og miljøkonsulent Tlf nr Mobil Nr Mirella Helms Planteavlsassistent Tlf nr Mobil nr Ove Englund Tlf. nr Mobil Nr Poul Erik Jørgensen Tlf nr Mobil nr Thomas Wohlleben Tlf nr Mobil nr Torben Justesen Tlf nr Mobil nr Vibeke Nepper Planteavlsassistent Tlf nr Anders B. Christiansen Grovfoderkonsulent Tlf nr Mobil nr