Projektbeskrivelse: Implementering af skolereform i Fredensborg Kommune



Relaterede dokumenter
Proces omkring implementering af ny skolereform

Kommissorium for implementering af skolereformen i Furesø Kommune

Målopfølgning på skolerne efter den ny skolereform

Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Indsæt billeder som fylder hele dias. Overskrift. Folkeskolereform. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse

Opgaven med forberedelse og implementering af reformen gennemføres som sideløbende analyser og processer, hvor hovedelementerne er :

1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation

Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

INPUT TIL TEMADRØFTELSE

Masterplan for implementering af folkeskolereformen

Masterplan for implementering af folkeskolereformen

FREMTIDENS FOLKESKOLE I HELSINGØR KOMMUNE

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Ny SFO model. 1.2 Kommissorium

Hvad er der med den der skolereform?

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret

Kommissorium for effektivisering. hjvhjgyu. Effektivisering og udvikling. af folkeskolen

Opvækst- og Uddannelsesudvalget

Implementering af folkeskolereform

FOLKESKOLEREFORMEN.

Eleverne Skoler og elevtal i Allerød kommune Leder Børn fra Allerød kommune

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret

Projektplan for Ny folkeskolereform på Langebjergskolen

Proces- og projektplan Skolereform, Egedal Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

I - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU

Projektindstilling. Projekt: Implementering af ny folkeskolereform. Skanderborg Kommune Dato: Maj 2013 Rettet af: Hanne Holstein Ipsen Version:1

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune Alle elever skal lære mere og trives bedre

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

Oversigt over styregruppens indstillinger i Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune - forslag til rammer og principper pr. 1.

Notatet indeholder ikke en gennemgang af reformens indhold, idet der henvises til Aftaleteksten samt materialer fra KL vedr. opgaven i kommunen.

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Skolereformen. Kære forældre. Elevrådet og reformen. Skolebestyrelsen og reformen. Skoledagens/ugens længde

Et fagligt løft af folkeskolen

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

POLITISK PROCES SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

Børne- og Kulturudvalget

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Program: Velkomst (Jan Henriksen) Præsentation af processen (Jan Henriksen) Sådan bliver arbejdet i arbejdsgrupperne (Heidi Therkildsen)

Oplæg for deltagere på messen.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Business case. Pilotprojekt - Ny organisering af Hornbæk Skole og Puk

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Hyldgård Ny folkeskolereform

UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Bilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum

Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om:

Strategi for Folkeskole

Skolereform baggrundsbilag

Dagsorden. Uddannelsesudvalget. Slagelse Rådhus, Mødelokale 227, 2. sal

Kort overblik over folkeskolereformen. Hvad skal man? Hvad kan man?

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Proces- og projektplan Skolereform, Egedal Kommune

Uddannelsesudvalget behandlede den 3. marts 2014 en sag om organisering af fritidstilbuddene i forlængelse af folkeskolereformen.

Børne- og Ungdomsudvalget

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune

Udvikling i antallet af pædagoger

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd

Programorganisering for IT-strategi 0-18

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

Skolereformsudvalgsmøde. 5. september 2013 kl

Notat. Kommissorium Frivillighedscenter

Børne- og Kulturudvalget

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Foreløbig tids- og handleplan

Folkeskolereform Kick-off. Lolland Kommune august 2013

Politisk spor Opgave Deltagere Aktiviteter/kommentarer/ dato

Trivsel, læring og udvikling hos børn og unge i Aarhus

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

Rammer for implementering af ny skolereform

Understøttende undervisning

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen

Kompetenceudviklingsplan for skoler i Struer Kommune

Kort overblik over folkeskolereformen. Hvad skal man? Hvad kan man?

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge

Center for Undervisning

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Transkript:

Projektbeskrivelse: Implementering af skolereform i Fredensborg Kommune 22.08.13 Denne projektbeskrivelse gennemgår hvordan Fredensborg Kommune vil organisere arbejdet med at implementere den nye folkeskolereform. Projektbeskrivelsen er i sin natur dynamisk, da viden og forudsætninger omkring projektet ændrer sig over tid, og vil løbende blive opdateret. Projektbeskrivelsen bygger på den forudsætning, at implementeringen af skolereformen er ressourceneutral og har KL s og Finansministeriets anbefalinger til opnåelse af dette som grundlag. 1. Indledning og baggrund Folketinget har primo juni vedtaget den nye folkeskolereform, der udrulles i to trin. 1. trin træder i kraft den 1. august 2014, og næste trin efter et folketingsvalg, formentlig med ikrafttrædelse den 1. august 2016. Reformen indeholder nogle store og afgørende ændringer, bl.a. indførelse af en længere skoledag med særlige timer, der understøtter fagligheden, og hvor der skal tænkes i nye læringsformer, der målretter sig mod alle skolens børn og deres lærings potentiale. Reformen sætter desuden særligt fokus på elevernes trivsel, styrket efter uddan nelse og anvendelse af viden om god undervisning. De tre overordnede mål for skolereformen er: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis På skolerne får reformen betydning for tilrettelæggelsen af lærernes arbejdsopgaver, samarbejdet mellem lærere, pædagoger og andre samt den fremtidige udnyttelse af de fysiske rammer såvel ude som inde. Den længere skoledag påvirker også fritidstilbud, som vil få færre åbningstimer. Der skal således tages stilling til den fremtidige organisering og skabes retningslinjer for samarbejdet mellem skole og fritid. Det er en budgetmæssig forudsætning, at reformen gennemføres indenfor den givne økonomiske ramme. KL s og Finansministeriets anbefalinger hertil forudsætter udvidelse af lærernes gennem snitlige undervisningstid, overflytning af økonomiske ressourcer fra fritidstilbud med færre åbningstimer til den længere skoledag, at fritidstilbuddet er en SFO og at forældre betalings-

andelen således kan fastholdes samt en ligelig fordeling af lærere og pædagoger i den understøttende undervisning. Dertil kommer der ekstra lov- og cirkulære midler i tilknytning til reformen. 2. Formål og leverancer Med det formål at skabe de nødvendige forudsætninger for at implementere skolereformen forelægges Børne- og Skoleudvalget et forslag til projekt og procesplan. Der skal leveres forslag til politisk behandling af: Politisk styring af skoleområdet Opstilling af mål, der understøtter skolereformen Retningslinjer for indretningen af den nye skoledag, herunder den understøttende undervisning og for det fremtidige samarbejde mellem skoler og institutioner og lærere og pædagoger, så intentionerne i skolereformen kan indfries Forslag til hvordan de fysiske rammer inde og ude i deres anvendelse kan bidrage til at fremme reformens formål. Dette arbejde knyttes til to andre projekter i Fredensborg Kommune, Analyse af kommunens lokaleanvendelse og Modernisering af skoler og institutioner. Forslag til kompetenceudviklingsplan for lærere, pædagoger og ledere Forslag til etablering af frivillig lektiehjælp og fritidstilbud i skoletiden i en overgangsordning Forslag til ny ressourcetildelingsmodel, der understøtter intentionerne i reformen 3. Projektets metode Der etableres et tværfagligt projekt i kommunen med en styregruppe, en projektgruppe, og en række arbejdsgrupper. Projektgruppen med projektlederen for bordenden har ansvaret for at drive projektet igennem til målet er nået; det vil sige styre og koordinere tid og ressourcer, orientere styregruppen og sørge for at centrale beslutninger bliver taget samt have ansvar for kommunikation og inddragelse. Under projektgruppen etableres en række arbejdsgrupper omkring enkeltdele af programmet: 1. Skoledagen 2. Arbejdsforhold 3. Kompetenceudvikling 4. Politisk målstyring af skoleområdet 5. Udnyttelse af fysiske rammer 6. Fritidshjem, SFO og klub 7. Selvejende institutioner Arbejdsgrupperne har ansvar for at føre de forskellige delelementer til dørs. Hver arbejdsgruppe har en formand, der er en kommunal leder, som også indgår i projekt gruppen. Formændene har hver især ansvaret for, at arbejdsgrupperne når i mål med deres opgaver til tiden. I hver arbejdsgruppe sidder desuden en konsulent, der har sekretær funktion og sikrer den løbende koordinering mellem arbejdsgrupperne i koordina tions gruppen. Arbejdsgrupperne referer til projektlederen. Der afholdes typisk styregruppemøder i forbindelse med centrale milepæle og hvor processen i øvrigt giver anledning hertil. 2

4. Projektets organisering og referenceforhold Projektet er forankret i Center for Skoler og Dagtilbud. Direktør Lina Thieden er projektejer. Styregruppe: Lina Thieden (formand), Steen Søborg (projektleder), Kristina Avenstrup, Lars Nyborg, Mads Toftegård Madsen (Økonomi og Indkøb), Tina Bjerregaard (Personale og HR), Nils Wulff (fællestillidsmand DLF), Rikke Krog Henriksen (fællestillidsmand, BUPL) og Lone Steensig (sekretær). Kommunaldirektør Kim Herlev Jørgensen deltager i en opstartsfase og centerchef for Kommunale Ejendomme, Anette Arendt Barnkob, deltager efter behov. Projektgruppe: Birgit Alstrup, alle skoleinspektører og områdeledere samt konsulenter fra Skoler og Dagtilbud og Personale og HR. Gruppen ledes af og refererer til projektlederen. Samtlige skoleinspektører og områdeledere er medlemmer af projektgruppen, da projektets omdrejningspunkt bliver at få sat forandringsprocesser i værk på skoler og i dagtilbud. Ledernes rolle er på den ene side at drive projektet igennem i projektgruppen og i de forskellige arbejdsgrupper, de er tilknyttet/formænd for, på den anden side at styre dialog og udvikling på skoler og i de berørte dagtilbud. Projektgruppen har ledelseskraft, projektledelseskraft, procesledelse samt stort kendskab til folkeskolen/ folkeskole lovgivning og dagtilbudsområdet. Projektgruppen suppleres lejlighedsvis med medlemmer, der har kompetencer indenfor kommunikation, økonomi og HR/personaleforhold. Arbejdsgrupper: 1. Skoledagen: Jens Bernhardt (formand), Jesper Alstrøm/Michala Tarbo Andersson (koordinator), Jane Toftegaard, Frank Jensen, Helle Kristensen, Steen Søborg, Birgit Alstrup, Jette Kyhl, Thomas Nielsen, Pille Poulsen (DLF), Anne-Marie Bech, Marie Buch Dreier (Kultur, Idræt og Sundhed) 2. Arbejdsforhold: Lars Nyborg (formand), Jesper Alstrøm (koordinator), Helle Åskov Jørgensen, Anette Westring, Nils Wulff (DLF), Rikke Krog Henriksen (BUPL), Helle Kolberg (konsulent fra Personale og HR) 3. Kompetenceudvikling: Sidsel Vang (formand), Susanne Bremer (koordinator), Kirsten Birkving, Janine Wright, Nils Wulff (DLF), Rikke Krog Henriksen (BUPL), Solveig Ryel, konsulent fra Personale og HR 4. Politisk målstyring af skoleområdet: Finn Øland (formand), Lone Steensig (koordinator), Kristina Avenstrup, Kirsten Birkving, Kathrine Skaastrup (Politik og Strategi). 5. Udnyttelse af fysiske rammer: Finn Drabe (formand), Susanne Bremer, Birgit Alstrup, Jesper Alstrup, Anette Westring, konsulent for Kommunale Ejendomme, konsulent for Økonomi 6. Fritidshjem, SFO og klub: Kristina Avenstrup (formand), Lone Steensig (koordinator), Finn Øland, Steen Søborg, Birgit Alstrup, Tina Bjerregaard/konsulent fra Personale og HR 7. Selvejende institutioner: Birgit Alstrup (formand), Michala Tarbo Andersson (koordinator), Klaus Gabrielsen, Jane Sys Toftegaard, Jens Jacob Jacobsen, Jens Bernhardt Der er udarbejdet et opgaveark for hver arbejdsgruppe, der beskriver mere præcist, hvad gruppens opgave er, hvilke leverancer der skal leveres. 3

Projektorganisation Styregruppe / Projektejer Projektgruppe Arbejdsgrupper Et tværgående projekt Der er tale om et stort og tværgående projekt med mange involverede og interessenter. Ud over Skoler og Dagtilbud, er centrene Politik og strategi, Økonomi og Indkøb, Personale og HR, Kommunale Ejendomme og Kultur, Idræt og Sundhed involveret som deltagere i styregruppe, projekt gruppe eller arbejdsgrupper. De forskellige centres opgave og ansvar er: Center for Politik og Strategi indgår med centerchef Mie Gudmundsson og kommunikations konsulent Thomas Hag lejlighedsvis i projektgruppen, hvor centeret i samarbejde med de øvrige har ansvaret for kommunikationen til offentligheden og til specifikke målgrupper. Centeret indgår desuden med en konsulent i arbejdsgruppen Politisk målstyring af skoleområdet, og har i den forbindelse ansvar for at der udarbejdes politiske sager til udvalg og Byråd for denne gruppe. Center for Økonomi og Indkøb indgår med centerchef Mads Toftegård Madsen i styregruppen. Mads Toftegård Madsen sidder i KL s chefgruppe omkring den økonomiske implementering af skolereformen, og skal inddrages i alle spørgsmål vedrørende finansiering af reformen. Centeret indgår desuden med en konsulent i arbejdsgruppen Udnyttelse af fysiske rammer. Center for Personale og HR indgår med centerchef Tina Bjerregård i styregruppen og i arbejdsgruppen om Fritidshjem, SFO og klub, med en konsulent i arbejdsgruppen om Kompetence udvikling, i gruppen Arbejdsforhold og endelig med en konsulent i projektgruppen. Centerets opgave er at bibringe projektet den nødvendige ekspertise i forbindelse med forskellige faggruppers opgavevaretagelse og ansættelses forhold og være med til at planlægge kompetenceudvikling for personalet på skoler og institu tioner. Endelig skal centeret bidrage med proces- og projektkompetencer samt facilitering af processer i de eksterne enheder. Center for Kommunale Ejendomme indgår ad hoc med centerchef Anette Arendt Barnkob i styregruppen og en konsulent i gruppen om Udnyttelse af fysiske rammer. Centerets opgave er at være med til at afdække de økonomiske muligheder på anlægsbudgettet, skrive sager omkring anlægsbudgettet til de relevante udvalg, bidrage til planlægning af evt. bygningstilpasninger og have ansvaret for gennemførelse af besluttede bygningstilpasninger. Center for Kultur, Idræt og Sundhed indgår med en konsulent i arbejdsgruppen Skoledagen. Konsulentens opgave er at bidrage til at finde gode løsninger på et tæt og udbytterigt samarbejde mellem skolerne og forenings- og fritidslivet i forbindelse med den understøttende undervisning. 5. Ressourcer Deltagere i arbejdsgrupperne afsætter den nødvendige tid. Det kan indebære et todages arbejdsinternat og en række halvdagsmøder, herunder et kick-off arrangement, der placeres i forhold til arbejdsgruppens specifikke tidsplan. 4

6. Tids- og milepælsplan Projektet har en kort tidshorisont, idet reformens første del træder i kraft den 1. august 2014. Det betyder, at retningslinjer for den praktiske gennemførelse skal være på plads omkring 1. marts 2014, hvor skolerne begynder planlægningen af skoleåret 14/15. 2013 5. august 9. august Notat om finansiering af skolereform til budgetseminar 12. august 23. Etablering af projektorganisation august Aftaler med deltagere i projektet, herunder eksterne og fra andre centre 26. august Godkendelse af projektbeskrivelse fra Direktionen 29. august Projektgruppeseminar skoleledere/områdeledere Arbejdsgrupper går i gang med arbejdet omkring konkrete tematikker august - september Materiale til budgetbehandling Skolerne arbejder med input/anbefalinger til (hele) projektet omkring potentialer og udfordringer 3. september Sag på BSU om projektets organisering og proces. Godkendelse af plan Primo september Skolerne går i gang med dialog om udfordringer og anbefalinger i forbindelse med implementeringen af reformen. Anbefalingerne meldes ind i projektet frem til 11/10. november BSU: godkendelse af principper for udarbejdelse af skoleplaner (samme model som med fusions planerne) december Skolerne går i gang med at udarbejde skoleplaner for implementeringen af reformen 12. november, 2. og COK-lederkursus om ny skolereform 3. december 2014 Primo marts Skolernes skoleplaner godkendes i BSU Ca. 1. marts Skolernes planlægning går i gang Central deadline for en række leverancer, der skal ligge til grund for skolernes planlægning 1. august Skoleåret starter, grundlæggende tiltag i skolereform sat i system 1. august Sidste elementer i skolereformen træder i kraft Der udarbejdes en milepælsplan i projektet, der skal angive det forventede start- og sluttidspunkt for projektet samt de mellemliggende milepæle og leverancer. Planen videreudvikles i projektgruppen efter projekt etablering. Projektet og dermed milepælsplanen struktureres i en række faser. Der er placeret 5

styregruppemøder mellem faserne. Derudover placeres der styregruppemøder efter behov ved vigtige beslutninger. 6

Gruppe 1: Skoledagen Gruppen består af: Formand: Jens Bernhardt Koordinator: Michala Tarbo Andersson/Jesper Alstrøm Jane Toftegaard, Frank Jensen, Helle Kristensen, Pille Poulsen (DLF), Steen Søborg, Birgit Alstrup, Thomas Nielsen, Anne-Marie Bech, Jette Kyhl, Marie Buch Dreier (Kultur, Idræt og Sundhed) Opgaven Arbejdsgruppens opgave er at analysere området, belyse det, og på den baggrund komme med en begrundet indstilling til løsning af opgaven. Det forventes, at arbejdsgruppen løbende inddrager relevante aktører til kvalificering af gruppens arbejde. Opgaven løses indenfor den økonomiske ramme, der er udstukket af Byrådet. Hvordan skal skoledagen forme sig med den nye reform? Den understøttende undervisning. Hvad er formålet med disse timer? Hvordan skal det organiseres, så det understøtter undervisningen i fagene / læring? Hvilke faggrupper skal varetage og tilrettelægge indholdet (lærere/pædagoger/andre)? Hvordan udnyttes de nye rammer for holddeling bedst muligt? Hvordan inddrages fritidslivet, erhvervslivet, musikskolen mv.? Inklusion. Hvordan medtænkes inklusion i den nye skole? Hvordan får alle elever min. 45 min. (gennemsnit) bevægelse hver dag? Hvordan organiseres og dimensioneres lektiecaféer på alle skoler? Eksempler/billeder/beskrivelser Samarbejde/samspil mellem forskellige faggrupper Leverancer Plan for inddragelse af relevante interessenter Retningslinjer for organisering af dagens indhold, herunder principper for tilrettelæggelse af den understøttende undervisning Oplæg til skolerne om implementering af reformen, der beskrives i en skoleplan. Principper for samarbejde med eksterne parter Milepæle, herunder evt. politisk godkendelse Sagsfremstilling om retningslinjer for organisering af skoledagens indhold på skolerne til politisk behandling. Denne skal være afsluttet, så skolerne kan begynde skoleårets planlægning primo marts 2014 Skolernes skoleplan til godkendelse ca. 1. marts 2014 7

8

Gruppe 2: Arbejdsforhold Gruppen består af: Formand: Lars Nyborg Koordinator: Jesper Alstrøm Anette Westring, Helle Åskov Jørgensen, Nils Wulff (DLF), Rikke Krog Henriksen (BUPL), Konsulent fra Personale og HR Opgaven Arbejdsgruppens opgave er at analysere området, belyse det, og på den baggrund komme med en begrundet indstilling til løsning af opgaven. Det forventes, at arbejdsgruppen løbende inddrager relevante aktører til kvalificering af gruppens arbejde. Opgaven løses indenfor den økonomiske ramme, der er udstukket af Byrådet. Arbejdsgruppen skal Hvad betyder skolereformen for lærere og pædagogers arbejdsforhold? Hvordan kan man så vidt muligt sikre fuldtidsstillinger til pædagogerne? Proces og inddragelse på skoler og i institutioner Gruppen skal være i tæt kontakt med grupperne Skoledagen. Leverancer Katalog over opmærksomhedspunkter og problemstillinger Milepæle, herunder evt. politisk godkendelse Katalog over opmærksomhedspunkter og problemstillinger skal være klar til skolernes arbejde med skoleplanen, dvs. senest december 2013. 9

Gruppe 3: Kompetenceudvikling Gruppen består af: Formand: Sidsel Vang Koordinator: Susanne Bremer Kirsten Birkving, Janine Wright, Lars Nyborg, Solveig Ryel, Nils Wulff, Rikke Krog Henriksen, konsulent for Personale og HR Opgaven Arbejdsgruppens opgave er at analysere området, belyse det, og på den baggrund komme med en begrundet indstilling til løsning af opgaven. Det forventes, at arbejdsgruppen løbende inddrager relevante aktører til kvalificering af gruppens arbejde. Opgaven løses indenfor den økonomiske ramme, der er udstukket af Byrådet. Analyse af behovet for efteruddannelse/kompetenceudvikling af: lærere og pædagoger. Hvilke kompetencer er der brug for? (Klasserumsledelse, sætte mål for alle elever & opfølgning på mål, samarbejdskurser), hvordan kan det organiseres? ledere Leverancer Forslag til plan for kompetenceudvikling med indholdsbeskrivelse, tidsplan, budget og plan for implementering Milepæle, herunder evt. politisk godkendelse Endelig vedtaget plan kompetenceudviklingstiltag i skoleåret 14/15 skal ligge klar, så skolerne kan planlægge med det i skoleåret 14/15, altså primo marts 2014. 10

Gruppe 4: Politisk målstyring af skoleområdet Gruppen består af: Formand: Finn Øland Koordinator: Lone Steensig Kristina Avenstrup, Kirsten Birkving, Kathrine Skaastrup (Politik og Strategi) Opgaven Arbejdsgruppens opgave er at analysere området, belyse det, og på den baggrund komme med en begrundet indstilling til løsning af opgaven. Det forventes, at arbejdsgruppen løbende inddrager relevante aktører til kvalificering af gruppens arbejde. Opgaven løses indenfor den økonomiske ramme, der er udstukket af Byrådet. Der skal udformes værktøjer til politisk målstyring, der understøtter målene med den nye skolereform. Stikord målsætning: Respekt, struktur, høje forventninger Stikord styringsredskaber: elevernes fremskridt/resultater, inklusion, trivsel Leverancer Oplæg til politiske målsætninger til politisk behandling Oplæg til værktøjer til målstyring, der kan bruges til opfølgning på målsætningerne bl.a. i Kvalitetsrapporten til politisk behandling Milepæle, herunder evt. politisk godkendelse Værktøjer til målstyring skal ligge klar inden skoleårets start, da der i skoleårets løb skal indsamles dokumentation fra skoler og Center for Skoler og Dagtilbud. 11

Gruppe 5: Udnyttelse af fysiske rammer Gruppen består af: Formand: Finn Drabe Koordinator: Susanne Bremer Anette Westring, Birgit Alstrup, Jesper Alstrøm, konsulent for Kommunale Ejendomme, konsulent for Økonomi Opgaven Arbejdsgruppens opgave er at analysere området, belyse det, og på den baggrund komme med en begrundet indstilling til løsning af opgaven. Det forventes, at arbejdsgruppen løbende inddrager relevante aktører til kvalificering af gruppens arbejde. Opgaven løses indenfor den økonomiske ramme, der er udstukket af Byrådet. Hvordan udnyttes de m2 der eksisterer i dag bedst muligt, så: de understøtter formålet med den nye undervisning både ude og inde lærere og pædagoger kan forberede og samarbejde/ koor di nere på skolen i løbet af dagen der tages højde for nye udfordringer/behov og faldende børnetal og muligheden for at bruge fælles lokaler at der peges på løsninger, der er mindst muligt ressourcekrævende Der etableres samarbejde med sideløbende projekter Analyse af kommunens lokaleanvendelse og Modernisering af skoler og institutioner. Leverancer Notat om muligheder og udfordringer med mulige modeller og løsningsforslag. Milepæle, herunder evt. politisk godkendelse 12

Gruppe 6: Fritidshjem, SFO og klub Gruppen består af: Formand: Kristina Avenstrup Koordinator: Lone Steensig Finn Øland, Steen Søborg, Birgit Alstrup, Tina Bjerregaard Opgaven Arbejdsgruppens opgave er at analysere området, belyse det, og på den baggrund komme med en begrundet indstilling til løsning af opgaven. Det forventes, at arbejdsgruppen løbende inddrager relevante aktører til kvalificering af gruppens arbejde. Opgaven løses indenfor den økonomiske ramme, der er udstukket af Byrådet. Projektet bygger på den forudsætning, at implementeringen af skolereformen er ressourceneutral og har KL s og Finansministeriets anbefalinger til opnåelse af dette som grundlag. KL s og Finansministeriets anbefalinger forudsætter udvidelse af lærernes gennem snit lige undervisningstid, overflytning af økonomiske ressourcer fra fritidstilbud med færre åbningstimer til den længere skoledag, at fritidstilbuddet er en SFO og at forældre betalingsandelen således kan fastholdes samt en ligelig fordeling af lærere og pædagoger i den understøttende undervisning. Dertil kommer der ekstra lov- og cirkulære midler i tilknytning til reformen. Idet den politiske rammesætning for organiseringen af kommunens tilbud på området afventes, er det arbejdsgruppens opgave at komme med forslag til retningslinjer for samarbejdet mellem skoler/institutioner og i overgangene mellem dem. Arbejdsgruppen har endvidere til opgave at komme med forslag til en proces, som understøtter den fremtidige implementering heraf. Derudover skal gruppen belyse mulighederne for en pædagogisk virksomhed i fritidstilbud med reduceret åbningstid, som understøtter intentionerne i såvel Børne- og Ungepolitik som i skolereformen. Leverancer Forslag til retningslinjer for samarbejdet mellem skoler/institutioner og overgangene mellem dem Forslag til proces for implementering af det fremtidige samarbejde Inspirationskatalog vedrørende den pædagogiske virksomhed i fritidstilbud Milepæle, herunder evt. politisk godkendelse 13

Gruppe 7: Selvejende institutioner Gruppen består af: Formand: Birgit Alstrup Koordinator: Michala Tarbo Andersson Jane Sys Toftegaard, Jens Jacob Jacobsen, Jens Bernhardt, Klaus Gabrielsen Opgaven Arbejdsgruppens opgave er at analysere området, belyse det, og på den baggrund komme med en begrundet indstilling til løsning af opgaven. Det forventes, at arbejdsgruppen løbende inddrager relevante aktører til kvalificering af gruppens arbejde. Opgaven løses indenfor den økonomiske ramme, der er udstukket af Byrådet. Projektet bygger på den forudsætning, at implementeringen af skolereformen er ressourceneutral og har KL s og Finansministeriets anbefalinger til opnåelse af dette som grundlag. KL s og Finansministeriets anbefalinger forudsætter udvidelse af lærernes gennem snit lige undervisningstid, overflytning af økonomiske ressourcer fra fritidstilbud med færre åbningstimer til den længere skoledag, at fritidstilbuddet er en SFO og at forældre betalingsandelen således kan fastholdes samt en ligelig fordeling af lærere og pædagoger i den understøttende undervisning. Dertil kommer der ekstra lov- og cirkulære midler i tilknytning til reformen. Idet den politiske rammesætning for organiseringen af kommunens tilbud på området afventes, er det arbejdsgruppens opgave at undersøge særlige problemstillinger/udfordringer i forbindelse med selvejende fritidstilbud. Leverancer Milepæle, herunder evt. politisk godkendelse 14