BILAG I PRODUKTRESUMÈ 1
1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 10 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver fyldt injektionssprøjte indeholder 10 mikrogram darbepoetin alfa i 0,4 ml (25 µg/ml). Darbepoetin alfa er fremstillet ved hjælp af genteknologi i kinesiske hamsterovarie celler (CHO-K1). En liste over alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1. 3. LÆGEMIDDELFORM Injektionsvæske (injektion), opløsning i fyldt injektionssprøjte. 4. KLINISKE OPLYSNINGER 4.1 Terapeutiske indikationer Behandling af anæmi ved kronisk nyresvigt hos voksne og børn fra 11 år. Behandling af symptomatisk anæmi hos voksne cancerpatienter med ikke-myeloid malignitet i kemoterapi. 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Aranesp bør påbegyndes af en læge med erfaring indenfor de ovennævnte indikationer. Aranesp leveres klar til brug i en fyldt injektionssprøjte. Eventuelle instruktioner vedrørende anvendelse og håndtering samt bortskaffelse er anført under afsnit 6.6. Behandling af anæmi hos patienter med kronisk nyresvigt Aranesp kan administreres enten subkutant eller intravenøst. Subkutan anvendelse foretrækkes hos patienter, der ikke er i hæmodialyse for at undgå punktur af perifere vener. Formålet med behandlingen er at øge hæmoglobinkoncentrationen til over 11 g/dl (6,8 mmol/l). For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). En stigning i hæmoglobinkoncentrationen på mere end 2 g/dl (1,25 mmol/l) over en fire ugers periode eller et hæmoglobinniveau større end 14 g/dl (8,7 mmol/l), bør undgås. Kliniske forsøg har vist variabilitet i individuelle patientrespons. Ikke desto mindre må anbefalingerne beskrevet nedenfor initialt følges for både voksne og børn og derefter justeres når klinisk indiceret. Behandling med Aranesp er delt i to trin korrigerings- og vedligeholdelsesfase: Korrigeringsfase Den initiale dosis ved subkutan eller intravenøs administration er 0,45 µg/kg kropsvægt, som en enkelt injektion én gang ugentligt. Alternativt kan patienter, som ikke er i dialyse, få en initialdosis på 0,75 μg/kg subkutant som en enkelt injektion én gang hver anden uge. Hvis stigning i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) over fire uger) øges dosis med omtrent 25%. Øgning af dosis må ikke finde sted oftere end én gang hver 4 uge. 2
Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,5 g/dl (1,6 mmol/l) på fire uger reduceres dosis med mellem 25 og 50%, afhængig af stigningshastigheden. Hvis hæmoglobinkoncentrationen overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), seponeres behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny på omtrent 25% under den forudgående dosis. Hæmoglobinkoncentrationen bør måles hver eller hveranden uge, indtil et stabilt niveau er opnået. Herefter kan hæmoglobinkoncentrationen måles periodisk. Vedligeholdelsesfase I vedligeholdelsesfasen kan Aranesp fortsat blive administreret som en enkelt injektion én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Dialysepatienter, der skifter fra én ugentlig injektion til én injektion hver anden uge, skal til at begynde med have en dosis Aranesp svarende til det dobbelte af den tidligere ugentlige dosis. Aranesp kan administreres subkutant én gang månedligt med en initialdosis svarende til det dobbelte af den foregående dosis, som blev givet én gang hver anden uge, ved patienter, som ikke er i dialyse, når den tilstræbte hæmoglobinkoncentration er blevet opnået med en dosis én gang hver anden uge. Dosen skal titreres efter behov for at opretholde det tilstræbte hæmoglobinniveau. For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). Hvis en dosisjustering kræves for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau, anbefales det, at dosis justeres med omtrent 25%. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,0 g/dl (1,25 mmol/l) over fire uger, skal dosis reduceres med ca. 25 %, afhængigt af stigningstakten. Hvis hæmoglobin overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), stoppes behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny omtrent 25% under den forudgående dosis. Efter hver dosis- eller planjustering bør hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Dosis-ændringer i vedligeholdelsesfasen af behandlingen må ikke foregår oftere end hveranden uge. Hvis administrationsvejen ændres skal samme dosis benyttes og hæmoglobinkoncentrationen skal monitoreres hver eller hveranden uge, således at passende dosisjustering kan finde sted for at opretholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau. Kliniske studier har vist, at patienter der modtager r-huepo én, to eller tre gange ugentligt kan skifte til Aranesp én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Den initiale ugentlige dosis af Aranesp (µg/uge) kan bestemmes ved at dividere den totale ugentlige dosis af r-huepo (IE/uge) med 200. Den initiale dosis af Aranesp hver anden uge (µg/hver anden uge) kan bestemmes ved at dividere den totale akkumulerede dosis af r-huepo, der er indgivet i løbet af en periode på to uger, med 200. På grund af individuel variation forventes titrering til optimal terapeutisk dosis for enkelte patienter. Ved udskiftning af r-huepo med Aranesp bør den samme administrationsvej benyttes og hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Behandling af symptomatisk anæmi hos cancerpatienter Aranesp bør administreres subkutant til patienter med anæmi (dvs hæmoglobinkoncentrationen 11 g/dl (6,8 mmol/l)). Den anbefalede initialdosis er 6,75 μg/kg administreret én gang hver tredje uge. Hvis patientens kliniske respons (udmattethed og hæmoglobinrespons) er utilstrækkelig efter ni uger, vil yderligere behandling muligvis ikke være effektiv. Alternativt kan der administreres en dosis én gang ugentligt på 2,25 μg per kilogram kropsvægt. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) efter 4 uger) hos patienter, der administreres Aranesp ugentligt, bør dosis fordobles. Hvis 3
hæmoglobinresponsen forbliver utilstrækkelig 4 uger efter dosisfordobling, er yderligere terapi ikke nødvendigvis effektiv. Behandling med Aranesp bør standses ca. 4 uger efter endt kemoterapibehandling. Hæmoglobinkoncentrationen bør ikke overskride 13 g/dl (8,1 mmol/l) (se afsnit 5.1). Når det kliniske resultat for den enkelte patient er opnået, skal dosis reduceres med 25 til 50% for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på dette niveau. Hvis det er påkrævet, kan man foretage yderligere dosisjusteringer for at sikre sig, at hæmoglobinkoncentrationen ikke overstiger 13 g/dl. Hvis stigningen i hæmoglobin er større end 2 g/dl (1,3 mmol/l) på fire uger, reduceres dosis med 25 til 50%. 4.3 Kontraindikationer Overfølsomhed overfor darbepoetin alfa, r-huepo eller nogle af indholdsstofferne. Hypertension, som ikke er under kontrol. 4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen Generelt For at sikre effektiv erythropoiese bør jernstatus evalueres hos alle patienter før og under behandling. Ekstra jerntilførsel kan være nødvendigt. Manglende effekt af behandling med Aranesp bør foranledige en søgning efter forårsagende faktorer. Mangel på jern, folinsyre eller vitamin B12 reducerer effektiviteten af erythropoietin stimulerende stoffer og bør derfor afhjælpes. Tilstødende infektioner, inflammationer eller traumatiske episoder, okkult blødning, hæmolyse, alvorlig aluminiumintoksikation, underliggende blodsygdom eller knoglemarvsfibrose kan også kompromittere det erythropoietiske respons. Som en del af vurderingen bør en tælling af retikulocytterne overvejes. En undersøgelse af knoglemarven bør overvejes, hvis typiske årsager til manglende respons er udelukket og at patienten har retikulocytpæni. Hvis knoglemarven er i overensstemmelse med PRCA, bør en anti-erythropoietin antistof test udføres. Der er rapporteret om erythroblastopenia forårsaget af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin i forbindelse med gensplejsede erytropoietiske proteiner, herunder darbepoetin alfa. Disse antistoffer har vist sig at krydsreagere med alle erytropoietinproteiner, og patienter der er under mistanke for at have eller som har fået bekræftet tilstedeværelsen af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin, bør ikke overgå til behandling med darbepoetin alfa (se afsnit 4.8). Aktiv leversygdom var en eksklusionsårsag i alle undersøgelser af Aranesp. Derfor findes der ingen data fra patienter med nedsat leverfunktion. Da leveren antages at være den primære eliminationsvej for Aranesp og r-huepo, bør Aranesp altid anvendes med forsigtighed af patienter med leversygdom. Aranesp bør også benyttes med forsigtighed hos patienter med seglcelleanæmi eller epilepsi. Anvendes Aranesp ukorrekt af raske mennesker, kan dette medføre en al for stor øgning af celle volumen. Dette kan ydermere medføre livstruende komplikationer fra det kardiovaskulære system. Nålebeskyttelseshætten på den forfyldte injektionssprøjte indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex), som kan fremkalde allergiske reaktioner. 4
Patienter med kronisk nyresvigt Supplerende jerntilskud anbefales til alle patienter med serum ferritin værdier på under 100 μg/l eller dem vis transferrinmætning er under 20%. Blodtrykket bør kontrolleres hos alle patienter, specielt under initieringen af Aranesp behandlingen. Patienter bør vejledes om vigtigheden af compliance i forbindelse med antihypertensiv lægemiddelbehandling og diætrestriktioner. Hvis blodtrykket er svært at kontrollere efter initiering af passende målinger, kan hæmoglobinkoncentrationen reduceres ved at nedsætte eller tilbageholde dosis af Aranesp (se afsnit 4.2). Hos patienter med kronisk nyresvigt og klinisk tegn på iskæmisk hjertesygdom eller kronisk hjertesvigt skal hæmoglobinniveauet fastsættes individuelt. Hos disse patienter bør man tilstræbe en øvre grænse på 12 g/dl, hvis ikke alvorlige symptomer (f.eks. angina) diktere andet. Niveauet af serum kalium bør kontrolleres regelmæssigt gennem Aranesp behandling. Kaliumforhøjelse er blevet rapporteret i nogle få patienter i behandling med Aranesp, selv om årsagssammenhæng ikke er blevet påvist. Hvis et forhøjet eller stigende kaliumniveau observeres, bør det overvejes at standse Aranesp, indtil niveauet er blevet normaliseret. Aranesp skal anvendes med forsigtighed hos patienter med epilepsi. Der er rapporteret kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. Cancerpatienter Virkning på tumorprogression Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Som ved alle vækstfaktorer, er der frygt for at epoetiner kan stimulere væksten af alle slags maligniteter. To kontrollerede kliniske undersøgelser, hvor epoetiner blev givet til patienter med forskellige slags cancer, inklusive hoved- og halscancer, og brystcancer, har vist en uforklaret overdødelighed. Hvis hæmoglobin værdier overskrider 13 g/dl hos patienter med solide tumorer eller proliferative maligniciter, skal dosistilpasningen ske i overensstemmelse med afsnit 4.2, for at minimere tromboemboliske hændelser. Blodpladeværdier og hæmoglobinniveau bør monitoreres med faste intervaller. 4.5 Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion De kliniske resultater opnået til nu indikerer ingen interaktion mellem Aranesp og andre stoffer. Der er risiko for interaktioner med lægemidler som er tæt bundet til røde blodlegemer, f.ex. ciclosporin og tacrolimus. Hvis darbepoetin alfa gives samtidig med nogle af disse lægemidler, bør indholdet af disse lægemidler i blodet overvåges og dosis justeres, når hæmogloginindholdet stiger. 4.6 Graviditet og amning Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for darbepoetin alfa under graviditet. Dyreforsøg viser ikke direkte eller indirekte skadelige virkninger for graviditet, embryoets/fostrets udvikling, fødslen eller den postnatale udvikling (se pkt. 5.3). Der bør udvises forsigtighed ved ordinering til gravide kvinder. Da der ikke er klinisk erfaring med brug af Aranesp hos ammende kvinder, bør Aranesp ikke administreres til ammende kvinder. Når Aranesp er absolut påkrævet, bør kvinden stoppe med at amme. 5
4.7 Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner Der er ikke foretaget undersøgelser af indflydelsen på evnen til at føre bil eller betjene maskiner. 4.8 Bivirkninger Sikkerheden af Aranesp er blevet evalueret baseret på en integreret sikkerhedsdatabase med omtrent 1800 kronisk nyresvigt patienter, som er blevet doseret i op til 24 måneder og 1200 cancerpatienter, som er blevet doseret i op til 4 måneder. Generelt Der har i sjældne tilfælde været rapporteret om potentielt alvorlige allergiske reaktioner, inklusiv dyspnoea, hududslet og urticaria, i forbindelse med darbepoetin alfa. Patienter med kronisk nyresvigt Data præsenteret fra kontrollerede studier inkluderede 1578 patienter, der modtog Aranesp og 591 patienter, der modtog r-huepo. Det totale omfang af patienter, der afbrød behandlingen på grund af uventede hændelser, var 2% for Aranesp og 4% for r-huepo. Bivirkninger, der kunne tilskrives behandlingen med Aranesp indbefatter hypertension og trombose af den vaskulære tilgang. I den integrerede sikkerhedsdatabase blev ingen af disse hændelser imidlertid set i forbindelse med hæmoglobinniveauet (< 12 versus > 12 g/dl) eller stigningshastigheden af hæmoglobinkoncentrationen (< 1, 1 til < 2, 2 til < 3 og 3 g/dl hæmoglobin for hver periode af 4 ugers varighed). Smerte ved injektionsstedet blev rapporteret, hvilket må tilskrives behandling i studier, hvor Aranesp blev administreret via subkutan injektion. Dette sås oftere end med r-huepo. Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående og forekom hovedsageligt efter den første injektion. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Centrale nervesystemet/perifere Almindelig (> 1%, 10%) Hovedpine nervesystemet Kardiovaskulært Almindelig (> 1%, 10%) Hypertension Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Trombose af den vaskulære tilgang Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Der er rapporteret meget sjældne tilfælde af kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. I isolerede tilfælde er der blevet rapporteret om neutraliserende anti-erytropoietin antistofmedieret pure red cell aplasia (PRCA) i forbindelse med behandling med Aranesp. Hvis der diagnosticeres PRCA, skal behandlingen med Aranesp afbrydes, og patienterne må ikke skifte til et andet gensplejset erytropoietisk protein (se afsnit 4.4). Alle andre behandlingsrelaterede uventede hændelser blev observeret på et niveau omkring 1% eller mindre (usædvanlige eller sjældne), og størsteparten var milde til moderate i alvorlighed, og var i overensstemmelse med dem, man kunne forvente i denne patientpopulation. Cancerpatienter Kliniske studier med subkutan indgift af Aranesp har vist, at antallet af tilfælde af hypertension og cardiovaskulære hændelser var sammenlignelige for cancerpatienter, der modtog placebo, r-huepo 6
eller Aranesp. Herudover var disse uventede hændelser hverken forbundet med hæmoglobinkoncentrationen (< 13 versus > 13 g/dl) eller en hurtig stigning i hæmoglobinkoncentrationen (> 2 g/dl i 4 uger). Kliniske undersøgelser har vist at cancerpatienter, der får Aranesp behandling sammenlignet med patienter, der får placebo har en højere frekvens af tromboemboliske reaktioner, hvilket inkluderer dybe vene tromboser og pulmonære embolier. Generelt, var de rapporterede uventede hændelserne i kliniske forsøg med Aranesp hos cancerpatienter i kemoterapi i overensstemmelse med den underliggende sygdom og kemoterapibehandlingen. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Sygdomme i bevægeapparatet Almindelig (> 1%, 10%) Arthralgia Almene lidelser Almindelig (> 1%, 10%) Perifere ødemer Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Tromboemboliske reaktioner Smerte ved injektionsstedet var den hyppigste rapporterede uønskede hændelsen, hvilken må tilskrives behandling med Aranesp (< 5%). Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående. 4.9 Overdosering Det terapeutiske indeks for Aranesp er meget bredt. Selv ved meget høje plasmakoncentrationer er der ikke observeret nogle symptomer på overdosering. I tilfælde af polycytæmi bør Aranesp midlertidigt seponeres (afsnit 4.2 Dosering og indgivelsesmåde). Hvis klinisk indiceret kan phlebotomi udføres. 5. FARMAKOLOGISKE EGENSKABER 5.1 Farmakodynamiske egenskaber Farmakoterapeutisk klassifikation: Anti-anæmisk, ATC-kode: B03XA02. Humant erythropoietin er et endogent glykoprotein hormon, der fungerer som den primære regulator af erythropoiesen gennem specifik interaktion med erythropoietin-receptoren på den erythroide stamcelle i knoglemarven. Produktionen af erythropoietin foregår primært i og reguleres af nyrerne som resultat af ændringer i iltningen af vævet. Produktionen af endogent erythropoietin er nedsat hos patienter med kronisk nyresvigt og den primære årsag til deres anæmi er erythropoietinmangel. Årsagen til anæmi hos cancerpatienter i kemoterapi er multifaktoriel. For disse patienter bidrager både erythropoietinmanglen og det nedsatte respons på erythroide stamceller af endogent erythropoietin, betydeligt til deres anæmi. Darbepoetin alfa stimulerer erythropoiesen ved samme mekanisme som det endogene hormon. Darbepoetin alfa har fem N-koblede kulhydratkæder, hvor det endogene hormon og recombinante humane erythropoietiner (r-huepo) har tre. De ekstra sukkerdele kan molekylært ikke skelnes fra dem på det endogene hormon. På grund af dets øgede kulhydratindhold har darbepoetin alfa en længere terminal halveringstid end r-huepo og som konsekvens heraf en større in vivo-aktivitet. På trods af disse molekylære ændringer bibeholder darbepoetin alfa en meget præcis specificitet for erythropoietin-receptoren. 7
Cancerpatienter i kemoterapi I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret undersøgelse med 314 lungecancerpatienter i platinkemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet (p < 0,001). Kliniske studier har vist, at darbepoetin alfa havde lignende effekt, når denne blev givet som enkelt injektion enten én gang hver tredje uge, én gang hver anden uge eller ugentligt uden øgning i totalt dosisbehov. I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret studie hos 344 anæmiske patienter med lymfoproliferative maligniteter i kemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet og en forbedring af hæmoglobinrespons (p < 0,001). Der blev ligeledes fundet en reduktion i træthed, målt ved hjælp af Functional Assessment of Cancer Therapy-fatigue (FACT-fatigue) skala. Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Der er ikke tilstrækkelig med oplysninger til at etablere, hvorvidt anvendelsen af epoetinprodukter med tiden har skadelige virkninger på tumorprogression eller progressionfri overlevelse. To studier har undersøgt epoetiners påvirkning af overlevelse og/eller tumorprogression med højere hæmoglobinkoncentrationer. I en randomiseret placebokontrolleret undersøgelse med epoetin alfa i 939 patienter med metastatisk brystkræft, blev forsøgsmedicinen administreret i et forsøg på at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen mellem 12 og 14 g/dl. Efter fire måneder var dødsfald som følge af sygdomsprogression højere (6% mod 3%) hos kvinder der fik epoetin alfa. Den totale dødelighed var væsentlig større i epoetin alfa armen. I en anden placebokontrolleret undersøgelse hvor man anvendte epoetin beta i 351 patienter med hoved- og halscancer, blev forsøgsmedicin administreret for at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen på 14 g/dl for kvinder og 15 g/dl for mænd. Locoregional progressionfri overlevelse var væsentlig kortere hos patienter, der blev behandlet med epoetin beta. Resultaterne af denne undersøgelse blev svækket af uligheder mellem behandlingsgrupperne, især på punkter som tumorplacering, rygestatus og den studerede gruppes ensartethed. Derudover har adskillige andre undersøgelser vist en tendens til øget overlevelse, hvilket peger på, at epoetin ikke har nogen skadelig virkning på tumorprogression. 5.2 Farmakokinetiske egenskaber På grund af dets større kulhydratindhold beholdes darbepoetin alfa-niveauet i kredsløbet over den minimale koncentration, der stimulerer til erythropoiese i længere tid end ækvivalente molære doser af r-huepo. Dette tillader en sjældnere administration af darbepoetin alfa for at opnå samme biologiske respons. Patienter med kronisk nyresvigt Darbepoetin alfas farmakokinetik er blevet klinisk undersøgt hos patienter med kronisk nyresvigt efter intravenøs og subkutan administration. Darbepoetin alfas terminale halveringstid er 21 timer (SD 7,5) ved intravenøs administration. Clearance for darbepoetin alfa er 1,9 ml/t/kg (SD 0,56) og fordelingsvolumen (V ss ) er omtrent lig plasmavolumen (50 ml/kg). Biotilgængeligheden er 37% ved subkutan administration. Efter månedlig administration af darbepoetin alfa ved subkutane doser fra 0,6 til 2,1 µg/kg var den terminale halveringstid 73 timer (SD 24). Når darbepoetin alfa administreres subkutant, har det en længere terminal halveringstid, end når det administreres intravenøst, hvilket skyldes den subkutane absorptionskinetik. I kliniske forsøg blev der observeret minimal akkumulation 8
for begge administrationsveje. I prækliniske forsøg er det vist, at den renale clearance er minimal (op til 2% af den totale clearance) og ikke påvirker serum halveringstiden. Resultater opnået ved indgift af Aranesp til 809 patienter i kliniske undersøgelser i Europa blev analyseret med henblik på at kunne fastsætte den dosis, som er påkrævet for at fastholde hæmoglobin; der blev ikke observeret nogen forskel på den ugentlige dosis uanset om injektionen skete intravenøst eller subkutant. Cancerpatienter i kemoterapi Efter subkutan indgift af 2,25 μg/kg til voksne cancerpatienter, opnåedes en gennemsnitlig peakkoncentration på 10,6 ng/ml (SD 5,9) darbepoietin alfa i løbet af en gennemsnitstid på 91 timer (SD 19,7). Disse parametre stemte overens med den lineære dosis farmakokinetik over et bredt dosisinterval (0,5 til 8 μg/kg ugentlig og 3 til 9 μg/kg hver anden uge). Der var ingen ændring i de farmakokinetiske parametre ved gentagen indgift over 12 uger (dosering hver uge eller hver anden uge). Der var en forventet moderat (< 2 gange) forøgning af serumkoncentrationen, når man nærmede sig steady state, men ingen uventet akkumulering ved gentagen indgift. Der blev foretaget en PKundersøgelse af patienter med kemoterapiinduceret anæmi behandlet med 6,75 µg/kg darbepoetin alfa administreret SC hver tredje uge kombineret med kemoterapi, hvilket gjorde det muligt endeligt at fastslå den terminale halveringstid. I denne undersøgelse var den gennemsnitlige (SD) terminale halveringstid 74 (SD 27) timer. 5.3 Prækliniske sikkerhedsdata I alle undersøgelser af Aranesp udført på rotter og hunde, sås en markant stigning i hæmoglobin, hæmatokrit, antallet af røde blodlegemer og retikulocytter, som svarer til den forventede farmakologiske effekt. Bivirkninger ved meget høje doser, blev alle vurderet at være relateret til en forhøjet farmakologisk effekt (nedsat vævsperfusion pga. øget blodviskositet). Der var bl.a. tale om myelofibrose og hypertrofi, såvel som en øgning af bredden af EKG-QRS komplekset hos hunde, men der observeredes ingen dysrythmia og ingen effekt på QT intervallet. Aranesp vist ikke noget genotoksisk potentiale, og ej heller havde det nogen effekt på celledelingen af ikke-hæmatologiske celler hverken in vitro eller in vivo. I de kroniske toksicitets undersøgelser observeredes hverken tumorogene eller mitogene respons i nogen vævstyper. Darbepoetin alfas carcinogene potentiale er endnu ikke blevet evalueret ved langtids dyrestudier. I undersøgelser udført på rotter og kaniner blev der ikke observeret nogen kliniske relevante beviser for skadelig effekt hverken hvad angår graviditet, fosterudvikling, fødsel eller postnatal udvikling. Transporten over placenta var minimal. Der sås ingen ændring i fertilitet. 6. FARMACEUTISKE OPLYSNINGER 6.1 Fortegnelse over hjælpestoffer Natriumfosfat enkelbasisk natriumfosfat dobbelbasisk natriumchlorid polysorbat 80 vand til injektionsvæsker 6.2 Uforligeligheder Da der ikke foreligger undersøgelser vedrørende eventuelle uforligeligheder, bør Aranesp dette lægemiddel ikke blandes eller administreres som en infusion sammen med andre lægemidler. 9
6.3 Opbevaringstid 2 år. 6.4 Særlige opbevaringsforhold Opbevares i køleskab (2 C 8 C). Må ikke nedfryses. Opbevar beholderen i den ydre karton for at beskytte mod lys. Opbevares i køleskab. Ved ambulant brug tillades det, at Aranesp fjernes én gang fra opbevaringen i en enkelt periode på højst 7 dage ved stuetemperatur (op til 25 C). I det øjeblik injektionssprøjten tages ud af køleskabet og har nået stuetemperatur (op til 25 C), skal den anvendes indenfor 7 dage eller bortskaffes. 6.5 Emballage (art og indhold) Pakning med en eller fire fyldt(e) injektionssprøjte(r) indeholdende 10 µg Aranesp injektionsvæske, opløsning i 0,4 ml (25 µg/ml). Injektionssprøjterne leveres enten med (1- & 4-pakninger) eller uden (enkeltvis) blisterpakninger. Injektionssprøjten er produceret af glas af type 1 med 27 gauge nåle af rustfrit stål. Nålebeskyttelseshætten på den forfyldte injektionssprøjte indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex). Se afsnit 4.4. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 6.6 Særlige forholdsregler ved bortskaffelse Aranesp er et sterilt men ukonserveret produkt. Der må ikke administreres mere end én dosis med samme sprøjte. Enhver medicinrest, der måtte være tilbage i den fyldte injektionssprøjte, bør kasseres. Før administration skal Aranesp opløsningen undersøges for synlige partikler. Kun opløsninger som er farveløse, klare eller let opaliserede bør injiceres. Ryst ikke. Lad den fyldte injektionssprøjte få stuetemperatur før injektion. Benyt forskellige injektionssteder og injicer langsomt for at undgå ubehag ved injektionsstedet. Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf bør bortskaffes i overensstemmelse med lokale krav. 7. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 4817 ZK Breda Holland 8. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/001 1-pakning blister EU/1/01/185/002 4-pakning blister EU/1/01/185/033 1-pakning 10
9. DATO FOR FØRSTE TILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN Dato for første godkendelse: 08. juni 2001 Dato for sidste fornyelse: 19. maj 2006 10. DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN DD MM YYYY De kan finde yderligere oplysninger om dette medicinalprodukt på webstedet for Det Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering (EMEA) http://www.emea.eu.int/ 11
1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 15 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver fyldt injektionssprøjte indeholder 15 mikrogram darbepoetin alfa i 0,375 ml (40 µg/ml). Darbepoetin alfa er fremstillet ved hjælp af genteknologi i kinesiske hamsterovarie celler (CHO-K1). En liste over alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1. 3. LÆGEMIDDELFORM Injektionsvæske (injektion), opløsning i fyldt injektionssprøjte. 4. KLINISKE OPLYSNINGER 4.1 Terapeutiske indikationer Behandling af anæmi ved kronisk nyresvigt hos voksne og børn fra 11 år. Behandling af symptomatisk anæmi hos voksne cancerpatienter med ikke-myeloid malignitet i kemoterapi. 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Aranesp bør påbegyndes af en læge med erfaring indenfor de ovennævnte indikationer. Aranesp leveres klar til brug i en fyldt injektionssprøjte. Eventuelle instruktioner vedrørende anvendelse og håndtering samt bortskaffelse er anført under afsnit 6.6. Behandling af anæmi hos patienter med kronisk nyresvigt Aranesp kan administreres enten subkutant eller intravenøst. Subkutan anvendelse foretrækkes hos patienter, der ikke er i hæmodialyse for at undgå punktur af perifere vener. Formålet med behandlingen er at øge hæmoglobinkoncentrationen til over 11 g/dl (6,8 mmol/l). For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). En stigning i hæmoglobinkoncentrationen på mere end 2 g/dl (1,25 mmol/l) over en fire ugers periode eller et hæmoglobinniveau større end 14 g/dl (8,7 mmol/l), bør undgås. Kliniske forsøg har vist variabilitet i individuelle patientrespons. Ikke desto mindre må anbefalingerne beskrevet nedenfor initialt følges for både voksne og børn og derefter justeres når klinisk indiceret. Behandling med Aranesp er delt i to trin korrigerings- og vedligeholdelsesfase: Korrigeringsfase Den initiale dosis ved subkutan eller intravenøs administration er 0,45 µg/kg kropsvægt, som en enkelt injektion én gang ugentligt. Alternativt kan patienter, som ikke er i dialyse, få en initialdosis på 0,75 μg/kg subkutant som en enkelt injektion én gang hver anden uge. Hvis stigning i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) over fire uger) øges dosis med omtrent 25%. Øgning af dosis må ikke finde sted oftere end én gang hver 4 uge. 12
Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,5 g/dl (1,6 mmol/l) på fire uger reduceres dosis med mellem 25 og 50%, afhængig af stigningshastigheden. Hvis hæmoglobinkoncentrationen overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), seponeres behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny på omtrent 25% under den forudgående dosis. Hæmoglobinkoncentrationen bør måles hver eller hveranden uge, indtil et stabilt niveau er opnået. Herefter kan hæmoglobinkoncentrationen måles periodisk. Vedligeholdelsesfase I vedligeholdelsesfasen kan Aranesp fortsat blive administreret som en enkelt injektion én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Dialysepatienter, der skifter fra én ugentlig injektion til én injektion hver anden uge, skal til at begynde med have en dosis Aranesp svarende til det dobbelte af den tidligere ugentlige dosis. Aranesp kan administreres subkutant én gang månedligt med en initialdosis svarende til det dobbelte af den foregående dosis, som blev givet én gang hver anden uge, ved patienter, som ikke er i dialyse, når den tilstræbte hæmoglobinkoncentration er blevet opnået med en dosis én gang hver anden uge. Dosen skal titreres efter behov for at opretholde det tilstræbte hæmoglobinniveau. For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). Hvis en dosisjustering kræves for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau, anbefales det, at dosis justeres med omtrent 25%. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,0 g/dl (1,25 mmol/l) over fire uger, skal dosis reduceres med ca. 25 %, afhængigt af stigningstakten. Hvis hæmoglobin overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), stoppes behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny omtrent 25% under den forudgående dosis. Efter hver dosis- eller planjustering bør hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Dosis-ændringer i vedligeholdelsesfasen af behandlingen må ikke foregår oftere end hveranden uge. Hvis administrationsvejen ændres skal samme dosis benyttes og hæmoglobinkoncentrationen skal monitoreres hver eller hveranden uge, således at passende dosisjustering kan finde sted for at opretholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau. Kliniske studier har vist, at patienter der modtager r-huepo én, to eller tre gange ugentligt kan skifte til Aranesp én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Den initiale ugentlige dosis af Aranesp (µg/uge) kan bestemmes ved at dividere den totale ugentlige dosis af r-huepo (IE/uge) med 200. Den initiale dosis af Aranesp hver anden uge (µg/hver anden uge) kan bestemmes ved at dividere den totale akkumulerede dosis af r-huepo, der er indgivet i løbet af en periode på to uger, med 200. På grund af individuel variation forventes titrering til optimal terapeutisk dosis for enkelte patienter. Ved udskiftning af r-huepo med Aranesp bør den samme administrationsvej benyttes og hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Behandling af symptomatisk anæmi hos cancerpatienter Aranesp bør administreres subkutant til patienter med anæmi (dvs hæmoglobinkoncentrationen 11 g/dl (6,8 mmol/l)). Den anbefalede initialdosis er 6,75 μg/kg administreret én gang hver tredje uge. Hvis patientens kliniske respons (udmattethed og hæmoglobinrespons) er utilstrækkelig efter ni uger, vil yderligere behandling muligvis ikke være effektiv. Alternativt kan der administreres en dosis én gang ugentligt på 2,25 μg per kilogram kropsvægt. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) efter 4 uger) hos patienter, der administreres Aranesp ugentligt, bør dosis fordobles. Hvis 13
hæmoglobinresponsen forbliver utilstrækkelig 4 uger efter dosisfordobling, er yderligere terapi ikke nødvendigvis effektiv. Behandling med Aranesp bør standses ca. 4 uger efter endt kemoterapibehandling. Hæmoglobinkoncentrationen bør ikke overskride 13 g/dl (8,1 mmol/l) (se afsnit 5.1). Når det kliniske resultat for den enkelte patient er opnået, skal dosis reduceres med 25 til 50% for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på dette niveau. Hvis det er påkrævet, kan man foretage yderligere dosisjusteringer for at sikre sig, at hæmoglobinkoncentrationen ikke overstiger 13 g/dl. Hvis stigningen i hæmoglobin er større end 2 g/dl (1,3 mmol/l) på fire uger, reduceres dosis med 25 til 50%. 4.3 Kontraindikationer Overfølsomhed overfor darbepoetin alfa, r-huepo eller nogle af indholdsstofferne. Hypertension, som ikke er under kontrol. 4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen Generelt For at sikre effektiv erythropoiese bør jernstatus evalueres hos alle patienter før og under behandling. Ekstra jerntilførsel kan være nødvendigt. Manglende effekt af behandling med Aranesp bør foranledige en søgning efter forårsagende faktorer. Mangel på jern, folinsyre eller vitamin B12 reducerer effektiviteten af erythropoietin stimulerende stoffer og bør derfor afhjælpes. Tilstødende infektioner, inflammationer eller traumatiske episoder, okkult blødning, hæmolyse, alvorlig aluminiumintoksikation, underliggende blodsygdom eller knoglemarvsfibrose kan også kompromittere det erythropoietiske respons. Som en del af vurderingen bør en tælling af retikulocytterne overvejes. En undersøgelse af knoglemarven bør overvejes, hvis typiske årsager til manglende respons er udelukket og at patienten har retikulocytpæni. Hvis knoglemarven er i overensstemmelse med PRCA, bør en anti-erythropoietin antistof test udføres. Der er rapporteret om erythroblastopenia forårsaget af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin i forbindelse med gensplejsede erytropoietiske proteiner, herunder darbepoetin alfa. Disse antistoffer har vist sig at krydsreagere med alle erytropoietinproteiner, og patienter der er under mistanke for at have eller som har fået bekræftet tilstedeværelsen af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin, bør ikke overgå til behandling med darbepoetin alfa (se afsnit 4.8). Aktiv leversygdom var en eksklusionsårsag i alle undersøgelser af Aranesp. Derfor findes der ingen data fra patienter med nedsat leverfunktion. Da leveren antages at være den primære eliminationsvej for Aranesp og r-huepo, bør Aranesp altid anvendes med forsigtighed af patienter med leversygdom. Aranesp bør også benyttes med forsigtighed hos patienter med seglcelleanæmi eller epilepsi. Anvendes Aranesp ukorrekt af raske mennesker, kan dette medføre en al for stor øgning af celle volumen. Dette kan ydermere medføre livstruende komplikationer fra det kardiovaskulære system. Nålebeskyttelseshætten på den forfyldte injektionssprøjte indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex), som kan fremkalde allergiske reaktioner. 14
Patienter med kronisk nyresvigt Supplerende jerntilskud anbefales til alle patienter med serum ferritin værdier på under 100 μg/l eller dem vis transferrinmætning er under 20%. Blodtrykket bør kontrolleres hos alle patienter, specielt under initieringen af Aranesp behandlingen. Patienter bør vejledes om vigtigheden af compliance i forbindelse med antihypertensiv lægemiddelbehandling og diætrestriktioner. Hvis blodtrykket er svært at kontrollere efter initiering af passende målinger, kan hæmoglobinkoncentrationen reduceres ved at nedsætte eller tilbageholde dosis af Aranesp (se afsnit 4.2). Hos patienter med kronisk nyresvigt og klinisk tegn på iskæmisk hjertesygdom eller kronisk hjertesvigt skal hæmoglobinniveauet fastsættes individuelt. Hos disse patienter bør man tilstræbe en øvre grænse på 12 g/dl, hvis ikke alvorlige symptomer (f.eks. angina) diktere andet. Niveauet af serum kalium bør kontrolleres regelmæssigt gennem Aranesp behandling. Kaliumforhøjelse er blevet rapporteret i nogle få patienter i behandling med Aranesp, selv om årsagssammenhæng ikke er blevet påvist. Hvis et forhøjet eller stigende kaliumniveau observeres, bør det overvejes at standse Aranesp, indtil niveauet er blevet normaliseret. Aranesp skal anvendes med forsigtighed hos patienter med epilepsi. Der er rapporteret kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. Cancerpatienter Virkning på tumorprogression Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Som ved alle vækstfaktorer, er der frygt for at epoetiner kan stimulere væksten af alle slags maligniteter. To kontrollerede kliniske undersøgelser, hvor epoetiner blev givet til patienter med forskellige slags cancer, inklusive hoved- og halscancer, og brystcancer, har vist en uforklaret overdødelighed. Hvis hæmoglobin værdier overskrider 13 g/dl hos patienter med solide tumorer eller proliferative maligniciter, skal dosistilpasningen ske i overensstemmelse med afsnit 4.2, for at minimere tromboemboliske hændelser. Blodpladeværdier og hæmoglobinniveau bør monitoreres med faste intervaller. 4.5 Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion De kliniske resultater opnået til nu indikerer ingen interaktion mellem Aranesp og andre stoffer. Der er risiko for interaktioner med lægemidler som er tæt bundet til røde blodlegemer, f.ex. ciclosporin og tacrolimus. Hvis darbepoetin alfa gives samtidig med nogle af disse lægemidler, bør indholdet af disse lægemidler i blodet overvåges og dosis justeres, når hæmogloginindholdet stiger. 4.6 Graviditet og amning Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for darbepoetin alfa under graviditet. Dyreforsøg viser ikke direkte eller indirekte skadelige virkninger for graviditet, embryoets/fostrets udvikling, fødslen eller den postnatale udvikling (se pkt. 5.3). Der bør udvises forsigtighed ved ordinering til gravide kvinder. Da der ikke er klinisk erfaring med brug af Aranesp hos ammende kvinder, bør Aranesp ikke administreres til ammende kvinder. Når Aranesp er absolut påkrævet, bør kvinden stoppe med at amme. 15
4.7 Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner Der er ikke foretaget undersøgelser af indflydelsen på evnen til at føre bil eller betjene maskiner. 4.8 Bivirkninger Sikkerheden af Aranesp er blevet evalueret baseret på en integreret sikkerhedsdatabase med omtrent 1800 kronisk nyresvigt patienter, som er blevet doseret i op til 24 måneder og 1200 cancerpatienter, som er blevet doseret i op til 4 måneder. Generelt Der har i sjældne tilfælde været rapporteret om potentielt alvorlige allergiske reaktioner, inklusiv dyspnoea, hududslet og urticaria, i forbindelse med darbepoetin alfa. Patienter med kronisk nyresvigt Data præsenteret fra kontrollerede studier inkluderede 1578 patienter, der modtog Aranesp og 591 patienter, der modtog r-huepo. Det totale omfang af patienter, der afbrød behandlingen på grund af uventede hændelser, var 2% for Aranesp og 4% for r-huepo. Bivirkninger, der kunne tilskrives behandlingen med Aranesp indbefatter hypertension og trombose af den vaskulære tilgang. I den integrerede sikkerhedsdatabase blev ingen af disse hændelser imidlertid set i forbindelse med hæmoglobinniveauet (< 12 versus > 12 g/dl) eller stigningshastigheden af hæmoglobinkoncentrationen (< 1, 1 til < 2, 2 til < 3 og 3 g/dl hæmoglobin for hver periode af 4 ugers varighed). Smerte ved injektionsstedet blev rapporteret, hvilket må tilskrives behandling i studier, hvor Aranesp blev administreret via subkutan injektion. Dette sås oftere end med r-huepo. Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående og forekom hovedsageligt efter den første injektion. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Centrale nervesystemet/perifere Almindelig (> 1%, 10%) Hovedpine nervesystemet Kardiovaskulært Almindelig (> 1%, 10%) Hypertension Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Trombose af den vaskulære tilgang Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Der er rapporteret meget sjældne tilfælde af kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. I isolerede tilfælde er der blevet rapporteret om neutraliserende anti-erytropoietin antistofmedieret pure red cell aplasia (PRCA) i forbindelse med behandling med Aranesp. Hvis der diagnosticeres PRCA, skal behandlingen med Aranesp afbrydes, og patienterne må ikke skifte til et andet gensplejset erytropoietisk protein (se afsnit 4.4). Alle andre behandlingsrelaterede uventede hændelser blev observeret på et niveau omkring 1% eller mindre (usædvanlige eller sjældne), og størsteparten var milde til moderate i alvorlighed, og var i overensstemmelse med dem, man kunne forvente i denne patientpopulation. Cancerpatienter Kliniske studier med subkutan indgift af Aranesp har vist, at antallet af tilfælde af hypertension og cardiovaskulære hændelser var sammenlignelige for cancerpatienter, der modtog placebo, r-huepo 16
eller Aranesp. Herudover var disse uventede hændelser hverken forbundet med hæmoglobinkoncentrationen (< 13 versus > 13 g/dl) eller en hurtig stigning i hæmoglobinkoncentrationen (> 2 g/dl i 4 uger). Kliniske undersøgelser har vist at cancerpatienter, der får Aranesp behandling sammenlignet med patienter, der får placebo har en højere frekvens af tromboemboliske reaktioner, hvilket inkluderer dybe vene tromboser og pulmonære embolier. Generelt, var de rapporterede uventede hændelserne i kliniske forsøg med Aranesp hos cancerpatienter i kemoterapi i overensstemmelse med den underliggende sygdom og kemoterapibehandlingen. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Sygdomme i bevægeapparatet Almindelig (> 1%, 10%) Arthralgia Almene lidelser Almindelig (> 1%, 10%) Perifere ødemer Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Tromboemboliske reaktioner Smerte ved injektionsstedet var den hyppigste rapporterede uønskede hændelsen, hvilken må tilskrives behandling med Aranesp (< 5%). Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående. 4.9 Overdosering Det terapeutiske indeks for Aranesp er meget bredt. Selv ved meget høje plasmakoncentrationer er der ikke observeret nogle symptomer på overdosering. I tilfælde af polycytæmi bør Aranesp midlertidigt seponeres (afsnit 4.2 Dosering og indgivelsesmåde). Hvis klinisk indiceret kan phlebotomi udføres. 5. FARMAKOLOGISKE EGENSKABER 5.1 Farmakodynamiske egenskaber Farmakoterapeutisk klassifikation: Anti-anæmisk, ATC-kode: B03XA02. Humant erythropoietin er et endogent glykoprotein hormon, der fungerer som den primære regulator af erythropoiesen gennem specifik interaktion med erythropoietin-receptoren på den erythroide stamcelle i knoglemarven. Produktionen af erythropoietin foregår primært i og reguleres af nyrerne som resultat af ændringer i iltningen af vævet. Produktionen af endogent erythropoietin er nedsat hos patienter med kronisk nyresvigt og den primære årsag til deres anæmi er erythropoietinmangel. Årsagen til anæmi hos cancerpatienter i kemoterapi er multifaktoriel. For disse patienter bidrager både erythropoietinmanglen og det nedsatte respons på erythroide stamceller af endogent erythropoietin, betydeligt til deres anæmi. Darbepoetin alfa stimulerer erythropoiesen ved samme mekanisme som det endogene hormon. Darbepoetin alfa har fem N-koblede kulhydratkæder, hvor det endogene hormon og recombinante humane erythropoietiner (r-huepo) har tre. De ekstra sukkerdele kan molekylært ikke skelnes fra dem på det endogene hormon. På grund af dets øgede kulhydratindhold har darbepoetin alfa en længere terminal halveringstid end r-huepo og som konsekvens heraf en større in vivo-aktivitet. På trods af disse molekylære ændringer bibeholder darbepoetin alfa en meget præcis specificitet for erythropoietin-receptoren. 17
Cancerpatienter i kemoterapi I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret undersøgelse med 314 lungecancerpatienter i platinkemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet (p < 0,001). Kliniske studier har vist, at darbepoetin alfa havde lignende effekt, når denne blev givet som enkelt injektion enten én gang hver tredje uge, én gang hver anden uge eller ugentligt uden øgning i totalt dosisbehov. I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret studie hos 344 anæmiske patienter med lymfoproliferative maligniteter i kemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet og en forbedring af hæmoglobinrespons (p < 0,001). Der blev ligeledes fundet en reduktion i træthed, målt ved hjælp af Functional Assessment of Cancer Therapy-fatigue (FACT-fatigue) skala. Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Der er ikke tilstrækkelig med oplysninger til at etablere, hvorvidt anvendelsen af epoetinprodukter med tiden har skadelige virkninger på tumorprogression eller progressionfri overlevelse. To studier har undersøgt epoetiners påvirkning af overlevelse og/eller tumorprogression med højere hæmoglobinkoncentrationer. I en randomiseret placebokontrolleret undersøgelse med epoetin alfa i 939 patienter med metastatisk brystkræft, blev forsøgsmedicinen administreret i et forsøg på at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen mellem 12 og 14 g/dl. Efter fire måneder var dødsfald som følge af sygdomsprogression højere (6% mod 3%) hos kvinder der fik epoetin alfa. Den totale dødelighed var væsentlig større i epoetin alfa armen. I en anden placebokontrolleret undersøgelse hvor man anvendte epoetin beta i 351 patienter med hoved- og halscancer, blev forsøgsmedicin administreret for at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen på 14 g/dl for kvinder og 15 g/dl for mænd. Locoregional progressionfri overlevelse var væsentlig kortere hos patienter, der blev behandlet med epoetin beta. Resultaterne af denne undersøgelse blev svækket af uligheder mellem behandlingsgrupperne, især på punkter som tumorplacering, rygestatus og den studerede gruppes ensartethed. Derudover har adskillige andre undersøgelser vist en tendens til øget overlevelse, hvilket peger på, at epoetin ikke har nogen skadelig virkning på tumorprogression. 5.2 Farmakokinetiske egenskaber På grund af dets større kulhydratindhold beholdes darbepoetin alfa-niveauet i kredsløbet over den minimale koncentration, der stimulerer til erythropoiese i længere tid end ækvivalente molære doser af r-huepo. Dette tillader en sjældnere administration af darbepoetin alfa for at opnå samme biologiske respons. Patienter med kronisk nyresvigt Darbepoetin alfas farmakokinetik er blevet klinisk undersøgt hos patienter med kronisk nyresvigt efter intravenøs og subkutan administration. Darbepoetin alfas terminale halveringstid er 21 timer (SD 7,5) ved intravenøs administration. Clearance for darbepoetin alfa er 1,9 ml/t/kg (SD 0,56) og fordelingsvolumen (V ss ) er omtrent lig plasmavolumen (50 ml/kg). Biotilgængeligheden er 37% ved subkutan administration. Efter månedlig administration af darbepoetin alfa ved subkutane doser fra 0,6 til 2,1 µg/kg var den terminale halveringstid 73 timer (SD 24). Når darbepoetin alfa administreres subkutant, har det en længere terminal halveringstid, end når det administreres intravenøst, hvilket skyldes den subkutane absorptionskinetik. I kliniske forsøg blev der observeret minimal akkumulation 18
for begge administrationsveje. I prækliniske forsøg er det vist, at den renale clearance er minimal (op til 2% af den totale clearance) og ikke påvirker serum halveringstiden. Resultater opnået ved indgift af Aranesp til 809 patienter i kliniske undersøgelser i Europa blev analyseret med henblik på at kunne fastsætte den dosis, som er påkrævet for at fastholde hæmoglobin; der blev ikke observeret nogen forskel på den ugentlige dosis uanset om injektionen skete intravenøst eller subkutant. Cancerpatienter i kemoterapi Efter subkutan indgift af 2,25 μg/kg til voksne cancerpatienter, opnåedes en gennemsnitlig peakkoncentration på 10,6 ng/ml (SD 5,9) darbepoietin alfa i løbet af en gennemsnitstid på 91 timer (SD 19,7). Disse parametre stemte overens med den lineære dosis farmakokinetik over et bredt dosisinterval (0,5 til 8 μg/kg ugentlig og 3 til 9 μg/kg hver anden uge). Der var ingen ændring i de farmakokinetiske parametre ved gentagen indgift over 12 uger (dosering hver uge eller hver anden uge). Der var en forventet moderat (< 2 gange) forøgning af serumkoncentrationen, når man nærmede sig steady state, men ingen uventet akkumulering ved gentagen indgift. Der blev foretaget en PKundersøgelse af patienter med kemoterapiinduceret anæmi behandlet med 6,75 µg/kg darbepoetin alfa administreret SC hver tredje uge kombineret med kemoterapi, hvilket gjorde det muligt endeligt at fastslå den terminale halveringstid. I denne undersøgelse var den gennemsnitlige (SD) terminale halveringstid 74 (SD 27) timer. 5.3 Prækliniske sikkerhedsdata I alle undersøgelser af Aranesp udført på rotter og hunde, sås en markant stigning i hæmoglobin, hæmatokrit, antallet af røde blodlegemer og retikulocytter, som svarer til den forventede farmakologiske effekt. Bivirkninger ved meget høje doser, blev alle vurderet at være relateret til en forhøjet farmakologisk effekt (nedsat vævsperfusion pga. øget blodviskositet). Der var bl.a. tale om myelofibrose og hypertrofi, såvel som en øgning af bredden af EKG-QRS komplekset hos hunde, men der observeredes ingen dysrythmia og ingen effekt på QT intervallet. Aranesp vist ikke noget genotoksisk potentiale, og ej heller havde det nogen effekt på celledelingen af ikke-hæmatologiske celler hverken in vitro eller in vivo. I de kroniske toksicitets undersøgelser observeredes hverken tumorogene eller mitogene respons i nogen vævstyper. Darbepoetin alfas carcinogene potentiale er endnu ikke blevet evalueret ved langtids dyrestudier. I undersøgelser udført på rotter og kaniner blev der ikke observeret nogen kliniske relevante beviser for skadelig effekt hverken hvad angår graviditet, fosterudvikling, fødsel eller postnatal udvikling. Transporten over placenta var minimal. Der sås ingen ændring i fertilitet. 6. FARMACEUTISKE OPLYSNINGER 6.1 Fortegnelse over hjælpestoffer Natriumfosfat enkelbasisk natriumfosfat dobbelbasisk natriumchlorid polysorbat 80 vand til injektionsvæsker 6.2 Uforligeligheder Da der ikke foreligger undersøgelser vedrørende eventuelle uforligeligheder, bør Aranesp dette lægemiddel ikke blandes eller administreres som en infusion sammen med andre lægemidler. 19
6.3 Opbevaringstid 2 år. 6.4 Særlige opbevaringsforhold Opbevares i køleskab (2 C 8 C). Må ikke nedfryses. Opbevar beholderen i den ydre karton for at beskytte mod lys. Opbevares i køleskab. Ved ambulant brug tillades det, at Aranesp fjernes én gang fra opbevaringen i en enkelt periode på højst 7 dage ved stuetemperatur (op til 25 C). I det øjeblik injektionssprøjten tages ud af køleskabet og har nået stuetemperatur (op til 25 C), skal den anvendes indenfor 7 dage eller bortskaffes. 6.5 Emballage (art og indhold) Pakning med en eller fire fyldt(e) injektionssprøjte(r) indeholdende 15 µg Aranesp injektionsvæske, opløsning i 0,375 ml (40 µg/ml). Injektionssprøjterne leveres enten med (1- & 4-pakninger) eller uden (enkeltvis) blisterpakninger. Injektionssprøjten er produceret af glas af type 1 med 27 gauge nåle af rustfrit stål. Nålebeskyttelseshætten på den forfyldte injektionssprøjte indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex). Se afsnit 4.4. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 6.7 Særlige forholdsregler ved bortskaffelse Aranesp er et sterilt men ukonserveret produkt. Der må ikke administreres mere end én dosis med samme sprøjte. Enhver medicinrest, der måtte være tilbage i den fyldte injektionssprøjte, bør kasseres. Før administration skal Aranesp opløsningen undersøges for synlige partikler. Kun opløsninger som er farveløse, klare eller let opaliserede bør injiceres. Ryst ikke. Lad den fyldte injektionssprøjte få stuetemperatur før injektion. Benyt forskellige injektionssteder og injicer langsomt for at undgå ubehag ved injektionsstedet. Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf bør bortskaffes i overensstemmelse med lokale krav. 7. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 4817 ZK Breda Holland 8. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/003 1-pakning blister EU/1/01/185/004 4-pakning blister EU/1/01/185/034 1-pakning 20
9. DATO FOR FØRSTE TILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN Dato for første godkendelse: 08. juni 2001 Dato for sidste fornyelse: 19. maj 2006 10. DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN DD MM YYYY De kan finde yderligere oplysninger om dette medicinalprodukt på webstedet for Det Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering (EMEA) http://www.emea.eu.int/ 21
1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 20 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver fyldt injektionssprøjte indeholder 20 mikrogram darbepoetin alfa i 0,5 ml (40 µg/ml). Darbepoetin alfa er fremstillet ved hjælp af genteknologi i kinesiske hamsterovarie celler (CHO-K1). En liste over alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1. 3. LÆGEMIDDELFORM Injektionsvæske (injektion), opløsning i fyldt injektionssprøjte. 4. KLINISKE OPLYSNINGER 4.1 Terapeutiske indikationer Behandling af anæmi ved kronisk nyresvigt hos voksne og børn fra 11 år. Behandling af symptomatisk anæmi hos voksne cancerpatienter med ikke-myeloid malignitet i kemoterapi. 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Aranesp bør påbegyndes af en læge med erfaring indenfor de ovennævnte indikationer. Aranesp leveres klar til brug i en fyldt injektionssprøjte. Eventuelle instruktioner vedrørende anvendelse og håndtering samt bortskaffelse er anført under afsnit 6.6. Behandling af anæmi hos patienter med kronisk nyresvigt Aranesp kan administreres enten subkutant eller intravenøst. Subkutan anvendelse foretrækkes hos patienter, der ikke er i hæmodialyse for at undgå punktur af perifere vener. Formålet med behandlingen er at øge hæmoglobinkoncentrationen til over 11 g/dl (6,8 mmol/l). For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). En stigning i hæmoglobinkoncentrationen på mere end 2 g/dl (1,25 mmol/l) over en fire ugers periode eller et hæmoglobinniveau større end 14 g/dl (8,7 mmol/l), bør undgås. Kliniske forsøg har vist variabilitet i individuelle patientrespons. Ikke desto mindre må anbefalingerne beskrevet nedenfor initialt følges for både voksne og børn og derefter justeres når klinisk indiceret. Behandling med Aranesp er delt i to trin korrigerings- og vedligeholdelsesfase: Korrigeringsfase Den initiale dosis ved subkutan eller intravenøs administration er 0,45 µg/kg kropsvægt, som en enkelt injektion én gang ugentligt. Alternativt kan patienter, som ikke er i dialyse, få en initialdosis på 0,75 μg/kg subkutant som en enkelt injektion én gang hver anden uge. Hvis stigning i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) over fire uger) øges dosis med omtrent 25%. Øgning af dosis må ikke finde sted oftere end én gang hver 4 uge. 22
Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,5 g/dl (1,6 mmol/l) på fire uger reduceres dosis med mellem 25 og 50%, afhængig af stigningshastigheden. Hvis hæmoglobinkoncentrationen overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), seponeres behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny på omtrent 25% under den forudgående dosis. Hæmoglobinkoncentrationen bør måles hver eller hveranden uge, indtil et stabilt niveau er opnået. Herefter kan hæmoglobinkoncentrationen måles periodisk. Vedligeholdelsesfase I vedligeholdelsesfasen kan Aranesp fortsat blive administreret som en enkelt injektion én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Dialysepatienter, der skifter fra én ugentlig injektion til én injektion hver anden uge, skal til at begynde med have en dosis Aranesp svarende til det dobbelte af den tidligere ugentlige dosis. Aranesp kan administreres subkutant én gang månedligt med en initialdosis svarende til det dobbelte af den foregående dosis, som blev givet én gang hver anden uge, ved patienter, som ikke er i dialyse, når den tilstræbte hæmoglobinkoncentration er blevet opnået med en dosis én gang hver anden uge. Dosen skal titreres efter behov for at opretholde det tilstræbte hæmoglobinniveau. For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). Hvis en dosisjustering kræves for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau, anbefales det, at dosis justeres med omtrent 25%. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,0 g/dl (1,25 mmol/l) over fire uger, skal dosis reduceres med ca. 25 %, afhængigt af stigningstakten. Hvis hæmoglobin overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), stoppes behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny omtrent 25% under den forudgående dosis. Efter hver dosis- eller planjustering bør hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Dosis-ændringer i vedligeholdelsesfasen af behandlingen må ikke foregår oftere end hveranden uge. Hvis administrationsvejen ændres skal samme dosis benyttes og hæmoglobinkoncentrationen skal monitoreres hver eller hveranden uge, således at passende dosisjustering kan finde sted for at opretholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau. Kliniske studier har vist, at patienter der modtager r-huepo én, to eller tre gange ugentligt kan skifte til Aranesp én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Den initiale ugentlige dosis af Aranesp (µg/uge) kan bestemmes ved at dividere den totale ugentlige dosis af r-huepo (IE/uge) med 200. Den initiale dosis af Aranesp hver anden uge (µg/hver anden uge) kan bestemmes ved at dividere den totale akkumulerede dosis af r-huepo, der er indgivet i løbet af en periode på to uger, med 200. På grund af individuel variation forventes titrering til optimal terapeutisk dosis for enkelte patienter. Ved udskiftning af r-huepo med Aranesp bør den samme administrationsvej benyttes og hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Behandling af symptomatisk anæmi hos cancerpatienter Aranesp bør administreres subkutant til patienter med anæmi (dvs hæmoglobinkoncentrationen 11 g/dl (6,8 mmol/l)). Den anbefalede initialdosis er 6,75 μg/kg administreret én gang hver tredje uge. Hvis patientens kliniske respons (udmattethed og hæmoglobinrespons) er utilstrækkelig efter ni uger, vil yderligere behandling muligvis ikke være effektiv. Alternativt kan der administreres en dosis én gang ugentligt på 2,25 μg per kilogram kropsvægt. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) efter 4 uger) hos patienter, der administreres Aranesp ugentligt, bør dosis fordobles. Hvis 23
hæmoglobinresponsen forbliver utilstrækkelig 4 uger efter dosisfordobling, er yderligere terapi ikke nødvendigvis effektiv. Behandling med Aranesp bør standses ca. 4 uger efter endt kemoterapibehandling. Hæmoglobinkoncentrationen bør ikke overskride 13 g/dl (8,1 mmol/l) (se afsnit 5.1). Når det kliniske resultat for den enkelte patient er opnået, skal dosis reduceres med 25 til 50% for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på dette niveau. Hvis det er påkrævet, kan man foretage yderligere dosisjusteringer for at sikre sig, at hæmoglobinkoncentrationen ikke overstiger 13 g/dl. Hvis stigningen i hæmoglobin er større end 2 g/dl (1,3 mmol/l) på fire uger, reduceres dosis med 25 til 50%. 4.3 Kontraindikationer Overfølsomhed overfor darbepoetin alfa, r-huepo eller nogle af indholdsstofferne. Hypertension, som ikke er under kontrol. 4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen Generelt For at sikre effektiv erythropoiese bør jernstatus evalueres hos alle patienter før og under behandling. Ekstra jerntilførsel kan være nødvendigt. Manglende effekt af behandling med Aranesp bør foranledige en søgning efter forårsagende faktorer. Mangel på jern, folinsyre eller vitamin B12 reducerer effektiviteten af erythropoietin stimulerende stoffer og bør derfor afhjælpes. Tilstødende infektioner, inflammationer eller traumatiske episoder, okkult blødning, hæmolyse, alvorlig aluminiumintoksikation, underliggende blodsygdom eller knoglemarvsfibrose kan også kompromittere det erythropoietiske respons. Som en del af vurderingen bør en tælling af retikulocytterne overvejes. En undersøgelse af knoglemarven bør overvejes, hvis typiske årsager til manglende respons er udelukket og at patienten har retikulocytpæni. Hvis knoglemarven er i overensstemmelse med PRCA, bør en anti-erythropoietin antistof test udføres. Der er rapporteret om erythroblastopenia forårsaget af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin i forbindelse med gensplejsede erytropoietiske proteiner, herunder darbepoetin alfa. Disse antistoffer har vist sig at krydsreagere med alle erytropoietinproteiner, og patienter der er under mistanke for at have eller som har fået bekræftet tilstedeværelsen af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin, bør ikke overgå til behandling med darbepoetin alfa (se afsnit 4.8). Aktiv leversygdom var en eksklusionsårsag i alle undersøgelser af Aranesp. Derfor findes der ingen data fra patienter med nedsat leverfunktion. Da leveren antages at være den primære eliminationsvej for Aranesp og r-huepo, bør Aranesp altid anvendes med forsigtighed af patienter med leversygdom. Aranesp bør også benyttes med forsigtighed hos patienter med seglcelleanæmi eller epilepsi. Anvendes Aranesp ukorrekt af raske mennesker, kan dette medføre en al for stor øgning af celle volumen. Dette kan ydermere medføre livstruende komplikationer fra det kardiovaskulære system. Nålebeskyttelseshætten på den forfyldte injektionssprøjte indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex), som kan fremkalde allergiske reaktioner. 24
Patienter med kronisk nyresvigt Supplerende jerntilskud anbefales til alle patienter med serum ferritin værdier på under 100 μg/l eller dem vis transferrinmætning er under 20%. Blodtrykket bør kontrolleres hos alle patienter, specielt under initieringen af Aranesp behandlingen. Patienter bør vejledes om vigtigheden af compliance i forbindelse med antihypertensiv lægemiddelbehandling og diætrestriktioner. Hvis blodtrykket er svært at kontrollere efter initiering af passende målinger, kan hæmoglobinkoncentrationen reduceres ved at nedsætte eller tilbageholde dosis af Aranesp (se afsnit 4.2). Hos patienter med kronisk nyresvigt og klinisk tegn på iskæmisk hjertesygdom eller kronisk hjertesvigt skal hæmoglobinniveauet fastsættes individuelt. Hos disse patienter bør man tilstræbe en øvre grænse på 12 g/dl, hvis ikke alvorlige symptomer (f.eks. angina) diktere andet. Niveauet af serum kalium bør kontrolleres regelmæssigt gennem Aranesp behandling. Kaliumforhøjelse er blevet rapporteret i nogle få patienter i behandling med Aranesp, selv om årsagssammenhæng ikke er blevet påvist. Hvis et forhøjet eller stigende kaliumniveau observeres, bør det overvejes at standse Aranesp, indtil niveauet er blevet normaliseret. Aranesp skal anvendes med forsigtighed hos patienter med epilepsi. Der er rapporteret kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. Cancerpatienter Virkning på tumorprogression Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Som ved alle vækstfaktorer, er der frygt for at epoetiner kan stimulere væksten af alle slags maligniteter. To kontrollerede kliniske undersøgelser, hvor epoetiner blev givet til patienter med forskellige slags cancer, inklusive hoved- og halscancer, og brystcancer, har vist en uforklaret overdødelighed. Hvis hæmoglobin værdier overskrider 13 g/dl hos patienter med solide tumorer eller proliferative maligniciter, skal dosistilpasningen ske i overensstemmelse med afsnit 4.2, for at minimere tromboemboliske hændelser. Blodpladeværdier og hæmoglobinniveau bør monitoreres med faste intervaller. 4.5 Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion De kliniske resultater opnået til nu indikerer ingen interaktion mellem Aranesp og andre stoffer. Der er risiko for interaktioner med lægemidler som er tæt bundet til røde blodlegemer, f.ex. ciclosporin og tacrolimus. Hvis darbepoetin alfa gives samtidig med nogle af disse lægemidler, bør indholdet af disse lægemidler i blodet overvåges og dosis justeres, når hæmogloginindholdet stiger. 4.6 Graviditet og amning Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for darbepoetin alfa under graviditet. Dyreforsøg viser ikke direkte eller indirekte skadelige virkninger for graviditet, embryoets/fostrets udvikling, fødslen eller den postnatale udvikling (se pkt. 5.3). Der bør udvises forsigtighed ved ordinering til gravide kvinder. Da der ikke er klinisk erfaring med brug af Aranesp hos ammende kvinder, bør Aranesp ikke administreres til ammende kvinder. Når Aranesp er absolut påkrævet, bør kvinden stoppe med at amme. 25
4.7 Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner Der er ikke foretaget undersøgelser af indflydelsen på evnen til at føre bil eller betjene maskiner. 4.8 Bivirkninger Sikkerheden af Aranesp er blevet evalueret baseret på en integreret sikkerhedsdatabase med omtrent 1800 kronisk nyresvigt patienter, som er blevet doseret i op til 24 måneder og 1200 cancerpatienter, som er blevet doseret i op til 4 måneder. Generelt Der har i sjældne tilfælde været rapporteret om potentielt alvorlige allergiske reaktioner, inklusiv dyspnoea, hududslet og urticaria, i forbindelse med darbepoetin alfa. Patienter med kronisk nyresvigt Data præsenteret fra kontrollerede studier inkluderede 1578 patienter, der modtog Aranesp og 591 patienter, der modtog r-huepo. Det totale omfang af patienter, der afbrød behandlingen på grund af uventede hændelser, var 2% for Aranesp og 4% for r-huepo. Bivirkninger, der kunne tilskrives behandlingen med Aranesp indbefatter hypertension og trombose af den vaskulære tilgang. I den integrerede sikkerhedsdatabase blev ingen af disse hændelser imidlertid set i forbindelse med hæmoglobinniveauet (< 12 versus > 12 g/dl) eller stigningshastigheden af hæmoglobinkoncentrationen (< 1, 1 til < 2, 2 til < 3 og 3 g/dl hæmoglobin for hver periode af 4 ugers varighed). Smerte ved injektionsstedet blev rapporteret, hvilket må tilskrives behandling i studier, hvor Aranesp blev administreret via subkutan injektion. Dette sås oftere end med r-huepo. Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående og forekom hovedsageligt efter den første injektion. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Centrale nervesystemet/perifere Almindelig (> 1%, 10%) Hovedpine nervesystemet Kardiovaskulært Almindelig (> 1%, 10%) Hypertension Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Trombose af den vaskulære tilgang Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Der er rapporteret meget sjældne tilfælde af kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. I isolerede tilfælde er der blevet rapporteret om neutraliserende anti-erytropoietin antistofmedieret pure red cell aplasia (PRCA) i forbindelse med behandling med Aranesp. Hvis der diagnosticeres PRCA, skal behandlingen med Aranesp afbrydes, og patienterne må ikke skifte til et andet gensplejset erytropoietisk protein (se afsnit 4.4). Alle andre behandlingsrelaterede uventede hændelser blev observeret på et niveau omkring 1% eller mindre (usædvanlige eller sjældne), og størsteparten var milde til moderate i alvorlighed, og var i overensstemmelse med dem, man kunne forvente i denne patientpopulation. Cancerpatienter Kliniske studier med subkutan indgift af Aranesp har vist, at antallet af tilfælde af hypertension og cardiovaskulære hændelser var sammenlignelige for cancerpatienter, der modtog placebo, r-huepo 26
eller Aranesp. Herudover var disse uventede hændelser hverken forbundet med hæmoglobinkoncentrationen (< 13 versus > 13 g/dl) eller en hurtig stigning i hæmoglobinkoncentrationen (> 2 g/dl i 4 uger). Kliniske undersøgelser har vist at cancerpatienter, der får Aranesp behandling sammenlignet med patienter, der får placebo har en højere frekvens af tromboemboliske reaktioner, hvilket inkluderer dybe vene tromboser og pulmonære embolier. Generelt, var de rapporterede uventede hændelserne i kliniske forsøg med Aranesp hos cancerpatienter i kemoterapi i overensstemmelse med den underliggende sygdom og kemoterapibehandlingen. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Sygdomme i bevægeapparatet Almindelig (> 1%, 10%) Arthralgia Almene lidelser Almindelig (> 1%, 10%) Perifere ødemer Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Tromboemboliske reaktioner Smerte ved injektionsstedet var den hyppigste rapporterede uønskede hændelsen, hvilken må tilskrives behandling med Aranesp (< 5%). Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående. 4.9 Overdosering Det terapeutiske indeks for Aranesp er meget bredt. Selv ved meget høje plasmakoncentrationer er der ikke observeret nogle symptomer på overdosering. I tilfælde af polycytæmi bør Aranesp midlertidigt seponeres (afsnit 4.2 Dosering og indgivelsesmåde). Hvis klinisk indiceret kan phlebotomi udføres. 5. FARMAKOLOGISKE EGENSKABER 5.1 Farmakodynamiske egenskaber Farmakoterapeutisk klassifikation: Anti-anæmisk, ATC-kode: B03XA02. Humant erythropoietin er et endogent glykoprotein hormon, der fungerer som den primære regulator af erythropoiesen gennem specifik interaktion med erythropoietin-receptoren på den erythroide stamcelle i knoglemarven. Produktionen af erythropoietin foregår primært i og reguleres af nyrerne som resultat af ændringer i iltningen af vævet. Produktionen af endogent erythropoietin er nedsat hos patienter med kronisk nyresvigt og den primære årsag til deres anæmi er erythropoietinmangel. Årsagen til anæmi hos cancerpatienter i kemoterapi er multifaktoriel. For disse patienter bidrager både erythropoietinmanglen og det nedsatte respons på erythroide stamceller af endogent erythropoietin, betydeligt til deres anæmi. Darbepoetin alfa stimulerer erythropoiesen ved samme mekanisme som det endogene hormon. Darbepoetin alfa har fem N-koblede kulhydratkæder, hvor det endogene hormon og recombinante humane erythropoietiner (r-huepo) har tre. De ekstra sukkerdele kan molekylært ikke skelnes fra dem på det endogene hormon. På grund af dets øgede kulhydratindhold har darbepoetin alfa en længere terminal halveringstid end r-huepo og som konsekvens heraf en større in vivo-aktivitet. På trods af disse molekylære ændringer bibeholder darbepoetin alfa en meget præcis specificitet for erythropoietin-receptoren. 27
Cancerpatienter i kemoterapi I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret undersøgelse med 314 lungecancerpatienter i platinkemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet (p < 0,001). Kliniske studier har vist, at darbepoetin alfa havde lignende effekt, når denne blev givet som enkelt injektion enten én gang hver tredje uge, én gang hver anden uge eller ugentligt uden øgning i totalt dosisbehov. I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret studie hos 344 anæmiske patienter med lymfoproliferative maligniteter i kemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet og en forbedring af hæmoglobinrespons (p < 0,001). Der blev ligeledes fundet en reduktion i træthed, målt ved hjælp af Functional Assessment of Cancer Therapy-fatigue (FACT-fatigue) skala. Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Der er ikke tilstrækkelig med oplysninger til at etablere, hvorvidt anvendelsen af epoetinprodukter med tiden har skadelige virkninger på tumorprogression eller progressionfri overlevelse. To studier har undersøgt epoetiners påvirkning af overlevelse og/eller tumorprogression med højere hæmoglobinkoncentrationer. I en randomiseret placebokontrolleret undersøgelse med epoetin alfa i 939 patienter med metastatisk brystkræft, blev forsøgsmedicinen administreret i et forsøg på at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen mellem 12 og 14 g/dl. Efter fire måneder var dødsfald som følge af sygdomsprogression højere (6% mod 3%) hos kvinder der fik epoetin alfa. Den totale dødelighed var væsentlig større i epoetin alfa armen. I en anden placebokontrolleret undersøgelse hvor man anvendte epoetin beta i 351 patienter med hoved- og halscancer, blev forsøgsmedicin administreret for at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen på 14 g/dl for kvinder og 15 g/dl for mænd. Locoregional progressionfri overlevelse var væsentlig kortere hos patienter, der blev behandlet med epoetin beta. Resultaterne af denne undersøgelse blev svækket af uligheder mellem behandlingsgrupperne, især på punkter som tumorplacering, rygestatus og den studerede gruppes ensartethed. Derudover har adskillige andre undersøgelser vist en tendens til øget overlevelse, hvilket peger på, at epoetin ikke har nogen skadelig virkning på tumorprogression. 5.2 Farmakokinetiske egenskaber På grund af dets større kulhydratindhold beholdes darbepoetin alfa-niveauet i kredsløbet over den minimale koncentration, der stimulerer til erythropoiese i længere tid end ækvivalente molære doser af r-huepo. Dette tillader en sjældnere administration af darbepoetin alfa for at opnå samme biologiske respons. Patienter med kronisk nyresvigt Darbepoetin alfas farmakokinetik er blevet klinisk undersøgt hos patienter med kronisk nyresvigt efter intravenøs og subkutan administration. Darbepoetin alfas terminale halveringstid er 21 timer (SD 7,5) ved intravenøs administration. Clearance for darbepoetin alfa er 1,9 ml/t/kg (SD 0,56) og fordelingsvolumen (V ss ) er omtrent lig plasmavolumen (50 ml/kg). Biotilgængeligheden er 37% ved subkutan administration. Efter månedlig administration af darbepoetin alfa ved subkutane doser fra 0,6 til 2,1 µg/kg var den terminale halveringstid 73 timer (SD 24). Når darbepoetin alfa administreres subkutant, har det en længere terminal halveringstid, end når det administreres intravenøst, hvilket skyldes den subkutane absorptionskinetik. I kliniske forsøg blev der observeret minimal akkumulation 28
for begge administrationsveje. I prækliniske forsøg er det vist, at den renale clearance er minimal (op til 2% af den totale clearance) og ikke påvirker serum halveringstiden. Resultater opnået ved indgift af Aranesp til 809 patienter i kliniske undersøgelser i Europa blev analyseret med henblik på at kunne fastsætte den dosis, som er påkrævet for at fastholde hæmoglobin; der blev ikke observeret nogen forskel på den ugentlige dosis uanset om injektionen skete intravenøst eller subkutant. Cancerpatienter i kemoterapi Efter subkutan indgift af 2,25 μg/kg til voksne cancerpatienter, opnåedes en gennemsnitlig peakkoncentration på 10,6 ng/ml (SD 5,9) darbepoietin alfa i løbet af en gennemsnitstid på 91 timer (SD 19,7). Disse parametre stemte overens med den lineære dosis farmakokinetik over et bredt dosisinterval (0,5 til 8 μg/kg ugentlig og 3 til 9 μg/kg hver anden uge). Der var ingen ændring i de farmakokinetiske parametre ved gentagen indgift over 12 uger (dosering hver uge eller hver anden uge). Der var en forventet moderat (< 2 gange) forøgning af serumkoncentrationen, når man nærmede sig steady state, men ingen uventet akkumulering ved gentagen indgift. Der blev foretaget en PKundersøgelse af patienter med kemoterapiinduceret anæmi behandlet med 6,75 µg/kg darbepoetin alfa administreret SC hver tredje uge kombineret med kemoterapi, hvilket gjorde det muligt endeligt at fastslå den terminale halveringstid. I denne undersøgelse var den gennemsnitlige (SD) terminale halveringstid 74 (SD 27) timer. 5.3 Prækliniske sikkerhedsdata I alle undersøgelser af Aranesp udført på rotter og hunde, sås en markant stigning i hæmoglobin, hæmatokrit, antallet af røde blodlegemer og retikulocytter, som svarer til den forventede farmakologiske effekt. Bivirkninger ved meget høje doser, blev alle vurderet at være relateret til en forhøjet farmakologisk effekt (nedsat vævsperfusion pga. øget blodviskositet). Der var bl.a. tale om myelofibrose og hypertrofi, såvel som en øgning af bredden af EKG-QRS komplekset hos hunde, men der observeredes ingen dysrythmia og ingen effekt på QT intervallet. Aranesp vist ikke noget genotoksisk potentiale, og ej heller havde det nogen effekt på celledelingen af ikke-hæmatologiske celler hverken in vitro eller in vivo. I de kroniske toksicitets undersøgelser observeredes hverken tumorogene eller mitogene respons i nogen vævstyper. Darbepoetin alfas carcinogene potentiale er endnu ikke blevet evalueret ved langtids dyrestudier. I undersøgelser udført på rotter og kaniner blev der ikke observeret nogen kliniske relevante beviser for skadelig effekt hverken hvad angår graviditet, fosterudvikling, fødsel eller postnatal udvikling. Transporten over placenta var minimal. Der sås ingen ændring i fertilitet. 6. FARMACEUTISKE OPLYSNINGER 6.1 Fortegnelse over hjælpestoffer Natriumfosfat enkelbasisk natriumfosfat dobbelbasisk natriumchlorid polysorbat 80 vand til injektionsvæsker 6.2 Uforligeligheder Da der ikke foreligger undersøgelser vedrørende eventuelle uforligeligheder, bør Aranesp dette lægemiddel ikke blandes eller administreres som en infusion sammen med andre lægemidler. 29
6.3 Opbevaringstid 2 år. 6.4 Særlige opbevaringsforhold Opbevares i køleskab (2 C 8 C). Må ikke nedfryses. Opbevar beholderen i den ydre karton for at beskytte mod lys. Opbevares i køleskab. Ved ambulant brug tillades det, at Aranesp fjernes én gang fra opbevaringen i en enkelt periode på højst 7 dage ved stuetemperatur (op til 25 C). I det øjeblik injektionssprøjten tages ud af køleskabet og har nået stuetemperatur (op til 25 C), skal den anvendes indenfor 7 dage eller bortskaffes. 6.5 Emballage (art og indhold) Pakning med en eller fire fyldt(e) injektionssprøjte(r) indeholdende 20 µg Aranesp injektionsvæske, opløsning i 0,5 ml (40 µg/ml). Injektionssprøjterne leveres enten med (1- & 4-pakninger) eller uden (enkeltvis) blisterpakninger. Injektionssprøjten er produceret af glas af type 1 med 27 gauge nåle af rustfrit stål. Nålebeskyttelseshætten på den forfyldte injektionssprøjte indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex). Se afsnit 4.4. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 6.8 Særlige forholdsregler ved bortskaffelse Aranesp er et sterilt men ukonserveret produkt. Der må ikke administreres mere end én dosis med samme sprøjte. Enhver medicinrest, der måtte være tilbage i den fyldte injektionssprøjte, bør kasseres. Før administration skal Aranesp opløsningen undersøges for synlige partikler. Kun opløsninger som er farveløse, klare eller let opaliserede bør injiceres. Ryst ikke. Lad den fyldte injektionssprøjte få stuetemperatur før injektion. Benyt forskellige injektionssteder og injicer langsomt for at undgå ubehag ved injektionsstedet. Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf bør bortskaffes i overensstemmelse med lokale krav. 7. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 4817 ZK Breda Holland 8. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/005 1-pakning blister EU/1/01/185/006 4-pakning blister EU/1/01/185/035 1-pakning 30
9. DATO FOR FØRSTE TILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN Dato for første godkendelse: 08. juni 2001 Dato for sidste fornyelse: 19. maj 2006 10. DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN DD MM YYYY De kan finde yderligere oplysninger om dette medicinalprodukt på webstedet for Det Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering (EMEA) http://www.emea.eu.int/ 31
1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 30 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver fyldt injektionssprøjte indeholder 30 mikrogram darbepoetin alfa i 0,3 ml (100 µg/ml). Darbepoetin alfa er fremstillet ved hjælp af genteknologi i kinesiske hamsterovarie celler (CHO-K1). En liste over alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1. 3. LÆGEMIDDELFORM Injektionsvæske (injektion), opløsning i fyldt injektionssprøjte. 4. KLINISKE OPLYSNINGER 4.1 Terapeutiske indikationer Behandling af anæmi ved kronisk nyresvigt hos voksne og børn fra 11 år. Behandling af symptomatisk anæmi hos voksne cancerpatienter med ikke-myeloid malignitet i kemoterapi. 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Aranesp bør påbegyndes af en læge med erfaring indenfor de ovennævnte indikationer. Aranesp leveres klar til brug i en fyldt injektionssprøjte. Eventuelle instruktioner vedrørende anvendelse og håndtering samt bortskaffelse er anført under afsnit 6.6. Behandling af anæmi hos patienter med kronisk nyresvigt Aranesp kan administreres enten subkutant eller intravenøst. Subkutan anvendelse foretrækkes hos patienter, der ikke er i hæmodialyse for at undgå punktur af perifere vener. Formålet med behandlingen er at øge hæmoglobinkoncentrationen til over 11 g/dl (6,8 mmol/l). For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). En stigning i hæmoglobinkoncentrationen på mere end 2 g/dl (1,25 mmol/l) over en fire ugers periode eller et hæmoglobinniveau større end 14 g/dl (8,7 mmol/l), bør undgås. Kliniske forsøg har vist variabilitet i individuelle patientrespons. Ikke desto mindre må anbefalingerne beskrevet nedenfor initialt følges for både voksne og børn og derefter justeres når klinisk indiceret. Behandling med Aranesp er delt i to trin korrigerings- og vedligeholdelsesfase: Korrigeringsfase Den initiale dosis ved subkutan eller intravenøs administration er 0,45 µg/kg kropsvægt, som en enkelt injektion én gang ugentligt. Alternativt kan patienter, som ikke er i dialyse, få en initialdosis på 0,75 μg/kg subkutant som en enkelt injektion én gang hver anden uge. Hvis stigning i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) over fire uger) øges dosis med omtrent 25%. Øgning af dosis må ikke finde sted oftere end én gang hver 4 uge. 32
Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,5 g/dl (1,6 mmol/l) på fire uger reduceres dosis med mellem 25 og 50%, afhængig af stigningshastigheden. Hvis hæmoglobinkoncentrationen overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), seponeres behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny på omtrent 25% under den forudgående dosis. Hæmoglobinkoncentrationen bør måles hver eller hveranden uge, indtil et stabilt niveau er opnået. Herefter kan hæmoglobinkoncentrationen måles periodisk. Vedligeholdelsesfase I vedligeholdelsesfasen kan Aranesp fortsat blive administreret som en enkelt injektion én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Dialysepatienter, der skifter fra én ugentlig injektion til én injektion hver anden uge, skal til at begynde med have en dosis Aranesp svarende til det dobbelte af den tidligere ugentlige dosis. Aranesp kan administreres subkutant én gang månedligt med en initialdosis svarende til det dobbelte af den foregående dosis, som blev givet én gang hver anden uge, ved patienter, som ikke er i dialyse, når den tilstræbte hæmoglobinkoncentration er blevet opnået med en dosis én gang hver anden uge. Dosen skal titreres efter behov for at opretholde det tilstræbte hæmoglobinniveau. For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). Hvis en dosisjustering kræves for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau, anbefales det, at dosis justeres med omtrent 25%. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,0 g/dl (1,25 mmol/l) over fire uger, skal dosis reduceres med ca. 25 %, afhængigt af stigningstakten. Hvis hæmoglobin overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), stoppes behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny omtrent 25% under den forudgående dosis. Efter hver dosis- eller planjustering bør hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Dosis-ændringer i vedligeholdelsesfasen af behandlingen må ikke foregår oftere end hveranden uge. Hvis administrationsvejen ændres skal samme dosis benyttes og hæmoglobinkoncentrationen skal monitoreres hver eller hveranden uge, således at passende dosisjustering kan finde sted for at opretholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau. Kliniske studier har vist, at patienter der modtager r-huepo én, to eller tre gange ugentligt kan skifte til Aranesp én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Den initiale ugentlige dosis af Aranesp (µg/uge) kan bestemmes ved at dividere den totale ugentlige dosis af r-huepo (IE/uge) med 200. Den initiale dosis af Aranesp hver anden uge (µg/hver anden uge) kan bestemmes ved at dividere den totale akkumulerede dosis af r-huepo, der er indgivet i løbet af en periode på to uger, med 200. På grund af individuel variation forventes titrering til optimal terapeutisk dosis for enkelte patienter. Ved udskiftning af r-huepo med Aranesp bør den samme administrationsvej benyttes og hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Behandling af symptomatisk anæmi hos cancerpatienter Aranesp bør administreres subkutant til patienter med anæmi (dvs hæmoglobinkoncentrationen 11 g/dl (6,8 mmol/l)). Den anbefalede initialdosis er 6,75 μg/kg administreret én gang hver tredje uge. Hvis patientens kliniske respons (udmattethed og hæmoglobinrespons) er utilstrækkelig efter ni uger, vil yderligere behandling muligvis ikke være effektiv. Alternativt kan der administreres en dosis én gang ugentligt på 2,25 μg per kilogram kropsvægt. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) efter 4 uger) hos patienter, der administreres Aranesp ugentligt, bør dosis fordobles. Hvis 33
hæmoglobinresponsen forbliver utilstrækkelig 4 uger efter dosisfordobling, er yderligere terapi ikke nødvendigvis effektiv. Behandling med Aranesp bør standses ca. 4 uger efter endt kemoterapibehandling. Hæmoglobinkoncentrationen bør ikke overskride 13 g/dl (8,1 mmol/l) (se afsnit 5.1). Når det kliniske resultat for den enkelte patient er opnået, skal dosis reduceres med 25 til 50% for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på dette niveau. Hvis det er påkrævet, kan man foretage yderligere dosisjusteringer for at sikre sig, at hæmoglobinkoncentrationen ikke overstiger 13 g/dl. Hvis stigningen i hæmoglobin er større end 2 g/dl (1,3 mmol/l) på fire uger, reduceres dosis med 25 til 50%. 4.3 Kontraindikationer Overfølsomhed overfor darbepoetin alfa, r-huepo eller nogle af indholdsstofferne. Hypertension, som ikke er under kontrol. 4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen Generelt For at sikre effektiv erythropoiese bør jernstatus evalueres hos alle patienter før og under behandling. Ekstra jerntilførsel kan være nødvendigt. Manglende effekt af behandling med Aranesp bør foranledige en søgning efter forårsagende faktorer. Mangel på jern, folinsyre eller vitamin B12 reducerer effektiviteten af erythropoietin stimulerende stoffer og bør derfor afhjælpes. Tilstødende infektioner, inflammationer eller traumatiske episoder, okkult blødning, hæmolyse, alvorlig aluminiumintoksikation, underliggende blodsygdom eller knoglemarvsfibrose kan også kompromittere det erythropoietiske respons. Som en del af vurderingen bør en tælling af retikulocytterne overvejes. En undersøgelse af knoglemarven bør overvejes, hvis typiske årsager til manglende respons er udelukket og at patienten har retikulocytpæni. Hvis knoglemarven er i overensstemmelse med PRCA, bør en anti-erythropoietin antistof test udføres. Der er rapporteret om erythroblastopenia forårsaget af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin i forbindelse med gensplejsede erytropoietiske proteiner, herunder darbepoetin alfa. Disse antistoffer har vist sig at krydsreagere med alle erytropoietinproteiner, og patienter der er under mistanke for at have eller som har fået bekræftet tilstedeværelsen af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin, bør ikke overgå til behandling med darbepoetin alfa (se afsnit 4.8). Aktiv leversygdom var en eksklusionsårsag i alle undersøgelser af Aranesp. Derfor findes der ingen data fra patienter med nedsat leverfunktion. Da leveren antages at være den primære eliminationsvej for Aranesp og r-huepo, bør Aranesp altid anvendes med forsigtighed af patienter med leversygdom. Aranesp bør også benyttes med forsigtighed hos patienter med seglcelleanæmi eller epilepsi. Anvendes Aranesp ukorrekt af raske mennesker, kan dette medføre en al for stor øgning af celle volumen. Dette kan ydermere medføre livstruende komplikationer fra det kardiovaskulære system. Nålebeskyttelseshætten på den forfyldte injektionssprøjte indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex), som kan fremkalde allergiske reaktioner. 34
Patienter med kronisk nyresvigt Supplerende jerntilskud anbefales til alle patienter med serum ferritin værdier på under 100 μg/l eller dem vis transferrinmætning er under 20%. Blodtrykket bør kontrolleres hos alle patienter, specielt under initieringen af Aranesp behandlingen. Patienter bør vejledes om vigtigheden af compliance i forbindelse med antihypertensiv lægemiddelbehandling og diætrestriktioner. Hvis blodtrykket er svært at kontrollere efter initiering af passende målinger, kan hæmoglobinkoncentrationen reduceres ved at nedsætte eller tilbageholde dosis af Aranesp (se afsnit 4.2). Hos patienter med kronisk nyresvigt og klinisk tegn på iskæmisk hjertesygdom eller kronisk hjertesvigt skal hæmoglobinniveauet fastsættes individuelt. Hos disse patienter bør man tilstræbe en øvre grænse på 12 g/dl, hvis ikke alvorlige symptomer (f.eks. angina) diktere andet. Niveauet af serum kalium bør kontrolleres regelmæssigt gennem Aranesp behandling. Kaliumforhøjelse er blevet rapporteret i nogle få patienter i behandling med Aranesp, selv om årsagssammenhæng ikke er blevet påvist. Hvis et forhøjet eller stigende kaliumniveau observeres, bør det overvejes at standse Aranesp, indtil niveauet er blevet normaliseret. Aranesp skal anvendes med forsigtighed hos patienter med epilepsi. Der er rapporteret kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. Cancerpatienter Virkning på tumorprogression Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Som ved alle vækstfaktorer, er der frygt for at epoetiner kan stimulere væksten af alle slags maligniteter. To kontrollerede kliniske undersøgelser, hvor epoetiner blev givet til patienter med forskellige slags cancer, inklusive hoved- og halscancer, og brystcancer, har vist en uforklaret overdødelighed. Hvis hæmoglobin værdier overskrider 13 g/dl hos patienter med solide tumorer eller proliferative maligniciter, skal dosistilpasningen ske i overensstemmelse med afsnit 4.2, for at minimere tromboemboliske hændelser. Blodpladeværdier og hæmoglobinniveau bør monitoreres med faste intervaller. 4.5 Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion De kliniske resultater opnået til nu indikerer ingen interaktion mellem Aranesp og andre stoffer. Der er risiko for interaktioner med lægemidler som er tæt bundet til røde blodlegemer, f.ex. ciclosporin og tacrolimus. Hvis darbepoetin alfa gives samtidig med nogle af disse lægemidler, bør indholdet af disse lægemidler i blodet overvåges og dosis justeres, når hæmogloginindholdet stiger. 4.6 Graviditet og amning Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for darbepoetin alfa under graviditet. Dyreforsøg viser ikke direkte eller indirekte skadelige virkninger for graviditet, embryoets/fostrets udvikling, fødslen eller den postnatale udvikling (se pkt. 5.3). Der bør udvises forsigtighed ved ordinering til gravide kvinder. Da der ikke er klinisk erfaring med brug af Aranesp hos ammende kvinder, bør Aranesp ikke administreres til ammende kvinder. Når Aranesp er absolut påkrævet, bør kvinden stoppe med at amme. 35
4.7 Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner Der er ikke foretaget undersøgelser af indflydelsen på evnen til at føre bil eller betjene maskiner. 4.8 Bivirkninger Sikkerheden af Aranesp er blevet evalueret baseret på en integreret sikkerhedsdatabase med omtrent 1800 kronisk nyresvigt patienter, som er blevet doseret i op til 24 måneder og 1200 cancerpatienter, som er blevet doseret i op til 4 måneder. Generelt Der har i sjældne tilfælde været rapporteret om potentielt alvorlige allergiske reaktioner, inklusiv dyspnoea, hududslet og urticaria, i forbindelse med darbepoetin alfa. Patienter med kronisk nyresvigt Data præsenteret fra kontrollerede studier inkluderede 1578 patienter, der modtog Aranesp og 591 patienter, der modtog r-huepo. Det totale omfang af patienter, der afbrød behandlingen på grund af uventede hændelser, var 2% for Aranesp og 4% for r-huepo. Bivirkninger, der kunne tilskrives behandlingen med Aranesp indbefatter hypertension og trombose af den vaskulære tilgang. I den integrerede sikkerhedsdatabase blev ingen af disse hændelser imidlertid set i forbindelse med hæmoglobinniveauet (< 12 versus > 12 g/dl) eller stigningshastigheden af hæmoglobinkoncentrationen (< 1, 1 til < 2, 2 til < 3 og 3 g/dl hæmoglobin for hver periode af 4 ugers varighed). Smerte ved injektionsstedet blev rapporteret, hvilket må tilskrives behandling i studier, hvor Aranesp blev administreret via subkutan injektion. Dette sås oftere end med r-huepo. Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående og forekom hovedsageligt efter den første injektion. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Centrale nervesystemet/perifere Almindelig (> 1%, 10%) Hovedpine nervesystemet Kardiovaskulært Almindelig (> 1%, 10%) Hypertension Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Trombose af den vaskulære tilgang Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Der er rapporteret meget sjældne tilfælde af kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. I isolerede tilfælde er der blevet rapporteret om neutraliserende anti-erytropoietin antistofmedieret pure red cell aplasia (PRCA) i forbindelse med behandling med Aranesp. Hvis der diagnosticeres PRCA, skal behandlingen med Aranesp afbrydes, og patienterne må ikke skifte til et andet gensplejset erytropoietisk protein (se afsnit 4.4). Alle andre behandlingsrelaterede uventede hændelser blev observeret på et niveau omkring 1% eller mindre (usædvanlige eller sjældne), og størsteparten var milde til moderate i alvorlighed, og var i overensstemmelse med dem, man kunne forvente i denne patientpopulation. Cancerpatienter Kliniske studier med subkutan indgift af Aranesp har vist, at antallet af tilfælde af hypertension og cardiovaskulære hændelser var sammenlignelige for cancerpatienter, der modtog placebo, r-huepo 36
eller Aranesp. Herudover var disse uventede hændelser hverken forbundet med hæmoglobinkoncentrationen (< 13 versus > 13 g/dl) eller en hurtig stigning i hæmoglobinkoncentrationen (> 2 g/dl i 4 uger). Kliniske undersøgelser har vist at cancerpatienter, der får Aranesp behandling sammenlignet med patienter, der får placebo har en højere frekvens af tromboemboliske reaktioner, hvilket inkluderer dybe vene tromboser og pulmonære embolier. Generelt, var de rapporterede uventede hændelserne i kliniske forsøg med Aranesp hos cancerpatienter i kemoterapi i overensstemmelse med den underliggende sygdom og kemoterapibehandlingen. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Sygdomme i bevægeapparatet Almindelig (> 1%, 10%) Arthralgia Almene lidelser Almindelig (> 1%, 10%) Perifere ødemer Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Tromboemboliske reaktioner Smerte ved injektionsstedet var den hyppigste rapporterede uønskede hændelsen, hvilken må tilskrives behandling med Aranesp (< 5%). Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående. 4.9 Overdosering Det terapeutiske indeks for Aranesp er meget bredt. Selv ved meget høje plasmakoncentrationer er der ikke observeret nogle symptomer på overdosering. I tilfælde af polycytæmi bør Aranesp midlertidigt seponeres (afsnit 4.2 Dosering og indgivelsesmåde). Hvis klinisk indiceret kan phlebotomi udføres. 5. FARMAKOLOGISKE EGENSKABER 5.1 Farmakodynamiske egenskaber Farmakoterapeutisk klassifikation: Anti-anæmisk, ATC-kode: B03XA02. Humant erythropoietin er et endogent glykoprotein hormon, der fungerer som den primære regulator af erythropoiesen gennem specifik interaktion med erythropoietin-receptoren på den erythroide stamcelle i knoglemarven. Produktionen af erythropoietin foregår primært i og reguleres af nyrerne som resultat af ændringer i iltningen af vævet. Produktionen af endogent erythropoietin er nedsat hos patienter med kronisk nyresvigt og den primære årsag til deres anæmi er erythropoietinmangel. Årsagen til anæmi hos cancerpatienter i kemoterapi er multifaktoriel. For disse patienter bidrager både erythropoietinmanglen og det nedsatte respons på erythroide stamceller af endogent erythropoietin, betydeligt til deres anæmi. Darbepoetin alfa stimulerer erythropoiesen ved samme mekanisme som det endogene hormon. Darbepoetin alfa har fem N-koblede kulhydratkæder, hvor det endogene hormon og recombinante humane erythropoietiner (r-huepo) har tre. De ekstra sukkerdele kan molekylært ikke skelnes fra dem på det endogene hormon. På grund af dets øgede kulhydratindhold har darbepoetin alfa en længere terminal halveringstid end r-huepo og som konsekvens heraf en større in vivo-aktivitet. På trods af disse molekylære ændringer bibeholder darbepoetin alfa en meget præcis specificitet for erythropoietin-receptoren. 37
Cancerpatienter i kemoterapi I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret undersøgelse med 314 lungecancerpatienter i platinkemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet (p < 0,001). Kliniske studier har vist, at darbepoetin alfa havde lignende effekt, når denne blev givet som enkelt injektion enten én gang hver tredje uge, én gang hver anden uge eller ugentligt uden øgning i totalt dosisbehov. I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret studie hos 344 anæmiske patienter med lymfoproliferative maligniteter i kemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet og en forbedring af hæmoglobinrespons (p < 0,001). Der blev ligeledes fundet en reduktion i træthed, målt ved hjælp af Functional Assessment of Cancer Therapy-fatigue (FACT-fatigue) skala. Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Der er ikke tilstrækkelig med oplysninger til at etablere, hvorvidt anvendelsen af epoetinprodukter med tiden har skadelige virkninger på tumorprogression eller progressionfri overlevelse. To studier har undersøgt epoetiners påvirkning af overlevelse og/eller tumorprogression med højere hæmoglobinkoncentrationer. I en randomiseret placebokontrolleret undersøgelse med epoetin alfa i 939 patienter med metastatisk brystkræft, blev forsøgsmedicinen administreret i et forsøg på at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen mellem 12 og 14 g/dl. Efter fire måneder var dødsfald som følge af sygdomsprogression højere (6% mod 3%) hos kvinder der fik epoetin alfa. Den totale dødelighed var væsentlig større i epoetin alfa armen. I en anden placebokontrolleret undersøgelse hvor man anvendte epoetin beta i 351 patienter med hoved- og halscancer, blev forsøgsmedicin administreret for at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen på 14 g/dl for kvinder og 15 g/dl for mænd. Locoregional progressionfri overlevelse var væsentlig kortere hos patienter, der blev behandlet med epoetin beta. Resultaterne af denne undersøgelse blev svækket af uligheder mellem behandlingsgrupperne, især på punkter som tumorplacering, rygestatus og den studerede gruppes ensartethed. Derudover har adskillige andre undersøgelser vist en tendens til øget overlevelse, hvilket peger på, at epoetin ikke har nogen skadelig virkning på tumorprogression. 5.2 Farmakokinetiske egenskaber På grund af dets større kulhydratindhold beholdes darbepoetin alfa-niveauet i kredsløbet over den minimale koncentration, der stimulerer til erythropoiese i længere tid end ækvivalente molære doser af r-huepo. Dette tillader en sjældnere administration af darbepoetin alfa for at opnå samme biologiske respons. Patienter med kronisk nyresvigt Darbepoetin alfas farmakokinetik er blevet klinisk undersøgt hos patienter med kronisk nyresvigt efter intravenøs og subkutan administration. Darbepoetin alfas terminale halveringstid er 21 timer (SD 7,5) ved intravenøs administration. Clearance for darbepoetin alfa er 1,9 ml/t/kg (SD 0,56) og fordelingsvolumen (V ss ) er omtrent lig plasmavolumen (50 ml/kg). Biotilgængeligheden er 37% ved subkutan administration. Efter månedlig administration af darbepoetin alfa ved subkutane doser fra 0,6 til 2,1 µg/kg var den terminale halveringstid 73 timer (SD 24). Når darbepoetin alfa administreres subkutant, har det en længere terminal halveringstid, end når det administreres intravenøst, hvilket skyldes den subkutane absorptionskinetik. I kliniske forsøg blev der observeret minimal akkumulation 38
for begge administrationsveje. I prækliniske forsøg er det vist, at den renale clearance er minimal (op til 2% af den totale clearance) og ikke påvirker serum halveringstiden. Resultater opnået ved indgift af Aranesp til 809 patienter i kliniske undersøgelser i Europa blev analyseret med henblik på at kunne fastsætte den dosis, som er påkrævet for at fastholde hæmoglobin; der blev ikke observeret nogen forskel på den ugentlige dosis uanset om injektionen skete intravenøst eller subkutant. Cancerpatienter i kemoterapi Efter subkutan indgift af 2,25 μg/kg til voksne cancerpatienter, opnåedes en gennemsnitlig peakkoncentration på 10,6 ng/ml (SD 5,9) darbepoietin alfa i løbet af en gennemsnitstid på 91 timer (SD 19,7). Disse parametre stemte overens med den lineære dosis farmakokinetik over et bredt dosisinterval (0,5 til 8 μg/kg ugentlig og 3 til 9 μg/kg hver anden uge). Der var ingen ændring i de farmakokinetiske parametre ved gentagen indgift over 12 uger (dosering hver uge eller hver anden uge). Der var en forventet moderat (< 2 gange) forøgning af serumkoncentrationen, når man nærmede sig steady state, men ingen uventet akkumulering ved gentagen indgift. Der blev foretaget en PKundersøgelse af patienter med kemoterapiinduceret anæmi behandlet med 6,75 µg/kg darbepoetin alfa administreret SC hver tredje uge kombineret med kemoterapi, hvilket gjorde det muligt endeligt at fastslå den terminale halveringstid. I denne undersøgelse var den gennemsnitlige (SD) terminale halveringstid 74 (SD 27) timer. 5.3 Prækliniske sikkerhedsdata I alle undersøgelser af Aranesp udført på rotter og hunde, sås en markant stigning i hæmoglobin, hæmatokrit, antallet af røde blodlegemer og retikulocytter, som svarer til den forventede farmakologiske effekt. Bivirkninger ved meget høje doser, blev alle vurderet at være relateret til en forhøjet farmakologisk effekt (nedsat vævsperfusion pga. øget blodviskositet). Der var bl.a. tale om myelofibrose og hypertrofi, såvel som en øgning af bredden af EKG-QRS komplekset hos hunde, men der observeredes ingen dysrythmia og ingen effekt på QT intervallet. Aranesp vist ikke noget genotoksisk potentiale, og ej heller havde det nogen effekt på celledelingen af ikke-hæmatologiske celler hverken in vitro eller in vivo. I de kroniske toksicitets undersøgelser observeredes hverken tumorogene eller mitogene respons i nogen vævstyper. Darbepoetin alfas carcinogene potentiale er endnu ikke blevet evalueret ved langtids dyrestudier. I undersøgelser udført på rotter og kaniner blev der ikke observeret nogen kliniske relevante beviser for skadelig effekt hverken hvad angår graviditet, fosterudvikling, fødsel eller postnatal udvikling. Transporten over placenta var minimal. Der sås ingen ændring i fertilitet. 6. FARMACEUTISKE OPLYSNINGER 6.1 Fortegnelse over hjælpestoffer Natriumfosfat enkelbasisk natriumfosfat dobbelbasisk natriumchlorid polysorbat 80 vand til injektionsvæsker 6.2 Uforligeligheder Da der ikke foreligger undersøgelser vedrørende eventuelle uforligeligheder, bør Aranesp dette lægemiddel ikke blandes eller administreres som en infusion sammen med andre lægemidler. 39
6.3 Opbevaringstid 2 år. 6.4 Særlige opbevaringsforhold Opbevares i køleskab (2 C 8 C). Må ikke nedfryses. Opbevar beholderen i den ydre karton for at beskytte mod lys. Opbevares i køleskab. Ved ambulant brug tillades det, at Aranesp fjernes én gang fra opbevaringen i en enkelt periode på højst 7 dage ved stuetemperatur (op til 25 C). I det øjeblik injektionssprøjten tages ud af køleskabet og har nået stuetemperatur (op til 25 C), skal den anvendes indenfor 7 dage eller bortskaffes. 6.5 Emballage (art og indhold) Pakning med en eller fire fyldt(e) injektionssprøjte(r) indeholdende 30 µg Aranesp injektionsvæske, opløsning i 0,3 ml (100 µg/ml). Injektionssprøjterne leveres enten med (1- & 4-pakninger) eller uden (enkeltvis) blisterpakninger. Injektionssprøjten er produceret af glas af type 1 med 27 gauge nåle af rustfrit stål. Nålebeskyttelseshætten på den forfyldte injektionssprøjte indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex). Se afsnit 4.4. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 6.9 Særlige forholdsregler ved bortskaffelse Aranesp er et sterilt men ukonserveret produkt. Der må ikke administreres mere end én dosis med samme sprøjte. Enhver medicinrest, der måtte være tilbage i den fyldte injektionssprøjte, bør kasseres. Før administration skal Aranesp opløsningen undersøges for synlige partikler. Kun opløsninger som er farveløse, klare eller let opaliserede bør injiceres. Ryst ikke. Lad den fyldte injektionssprøjte få stuetemperatur før injektion. Benyt forskellige injektionssteder og injicer langsomt for at undgå ubehag ved injektionsstedet. Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf bør bortskaffes i overensstemmelse med lokale krav. 7. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 4817 ZK Breda Holland 8. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/007 1-pakning blister EU/1/01/185/008 4-pakning blister EU/1/01/185/036 1-pakning 40
9. DATO FOR FØRSTE TILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN Dato for første godkendelse: 08. juni 2001 Dato for sidste fornyelse: 19. maj 2006 10. DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN DD MM YYYY De kan finde yderligere oplysninger om dette medicinalprodukt på webstedet for Det Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering (EMEA) http://www.emea.eu.int/ 41
1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 40 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver fyldt injektionssprøjte indeholder 40 mikrogram darbepoetin alfa i 0,4 ml (100 µg/ml). Darbepoetin alfa er fremstillet ved hjælp af genteknologi i kinesiske hamsterovarie celler (CHO-K1). En liste over alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1. 3. LÆGEMIDDELFORM Injektionsvæske (injektion), opløsning i fyldt injektionssprøjte. 4. KLINISKE OPLYSNINGER 4.1 Terapeutiske indikationer Behandling af anæmi ved kronisk nyresvigt hos voksne og børn fra 11 år. Behandling af symptomatisk anæmi hos voksne cancerpatienter med ikke-myeloid malignitet i kemoterapi. 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Aranesp bør påbegyndes af en læge med erfaring indenfor de ovennævnte indikationer. Aranesp leveres klar til brug i en fyldt injektionssprøjte. Eventuelle instruktioner vedrørende anvendelse og håndtering samt bortskaffelse er anført under afsnit 6.6. Behandling af anæmi hos patienter med kronisk nyresvigt Aranesp kan administreres enten subkutant eller intravenøst. Subkutan anvendelse foretrækkes hos patienter, der ikke er i hæmodialyse for at undgå punktur af perifere vener. Formålet med behandlingen er at øge hæmoglobinkoncentrationen til over 11 g/dl (6,8 mmol/l). For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). En stigning i hæmoglobinkoncentrationen på mere end 2 g/dl (1,25 mmol/l) over en fire ugers periode eller et hæmoglobinniveau større end 14 g/dl (8,7 mmol/l), bør undgås. Kliniske forsøg har vist variabilitet i individuelle patientrespons. Ikke desto mindre må anbefalingerne beskrevet nedenfor initialt følges for både voksne og børn og derefter justeres når klinisk indiceret. Behandling med Aranesp er delt i to trin korrigerings- og vedligeholdelsesfase: Korrigeringsfase Den initiale dosis ved subkutan eller intravenøs administration er 0,45 µg/kg kropsvægt, som en enkelt injektion én gang ugentligt. Alternativt kan patienter, som ikke er i dialyse, få en initialdosis på 0,75 μg/kg subkutant som en enkelt injektion én gang hver anden uge. Hvis stigning i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) over fire uger) øges dosis med omtrent 25%. Øgning af dosis må ikke finde sted oftere end én gang hver 4 uge. 42
Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,5 g/dl (1,6 mmol/l) på fire uger reduceres dosis med mellem 25 og 50%, afhængig af stigningshastigheden. Hvis hæmoglobinkoncentrationen overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), seponeres behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny på omtrent 25% under den forudgående dosis. Hæmoglobinkoncentrationen bør måles hver eller hveranden uge, indtil et stabilt niveau er opnået. Herefter kan hæmoglobinkoncentrationen måles periodisk. Vedligeholdelsesfase I vedligeholdelsesfasen kan Aranesp fortsat blive administreret som en enkelt injektion én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Dialysepatienter, der skifter fra én ugentlig injektion til én injektion hver anden uge, skal til at begynde med have en dosis Aranesp svarende til det dobbelte af den tidligere ugentlige dosis. Aranesp kan administreres subkutant én gang månedligt med en initialdosis svarende til det dobbelte af den foregående dosis, som blev givet én gang hver anden uge, ved patienter, som ikke er i dialyse, når den tilstræbte hæmoglobinkoncentration er blevet opnået med en dosis én gang hver anden uge. Dosen skal titreres efter behov for at opretholde det tilstræbte hæmoglobinniveau. For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). Hvis en dosisjustering kræves for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau, anbefales det, at dosis justeres med omtrent 25%. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,0 g/dl (1,25 mmol/l) over fire uger, skal dosis reduceres med ca. 25 %, afhængigt af stigningstakten. Hvis hæmoglobin overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), stoppes behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny omtrent 25% under den forudgående dosis. Efter hver dosis- eller planjustering bør hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Dosis-ændringer i vedligeholdelsesfasen af behandlingen må ikke foregår oftere end hveranden uge. Hvis administrationsvejen ændres skal samme dosis benyttes og hæmoglobinkoncentrationen skal monitoreres hver eller hveranden uge, således at passende dosisjustering kan finde sted for at opretholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau. Kliniske studier har vist, at patienter der modtager r-huepo én, to eller tre gange ugentligt kan skifte til Aranesp én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Den initiale ugentlige dosis af Aranesp (µg/uge) kan bestemmes ved at dividere den totale ugentlige dosis af r-huepo (IE/uge) med 200. Den initiale dosis af Aranesp hver anden uge (µg/hver anden uge) kan bestemmes ved at dividere den totale akkumulerede dosis af r-huepo, der er indgivet i løbet af en periode på to uger, med 200. På grund af individuel variation forventes titrering til optimal terapeutisk dosis for enkelte patienter. Ved udskiftning af r-huepo med Aranesp bør den samme administrationsvej benyttes og hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Behandling af symptomatisk anæmi hos cancerpatienter Aranesp bør administreres subkutant til patienter med anæmi (dvs hæmoglobinkoncentrationen 11 g/dl (6,8 mmol/l)). Den anbefalede initialdosis er 6,75 μg/kg administreret én gang hver tredje uge. Hvis patientens kliniske respons (udmattethed og hæmoglobinrespons) er utilstrækkelig efter ni uger, vil yderligere behandling muligvis ikke være effektiv. Alternativt kan der administreres en dosis én gang ugentligt på 2,25 μg per kilogram kropsvægt. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) efter 4 uger) hos patienter, der administreres Aranesp ugentligt, bør dosis fordobles. Hvis 43
hæmoglobinresponsen forbliver utilstrækkelig 4 uger efter dosisfordobling, er yderligere terapi ikke nødvendigvis effektiv. Behandling med Aranesp bør standses ca. 4 uger efter endt kemoterapibehandling. Hæmoglobinkoncentrationen bør ikke overskride 13 g/dl (8,1 mmol/l) (se afsnit 5.1). Når det kliniske resultat for den enkelte patient er opnået, skal dosis reduceres med 25 til 50% for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på dette niveau. Hvis det er påkrævet, kan man foretage yderligere dosisjusteringer for at sikre sig, at hæmoglobinkoncentrationen ikke overstiger 13 g/dl. Hvis stigningen i hæmoglobin er større end 2 g/dl (1,3 mmol/l) på fire uger, reduceres dosis med 25 til 50%. 4.3 Kontraindikationer Overfølsomhed overfor darbepoetin alfa, r-huepo eller nogle af indholdsstofferne. Hypertension, som ikke er under kontrol. 4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen Generelt For at sikre effektiv erythropoiese bør jernstatus evalueres hos alle patienter før og under behandling. Ekstra jerntilførsel kan være nødvendigt. Manglende effekt af behandling med Aranesp bør foranledige en søgning efter forårsagende faktorer. Mangel på jern, folinsyre eller vitamin B12 reducerer effektiviteten af erythropoietin stimulerende stoffer og bør derfor afhjælpes. Tilstødende infektioner, inflammationer eller traumatiske episoder, okkult blødning, hæmolyse, alvorlig aluminiumintoksikation, underliggende blodsygdom eller knoglemarvsfibrose kan også kompromittere det erythropoietiske respons. Som en del af vurderingen bør en tælling af retikulocytterne overvejes. En undersøgelse af knoglemarven bør overvejes, hvis typiske årsager til manglende respons er udelukket og at patienten har retikulocytpæni. Hvis knoglemarven er i overensstemmelse med PRCA, bør en anti-erythropoietin antistof test udføres. Der er rapporteret om erythroblastopenia forårsaget af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin i forbindelse med gensplejsede erytropoietiske proteiner, herunder darbepoetin alfa. Disse antistoffer har vist sig at krydsreagere med alle erytropoietinproteiner, og patienter der er under mistanke for at have eller som har fået bekræftet tilstedeværelsen af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin, bør ikke overgå til behandling med darbepoetin alfa (se afsnit 4.8). Aktiv leversygdom var en eksklusionsårsag i alle undersøgelser af Aranesp. Derfor findes der ingen data fra patienter med nedsat leverfunktion. Da leveren antages at være den primære eliminationsvej for Aranesp og r-huepo, bør Aranesp altid anvendes med forsigtighed af patienter med leversygdom. Aranesp bør også benyttes med forsigtighed hos patienter med seglcelleanæmi eller epilepsi. Anvendes Aranesp ukorrekt af raske mennesker, kan dette medføre en al for stor øgning af celle volumen. Dette kan ydermere medføre livstruende komplikationer fra det kardiovaskulære system. Nålebeskyttelseshætten på den forfyldte injektionssprøjte indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex), som kan fremkalde allergiske reaktioner. 44
Patienter med kronisk nyresvigt Supplerende jerntilskud anbefales til alle patienter med serum ferritin værdier på under 100 μg/l eller dem vis transferrinmætning er under 20%. Blodtrykket bør kontrolleres hos alle patienter, specielt under initieringen af Aranesp behandlingen. Patienter bør vejledes om vigtigheden af compliance i forbindelse med antihypertensiv lægemiddelbehandling og diætrestriktioner. Hvis blodtrykket er svært at kontrollere efter initiering af passende målinger, kan hæmoglobinkoncentrationen reduceres ved at nedsætte eller tilbageholde dosis af Aranesp (se afsnit 4.2). Hos patienter med kronisk nyresvigt og klinisk tegn på iskæmisk hjertesygdom eller kronisk hjertesvigt skal hæmoglobinniveauet fastsættes individuelt. Hos disse patienter bør man tilstræbe en øvre grænse på 12 g/dl, hvis ikke alvorlige symptomer (f.eks. angina) diktere andet. Niveauet af serum kalium bør kontrolleres regelmæssigt gennem Aranesp behandling. Kaliumforhøjelse er blevet rapporteret i nogle få patienter i behandling med Aranesp, selv om årsagssammenhæng ikke er blevet påvist. Hvis et forhøjet eller stigende kaliumniveau observeres, bør det overvejes at standse Aranesp, indtil niveauet er blevet normaliseret. Aranesp skal anvendes med forsigtighed hos patienter med epilepsi. Der er rapporteret kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. Cancerpatienter Virkning på tumorprogression Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Som ved alle vækstfaktorer, er der frygt for at epoetiner kan stimulere væksten af alle slags maligniteter. To kontrollerede kliniske undersøgelser, hvor epoetiner blev givet til patienter med forskellige slags cancer, inklusive hoved- og halscancer, og brystcancer, har vist en uforklaret overdødelighed. Hvis hæmoglobin værdier overskrider 13 g/dl hos patienter med solide tumorer eller proliferative maligniciter, skal dosistilpasningen ske i overensstemmelse med afsnit 4.2, for at minimere tromboemboliske hændelser. Blodpladeværdier og hæmoglobinniveau bør monitoreres med faste intervaller. 4.5 Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion De kliniske resultater opnået til nu indikerer ingen interaktion mellem Aranesp og andre stoffer. Der er risiko for interaktioner med lægemidler som er tæt bundet til røde blodlegemer, f.ex. ciclosporin og tacrolimus. Hvis darbepoetin alfa gives samtidig med nogle af disse lægemidler, bør indholdet af disse lægemidler i blodet overvåges og dosis justeres, når hæmogloginindholdet stiger. 4.6 Graviditet og amning Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for darbepoetin alfa under graviditet. Dyreforsøg viser ikke direkte eller indirekte skadelige virkninger for graviditet, embryoets/fostrets udvikling, fødslen eller den postnatale udvikling (se pkt. 5.3). Der bør udvises forsigtighed ved ordinering til gravide kvinder. Da der ikke er klinisk erfaring med brug af Aranesp hos ammende kvinder, bør Aranesp ikke administreres til ammende kvinder. Når Aranesp er absolut påkrævet, bør kvinden stoppe med at amme. 45
4.7 Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner Der er ikke foretaget undersøgelser af indflydelsen på evnen til at føre bil eller betjene maskiner. 4.8 Bivirkninger Sikkerheden af Aranesp er blevet evalueret baseret på en integreret sikkerhedsdatabase med omtrent 1800 kronisk nyresvigt patienter, som er blevet doseret i op til 24 måneder og 1200 cancerpatienter, som er blevet doseret i op til 4 måneder. Generelt Der har i sjældne tilfælde været rapporteret om potentielt alvorlige allergiske reaktioner, inklusiv dyspnoea, hududslet og urticaria, i forbindelse med darbepoetin alfa. Patienter med kronisk nyresvigt Data præsenteret fra kontrollerede studier inkluderede 1578 patienter, der modtog Aranesp og 591 patienter, der modtog r-huepo. Det totale omfang af patienter, der afbrød behandlingen på grund af uventede hændelser, var 2% for Aranesp og 4% for r-huepo. Bivirkninger, der kunne tilskrives behandlingen med Aranesp indbefatter hypertension og trombose af den vaskulære tilgang. I den integrerede sikkerhedsdatabase blev ingen af disse hændelser imidlertid set i forbindelse med hæmoglobinniveauet (< 12 versus > 12 g/dl) eller stigningshastigheden af hæmoglobinkoncentrationen (< 1, 1 til < 2, 2 til < 3 og 3 g/dl hæmoglobin for hver periode af 4 ugers varighed). Smerte ved injektionsstedet blev rapporteret, hvilket må tilskrives behandling i studier, hvor Aranesp blev administreret via subkutan injektion. Dette sås oftere end med r-huepo. Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående og forekom hovedsageligt efter den første injektion. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Centrale nervesystemet/perifere Almindelig (> 1%, 10%) Hovedpine nervesystemet Kardiovaskulært Almindelig (> 1%, 10%) Hypertension Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Trombose af den vaskulære tilgang Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Der er rapporteret meget sjældne tilfælde af kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. I isolerede tilfælde er der blevet rapporteret om neutraliserende anti-erytropoietin antistofmedieret pure red cell aplasia (PRCA) i forbindelse med behandling med Aranesp. Hvis der diagnosticeres PRCA, skal behandlingen med Aranesp afbrydes, og patienterne må ikke skifte til et andet gensplejset erytropoietisk protein (se afsnit 4.4). Alle andre behandlingsrelaterede uventede hændelser blev observeret på et niveau omkring 1% eller mindre (usædvanlige eller sjældne), og størsteparten var milde til moderate i alvorlighed, og var i overensstemmelse med dem, man kunne forvente i denne patientpopulation. Cancerpatienter Kliniske studier med subkutan indgift af Aranesp har vist, at antallet af tilfælde af hypertension og cardiovaskulære hændelser var sammenlignelige for cancerpatienter, der modtog placebo, r-huepo 46
eller Aranesp. Herudover var disse uventede hændelser hverken forbundet med hæmoglobinkoncentrationen (< 13 versus > 13 g/dl) eller en hurtig stigning i hæmoglobinkoncentrationen (> 2 g/dl i 4 uger). Kliniske undersøgelser har vist at cancerpatienter, der får Aranesp behandling sammenlignet med patienter, der får placebo har en højere frekvens af tromboemboliske reaktioner, hvilket inkluderer dybe vene tromboser og pulmonære embolier. Generelt, var de rapporterede uventede hændelserne i kliniske forsøg med Aranesp hos cancerpatienter i kemoterapi i overensstemmelse med den underliggende sygdom og kemoterapibehandlingen. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Sygdomme i bevægeapparatet Almindelig (> 1%, 10%) Arthralgia Almene lidelser Almindelig (> 1%, 10%) Perifere ødemer Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Tromboemboliske reaktioner Smerte ved injektionsstedet var den hyppigste rapporterede uønskede hændelsen, hvilken må tilskrives behandling med Aranesp (< 5%). Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående. 4.9 Overdosering Det terapeutiske indeks for Aranesp er meget bredt. Selv ved meget høje plasmakoncentrationer er der ikke observeret nogle symptomer på overdosering. I tilfælde af polycytæmi bør Aranesp midlertidigt seponeres (afsnit 4.2 Dosering og indgivelsesmåde). Hvis klinisk indiceret kan phlebotomi udføres. 5. FARMAKOLOGISKE EGENSKABER 5.1 Farmakodynamiske egenskaber Farmakoterapeutisk klassifikation: Anti-anæmisk, ATC-kode: B03XA02. Humant erythropoietin er et endogent glykoprotein hormon, der fungerer som den primære regulator af erythropoiesen gennem specifik interaktion med erythropoietin-receptoren på den erythroide stamcelle i knoglemarven. Produktionen af erythropoietin foregår primært i og reguleres af nyrerne som resultat af ændringer i iltningen af vævet. Produktionen af endogent erythropoietin er nedsat hos patienter med kronisk nyresvigt og den primære årsag til deres anæmi er erythropoietinmangel. Årsagen til anæmi hos cancerpatienter i kemoterapi er multifaktoriel. For disse patienter bidrager både erythropoietinmanglen og det nedsatte respons på erythroide stamceller af endogent erythropoietin, betydeligt til deres anæmi. Darbepoetin alfa stimulerer erythropoiesen ved samme mekanisme som det endogene hormon. Darbepoetin alfa har fem N-koblede kulhydratkæder, hvor det endogene hormon og recombinante humane erythropoietiner (r-huepo) har tre. De ekstra sukkerdele kan molekylært ikke skelnes fra dem på det endogene hormon. På grund af dets øgede kulhydratindhold har darbepoetin alfa en længere terminal halveringstid end r-huepo og som konsekvens heraf en større in vivo-aktivitet. På trods af disse molekylære ændringer bibeholder darbepoetin alfa en meget præcis specificitet for erythropoietin-receptoren. 47
Cancerpatienter i kemoterapi I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret undersøgelse med 314 lungecancerpatienter i platinkemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet (p < 0,001). Kliniske studier har vist, at darbepoetin alfa havde lignende effekt, når denne blev givet som enkelt injektion enten én gang hver tredje uge, én gang hver anden uge eller ugentligt uden øgning i totalt dosisbehov. I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret studie hos 344 anæmiske patienter med lymfoproliferative maligniteter i kemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet og en forbedring af hæmoglobinrespons (p < 0,001). Der blev ligeledes fundet en reduktion i træthed, målt ved hjælp af Functional Assessment of Cancer Therapy-fatigue (FACT-fatigue) skala. Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Der er ikke tilstrækkelig med oplysninger til at etablere, hvorvidt anvendelsen af epoetinprodukter med tiden har skadelige virkninger på tumorprogression eller progressionfri overlevelse. To studier har undersøgt epoetiners påvirkning af overlevelse og/eller tumorprogression med højere hæmoglobinkoncentrationer. I en randomiseret placebokontrolleret undersøgelse med epoetin alfa i 939 patienter med metastatisk brystkræft, blev forsøgsmedicinen administreret i et forsøg på at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen mellem 12 og 14 g/dl. Efter fire måneder var dødsfald som følge af sygdomsprogression højere (6% mod 3%) hos kvinder der fik epoetin alfa. Den totale dødelighed var væsentlig større i epoetin alfa armen. I en anden placebokontrolleret undersøgelse hvor man anvendte epoetin beta i 351 patienter med hoved- og halscancer, blev forsøgsmedicin administreret for at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen på 14 g/dl for kvinder og 15 g/dl for mænd. Locoregional progressionfri overlevelse var væsentlig kortere hos patienter, der blev behandlet med epoetin beta. Resultaterne af denne undersøgelse blev svækket af uligheder mellem behandlingsgrupperne, især på punkter som tumorplacering, rygestatus og den studerede gruppes ensartethed. Derudover har adskillige andre undersøgelser vist en tendens til øget overlevelse, hvilket peger på, at epoetin ikke har nogen skadelig virkning på tumorprogression. 5.2 Farmakokinetiske egenskaber På grund af dets større kulhydratindhold beholdes darbepoetin alfa-niveauet i kredsløbet over den minimale koncentration, der stimulerer til erythropoiese i længere tid end ækvivalente molære doser af r-huepo. Dette tillader en sjældnere administration af darbepoetin alfa for at opnå samme biologiske respons. Patienter med kronisk nyresvigt Darbepoetin alfas farmakokinetik er blevet klinisk undersøgt hos patienter med kronisk nyresvigt efter intravenøs og subkutan administration. Darbepoetin alfas terminale halveringstid er 21 timer (SD 7,5) ved intravenøs administration. Clearance for darbepoetin alfa er 1,9 ml/t/kg (SD 0,56) og fordelingsvolumen (V ss ) er omtrent lig plasmavolumen (50 ml/kg). Biotilgængeligheden er 37% ved subkutan administration. Efter månedlig administration af darbepoetin alfa ved subkutane doser fra 0,6 til 2,1 µg/kg var den terminale halveringstid 73 timer (SD 24). Når darbepoetin alfa administreres subkutant, har det en længere terminal halveringstid, end når det administreres intravenøst, hvilket skyldes den subkutane absorptionskinetik. I kliniske forsøg blev der observeret minimal akkumulation 48
for begge administrationsveje. I prækliniske forsøg er det vist, at den renale clearance er minimal (op til 2% af den totale clearance) og ikke påvirker serum halveringstiden. Resultater opnået ved indgift af Aranesp til 809 patienter i kliniske undersøgelser i Europa blev analyseret med henblik på at kunne fastsætte den dosis, som er påkrævet for at fastholde hæmoglobin; der blev ikke observeret nogen forskel på den ugentlige dosis uanset om injektionen skete intravenøst eller subkutant. Cancerpatienter i kemoterapi Efter subkutan indgift af 2,25 μg/kg til voksne cancerpatienter, opnåedes en gennemsnitlig peakkoncentration på 10,6 ng/ml (SD 5,9) darbepoietin alfa i løbet af en gennemsnitstid på 91 timer (SD 19,7). Disse parametre stemte overens med den lineære dosis farmakokinetik over et bredt dosisinterval (0,5 til 8 μg/kg ugentlig og 3 til 9 μg/kg hver anden uge). Der var ingen ændring i de farmakokinetiske parametre ved gentagen indgift over 12 uger (dosering hver uge eller hver anden uge). Der var en forventet moderat (< 2 gange) forøgning af serumkoncentrationen, når man nærmede sig steady state, men ingen uventet akkumulering ved gentagen indgift. Der blev foretaget en PKundersøgelse af patienter med kemoterapiinduceret anæmi behandlet med 6,75 µg/kg darbepoetin alfa administreret SC hver tredje uge kombineret med kemoterapi, hvilket gjorde det muligt endeligt at fastslå den terminale halveringstid. I denne undersøgelse var den gennemsnitlige (SD) terminale halveringstid 74 (SD 27) timer. 5.3 Prækliniske sikkerhedsdata I alle undersøgelser af Aranesp udført på rotter og hunde, sås en markant stigning i hæmoglobin, hæmatokrit, antallet af røde blodlegemer og retikulocytter, som svarer til den forventede farmakologiske effekt. Bivirkninger ved meget høje doser, blev alle vurderet at være relateret til en forhøjet farmakologisk effekt (nedsat vævsperfusion pga. øget blodviskositet). Der var bl.a. tale om myelofibrose og hypertrofi, såvel som en øgning af bredden af EKG-QRS komplekset hos hunde, men der observeredes ingen dysrythmia og ingen effekt på QT intervallet. Aranesp vist ikke noget genotoksisk potentiale, og ej heller havde det nogen effekt på celledelingen af ikke-hæmatologiske celler hverken in vitro eller in vivo. I de kroniske toksicitets undersøgelser observeredes hverken tumorogene eller mitogene respons i nogen vævstyper. Darbepoetin alfas carcinogene potentiale er endnu ikke blevet evalueret ved langtids dyrestudier. I undersøgelser udført på rotter og kaniner blev der ikke observeret nogen kliniske relevante beviser for skadelig effekt hverken hvad angår graviditet, fosterudvikling, fødsel eller postnatal udvikling. Transporten over placenta var minimal. Der sås ingen ændring i fertilitet. 6. FARMACEUTISKE OPLYSNINGER 6.1 Fortegnelse over hjælpestoffer Natriumfosfat enkelbasisk natriumfosfat dobbelbasisk natriumchlorid polysorbat 80 vand til injektionsvæsker 6.2 Uforligeligheder Da der ikke foreligger undersøgelser vedrørende eventuelle uforligeligheder, bør Aranesp dette lægemiddel ikke blandes eller administreres som en infusion sammen med andre lægemidler. 49
6.3 Opbevaringstid 2 år. 6.4 Særlige opbevaringsforhold Opbevares i køleskab (2 C 8 C). Må ikke nedfryses. Opbevar beholderen i den ydre karton for at beskytte mod lys. Opbevares i køleskab. Ved ambulant brug tillades det, at Aranesp fjernes én gang fra opbevaringen i en enkelt periode på højst 7 dage ved stuetemperatur (op til 25 C). I det øjeblik injektionssprøjten tages ud af køleskabet og har nået stuetemperatur (op til 25 C), skal den anvendes indenfor 7 dage eller bortskaffes. 6.5 Emballage (art og indhold) Pakning med en eller fire fyldt(e) injektionssprøjte(r) indeholdende 40 µg Aranesp injektionsvæske, opløsning i 0,4 ml (100 µg/ml). Injektionssprøjterne leveres enten med (1- & 4-pakninger) eller uden (enkeltvis) blisterpakninger. Injektionssprøjten er produceret af glas af type 1 med 27 gauge nåle af rustfrit stål. Nålebeskyttelseshætten på den forfyldte injektionssprøjte indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex). Se afsnit 4.4. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 6.10 Særlige forholdsregler ved bortskaffelse Aranesp er et sterilt men ukonserveret produkt. Der må ikke administreres mere end én dosis med samme sprøjte. Enhver medicinrest, der måtte være tilbage i den fyldte injektionssprøjte, bør kasseres. Før administration skal Aranesp opløsningen undersøges for synlige partikler. Kun opløsninger som er farveløse, klare eller let opaliserede bør injiceres. Ryst ikke. Lad den fyldte injektionssprøjte få stuetemperatur før injektion. Benyt forskellige injektionssteder og injicer langsomt for at undgå ubehag ved injektionsstedet. Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf bør bortskaffes i overensstemmelse med lokale krav. 7. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 4817 ZK Breda Holland 8. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/009 1-pakning blister EU/1/01/185/010 4-pakning blister EU/1/01/185/037 1-pakning 50
9. DATO FOR FØRSTE TILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN Dato for første godkendelse: 08. juni 2001 Dato for sidste fornyelse: 19. maj 2006 10. DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN DD MM YYYY De kan finde yderligere oplysninger om dette medicinalprodukt på webstedet for Det Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering (EMEA) http://www.emea.eu.int/ 51
1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 50 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver fyldt injektionssprøjte indeholder 50 mikrogram darbepoetin alfa i 0,5 ml (100 µg/ml). Darbepoetin alfa er fremstillet ved hjælp af genteknologi i kinesiske hamsterovarie celler (CHO-K1). En liste over alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1. 3. LÆGEMIDDELFORM Injektionsvæske (injektion), opløsning i fyldt injektionssprøjte. 4. KLINISKE OPLYSNINGER 4.1 Terapeutiske indikationer Behandling af anæmi ved kronisk nyresvigt hos voksne og børn fra 11 år. Behandling af symptomatisk anæmi hos voksne cancerpatienter med ikke-myeloid malignitet i kemoterapi. 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Aranesp bør påbegyndes af en læge med erfaring indenfor de ovennævnte indikationer. Aranesp leveres klar til brug i en fyldt injektionssprøjte. Eventuelle instruktioner vedrørende anvendelse og håndtering samt bortskaffelse er anført under afsnit 6.6. Behandling af anæmi hos patienter med kronisk nyresvigt Aranesp kan administreres enten subkutant eller intravenøst. Subkutan anvendelse foretrækkes hos patienter, der ikke er i hæmodialyse for at undgå punktur af perifere vener. Formålet med behandlingen er at øge hæmoglobinkoncentrationen til over 11 g/dl (6,8 mmol/l). For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). En stigning i hæmoglobinkoncentrationen på mere end 2 g/dl (1,25 mmol/l) over en fire ugers periode eller et hæmoglobinniveau større end 14 g/dl (8,7 mmol/l), bør undgås. Kliniske forsøg har vist variabilitet i individuelle patientrespons. Ikke desto mindre må anbefalingerne beskrevet nedenfor initialt følges for både voksne og børn og derefter justeres når klinisk indiceret. Behandling med Aranesp er delt i to trin korrigerings- og vedligeholdelsesfase: Korrigeringsfase Den initiale dosis ved subkutan eller intravenøs administration er 0,45 µg/kg kropsvægt, som en enkelt injektion én gang ugentligt. Alternativt kan patienter, som ikke er i dialyse, få en initialdosis på 0,75 μg/kg subkutant som en enkelt injektion én gang hver anden uge. Hvis stigning i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) over fire uger) øges dosis med omtrent 25%. Øgning af dosis må ikke finde sted oftere end én gang hver 4 uge. 52
Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,5 g/dl (1,6 mmol/l) på fire uger reduceres dosis med mellem 25 og 50%, afhængig af stigningshastigheden. Hvis hæmoglobinkoncentrationen overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), seponeres behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny på omtrent 25% under den forudgående dosis. Hæmoglobinkoncentrationen bør måles hver eller hveranden uge, indtil et stabilt niveau er opnået. Herefter kan hæmoglobinkoncentrationen måles periodisk. Vedligeholdelsesfase I vedligeholdelsesfasen kan Aranesp fortsat blive administreret som en enkelt injektion én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Dialysepatienter, der skifter fra én ugentlig injektion til én injektion hver anden uge, skal til at begynde med have en dosis Aranesp svarende til det dobbelte af den tidligere ugentlige dosis. Aranesp kan administreres subkutant én gang månedligt med en initialdosis svarende til det dobbelte af den foregående dosis, som blev givet én gang hver anden uge, ved patienter, som ikke er i dialyse, når den tilstræbte hæmoglobinkoncentration er blevet opnået med en dosis én gang hver anden uge. Dosen skal titreres efter behov for at opretholde det tilstræbte hæmoglobinniveau. For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). Hvis en dosisjustering kræves for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau, anbefales det, at dosis justeres med omtrent 25%. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,0 g/dl (1,25 mmol/l) over fire uger, skal dosis reduceres med ca. 25 %, afhængigt af stigningstakten. Hvis hæmoglobin overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), stoppes behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny omtrent 25% under den forudgående dosis. Efter hver dosis- eller planjustering bør hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Dosis-ændringer i vedligeholdelsesfasen af behandlingen må ikke foregår oftere end hveranden uge. Hvis administrationsvejen ændres skal samme dosis benyttes og hæmoglobinkoncentrationen skal monitoreres hver eller hveranden uge, således at passende dosisjustering kan finde sted for at opretholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau. Kliniske studier har vist, at patienter der modtager r-huepo én, to eller tre gange ugentligt kan skifte til Aranesp én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Den initiale ugentlige dosis af Aranesp (µg/uge) kan bestemmes ved at dividere den totale ugentlige dosis af r-huepo (IE/uge) med 200. Den initiale dosis af Aranesp hver anden uge (µg/hver anden uge) kan bestemmes ved at dividere den totale akkumulerede dosis af r-huepo, der er indgivet i løbet af en periode på to uger, med 200. På grund af individuel variation forventes titrering til optimal terapeutisk dosis for enkelte patienter. Ved udskiftning af r-huepo med Aranesp bør den samme administrationsvej benyttes og hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Behandling af symptomatisk anæmi hos cancerpatienter Aranesp bør administreres subkutant til patienter med anæmi (dvs hæmoglobinkoncentrationen 11 g/dl (6,8 mmol/l)). Den anbefalede initialdosis er 6,75 μg/kg administreret én gang hver tredje uge. Hvis patientens kliniske respons (udmattethed og hæmoglobinrespons) er utilstrækkelig efter ni uger, vil yderligere behandling muligvis ikke være effektiv. Alternativt kan der administreres en dosis én gang ugentligt på 2,25 μg per kilogram kropsvægt. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) efter 4 uger) hos patienter, der administreres Aranesp ugentligt, bør dosis fordobles. Hvis 53
hæmoglobinresponsen forbliver utilstrækkelig 4 uger efter dosisfordobling, er yderligere terapi ikke nødvendigvis effektiv. Behandling med Aranesp bør standses ca. 4 uger efter endt kemoterapibehandling. Hæmoglobinkoncentrationen bør ikke overskride 13 g/dl (8,1 mmol/l) (se afsnit 5.1). Når det kliniske resultat for den enkelte patient er opnået, skal dosis reduceres med 25 til 50% for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på dette niveau. Hvis det er påkrævet, kan man foretage yderligere dosisjusteringer for at sikre sig, at hæmoglobinkoncentrationen ikke overstiger 13 g/dl. Hvis stigningen i hæmoglobin er større end 2 g/dl (1,3 mmol/l) på fire uger, reduceres dosis med 25 til 50%. 4.3 Kontraindikationer Overfølsomhed overfor darbepoetin alfa, r-huepo eller nogle af indholdsstofferne. Hypertension, som ikke er under kontrol. 4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen Generelt For at sikre effektiv erythropoiese bør jernstatus evalueres hos alle patienter før og under behandling. Ekstra jerntilførsel kan være nødvendigt. Manglende effekt af behandling med Aranesp bør foranledige en søgning efter forårsagende faktorer. Mangel på jern, folinsyre eller vitamin B12 reducerer effektiviteten af erythropoietin stimulerende stoffer og bør derfor afhjælpes. Tilstødende infektioner, inflammationer eller traumatiske episoder, okkult blødning, hæmolyse, alvorlig aluminiumintoksikation, underliggende blodsygdom eller knoglemarvsfibrose kan også kompromittere det erythropoietiske respons. Som en del af vurderingen bør en tælling af retikulocytterne overvejes. En undersøgelse af knoglemarven bør overvejes, hvis typiske årsager til manglende respons er udelukket og at patienten har retikulocytpæni. Hvis knoglemarven er i overensstemmelse med PRCA, bør en anti-erythropoietin antistof test udføres. Der er rapporteret om erythroblastopenia forårsaget af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin i forbindelse med gensplejsede erytropoietiske proteiner, herunder darbepoetin alfa. Disse antistoffer har vist sig at krydsreagere med alle erytropoietinproteiner, og patienter der er under mistanke for at have eller som har fået bekræftet tilstedeværelsen af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin, bør ikke overgå til behandling med darbepoetin alfa (se afsnit 4.8). Aktiv leversygdom var en eksklusionsårsag i alle undersøgelser af Aranesp. Derfor findes der ingen data fra patienter med nedsat leverfunktion. Da leveren antages at være den primære eliminationsvej for Aranesp og r-huepo, bør Aranesp altid anvendes med forsigtighed af patienter med leversygdom. Aranesp bør også benyttes med forsigtighed hos patienter med seglcelleanæmi eller epilepsi. Anvendes Aranesp ukorrekt af raske mennesker, kan dette medføre en al for stor øgning af celle volumen. Dette kan ydermere medføre livstruende komplikationer fra det kardiovaskulære system. Nålebeskyttelseshætten på den forfyldte injektionssprøjte indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex), som kan fremkalde allergiske reaktioner. 54
Patienter med kronisk nyresvigt Supplerende jerntilskud anbefales til alle patienter med serum ferritin værdier på under 100 μg/l eller dem vis transferrinmætning er under 20%. Blodtrykket bør kontrolleres hos alle patienter, specielt under initieringen af Aranesp behandlingen. Patienter bør vejledes om vigtigheden af compliance i forbindelse med antihypertensiv lægemiddelbehandling og diætrestriktioner. Hvis blodtrykket er svært at kontrollere efter initiering af passende målinger, kan hæmoglobinkoncentrationen reduceres ved at nedsætte eller tilbageholde dosis af Aranesp (se afsnit 4.2). Hos patienter med kronisk nyresvigt og klinisk tegn på iskæmisk hjertesygdom eller kronisk hjertesvigt skal hæmoglobinniveauet fastsættes individuelt. Hos disse patienter bør man tilstræbe en øvre grænse på 12 g/dl, hvis ikke alvorlige symptomer (f.eks. angina) diktere andet. Niveauet af serum kalium bør kontrolleres regelmæssigt gennem Aranesp behandling. Kaliumforhøjelse er blevet rapporteret i nogle få patienter i behandling med Aranesp, selv om årsagssammenhæng ikke er blevet påvist. Hvis et forhøjet eller stigende kaliumniveau observeres, bør det overvejes at standse Aranesp, indtil niveauet er blevet normaliseret. Aranesp skal anvendes med forsigtighed hos patienter med epilepsi. Der er rapporteret kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. Cancerpatienter Virkning på tumorprogression Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Som ved alle vækstfaktorer, er der frygt for at epoetiner kan stimulere væksten af alle slags maligniteter. To kontrollerede kliniske undersøgelser, hvor epoetiner blev givet til patienter med forskellige slags cancer, inklusive hoved- og halscancer, og brystcancer, har vist en uforklaret overdødelighed. Hvis hæmoglobin værdier overskrider 13 g/dl hos patienter med solide tumorer eller proliferative maligniciter, skal dosistilpasningen ske i overensstemmelse med afsnit 4.2, for at minimere tromboemboliske hændelser. Blodpladeværdier og hæmoglobinniveau bør monitoreres med faste intervaller. 4.5 Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion De kliniske resultater opnået til nu indikerer ingen interaktion mellem Aranesp og andre stoffer. Der er risiko for interaktioner med lægemidler som er tæt bundet til røde blodlegemer, f.ex. ciclosporin og tacrolimus. Hvis darbepoetin alfa gives samtidig med nogle af disse lægemidler, bør indholdet af disse lægemidler i blodet overvåges og dosis justeres, når hæmogloginindholdet stiger. 4.6 Graviditet og amning Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for darbepoetin alfa under graviditet. Dyreforsøg viser ikke direkte eller indirekte skadelige virkninger for graviditet, embryoets/fostrets udvikling, fødslen eller den postnatale udvikling (se pkt. 5.3). Der bør udvises forsigtighed ved ordinering til gravide kvinder. Da der ikke er klinisk erfaring med brug af Aranesp hos ammende kvinder, bør Aranesp ikke administreres til ammende kvinder. Når Aranesp er absolut påkrævet, bør kvinden stoppe med at amme. 55
4.7 Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner Der er ikke foretaget undersøgelser af indflydelsen på evnen til at føre bil eller betjene maskiner. 4.8 Bivirkninger Sikkerheden af Aranesp er blevet evalueret baseret på en integreret sikkerhedsdatabase med omtrent 1800 kronisk nyresvigt patienter, som er blevet doseret i op til 24 måneder og 1200 cancerpatienter, som er blevet doseret i op til 4 måneder. Generelt Der har i sjældne tilfælde været rapporteret om potentielt alvorlige allergiske reaktioner, inklusiv dyspnoea, hududslet og urticaria, i forbindelse med darbepoetin alfa. Patienter med kronisk nyresvigt Data præsenteret fra kontrollerede studier inkluderede 1578 patienter, der modtog Aranesp og 591 patienter, der modtog r-huepo. Det totale omfang af patienter, der afbrød behandlingen på grund af uventede hændelser, var 2% for Aranesp og 4% for r-huepo. Bivirkninger, der kunne tilskrives behandlingen med Aranesp indbefatter hypertension og trombose af den vaskulære tilgang. I den integrerede sikkerhedsdatabase blev ingen af disse hændelser imidlertid set i forbindelse med hæmoglobinniveauet (< 12 versus > 12 g/dl) eller stigningshastigheden af hæmoglobinkoncentrationen (< 1, 1 til < 2, 2 til < 3 og 3 g/dl hæmoglobin for hver periode af 4 ugers varighed). Smerte ved injektionsstedet blev rapporteret, hvilket må tilskrives behandling i studier, hvor Aranesp blev administreret via subkutan injektion. Dette sås oftere end med r-huepo. Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående og forekom hovedsageligt efter den første injektion. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Centrale nervesystemet/perifere Almindelig (> 1%, 10%) Hovedpine nervesystemet Kardiovaskulært Almindelig (> 1%, 10%) Hypertension Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Trombose af den vaskulære tilgang Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Der er rapporteret meget sjældne tilfælde af kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. I isolerede tilfælde er der blevet rapporteret om neutraliserende anti-erytropoietin antistofmedieret pure red cell aplasia (PRCA) i forbindelse med behandling med Aranesp. Hvis der diagnosticeres PRCA, skal behandlingen med Aranesp afbrydes, og patienterne må ikke skifte til et andet gensplejset erytropoietisk protein (se afsnit 4.4). Alle andre behandlingsrelaterede uventede hændelser blev observeret på et niveau omkring 1% eller mindre (usædvanlige eller sjældne), og størsteparten var milde til moderate i alvorlighed, og var i overensstemmelse med dem, man kunne forvente i denne patientpopulation. Cancerpatienter Kliniske studier med subkutan indgift af Aranesp har vist, at antallet af tilfælde af hypertension og cardiovaskulære hændelser var sammenlignelige for cancerpatienter, der modtog placebo, r-huepo 56
eller Aranesp. Herudover var disse uventede hændelser hverken forbundet med hæmoglobinkoncentrationen (< 13 versus > 13 g/dl) eller en hurtig stigning i hæmoglobinkoncentrationen (> 2 g/dl i 4 uger). Kliniske undersøgelser har vist at cancerpatienter, der får Aranesp behandling sammenlignet med patienter, der får placebo har en højere frekvens af tromboemboliske reaktioner, hvilket inkluderer dybe vene tromboser og pulmonære embolier. Generelt, var de rapporterede uventede hændelserne i kliniske forsøg med Aranesp hos cancerpatienter i kemoterapi i overensstemmelse med den underliggende sygdom og kemoterapibehandlingen. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Sygdomme i bevægeapparatet Almindelig (> 1%, 10%) Arthralgia Almene lidelser Almindelig (> 1%, 10%) Perifere ødemer Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Tromboemboliske reaktioner Smerte ved injektionsstedet var den hyppigste rapporterede uønskede hændelsen, hvilken må tilskrives behandling med Aranesp (< 5%). Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående. 4.9 Overdosering Det terapeutiske indeks for Aranesp er meget bredt. Selv ved meget høje plasmakoncentrationer er der ikke observeret nogle symptomer på overdosering. I tilfælde af polycytæmi bør Aranesp midlertidigt seponeres (afsnit 4.2 Dosering og indgivelsesmåde). Hvis klinisk indiceret kan phlebotomi udføres. 5. FARMAKOLOGISKE EGENSKABER 5.1 Farmakodynamiske egenskaber Farmakoterapeutisk klassifikation: Anti-anæmisk, ATC-kode: B03XA02. Humant erythropoietin er et endogent glykoprotein hormon, der fungerer som den primære regulator af erythropoiesen gennem specifik interaktion med erythropoietin-receptoren på den erythroide stamcelle i knoglemarven. Produktionen af erythropoietin foregår primært i og reguleres af nyrerne som resultat af ændringer i iltningen af vævet. Produktionen af endogent erythropoietin er nedsat hos patienter med kronisk nyresvigt og den primære årsag til deres anæmi er erythropoietinmangel. Årsagen til anæmi hos cancerpatienter i kemoterapi er multifaktoriel. For disse patienter bidrager både erythropoietinmanglen og det nedsatte respons på erythroide stamceller af endogent erythropoietin, betydeligt til deres anæmi. Darbepoetin alfa stimulerer erythropoiesen ved samme mekanisme som det endogene hormon. Darbepoetin alfa har fem N-koblede kulhydratkæder, hvor det endogene hormon og recombinante humane erythropoietiner (r-huepo) har tre. De ekstra sukkerdele kan molekylært ikke skelnes fra dem på det endogene hormon. På grund af dets øgede kulhydratindhold har darbepoetin alfa en længere terminal halveringstid end r-huepo og som konsekvens heraf en større in vivo-aktivitet. På trods af disse molekylære ændringer bibeholder darbepoetin alfa en meget præcis specificitet for erythropoietin-receptoren. 57
Cancerpatienter i kemoterapi I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret undersøgelse med 314 lungecancerpatienter i platinkemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet (p < 0,001). Kliniske studier har vist, at darbepoetin alfa havde lignende effekt, når denne blev givet som enkelt injektion enten én gang hver tredje uge, én gang hver anden uge eller ugentligt uden øgning i totalt dosisbehov. I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret studie hos 344 anæmiske patienter med lymfoproliferative maligniteter i kemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet og en forbedring af hæmoglobinrespons (p < 0,001). Der blev ligeledes fundet en reduktion i træthed, målt ved hjælp af Functional Assessment of Cancer Therapy-fatigue (FACT-fatigue) skala. Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Der er ikke tilstrækkelig med oplysninger til at etablere, hvorvidt anvendelsen af epoetinprodukter med tiden har skadelige virkninger på tumorprogression eller progressionfri overlevelse. To studier har undersøgt epoetiners påvirkning af overlevelse og/eller tumorprogression med højere hæmoglobinkoncentrationer. I en randomiseret placebokontrolleret undersøgelse med epoetin alfa i 939 patienter med metastatisk brystkræft, blev forsøgsmedicinen administreret i et forsøg på at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen mellem 12 og 14 g/dl. Efter fire måneder var dødsfald som følge af sygdomsprogression højere (6% mod 3%) hos kvinder der fik epoetin alfa. Den totale dødelighed var væsentlig større i epoetin alfa armen. I en anden placebokontrolleret undersøgelse hvor man anvendte epoetin beta i 351 patienter med hoved- og halscancer, blev forsøgsmedicin administreret for at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen på 14 g/dl for kvinder og 15 g/dl for mænd. Locoregional progressionfri overlevelse var væsentlig kortere hos patienter, der blev behandlet med epoetin beta. Resultaterne af denne undersøgelse blev svækket af uligheder mellem behandlingsgrupperne, især på punkter som tumorplacering, rygestatus og den studerede gruppes ensartethed. Derudover har adskillige andre undersøgelser vist en tendens til øget overlevelse, hvilket peger på, at epoetin ikke har nogen skadelig virkning på tumorprogression. 5.2 Farmakokinetiske egenskaber På grund af dets større kulhydratindhold beholdes darbepoetin alfa-niveauet i kredsløbet over den minimale koncentration, der stimulerer til erythropoiese i længere tid end ækvivalente molære doser af r-huepo. Dette tillader en sjældnere administration af darbepoetin alfa for at opnå samme biologiske respons. Patienter med kronisk nyresvigt Darbepoetin alfas farmakokinetik er blevet klinisk undersøgt hos patienter med kronisk nyresvigt efter intravenøs og subkutan administration. Darbepoetin alfas terminale halveringstid er 21 timer (SD 7,5) ved intravenøs administration. Clearance for darbepoetin alfa er 1,9 ml/t/kg (SD 0,56) og fordelingsvolumen (V ss ) er omtrent lig plasmavolumen (50 ml/kg). Biotilgængeligheden er 37% ved subkutan administration. Efter månedlig administration af darbepoetin alfa ved subkutane doser fra 0,6 til 2,1 µg/kg var den terminale halveringstid 73 timer (SD 24). Når darbepoetin alfa administreres subkutant, har det en længere terminal halveringstid, end når det administreres intravenøst, hvilket skyldes den subkutane absorptionskinetik. I kliniske forsøg blev der observeret minimal akkumulation 58
for begge administrationsveje. I prækliniske forsøg er det vist, at den renale clearance er minimal (op til 2% af den totale clearance) og ikke påvirker serum halveringstiden. Resultater opnået ved indgift af Aranesp til 809 patienter i kliniske undersøgelser i Europa blev analyseret med henblik på at kunne fastsætte den dosis, som er påkrævet for at fastholde hæmoglobin; der blev ikke observeret nogen forskel på den ugentlige dosis uanset om injektionen skete intravenøst eller subkutant. Cancerpatienter i kemoterapi Efter subkutan indgift af 2,25 μg/kg til voksne cancerpatienter, opnåedes en gennemsnitlig peakkoncentration på 10,6 ng/ml (SD 5,9) darbepoietin alfa i løbet af en gennemsnitstid på 91 timer (SD 19,7). Disse parametre stemte overens med den lineære dosis farmakokinetik over et bredt dosisinterval (0,5 til 8 μg/kg ugentlig og 3 til 9 μg/kg hver anden uge). Der var ingen ændring i de farmakokinetiske parametre ved gentagen indgift over 12 uger (dosering hver uge eller hver anden uge). Der var en forventet moderat (< 2 gange) forøgning af serumkoncentrationen, når man nærmede sig steady state, men ingen uventet akkumulering ved gentagen indgift. Der blev foretaget en PKundersøgelse af patienter med kemoterapiinduceret anæmi behandlet med 6,75 µg/kg darbepoetin alfa administreret SC hver tredje uge kombineret med kemoterapi, hvilket gjorde det muligt endeligt at fastslå den terminale halveringstid. I denne undersøgelse var den gennemsnitlige (SD) terminale halveringstid 74 (SD 27) timer. 5.3 Prækliniske sikkerhedsdata I alle undersøgelser af Aranesp udført på rotter og hunde, sås en markant stigning i hæmoglobin, hæmatokrit, antallet af røde blodlegemer og retikulocytter, som svarer til den forventede farmakologiske effekt. Bivirkninger ved meget høje doser, blev alle vurderet at være relateret til en forhøjet farmakologisk effekt (nedsat vævsperfusion pga. øget blodviskositet). Der var bl.a. tale om myelofibrose og hypertrofi, såvel som en øgning af bredden af EKG-QRS komplekset hos hunde, men der observeredes ingen dysrythmia og ingen effekt på QT intervallet. Aranesp vist ikke noget genotoksisk potentiale, og ej heller havde det nogen effekt på celledelingen af ikke-hæmatologiske celler hverken in vitro eller in vivo. I de kroniske toksicitets undersøgelser observeredes hverken tumorogene eller mitogene respons i nogen vævstyper. Darbepoetin alfas carcinogene potentiale er endnu ikke blevet evalueret ved langtids dyrestudier. I undersøgelser udført på rotter og kaniner blev der ikke observeret nogen kliniske relevante beviser for skadelig effekt hverken hvad angår graviditet, fosterudvikling, fødsel eller postnatal udvikling. Transporten over placenta var minimal. Der sås ingen ændring i fertilitet. 6. FARMACEUTISKE OPLYSNINGER 6.1 Fortegnelse over hjælpestoffer Natriumfosfat enkelbasisk natriumfosfat dobbelbasisk natriumchlorid polysorbat 80 vand til injektionsvæsker 6.2 Uforligeligheder Da der ikke foreligger undersøgelser vedrørende eventuelle uforligeligheder, bør Aranesp dette lægemiddel ikke blandes eller administreres som en infusion sammen med andre lægemidler. 59
6.3 Opbevaringstid 2 år. 6.4 Særlige opbevaringsforhold Opbevares i køleskab (2 C 8 C). Må ikke nedfryses. Opbevar beholderen i den ydre karton for at beskytte mod lys. Opbevares i køleskab. Ved ambulant brug tillades det, at Aranesp fjernes én gang fra opbevaringen i en enkelt periode på højst 7 dage ved stuetemperatur (op til 25 C). I det øjeblik injektionssprøjten tages ud af køleskabet og har nået stuetemperatur (op til 25 C), skal den anvendes indenfor 7 dage eller bortskaffes. 6.5 Emballage (art og indhold) Pakning med en eller fire fyldt(e) injektionssprøjte(r) indeholdende 50 µg Aranesp injektionsvæske, opløsning i 0,5 ml (100 µg/ml). Injektionssprøjterne leveres enten med (1- & 4-pakninger) eller uden (enkeltvis) blisterpakninger. Injektionssprøjten er produceret af glas af type 1 med 27 gauge nåle af rustfrit stål. Nålebeskyttelseshætten på den forfyldte injektionssprøjte indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex). Se afsnit 4.4. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 6.11 Særlige forholdsregler ved bortskaffelse Aranesp er et sterilt men ukonserveret produkt. Der må ikke administreres mere end én dosis med samme sprøjte. Enhver medicinrest, der måtte være tilbage i den fyldte injektionssprøjte, bør kasseres. Før administration skal Aranesp opløsningen undersøges for synlige partikler. Kun opløsninger som er farveløse, klare eller let opaliserede bør injiceres. Ryst ikke. Lad den fyldte injektionssprøjte få stuetemperatur før injektion. Benyt forskellige injektionssteder og injicer langsomt for at undgå ubehag ved injektionsstedet. Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf bør bortskaffes i overensstemmelse med lokale krav. 7. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 4817 ZK Breda Holland 8. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/011 1-pakning blister EU/1/01/185/012 4-pakning blister EU/1/01/185/038 1-pakning 60
9. DATO FOR FØRSTE TILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN Dato for første godkendelse: 08. juni 2001 Dato for sidste fornyelse: 19. maj 2006 10. DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN DD MM YYYY De kan finde yderligere oplysninger om dette medicinalprodukt på webstedet for Det Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering (EMEA) http://www.emea.eu.int/ 61
1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 60 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver fyldt injektionssprøjte indeholder 60 mikrogram darbepoetin alfa i 0,3 ml (200 µg/ml). Darbepoetin alfa er fremstillet ved hjælp af genteknologi i kinesiske hamsterovarie celler (CHO-K1). En liste over alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1. 3. LÆGEMIDDELFORM Injektionsvæske (injektion), opløsning i fyldt injektionssprøjte. 4. KLINISKE OPLYSNINGER 4.1 Terapeutiske indikationer Behandling af anæmi ved kronisk nyresvigt hos voksne og børn fra 11 år. Behandling af symptomatisk anæmi hos voksne cancerpatienter med ikke-myeloid malignitet i kemoterapi. 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Aranesp bør påbegyndes af en læge med erfaring indenfor de ovennævnte indikationer. Aranesp leveres klar til brug i en fyldt injektionssprøjte. Eventuelle instruktioner vedrørende anvendelse og håndtering samt bortskaffelse er anført under afsnit 6.6. Behandling af anæmi hos patienter med kronisk nyresvigt Aranesp kan administreres enten subkutant eller intravenøst. Subkutan anvendelse foretrækkes hos patienter, der ikke er i hæmodialyse for at undgå punktur af perifere vener. Formålet med behandlingen er at øge hæmoglobinkoncentrationen til over 11 g/dl (6,8 mmol/l). For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). En stigning i hæmoglobinkoncentrationen på mere end 2 g/dl (1,25 mmol/l) over en fire ugers periode eller et hæmoglobinniveau større end 14 g/dl (8,7 mmol/l), bør undgås. Kliniske forsøg har vist variabilitet i individuelle patientrespons. Ikke desto mindre må anbefalingerne beskrevet nedenfor initialt følges for både voksne og børn og derefter justeres når klinisk indiceret. Behandling med Aranesp er delt i to trin korrigerings- og vedligeholdelsesfase: Korrigeringsfase Den initiale dosis ved subkutan eller intravenøs administration er 0,45 µg/kg kropsvægt, som en enkelt injektion én gang ugentligt. Alternativt kan patienter, som ikke er i dialyse, få en initialdosis på 0,75 μg/kg subkutant som en enkelt injektion én gang hver anden uge. Hvis stigning i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) over fire uger) øges dosis med omtrent 25%. Øgning af dosis må ikke finde sted oftere end én gang hver 4 uge. 62
Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,5 g/dl (1,6 mmol/l) på fire uger reduceres dosis med mellem 25 og 50%, afhængig af stigningshastigheden. Hvis hæmoglobinkoncentrationen overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), seponeres behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny på omtrent 25% under den forudgående dosis. Hæmoglobinkoncentrationen bør måles hver eller hveranden uge, indtil et stabilt niveau er opnået. Herefter kan hæmoglobinkoncentrationen måles periodisk. Vedligeholdelsesfase I vedligeholdelsesfasen kan Aranesp fortsat blive administreret som en enkelt injektion én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Dialysepatienter, der skifter fra én ugentlig injektion til én injektion hver anden uge, skal til at begynde med have en dosis Aranesp svarende til det dobbelte af den tidligere ugentlige dosis. Aranesp kan administreres subkutant én gang månedligt med en initialdosis svarende til det dobbelte af den foregående dosis, som blev givet én gang hver anden uge, ved patienter, som ikke er i dialyse, når den tilstræbte hæmoglobinkoncentration er blevet opnået med en dosis én gang hver anden uge. Dosen skal titreres efter behov for at opretholde det tilstræbte hæmoglobinniveau. For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). Hvis en dosisjustering kræves for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau, anbefales det, at dosis justeres med omtrent 25%. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,0 g/dl (1,25 mmol/l) over fire uger, skal dosis reduceres med ca. 25 %, afhængigt af stigningstakten. Hvis hæmoglobin overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), stoppes behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny omtrent 25% under den forudgående dosis. Efter hver dosis- eller planjustering bør hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Dosis-ændringer i vedligeholdelsesfasen af behandlingen må ikke foregår oftere end hveranden uge. Hvis administrationsvejen ændres skal samme dosis benyttes og hæmoglobinkoncentrationen skal monitoreres hver eller hveranden uge, således at passende dosisjustering kan finde sted for at opretholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau. Kliniske studier har vist, at patienter der modtager r-huepo én, to eller tre gange ugentligt kan skifte til Aranesp én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Den initiale ugentlige dosis af Aranesp (µg/uge) kan bestemmes ved at dividere den totale ugentlige dosis af r-huepo (IE/uge) med 200. Den initiale dosis af Aranesp hver anden uge (µg/hver anden uge) kan bestemmes ved at dividere den totale akkumulerede dosis af r-huepo, der er indgivet i løbet af en periode på to uger, med 200. På grund af individuel variation forventes titrering til optimal terapeutisk dosis for enkelte patienter. Ved udskiftning af r-huepo med Aranesp bør den samme administrationsvej benyttes og hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Behandling af symptomatisk anæmi hos cancerpatienter Aranesp bør administreres subkutant til patienter med anæmi (dvs hæmoglobinkoncentrationen 11 g/dl (6,8 mmol/l)). Den anbefalede initialdosis er 6,75 μg/kg administreret én gang hver tredje uge. Hvis patientens kliniske respons (udmattethed og hæmoglobinrespons) er utilstrækkelig efter ni uger, vil yderligere behandling muligvis ikke være effektiv. Alternativt kan der administreres en dosis én gang ugentligt på 2,25 μg per kilogram kropsvægt. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) efter 4 uger) hos patienter, der administreres Aranesp ugentligt, bør dosis fordobles. Hvis 63
hæmoglobinresponsen forbliver utilstrækkelig 4 uger efter dosisfordobling, er yderligere terapi ikke nødvendigvis effektiv. Behandling med Aranesp bør standses ca. 4 uger efter endt kemoterapibehandling. Hæmoglobinkoncentrationen bør ikke overskride 13 g/dl (8,1 mmol/l) (se afsnit 5.1). Når det kliniske resultat for den enkelte patient er opnået, skal dosis reduceres med 25 til 50% for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på dette niveau. Hvis det er påkrævet, kan man foretage yderligere dosisjusteringer for at sikre sig, at hæmoglobinkoncentrationen ikke overstiger 13 g/dl. Hvis stigningen i hæmoglobin er større end 2 g/dl (1,3 mmol/l) på fire uger, reduceres dosis med 25 til 50%. 4.3 Kontraindikationer Overfølsomhed overfor darbepoetin alfa, r-huepo eller nogle af indholdsstofferne. Hypertension, som ikke er under kontrol. 4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen Generelt For at sikre effektiv erythropoiese bør jernstatus evalueres hos alle patienter før og under behandling. Ekstra jerntilførsel kan være nødvendigt. Manglende effekt af behandling med Aranesp bør foranledige en søgning efter forårsagende faktorer. Mangel på jern, folinsyre eller vitamin B12 reducerer effektiviteten af erythropoietin stimulerende stoffer og bør derfor afhjælpes. Tilstødende infektioner, inflammationer eller traumatiske episoder, okkult blødning, hæmolyse, alvorlig aluminiumintoksikation, underliggende blodsygdom eller knoglemarvsfibrose kan også kompromittere det erythropoietiske respons. Som en del af vurderingen bør en tælling af retikulocytterne overvejes. En undersøgelse af knoglemarven bør overvejes, hvis typiske årsager til manglende respons er udelukket og at patienten har retikulocytpæni. Hvis knoglemarven er i overensstemmelse med PRCA, bør en anti-erythropoietin antistof test udføres. Der er rapporteret om erythroblastopenia forårsaget af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin i forbindelse med gensplejsede erytropoietiske proteiner, herunder darbepoetin alfa. Disse antistoffer har vist sig at krydsreagere med alle erytropoietinproteiner, og patienter der er under mistanke for at have eller som har fået bekræftet tilstedeværelsen af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin, bør ikke overgå til behandling med darbepoetin alfa (se afsnit 4.8). Aktiv leversygdom var en eksklusionsårsag i alle undersøgelser af Aranesp. Derfor findes der ingen data fra patienter med nedsat leverfunktion. Da leveren antages at være den primære eliminationsvej for Aranesp og r-huepo, bør Aranesp altid anvendes med forsigtighed af patienter med leversygdom. Aranesp bør også benyttes med forsigtighed hos patienter med seglcelleanæmi eller epilepsi. Anvendes Aranesp ukorrekt af raske mennesker, kan dette medføre en al for stor øgning af celle volumen. Dette kan ydermere medføre livstruende komplikationer fra det kardiovaskulære system. Nålebeskyttelseshætten på den forfyldte injektionssprøjte indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex), som kan fremkalde allergiske reaktioner. 64
Patienter med kronisk nyresvigt Supplerende jerntilskud anbefales til alle patienter med serum ferritin værdier på under 100 μg/l eller dem vis transferrinmætning er under 20%. Blodtrykket bør kontrolleres hos alle patienter, specielt under initieringen af Aranesp behandlingen. Patienter bør vejledes om vigtigheden af compliance i forbindelse med antihypertensiv lægemiddelbehandling og diætrestriktioner. Hvis blodtrykket er svært at kontrollere efter initiering af passende målinger, kan hæmoglobinkoncentrationen reduceres ved at nedsætte eller tilbageholde dosis af Aranesp (se afsnit 4.2). Hos patienter med kronisk nyresvigt og klinisk tegn på iskæmisk hjertesygdom eller kronisk hjertesvigt skal hæmoglobinniveauet fastsættes individuelt. Hos disse patienter bør man tilstræbe en øvre grænse på 12 g/dl, hvis ikke alvorlige symptomer (f.eks. angina) diktere andet. Niveauet af serum kalium bør kontrolleres regelmæssigt gennem Aranesp behandling. Kaliumforhøjelse er blevet rapporteret i nogle få patienter i behandling med Aranesp, selv om årsagssammenhæng ikke er blevet påvist. Hvis et forhøjet eller stigende kaliumniveau observeres, bør det overvejes at standse Aranesp, indtil niveauet er blevet normaliseret. Aranesp skal anvendes med forsigtighed hos patienter med epilepsi. Der er rapporteret kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. Cancerpatienter Virkning på tumorprogression Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Som ved alle vækstfaktorer, er der frygt for at epoetiner kan stimulere væksten af alle slags maligniteter. To kontrollerede kliniske undersøgelser, hvor epoetiner blev givet til patienter med forskellige slags cancer, inklusive hoved- og halscancer, og brystcancer, har vist en uforklaret overdødelighed. Hvis hæmoglobin værdier overskrider 13 g/dl hos patienter med solide tumorer eller proliferative maligniciter, skal dosistilpasningen ske i overensstemmelse med afsnit 4.2, for at minimere tromboemboliske hændelser. Blodpladeværdier og hæmoglobinniveau bør monitoreres med faste intervaller. 4.5 Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion De kliniske resultater opnået til nu indikerer ingen interaktion mellem Aranesp og andre stoffer. Der er risiko for interaktioner med lægemidler som er tæt bundet til røde blodlegemer, f.ex. ciclosporin og tacrolimus. Hvis darbepoetin alfa gives samtidig med nogle af disse lægemidler, bør indholdet af disse lægemidler i blodet overvåges og dosis justeres, når hæmogloginindholdet stiger. 4.6 Graviditet og amning Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for darbepoetin alfa under graviditet. Dyreforsøg viser ikke direkte eller indirekte skadelige virkninger for graviditet, embryoets/fostrets udvikling, fødslen eller den postnatale udvikling (se pkt. 5.3). Der bør udvises forsigtighed ved ordinering til gravide kvinder. Da der ikke er klinisk erfaring med brug af Aranesp hos ammende kvinder, bør Aranesp ikke administreres til ammende kvinder. Når Aranesp er absolut påkrævet, bør kvinden stoppe med at amme. 65
4.7 Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner Der er ikke foretaget undersøgelser af indflydelsen på evnen til at føre bil eller betjene maskiner. 4.8 Bivirkninger Sikkerheden af Aranesp er blevet evalueret baseret på en integreret sikkerhedsdatabase med omtrent 1800 kronisk nyresvigt patienter, som er blevet doseret i op til 24 måneder og 1200 cancerpatienter, som er blevet doseret i op til 4 måneder. Generelt Der har i sjældne tilfælde været rapporteret om potentielt alvorlige allergiske reaktioner, inklusiv dyspnoea, hududslet og urticaria, i forbindelse med darbepoetin alfa. Patienter med kronisk nyresvigt Data præsenteret fra kontrollerede studier inkluderede 1578 patienter, der modtog Aranesp og 591 patienter, der modtog r-huepo. Det totale omfang af patienter, der afbrød behandlingen på grund af uventede hændelser, var 2% for Aranesp og 4% for r-huepo. Bivirkninger, der kunne tilskrives behandlingen med Aranesp indbefatter hypertension og trombose af den vaskulære tilgang. I den integrerede sikkerhedsdatabase blev ingen af disse hændelser imidlertid set i forbindelse med hæmoglobinniveauet (< 12 versus > 12 g/dl) eller stigningshastigheden af hæmoglobinkoncentrationen (< 1, 1 til < 2, 2 til < 3 og 3 g/dl hæmoglobin for hver periode af 4 ugers varighed). Smerte ved injektionsstedet blev rapporteret, hvilket må tilskrives behandling i studier, hvor Aranesp blev administreret via subkutan injektion. Dette sås oftere end med r-huepo. Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående og forekom hovedsageligt efter den første injektion. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Centrale nervesystemet/perifere Almindelig (> 1%, 10%) Hovedpine nervesystemet Kardiovaskulært Almindelig (> 1%, 10%) Hypertension Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Trombose af den vaskulære tilgang Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Der er rapporteret meget sjældne tilfælde af kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. I isolerede tilfælde er der blevet rapporteret om neutraliserende anti-erytropoietin antistofmedieret pure red cell aplasia (PRCA) i forbindelse med behandling med Aranesp. Hvis der diagnosticeres PRCA, skal behandlingen med Aranesp afbrydes, og patienterne må ikke skifte til et andet gensplejset erytropoietisk protein (se afsnit 4.4). Alle andre behandlingsrelaterede uventede hændelser blev observeret på et niveau omkring 1% eller mindre (usædvanlige eller sjældne), og størsteparten var milde til moderate i alvorlighed, og var i overensstemmelse med dem, man kunne forvente i denne patientpopulation. Cancerpatienter Kliniske studier med subkutan indgift af Aranesp har vist, at antallet af tilfælde af hypertension og cardiovaskulære hændelser var sammenlignelige for cancerpatienter, der modtog placebo, r-huepo 66
eller Aranesp. Herudover var disse uventede hændelser hverken forbundet med hæmoglobinkoncentrationen (< 13 versus > 13 g/dl) eller en hurtig stigning i hæmoglobinkoncentrationen (> 2 g/dl i 4 uger). Kliniske undersøgelser har vist at cancerpatienter, der får Aranesp behandling sammenlignet med patienter, der får placebo har en højere frekvens af tromboemboliske reaktioner, hvilket inkluderer dybe vene tromboser og pulmonære embolier. Generelt, var de rapporterede uventede hændelserne i kliniske forsøg med Aranesp hos cancerpatienter i kemoterapi i overensstemmelse med den underliggende sygdom og kemoterapibehandlingen. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Sygdomme i bevægeapparatet Almindelig (> 1%, 10%) Arthralgia Almene lidelser Almindelig (> 1%, 10%) Perifere ødemer Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Tromboemboliske reaktioner Smerte ved injektionsstedet var den hyppigste rapporterede uønskede hændelsen, hvilken må tilskrives behandling med Aranesp (< 5%). Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående. 4.9 Overdosering Det terapeutiske indeks for Aranesp er meget bredt. Selv ved meget høje plasmakoncentrationer er der ikke observeret nogle symptomer på overdosering. I tilfælde af polycytæmi bør Aranesp midlertidigt seponeres (afsnit 4.2 Dosering og indgivelsesmåde). Hvis klinisk indiceret kan phlebotomi udføres. 5. FARMAKOLOGISKE EGENSKABER 5.1 Farmakodynamiske egenskaber Farmakoterapeutisk klassifikation: Anti-anæmisk, ATC-kode: B03XA02. Humant erythropoietin er et endogent glykoprotein hormon, der fungerer som den primære regulator af erythropoiesen gennem specifik interaktion med erythropoietin-receptoren på den erythroide stamcelle i knoglemarven. Produktionen af erythropoietin foregår primært i og reguleres af nyrerne som resultat af ændringer i iltningen af vævet. Produktionen af endogent erythropoietin er nedsat hos patienter med kronisk nyresvigt og den primære årsag til deres anæmi er erythropoietinmangel. Årsagen til anæmi hos cancerpatienter i kemoterapi er multifaktoriel. For disse patienter bidrager både erythropoietinmanglen og det nedsatte respons på erythroide stamceller af endogent erythropoietin, betydeligt til deres anæmi. Darbepoetin alfa stimulerer erythropoiesen ved samme mekanisme som det endogene hormon. Darbepoetin alfa har fem N-koblede kulhydratkæder, hvor det endogene hormon og recombinante humane erythropoietiner (r-huepo) har tre. De ekstra sukkerdele kan molekylært ikke skelnes fra dem på det endogene hormon. På grund af dets øgede kulhydratindhold har darbepoetin alfa en længere terminal halveringstid end r-huepo og som konsekvens heraf en større in vivo-aktivitet. På trods af disse molekylære ændringer bibeholder darbepoetin alfa en meget præcis specificitet for erythropoietin-receptoren. 67
Cancerpatienter i kemoterapi I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret undersøgelse med 314 lungecancerpatienter i platinkemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet (p < 0,001). Kliniske studier har vist, at darbepoetin alfa havde lignende effekt, når denne blev givet som enkelt injektion enten én gang hver tredje uge, én gang hver anden uge eller ugentligt uden øgning i totalt dosisbehov. I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret studie hos 344 anæmiske patienter med lymfoproliferative maligniteter i kemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet og en forbedring af hæmoglobinrespons (p < 0,001). Der blev ligeledes fundet en reduktion i træthed, målt ved hjælp af Functional Assessment of Cancer Therapy-fatigue (FACT-fatigue) skala. Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Der er ikke tilstrækkelig med oplysninger til at etablere, hvorvidt anvendelsen af epoetinprodukter med tiden har skadelige virkninger på tumorprogression eller progressionfri overlevelse. To studier har undersøgt epoetiners påvirkning af overlevelse og/eller tumorprogression med højere hæmoglobinkoncentrationer. I en randomiseret placebokontrolleret undersøgelse med epoetin alfa i 939 patienter med metastatisk brystkræft, blev forsøgsmedicinen administreret i et forsøg på at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen mellem 12 og 14 g/dl. Efter fire måneder var dødsfald som følge af sygdomsprogression højere (6% mod 3%) hos kvinder der fik epoetin alfa. Den totale dødelighed var væsentlig større i epoetin alfa armen. I en anden placebokontrolleret undersøgelse hvor man anvendte epoetin beta i 351 patienter med hoved- og halscancer, blev forsøgsmedicin administreret for at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen på 14 g/dl for kvinder og 15 g/dl for mænd. Locoregional progressionfri overlevelse var væsentlig kortere hos patienter, der blev behandlet med epoetin beta. Resultaterne af denne undersøgelse blev svækket af uligheder mellem behandlingsgrupperne, især på punkter som tumorplacering, rygestatus og den studerede gruppes ensartethed. Derudover har adskillige andre undersøgelser vist en tendens til øget overlevelse, hvilket peger på, at epoetin ikke har nogen skadelig virkning på tumorprogression. 5.2 Farmakokinetiske egenskaber På grund af dets større kulhydratindhold beholdes darbepoetin alfa-niveauet i kredsløbet over den minimale koncentration, der stimulerer til erythropoiese i længere tid end ækvivalente molære doser af r-huepo. Dette tillader en sjældnere administration af darbepoetin alfa for at opnå samme biologiske respons. Patienter med kronisk nyresvigt Darbepoetin alfas farmakokinetik er blevet klinisk undersøgt hos patienter med kronisk nyresvigt efter intravenøs og subkutan administration. Darbepoetin alfas terminale halveringstid er 21 timer (SD 7,5) ved intravenøs administration. Clearance for darbepoetin alfa er 1,9 ml/t/kg (SD 0,56) og fordelingsvolumen (V ss ) er omtrent lig plasmavolumen (50 ml/kg). Biotilgængeligheden er 37% ved subkutan administration. Efter månedlig administration af darbepoetin alfa ved subkutane doser fra 0,6 til 2,1 µg/kg var den terminale halveringstid 73 timer (SD 24). Når darbepoetin alfa administreres subkutant, har det en længere terminal halveringstid, end når det administreres intravenøst, hvilket skyldes den subkutane absorptionskinetik. I kliniske forsøg blev der observeret minimal akkumulation 68
for begge administrationsveje. I prækliniske forsøg er det vist, at den renale clearance er minimal (op til 2% af den totale clearance) og ikke påvirker serum halveringstiden. Resultater opnået ved indgift af Aranesp til 809 patienter i kliniske undersøgelser i Europa blev analyseret med henblik på at kunne fastsætte den dosis, som er påkrævet for at fastholde hæmoglobin; der blev ikke observeret nogen forskel på den ugentlige dosis uanset om injektionen skete intravenøst eller subkutant. Cancerpatienter i kemoterapi Efter subkutan indgift af 2,25 μg/kg til voksne cancerpatienter, opnåedes en gennemsnitlig peakkoncentration på 10,6 ng/ml (SD 5,9) darbepoietin alfa i løbet af en gennemsnitstid på 91 timer (SD 19,7). Disse parametre stemte overens med den lineære dosis farmakokinetik over et bredt dosisinterval (0,5 til 8 μg/kg ugentlig og 3 til 9 μg/kg hver anden uge). Der var ingen ændring i de farmakokinetiske parametre ved gentagen indgift over 12 uger (dosering hver uge eller hver anden uge). Der var en forventet moderat (< 2 gange) forøgning af serumkoncentrationen, når man nærmede sig steady state, men ingen uventet akkumulering ved gentagen indgift. Der blev foretaget en PKundersøgelse af patienter med kemoterapiinduceret anæmi behandlet med 6,75 µg/kg darbepoetin alfa administreret SC hver tredje uge kombineret med kemoterapi, hvilket gjorde det muligt endeligt at fastslå den terminale halveringstid. I denne undersøgelse var den gennemsnitlige (SD) terminale halveringstid 74 (SD 27) timer. 5.3 Prækliniske sikkerhedsdata I alle undersøgelser af Aranesp udført på rotter og hunde, sås en markant stigning i hæmoglobin, hæmatokrit, antallet af røde blodlegemer og retikulocytter, som svarer til den forventede farmakologiske effekt. Bivirkninger ved meget høje doser, blev alle vurderet at være relateret til en forhøjet farmakologisk effekt (nedsat vævsperfusion pga. øget blodviskositet). Der var bl.a. tale om myelofibrose og hypertrofi, såvel som en øgning af bredden af EKG-QRS komplekset hos hunde, men der observeredes ingen dysrythmia og ingen effekt på QT intervallet. Aranesp vist ikke noget genotoksisk potentiale, og ej heller havde det nogen effekt på celledelingen af ikke-hæmatologiske celler hverken in vitro eller in vivo. I de kroniske toksicitets undersøgelser observeredes hverken tumorogene eller mitogene respons i nogen vævstyper. Darbepoetin alfas carcinogene potentiale er endnu ikke blevet evalueret ved langtids dyrestudier. I undersøgelser udført på rotter og kaniner blev der ikke observeret nogen kliniske relevante beviser for skadelig effekt hverken hvad angår graviditet, fosterudvikling, fødsel eller postnatal udvikling. Transporten over placenta var minimal. Der sås ingen ændring i fertilitet. 6. FARMACEUTISKE OPLYSNINGER 6.1 Fortegnelse over hjælpestoffer Natriumfosfat enkelbasisk natriumfosfat dobbelbasisk natriumchlorid polysorbat 80 vand til injektionsvæsker 6.2 Uforligeligheder Da der ikke foreligger undersøgelser vedrørende eventuelle uforligeligheder, bør Aranesp dette lægemiddel ikke blandes eller administreres som en infusion sammen med andre lægemidler. 69
6.3 Opbevaringstid 2 år. 6.4 Særlige opbevaringsforhold Opbevares i køleskab (2 C 8 C). Må ikke nedfryses. Opbevar beholderen i den ydre karton for at beskytte mod lys. Opbevares i køleskab. Ved ambulant brug tillades det, at Aranesp fjernes én gang fra opbevaringen i en enkelt periode på højst 7 dage ved stuetemperatur (op til 25 C). I det øjeblik injektionssprøjten tages ud af køleskabet og har nået stuetemperatur (op til 25 C), skal den anvendes indenfor 7 dage eller bortskaffes. 6.5 Emballage (art og indhold) Pakning med en eller fire fyldt(e) injektionssprøjte(r) indeholdende 60 µg Aranesp injektionsvæske, opløsning i 0,3 ml (200 µg/ml). Injektionssprøjterne leveres enten med (1- & 4-pakninger) eller uden (enkeltvis) blisterpakninger. Injektionssprøjten er produceret af glas af type 1 med 27 gauge nåle af rustfrit stål. Nålebeskyttelseshætten på den forfyldte injektionssprøjte indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex). Se afsnit 4.4. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 6.12 Særlige forholdsregler ved bortskaffelse Aranesp er et sterilt men ukonserveret produkt. Der må ikke administreres mere end én dosis med samme sprøjte. Enhver medicinrest, der måtte være tilbage i den fyldte injektionssprøjte, bør kasseres. Før administration skal Aranesp opløsningen undersøges for synlige partikler. Kun opløsninger som er farveløse, klare eller let opaliserede bør injiceres. Ryst ikke. Lad den fyldte injektionssprøjte få stuetemperatur før injektion. Benyt forskellige injektionssteder og injicer langsomt for at undgå ubehag ved injektionsstedet. Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf bør bortskaffes i overensstemmelse med lokale krav. 7. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 4817 ZK Breda Holland 8. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/013 1-pakning blister EU/1/01/185/014 4-pakning blister EU/1/01/185/039 1-pakning 70
9. DATO FOR FØRSTE TILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN Dato for første godkendelse: 08. juni 2001 Dato for sidste fornyelse: 19. maj 2006 10. DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN DD MM YYYY De kan finde yderligere oplysninger om dette medicinalprodukt på webstedet for Det Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering (EMEA) http://www.emea.eu.int/ 71
1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 80 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver fyldt injektionssprøjte indeholder 80 mikrogram darbepoetin alfa i 0,4 ml (200 µg/ml). Darbepoetin alfa er fremstillet ved hjælp af genteknologi i kinesiske hamsterovarie celler (CHO-K1). En liste over alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1. 3. LÆGEMIDDELFORM Injektionsvæske (injektion), opløsning i fyldt injektionssprøjte. 4. KLINISKE OPLYSNINGER 4.1 Terapeutiske indikationer Behandling af anæmi ved kronisk nyresvigt hos voksne og børn fra 11 år. Behandling af symptomatisk anæmi hos voksne cancerpatienter med ikke-myeloid malignitet i kemoterapi. 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Aranesp bør påbegyndes af en læge med erfaring indenfor de ovennævnte indikationer. Aranesp leveres klar til brug i en fyldt injektionssprøjte. Eventuelle instruktioner vedrørende anvendelse og håndtering samt bortskaffelse er anført under afsnit 6.6. Behandling af anæmi hos patienter med kronisk nyresvigt Aranesp kan administreres enten subkutant eller intravenøst. Subkutan anvendelse foretrækkes hos patienter, der ikke er i hæmodialyse for at undgå punktur af perifere vener. Formålet med behandlingen er at øge hæmoglobinkoncentrationen til over 11 g/dl (6,8 mmol/l). For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). En stigning i hæmoglobinkoncentrationen på mere end 2 g/dl (1,25 mmol/l) over en fire ugers periode eller et hæmoglobinniveau større end 14 g/dl (8,7 mmol/l), bør undgås. Kliniske forsøg har vist variabilitet i individuelle patientrespons. Ikke desto mindre må anbefalingerne beskrevet nedenfor initialt følges for både voksne og børn og derefter justeres når klinisk indiceret. Behandling med Aranesp er delt i to trin korrigerings- og vedligeholdelsesfase: Korrigeringsfase Den initiale dosis ved subkutan eller intravenøs administration er 0,45 µg/kg kropsvægt, som en enkelt injektion én gang ugentligt. Alternativt kan patienter, som ikke er i dialyse, få en initialdosis på 0,75 μg/kg subkutant som en enkelt injektion én gang hver anden uge. Hvis stigning i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) over fire uger) øges dosis med omtrent 25%. Øgning af dosis må ikke finde sted oftere end én gang hver 4 uge. 72
Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,5 g/dl (1,6 mmol/l) på fire uger reduceres dosis med mellem 25 og 50%, afhængig af stigningshastigheden. Hvis hæmoglobinkoncentrationen overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), seponeres behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny på omtrent 25% under den forudgående dosis. Hæmoglobinkoncentrationen bør måles hver eller hveranden uge, indtil et stabilt niveau er opnået. Herefter kan hæmoglobinkoncentrationen måles periodisk. Vedligeholdelsesfase I vedligeholdelsesfasen kan Aranesp fortsat blive administreret som en enkelt injektion én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Dialysepatienter, der skifter fra én ugentlig injektion til én injektion hver anden uge, skal til at begynde med have en dosis Aranesp svarende til det dobbelte af den tidligere ugentlige dosis. Aranesp kan administreres subkutant én gang månedligt med en initialdosis svarende til det dobbelte af den foregående dosis, som blev givet én gang hver anden uge, ved patienter, som ikke er i dialyse, når den tilstræbte hæmoglobinkoncentration er blevet opnået med en dosis én gang hver anden uge. Dosen skal titreres efter behov for at opretholde det tilstræbte hæmoglobinniveau. For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). Hvis en dosisjustering kræves for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau, anbefales det, at dosis justeres med omtrent 25%. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,0 g/dl (1,25 mmol/l) over fire uger, skal dosis reduceres med ca. 25 %, afhængigt af stigningstakten. Hvis hæmoglobin overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), stoppes behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny omtrent 25% under den forudgående dosis. Efter hver dosis- eller planjustering bør hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Dosis-ændringer i vedligeholdelsesfasen af behandlingen må ikke foregår oftere end hveranden uge. Hvis administrationsvejen ændres skal samme dosis benyttes og hæmoglobinkoncentrationen skal monitoreres hver eller hveranden uge, således at passende dosisjustering kan finde sted for at opretholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau. Kliniske studier har vist, at patienter der modtager r-huepo én, to eller tre gange ugentligt kan skifte til Aranesp én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Den initiale ugentlige dosis af Aranesp (µg/uge) kan bestemmes ved at dividere den totale ugentlige dosis af r-huepo (IE/uge) med 200. Den initiale dosis af Aranesp hver anden uge (µg/hver anden uge) kan bestemmes ved at dividere den totale akkumulerede dosis af r-huepo, der er indgivet i løbet af en periode på to uger, med 200. På grund af individuel variation forventes titrering til optimal terapeutisk dosis for enkelte patienter. Ved udskiftning af r-huepo med Aranesp bør den samme administrationsvej benyttes og hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Behandling af symptomatisk anæmi hos cancerpatienter Aranesp bør administreres subkutant til patienter med anæmi (dvs hæmoglobinkoncentrationen 11 g/dl (6,8 mmol/l)). Den anbefalede initialdosis er 6,75 μg/kg administreret én gang hver tredje uge. Hvis patientens kliniske respons (udmattethed og hæmoglobinrespons) er utilstrækkelig efter ni uger, vil yderligere behandling muligvis ikke være effektiv. Alternativt kan der administreres en dosis én gang ugentligt på 2,25 μg per kilogram kropsvægt. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) efter 4 uger) hos patienter, der administreres Aranesp ugentligt, bør dosis fordobles. Hvis 73
hæmoglobinresponsen forbliver utilstrækkelig 4 uger efter dosisfordobling, er yderligere terapi ikke nødvendigvis effektiv. Behandling med Aranesp bør standses ca. 4 uger efter endt kemoterapibehandling. Hæmoglobinkoncentrationen bør ikke overskride 13 g/dl (8,1 mmol/l) (se afsnit 5.1). Når det kliniske resultat for den enkelte patient er opnået, skal dosis reduceres med 25 til 50% for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på dette niveau. Hvis det er påkrævet, kan man foretage yderligere dosisjusteringer for at sikre sig, at hæmoglobinkoncentrationen ikke overstiger 13 g/dl. Hvis stigningen i hæmoglobin er større end 2 g/dl (1,3 mmol/l) på fire uger, reduceres dosis med 25 til 50%. 4.3 Kontraindikationer Overfølsomhed overfor darbepoetin alfa, r-huepo eller nogle af indholdsstofferne. Hypertension, som ikke er under kontrol. 4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen Generelt For at sikre effektiv erythropoiese bør jernstatus evalueres hos alle patienter før og under behandling. Ekstra jerntilførsel kan være nødvendigt. Manglende effekt af behandling med Aranesp bør foranledige en søgning efter forårsagende faktorer. Mangel på jern, folinsyre eller vitamin B12 reducerer effektiviteten af erythropoietin stimulerende stoffer og bør derfor afhjælpes. Tilstødende infektioner, inflammationer eller traumatiske episoder, okkult blødning, hæmolyse, alvorlig aluminiumintoksikation, underliggende blodsygdom eller knoglemarvsfibrose kan også kompromittere det erythropoietiske respons. Som en del af vurderingen bør en tælling af retikulocytterne overvejes. En undersøgelse af knoglemarven bør overvejes, hvis typiske årsager til manglende respons er udelukket og at patienten har retikulocytpæni. Hvis knoglemarven er i overensstemmelse med PRCA, bør en anti-erythropoietin antistof test udføres. Der er rapporteret om erythroblastopenia forårsaget af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin i forbindelse med gensplejsede erytropoietiske proteiner, herunder darbepoetin alfa. Disse antistoffer har vist sig at krydsreagere med alle erytropoietinproteiner, og patienter der er under mistanke for at have eller som har fået bekræftet tilstedeværelsen af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin, bør ikke overgå til behandling med darbepoetin alfa (se afsnit 4.8). Aktiv leversygdom var en eksklusionsårsag i alle undersøgelser af Aranesp. Derfor findes der ingen data fra patienter med nedsat leverfunktion. Da leveren antages at være den primære eliminationsvej for Aranesp og r-huepo, bør Aranesp altid anvendes med forsigtighed af patienter med leversygdom. Aranesp bør også benyttes med forsigtighed hos patienter med seglcelleanæmi eller epilepsi. Anvendes Aranesp ukorrekt af raske mennesker, kan dette medføre en al for stor øgning af celle volumen. Dette kan ydermere medføre livstruende komplikationer fra det kardiovaskulære system. Nålebeskyttelseshætten på den forfyldte injektionssprøjte indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex), som kan fremkalde allergiske reaktioner. 74
Patienter med kronisk nyresvigt Supplerende jerntilskud anbefales til alle patienter med serum ferritin værdier på under 100 μg/l eller dem vis transferrinmætning er under 20%. Blodtrykket bør kontrolleres hos alle patienter, specielt under initieringen af Aranesp behandlingen. Patienter bør vejledes om vigtigheden af compliance i forbindelse med antihypertensiv lægemiddelbehandling og diætrestriktioner. Hvis blodtrykket er svært at kontrollere efter initiering af passende målinger, kan hæmoglobinkoncentrationen reduceres ved at nedsætte eller tilbageholde dosis af Aranesp (se afsnit 4.2). Hos patienter med kronisk nyresvigt og klinisk tegn på iskæmisk hjertesygdom eller kronisk hjertesvigt skal hæmoglobinniveauet fastsættes individuelt. Hos disse patienter bør man tilstræbe en øvre grænse på 12 g/dl, hvis ikke alvorlige symptomer (f.eks. angina) diktere andet. Niveauet af serum kalium bør kontrolleres regelmæssigt gennem Aranesp behandling. Kaliumforhøjelse er blevet rapporteret i nogle få patienter i behandling med Aranesp, selv om årsagssammenhæng ikke er blevet påvist. Hvis et forhøjet eller stigende kaliumniveau observeres, bør det overvejes at standse Aranesp, indtil niveauet er blevet normaliseret. Aranesp skal anvendes med forsigtighed hos patienter med epilepsi. Der er rapporteret kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. Cancerpatienter Virkning på tumorprogression Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Som ved alle vækstfaktorer, er der frygt for at epoetiner kan stimulere væksten af alle slags maligniteter. To kontrollerede kliniske undersøgelser, hvor epoetiner blev givet til patienter med forskellige slags cancer, inklusive hoved- og halscancer, og brystcancer, har vist en uforklaret overdødelighed. Hvis hæmoglobin værdier overskrider 13 g/dl hos patienter med solide tumorer eller proliferative maligniciter, skal dosistilpasningen ske i overensstemmelse med afsnit 4.2, for at minimere tromboemboliske hændelser. Blodpladeværdier og hæmoglobinniveau bør monitoreres med faste intervaller. 4.5 Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion De kliniske resultater opnået til nu indikerer ingen interaktion mellem Aranesp og andre stoffer. Der er risiko for interaktioner med lægemidler som er tæt bundet til røde blodlegemer, f.ex. ciclosporin og tacrolimus. Hvis darbepoetin alfa gives samtidig med nogle af disse lægemidler, bør indholdet af disse lægemidler i blodet overvåges og dosis justeres, når hæmogloginindholdet stiger. 4.6 Graviditet og amning Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for darbepoetin alfa under graviditet. Dyreforsøg viser ikke direkte eller indirekte skadelige virkninger for graviditet, embryoets/fostrets udvikling, fødslen eller den postnatale udvikling (se pkt. 5.3). Der bør udvises forsigtighed ved ordinering til gravide kvinder. Da der ikke er klinisk erfaring med brug af Aranesp hos ammende kvinder, bør Aranesp ikke administreres til ammende kvinder. Når Aranesp er absolut påkrævet, bør kvinden stoppe med at amme. 75
4.7 Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner Der er ikke foretaget undersøgelser af indflydelsen på evnen til at føre bil eller betjene maskiner. 4.8 Bivirkninger Sikkerheden af Aranesp er blevet evalueret baseret på en integreret sikkerhedsdatabase med omtrent 1800 kronisk nyresvigt patienter, som er blevet doseret i op til 24 måneder og 1200 cancerpatienter, som er blevet doseret i op til 4 måneder. Generelt Der har i sjældne tilfælde været rapporteret om potentielt alvorlige allergiske reaktioner, inklusiv dyspnoea, hududslet og urticaria, i forbindelse med darbepoetin alfa. Patienter med kronisk nyresvigt Data præsenteret fra kontrollerede studier inkluderede 1578 patienter, der modtog Aranesp og 591 patienter, der modtog r-huepo. Det totale omfang af patienter, der afbrød behandlingen på grund af uventede hændelser, var 2% for Aranesp og 4% for r-huepo. Bivirkninger, der kunne tilskrives behandlingen med Aranesp indbefatter hypertension og trombose af den vaskulære tilgang. I den integrerede sikkerhedsdatabase blev ingen af disse hændelser imidlertid set i forbindelse med hæmoglobinniveauet (< 12 versus > 12 g/dl) eller stigningshastigheden af hæmoglobinkoncentrationen (< 1, 1 til < 2, 2 til < 3 og 3 g/dl hæmoglobin for hver periode af 4 ugers varighed). Smerte ved injektionsstedet blev rapporteret, hvilket må tilskrives behandling i studier, hvor Aranesp blev administreret via subkutan injektion. Dette sås oftere end med r-huepo. Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående og forekom hovedsageligt efter den første injektion. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Centrale nervesystemet/perifere Almindelig (> 1%, 10%) Hovedpine nervesystemet Kardiovaskulært Almindelig (> 1%, 10%) Hypertension Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Trombose af den vaskulære tilgang Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Der er rapporteret meget sjældne tilfælde af kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. I isolerede tilfælde er der blevet rapporteret om neutraliserende anti-erytropoietin antistofmedieret pure red cell aplasia (PRCA) i forbindelse med behandling med Aranesp. Hvis der diagnosticeres PRCA, skal behandlingen med Aranesp afbrydes, og patienterne må ikke skifte til et andet gensplejset erytropoietisk protein (se afsnit 4.4). Alle andre behandlingsrelaterede uventede hændelser blev observeret på et niveau omkring 1% eller mindre (usædvanlige eller sjældne), og størsteparten var milde til moderate i alvorlighed, og var i overensstemmelse med dem, man kunne forvente i denne patientpopulation. Cancerpatienter Kliniske studier med subkutan indgift af Aranesp har vist, at antallet af tilfælde af hypertension og cardiovaskulære hændelser var sammenlignelige for cancerpatienter, der modtog placebo, r-huepo 76
eller Aranesp. Herudover var disse uventede hændelser hverken forbundet med hæmoglobinkoncentrationen (< 13 versus > 13 g/dl) eller en hurtig stigning i hæmoglobinkoncentrationen (> 2 g/dl i 4 uger). Kliniske undersøgelser har vist at cancerpatienter, der får Aranesp behandling sammenlignet med patienter, der får placebo har en højere frekvens af tromboemboliske reaktioner, hvilket inkluderer dybe vene tromboser og pulmonære embolier. Generelt, var de rapporterede uventede hændelserne i kliniske forsøg med Aranesp hos cancerpatienter i kemoterapi i overensstemmelse med den underliggende sygdom og kemoterapibehandlingen. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Sygdomme i bevægeapparatet Almindelig (> 1%, 10%) Arthralgia Almene lidelser Almindelig (> 1%, 10%) Perifere ødemer Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Tromboemboliske reaktioner Smerte ved injektionsstedet var den hyppigste rapporterede uønskede hændelsen, hvilken må tilskrives behandling med Aranesp (< 5%). Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående. 4.9 Overdosering Det terapeutiske indeks for Aranesp er meget bredt. Selv ved meget høje plasmakoncentrationer er der ikke observeret nogle symptomer på overdosering. I tilfælde af polycytæmi bør Aranesp midlertidigt seponeres (afsnit 4.2 Dosering og indgivelsesmåde). Hvis klinisk indiceret kan phlebotomi udføres. 5. FARMAKOLOGISKE EGENSKABER 5.1 Farmakodynamiske egenskaber Farmakoterapeutisk klassifikation: Anti-anæmisk, ATC-kode: B03XA02. Humant erythropoietin er et endogent glykoprotein hormon, der fungerer som den primære regulator af erythropoiesen gennem specifik interaktion med erythropoietin-receptoren på den erythroide stamcelle i knoglemarven. Produktionen af erythropoietin foregår primært i og reguleres af nyrerne som resultat af ændringer i iltningen af vævet. Produktionen af endogent erythropoietin er nedsat hos patienter med kronisk nyresvigt og den primære årsag til deres anæmi er erythropoietinmangel. Årsagen til anæmi hos cancerpatienter i kemoterapi er multifaktoriel. For disse patienter bidrager både erythropoietinmanglen og det nedsatte respons på erythroide stamceller af endogent erythropoietin, betydeligt til deres anæmi. Darbepoetin alfa stimulerer erythropoiesen ved samme mekanisme som det endogene hormon. Darbepoetin alfa har fem N-koblede kulhydratkæder, hvor det endogene hormon og recombinante humane erythropoietiner (r-huepo) har tre. De ekstra sukkerdele kan molekylært ikke skelnes fra dem på det endogene hormon. På grund af dets øgede kulhydratindhold har darbepoetin alfa en længere terminal halveringstid end r-huepo og som konsekvens heraf en større in vivo-aktivitet. På trods af disse molekylære ændringer bibeholder darbepoetin alfa en meget præcis specificitet for erythropoietin-receptoren. 77
Cancerpatienter i kemoterapi I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret undersøgelse med 314 lungecancerpatienter i platinkemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet (p < 0,001). Kliniske studier har vist, at darbepoetin alfa havde lignende effekt, når denne blev givet som enkelt injektion enten én gang hver tredje uge, én gang hver anden uge eller ugentligt uden øgning i totalt dosisbehov. I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret studie hos 344 anæmiske patienter med lymfoproliferative maligniteter i kemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet og en forbedring af hæmoglobinrespons (p < 0,001). Der blev ligeledes fundet en reduktion i træthed, målt ved hjælp af Functional Assessment of Cancer Therapy-fatigue (FACT-fatigue) skala. Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Der er ikke tilstrækkelig med oplysninger til at etablere, hvorvidt anvendelsen af epoetinprodukter med tiden har skadelige virkninger på tumorprogression eller progressionfri overlevelse. To studier har undersøgt epoetiners påvirkning af overlevelse og/eller tumorprogression med højere hæmoglobinkoncentrationer. I en randomiseret placebokontrolleret undersøgelse med epoetin alfa i 939 patienter med metastatisk brystkræft, blev forsøgsmedicinen administreret i et forsøg på at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen mellem 12 og 14 g/dl. Efter fire måneder var dødsfald som følge af sygdomsprogression højere (6% mod 3%) hos kvinder der fik epoetin alfa. Den totale dødelighed var væsentlig større i epoetin alfa armen. I en anden placebokontrolleret undersøgelse hvor man anvendte epoetin beta i 351 patienter med hoved- og halscancer, blev forsøgsmedicin administreret for at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen på 14 g/dl for kvinder og 15 g/dl for mænd. Locoregional progressionfri overlevelse var væsentlig kortere hos patienter, der blev behandlet med epoetin beta. Resultaterne af denne undersøgelse blev svækket af uligheder mellem behandlingsgrupperne, især på punkter som tumorplacering, rygestatus og den studerede gruppes ensartethed. Derudover har adskillige andre undersøgelser vist en tendens til øget overlevelse, hvilket peger på, at epoetin ikke har nogen skadelig virkning på tumorprogression. 5.2 Farmakokinetiske egenskaber På grund af dets større kulhydratindhold beholdes darbepoetin alfa-niveauet i kredsløbet over den minimale koncentration, der stimulerer til erythropoiese i længere tid end ækvivalente molære doser af r-huepo. Dette tillader en sjældnere administration af darbepoetin alfa for at opnå samme biologiske respons. Patienter med kronisk nyresvigt Darbepoetin alfas farmakokinetik er blevet klinisk undersøgt hos patienter med kronisk nyresvigt efter intravenøs og subkutan administration. Darbepoetin alfas terminale halveringstid er 21 timer (SD 7,5) ved intravenøs administration. Clearance for darbepoetin alfa er 1,9 ml/t/kg (SD 0,56) og fordelingsvolumen (V ss ) er omtrent lig plasmavolumen (50 ml/kg). Biotilgængeligheden er 37% ved subkutan administration. Efter månedlig administration af darbepoetin alfa ved subkutane doser fra 0,6 til 2,1 µg/kg var den terminale halveringstid 73 timer (SD 24). Når darbepoetin alfa administreres subkutant, har det en længere terminal halveringstid, end når det administreres intravenøst, hvilket skyldes den subkutane absorptionskinetik. I kliniske forsøg blev der observeret minimal akkumulation 78
for begge administrationsveje. I prækliniske forsøg er det vist, at den renale clearance er minimal (op til 2% af den totale clearance) og ikke påvirker serum halveringstiden. Resultater opnået ved indgift af Aranesp til 809 patienter i kliniske undersøgelser i Europa blev analyseret med henblik på at kunne fastsætte den dosis, som er påkrævet for at fastholde hæmoglobin; der blev ikke observeret nogen forskel på den ugentlige dosis uanset om injektionen skete intravenøst eller subkutant. Cancerpatienter i kemoterapi Efter subkutan indgift af 2,25 μg/kg til voksne cancerpatienter, opnåedes en gennemsnitlig peakkoncentration på 10,6 ng/ml (SD 5,9) darbepoietin alfa i løbet af en gennemsnitstid på 91 timer (SD 19,7). Disse parametre stemte overens med den lineære dosis farmakokinetik over et bredt dosisinterval (0,5 til 8 μg/kg ugentlig og 3 til 9 μg/kg hver anden uge). Der var ingen ændring i de farmakokinetiske parametre ved gentagen indgift over 12 uger (dosering hver uge eller hver anden uge). Der var en forventet moderat (< 2 gange) forøgning af serumkoncentrationen, når man nærmede sig steady state, men ingen uventet akkumulering ved gentagen indgift. Der blev foretaget en PKundersøgelse af patienter med kemoterapiinduceret anæmi behandlet med 6,75 µg/kg darbepoetin alfa administreret SC hver tredje uge kombineret med kemoterapi, hvilket gjorde det muligt endeligt at fastslå den terminale halveringstid. I denne undersøgelse var den gennemsnitlige (SD) terminale halveringstid 74 (SD 27) timer. 5.3 Prækliniske sikkerhedsdata I alle undersøgelser af Aranesp udført på rotter og hunde, sås en markant stigning i hæmoglobin, hæmatokrit, antallet af røde blodlegemer og retikulocytter, som svarer til den forventede farmakologiske effekt. Bivirkninger ved meget høje doser, blev alle vurderet at være relateret til en forhøjet farmakologisk effekt (nedsat vævsperfusion pga. øget blodviskositet). Der var bl.a. tale om myelofibrose og hypertrofi, såvel som en øgning af bredden af EKG-QRS komplekset hos hunde, men der observeredes ingen dysrythmia og ingen effekt på QT intervallet. Aranesp vist ikke noget genotoksisk potentiale, og ej heller havde det nogen effekt på celledelingen af ikke-hæmatologiske celler hverken in vitro eller in vivo. I de kroniske toksicitets undersøgelser observeredes hverken tumorogene eller mitogene respons i nogen vævstyper. Darbepoetin alfas carcinogene potentiale er endnu ikke blevet evalueret ved langtids dyrestudier. I undersøgelser udført på rotter og kaniner blev der ikke observeret nogen kliniske relevante beviser for skadelig effekt hverken hvad angår graviditet, fosterudvikling, fødsel eller postnatal udvikling. Transporten over placenta var minimal. Der sås ingen ændring i fertilitet. 6. FARMACEUTISKE OPLYSNINGER 6.1 Fortegnelse over hjælpestoffer Natriumfosfat enkelbasisk natriumfosfat dobbelbasisk natriumchlorid polysorbat 80 vand til injektionsvæsker 6.2 Uforligeligheder Da der ikke foreligger undersøgelser vedrørende eventuelle uforligeligheder, bør Aranesp dette lægemiddel ikke blandes eller administreres som en infusion sammen med andre lægemidler. 79
6.3 Opbevaringstid 2 år. 6.4 Særlige opbevaringsforhold Opbevares i køleskab (2 C 8 C). Må ikke nedfryses. Opbevar beholderen i den ydre karton for at beskytte mod lys. Opbevares i køleskab. Ved ambulant brug tillades det, at Aranesp fjernes én gang fra opbevaringen i en enkelt periode på højst 7 dage ved stuetemperatur (op til 25 C). I det øjeblik injektionssprøjten tages ud af køleskabet og har nået stuetemperatur (op til 25 C), skal den anvendes indenfor 7 dage eller bortskaffes. 6.5 Emballage (art og indhold) Pakning med en eller fire fyldt(e) injektionssprøjte(r) indeholdende 80 µg Aranesp injektionsvæske, opløsning i 0,4 ml (200 µg/ml). Injektionssprøjterne leveres enten med (1- & 4-pakninger) eller uden (enkeltvis) blisterpakninger. Injektionssprøjten er produceret af glas af type 1 med 27 gauge nåle af rustfrit stål. Nålebeskyttelseshætten på den forfyldte injektionssprøjte indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex). Se afsnit 4.4. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 6.13 Særlige forholdsregler ved bortskaffelse Aranesp er et sterilt men ukonserveret produkt. Der må ikke administreres mere end én dosis med samme sprøjte. Enhver medicinrest, der måtte være tilbage i den fyldte injektionssprøjte, bør kasseres. Før administration skal Aranesp opløsningen undersøges for synlige partikler. Kun opløsninger som er farveløse, klare eller let opaliserede bør injiceres. Ryst ikke. Lad den fyldte injektionssprøjte få stuetemperatur før injektion. Benyt forskellige injektionssteder og injicer langsomt for at undgå ubehag ved injektionsstedet. Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf bør bortskaffes i overensstemmelse med lokale krav. 7. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 4817 ZK Breda Holland 8. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/015 1-pakning blister EU/1/01/185/016 4-pakning blister EU/1/01/185/040 1-pakning 80
9. DATO FOR FØRSTE TILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN Dato for første godkendelse: 08. juni 2001 Dato for sidste fornyelse: 19. maj 2006 10. DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN DD MM YYYY De kan finde yderligere oplysninger om dette medicinalprodukt på webstedet for Det Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering (EMEA) http://www.emea.eu.int/ 81
1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 100 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver fyldt injektionssprøjte indeholder 100 mikrogram darbepoetin alfa i 0,5 ml (200 µg/ml). Darbepoetin alfa er fremstillet ved hjælp af genteknologi i kinesiske hamsterovarie celler (CHO-K1). En liste over alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1. 3. LÆGEMIDDELFORM Injektionsvæske (injektion), opløsning i fyldt injektionssprøjte. 4. KLINISKE OPLYSNINGER 4.1 Terapeutiske indikationer Behandling af anæmi ved kronisk nyresvigt hos voksne og børn fra 11 år. Behandling af symptomatisk anæmi hos voksne cancerpatienter med ikke-myeloid malignitet i kemoterapi. 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Aranesp bør påbegyndes af en læge med erfaring indenfor de ovennævnte indikationer. Aranesp leveres klar til brug i en fyldt injektionssprøjte. Eventuelle instruktioner vedrørende anvendelse og håndtering samt bortskaffelse er anført under afsnit 6.6. Behandling af anæmi hos patienter med kronisk nyresvigt Aranesp kan administreres enten subkutant eller intravenøst. Subkutan anvendelse foretrækkes hos patienter, der ikke er i hæmodialyse for at undgå punktur af perifere vener. Formålet med behandlingen er at øge hæmoglobinkoncentrationen til over 11 g/dl (6,8 mmol/l). For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). En stigning i hæmoglobinkoncentrationen på mere end 2 g/dl (1,25 mmol/l) over en fire ugers periode eller et hæmoglobinniveau større end 14 g/dl (8,7 mmol/l), bør undgås. Kliniske forsøg har vist variabilitet i individuelle patientrespons. Ikke desto mindre må anbefalingerne beskrevet nedenfor initialt følges for både voksne og børn og derefter justeres når klinisk indiceret. Behandling med Aranesp er delt i to trin korrigerings- og vedligeholdelsesfase: Korrigeringsfase Den initiale dosis ved subkutan eller intravenøs administration er 0,45 µg/kg kropsvægt, som en enkelt injektion én gang ugentligt. Alternativt kan patienter, som ikke er i dialyse, få en initialdosis på 0,75 μg/kg subkutant som en enkelt injektion én gang hver anden uge. Hvis stigning i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) over fire uger) øges dosis med omtrent 25%. Øgning af dosis må ikke finde sted oftere end én gang hver 4 uge. 82
Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,5 g/dl (1,6 mmol/l) på fire uger reduceres dosis med mellem 25 og 50%, afhængig af stigningshastigheden. Hvis hæmoglobinkoncentrationen overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), seponeres behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny på omtrent 25% under den forudgående dosis. Hæmoglobinkoncentrationen bør måles hver eller hveranden uge, indtil et stabilt niveau er opnået. Herefter kan hæmoglobinkoncentrationen måles periodisk. Vedligeholdelsesfase I vedligeholdelsesfasen kan Aranesp fortsat blive administreret som en enkelt injektion én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Dialysepatienter, der skifter fra én ugentlig injektion til én injektion hver anden uge, skal til at begynde med have en dosis Aranesp svarende til det dobbelte af den tidligere ugentlige dosis. Aranesp kan administreres subkutant én gang månedligt med en initialdosis svarende til det dobbelte af den foregående dosis, som blev givet én gang hver anden uge, ved patienter, som ikke er i dialyse, når den tilstræbte hæmoglobinkoncentration er blevet opnået med en dosis én gang hver anden uge. Dosen skal titreres efter behov for at opretholde det tilstræbte hæmoglobinniveau. For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). Hvis en dosisjustering kræves for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau, anbefales det, at dosis justeres med omtrent 25%. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,0 g/dl (1,25 mmol/l) over fire uger, skal dosis reduceres med ca. 25 %, afhængigt af stigningstakten. Hvis hæmoglobin overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), stoppes behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny omtrent 25% under den forudgående dosis. Efter hver dosis- eller planjustering bør hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Dosis-ændringer i vedligeholdelsesfasen af behandlingen må ikke foregår oftere end hveranden uge. Hvis administrationsvejen ændres skal samme dosis benyttes og hæmoglobinkoncentrationen skal monitoreres hver eller hveranden uge, således at passende dosisjustering kan finde sted for at opretholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau. Kliniske studier har vist, at patienter der modtager r-huepo én, to eller tre gange ugentligt kan skifte til Aranesp én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Den initiale ugentlige dosis af Aranesp (µg/uge) kan bestemmes ved at dividere den totale ugentlige dosis af r-huepo (IE/uge) med 200. Den initiale dosis af Aranesp hver anden uge (µg/hver anden uge) kan bestemmes ved at dividere den totale akkumulerede dosis af r-huepo, der er indgivet i løbet af en periode på to uger, med 200. På grund af individuel variation forventes titrering til optimal terapeutisk dosis for enkelte patienter. Ved udskiftning af r-huepo med Aranesp bør den samme administrationsvej benyttes og hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Behandling af symptomatisk anæmi hos cancerpatienter Aranesp bør administreres subkutant til patienter med anæmi (dvs hæmoglobinkoncentrationen 11 g/dl (6,8 mmol/l)). Den anbefalede initialdosis er 6,75 μg/kg administreret én gang hver tredje uge. Hvis patientens kliniske respons (udmattethed og hæmoglobinrespons) er utilstrækkelig efter ni uger, vil yderligere behandling muligvis ikke være effektiv. Alternativt kan der administreres en dosis én gang ugentligt på 2,25 μg per kilogram kropsvægt. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) efter 4 uger) hos patienter, der administreres Aranesp ugentligt, bør dosis fordobles. Hvis 83
hæmoglobinresponsen forbliver utilstrækkelig 4 uger efter dosisfordobling, er yderligere terapi ikke nødvendigvis effektiv. Behandling med Aranesp bør standses ca. 4 uger efter endt kemoterapibehandling. Hæmoglobinkoncentrationen bør ikke overskride 13 g/dl (8,1 mmol/l) (se afsnit 5.1). Når det kliniske resultat for den enkelte patient er opnået, skal dosis reduceres med 25 til 50% for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på dette niveau. Hvis det er påkrævet, kan man foretage yderligere dosisjusteringer for at sikre sig, at hæmoglobinkoncentrationen ikke overstiger 13 g/dl. Hvis stigningen i hæmoglobin er større end 2 g/dl (1,3 mmol/l) på fire uger, reduceres dosis med 25 til 50%. 4.3 Kontraindikationer Overfølsomhed overfor darbepoetin alfa, r-huepo eller nogle af indholdsstofferne. Hypertension, som ikke er under kontrol. 4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen Generelt For at sikre effektiv erythropoiese bør jernstatus evalueres hos alle patienter før og under behandling. Ekstra jerntilførsel kan være nødvendigt. Manglende effekt af behandling med Aranesp bør foranledige en søgning efter forårsagende faktorer. Mangel på jern, folinsyre eller vitamin B12 reducerer effektiviteten af erythropoietin stimulerende stoffer og bør derfor afhjælpes. Tilstødende infektioner, inflammationer eller traumatiske episoder, okkult blødning, hæmolyse, alvorlig aluminiumintoksikation, underliggende blodsygdom eller knoglemarvsfibrose kan også kompromittere det erythropoietiske respons. Som en del af vurderingen bør en tælling af retikulocytterne overvejes. En undersøgelse af knoglemarven bør overvejes, hvis typiske årsager til manglende respons er udelukket og at patienten har retikulocytpæni. Hvis knoglemarven er i overensstemmelse med PRCA, bør en anti-erythropoietin antistof test udføres. Der er rapporteret om erythroblastopenia forårsaget af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin i forbindelse med gensplejsede erytropoietiske proteiner, herunder darbepoetin alfa. Disse antistoffer har vist sig at krydsreagere med alle erytropoietinproteiner, og patienter der er under mistanke for at have eller som har fået bekræftet tilstedeværelsen af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin, bør ikke overgå til behandling med darbepoetin alfa (se afsnit 4.8). Aktiv leversygdom var en eksklusionsårsag i alle undersøgelser af Aranesp. Derfor findes der ingen data fra patienter med nedsat leverfunktion. Da leveren antages at være den primære eliminationsvej for Aranesp og r-huepo, bør Aranesp altid anvendes med forsigtighed af patienter med leversygdom. Aranesp bør også benyttes med forsigtighed hos patienter med seglcelleanæmi eller epilepsi. Anvendes Aranesp ukorrekt af raske mennesker, kan dette medføre en al for stor øgning af celle volumen. Dette kan ydermere medføre livstruende komplikationer fra det kardiovaskulære system. Nålebeskyttelseshætten på den forfyldte injektionssprøjte indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex), som kan fremkalde allergiske reaktioner. 84
Patienter med kronisk nyresvigt Supplerende jerntilskud anbefales til alle patienter med serum ferritin værdier på under 100 μg/l eller dem vis transferrinmætning er under 20%. Blodtrykket bør kontrolleres hos alle patienter, specielt under initieringen af Aranesp behandlingen. Patienter bør vejledes om vigtigheden af compliance i forbindelse med antihypertensiv lægemiddelbehandling og diætrestriktioner. Hvis blodtrykket er svært at kontrollere efter initiering af passende målinger, kan hæmoglobinkoncentrationen reduceres ved at nedsætte eller tilbageholde dosis af Aranesp (se afsnit 4.2). Hos patienter med kronisk nyresvigt og klinisk tegn på iskæmisk hjertesygdom eller kronisk hjertesvigt skal hæmoglobinniveauet fastsættes individuelt. Hos disse patienter bør man tilstræbe en øvre grænse på 12 g/dl, hvis ikke alvorlige symptomer (f.eks. angina) diktere andet. Niveauet af serum kalium bør kontrolleres regelmæssigt gennem Aranesp behandling. Kaliumforhøjelse er blevet rapporteret i nogle få patienter i behandling med Aranesp, selv om årsagssammenhæng ikke er blevet påvist. Hvis et forhøjet eller stigende kaliumniveau observeres, bør det overvejes at standse Aranesp, indtil niveauet er blevet normaliseret. Aranesp skal anvendes med forsigtighed hos patienter med epilepsi. Der er rapporteret kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. Cancerpatienter Virkning på tumorprogression Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Som ved alle vækstfaktorer, er der frygt for at epoetiner kan stimulere væksten af alle slags maligniteter. To kontrollerede kliniske undersøgelser, hvor epoetiner blev givet til patienter med forskellige slags cancer, inklusive hoved- og halscancer, og brystcancer, har vist en uforklaret overdødelighed. Hvis hæmoglobin værdier overskrider 13 g/dl hos patienter med solide tumorer eller proliferative maligniciter, skal dosistilpasningen ske i overensstemmelse med afsnit 4.2, for at minimere tromboemboliske hændelser. Blodpladeværdier og hæmoglobinniveau bør monitoreres med faste intervaller. 4.5 Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion De kliniske resultater opnået til nu indikerer ingen interaktion mellem Aranesp og andre stoffer. Der er risiko for interaktioner med lægemidler som er tæt bundet til røde blodlegemer, f.ex. ciclosporin og tacrolimus. Hvis darbepoetin alfa gives samtidig med nogle af disse lægemidler, bør indholdet af disse lægemidler i blodet overvåges og dosis justeres, når hæmogloginindholdet stiger. 4.6 Graviditet og amning Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for darbepoetin alfa under graviditet. Dyreforsøg viser ikke direkte eller indirekte skadelige virkninger for graviditet, embryoets/fostrets udvikling, fødslen eller den postnatale udvikling (se pkt. 5.3). Der bør udvises forsigtighed ved ordinering til gravide kvinder. Da der ikke er klinisk erfaring med brug af Aranesp hos ammende kvinder, bør Aranesp ikke administreres til ammende kvinder. Når Aranesp er absolut påkrævet, bør kvinden stoppe med at amme. 85
4.7 Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner Der er ikke foretaget undersøgelser af indflydelsen på evnen til at føre bil eller betjene maskiner. 4.8 Bivirkninger Sikkerheden af Aranesp er blevet evalueret baseret på en integreret sikkerhedsdatabase med omtrent 1800 kronisk nyresvigt patienter, som er blevet doseret i op til 24 måneder og 1200 cancerpatienter, som er blevet doseret i op til 4 måneder. Generelt Der har i sjældne tilfælde været rapporteret om potentielt alvorlige allergiske reaktioner, inklusiv dyspnoea, hududslet og urticaria, i forbindelse med darbepoetin alfa. Patienter med kronisk nyresvigt Data præsenteret fra kontrollerede studier inkluderede 1578 patienter, der modtog Aranesp og 591 patienter, der modtog r-huepo. Det totale omfang af patienter, der afbrød behandlingen på grund af uventede hændelser, var 2% for Aranesp og 4% for r-huepo. Bivirkninger, der kunne tilskrives behandlingen med Aranesp indbefatter hypertension og trombose af den vaskulære tilgang. I den integrerede sikkerhedsdatabase blev ingen af disse hændelser imidlertid set i forbindelse med hæmoglobinniveauet (< 12 versus > 12 g/dl) eller stigningshastigheden af hæmoglobinkoncentrationen (< 1, 1 til < 2, 2 til < 3 og 3 g/dl hæmoglobin for hver periode af 4 ugers varighed). Smerte ved injektionsstedet blev rapporteret, hvilket må tilskrives behandling i studier, hvor Aranesp blev administreret via subkutan injektion. Dette sås oftere end med r-huepo. Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående og forekom hovedsageligt efter den første injektion. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Centrale nervesystemet/perifere Almindelig (> 1%, 10%) Hovedpine nervesystemet Kardiovaskulært Almindelig (> 1%, 10%) Hypertension Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Trombose af den vaskulære tilgang Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Der er rapporteret meget sjældne tilfælde af kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. I isolerede tilfælde er der blevet rapporteret om neutraliserende anti-erytropoietin antistofmedieret pure red cell aplasia (PRCA) i forbindelse med behandling med Aranesp. Hvis der diagnosticeres PRCA, skal behandlingen med Aranesp afbrydes, og patienterne må ikke skifte til et andet gensplejset erytropoietisk protein (se afsnit 4.4). Alle andre behandlingsrelaterede uventede hændelser blev observeret på et niveau omkring 1% eller mindre (usædvanlige eller sjældne), og størsteparten var milde til moderate i alvorlighed, og var i overensstemmelse med dem, man kunne forvente i denne patientpopulation. Cancerpatienter Kliniske studier med subkutan indgift af Aranesp har vist, at antallet af tilfælde af hypertension og cardiovaskulære hændelser var sammenlignelige for cancerpatienter, der modtog placebo, r-huepo 86
eller Aranesp. Herudover var disse uventede hændelser hverken forbundet med hæmoglobinkoncentrationen (< 13 versus > 13 g/dl) eller en hurtig stigning i hæmoglobinkoncentrationen (> 2 g/dl i 4 uger). Kliniske undersøgelser har vist at cancerpatienter, der får Aranesp behandling sammenlignet med patienter, der får placebo har en højere frekvens af tromboemboliske reaktioner, hvilket inkluderer dybe vene tromboser og pulmonære embolier. Generelt, var de rapporterede uventede hændelserne i kliniske forsøg med Aranesp hos cancerpatienter i kemoterapi i overensstemmelse med den underliggende sygdom og kemoterapibehandlingen. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Sygdomme i bevægeapparatet Almindelig (> 1%, 10%) Arthralgia Almene lidelser Almindelig (> 1%, 10%) Perifere ødemer Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Tromboemboliske reaktioner Smerte ved injektionsstedet var den hyppigste rapporterede uønskede hændelsen, hvilken må tilskrives behandling med Aranesp (< 5%). Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående. 4.9 Overdosering Det terapeutiske indeks for Aranesp er meget bredt. Selv ved meget høje plasmakoncentrationer er der ikke observeret nogle symptomer på overdosering. I tilfælde af polycytæmi bør Aranesp midlertidigt seponeres (afsnit 4.2 Dosering og indgivelsesmåde). Hvis klinisk indiceret kan phlebotomi udføres. 5. FARMAKOLOGISKE EGENSKABER 5.1 Farmakodynamiske egenskaber Farmakoterapeutisk klassifikation: Anti-anæmisk, ATC-kode: B03XA02. Humant erythropoietin er et endogent glykoprotein hormon, der fungerer som den primære regulator af erythropoiesen gennem specifik interaktion med erythropoietin-receptoren på den erythroide stamcelle i knoglemarven. Produktionen af erythropoietin foregår primært i og reguleres af nyrerne som resultat af ændringer i iltningen af vævet. Produktionen af endogent erythropoietin er nedsat hos patienter med kronisk nyresvigt og den primære årsag til deres anæmi er erythropoietinmangel. Årsagen til anæmi hos cancerpatienter i kemoterapi er multifaktoriel. For disse patienter bidrager både erythropoietinmanglen og det nedsatte respons på erythroide stamceller af endogent erythropoietin, betydeligt til deres anæmi. Darbepoetin alfa stimulerer erythropoiesen ved samme mekanisme som det endogene hormon. Darbepoetin alfa har fem N-koblede kulhydratkæder, hvor det endogene hormon og recombinante humane erythropoietiner (r-huepo) har tre. De ekstra sukkerdele kan molekylært ikke skelnes fra dem på det endogene hormon. På grund af dets øgede kulhydratindhold har darbepoetin alfa en længere terminal halveringstid end r-huepo og som konsekvens heraf en større in vivo-aktivitet. På trods af disse molekylære ændringer bibeholder darbepoetin alfa en meget præcis specificitet for erythropoietin-receptoren. 87
Cancerpatienter i kemoterapi I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret undersøgelse med 314 lungecancerpatienter i platinkemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet (p < 0,001). Kliniske studier har vist, at darbepoetin alfa havde lignende effekt, når denne blev givet som enkelt injektion enten én gang hver tredje uge, én gang hver anden uge eller ugentligt uden øgning i totalt dosisbehov. I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret studie hos 344 anæmiske patienter med lymfoproliferative maligniteter i kemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet og en forbedring af hæmoglobinrespons (p < 0,001). Der blev ligeledes fundet en reduktion i træthed, målt ved hjælp af Functional Assessment of Cancer Therapy-fatigue (FACT-fatigue) skala. Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Der er ikke tilstrækkelig med oplysninger til at etablere, hvorvidt anvendelsen af epoetinprodukter med tiden har skadelige virkninger på tumorprogression eller progressionfri overlevelse. To studier har undersøgt epoetiners påvirkning af overlevelse og/eller tumorprogression med højere hæmoglobinkoncentrationer. I en randomiseret placebokontrolleret undersøgelse med epoetin alfa i 939 patienter med metastatisk brystkræft, blev forsøgsmedicinen administreret i et forsøg på at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen mellem 12 og 14 g/dl. Efter fire måneder var dødsfald som følge af sygdomsprogression højere (6% mod 3%) hos kvinder der fik epoetin alfa. Den totale dødelighed var væsentlig større i epoetin alfa armen. I en anden placebokontrolleret undersøgelse hvor man anvendte epoetin beta i 351 patienter med hoved- og halscancer, blev forsøgsmedicin administreret for at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen på 14 g/dl for kvinder og 15 g/dl for mænd. Locoregional progressionfri overlevelse var væsentlig kortere hos patienter, der blev behandlet med epoetin beta. Resultaterne af denne undersøgelse blev svækket af uligheder mellem behandlingsgrupperne, især på punkter som tumorplacering, rygestatus og den studerede gruppes ensartethed. Derudover har adskillige andre undersøgelser vist en tendens til øget overlevelse, hvilket peger på, at epoetin ikke har nogen skadelig virkning på tumorprogression. 5.2 Farmakokinetiske egenskaber På grund af dets større kulhydratindhold beholdes darbepoetin alfa-niveauet i kredsløbet over den minimale koncentration, der stimulerer til erythropoiese i længere tid end ækvivalente molære doser af r-huepo. Dette tillader en sjældnere administration af darbepoetin alfa for at opnå samme biologiske respons. Patienter med kronisk nyresvigt Darbepoetin alfas farmakokinetik er blevet klinisk undersøgt hos patienter med kronisk nyresvigt efter intravenøs og subkutan administration. Darbepoetin alfas terminale halveringstid er 21 timer (SD 7,5) ved intravenøs administration. Clearance for darbepoetin alfa er 1,9 ml/t/kg (SD 0,56) og fordelingsvolumen (V ss ) er omtrent lig plasmavolumen (50 ml/kg). Biotilgængeligheden er 37% ved subkutan administration. Efter månedlig administration af darbepoetin alfa ved subkutane doser fra 0,6 til 2,1 µg/kg var den terminale halveringstid 73 timer (SD 24). Når darbepoetin alfa administreres subkutant, har det en længere terminal halveringstid, end når det administreres intravenøst, hvilket skyldes den subkutane absorptionskinetik. I kliniske forsøg blev der observeret minimal akkumulation 88
for begge administrationsveje. I prækliniske forsøg er det vist, at den renale clearance er minimal (op til 2% af den totale clearance) og ikke påvirker serum halveringstiden. Resultater opnået ved indgift af Aranesp til 809 patienter i kliniske undersøgelser i Europa blev analyseret med henblik på at kunne fastsætte den dosis, som er påkrævet for at fastholde hæmoglobin; der blev ikke observeret nogen forskel på den ugentlige dosis uanset om injektionen skete intravenøst eller subkutant. Cancerpatienter i kemoterapi Efter subkutan indgift af 2,25 μg/kg til voksne cancerpatienter, opnåedes en gennemsnitlig peakkoncentration på 10,6 ng/ml (SD 5,9) darbepoietin alfa i løbet af en gennemsnitstid på 91 timer (SD 19,7). Disse parametre stemte overens med den lineære dosis farmakokinetik over et bredt dosisinterval (0,5 til 8 μg/kg ugentlig og 3 til 9 μg/kg hver anden uge). Der var ingen ændring i de farmakokinetiske parametre ved gentagen indgift over 12 uger (dosering hver uge eller hver anden uge). Der var en forventet moderat (< 2 gange) forøgning af serumkoncentrationen, når man nærmede sig steady state, men ingen uventet akkumulering ved gentagen indgift. Der blev foretaget en PKundersøgelse af patienter med kemoterapiinduceret anæmi behandlet med 6,75 µg/kg darbepoetin alfa administreret SC hver tredje uge kombineret med kemoterapi, hvilket gjorde det muligt endeligt at fastslå den terminale halveringstid. I denne undersøgelse var den gennemsnitlige (SD) terminale halveringstid 74 (SD 27) timer. 5.3 Prækliniske sikkerhedsdata I alle undersøgelser af Aranesp udført på rotter og hunde, sås en markant stigning i hæmoglobin, hæmatokrit, antallet af røde blodlegemer og retikulocytter, som svarer til den forventede farmakologiske effekt. Bivirkninger ved meget høje doser, blev alle vurderet at være relateret til en forhøjet farmakologisk effekt (nedsat vævsperfusion pga. øget blodviskositet). Der var bl.a. tale om myelofibrose og hypertrofi, såvel som en øgning af bredden af EKG-QRS komplekset hos hunde, men der observeredes ingen dysrythmia og ingen effekt på QT intervallet. Aranesp vist ikke noget genotoksisk potentiale, og ej heller havde det nogen effekt på celledelingen af ikke-hæmatologiske celler hverken in vitro eller in vivo. I de kroniske toksicitets undersøgelser observeredes hverken tumorogene eller mitogene respons i nogen vævstyper. Darbepoetin alfas carcinogene potentiale er endnu ikke blevet evalueret ved langtids dyrestudier. I undersøgelser udført på rotter og kaniner blev der ikke observeret nogen kliniske relevante beviser for skadelig effekt hverken hvad angår graviditet, fosterudvikling, fødsel eller postnatal udvikling. Transporten over placenta var minimal. Der sås ingen ændring i fertilitet. 6. FARMACEUTISKE OPLYSNINGER 6.1 Fortegnelse over hjælpestoffer Natriumfosfat enkelbasisk natriumfosfat dobbelbasisk natriumchlorid polysorbat 80 vand til injektionsvæsker 6.2 Uforligeligheder Da der ikke foreligger undersøgelser vedrørende eventuelle uforligeligheder, bør Aranesp dette lægemiddel ikke blandes eller administreres som en infusion sammen med andre lægemidler. 89
6.3 Opbevaringstid 2 år. 6.4 Særlige opbevaringsforhold Opbevares i køleskab (2 C 8 C). Må ikke nedfryses. Opbevar beholderen i den ydre karton for at beskytte mod lys. Opbevares i køleskab. Ved ambulant brug tillades det, at Aranesp fjernes én gang fra opbevaringen i en enkelt periode på højst 7 dage ved stuetemperatur (op til 25 C). I det øjeblik injektionssprøjten tages ud af køleskabet og har nået stuetemperatur (op til 25 C), skal den anvendes indenfor 7 dage eller bortskaffes. 6.5 Emballage (art og indhold) Pakning med en eller fire fyldt(e) injektionssprøjte(r) indeholdende 100 µg Aranesp injektionsvæske, opløsning i 0,5 ml (200 µg/ml). Injektionssprøjterne leveres enten med (1- & 4-pakninger) eller uden (enkeltvis) blisterpakninger. Injektionssprøjten er produceret af glas af type 1 med 27 gauge nåle af rustfrit stål. Nålebeskyttelseshætten på den forfyldte injektionssprøjte indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex). Se afsnit 4.4. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 6.14 Særlige forholdsregler ved bortskaffelse Aranesp er et sterilt men ukonserveret produkt. Der må ikke administreres mere end én dosis med samme sprøjte. Enhver medicinrest, der måtte være tilbage i den fyldte injektionssprøjte, bør kasseres. Før administration skal Aranesp opløsningen undersøges for synlige partikler. Kun opløsninger som er farveløse, klare eller let opaliserede bør injiceres. Ryst ikke. Lad den fyldte injektionssprøjte få stuetemperatur før injektion. Benyt forskellige injektionssteder og injicer langsomt for at undgå ubehag ved injektionsstedet. Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf bør bortskaffes i overensstemmelse med lokale krav. 7. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 4817 ZK Breda Holland 8. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/017 1-pakning blister EU/1/01/185/018 4-pakning blister EU/1/01/185/041 1-pakning 90
9. DATO FOR FØRSTE TILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN Dato for første godkendelse: 08. juni 2001 Dato for sidste fornyelse: 19. maj 2006 10. DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN DD MM YYYY De kan finde yderligere oplysninger om dette medicinalprodukt på webstedet for Det Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering (EMEA) http://www.emea.eu.int/ 91
1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 150 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver fyldt injektionssprøjte indeholder 150 mikrogram darbepoetin alfa i 0,3 ml (500 µg/ml). Darbepoetin alfa er fremstillet ved hjælp af genteknologi i kinesiske hamsterovarie celler (CHO-K1). En liste over alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1. 3. LÆGEMIDDELFORM Injektionsvæske (injektion), opløsning i fyldt injektionssprøjte. 4. KLINISKE OPLYSNINGER 4.1 Terapeutiske indikationer Behandling af anæmi ved kronisk nyresvigt hos voksne og børn fra 11 år. Behandling af symptomatisk anæmi hos voksne cancerpatienter med ikke-myeloid malignitet i kemoterapi. 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Aranesp bør påbegyndes af en læge med erfaring indenfor de ovennævnte indikationer. Aranesp leveres klar til brug i en fyldt injektionssprøjte. Eventuelle instruktioner vedrørende anvendelse og håndtering samt bortskaffelse er anført under afsnit 6.6. Behandling af anæmi hos patienter med kronisk nyresvigt Aranesp kan administreres enten subkutant eller intravenøst. Subkutan anvendelse foretrækkes hos patienter, der ikke er i hæmodialyse for at undgå punktur af perifere vener. Formålet med behandlingen er at øge hæmoglobinkoncentrationen til over 11 g/dl (6,8 mmol/l). For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). En stigning i hæmoglobinkoncentrationen på mere end 2 g/dl (1,25 mmol/l) over en fire ugers periode eller et hæmoglobinniveau større end 14 g/dl (8,7 mmol/l), bør undgås. Kliniske forsøg har vist variabilitet i individuelle patientrespons. Ikke desto mindre må anbefalingerne beskrevet nedenfor initialt følges for både voksne og børn og derefter justeres når klinisk indiceret. Behandling med Aranesp er delt i to trin korrigerings- og vedligeholdelsesfase: Korrigeringsfase Den initiale dosis ved subkutan eller intravenøs administration er 0,45 µg/kg kropsvægt, som en enkelt injektion én gang ugentligt. Alternativt kan patienter, som ikke er i dialyse, få en initialdosis på 0,75 μg/kg subkutant som en enkelt injektion én gang hver anden uge. Hvis stigning i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) over fire uger) øges dosis med omtrent 25%. Øgning af dosis må ikke finde sted oftere end én gang hver 4 uge. 92
Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,5 g/dl (1,6 mmol/l) på fire uger reduceres dosis med mellem 25 og 50%, afhængig af stigningshastigheden. Hvis hæmoglobinkoncentrationen overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), seponeres behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny på omtrent 25% under den forudgående dosis. Hæmoglobinkoncentrationen bør måles hver eller hveranden uge, indtil et stabilt niveau er opnået. Herefter kan hæmoglobinkoncentrationen måles periodisk. Vedligeholdelsesfase I vedligeholdelsesfasen kan Aranesp fortsat blive administreret som en enkelt injektion én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Dialysepatienter, der skifter fra én ugentlig injektion til én injektion hver anden uge, skal til at begynde med have en dosis Aranesp svarende til det dobbelte af den tidligere ugentlige dosis. Aranesp kan administreres subkutant én gang månedligt med en initialdosis svarende til det dobbelte af den foregående dosis, som blev givet én gang hver anden uge, ved patienter, som ikke er i dialyse, når den tilstræbte hæmoglobinkoncentration er blevet opnået med en dosis én gang hver anden uge. Dosen skal titreres efter behov for at opretholde det tilstræbte hæmoglobinniveau. For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). Hvis en dosisjustering kræves for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau, anbefales det, at dosis justeres med omtrent 25%. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,0 g/dl (1,25 mmol/l) over fire uger, skal dosis reduceres med ca. 25 %, afhængigt af stigningstakten. Hvis hæmoglobin overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), stoppes behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny omtrent 25% under den forudgående dosis. Efter hver dosis- eller planjustering bør hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Dosis-ændringer i vedligeholdelsesfasen af behandlingen må ikke foregår oftere end hveranden uge. Hvis administrationsvejen ændres skal samme dosis benyttes og hæmoglobinkoncentrationen skal monitoreres hver eller hveranden uge, således at passende dosisjustering kan finde sted for at opretholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau. Kliniske studier har vist, at patienter der modtager r-huepo én, to eller tre gange ugentligt kan skifte til Aranesp én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Den initiale ugentlige dosis af Aranesp (µg/uge) kan bestemmes ved at dividere den totale ugentlige dosis af r-huepo (IE/uge) med 200. Den initiale dosis af Aranesp hver anden uge (µg/hver anden uge) kan bestemmes ved at dividere den totale akkumulerede dosis af r-huepo, der er indgivet i løbet af en periode på to uger, med 200. På grund af individuel variation forventes titrering til optimal terapeutisk dosis for enkelte patienter. Ved udskiftning af r-huepo med Aranesp bør den samme administrationsvej benyttes og hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Behandling af symptomatisk anæmi hos cancerpatienter Aranesp bør administreres subkutant til patienter med anæmi (dvs hæmoglobinkoncentrationen 11 g/dl (6,8 mmol/l)). Den anbefalede initialdosis er 6,75 μg/kg administreret én gang hver tredje uge. Hvis patientens kliniske respons (udmattethed og hæmoglobinrespons) er utilstrækkelig efter ni uger, vil yderligere behandling muligvis ikke være effektiv. Alternativt kan der administreres en dosis én gang ugentligt på 2,25 μg per kilogram kropsvægt. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) efter 4 uger) hos patienter, der administreres Aranesp ugentligt, bør dosis fordobles. Hvis 93
hæmoglobinresponsen forbliver utilstrækkelig 4 uger efter dosisfordobling, er yderligere terapi ikke nødvendigvis effektiv. Behandling med Aranesp bør standses ca. 4 uger efter endt kemoterapibehandling. Hæmoglobinkoncentrationen bør ikke overskride 13 g/dl (8,1 mmol/l) (se afsnit 5.1). Når det kliniske resultat for den enkelte patient er opnået, skal dosis reduceres med 25 til 50% for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på dette niveau. Hvis det er påkrævet, kan man foretage yderligere dosisjusteringer for at sikre sig, at hæmoglobinkoncentrationen ikke overstiger 13 g/dl. Hvis stigningen i hæmoglobin er større end 2 g/dl (1,3 mmol/l) på fire uger, reduceres dosis med 25 til 50%. 4.3 Kontraindikationer Overfølsomhed overfor darbepoetin alfa, r-huepo eller nogle af indholdsstofferne. Hypertension, som ikke er under kontrol. 4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen Generelt For at sikre effektiv erythropoiese bør jernstatus evalueres hos alle patienter før og under behandling. Ekstra jerntilførsel kan være nødvendigt. Manglende effekt af behandling med Aranesp bør foranledige en søgning efter forårsagende faktorer. Mangel på jern, folinsyre eller vitamin B12 reducerer effektiviteten af erythropoietin stimulerende stoffer og bør derfor afhjælpes. Tilstødende infektioner, inflammationer eller traumatiske episoder, okkult blødning, hæmolyse, alvorlig aluminiumintoksikation, underliggende blodsygdom eller knoglemarvsfibrose kan også kompromittere det erythropoietiske respons. Som en del af vurderingen bør en tælling af retikulocytterne overvejes. En undersøgelse af knoglemarven bør overvejes, hvis typiske årsager til manglende respons er udelukket og at patienten har retikulocytpæni. Hvis knoglemarven er i overensstemmelse med PRCA, bør en anti-erythropoietin antistof test udføres. Der er rapporteret om erythroblastopenia forårsaget af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin i forbindelse med gensplejsede erytropoietiske proteiner, herunder darbepoetin alfa. Disse antistoffer har vist sig at krydsreagere med alle erytropoietinproteiner, og patienter der er under mistanke for at have eller som har fået bekræftet tilstedeværelsen af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin, bør ikke overgå til behandling med darbepoetin alfa (se afsnit 4.8). Aktiv leversygdom var en eksklusionsårsag i alle undersøgelser af Aranesp. Derfor findes der ingen data fra patienter med nedsat leverfunktion. Da leveren antages at være den primære eliminationsvej for Aranesp og r-huepo, bør Aranesp altid anvendes med forsigtighed af patienter med leversygdom. Aranesp bør også benyttes med forsigtighed hos patienter med seglcelleanæmi eller epilepsi. Anvendes Aranesp ukorrekt af raske mennesker, kan dette medføre en al for stor øgning af celle volumen. Dette kan ydermere medføre livstruende komplikationer fra det kardiovaskulære system. Nålebeskyttelseshætten på den forfyldte injektionssprøjte indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex), som kan fremkalde allergiske reaktioner. 94
Patienter med kronisk nyresvigt Supplerende jerntilskud anbefales til alle patienter med serum ferritin værdier på under 100 μg/l eller dem vis transferrinmætning er under 20%. Blodtrykket bør kontrolleres hos alle patienter, specielt under initieringen af Aranesp behandlingen. Patienter bør vejledes om vigtigheden af compliance i forbindelse med antihypertensiv lægemiddelbehandling og diætrestriktioner. Hvis blodtrykket er svært at kontrollere efter initiering af passende målinger, kan hæmoglobinkoncentrationen reduceres ved at nedsætte eller tilbageholde dosis af Aranesp (se afsnit 4.2). Hos patienter med kronisk nyresvigt og klinisk tegn på iskæmisk hjertesygdom eller kronisk hjertesvigt skal hæmoglobinniveauet fastsættes individuelt. Hos disse patienter bør man tilstræbe en øvre grænse på 12 g/dl, hvis ikke alvorlige symptomer (f.eks. angina) diktere andet. Niveauet af serum kalium bør kontrolleres regelmæssigt gennem Aranesp behandling. Kaliumforhøjelse er blevet rapporteret i nogle få patienter i behandling med Aranesp, selv om årsagssammenhæng ikke er blevet påvist. Hvis et forhøjet eller stigende kaliumniveau observeres, bør det overvejes at standse Aranesp, indtil niveauet er blevet normaliseret. Aranesp skal anvendes med forsigtighed hos patienter med epilepsi. Der er rapporteret kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. Cancerpatienter Virkning på tumorprogression Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Som ved alle vækstfaktorer, er der frygt for at epoetiner kan stimulere væksten af alle slags maligniteter. To kontrollerede kliniske undersøgelser, hvor epoetiner blev givet til patienter med forskellige slags cancer, inklusive hoved- og halscancer, og brystcancer, har vist en uforklaret overdødelighed. Hvis hæmoglobin værdier overskrider 13 g/dl hos patienter med solide tumorer eller proliferative maligniciter, skal dosistilpasningen ske i overensstemmelse med afsnit 4.2, for at minimere tromboemboliske hændelser. Blodpladeværdier og hæmoglobinniveau bør monitoreres med faste intervaller. 4.5 Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion De kliniske resultater opnået til nu indikerer ingen interaktion mellem Aranesp og andre stoffer. Der er risiko for interaktioner med lægemidler som er tæt bundet til røde blodlegemer, f.ex. ciclosporin og tacrolimus. Hvis darbepoetin alfa gives samtidig med nogle af disse lægemidler, bør indholdet af disse lægemidler i blodet overvåges og dosis justeres, når hæmogloginindholdet stiger. 4.6 Graviditet og amning Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for darbepoetin alfa under graviditet. Dyreforsøg viser ikke direkte eller indirekte skadelige virkninger for graviditet, embryoets/fostrets udvikling, fødslen eller den postnatale udvikling (se pkt. 5.3). Der bør udvises forsigtighed ved ordinering til gravide kvinder. Da der ikke er klinisk erfaring med brug af Aranesp hos ammende kvinder, bør Aranesp ikke administreres til ammende kvinder. Når Aranesp er absolut påkrævet, bør kvinden stoppe med at amme. 95
4.7 Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner Der er ikke foretaget undersøgelser af indflydelsen på evnen til at føre bil eller betjene maskiner. 4.8 Bivirkninger Sikkerheden af Aranesp er blevet evalueret baseret på en integreret sikkerhedsdatabase med omtrent 1800 kronisk nyresvigt patienter, som er blevet doseret i op til 24 måneder og 1200 cancerpatienter, som er blevet doseret i op til 4 måneder. Generelt Der har i sjældne tilfælde været rapporteret om potentielt alvorlige allergiske reaktioner, inklusiv dyspnoea, hududslet og urticaria, i forbindelse med darbepoetin alfa. Patienter med kronisk nyresvigt Data præsenteret fra kontrollerede studier inkluderede 1578 patienter, der modtog Aranesp og 591 patienter, der modtog r-huepo. Det totale omfang af patienter, der afbrød behandlingen på grund af uventede hændelser, var 2% for Aranesp og 4% for r-huepo. Bivirkninger, der kunne tilskrives behandlingen med Aranesp indbefatter hypertension og trombose af den vaskulære tilgang. I den integrerede sikkerhedsdatabase blev ingen af disse hændelser imidlertid set i forbindelse med hæmoglobinniveauet (< 12 versus > 12 g/dl) eller stigningshastigheden af hæmoglobinkoncentrationen (< 1, 1 til < 2, 2 til < 3 og 3 g/dl hæmoglobin for hver periode af 4 ugers varighed). Smerte ved injektionsstedet blev rapporteret, hvilket må tilskrives behandling i studier, hvor Aranesp blev administreret via subkutan injektion. Dette sås oftere end med r-huepo. Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående og forekom hovedsageligt efter den første injektion. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Centrale nervesystemet/perifere Almindelig (> 1%, 10%) Hovedpine nervesystemet Kardiovaskulært Almindelig (> 1%, 10%) Hypertension Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Trombose af den vaskulære tilgang Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Der er rapporteret meget sjældne tilfælde af kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. I isolerede tilfælde er der blevet rapporteret om neutraliserende anti-erytropoietin antistofmedieret pure red cell aplasia (PRCA) i forbindelse med behandling med Aranesp. Hvis der diagnosticeres PRCA, skal behandlingen med Aranesp afbrydes, og patienterne må ikke skifte til et andet gensplejset erytropoietisk protein (se afsnit 4.4). Alle andre behandlingsrelaterede uventede hændelser blev observeret på et niveau omkring 1% eller mindre (usædvanlige eller sjældne), og størsteparten var milde til moderate i alvorlighed, og var i overensstemmelse med dem, man kunne forvente i denne patientpopulation. Cancerpatienter Kliniske studier med subkutan indgift af Aranesp har vist, at antallet af tilfælde af hypertension og cardiovaskulære hændelser var sammenlignelige for cancerpatienter, der modtog placebo, r-huepo 96
eller Aranesp. Herudover var disse uventede hændelser hverken forbundet med hæmoglobinkoncentrationen (< 13 versus > 13 g/dl) eller en hurtig stigning i hæmoglobinkoncentrationen (> 2 g/dl i 4 uger). Kliniske undersøgelser har vist at cancerpatienter, der får Aranesp behandling sammenlignet med patienter, der får placebo har en højere frekvens af tromboemboliske reaktioner, hvilket inkluderer dybe vene tromboser og pulmonære embolier. Generelt, var de rapporterede uventede hændelserne i kliniske forsøg med Aranesp hos cancerpatienter i kemoterapi i overensstemmelse med den underliggende sygdom og kemoterapibehandlingen. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Sygdomme i bevægeapparatet Almindelig (> 1%, 10%) Arthralgia Almene lidelser Almindelig (> 1%, 10%) Perifere ødemer Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Tromboemboliske reaktioner Smerte ved injektionsstedet var den hyppigste rapporterede uønskede hændelsen, hvilken må tilskrives behandling med Aranesp (< 5%). Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående. 4.9 Overdosering Det terapeutiske indeks for Aranesp er meget bredt. Selv ved meget høje plasmakoncentrationer er der ikke observeret nogle symptomer på overdosering. I tilfælde af polycytæmi bør Aranesp midlertidigt seponeres (afsnit 4.2 Dosering og indgivelsesmåde). Hvis klinisk indiceret kan phlebotomi udføres. 5. FARMAKOLOGISKE EGENSKABER 5.1 Farmakodynamiske egenskaber Farmakoterapeutisk klassifikation: Anti-anæmisk, ATC-kode: B03XA02. Humant erythropoietin er et endogent glykoprotein hormon, der fungerer som den primære regulator af erythropoiesen gennem specifik interaktion med erythropoietin-receptoren på den erythroide stamcelle i knoglemarven. Produktionen af erythropoietin foregår primært i og reguleres af nyrerne som resultat af ændringer i iltningen af vævet. Produktionen af endogent erythropoietin er nedsat hos patienter med kronisk nyresvigt og den primære årsag til deres anæmi er erythropoietinmangel. Årsagen til anæmi hos cancerpatienter i kemoterapi er multifaktoriel. For disse patienter bidrager både erythropoietinmanglen og det nedsatte respons på erythroide stamceller af endogent erythropoietin, betydeligt til deres anæmi. Darbepoetin alfa stimulerer erythropoiesen ved samme mekanisme som det endogene hormon. Darbepoetin alfa har fem N-koblede kulhydratkæder, hvor det endogene hormon og recombinante humane erythropoietiner (r-huepo) har tre. De ekstra sukkerdele kan molekylært ikke skelnes fra dem på det endogene hormon. På grund af dets øgede kulhydratindhold har darbepoetin alfa en længere terminal halveringstid end r-huepo og som konsekvens heraf en større in vivo-aktivitet. På trods af disse molekylære ændringer bibeholder darbepoetin alfa en meget præcis specificitet for erythropoietin-receptoren. 97
Cancerpatienter i kemoterapi I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret undersøgelse med 314 lungecancerpatienter i platinkemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet (p < 0,001). Kliniske studier har vist, at darbepoetin alfa havde lignende effekt, når denne blev givet som enkelt injektion enten én gang hver tredje uge, én gang hver anden uge eller ugentligt uden øgning i totalt dosisbehov. I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret studie hos 344 anæmiske patienter med lymfoproliferative maligniteter i kemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet og en forbedring af hæmoglobinrespons (p < 0,001). Der blev ligeledes fundet en reduktion i træthed, målt ved hjælp af Functional Assessment of Cancer Therapy-fatigue (FACT-fatigue) skala. Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Der er ikke tilstrækkelig med oplysninger til at etablere, hvorvidt anvendelsen af epoetinprodukter med tiden har skadelige virkninger på tumorprogression eller progressionfri overlevelse. To studier har undersøgt epoetiners påvirkning af overlevelse og/eller tumorprogression med højere hæmoglobinkoncentrationer. I en randomiseret placebokontrolleret undersøgelse med epoetin alfa i 939 patienter med metastatisk brystkræft, blev forsøgsmedicinen administreret i et forsøg på at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen mellem 12 og 14 g/dl. Efter fire måneder var dødsfald som følge af sygdomsprogression højere (6% mod 3%) hos kvinder der fik epoetin alfa. Den totale dødelighed var væsentlig større i epoetin alfa armen. I en anden placebokontrolleret undersøgelse hvor man anvendte epoetin beta i 351 patienter med hoved- og halscancer, blev forsøgsmedicin administreret for at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen på 14 g/dl for kvinder og 15 g/dl for mænd. Locoregional progressionfri overlevelse var væsentlig kortere hos patienter, der blev behandlet med epoetin beta. Resultaterne af denne undersøgelse blev svækket af uligheder mellem behandlingsgrupperne, især på punkter som tumorplacering, rygestatus og den studerede gruppes ensartethed. Derudover har adskillige andre undersøgelser vist en tendens til øget overlevelse, hvilket peger på, at epoetin ikke har nogen skadelig virkning på tumorprogression. 5.2 Farmakokinetiske egenskaber På grund af dets større kulhydratindhold beholdes darbepoetin alfa-niveauet i kredsløbet over den minimale koncentration, der stimulerer til erythropoiese i længere tid end ækvivalente molære doser af r-huepo. Dette tillader en sjældnere administration af darbepoetin alfa for at opnå samme biologiske respons. Patienter med kronisk nyresvigt Darbepoetin alfas farmakokinetik er blevet klinisk undersøgt hos patienter med kronisk nyresvigt efter intravenøs og subkutan administration. Darbepoetin alfas terminale halveringstid er 21 timer (SD 7,5) ved intravenøs administration. Clearance for darbepoetin alfa er 1,9 ml/t/kg (SD 0,56) og fordelingsvolumen (V ss ) er omtrent lig plasmavolumen (50 ml/kg). Biotilgængeligheden er 37% ved subkutan administration. Efter månedlig administration af darbepoetin alfa ved subkutane doser fra 0,6 til 2,1 µg/kg var den terminale halveringstid 73 timer (SD 24). Når darbepoetin alfa administreres subkutant, har det en længere terminal halveringstid, end når det administreres intravenøst, hvilket skyldes den subkutane absorptionskinetik. I kliniske forsøg blev der observeret minimal akkumulation 98
for begge administrationsveje. I prækliniske forsøg er det vist, at den renale clearance er minimal (op til 2% af den totale clearance) og ikke påvirker serum halveringstiden. Resultater opnået ved indgift af Aranesp til 809 patienter i kliniske undersøgelser i Europa blev analyseret med henblik på at kunne fastsætte den dosis, som er påkrævet for at fastholde hæmoglobin; der blev ikke observeret nogen forskel på den ugentlige dosis uanset om injektionen skete intravenøst eller subkutant. Cancerpatienter i kemoterapi Efter subkutan indgift af 2,25 μg/kg til voksne cancerpatienter, opnåedes en gennemsnitlig peakkoncentration på 10,6 ng/ml (SD 5,9) darbepoietin alfa i løbet af en gennemsnitstid på 91 timer (SD 19,7). Disse parametre stemte overens med den lineære dosis farmakokinetik over et bredt dosisinterval (0,5 til 8 μg/kg ugentlig og 3 til 9 μg/kg hver anden uge). Der var ingen ændring i de farmakokinetiske parametre ved gentagen indgift over 12 uger (dosering hver uge eller hver anden uge). Der var en forventet moderat (< 2 gange) forøgning af serumkoncentrationen, når man nærmede sig steady state, men ingen uventet akkumulering ved gentagen indgift. Der blev foretaget en PKundersøgelse af patienter med kemoterapiinduceret anæmi behandlet med 6,75 µg/kg darbepoetin alfa administreret SC hver tredje uge kombineret med kemoterapi, hvilket gjorde det muligt endeligt at fastslå den terminale halveringstid. I denne undersøgelse var den gennemsnitlige (SD) terminale halveringstid 74 (SD 27) timer. 5.3 Prækliniske sikkerhedsdata I alle undersøgelser af Aranesp udført på rotter og hunde, sås en markant stigning i hæmoglobin, hæmatokrit, antallet af røde blodlegemer og retikulocytter, som svarer til den forventede farmakologiske effekt. Bivirkninger ved meget høje doser, blev alle vurderet at være relateret til en forhøjet farmakologisk effekt (nedsat vævsperfusion pga. øget blodviskositet). Der var bl.a. tale om myelofibrose og hypertrofi, såvel som en øgning af bredden af EKG-QRS komplekset hos hunde, men der observeredes ingen dysrythmia og ingen effekt på QT intervallet. Aranesp vist ikke noget genotoksisk potentiale, og ej heller havde det nogen effekt på celledelingen af ikke-hæmatologiske celler hverken in vitro eller in vivo. I de kroniske toksicitets undersøgelser observeredes hverken tumorogene eller mitogene respons i nogen vævstyper. Darbepoetin alfas carcinogene potentiale er endnu ikke blevet evalueret ved langtids dyrestudier. I undersøgelser udført på rotter og kaniner blev der ikke observeret nogen kliniske relevante beviser for skadelig effekt hverken hvad angår graviditet, fosterudvikling, fødsel eller postnatal udvikling. Transporten over placenta var minimal. Der sås ingen ændring i fertilitet. 6. FARMACEUTISKE OPLYSNINGER 6.1 Fortegnelse over hjælpestoffer Natriumfosfat enkelbasisk natriumfosfat dobbelbasisk natriumchlorid polysorbat 80 vand til injektionsvæsker 6.2 Uforligeligheder Da der ikke foreligger undersøgelser vedrørende eventuelle uforligeligheder, bør Aranesp dette lægemiddel ikke blandes eller administreres som en infusion sammen med andre lægemidler. 99
6.3 Opbevaringstid 2 år. 6.4 Særlige opbevaringsforhold Opbevares i køleskab (2 C 8 C). Må ikke nedfryses. Opbevar beholderen i den ydre karton for at beskytte mod lys. Opbevares i køleskab. Ved ambulant brug tillades det, at Aranesp fjernes én gang fra opbevaringen i en enkelt periode på højst 7 dage ved stuetemperatur (op til 25 C). I det øjeblik injektionssprøjten tages ud af køleskabet og har nået stuetemperatur (op til 25 C), skal den anvendes indenfor 7 dage eller bortskaffes. 6.5 Emballage (art og indhold) Pakning med en eller fire fyldt(e) injektionssprøjte(r) indeholdende 150 µg Aranesp injektionsvæske, opløsning i 0,3 ml (500 µg/ml). Injektionssprøjterne leveres enten med (1- & 4-pakninger) eller uden (enkeltvis) blisterpakninger. Injektionssprøjten er produceret af glas af type 1 med 27 gauge nåle af rustfrit stål. Nålebeskyttelseshætten på den forfyldte injektionssprøjte indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex). Se afsnit 4.4. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 6.15 Særlige forholdsregler ved bortskaffelse Aranesp er et sterilt men ukonserveret produkt. Der må ikke administreres mere end én dosis med samme sprøjte. Enhver medicinrest, der måtte være tilbage i den fyldte injektionssprøjte, bør kasseres. Før administration skal Aranesp opløsningen undersøges for synlige partikler. Kun opløsninger som er farveløse, klare eller let opaliserede bør injiceres. Ryst ikke. Lad den fyldte injektionssprøjte få stuetemperatur før injektion. Benyt forskellige injektionssteder og injicer langsomt for at undgå ubehag ved injektionsstedet. Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf bør bortskaffes i overensstemmelse med lokale krav. 7. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 4817 ZK Breda Holland 8. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/019 1-pakning blister EU/1/01/185/020 4-pakning blister EU/1/01/185/042 1-pakning 100
9. DATO FOR FØRSTE TILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN Dato for første godkendelse: 08. juni 2001 Dato for sidste fornyelse: 19. maj 2006 10. DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN DD MM YYYY De kan finde yderligere oplysninger om dette medicinalprodukt på webstedet for Det Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering (EMEA) http://www.emea.eu.int/ 101
1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 300 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver fyldt injektionssprøjte indeholder 300 mikrogram darbepoetin alfa i 0,6 ml (500 µg/ml). Darbepoetin alfa er fremstillet ved hjælp af genteknologi i kinesiske hamsterovarie celler (CHO-K1). En liste over alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1. 3. LÆGEMIDDELFORM Injektionsvæske (injektion), opløsning i fyldt injektionssprøjte. 4. KLINISKE OPLYSNINGER 4.1 Terapeutiske indikationer Behandling af anæmi ved kronisk nyresvigt hos voksne og børn fra 11 år. Behandling af symptomatisk anæmi hos voksne cancerpatienter med ikke-myeloid malignitet i kemoterapi. 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Aranesp bør påbegyndes af en læge med erfaring indenfor de ovennævnte indikationer. Aranesp leveres klar til brug i en fyldt injektionssprøjte. Eventuelle instruktioner vedrørende anvendelse og håndtering samt bortskaffelse er anført under afsnit 6.6. Behandling af anæmi hos patienter med kronisk nyresvigt Aranesp kan administreres enten subkutant eller intravenøst. Subkutan anvendelse foretrækkes hos patienter, der ikke er i hæmodialyse for at undgå punktur af perifere vener. Formålet med behandlingen er at øge hæmoglobinkoncentrationen til over 11 g/dl (6,8 mmol/l). For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). En stigning i hæmoglobinkoncentrationen på mere end 2 g/dl (1,25 mmol/l) over en fire ugers periode eller et hæmoglobinniveau større end 14 g/dl (8,7 mmol/l), bør undgås. Kliniske forsøg har vist variabilitet i individuelle patientrespons. Ikke desto mindre må anbefalingerne beskrevet nedenfor initialt følges for både voksne og børn og derefter justeres når klinisk indiceret. Behandling med Aranesp er delt i to trin korrigerings- og vedligeholdelsesfase: Korrigeringsfase Den initiale dosis ved subkutan eller intravenøs administration er 0,45 µg/kg kropsvægt, som en enkelt injektion én gang ugentligt. Alternativt kan patienter, som ikke er i dialyse, få en initialdosis på 0,75 μg/kg subkutant som en enkelt injektion én gang hver anden uge. Hvis stigning i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) over fire uger) øges dosis med omtrent 25%. Øgning af dosis må ikke finde sted oftere end én gang hver 4 uge. 102
Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,5 g/dl (1,6 mmol/l) på fire uger reduceres dosis med mellem 25 og 50%, afhængig af stigningshastigheden. Hvis hæmoglobinkoncentrationen overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), seponeres behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny på omtrent 25% under den forudgående dosis. Hæmoglobinkoncentrationen bør måles hver eller hveranden uge, indtil et stabilt niveau er opnået. Herefter kan hæmoglobinkoncentrationen måles periodisk. Vedligeholdelsesfase I vedligeholdelsesfasen kan Aranesp fortsat blive administreret som en enkelt injektion én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Dialysepatienter, der skifter fra én ugentlig injektion til én injektion hver anden uge, skal til at begynde med have en dosis Aranesp svarende til det dobbelte af den tidligere ugentlige dosis. Aranesp kan administreres subkutant én gang månedligt med en initialdosis svarende til det dobbelte af den foregående dosis, som blev givet én gang hver anden uge, ved patienter, som ikke er i dialyse, når den tilstræbte hæmoglobinkoncentration er blevet opnået med en dosis én gang hver anden uge. Dosen skal titreres efter behov for at opretholde det tilstræbte hæmoglobinniveau. For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). Hvis en dosisjustering kræves for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau, anbefales det, at dosis justeres med omtrent 25%. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,0 g/dl (1,25 mmol/l) over fire uger, skal dosis reduceres med ca. 25 %, afhængigt af stigningstakten. Hvis hæmoglobin overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), stoppes behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny omtrent 25% under den forudgående dosis. Efter hver dosis- eller planjustering bør hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Dosis-ændringer i vedligeholdelsesfasen af behandlingen må ikke foregår oftere end hveranden uge. Hvis administrationsvejen ændres skal samme dosis benyttes og hæmoglobinkoncentrationen skal monitoreres hver eller hveranden uge, således at passende dosisjustering kan finde sted for at opretholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau. Kliniske studier har vist, at patienter der modtager r-huepo én, to eller tre gange ugentligt kan skifte til Aranesp én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Den initiale ugentlige dosis af Aranesp (µg/uge) kan bestemmes ved at dividere den totale ugentlige dosis af r-huepo (IE/uge) med 200. Den initiale dosis af Aranesp hver anden uge (µg/hver anden uge) kan bestemmes ved at dividere den totale akkumulerede dosis af r-huepo, der er indgivet i løbet af en periode på to uger, med 200. På grund af individuel variation forventes titrering til optimal terapeutisk dosis for enkelte patienter. Ved udskiftning af r-huepo med Aranesp bør den samme administrationsvej benyttes og hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Behandling af symptomatisk anæmi hos cancerpatienter Aranesp bør administreres subkutant til patienter med anæmi (dvs hæmoglobinkoncentrationen 11 g/dl (6,8 mmol/l)). Den anbefalede initialdosis er 6,75 μg/kg administreret én gang hver tredje uge. Hvis patientens kliniske respons (udmattethed og hæmoglobinrespons) er utilstrækkelig efter ni uger, vil yderligere behandling muligvis ikke være effektiv. Alternativt kan der administreres en dosis én gang ugentligt på 2,25 μg per kilogram kropsvægt. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) efter 4 uger) hos patienter, der administreres Aranesp ugentligt, bør dosis fordobles. Hvis 103
hæmoglobinresponsen forbliver utilstrækkelig 4 uger efter dosisfordobling, er yderligere terapi ikke nødvendigvis effektiv. Behandling med Aranesp bør standses ca. 4 uger efter endt kemoterapibehandling. Hæmoglobinkoncentrationen bør ikke overskride 13 g/dl (8,1 mmol/l) (se afsnit 5.1). Når det kliniske resultat for den enkelte patient er opnået, skal dosis reduceres med 25 til 50% for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på dette niveau. Hvis det er påkrævet, kan man foretage yderligere dosisjusteringer for at sikre sig, at hæmoglobinkoncentrationen ikke overstiger 13 g/dl. Hvis stigningen i hæmoglobin er større end 2 g/dl (1,3 mmol/l) på fire uger, reduceres dosis med 25 til 50%. 4.3 Kontraindikationer Overfølsomhed overfor darbepoetin alfa, r-huepo eller nogle af indholdsstofferne. Hypertension, som ikke er under kontrol. 4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen Generelt For at sikre effektiv erythropoiese bør jernstatus evalueres hos alle patienter før og under behandling. Ekstra jerntilførsel kan være nødvendigt. Manglende effekt af behandling med Aranesp bør foranledige en søgning efter forårsagende faktorer. Mangel på jern, folinsyre eller vitamin B12 reducerer effektiviteten af erythropoietin stimulerende stoffer og bør derfor afhjælpes. Tilstødende infektioner, inflammationer eller traumatiske episoder, okkult blødning, hæmolyse, alvorlig aluminiumintoksikation, underliggende blodsygdom eller knoglemarvsfibrose kan også kompromittere det erythropoietiske respons. Som en del af vurderingen bør en tælling af retikulocytterne overvejes. En undersøgelse af knoglemarven bør overvejes, hvis typiske årsager til manglende respons er udelukket og at patienten har retikulocytpæni. Hvis knoglemarven er i overensstemmelse med PRCA, bør en anti-erythropoietin antistof test udføres. Der er rapporteret om erythroblastopenia forårsaget af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin i forbindelse med gensplejsede erytropoietiske proteiner, herunder darbepoetin alfa. Disse antistoffer har vist sig at krydsreagere med alle erytropoietinproteiner, og patienter der er under mistanke for at have eller som har fået bekræftet tilstedeværelsen af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin, bør ikke overgå til behandling med darbepoetin alfa (se afsnit 4.8). Aktiv leversygdom var en eksklusionsårsag i alle undersøgelser af Aranesp. Derfor findes der ingen data fra patienter med nedsat leverfunktion. Da leveren antages at være den primære eliminationsvej for Aranesp og r-huepo, bør Aranesp altid anvendes med forsigtighed af patienter med leversygdom. Aranesp bør også benyttes med forsigtighed hos patienter med seglcelleanæmi eller epilepsi. Anvendes Aranesp ukorrekt af raske mennesker, kan dette medføre en al for stor øgning af celle volumen. Dette kan ydermere medføre livstruende komplikationer fra det kardiovaskulære system. Nålebeskyttelseshætten på den forfyldte injektionssprøjte indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex), som kan fremkalde allergiske reaktioner. 104
Patienter med kronisk nyresvigt Supplerende jerntilskud anbefales til alle patienter med serum ferritin værdier på under 100 μg/l eller dem vis transferrinmætning er under 20%. Blodtrykket bør kontrolleres hos alle patienter, specielt under initieringen af Aranesp behandlingen. Patienter bør vejledes om vigtigheden af compliance i forbindelse med antihypertensiv lægemiddelbehandling og diætrestriktioner. Hvis blodtrykket er svært at kontrollere efter initiering af passende målinger, kan hæmoglobinkoncentrationen reduceres ved at nedsætte eller tilbageholde dosis af Aranesp (se afsnit 4.2). Hos patienter med kronisk nyresvigt og klinisk tegn på iskæmisk hjertesygdom eller kronisk hjertesvigt skal hæmoglobinniveauet fastsættes individuelt. Hos disse patienter bør man tilstræbe en øvre grænse på 12 g/dl, hvis ikke alvorlige symptomer (f.eks. angina) diktere andet. Niveauet af serum kalium bør kontrolleres regelmæssigt gennem Aranesp behandling. Kaliumforhøjelse er blevet rapporteret i nogle få patienter i behandling med Aranesp, selv om årsagssammenhæng ikke er blevet påvist. Hvis et forhøjet eller stigende kaliumniveau observeres, bør det overvejes at standse Aranesp, indtil niveauet er blevet normaliseret. Aranesp skal anvendes med forsigtighed hos patienter med epilepsi. Der er rapporteret kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. Cancerpatienter Virkning på tumorprogression Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Som ved alle vækstfaktorer, er der frygt for at epoetiner kan stimulere væksten af alle slags maligniteter. To kontrollerede kliniske undersøgelser, hvor epoetiner blev givet til patienter med forskellige slags cancer, inklusive hoved- og halscancer, og brystcancer, har vist en uforklaret overdødelighed. Hvis hæmoglobin værdier overskrider 13 g/dl hos patienter med solide tumorer eller proliferative maligniciter, skal dosistilpasningen ske i overensstemmelse med afsnit 4.2, for at minimere tromboemboliske hændelser. Blodpladeværdier og hæmoglobinniveau bør monitoreres med faste intervaller. 4.5 Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion De kliniske resultater opnået til nu indikerer ingen interaktion mellem Aranesp og andre stoffer. Der er risiko for interaktioner med lægemidler som er tæt bundet til røde blodlegemer, f.ex. ciclosporin og tacrolimus. Hvis darbepoetin alfa gives samtidig med nogle af disse lægemidler, bør indholdet af disse lægemidler i blodet overvåges og dosis justeres, når hæmogloginindholdet stiger. 4.6 Graviditet og amning Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for darbepoetin alfa under graviditet. Dyreforsøg viser ikke direkte eller indirekte skadelige virkninger for graviditet, embryoets/fostrets udvikling, fødslen eller den postnatale udvikling (se pkt. 5.3). Der bør udvises forsigtighed ved ordinering til gravide kvinder. Da der ikke er klinisk erfaring med brug af Aranesp hos ammende kvinder, bør Aranesp ikke administreres til ammende kvinder. Når Aranesp er absolut påkrævet, bør kvinden stoppe med at amme. 105
4.7 Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner Der er ikke foretaget undersøgelser af indflydelsen på evnen til at føre bil eller betjene maskiner. 4.8 Bivirkninger Sikkerheden af Aranesp er blevet evalueret baseret på en integreret sikkerhedsdatabase med omtrent 1800 kronisk nyresvigt patienter, som er blevet doseret i op til 24 måneder og 1200 cancerpatienter, som er blevet doseret i op til 4 måneder. Generelt Der har i sjældne tilfælde været rapporteret om potentielt alvorlige allergiske reaktioner, inklusiv dyspnoea, hududslet og urticaria, i forbindelse med darbepoetin alfa. Patienter med kronisk nyresvigt Data præsenteret fra kontrollerede studier inkluderede 1578 patienter, der modtog Aranesp og 591 patienter, der modtog r-huepo. Det totale omfang af patienter, der afbrød behandlingen på grund af uventede hændelser, var 2% for Aranesp og 4% for r-huepo. Bivirkninger, der kunne tilskrives behandlingen med Aranesp indbefatter hypertension og trombose af den vaskulære tilgang. I den integrerede sikkerhedsdatabase blev ingen af disse hændelser imidlertid set i forbindelse med hæmoglobinniveauet (< 12 versus > 12 g/dl) eller stigningshastigheden af hæmoglobinkoncentrationen (< 1, 1 til < 2, 2 til < 3 og 3 g/dl hæmoglobin for hver periode af 4 ugers varighed). Smerte ved injektionsstedet blev rapporteret, hvilket må tilskrives behandling i studier, hvor Aranesp blev administreret via subkutan injektion. Dette sås oftere end med r-huepo. Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående og forekom hovedsageligt efter den første injektion. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Centrale nervesystemet/perifere Almindelig (> 1%, 10%) Hovedpine nervesystemet Kardiovaskulært Almindelig (> 1%, 10%) Hypertension Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Trombose af den vaskulære tilgang Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Der er rapporteret meget sjældne tilfælde af kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. I isolerede tilfælde er der blevet rapporteret om neutraliserende anti-erytropoietin antistofmedieret pure red cell aplasia (PRCA) i forbindelse med behandling med Aranesp. Hvis der diagnosticeres PRCA, skal behandlingen med Aranesp afbrydes, og patienterne må ikke skifte til et andet gensplejset erytropoietisk protein (se afsnit 4.4). Alle andre behandlingsrelaterede uventede hændelser blev observeret på et niveau omkring 1% eller mindre (usædvanlige eller sjældne), og størsteparten var milde til moderate i alvorlighed, og var i overensstemmelse med dem, man kunne forvente i denne patientpopulation. Cancerpatienter Kliniske studier med subkutan indgift af Aranesp har vist, at antallet af tilfælde af hypertension og cardiovaskulære hændelser var sammenlignelige for cancerpatienter, der modtog placebo, r-huepo 106
eller Aranesp. Herudover var disse uventede hændelser hverken forbundet med hæmoglobinkoncentrationen (< 13 versus > 13 g/dl) eller en hurtig stigning i hæmoglobinkoncentrationen (> 2 g/dl i 4 uger). Kliniske undersøgelser har vist at cancerpatienter, der får Aranesp behandling sammenlignet med patienter, der får placebo har en højere frekvens af tromboemboliske reaktioner, hvilket inkluderer dybe vene tromboser og pulmonære embolier. Generelt, var de rapporterede uventede hændelserne i kliniske forsøg med Aranesp hos cancerpatienter i kemoterapi i overensstemmelse med den underliggende sygdom og kemoterapibehandlingen. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Sygdomme i bevægeapparatet Almindelig (> 1%, 10%) Arthralgia Almene lidelser Almindelig (> 1%, 10%) Perifere ødemer Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Tromboemboliske reaktioner Smerte ved injektionsstedet var den hyppigste rapporterede uønskede hændelsen, hvilken må tilskrives behandling med Aranesp (< 5%). Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående. 4.9 Overdosering Det terapeutiske indeks for Aranesp er meget bredt. Selv ved meget høje plasmakoncentrationer er der ikke observeret nogle symptomer på overdosering. I tilfælde af polycytæmi bør Aranesp midlertidigt seponeres (afsnit 4.2 Dosering og indgivelsesmåde). Hvis klinisk indiceret kan phlebotomi udføres. 5. FARMAKOLOGISKE EGENSKABER 5.1 Farmakodynamiske egenskaber Farmakoterapeutisk klassifikation: Anti-anæmisk, ATC-kode: B03XA02. Humant erythropoietin er et endogent glykoprotein hormon, der fungerer som den primære regulator af erythropoiesen gennem specifik interaktion med erythropoietin-receptoren på den erythroide stamcelle i knoglemarven. Produktionen af erythropoietin foregår primært i og reguleres af nyrerne som resultat af ændringer i iltningen af vævet. Produktionen af endogent erythropoietin er nedsat hos patienter med kronisk nyresvigt og den primære årsag til deres anæmi er erythropoietinmangel. Årsagen til anæmi hos cancerpatienter i kemoterapi er multifaktoriel. For disse patienter bidrager både erythropoietinmanglen og det nedsatte respons på erythroide stamceller af endogent erythropoietin, betydeligt til deres anæmi. Darbepoetin alfa stimulerer erythropoiesen ved samme mekanisme som det endogene hormon. Darbepoetin alfa har fem N-koblede kulhydratkæder, hvor det endogene hormon og recombinante humane erythropoietiner (r-huepo) har tre. De ekstra sukkerdele kan molekylært ikke skelnes fra dem på det endogene hormon. På grund af dets øgede kulhydratindhold har darbepoetin alfa en længere terminal halveringstid end r-huepo og som konsekvens heraf en større in vivo-aktivitet. På trods af disse molekylære ændringer bibeholder darbepoetin alfa en meget præcis specificitet for erythropoietin-receptoren. 107
Cancerpatienter i kemoterapi I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret undersøgelse med 314 lungecancerpatienter i platinkemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet (p < 0,001). Kliniske studier har vist, at darbepoetin alfa havde lignende effekt, når denne blev givet som enkelt injektion enten én gang hver tredje uge, én gang hver anden uge eller ugentligt uden øgning i totalt dosisbehov. I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret studie hos 344 anæmiske patienter med lymfoproliferative maligniteter i kemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet og en forbedring af hæmoglobinrespons (p < 0,001). Der blev ligeledes fundet en reduktion i træthed, målt ved hjælp af Functional Assessment of Cancer Therapy-fatigue (FACT-fatigue) skala. Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Der er ikke tilstrækkelig med oplysninger til at etablere, hvorvidt anvendelsen af epoetinprodukter med tiden har skadelige virkninger på tumorprogression eller progressionfri overlevelse. To studier har undersøgt epoetiners påvirkning af overlevelse og/eller tumorprogression med højere hæmoglobinkoncentrationer. I en randomiseret placebokontrolleret undersøgelse med epoetin alfa i 939 patienter med metastatisk brystkræft, blev forsøgsmedicinen administreret i et forsøg på at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen mellem 12 og 14 g/dl. Efter fire måneder var dødsfald som følge af sygdomsprogression højere (6% mod 3%) hos kvinder der fik epoetin alfa. Den totale dødelighed var væsentlig større i epoetin alfa armen. I en anden placebokontrolleret undersøgelse hvor man anvendte epoetin beta i 351 patienter med hoved- og halscancer, blev forsøgsmedicin administreret for at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen på 14 g/dl for kvinder og 15 g/dl for mænd. Locoregional progressionfri overlevelse var væsentlig kortere hos patienter, der blev behandlet med epoetin beta. Resultaterne af denne undersøgelse blev svækket af uligheder mellem behandlingsgrupperne, især på punkter som tumorplacering, rygestatus og den studerede gruppes ensartethed. Derudover har adskillige andre undersøgelser vist en tendens til øget overlevelse, hvilket peger på, at epoetin ikke har nogen skadelig virkning på tumorprogression. 5.2 Farmakokinetiske egenskaber På grund af dets større kulhydratindhold beholdes darbepoetin alfa-niveauet i kredsløbet over den minimale koncentration, der stimulerer til erythropoiese i længere tid end ækvivalente molære doser af r-huepo. Dette tillader en sjældnere administration af darbepoetin alfa for at opnå samme biologiske respons. Patienter med kronisk nyresvigt Darbepoetin alfas farmakokinetik er blevet klinisk undersøgt hos patienter med kronisk nyresvigt efter intravenøs og subkutan administration. Darbepoetin alfas terminale halveringstid er 21 timer (SD 7,5) ved intravenøs administration. Clearance for darbepoetin alfa er 1,9 ml/t/kg (SD 0,56) og fordelingsvolumen (V ss ) er omtrent lig plasmavolumen (50 ml/kg). Biotilgængeligheden er 37% ved subkutan administration. Efter månedlig administration af darbepoetin alfa ved subkutane doser fra 0,6 til 2,1 µg/kg var den terminale halveringstid 73 timer (SD 24). Når darbepoetin alfa administreres subkutant, har det en længere terminal halveringstid, end når det administreres intravenøst, hvilket skyldes den subkutane absorptionskinetik. I kliniske forsøg blev der observeret minimal akkumulation 108
for begge administrationsveje. I prækliniske forsøg er det vist, at den renale clearance er minimal (op til 2% af den totale clearance) og ikke påvirker serum halveringstiden. Resultater opnået ved indgift af Aranesp til 809 patienter i kliniske undersøgelser i Europa blev analyseret med henblik på at kunne fastsætte den dosis, som er påkrævet for at fastholde hæmoglobin; der blev ikke observeret nogen forskel på den ugentlige dosis uanset om injektionen skete intravenøst eller subkutant. Cancerpatienter i kemoterapi Efter subkutan indgift af 2,25 μg/kg til voksne cancerpatienter, opnåedes en gennemsnitlig peakkoncentration på 10,6 ng/ml (SD 5,9) darbepoietin alfa i løbet af en gennemsnitstid på 91 timer (SD 19,7). Disse parametre stemte overens med den lineære dosis farmakokinetik over et bredt dosisinterval (0,5 til 8 μg/kg ugentlig og 3 til 9 μg/kg hver anden uge). Der var ingen ændring i de farmakokinetiske parametre ved gentagen indgift over 12 uger (dosering hver uge eller hver anden uge). Der var en forventet moderat (< 2 gange) forøgning af serumkoncentrationen, når man nærmede sig steady state, men ingen uventet akkumulering ved gentagen indgift. Der blev foretaget en PKundersøgelse af patienter med kemoterapiinduceret anæmi behandlet med 6,75 µg/kg darbepoetin alfa administreret SC hver tredje uge kombineret med kemoterapi, hvilket gjorde det muligt endeligt at fastslå den terminale halveringstid. I denne undersøgelse var den gennemsnitlige (SD) terminale halveringstid 74 (SD 27) timer. 5.3 Prækliniske sikkerhedsdata I alle undersøgelser af Aranesp udført på rotter og hunde, sås en markant stigning i hæmoglobin, hæmatokrit, antallet af røde blodlegemer og retikulocytter, som svarer til den forventede farmakologiske effekt. Bivirkninger ved meget høje doser, blev alle vurderet at være relateret til en forhøjet farmakologisk effekt (nedsat vævsperfusion pga. øget blodviskositet). Der var bl.a. tale om myelofibrose og hypertrofi, såvel som en øgning af bredden af EKG-QRS komplekset hos hunde, men der observeredes ingen dysrythmia og ingen effekt på QT intervallet. Aranesp vist ikke noget genotoksisk potentiale, og ej heller havde det nogen effekt på celledelingen af ikke-hæmatologiske celler hverken in vitro eller in vivo. I de kroniske toksicitets undersøgelser observeredes hverken tumorogene eller mitogene respons i nogen vævstyper. Darbepoetin alfas carcinogene potentiale er endnu ikke blevet evalueret ved langtids dyrestudier. I undersøgelser udført på rotter og kaniner blev der ikke observeret nogen kliniske relevante beviser for skadelig effekt hverken hvad angår graviditet, fosterudvikling, fødsel eller postnatal udvikling. Transporten over placenta var minimal. Der sås ingen ændring i fertilitet. 6. FARMACEUTISKE OPLYSNINGER 6.1 Fortegnelse over hjælpestoffer Natriumfosfat enkelbasisk natriumfosfat dobbelbasisk natriumchlorid polysorbat 80 vand til injektionsvæsker 6.2 Uforligeligheder Da der ikke foreligger undersøgelser vedrørende eventuelle uforligeligheder, bør Aranesp dette lægemiddel ikke blandes eller administreres som en infusion sammen med andre lægemidler. 109
6.3 Opbevaringstid 2 år. 6.4 Særlige opbevaringsforhold Opbevares i køleskab (2 C 8 C). Må ikke nedfryses. Opbevar beholderen i den ydre karton for at beskytte mod lys. Opbevares i køleskab. Ved ambulant brug tillades det, at Aranesp fjernes én gang fra opbevaringen i en enkelt periode på højst 7 dage ved stuetemperatur (op til 25 C). I det øjeblik injektionssprøjten tages ud af køleskabet og har nået stuetemperatur (op til 25 C), skal den anvendes indenfor 7 dage eller bortskaffes. 6.5 Emballage (art og indhold) Pakning med en eller fire fyldt(e) injektionssprøjte(r) indeholdende 300 µg Aranesp injektionsvæske, opløsning i 0,6 ml (500 µg/ml). Injektionssprøjterne leveres enten med (1- & 4-pakninger) eller uden (enkeltvis) blisterpakninger. Injektionssprøjten er produceret af glas af type 1 med 27 gauge nåle af rustfrit stål. Nålebeskyttelseshætten på den forfyldte injektionssprøjte indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex). Se afsnit 4.4. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 6.16 Særlige forholdsregler ved bortskaffelse Aranesp er et sterilt men ukonserveret produkt. Der må ikke administreres mere end én dosis med samme sprøjte. Enhver medicinrest, der måtte være tilbage i den fyldte injektionssprøjte, bør kasseres. Før administration skal Aranesp opløsningen undersøges for synlige partikler. Kun opløsninger som er farveløse, klare eller let opaliserede bør injiceres. Ryst ikke. Lad den fyldte injektionssprøjte få stuetemperatur før injektion. Benyt forskellige injektionssteder og injicer langsomt for at undgå ubehag ved injektionsstedet. Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf bør bortskaffes i overensstemmelse med lokale krav. 7. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 4817 ZK Breda Holland 8. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/021 1-pakning blister EU/1/01/185/022 4-pakning blister EU/1/01/185/043 1-pakning 110
9. DATO FOR FØRSTE TILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN Dato for første godkendelse: 08. juni 2001 Dato for sidste fornyelse: 19. maj 2006 10. DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN DD MM YYYY De kan finde yderligere oplysninger om dette medicinalprodukt på webstedet for Det Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering (EMEA) http://www.emea.eu.int/ 111
1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 500 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver fyldt injektionssprøjte indeholder 500 mikrogram darbepoetin alfa i 1 ml (500 µg/ml). Darbepoetin alfa er fremstillet ved hjælp af genteknologi i kinesiske hamsterovarie celler (CHO-K1). En liste over alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1. 3. LÆGEMIDDELFORM Injektionsvæske (injektion), opløsning i fyldt injektionssprøjte. 4. KLINISKE OPLYSNINGER 4.1 Terapeutiske indikationer Behandling af anæmi ved kronisk nyresvigt hos voksne og børn fra 11 år. Behandling af symptomatisk anæmi hos voksne cancerpatienter med ikke-myeloid malignitet i kemoterapi. 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Aranesp bør påbegyndes af en læge med erfaring indenfor de ovennævnte indikationer. Aranesp leveres klar til brug i en fyldt injektionssprøjte. Eventuelle instruktioner vedrørende anvendelse og håndtering samt bortskaffelse er anført under afsnit 6.6. Behandling af anæmi hos patienter med kronisk nyresvigt Aranesp kan administreres enten subkutant eller intravenøst. Subkutan anvendelse foretrækkes hos patienter, der ikke er i hæmodialyse for at undgå punktur af perifere vener. Formålet med behandlingen er at øge hæmoglobinkoncentrationen til over 11 g/dl (6,8 mmol/l). For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). En stigning i hæmoglobinkoncentrationen på mere end 2 g/dl (1,25 mmol/l) over en fire ugers periode eller et hæmoglobinniveau større end 14 g/dl (8,7 mmol/l), bør undgås. Kliniske forsøg har vist variabilitet i individuelle patientrespons. Ikke desto mindre må anbefalingerne beskrevet nedenfor initialt følges for både voksne og børn og derefter justeres når klinisk indiceret. Behandling med Aranesp er delt i to trin korrigerings- og vedligeholdelsesfase: Korrigeringsfase Den initiale dosis ved subkutan eller intravenøs administration er 0,45 µg/kg kropsvægt, som en enkelt injektion én gang ugentligt. Alternativt kan patienter, som ikke er i dialyse, få en initialdosis på 0,75 μg/kg subkutant som en enkelt injektion én gang hver anden uge. Hvis stigning i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) over fire uger) øges dosis med omtrent 25%. Øgning af dosis må ikke finde sted oftere end én gang hver 4 uge. 112
Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,5 g/dl (1,6 mmol/l) på fire uger reduceres dosis med mellem 25 og 50%, afhængig af stigningshastigheden. Hvis hæmoglobinkoncentrationen overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), seponeres behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny på omtrent 25% under den forudgående dosis. Hæmoglobinkoncentrationen bør måles hver eller hveranden uge, indtil et stabilt niveau er opnået. Herefter kan hæmoglobinkoncentrationen måles periodisk. Vedligeholdelsesfase I vedligeholdelsesfasen kan Aranesp fortsat blive administreret som en enkelt injektion én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Dialysepatienter, der skifter fra én ugentlig injektion til én injektion hver anden uge, skal til at begynde med have en dosis Aranesp svarende til det dobbelte af den tidligere ugentlige dosis. Aranesp kan administreres subkutant én gang månedligt med en initialdosis svarende til det dobbelte af den foregående dosis, som blev givet én gang hver anden uge, ved patienter, som ikke er i dialyse, når den tilstræbte hæmoglobinkoncentration er blevet opnået med en dosis én gang hver anden uge. Dosen skal titreres efter behov for at opretholde det tilstræbte hæmoglobinniveau. For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). Hvis en dosisjustering kræves for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau, anbefales det, at dosis justeres med omtrent 25%. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,0 g/dl (1,25 mmol/l) over fire uger, skal dosis reduceres med ca. 25 %, afhængigt af stigningstakten. Hvis hæmoglobin overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), stoppes behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny omtrent 25% under den forudgående dosis. Efter hver dosis- eller planjustering bør hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Dosis-ændringer i vedligeholdelsesfasen af behandlingen må ikke foregår oftere end hveranden uge. Hvis administrationsvejen ændres skal samme dosis benyttes og hæmoglobinkoncentrationen skal monitoreres hver eller hveranden uge, således at passende dosisjustering kan finde sted for at opretholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau. Kliniske studier har vist, at patienter der modtager r-huepo én, to eller tre gange ugentligt kan skifte til Aranesp én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Den initiale ugentlige dosis af Aranesp (µg/uge) kan bestemmes ved at dividere den totale ugentlige dosis af r-huepo (IE/uge) med 200. Den initiale dosis af Aranesp hver anden uge (µg/hver anden uge) kan bestemmes ved at dividere den totale akkumulerede dosis af r-huepo, der er indgivet i løbet af en periode på to uger, med 200. På grund af individuel variation forventes titrering til optimal terapeutisk dosis for enkelte patienter. Ved udskiftning af r-huepo med Aranesp bør den samme administrationsvej benyttes og hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Behandling af symptomatisk anæmi hos cancerpatienter Aranesp bør administreres subkutant til patienter med anæmi (dvs hæmoglobinkoncentrationen 11 g/dl (6,8 mmol/l)). Den anbefalede initialdosis er 6,75 μg/kg administreret én gang hver tredje uge. Hvis patientens kliniske respons (udmattethed og hæmoglobinrespons) er utilstrækkelig efter ni uger, vil yderligere behandling muligvis ikke være effektiv. Alternativt kan der administreres en dosis én gang ugentligt på 2,25 μg per kilogram kropsvægt. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) efter 4 uger) hos patienter, der administreres Aranesp ugentligt, bør dosis fordobles. Hvis 113
hæmoglobinresponsen forbliver utilstrækkelig 4 uger efter dosisfordobling, er yderligere terapi ikke nødvendigvis effektiv. Behandling med Aranesp bør standses ca. 4 uger efter endt kemoterapibehandling. Hæmoglobinkoncentrationen bør ikke overskride 13 g/dl (8,1 mmol/l) (se afsnit 5.1). Når det kliniske resultat for den enkelte patient er opnået, skal dosis reduceres med 25 til 50% for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på dette niveau. Hvis det er påkrævet, kan man foretage yderligere dosisjusteringer for at sikre sig, at hæmoglobinkoncentrationen ikke overstiger 13 g/dl. Hvis stigningen i hæmoglobin er større end 2 g/dl (1,3 mmol/l) på fire uger, reduceres dosis med 25 til 50%. 4.3 Kontraindikationer Overfølsomhed overfor darbepoetin alfa, r-huepo eller nogle af indholdsstofferne. Hypertension, som ikke er under kontrol. 4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen Generelt For at sikre effektiv erythropoiese bør jernstatus evalueres hos alle patienter før og under behandling. Ekstra jerntilførsel kan være nødvendigt. Manglende effekt af behandling med Aranesp bør foranledige en søgning efter forårsagende faktorer. Mangel på jern, folinsyre eller vitamin B12 reducerer effektiviteten af erythropoietin stimulerende stoffer og bør derfor afhjælpes. Tilstødende infektioner, inflammationer eller traumatiske episoder, okkult blødning, hæmolyse, alvorlig aluminiumintoksikation, underliggende blodsygdom eller knoglemarvsfibrose kan også kompromittere det erythropoietiske respons. Som en del af vurderingen bør en tælling af retikulocytterne overvejes. En undersøgelse af knoglemarven bør overvejes, hvis typiske årsager til manglende respons er udelukket og at patienten har retikulocytpæni. Hvis knoglemarven er i overensstemmelse med PRCA, bør en anti-erythropoietin antistof test udføres. Der er rapporteret om erythroblastopenia forårsaget af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin i forbindelse med gensplejsede erytropoietiske proteiner, herunder darbepoetin alfa. Disse antistoffer har vist sig at krydsreagere med alle erytropoietinproteiner, og patienter der er under mistanke for at have eller som har fået bekræftet tilstedeværelsen af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin, bør ikke overgå til behandling med darbepoetin alfa (se afsnit 4.8). Aktiv leversygdom var en eksklusionsårsag i alle undersøgelser af Aranesp. Derfor findes der ingen data fra patienter med nedsat leverfunktion. Da leveren antages at være den primære eliminationsvej for Aranesp og r-huepo, bør Aranesp altid anvendes med forsigtighed af patienter med leversygdom. Aranesp bør også benyttes med forsigtighed hos patienter med seglcelleanæmi eller epilepsi. Anvendes Aranesp ukorrekt af raske mennesker, kan dette medføre en al for stor øgning af celle volumen. Dette kan ydermere medføre livstruende komplikationer fra det kardiovaskulære system. Nålebeskyttelseshætten på den forfyldte injektionssprøjte indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex), som kan fremkalde allergiske reaktioner. 114
Patienter med kronisk nyresvigt Supplerende jerntilskud anbefales til alle patienter med serum ferritin værdier på under 100 μg/l eller dem vis transferrinmætning er under 20%. Blodtrykket bør kontrolleres hos alle patienter, specielt under initieringen af Aranesp behandlingen. Patienter bør vejledes om vigtigheden af compliance i forbindelse med antihypertensiv lægemiddelbehandling og diætrestriktioner. Hvis blodtrykket er svært at kontrollere efter initiering af passende målinger, kan hæmoglobinkoncentrationen reduceres ved at nedsætte eller tilbageholde dosis af Aranesp (se afsnit 4.2). Hos patienter med kronisk nyresvigt og klinisk tegn på iskæmisk hjertesygdom eller kronisk hjertesvigt skal hæmoglobinniveauet fastsættes individuelt. Hos disse patienter bør man tilstræbe en øvre grænse på 12 g/dl, hvis ikke alvorlige symptomer (f.eks. angina) diktere andet. Niveauet af serum kalium bør kontrolleres regelmæssigt gennem Aranesp behandling. Kaliumforhøjelse er blevet rapporteret i nogle få patienter i behandling med Aranesp, selv om årsagssammenhæng ikke er blevet påvist. Hvis et forhøjet eller stigende kaliumniveau observeres, bør det overvejes at standse Aranesp, indtil niveauet er blevet normaliseret. Aranesp skal anvendes med forsigtighed hos patienter med epilepsi. Der er rapporteret kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. Cancerpatienter Virkning på tumorprogression Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Som ved alle vækstfaktorer, er der frygt for at epoetiner kan stimulere væksten af alle slags maligniteter. To kontrollerede kliniske undersøgelser, hvor epoetiner blev givet til patienter med forskellige slags cancer, inklusive hoved- og halscancer, og brystcancer, har vist en uforklaret overdødelighed. Hvis hæmoglobin værdier overskrider 13 g/dl hos patienter med solide tumorer eller proliferative maligniciter, skal dosistilpasningen ske i overensstemmelse med afsnit 4.2, for at minimere tromboemboliske hændelser. Blodpladeværdier og hæmoglobinniveau bør monitoreres med faste intervaller. 4.5 Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion De kliniske resultater opnået til nu indikerer ingen interaktion mellem Aranesp og andre stoffer. Der er risiko for interaktioner med lægemidler som er tæt bundet til røde blodlegemer, f.ex. ciclosporin og tacrolimus. Hvis darbepoetin alfa gives samtidig med nogle af disse lægemidler, bør indholdet af disse lægemidler i blodet overvåges og dosis justeres, når hæmogloginindholdet stiger. 4.6 Graviditet og amning Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for darbepoetin alfa under graviditet. Dyreforsøg viser ikke direkte eller indirekte skadelige virkninger for graviditet, embryoets/fostrets udvikling, fødslen eller den postnatale udvikling (se pkt. 5.3). Der bør udvises forsigtighed ved ordinering til gravide kvinder. Da der ikke er klinisk erfaring med brug af Aranesp hos ammende kvinder, bør Aranesp ikke administreres til ammende kvinder. Når Aranesp er absolut påkrævet, bør kvinden stoppe med at amme. 115
4.7 Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner Der er ikke foretaget undersøgelser af indflydelsen på evnen til at føre bil eller betjene maskiner. 4.8 Bivirkninger Sikkerheden af Aranesp er blevet evalueret baseret på en integreret sikkerhedsdatabase med omtrent 1800 kronisk nyresvigt patienter, som er blevet doseret i op til 24 måneder og 1200 cancerpatienter, som er blevet doseret i op til 4 måneder. Generelt Der har i sjældne tilfælde været rapporteret om potentielt alvorlige allergiske reaktioner, inklusiv dyspnoea, hududslet og urticaria, i forbindelse med darbepoetin alfa. Patienter med kronisk nyresvigt Data præsenteret fra kontrollerede studier inkluderede 1578 patienter, der modtog Aranesp og 591 patienter, der modtog r-huepo. Det totale omfang af patienter, der afbrød behandlingen på grund af uventede hændelser, var 2% for Aranesp og 4% for r-huepo. Bivirkninger, der kunne tilskrives behandlingen med Aranesp indbefatter hypertension og trombose af den vaskulære tilgang. I den integrerede sikkerhedsdatabase blev ingen af disse hændelser imidlertid set i forbindelse med hæmoglobinniveauet (< 12 versus > 12 g/dl) eller stigningshastigheden af hæmoglobinkoncentrationen (< 1, 1 til < 2, 2 til < 3 og 3 g/dl hæmoglobin for hver periode af 4 ugers varighed). Smerte ved injektionsstedet blev rapporteret, hvilket må tilskrives behandling i studier, hvor Aranesp blev administreret via subkutan injektion. Dette sås oftere end med r-huepo. Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående og forekom hovedsageligt efter den første injektion. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Centrale nervesystemet/perifere Almindelig (> 1%, 10%) Hovedpine nervesystemet Kardiovaskulært Almindelig (> 1%, 10%) Hypertension Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Trombose af den vaskulære tilgang Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Der er rapporteret meget sjældne tilfælde af kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. I isolerede tilfælde er der blevet rapporteret om neutraliserende anti-erytropoietin antistofmedieret pure red cell aplasia (PRCA) i forbindelse med behandling med Aranesp. Hvis der diagnosticeres PRCA, skal behandlingen med Aranesp afbrydes, og patienterne må ikke skifte til et andet gensplejset erytropoietisk protein (se afsnit 4.4). Alle andre behandlingsrelaterede uventede hændelser blev observeret på et niveau omkring 1% eller mindre (usædvanlige eller sjældne), og størsteparten var milde til moderate i alvorlighed, og var i overensstemmelse med dem, man kunne forvente i denne patientpopulation. Cancerpatienter Kliniske studier med subkutan indgift af Aranesp har vist, at antallet af tilfælde af hypertension og cardiovaskulære hændelser var sammenlignelige for cancerpatienter, der modtog placebo, r-huepo 116
eller Aranesp. Herudover var disse uventede hændelser hverken forbundet med hæmoglobinkoncentrationen (< 13 versus > 13 g/dl) eller en hurtig stigning i hæmoglobinkoncentrationen (> 2 g/dl i 4 uger). Kliniske undersøgelser har vist at cancerpatienter, der får Aranesp behandling sammenlignet med patienter, der får placebo har en højere frekvens af tromboemboliske reaktioner, hvilket inkluderer dybe vene tromboser og pulmonære embolier. Generelt, var de rapporterede uventede hændelserne i kliniske forsøg med Aranesp hos cancerpatienter i kemoterapi i overensstemmelse med den underliggende sygdom og kemoterapibehandlingen. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Sygdomme i bevægeapparatet Almindelig (> 1%, 10%) Arthralgia Almene lidelser Almindelig (> 1%, 10%) Perifere ødemer Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Tromboemboliske reaktioner Smerte ved injektionsstedet var den hyppigste rapporterede uønskede hændelsen, hvilken må tilskrives behandling med Aranesp (< 5%). Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående. 4.9 Overdosering Det terapeutiske indeks for Aranesp er meget bredt. Selv ved meget høje plasmakoncentrationer er der ikke observeret nogle symptomer på overdosering. I tilfælde af polycytæmi bør Aranesp midlertidigt seponeres (afsnit 4.2 Dosering og indgivelsesmåde). Hvis klinisk indiceret kan phlebotomi udføres. 5. FARMAKOLOGISKE EGENSKABER 5.1 Farmakodynamiske egenskaber Farmakoterapeutisk klassifikation: Anti-anæmisk, ATC-kode: B03XA02. Humant erythropoietin er et endogent glykoprotein hormon, der fungerer som den primære regulator af erythropoiesen gennem specifik interaktion med erythropoietin-receptoren på den erythroide stamcelle i knoglemarven. Produktionen af erythropoietin foregår primært i og reguleres af nyrerne som resultat af ændringer i iltningen af vævet. Produktionen af endogent erythropoietin er nedsat hos patienter med kronisk nyresvigt og den primære årsag til deres anæmi er erythropoietinmangel. Årsagen til anæmi hos cancerpatienter i kemoterapi er multifaktoriel. For disse patienter bidrager både erythropoietinmanglen og det nedsatte respons på erythroide stamceller af endogent erythropoietin, betydeligt til deres anæmi. Darbepoetin alfa stimulerer erythropoiesen ved samme mekanisme som det endogene hormon. Darbepoetin alfa har fem N-koblede kulhydratkæder, hvor det endogene hormon og recombinante humane erythropoietiner (r-huepo) har tre. De ekstra sukkerdele kan molekylært ikke skelnes fra dem på det endogene hormon. På grund af dets øgede kulhydratindhold har darbepoetin alfa en længere terminal halveringstid end r-huepo og som konsekvens heraf en større in vivo-aktivitet. På trods af disse molekylære ændringer bibeholder darbepoetin alfa en meget præcis specificitet for erythropoietin-receptoren. 117
Cancerpatienter i kemoterapi I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret undersøgelse med 314 lungecancerpatienter i platinkemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet (p < 0,001). Kliniske studier har vist, at darbepoetin alfa havde lignende effekt, når denne blev givet som enkelt injektion enten én gang hver tredje uge, én gang hver anden uge eller ugentligt uden øgning i totalt dosisbehov. I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret studie hos 344 anæmiske patienter med lymfoproliferative maligniteter i kemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet og en forbedring af hæmoglobinrespons (p < 0,001). Der blev ligeledes fundet en reduktion i træthed, målt ved hjælp af Functional Assessment of Cancer Therapy-fatigue (FACT-fatigue) skala. Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Der er ikke tilstrækkelig med oplysninger til at etablere, hvorvidt anvendelsen af epoetinprodukter med tiden har skadelige virkninger på tumorprogression eller progressionfri overlevelse. To studier har undersøgt epoetiners påvirkning af overlevelse og/eller tumorprogression med højere hæmoglobinkoncentrationer. I en randomiseret placebokontrolleret undersøgelse med epoetin alfa i 939 patienter med metastatisk brystkræft, blev forsøgsmedicinen administreret i et forsøg på at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen mellem 12 og 14 g/dl. Efter fire måneder var dødsfald som følge af sygdomsprogression højere (6% mod 3%) hos kvinder der fik epoetin alfa. Den totale dødelighed var væsentlig større i epoetin alfa armen. I en anden placebokontrolleret undersøgelse hvor man anvendte epoetin beta i 351 patienter med hoved- og halscancer, blev forsøgsmedicin administreret for at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen på 14 g/dl for kvinder og 15 g/dl for mænd. Locoregional progressionfri overlevelse var væsentlig kortere hos patienter, der blev behandlet med epoetin beta. Resultaterne af denne undersøgelse blev svækket af uligheder mellem behandlingsgrupperne, især på punkter som tumorplacering, rygestatus og den studerede gruppes ensartethed. Derudover har adskillige andre undersøgelser vist en tendens til øget overlevelse, hvilket peger på, at epoetin ikke har nogen skadelig virkning på tumorprogression. 5.2 Farmakokinetiske egenskaber På grund af dets større kulhydratindhold beholdes darbepoetin alfa-niveauet i kredsløbet over den minimale koncentration, der stimulerer til erythropoiese i længere tid end ækvivalente molære doser af r-huepo. Dette tillader en sjældnere administration af darbepoetin alfa for at opnå samme biologiske respons. Patienter med kronisk nyresvigt Darbepoetin alfas farmakokinetik er blevet klinisk undersøgt hos patienter med kronisk nyresvigt efter intravenøs og subkutan administration. Darbepoetin alfas terminale halveringstid er 21 timer (SD 7,5) ved intravenøs administration. Clearance for darbepoetin alfa er 1,9 ml/t/kg (SD 0,56) og fordelingsvolumen (V ss ) er omtrent lig plasmavolumen (50 ml/kg). Biotilgængeligheden er 37% ved subkutan administration. Efter månedlig administration af darbepoetin alfa ved subkutane doser fra 0,6 til 2,1 µg/kg var den terminale halveringstid 73 timer (SD 24). Når darbepoetin alfa administreres subkutant, har det en længere terminal halveringstid, end når det administreres intravenøst, hvilket skyldes den subkutane absorptionskinetik. I kliniske forsøg blev der observeret minimal akkumulation 118
for begge administrationsveje. I prækliniske forsøg er det vist, at den renale clearance er minimal (op til 2% af den totale clearance) og ikke påvirker serum halveringstiden. Resultater opnået ved indgift af Aranesp til 809 patienter i kliniske undersøgelser i Europa blev analyseret med henblik på at kunne fastsætte den dosis, som er påkrævet for at fastholde hæmoglobin; der blev ikke observeret nogen forskel på den ugentlige dosis uanset om injektionen skete intravenøst eller subkutant. Cancerpatienter i kemoterapi Efter subkutan indgift af 2,25 μg/kg til voksne cancerpatienter, opnåedes en gennemsnitlig peakkoncentration på 10,6 ng/ml (SD 5,9) darbepoietin alfa i løbet af en gennemsnitstid på 91 timer (SD 19,7). Disse parametre stemte overens med den lineære dosis farmakokinetik over et bredt dosisinterval (0,5 til 8 μg/kg ugentlig og 3 til 9 μg/kg hver anden uge). Der var ingen ændring i de farmakokinetiske parametre ved gentagen indgift over 12 uger (dosering hver uge eller hver anden uge). Der var en forventet moderat (< 2 gange) forøgning af serumkoncentrationen, når man nærmede sig steady state, men ingen uventet akkumulering ved gentagen indgift. Der blev foretaget en PKundersøgelse af patienter med kemoterapiinduceret anæmi behandlet med 6,75 µg/kg darbepoetin alfa administreret SC hver tredje uge kombineret med kemoterapi, hvilket gjorde det muligt endeligt at fastslå den terminale halveringstid. I denne undersøgelse var den gennemsnitlige (SD) terminale halveringstid 74 (SD 27) timer. 5.3 Prækliniske sikkerhedsdata I alle undersøgelser af Aranesp udført på rotter og hunde, sås en markant stigning i hæmoglobin, hæmatokrit, antallet af røde blodlegemer og retikulocytter, som svarer til den forventede farmakologiske effekt. Bivirkninger ved meget høje doser, blev alle vurderet at være relateret til en forhøjet farmakologisk effekt (nedsat vævsperfusion pga. øget blodviskositet). Der var bl.a. tale om myelofibrose og hypertrofi, såvel som en øgning af bredden af EKG-QRS komplekset hos hunde, men der observeredes ingen dysrythmia og ingen effekt på QT intervallet. Aranesp vist ikke noget genotoksisk potentiale, og ej heller havde det nogen effekt på celledelingen af ikke-hæmatologiske celler hverken in vitro eller in vivo. I de kroniske toksicitets undersøgelser observeredes hverken tumorogene eller mitogene respons i nogen vævstyper. Darbepoetin alfas carcinogene potentiale er endnu ikke blevet evalueret ved langtids dyrestudier. I undersøgelser udført på rotter og kaniner blev der ikke observeret nogen kliniske relevante beviser for skadelig effekt hverken hvad angår graviditet, fosterudvikling, fødsel eller postnatal udvikling. Transporten over placenta var minimal. Der sås ingen ændring i fertilitet. 6. FARMACEUTISKE OPLYSNINGER 6.1 Fortegnelse over hjælpestoffer Natriumfosfat enkelbasisk natriumfosfat dobbelbasisk natriumchlorid polysorbat 80 vand til injektionsvæsker 6.2 Uforligeligheder Da der ikke foreligger undersøgelser vedrørende eventuelle uforligeligheder, bør Aranesp dette lægemiddel ikke blandes eller administreres som en infusion sammen med andre lægemidler. 119
6.3 Opbevaringstid 2 år. 6.4 Særlige opbevaringsforhold Opbevares i køleskab (2 C 8 C). Må ikke nedfryses. Opbevar beholderen i den ydre karton for at beskytte mod lys. Opbevares i køleskab. Ved ambulant brug tillades det, at Aranesp fjernes én gang fra opbevaringen i en enkelt periode på højst 7 dage ved stuetemperatur (op til 25 C). I det øjeblik injektionssprøjten tages ud af køleskabet og har nået stuetemperatur (op til 25 C), skal den anvendes indenfor 7 dage eller bortskaffes. 6.5 Emballage (art og indhold) Pakning med en eller fire fyldt(e) injektionssprøjte(r) indeholdende 500 µg Aranesp injektionsvæske, opløsning i 1 ml (500 µg/ml). Injektionssprøjterne leveres enten med (1- & 4-pakninger) eller uden (enkeltvis) blisterpakninger. Injektionssprøjten er produceret af glas af type 1 med 27 gauge nåle af rustfrit stål. Nålebeskyttelseshætten på den forfyldte injektionssprøjte indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex). Se afsnit 4.4. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 6.17 Særlige forholdsregler ved bortskaffelse Aranesp er et sterilt men ukonserveret produkt. Der må ikke administreres mere end én dosis med samme sprøjte. Enhver medicinrest, der måtte være tilbage i den fyldte injektionssprøjte, bør kasseres. Før administration skal Aranesp opløsningen undersøges for synlige partikler. Kun opløsninger som er farveløse, klare eller let opaliserede bør injiceres. Ryst ikke. Lad den fyldte injektionssprøjte få stuetemperatur før injektion. Benyt forskellige injektionssteder og injicer langsomt for at undgå ubehag ved injektionsstedet. Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf bør bortskaffes i overensstemmelse med lokale krav. 7. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 4817 ZK Breda Holland 8. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/031 1-pakning blister EU/1/01/185/032 4-pakning blister EU/1/01/185/044 1-pakning 120
9. DATO FOR FØRSTE TILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN Dato for første godkendelse: 08. juni 2001 Dato for sidste fornyelse: 19. maj 2006 10. DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN DD MM YYYY De kan finde yderligere oplysninger om dette medicinalprodukt på webstedet for Det Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering (EMEA) http://www.emea.eu.int/ 121
1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 15 mikrogram injektionsvæske, opløsning i hætteglas. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hvert hætteglas indeholder 15 mikrogram darbepoetin alfa i 1 ml (15 µg/ml). Darbepoetin alfa er fremstillet ved hjælp af genteknologi i kinesiske hamsterovarie celler (CHO-K1). En liste over alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1. 3. LÆGEMIDDELFORM Injektionsvæske (injektion), opløsning i hætteglas. 4. KLINISKE OPLYSNINGER 4.1 Terapeutiske indikationer Behandling af anæmi ved kronisk nyresvigt hos voksne og børn fra 11 år. Behandling af symptomatisk anæmi hos voksne cancerpatienter med ikke-myeloid malignitet i kemoterapi. 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Aranesp bør påbegyndes af en læge med erfaring indenfor de ovennævnte indikationer. Aranesp leveres i hætteglas. Eventuelle instruktioner vedrørende anvendelse og håndtering samt bortskaffelse er anført under afsnit 6.6. Behandling af anæmi hos patienter med kronisk nyresvigt Aranesp kan administreres enten subkutant eller intravenøst. Subkutan anvendelse foretrækkes hos patienter, der ikke er i hæmodialyse for at undgå punktur af perifere vener. Formålet med behandlingen er at øge hæmoglobinkoncentrationen til over 11 g/dl (6,8 mmol/l). For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). En stigning i hæmoglobinkoncentrationen på mere end 2 g/dl (1,25 mmol/l) over en fire ugers periode eller et hæmoglobinniveau større end 14 g/dl (8,7 mmol/l), bør undgås. Kliniske forsøg har vist variabilitet i individuelle patientrespons. Ikke desto mindre må anbefalingerne beskrevet nedenfor initialt følges for både voksne og børn og derefter justeres når klinisk indiceret. Behandling med Aranesp er delt i to trin korrigerings- og vedligeholdelsesfase: Korrigeringsfase Den initiale dosis ved subkutan eller intravenøs administration er 0,45 µg/kg kropsvægt, som en enkelt injektion én gang ugentligt. Alternativt kan patienter, som ikke er i dialyse, få en initialdosis på 0,75 μg/kg subkutant som en enkelt injektion én gang hver anden uge. Hvis stigning i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) over fire uger) øges dosis med omtrent 25%. Øgning af dosis må ikke finde sted oftere end én gang hver 4 uge. 122
Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,5 g/dl (1,6 mmol/l) på fire uger reduceres dosis med mellem 25 og 50%, afhængig af stigningshastigheden. Hvis hæmoglobinkoncentrationen overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), seponeres behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny på omtrent 25% under den forudgående dosis. Hæmoglobinkoncentrationen bør måles hver eller hveranden uge, indtil et stabilt niveau er opnået. Herefter kan hæmoglobinkoncentrationen måles periodisk. Vedligeholdelsesfase I vedligeholdelsesfasen kan Aranesp fortsat blive administreret som en enkelt injektion én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Dialysepatienter, der skifter fra én ugentlig injektion til én injektion hver anden uge, skal til at begynde med have en dosis Aranesp svarende til det dobbelte af den tidligere ugentlige dosis. Aranesp kan administreres subkutant én gang månedligt med en initialdosis svarende til det dobbelte af den foregående dosis, som blev givet én gang hver anden uge, ved patienter, som ikke er i dialyse, når den tilstræbte hæmoglobinkoncentration er blevet opnået med en dosis én gang hver anden uge. Dosen skal titreres efter behov for at opretholde det tilstræbte hæmoglobinniveau. For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). Hvis en dosisjustering kræves for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau, anbefales det, at dosis justeres med omtrent 25%. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,0 g/dl (1,25 mmol/l) over fire uger, skal dosis reduceres med ca. 25 %, afhængigt af stigningstakten. Hvis hæmoglobin overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), stoppes behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny omtrent 25% under den forudgående dosis. Efter hver dosis- eller planjustering bør hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Dosis-ændringer i vedligeholdelsesfasen af behandlingen må ikke foregår oftere end hveranden uge. Hvis administrationsvejen ændres skal samme dosis benyttes og hæmoglobinkoncentrationen skal monitoreres hver eller hveranden uge, således at passende dosisjustering kan finde sted for at opretholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau. Kliniske studier har vist, at patienter der modtager r-huepo én, to eller tre gange ugentligt kan skifte til Aranesp én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Den initiale ugentlige dosis af Aranesp (µg/uge) kan bestemmes ved at dividere den totale ugentlige dosis af r-huepo (IE/uge) med 200. Den initiale dosis af Aranesp hver anden uge (µg/hver anden uge) kan bestemmes ved at dividere den totale akkumulerede dosis af r-huepo, der er indgivet i løbet af en periode på to uger, med 200. På grund af individuel variation forventes titrering til optimal terapeutisk dosis for enkelte patienter. Ved udskiftning af r-huepo med Aranesp bør den samme administrationsvej benyttes og hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Behandling af symptomatisk anæmi hos cancerpatienter Aranesp bør administreres subkutant til patienter med anæmi (dvs hæmoglobinkoncentrationen 11 g/dl (6,8 mmol/l)). Den anbefalede initialdosis er 6,75 μg/kg administreret én gang hver tredje uge. Hvis patientens kliniske respons (udmattethed og hæmoglobinrespons) er utilstrækkelig efter ni uger, vil yderligere behandling muligvis ikke være effektiv. Alternativt kan der administreres en dosis én gang ugentligt på 2,25 μg per kilogram kropsvægt. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) efter 4 uger) hos patienter, der administreres Aranesp ugentligt, bør dosis fordobles. Hvis 123
hæmoglobinresponsen forbliver utilstrækkelig 4 uger efter dosisfordobling, er yderligere terapi ikke nødvendigvis effektiv. Behandling med Aranesp bør standses ca. 4 uger efter endt kemoterapibehandling. Hæmoglobinkoncentrationen bør ikke overskride 13 g/dl (8,1 mmol/l) (se afsnit 5.1). Når det kliniske resultat for den enkelte patient er opnået, skal dosis reduceres med 25 til 50% for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på dette niveau. Hvis det er påkrævet, kan man foretage yderligere dosisjusteringer for at sikre sig, at hæmoglobinkoncentrationen ikke overstiger 13 g/dl. Hvis stigningen i hæmoglobin er større end 2 g/dl (1,3 mmol/l) på fire uger, reduceres dosis med 25 til 50%. 4.3 Kontraindikationer Overfølsomhed overfor darbepoetin alfa, r-huepo eller nogle af indholdsstofferne. Hypertension, som ikke er under kontrol. 4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen Generelt For at sikre effektiv erythropoiese bør jernstatus evalueres hos alle patienter før og under behandling. Ekstra jerntilførsel kan være nødvendigt. Manglende effekt af behandling med Aranesp bør foranledige en søgning efter forårsagende faktorer. Mangel på jern, folinsyre eller vitamin B12 reducerer effektiviteten af erythropoietin stimulerende stoffer og bør derfor afhjælpes. Tilstødende infektioner, inflammationer eller traumatiske episoder, okkult blødning, hæmolyse, alvorlig aluminiumintoksikation, underliggende blodsygdom eller knoglemarvsfibrose kan også kompromittere det erythropoietiske respons. Som en del af vurderingen bør en tælling af retikulocytterne overvejes. En undersøgelse af knoglemarven bør overvejes, hvis typiske årsager til manglende respons er udelukket og at patienten har retikulocytpæni. Hvis knoglemarven er i overensstemmelse med PRCA, bør en anti-erythropoietin antistof test udføres. Der er rapporteret om erythroblastopenia forårsaget af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin i forbindelse med gensplejsede erytropoietiske proteiner, herunder darbepoetin alfa. Disse antistoffer har vist sig at krydsreagere med alle erytropoietinproteiner, og patienter der er under mistanke for at have eller som har fået bekræftet tilstedeværelsen af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin, bør ikke overgå til behandling med darbepoetin alfa (se afsnit 4.8). Aktiv leversygdom var en eksklusionsårsag i alle undersøgelser af Aranesp. Derfor findes der ingen data fra patienter med nedsat leverfunktion. Da leveren antages at være den primære eliminationsvej for Aranesp og r-huepo, bør Aranesp altid anvendes med forsigtighed af patienter med leversygdom. Aranesp bør også benyttes med forsigtighed hos patienter med seglcelleanæmi eller epilepsi. Anvendes Aranesp ukorrekt af raske mennesker, kan dette medføre en al for stor øgning af celle volumen. Dette kan ydermere medføre livstruende komplikationer fra det kardiovaskulære system. Patienter med kronisk nyresvigt Supplerende jerntilskud anbefales til alle patienter med serum ferritin værdier på under 100 μg/l eller dem vis transferrinmætning er under 20%. 124
Blodtrykket bør kontrolleres hos alle patienter, specielt under initieringen af Aranesp behandlingen. Patienter bør vejledes om vigtigheden af compliance i forbindelse med antihypertensiv lægemiddelbehandling og diætrestriktioner. Hvis blodtrykket er svært at kontrollere efter initiering af passende målinger, kan hæmoglobinkoncentrationen reduceres ved at nedsætte eller tilbageholde dosis af Aranesp (se afsnit 4.2). Hos patienter med kronisk nyresvigt og klinisk tegn på iskæmisk hjertesygdom eller kronisk hjertesvigt skal hæmoglobinniveauet fastsættes individuelt. Hos disse patienter bør man tilstræbe en øvre grænse på 12 g/dl, hvis ikke alvorlige symptomer (f.eks. angina) diktere andet. Niveauet af serum kalium bør kontrolleres regelmæssigt gennem Aranesp behandling. Kaliumforhøjelse er blevet rapporteret i nogle få patienter i behandling med Aranesp, selv om årsagssammenhæng ikke er blevet påvist. Hvis et forhøjet eller stigende kaliumniveau observeres, bør det overvejes at standse Aranesp, indtil niveauet er blevet normaliseret. Aranesp skal anvendes med forsigtighed hos patienter med epilepsi. Der er rapporteret kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. Cancerpatienter Virkning på tumorprogression Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Som ved alle vækstfaktorer, er der frygt for at epoetiner kan stimulere væksten af alle slags maligniteter. To kontrollerede kliniske undersøgelser, hvor epoetiner blev givet til patienter med forskellige slags cancer, inklusive hoved- og halscancer, og brystcancer, har vist en uforklaret overdødelighed. Hvis hæmoglobin værdier overskrider 13 g/dl hos patienter med solide tumorer eller proliferative maligniciter, skal dosistilpasningen ske i overensstemmelse med afsnit 4.2, for at minimere tromboemboliske hændelser. Blodpladeværdier og hæmoglobinniveau bør monitoreres med faste intervaller. 4.5 Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion De kliniske resultater opnået til nu indikerer ingen interaktion mellem Aranesp og andre stoffer. Der er risiko for interaktioner med lægemidler som er tæt bundet til røde blodlegemer, f.ex. ciclosporin og tacrolimus. Hvis darbepoetin alfa gives samtidig med nogle af disse lægemidler, bør indholdet af disse lægemidler i blodet overvåges og dosis justeres, når hæmogloginindholdet stiger. 4.6 Graviditet og amning Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for darbepoetin alfa under graviditet. Dyreforsøg viser ikke direkte eller indirekte skadelige virkninger for graviditet, embryoets/fostrets udvikling, fødslen eller den postnatale udvikling (se pkt. 5.3). Der bør udvises forsigtighed ved ordinering til gravide kvinder. Da der ikke er klinisk erfaring med brug af Aranesp hos ammende kvinder, bør Aranesp ikke administreres til ammende kvinder. Når Aranesp er absolut påkrævet, bør kvinden stoppe med at amme. 4.7 Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner Der er ikke foretaget undersøgelser af indflydelsen på evnen til at føre bil eller betjene maskiner. 125
4.8 Bivirkninger Sikkerheden af Aranesp er blevet evalueret baseret på en integreret sikkerhedsdatabase med omtrent 1800 kronisk nyresvigt patienter, som er blevet doseret i op til 24 måneder og 1200 cancerpatienter, som er blevet doseret i op til 4 måneder. Generelt Der har i sjældne tilfælde været rapporteret om potentielt alvorlige allergiske reaktioner, inklusiv dyspnoea, hududslet og urticaria, i forbindelse med darbepoetin alfa. Patienter med kronisk nyresvigt Data præsenteret fra kontrollerede studier inkluderede 1578 patienter, der modtog Aranesp og 591 patienter, der modtog r-huepo. Det totale omfang af patienter, der afbrød behandlingen på grund af uventede hændelser, var 2% for Aranesp og 4% for r-huepo. Bivirkninger, der kunne tilskrives behandlingen med Aranesp indbefatter hypertension og trombose af den vaskulære tilgang. I den integrerede sikkerhedsdatabase blev ingen af disse hændelser imidlertid set i forbindelse med hæmoglobinniveauet (< 12 versus > 12 g/dl) eller stigningshastigheden af hæmoglobinkoncentrationen (< 1, 1 til < 2, 2 til < 3 og 3 g/dl hæmoglobin for hver periode af 4 ugers varighed). Smerte ved injektionsstedet blev rapporteret, hvilket må tilskrives behandling i studier, hvor Aranesp blev administreret via subkutan injektion. Dette sås oftere end med r-huepo. Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående og forekom hovedsageligt efter den første injektion. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Centrale nervesystemet/perifere Almindelig (> 1%, 10%) Hovedpine nervesystemet Kardiovaskulært Almindelig (> 1%, 10%) Hypertension Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Trombose af den vaskulære tilgang Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Der er rapporteret meget sjældne tilfælde af kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. I isolerede tilfælde er der blevet rapporteret om neutraliserende anti-erytropoietin antistofmedieret pure red cell aplasia (PRCA) i forbindelse med behandling med Aranesp. Hvis der diagnosticeres PRCA, skal behandlingen med Aranesp afbrydes, og patienterne må ikke skifte til et andet gensplejset erytropoietisk protein (se afsnit 4.4). Alle andre behandlingsrelaterede uventede hændelser blev observeret på et niveau omkring 1% eller mindre (usædvanlige eller sjældne), og størsteparten var milde til moderate i alvorlighed, og var i overensstemmelse med dem, man kunne forvente i denne patientpopulation. Cancerpatienter Kliniske studier med subkutan indgift af Aranesp har vist, at antallet af tilfælde af hypertension og cardiovaskulære hændelser var sammenlignelige for cancerpatienter, der modtog placebo, r-huepo eller Aranesp. Herudover var disse uventede hændelser hverken forbundet med hæmoglobinkoncentrationen (< 13 versus > 13 g/dl) eller en hurtig stigning i hæmoglobinkoncentrationen (> 2 g/dl i 4 uger). Kliniske undersøgelser har vist at cancerpatienter, der får Aranesp behandling sammenlignet med patienter, der får placebo har en højere frekvens af tromboemboliske reaktioner, hvilket inkluderer dybe vene tromboser og pulmonære embolier. 126
Generelt, var de rapporterede uventede hændelserne i kliniske forsøg med Aranesp hos cancerpatienter i kemoterapi i overensstemmelse med den underliggende sygdom og kemoterapibehandlingen. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Sygdomme i bevægeapparatet Almindelig (> 1%, 10%) Arthralgia Almene lidelser Almindelig (> 1%, 10%) Perifere ødemer Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Tromboemboliske reaktioner Smerte ved injektionsstedet var den hyppigste rapporterede uønskede hændelsen, hvilken må tilskrives behandling med Aranesp (< 5%). Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående. 4.9 Overdosering Det terapeutiske indeks for Aranesp er meget bredt. Selv ved meget høje plasmakoncentrationer er der ikke observeret nogle symptomer på overdosering. I tilfælde af polycytæmi bør Aranesp midlertidigt seponeres (afsnit 4.2 Dosering og indgivelsesmåde). Hvis klinisk indiceret kan phlebotomi udføres. 5. FARMAKOLOGISKE EGENSKABER 5.1 Farmakodynamiske egenskaber Farmakoterapeutisk klassifikation: Anti-anæmisk, ATC-kode: B03XA02. Humant erythropoietin er et endogent glykoprotein hormon, der fungerer som den primære regulator af erythropoiesen gennem specifik interaktion med erythropoietin-receptoren på den erythroide stamcelle i knoglemarven. Produktionen af erythropoietin foregår primært i og reguleres af nyrerne som resultat af ændringer i iltningen af vævet. Produktionen af endogent erythropoietin er nedsat hos patienter med kronisk nyresvigt og den primære årsag til deres anæmi er erythropoietinmangel. Årsagen til anæmi hos cancerpatienter i kemoterapi er multifaktoriel. For disse patienter bidrager både erythropoietinmanglen og det nedsatte respons på erythroide stamceller af endogent erythropoietin, betydeligt til deres anæmi. Darbepoetin alfa stimulerer erythropoiesen ved samme mekanisme som det endogene hormon. Darbepoetin alfa har fem N-koblede kulhydratkæder, hvor det endogene hormon og recombinante humane erythropoietiner (r-huepo) har tre. De ekstra sukkerdele kan molekylært ikke skelnes fra dem på det endogene hormon. På grund af dets øgede kulhydratindhold har darbepoetin alfa en længere terminal halveringstid end r-huepo og som konsekvens heraf en større in vivo-aktivitet. På trods af disse molekylære ændringer bibeholder darbepoetin alfa en meget præcis specificitet for erythropoietin-receptoren. Cancerpatienter i kemoterapi I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret undersøgelse med 314 lungecancerpatienter i platinkemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet (p < 0,001). Kliniske studier har vist, at darbepoetin alfa havde lignende effekt, når denne blev givet som enkelt injektion enten én gang hver tredje uge, én gang hver anden uge eller ugentligt uden øgning i totalt dosisbehov. 127
I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret studie hos 344 anæmiske patienter med lymfoproliferative maligniteter i kemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet og en forbedring af hæmoglobinrespons (p < 0,001). Der blev ligeledes fundet en reduktion i træthed, målt ved hjælp af Functional Assessment of Cancer Therapy-fatigue (FACT-fatigue) skala. Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Der er ikke tilstrækkelig med oplysninger til at etablere, hvorvidt anvendelsen af epoetinprodukter med tiden har skadelige virkninger på tumorprogression eller progressionfri overlevelse. To studier har undersøgt epoetiners påvirkning af overlevelse og/eller tumorprogression med højere hæmoglobinkoncentrationer. I en randomiseret placebokontrolleret undersøgelse med epoetin alfa i 939 patienter med metastatisk brystkræft, blev forsøgsmedicinen administreret i et forsøg på at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen mellem 12 og 14 g/dl. Efter fire måneder var dødsfald som følge af sygdomsprogression højere (6% mod 3%) hos kvinder der fik epoetin alfa. Den totale dødelighed var væsentlig større i epoetin alfa armen. I en anden placebokontrolleret undersøgelse, hvor man anvendte epoetin beta i 351 patienter med hoved- og halscancer, blev forsøgsmedicin administreret for at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen på 14 g/dl for kvinder og 15 g/dl for mænd. Locoregional progressionfri overlevelse var væsentlig kortere hos patienter, der blev behandlet med epoetin beta. Resultaterne af denne undersøgelse blev svækket af uligheder mellem behandlingsgrupperne, især på punkter som tumorplacering, rygestatus og den studerede gruppes ensartethed. Derudover har adskillige andre undersøgelser vist en tendens til øget overlevelse, hvilket peger på, at epoetin ikke har nogen skadelig virkning på tumorprogression. 5.2 Farmakokinetiske egenskaber På grund af dets større kulhydratindhold beholdes darbepoetin alfa-niveauet i kredsløbet over den minimale koncentration, der stimulerer til erythropoiese i længere tid end ækvivalente molære doser af r-huepo. Dette tillader en sjældnere administration af darbepoetin alfa for at opnå samme biologiske respons. Patienter med kronisk nyresvigt Darbepoetin alfas farmakokinetik er blevet klinisk undersøgt hos patienter med kronisk nyresvigt efter intravenøs og subkutan administration. Darbepoetin alfas terminale halveringstid er 21 timer (SD 7,5) ved intravenøs administration. Clearance for darbepoetin alfa er 1,9 ml/t/kg (SD 0,56) og fordelingsvolumen (V ss ) er omtrent lig plasmavolumen (50 ml/kg). Biotilgængeligheden er 37% ved subkutan administration. Efter månedlig administration af darbepoetin alfa ved subkutane doser fra 0,6 til 2,1 µg/kg var den terminale halveringstid 73 timer (SD 24). Når darbepoetin alfa administreres subkutant, har det en længere terminal halveringstid, end når det administreres intravenøst, hvilket skyldes den subkutane absorptionskinetik. I kliniske forsøg blev der observeret minimal akkumulation for begge administrationsveje. I prækliniske forsøg er det vist, at den renale clearance er minimal (op til 2% af den totale clearance) og ikke påvirker serum halveringstiden. Resultater opnået ved indgift af Aranesp til 809 patienter i kliniske undersøgelser i Europa blev analyseret med henblik på at kunne fastsætte den dosis, som er påkrævet for at fastholde hæmoglobin; der blev ikke observeret nogen forskel på den ugentlige dosis uanset om injektionen skete intravenøst eller subkutant. 128
Cancerpatienter i kemoterapi Efter subkutan indgift af 2,25 μg/kg til voksne cancerpatienter, opnåedes en gennemsnitlig peakkoncentration på 10,6 ng/ml (SD 5,9) darbepoietin alfa i løbet af en gennemsnitstid på 91 timer (SD 19,7). Disse parametre stemte overens med den lineære dosis farmakokinetik over et bredt dosisinterval (0,5 til 8 μg/kg ugentlig og 3 til 9 μg/kg hver anden uge). Der var ingen ændring i de farmakokinetiske parametre ved gentagen indgift over 12 uger (dosering hver uge eller hver anden uge). Der var en forventet moderat (< 2 gange) forøgning af serumkoncentrationen, når man nærmede sig steady state, men ingen uventet akkumulering ved gentagen indgift. Der blev foretaget en PKundersøgelse af patienter med kemoterapiinduceret anæmi behandlet med 6,75 µg/kg darbepoetin alfa administreret SC hver tredje uge kombineret med kemoterapi, hvilket gjorde det muligt endeligt at fastslå den terminale halveringstid. I denne undersøgelse var den gennemsnitlige (SD) terminale halveringstid 74 (SD 27) timer. 5.3 Prækliniske sikkerhedsdata I alle undersøgelser af Aranesp udført på rotter og hunde, sås en markant stigning i hæmoglobin, hæmatokrit, antallet af røde blodlegemer og retikulocytter, som svarer til den forventede farmakologiske effekt. Bivirkninger ved meget høje doser, blev alle vurderet at være relateret til en forhøjet farmakologisk effekt (nedsat vævsperfusion pga. øget blodviskositet). Der var bl.a. tale om myelofibrose og hypertrofi, såvel som en øgning af bredden af EKG-QRS komplekset hos hunde, men der observeredes ingen dysrythmia og ingen effekt på QT intervallet. Aranesp vist ikke noget genotoksisk potentiale, og ej heller havde det nogen effekt på celledelingen af ikke-hæmatologiske celler hverken in vitro eller in vivo. I de kroniske toksicitets undersøgelser observeredes hverken tumorogene eller mitogene respons i nogen vævstyper. Darbepoetin alfas carcinogene potentiale er endnu ikke blevet evalueret ved langtids dyrestudier. I undersøgelser udført på rotter og kaniner blev der ikke observeret nogen kliniske relevante beviser for skadelig effekt hverken hvad angår graviditet, fosterudvikling, fødsel eller postnatal udvikling. Transporten over placenta var minimal. Der sås ingen ændring i fertilitet. 6. FARMACEUTISKE OPLYSNINGER 6.1 Fortegnelse over hjælpestoffer Natriumfosfat enkelbasisk natriumfosfat dobbelbasisk natriumchlorid polysorbat 80 vand til injektionsvæsker 6.2 Uforligeligheder Da der ikke foreligger undersøgelser vedrørende eventuelle uforligeligheder, bør Aranesp dette lægemiddel ikke blandes eller administreres som en infusion sammen med andre lægemidler. 6.3 Opbevaringstid 2 år. 6.4 Særlige opbevaringsforhold Opbevares i køleskab (2 C 8 C). Må ikke nedfryses. Opbevar beholderen i den ydre karton for at beskytte mod lys. 129
Opbevares i køleskab. Ved ambulant brug tillades det, at Aranesp fjernes én gang fra opbevaringen i en enkelt periode på højst 7 dage ved stuetemperatur (op til 25 C). I det øjeblik hætteglasset tages ud af køleskabet og har nået stuetemperatur (op til 25 C), skal den anvendes indenfor 7 dage eller bortskaffes. 6.5 Emballage (art og indhold) Pakning med en eller fire hætteglas med gummiprop indeholdende 15 µg Aranesp injektionsvæske, opløsning i 1 ml (15 µg/ml). Hætteglasset er produceret af glas af type 1 med fluoropolymerbeklædte gummipropper. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 6.6 Særlige forholdsregler ved bortskaffelse Aranesp er et sterilt men ukonserveret produkt. Der må ikke administreres mere end én dosis per hætteglas. Enhver medicinrest, der måtte være tilbage i hætteglasset, bør kasseres. Før administration skal Aranesp opløsningen undersøges for synlige partikler. Kun opløsninger som er farveløse, klare eller let opaliserede bør injiceres. Ryst ikke. Lad hætteglasset få stuetemperatur før injektion. Benyt forskellige injektionssteder og injicer langsomt for at undgå ubehag ved injektionsstedet. Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf bør bortskaffes i overensstemmelse med lokale krav. 7. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK Breda Holland 8. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/023 1-pakning EU/1/01/185/024 4-pakning 9. DATO FOR FØRSTE TILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN Dato for første godkendelse: 08. juni 2001 Dato for sidste fornyelse: 19. maj 2006 10. DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN DD MM YYYY De kan finde yderligere oplysninger om dette medicinalprodukt på webstedet for Det Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering (EMEA) http://www.emea.eu.int/ 130
1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 25 mikrogram injektionsvæske, opløsning i hætteglas. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hvert hætteglas indeholder 25 mikrogram darbepoetin alfa i 1 ml (25 µg/ml). Darbepoetin alfa er fremstillet ved hjælp af genteknologi i kinesiske hamsterovarie celler (CHO-K1). En liste over alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1. 3. LÆGEMIDDELFORM Injektionsvæske (injektion), opløsning i hætteglas. 4. KLINISKE OPLYSNINGER 4.1 Terapeutiske indikationer Behandling af anæmi ved kronisk nyresvigt hos voksne og børn fra 11 år. Behandling af symptomatisk anæmi hos voksne cancerpatienter med ikke-myeloid malignitet i kemoterapi. 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Aranesp bør påbegyndes af en læge med erfaring indenfor de ovennævnte indikationer. Aranesp leveres i hætteglas. Eventuelle instruktioner vedrørende anvendelse og håndtering samt bortskaffelse er anført under afsnit 6.6. Behandling af anæmi hos patienter med kronisk nyresvigt Aranesp kan administreres enten subkutant eller intravenøst. Subkutan anvendelse foretrækkes hos patienter, der ikke er i hæmodialyse for at undgå punktur af perifere vener. Formålet med behandlingen er at øge hæmoglobinkoncentrationen til over 11 g/dl (6,8 mmol/l). For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). En stigning i hæmoglobinkoncentrationen på mere end 2 g/dl (1,25 mmol/l) over en fire ugers periode eller et hæmoglobinniveau større end 14 g/dl (8,7 mmol/l), bør undgås. Kliniske forsøg har vist variabilitet i individuelle patientrespons. Ikke desto mindre må anbefalingerne beskrevet nedenfor initialt følges for både voksne og børn og derefter justeres når klinisk indiceret. Behandling med Aranesp er delt i to trin korrigerings- og vedligeholdelsesfase: Korrigeringsfase Den initiale dosis ved subkutan eller intravenøs administration er 0,45 µg/kg kropsvægt, som en enkelt injektion én gang ugentligt. Alternativt kan patienter, som ikke er i dialyse, få en initialdosis på 0,75 μg/kg subkutant som en enkelt injektion én gang hver anden uge. Hvis stigning i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) over fire uger) øges dosis med omtrent 25%. Øgning af dosis må ikke finde sted oftere end én gang hver 4 uge. 131
Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,5 g/dl (1,6 mmol/l) på fire uger reduceres dosis med mellem 25 og 50%, afhængig af stigningshastigheden. Hvis hæmoglobinkoncentrationen overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), seponeres behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny på omtrent 25% under den forudgående dosis. Hæmoglobinkoncentrationen bør måles hver eller hveranden uge, indtil et stabilt niveau er opnået. Herefter kan hæmoglobinkoncentrationen måles periodisk. Vedligeholdelsesfase I vedligeholdelsesfasen kan Aranesp fortsat blive administreret som en enkelt injektion én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Dialysepatienter, der skifter fra én ugentlig injektion til én injektion hver anden uge, skal til at begynde med have en dosis Aranesp svarende til det dobbelte af den tidligere ugentlige dosis. Aranesp kan administreres subkutant én gang månedligt med en initialdosis svarende til det dobbelte af den foregående dosis, som blev givet én gang hver anden uge, ved patienter, som ikke er i dialyse, når den tilstræbte hæmoglobinkoncentration er blevet opnået med en dosis én gang hver anden uge. Dosen skal titreres efter behov for at opretholde det tilstræbte hæmoglobinniveau. For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). Hvis en dosisjustering kræves for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau, anbefales det, at dosis justeres med omtrent 25%. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,0 g/dl (1,25 mmol/l) over fire uger, skal dosis reduceres med ca. 25 %, afhængigt af stigningstakten. Hvis hæmoglobin overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), stoppes behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny omtrent 25% under den forudgående dosis. Efter hver dosis- eller planjustering bør hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Dosis-ændringer i vedligeholdelsesfasen af behandlingen må ikke foregår oftere end hveranden uge. Hvis administrationsvejen ændres skal samme dosis benyttes og hæmoglobinkoncentrationen skal monitoreres hver eller hveranden uge, således at passende dosisjustering kan finde sted for at opretholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau. Kliniske studier har vist, at patienter der modtager r-huepo én, to eller tre gange ugentligt kan skifte til Aranesp én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Den initiale ugentlige dosis af Aranesp (µg/uge) kan bestemmes ved at dividere den totale ugentlige dosis af r-huepo (IE/uge) med 200. Den initiale dosis af Aranesp hver anden uge (µg/hver anden uge) kan bestemmes ved at dividere den totale akkumulerede dosis af r-huepo, der er indgivet i løbet af en periode på to uger, med 200. På grund af individuel variation forventes titrering til optimal terapeutisk dosis for enkelte patienter. Ved udskiftning af r-huepo med Aranesp bør den samme administrationsvej benyttes og hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Behandling af symptomatisk anæmi hos cancerpatienter Aranesp bør administreres subkutant til patienter med anæmi (dvs hæmoglobinkoncentrationen 11 g/dl (6,8 mmol/l)). Den anbefalede initialdosis er 6,75 μg/kg administreret én gang hver tredje uge. Hvis patientens kliniske respons (udmattethed og hæmoglobinrespons) er utilstrækkelig efter ni uger, vil yderligere behandling muligvis ikke være effektiv. Alternativt kan der administreres en dosis én gang ugentligt på 2,25 μg per kilogram kropsvægt. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) efter 4 uger) hos patienter, der administreres Aranesp ugentligt, bør dosis fordobles. Hvis 132
hæmoglobinresponsen forbliver utilstrækkelig 4 uger efter dosisfordobling, er yderligere terapi ikke nødvendigvis effektiv. Behandling med Aranesp bør standses ca. 4 uger efter endt kemoterapibehandling. Hæmoglobinkoncentrationen bør ikke overskride 13 g/dl (8,1 mmol/l) (se afsnit 5.1). Når det kliniske resultat for den enkelte patient er opnået, skal dosis reduceres med 25 til 50% for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på dette niveau. Hvis det er påkrævet, kan man foretage yderligere dosisjusteringer for at sikre sig, at hæmoglobinkoncentrationen ikke overstiger 13 g/dl. Hvis stigningen i hæmoglobin er større end 2 g/dl (1,3 mmol/l) på fire uger, reduceres dosis med 25 til 50%. 4.3 Kontraindikationer Overfølsomhed overfor darbepoetin alfa, r-huepo eller nogle af indholdsstofferne. Hypertension, som ikke er under kontrol. 4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen Generelt For at sikre effektiv erythropoiese bør jernstatus evalueres hos alle patienter før og under behandling. Ekstra jerntilførsel kan være nødvendigt. Manglende effekt af behandling med Aranesp bør foranledige en søgning efter forårsagende faktorer. Mangel på jern, folinsyre eller vitamin B12 reducerer effektiviteten af erythropoietin stimulerende stoffer og bør derfor afhjælpes. Tilstødende infektioner, inflammationer eller traumatiske episoder, okkult blødning, hæmolyse, alvorlig aluminiumintoksikation, underliggende blodsygdom eller knoglemarvsfibrose kan også kompromittere det erythropoietiske respons. Som en del af vurderingen bør en tælling af retikulocytterne overvejes. En undersøgelse af knoglemarven bør overvejes, hvis typiske årsager til manglende respons er udelukket og at patienten har retikulocytpæni. Hvis knoglemarven er i overensstemmelse med PRCA, bør en anti-erythropoietin antistof test udføres. Der er rapporteret om erythroblastopenia forårsaget af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin i forbindelse med gensplejsede erytropoietiske proteiner, herunder darbepoetin alfa. Disse antistoffer har vist sig at krydsreagere med alle erytropoietinproteiner, og patienter der er under mistanke for at have eller som har fået bekræftet tilstedeværelsen af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin, bør ikke overgå til behandling med darbepoetin alfa (se afsnit 4.8). Aktiv leversygdom var en eksklusionsårsag i alle undersøgelser af Aranesp. Derfor findes der ingen data fra patienter med nedsat leverfunktion. Da leveren antages at være den primære eliminationsvej for Aranesp og r-huepo, bør Aranesp altid anvendes med forsigtighed af patienter med leversygdom. Aranesp bør også benyttes med forsigtighed hos patienter med seglcelleanæmi eller epilepsi. Anvendes Aranesp ukorrekt af raske mennesker, kan dette medføre en al for stor øgning af celle volumen. Dette kan ydermere medføre livstruende komplikationer fra det kardiovaskulære system. Patienter med kronisk nyresvigt Supplerende jerntilskud anbefales til alle patienter med serum ferritin værdier på under 100 μg/l eller dem vis transferrinmætning er under 20%. 133
Blodtrykket bør kontrolleres hos alle patienter, specielt under initieringen af Aranesp behandlingen. Patienter bør vejledes om vigtigheden af compliance i forbindelse med antihypertensiv lægemiddelbehandling og diætrestriktioner. Hvis blodtrykket er svært at kontrollere efter initiering af passende målinger, kan hæmoglobinkoncentrationen reduceres ved at nedsætte eller tilbageholde dosis af Aranesp (se afsnit 4.2). Hos patienter med kronisk nyresvigt og klinisk tegn på iskæmisk hjertesygdom eller kronisk hjertesvigt skal hæmoglobinniveauet fastsættes individuelt. Hos disse patienter bør man tilstræbe en øvre grænse på 12 g/dl, hvis ikke alvorlige symptomer (f.eks. angina) diktere andet. Niveauet af serum kalium bør kontrolleres regelmæssigt gennem Aranesp behandling. Kaliumforhøjelse er blevet rapporteret i nogle få patienter i behandling med Aranesp, selv om årsagssammenhæng ikke er blevet påvist. Hvis et forhøjet eller stigende kaliumniveau observeres, bør det overvejes at standse Aranesp, indtil niveauet er blevet normaliseret. Aranesp skal anvendes med forsigtighed hos patienter med epilepsi. Der er rapporteret kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. Cancerpatienter Virkning på tumorprogression Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Som ved alle vækstfaktorer, er der frygt for at epoetiner kan stimulere væksten af alle slags maligniteter. To kontrollerede kliniske undersøgelser, hvor epoetiner blev givet til patienter med forskellige slags cancer, inklusive hoved- og halscancer, og brystcancer, har vist en uforklaret overdødelighed. Hvis hæmoglobin værdier overskrider 13 g/dl hos patienter med solide tumorer eller proliferative maligniciter, skal dosistilpasningen ske i overensstemmelse med afsnit 4.2, for at minimere tromboemboliske hændelser. Blodpladeværdier og hæmoglobinniveau bør monitoreres med faste intervaller. 4.5 Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion De kliniske resultater opnået til nu indikerer ingen interaktion mellem Aranesp og andre stoffer. Der er risiko for interaktioner med lægemidler som er tæt bundet til røde blodlegemer, f.ex. ciclosporin og tacrolimus. Hvis darbepoetin alfa gives samtidig med nogle af disse lægemidler, bør indholdet af disse lægemidler i blodet overvåges og dosis justeres, når hæmogloginindholdet stiger. 4.6 Graviditet og amning Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for darbepoetin alfa under graviditet. Dyreforsøg viser ikke direkte eller indirekte skadelige virkninger for graviditet, embryoets/fostrets udvikling, fødslen eller den postnatale udvikling (se pkt. 5.3). Der bør udvises forsigtighed ved ordinering til gravide kvinder. Da der ikke er klinisk erfaring med brug af Aranesp hos ammende kvinder, bør Aranesp ikke administreres til ammende kvinder. Når Aranesp er absolut påkrævet, bør kvinden stoppe med at amme. 4.7 Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner Der er ikke foretaget undersøgelser af indflydelsen på evnen til at føre bil eller betjene maskiner. 134
4.8 Bivirkninger Sikkerheden af Aranesp er blevet evalueret baseret på en integreret sikkerhedsdatabase med omtrent 1800 kronisk nyresvigt patienter, som er blevet doseret i op til 24 måneder og 1200 cancerpatienter, som er blevet doseret i op til 4 måneder. Generelt Der har i sjældne tilfælde været rapporteret om potentielt alvorlige allergiske reaktioner, inklusiv dyspnoea, hududslet og urticaria, i forbindelse med darbepoetin alfa. Patienter med kronisk nyresvigt Data præsenteret fra kontrollerede studier inkluderede 1578 patienter, der modtog Aranesp og 591 patienter, der modtog r-huepo. Det totale omfang af patienter, der afbrød behandlingen på grund af uventede hændelser, var 2% for Aranesp og 4% for r-huepo. Bivirkninger, der kunne tilskrives behandlingen med Aranesp indbefatter hypertension og trombose af den vaskulære tilgang. I den integrerede sikkerhedsdatabase blev ingen af disse hændelser imidlertid set i forbindelse med hæmoglobinniveauet (< 12 versus > 12 g/dl) eller stigningshastigheden af hæmoglobinkoncentrationen (< 1, 1 til < 2, 2 til < 3 og 3 g/dl hæmoglobin for hver periode af 4 ugers varighed). Smerte ved injektionsstedet blev rapporteret, hvilket må tilskrives behandling i studier, hvor Aranesp blev administreret via subkutan injektion. Dette sås oftere end med r-huepo. Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående og forekom hovedsageligt efter den første injektion. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Centrale nervesystemet/perifere Almindelig (> 1%, 10%) Hovedpine nervesystemet Kardiovaskulært Almindelig (> 1%, 10%) Hypertension Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Trombose af den vaskulære tilgang Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Der er rapporteret meget sjældne tilfælde af kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. I isolerede tilfælde er der blevet rapporteret om neutraliserende anti-erytropoietin antistofmedieret pure red cell aplasia (PRCA) i forbindelse med behandling med Aranesp. Hvis der diagnosticeres PRCA, skal behandlingen med Aranesp afbrydes, og patienterne må ikke skifte til et andet gensplejset erytropoietisk protein (se afsnit 4.4). Alle andre behandlingsrelaterede uventede hændelser blev observeret på et niveau omkring 1% eller mindre (usædvanlige eller sjældne), og størsteparten var milde til moderate i alvorlighed, og var i overensstemmelse med dem, man kunne forvente i denne patientpopulation. Cancerpatienter Kliniske studier med subkutan indgift af Aranesp har vist, at antallet af tilfælde af hypertension og cardiovaskulære hændelser var sammenlignelige for cancerpatienter, der modtog placebo, r-huepo eller Aranesp. Herudover var disse uventede hændelser hverken forbundet med hæmoglobinkoncentrationen (< 13 versus > 13 g/dl) eller en hurtig stigning i hæmoglobinkoncentrationen (> 2 g/dl i 4 uger). Kliniske undersøgelser har vist at cancerpatienter, der får Aranesp behandling sammenlignet med patienter, der får placebo har en højere frekvens af tromboemboliske reaktioner, hvilket inkluderer dybe vene tromboser og pulmonære embolier. 135
Generelt, var de rapporterede uventede hændelserne i kliniske forsøg med Aranesp hos cancerpatienter i kemoterapi i overensstemmelse med den underliggende sygdom og kemoterapibehandlingen. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Sygdomme i bevægeapparatet Almindelig (> 1%, 10%) Arthralgia Almene lidelser Almindelig (> 1%, 10%) Perifere ødemer Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Tromboemboliske reaktioner Smerte ved injektionsstedet var den hyppigste rapporterede uønskede hændelsen, hvilken må tilskrives behandling med Aranesp (< 5%). Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående. 4.9 Overdosering Det terapeutiske indeks for Aranesp er meget bredt. Selv ved meget høje plasmakoncentrationer er der ikke observeret nogle symptomer på overdosering. I tilfælde af polycytæmi bør Aranesp midlertidigt seponeres (afsnit 4.2 Dosering og indgivelsesmåde). Hvis klinisk indiceret kan phlebotomi udføres. 5. FARMAKOLOGISKE EGENSKABER 5.1 Farmakodynamiske egenskaber Farmakoterapeutisk klassifikation: Anti-anæmisk, ATC-kode: B03XA02. Humant erythropoietin er et endogent glykoprotein hormon, der fungerer som den primære regulator af erythropoiesen gennem specifik interaktion med erythropoietin-receptoren på den erythroide stamcelle i knoglemarven. Produktionen af erythropoietin foregår primært i og reguleres af nyrerne som resultat af ændringer i iltningen af vævet. Produktionen af endogent erythropoietin er nedsat hos patienter med kronisk nyresvigt og den primære årsag til deres anæmi er erythropoietinmangel. Årsagen til anæmi hos cancerpatienter i kemoterapi er multifaktoriel. For disse patienter bidrager både erythropoietinmanglen og det nedsatte respons på erythroide stamceller af endogent erythropoietin, betydeligt til deres anæmi. Darbepoetin alfa stimulerer erythropoiesen ved samme mekanisme som det endogene hormon. Darbepoetin alfa har fem N-koblede kulhydratkæder, hvor det endogene hormon og recombinante humane erythropoietiner (r-huepo) har tre. De ekstra sukkerdele kan molekylært ikke skelnes fra dem på det endogene hormon. På grund af dets øgede kulhydratindhold har darbepoetin alfa en længere terminal halveringstid end r-huepo og som konsekvens heraf en større in vivo-aktivitet. På trods af disse molekylære ændringer bibeholder darbepoetin alfa en meget præcis specificitet for erythropoietin-receptoren. Cancerpatienter i kemoterapi I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret undersøgelse med 314 lungecancerpatienter i platinkemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet (p < 0,001). Kliniske studier har vist, at darbepoetin alfa havde lignende effekt, når denne blev givet som enkelt injektion enten én gang hver tredje uge, én gang hver anden uge eller ugentligt uden øgning i totalt dosisbehov. 136
I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret studie hos 344 anæmiske patienter med lymfoproliferative maligniteter i kemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet og en forbedring af hæmoglobinrespons (p < 0,001). Der blev ligeledes fundet en reduktion i træthed, målt ved hjælp af Functional Assessment of Cancer Therapy-fatigue (FACT-fatigue) skala. Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Der er ikke tilstrækkelig med oplysninger til at etablere, hvorvidt anvendelsen af epoetinprodukter med tiden har skadelige virkninger på tumorprogression eller progressionfri overlevelse. To studier har undersøgt epoetiners påvirkning af overlevelse og/eller tumorprogression med højere hæmoglobinkoncentrationer. I en randomiseret placebokontrolleret undersøgelse med epoetin alfa i 939 patienter med metastatisk brystkræft, blev forsøgsmedicinen administreret i et forsøg på at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen mellem 12 og 14 g/dl. Efter fire måneder var dødsfald som følge af sygdomsprogression højere (6% mod 3%) hos kvinder der fik epoetin alfa. Den totale dødelighed var væsentlig større i epoetin alfa armen. I en anden placebokontrolleret undersøgelse, hvor man anvendte epoetin beta i 351 patienter med hoved- og halscancer, blev forsøgsmedicin administreret for at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen på 14 g/dl for kvinder og 15 g/dl for mænd. Locoregional progressionfri overlevelse var væsentlig kortere hos patienter, der blev behandlet med epoetin beta. Resultaterne af denne undersøgelse blev svækket af uligheder mellem behandlingsgrupperne, især på punkter som tumorplacering, rygestatus og den studerede gruppes ensartethed. Derudover har adskillige andre undersøgelser vist en tendens til øget overlevelse, hvilket peger på, at epoetin ikke har nogen skadelig virkning på tumorprogression. 5.2 Farmakokinetiske egenskaber På grund af dets større kulhydratindhold beholdes darbepoetin alfa-niveauet i kredsløbet over den minimale koncentration, der stimulerer til erythropoiese i længere tid end ækvivalente molære doser af r-huepo. Dette tillader en sjældnere administration af darbepoetin alfa for at opnå samme biologiske respons. Patienter med kronisk nyresvigt Darbepoetin alfas farmakokinetik er blevet klinisk undersøgt hos patienter med kronisk nyresvigt efter intravenøs og subkutan administration. Darbepoetin alfas terminale halveringstid er 21 timer (SD 7,5) ved intravenøs administration. Clearance for darbepoetin alfa er 1,9 ml/t/kg (SD 0,56) og fordelingsvolumen (V ss ) er omtrent lig plasmavolumen (50 ml/kg). Biotilgængeligheden er 37% ved subkutan administration. Efter månedlig administration af darbepoetin alfa ved subkutane doser fra 0,6 til 2,1 µg/kg var den terminale halveringstid 73 timer (SD 24). Når darbepoetin alfa administreres subkutant, har det en længere terminal halveringstid, end når det administreres intravenøst, hvilket skyldes den subkutane absorptionskinetik. I kliniske forsøg blev der observeret minimal akkumulation for begge administrationsveje. I prækliniske forsøg er det vist, at den renale clearance er minimal (op til 2% af den totale clearance) og ikke påvirker serum halveringstiden. Resultater opnået ved indgift af Aranesp til 809 patienter i kliniske undersøgelser i Europa blev analyseret med henblik på at kunne fastsætte den dosis, som er påkrævet for at fastholde hæmoglobin; der blev ikke observeret nogen forskel på den ugentlige dosis uanset om injektionen skete intravenøst eller subkutant. 137
Cancerpatienter i kemoterapi Efter subkutan indgift af 2,25 μg/kg til voksne cancerpatienter, opnåedes en gennemsnitlig peakkoncentration på 10,6 ng/ml (SD 5,9) darbepoietin alfa i løbet af en gennemsnitstid på 91 timer (SD 19,7). Disse parametre stemte overens med den lineære dosis farmakokinetik over et bredt dosisinterval (0,5 til 8 μg/kg ugentlig og 3 til 9 μg/kg hver anden uge). Der var ingen ændring i de farmakokinetiske parametre ved gentagen indgift over 12 uger (dosering hver uge eller hver anden uge). Der var en forventet moderat (< 2 gange) forøgning af serumkoncentrationen, når man nærmede sig steady state, men ingen uventet akkumulering ved gentagen indgift. Der blev foretaget en PKundersøgelse af patienter med kemoterapiinduceret anæmi behandlet med 6,75 µg/kg darbepoetin alfa administreret SC hver tredje uge kombineret med kemoterapi, hvilket gjorde det muligt endeligt at fastslå den terminale halveringstid. I denne undersøgelse var den gennemsnitlige (SD) terminale halveringstid 74 (SD 27) timer. 5.3 Prækliniske sikkerhedsdata I alle undersøgelser af Aranesp udført på rotter og hunde, sås en markant stigning i hæmoglobin, hæmatokrit, antallet af røde blodlegemer og retikulocytter, som svarer til den forventede farmakologiske effekt. Bivirkninger ved meget høje doser, blev alle vurderet at være relateret til en forhøjet farmakologisk effekt (nedsat vævsperfusion pga. øget blodviskositet). Der var bl.a. tale om myelofibrose og hypertrofi, såvel som en øgning af bredden af EKG-QRS komplekset hos hunde, men der observeredes ingen dysrythmia og ingen effekt på QT intervallet. Aranesp vist ikke noget genotoksisk potentiale, og ej heller havde det nogen effekt på celledelingen af ikke-hæmatologiske celler hverken in vitro eller in vivo. I de kroniske toksicitets undersøgelser observeredes hverken tumorogene eller mitogene respons i nogen vævstyper. Darbepoetin alfas carcinogene potentiale er endnu ikke blevet evalueret ved langtids dyrestudier. I undersøgelser udført på rotter og kaniner blev der ikke observeret nogen kliniske relevante beviser for skadelig effekt hverken hvad angår graviditet, fosterudvikling, fødsel eller postnatal udvikling. Transporten over placenta var minimal. Der sås ingen ændring i fertilitet. 6. FARMACEUTISKE OPLYSNINGER 6.1 Fortegnelse over hjælpestoffer Natriumfosfat enkelbasisk natriumfosfat dobbelbasisk natriumchlorid polysorbat 80 vand til injektionsvæsker 6.2 Uforligeligheder Da der ikke foreligger undersøgelser vedrørende eventuelle uforligeligheder, bør Aranesp dette lægemiddel ikke blandes eller administreres som en infusion sammen med andre lægemidler. 6.3 Opbevaringstid 2 år. 6.4 Særlige opbevaringsforhold Opbevares i køleskab (2 C 8 C). Må ikke nedfryses. Opbevar beholderen i den ydre karton for at beskytte mod lys. 138
Opbevares i køleskab. Ved ambulant brug tillades det, at Aranesp fjernes én gang fra opbevaringen i en enkelt periode på højst 7 dage ved stuetemperatur (op til 25 C). I det øjeblik hætteglasset tages ud af køleskabet og har nået stuetemperatur (op til 25 C), skal den anvendes indenfor 7 dage eller bortskaffes. 6.5 Emballage (art og indhold) Pakning med en eller fire hætteglas med gummiprop indeholdende 25 µg Aranesp injektionsvæske, opløsning i 1 ml (25 µg/ml). Hætteglasset er produceret af glas af type 1 med fluoropolymerbeklædte gummipropper. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 6.7 Særlige forholdsregler ved bortskaffelse Aranesp er et sterilt men ukonserveret produkt. Der må ikke administreres mere end én dosis per hætteglas. Enhver medicinrest, der måtte være tilbage i hætteglasset, bør kasseres. Før administration skal Aranesp opløsningen undersøges for synlige partikler. Kun opløsninger som er farveløse, klare eller let opaliserede bør injiceres. Ryst ikke. Lad hætteglasset få stuetemperatur før injektion. Benyt forskellige injektionssteder og injicer langsomt for at undgå ubehag ved injektionsstedet. Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf bør bortskaffes i overensstemmelse med lokale krav. 7. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK Breda Holland 8. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/025 1-pakning EU/1/01/185/026 4-pakning 9. DATO FOR FØRSTE TILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN Dato for første godkendelse: 08. juni 2001 Dato for sidste fornyelse: 19. maj 2006 10. DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN DD MM YYYY De kan finde yderligere oplysninger om dette medicinalprodukt på webstedet for Det Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering (EMEA) http://www.emea.eu.int/ 139
1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 40 mikrogram injektionsvæske, opløsning i hætteglas. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hvert hætteglas indeholder 40 mikrogram darbepoetin alfa i 1 ml (40 µg/ml). Darbepoetin alfa er fremstillet ved hjælp af genteknologi i kinesiske hamsterovarie celler (CHO-K1). En liste over alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1. 3. LÆGEMIDDELFORM Injektionsvæske (injektion), opløsning i hætteglas. 4. KLINISKE OPLYSNINGER 4.1 Terapeutiske indikationer Behandling af anæmi ved kronisk nyresvigt hos voksne og børn fra 11 år. Behandling af symptomatisk anæmi hos voksne cancerpatienter med ikke-myeloid malignitet i kemoterapi. 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Aranesp bør påbegyndes af en læge med erfaring indenfor de ovennævnte indikationer. Aranesp leveres i hætteglas. Eventuelle instruktioner vedrørende anvendelse og håndtering samt bortskaffelse er anført under afsnit 6.6. Behandling af anæmi hos patienter med kronisk nyresvigt Aranesp kan administreres enten subkutant eller intravenøst. Subkutan anvendelse foretrækkes hos patienter, der ikke er i hæmodialyse for at undgå punktur af perifere vener. Formålet med behandlingen er at øge hæmoglobinkoncentrationen til over 11 g/dl (6,8 mmol/l). For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). En stigning i hæmoglobinkoncentrationen på mere end 2 g/dl (1,25 mmol/l) over en fire ugers periode eller et hæmoglobinniveau større end 14 g/dl (8,7 mmol/l), bør undgås. Kliniske forsøg har vist variabilitet i individuelle patientrespons. Ikke desto mindre må anbefalingerne beskrevet nedenfor initialt følges for både voksne og børn og derefter justeres når klinisk indiceret. Behandling med Aranesp er delt i to trin korrigerings- og vedligeholdelsesfase: Korrigeringsfase Den initiale dosis ved subkutan eller intravenøs administration er 0,45 µg/kg kropsvægt, som en enkelt injektion én gang ugentligt. Alternativt kan patienter, som ikke er i dialyse, få en initialdosis på 0,75 μg/kg subkutant som en enkelt injektion én gang hver anden uge. Hvis stigning i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) over fire uger) øges dosis med omtrent 25%. Øgning af dosis må ikke finde sted oftere end én gang hver 4 uge. 140
Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,5 g/dl (1,6 mmol/l) på fire uger reduceres dosis med mellem 25 og 50%, afhængig af stigningshastigheden. Hvis hæmoglobinkoncentrationen overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), seponeres behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny på omtrent 25% under den forudgående dosis. Hæmoglobinkoncentrationen bør måles hver eller hveranden uge, indtil et stabilt niveau er opnået. Herefter kan hæmoglobinkoncentrationen måles periodisk. Vedligeholdelsesfase I vedligeholdelsesfasen kan Aranesp fortsat blive administreret som en enkelt injektion én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Dialysepatienter, der skifter fra én ugentlig injektion til én injektion hver anden uge, skal til at begynde med have en dosis Aranesp svarende til det dobbelte af den tidligere ugentlige dosis. Aranesp kan administreres subkutant én gang månedligt med en initialdosis svarende til det dobbelte af den foregående dosis, som blev givet én gang hver anden uge, ved patienter, som ikke er i dialyse, når den tilstræbte hæmoglobinkoncentration er blevet opnået med en dosis én gang hver anden uge. Dosen skal titreres efter behov for at opretholde det tilstræbte hæmoglobinniveau. For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). Hvis en dosisjustering kræves for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau, anbefales det, at dosis justeres med omtrent 25%. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,0 g/dl (1,25 mmol/l) over fire uger, skal dosis reduceres med ca. 25 %, afhængigt af stigningstakten. Hvis hæmoglobin overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), stoppes behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny omtrent 25% under den forudgående dosis. Efter hver dosis- eller planjustering bør hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Dosis-ændringer i vedligeholdelsesfasen af behandlingen må ikke foregår oftere end hveranden uge. Hvis administrationsvejen ændres skal samme dosis benyttes og hæmoglobinkoncentrationen skal monitoreres hver eller hveranden uge, således at passende dosisjustering kan finde sted for at opretholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau. Kliniske studier har vist, at patienter der modtager r-huepo én, to eller tre gange ugentligt kan skifte til Aranesp én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Den initiale ugentlige dosis af Aranesp (µg/uge) kan bestemmes ved at dividere den totale ugentlige dosis af r-huepo (IE/uge) med 200. Den initiale dosis af Aranesp hver anden uge (µg/hver anden uge) kan bestemmes ved at dividere den totale akkumulerede dosis af r-huepo, der er indgivet i løbet af en periode på to uger, med 200. På grund af individuel variation forventes titrering til optimal terapeutisk dosis for enkelte patienter. Ved udskiftning af r-huepo med Aranesp bør den samme administrationsvej benyttes og hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Behandling af symptomatisk anæmi hos cancerpatienter Aranesp bør administreres subkutant til patienter med anæmi (dvs hæmoglobinkoncentrationen 11 g/dl (6,8 mmol/l)). Den anbefalede initialdosis er 6,75 μg/kg administreret én gang hver tredje uge. Hvis patientens kliniske respons (udmattethed og hæmoglobinrespons) er utilstrækkelig efter ni uger, vil yderligere behandling muligvis ikke være effektiv. Alternativt kan der administreres en dosis én gang ugentligt på 2,25 μg per kilogram kropsvægt. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) efter 4 uger) hos patienter, der administreres Aranesp ugentligt, bør dosis fordobles. Hvis 141
hæmoglobinresponsen forbliver utilstrækkelig 4 uger efter dosisfordobling, er yderligere terapi ikke nødvendigvis effektiv. Behandling med Aranesp bør standses ca. 4 uger efter endt kemoterapibehandling. Hæmoglobinkoncentrationen bør ikke overskride 13 g/dl (8,1 mmol/l) (se afsnit 5.1). Når det kliniske resultat for den enkelte patient er opnået, skal dosis reduceres med 25 til 50% for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på dette niveau. Hvis det er påkrævet, kan man foretage yderligere dosisjusteringer for at sikre sig, at hæmoglobinkoncentrationen ikke overstiger 13 g/dl. Hvis stigningen i hæmoglobin er større end 2 g/dl (1,3 mmol/l) på fire uger, reduceres dosis med 25 til 50%. 4.3 Kontraindikationer Overfølsomhed overfor darbepoetin alfa, r-huepo eller nogle af indholdsstofferne. Hypertension, som ikke er under kontrol. 4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen Generelt For at sikre effektiv erythropoiese bør jernstatus evalueres hos alle patienter før og under behandling. Ekstra jerntilførsel kan være nødvendigt. Manglende effekt af behandling med Aranesp bør foranledige en søgning efter forårsagende faktorer. Mangel på jern, folinsyre eller vitamin B12 reducerer effektiviteten af erythropoietin stimulerende stoffer og bør derfor afhjælpes. Tilstødende infektioner, inflammationer eller traumatiske episoder, okkult blødning, hæmolyse, alvorlig aluminiumintoksikation, underliggende blodsygdom eller knoglemarvsfibrose kan også kompromittere det erythropoietiske respons. Som en del af vurderingen bør en tælling af retikulocytterne overvejes. En undersøgelse af knoglemarven bør overvejes, hvis typiske årsager til manglende respons er udelukket og at patienten har retikulocytpæni. Hvis knoglemarven er i overensstemmelse med PRCA, bør en anti-erythropoietin antistof test udføres. Der er rapporteret om erythroblastopenia forårsaget af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin i forbindelse med gensplejsede erytropoietiske proteiner, herunder darbepoetin alfa. Disse antistoffer har vist sig at krydsreagere med alle erytropoietinproteiner, og patienter der er under mistanke for at have eller som har fået bekræftet tilstedeværelsen af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin, bør ikke overgå til behandling med darbepoetin alfa (se afsnit 4.8). Aktiv leversygdom var en eksklusionsårsag i alle undersøgelser af Aranesp. Derfor findes der ingen data fra patienter med nedsat leverfunktion. Da leveren antages at være den primære eliminationsvej for Aranesp og r-huepo, bør Aranesp altid anvendes med forsigtighed af patienter med leversygdom. Aranesp bør også benyttes med forsigtighed hos patienter med seglcelleanæmi eller epilepsi. Anvendes Aranesp ukorrekt af raske mennesker, kan dette medføre en al for stor øgning af celle volumen. Dette kan ydermere medføre livstruende komplikationer fra det kardiovaskulære system. Patienter med kronisk nyresvigt Supplerende jerntilskud anbefales til alle patienter med serum ferritin værdier på under 100 μg/l eller dem vis transferrinmætning er under 20%. 142
Blodtrykket bør kontrolleres hos alle patienter, specielt under initieringen af Aranesp behandlingen. Patienter bør vejledes om vigtigheden af compliance i forbindelse med antihypertensiv lægemiddelbehandling og diætrestriktioner. Hvis blodtrykket er svært at kontrollere efter initiering af passende målinger, kan hæmoglobinkoncentrationen reduceres ved at nedsætte eller tilbageholde dosis af Aranesp (se afsnit 4.2). Hos patienter med kronisk nyresvigt og klinisk tegn på iskæmisk hjertesygdom eller kronisk hjertesvigt skal hæmoglobinniveauet fastsættes individuelt. Hos disse patienter bør man tilstræbe en øvre grænse på 12 g/dl, hvis ikke alvorlige symptomer (f.eks. angina) diktere andet. Niveauet af serum kalium bør kontrolleres regelmæssigt gennem Aranesp behandling. Kaliumforhøjelse er blevet rapporteret i nogle få patienter i behandling med Aranesp, selv om årsagssammenhæng ikke er blevet påvist. Hvis et forhøjet eller stigende kaliumniveau observeres, bør det overvejes at standse Aranesp, indtil niveauet er blevet normaliseret. Aranesp skal anvendes med forsigtighed hos patienter med epilepsi. Der er rapporteret kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. Cancerpatienter Virkning på tumorprogression Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Som ved alle vækstfaktorer, er der frygt for at epoetiner kan stimulere væksten af alle slags maligniteter. To kontrollerede kliniske undersøgelser, hvor epoetiner blev givet til patienter med forskellige slags cancer, inklusive hoved- og halscancer, og brystcancer, har vist en uforklaret overdødelighed. Hvis hæmoglobin værdier overskrider 13 g/dl hos patienter med solide tumorer eller proliferative maligniciter, skal dosistilpasningen ske i overensstemmelse med afsnit 4.2, for at minimere tromboemboliske hændelser. Blodpladeværdier og hæmoglobinniveau bør monitoreres med faste intervaller. 4.5 Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion De kliniske resultater opnået til nu indikerer ingen interaktion mellem Aranesp og andre stoffer. Der er risiko for interaktioner med lægemidler som er tæt bundet til røde blodlegemer, f.ex. ciclosporin og tacrolimus. Hvis darbepoetin alfa gives samtidig med nogle af disse lægemidler, bør indholdet af disse lægemidler i blodet overvåges og dosis justeres, når hæmogloginindholdet stiger. 4.6 Graviditet og amning Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for darbepoetin alfa under graviditet. Dyreforsøg viser ikke direkte eller indirekte skadelige virkninger for graviditet, embryoets/fostrets udvikling, fødslen eller den postnatale udvikling (se pkt. 5.3). Der bør udvises forsigtighed ved ordinering til gravide kvinder. Da der ikke er klinisk erfaring med brug af Aranesp hos ammende kvinder, bør Aranesp ikke administreres til ammende kvinder. Når Aranesp er absolut påkrævet, bør kvinden stoppe med at amme. 4.7 Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner Der er ikke foretaget undersøgelser af indflydelsen på evnen til at føre bil eller betjene maskiner. 143
4.8 Bivirkninger Sikkerheden af Aranesp er blevet evalueret baseret på en integreret sikkerhedsdatabase med omtrent 1800 kronisk nyresvigt patienter, som er blevet doseret i op til 24 måneder og 1200 cancerpatienter, som er blevet doseret i op til 4 måneder. Generelt Der har i sjældne tilfælde været rapporteret om potentielt alvorlige allergiske reaktioner, inklusiv dyspnoea, hududslet og urticaria, i forbindelse med darbepoetin alfa. Patienter med kronisk nyresvigt Data præsenteret fra kontrollerede studier inkluderede 1578 patienter, der modtog Aranesp og 591 patienter, der modtog r-huepo. Det totale omfang af patienter, der afbrød behandlingen på grund af uventede hændelser, var 2% for Aranesp og 4% for r-huepo. Bivirkninger, der kunne tilskrives behandlingen med Aranesp indbefatter hypertension og trombose af den vaskulære tilgang. I den integrerede sikkerhedsdatabase blev ingen af disse hændelser imidlertid set i forbindelse med hæmoglobinniveauet (< 12 versus > 12 g/dl) eller stigningshastigheden af hæmoglobinkoncentrationen (< 1, 1 til < 2, 2 til < 3 og 3 g/dl hæmoglobin for hver periode af 4 ugers varighed). Smerte ved injektionsstedet blev rapporteret, hvilket må tilskrives behandling i studier, hvor Aranesp blev administreret via subkutan injektion. Dette sås oftere end med r-huepo. Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående og forekom hovedsageligt efter den første injektion. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Centrale nervesystemet/perifere Almindelig (> 1%, 10%) Hovedpine nervesystemet Kardiovaskulært Almindelig (> 1%, 10%) Hypertension Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Trombose af den vaskulære tilgang Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Der er rapporteret meget sjældne tilfælde af kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. I isolerede tilfælde er der blevet rapporteret om neutraliserende anti-erytropoietin antistofmedieret pure red cell aplasia (PRCA) i forbindelse med behandling med Aranesp. Hvis der diagnosticeres PRCA, skal behandlingen med Aranesp afbrydes, og patienterne må ikke skifte til et andet gensplejset erytropoietisk protein (se afsnit 4.4). Alle andre behandlingsrelaterede uventede hændelser blev observeret på et niveau omkring 1% eller mindre (usædvanlige eller sjældne), og størsteparten var milde til moderate i alvorlighed, og var i overensstemmelse med dem, man kunne forvente i denne patientpopulation. Cancerpatienter Kliniske studier med subkutan indgift af Aranesp har vist, at antallet af tilfælde af hypertension og cardiovaskulære hændelser var sammenlignelige for cancerpatienter, der modtog placebo, r-huepo eller Aranesp. Herudover var disse uventede hændelser hverken forbundet med hæmoglobinkoncentrationen (< 13 versus > 13 g/dl) eller en hurtig stigning i hæmoglobinkoncentrationen (> 2 g/dl i 4 uger). Kliniske undersøgelser har vist at cancerpatienter, der får Aranesp behandling sammenlignet med patienter, der får placebo har en højere frekvens af tromboemboliske reaktioner, hvilket inkluderer dybe vene tromboser og pulmonære embolier. 144
Generelt, var de rapporterede uventede hændelserne i kliniske forsøg med Aranesp hos cancerpatienter i kemoterapi i overensstemmelse med den underliggende sygdom og kemoterapibehandlingen. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Sygdomme i bevægeapparatet Almindelig (> 1%, 10%) Arthralgia Almene lidelser Almindelig (> 1%, 10%) Perifere ødemer Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Tromboemboliske reaktioner Smerte ved injektionsstedet var den hyppigste rapporterede uønskede hændelsen, hvilken må tilskrives behandling med Aranesp (< 5%). Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående. 4.9 Overdosering Det terapeutiske indeks for Aranesp er meget bredt. Selv ved meget høje plasmakoncentrationer er der ikke observeret nogle symptomer på overdosering. I tilfælde af polycytæmi bør Aranesp midlertidigt seponeres (afsnit 4.2 Dosering og indgivelsesmåde). Hvis klinisk indiceret kan phlebotomi udføres. 5. FARMAKOLOGISKE EGENSKABER 5.1 Farmakodynamiske egenskaber Farmakoterapeutisk klassifikation: Anti-anæmisk, ATC-kode: B03XA02. Humant erythropoietin er et endogent glykoprotein hormon, der fungerer som den primære regulator af erythropoiesen gennem specifik interaktion med erythropoietin-receptoren på den erythroide stamcelle i knoglemarven. Produktionen af erythropoietin foregår primært i og reguleres af nyrerne som resultat af ændringer i iltningen af vævet. Produktionen af endogent erythropoietin er nedsat hos patienter med kronisk nyresvigt og den primære årsag til deres anæmi er erythropoietinmangel. Årsagen til anæmi hos cancerpatienter i kemoterapi er multifaktoriel. For disse patienter bidrager både erythropoietinmanglen og det nedsatte respons på erythroide stamceller af endogent erythropoietin, betydeligt til deres anæmi. Darbepoetin alfa stimulerer erythropoiesen ved samme mekanisme som det endogene hormon. Darbepoetin alfa har fem N-koblede kulhydratkæder, hvor det endogene hormon og recombinante humane erythropoietiner (r-huepo) har tre. De ekstra sukkerdele kan molekylært ikke skelnes fra dem på det endogene hormon. På grund af dets øgede kulhydratindhold har darbepoetin alfa en længere terminal halveringstid end r-huepo og som konsekvens heraf en større in vivo-aktivitet. På trods af disse molekylære ændringer bibeholder darbepoetin alfa en meget præcis specificitet for erythropoietin-receptoren. Cancerpatienter i kemoterapi I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret undersøgelse med 314 lungecancerpatienter i platinkemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet (p < 0,001). Kliniske studier har vist, at darbepoetin alfa havde lignende effekt, når denne blev givet som enkelt injektion enten én gang hver tredje uge, én gang hver anden uge eller ugentligt uden øgning i totalt dosisbehov. 145
I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret studie hos 344 anæmiske patienter med lymfoproliferative maligniteter i kemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet og en forbedring af hæmoglobinrespons (p < 0,001). Der blev ligeledes fundet en reduktion i træthed, målt ved hjælp af Functional Assessment of Cancer Therapy-fatigue (FACT-fatigue) skala. Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Der er ikke tilstrækkelig med oplysninger til at etablere, hvorvidt anvendelsen af epoetinprodukter med tiden har skadelige virkninger på tumorprogression eller progressionfri overlevelse. To studier har undersøgt epoetiners påvirkning af overlevelse og/eller tumorprogression med højere hæmoglobinkoncentrationer. I en randomiseret placebokontrolleret undersøgelse med epoetin alfa i 939 patienter med metastatisk brystkræft, blev forsøgsmedicinen administreret i et forsøg på at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen mellem 12 og 14 g/dl. Efter fire måneder var dødsfald som følge af sygdomsprogression højere (6% mod 3%) hos kvinder der fik epoetin alfa. Den totale dødelighed var væsentlig større i epoetin alfa armen. I en anden placebokontrolleret undersøgelse, hvor man anvendte epoetin beta i 351 patienter med hoved- og halscancer, blev forsøgsmedicin administreret for at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen på 14 g/dl for kvinder og 15 g/dl for mænd. Locoregional progressionfri overlevelse var væsentlig kortere hos patienter, der blev behandlet med epoetin beta. Resultaterne af denne undersøgelse blev svækket af uligheder mellem behandlingsgrupperne, især på punkter som tumorplacering, rygestatus og den studerede gruppes ensartethed. Derudover har adskillige andre undersøgelser vist en tendens til øget overlevelse, hvilket peger på, at epoetin ikke har nogen skadelig virkning på tumorprogression. 5.2 Farmakokinetiske egenskaber På grund af dets større kulhydratindhold beholdes darbepoetin alfa-niveauet i kredsløbet over den minimale koncentration, der stimulerer til erythropoiese i længere tid end ækvivalente molære doser af r-huepo. Dette tillader en sjældnere administration af darbepoetin alfa for at opnå samme biologiske respons. Patienter med kronisk nyresvigt Darbepoetin alfas farmakokinetik er blevet klinisk undersøgt hos patienter med kronisk nyresvigt efter intravenøs og subkutan administration. Darbepoetin alfas terminale halveringstid er 21 timer (SD 7,5) ved intravenøs administration. Clearance for darbepoetin alfa er 1,9 ml/t/kg (SD 0,56) og fordelingsvolumen (V ss ) er omtrent lig plasmavolumen (50 ml/kg). Biotilgængeligheden er 37% ved subkutan administration. Efter månedlig administration af darbepoetin alfa ved subkutane doser fra 0,6 til 2,1 µg/kg var den terminale halveringstid 73 timer (SD 24). Når darbepoetin alfa administreres subkutant, har det en længere terminal halveringstid, end når det administreres intravenøst, hvilket skyldes den subkutane absorptionskinetik. I kliniske forsøg blev der observeret minimal akkumulation for begge administrationsveje. I prækliniske forsøg er det vist, at den renale clearance er minimal (op til 2% af den totale clearance) og ikke påvirker serum halveringstiden. Resultater opnået ved indgift af Aranesp til 809 patienter i kliniske undersøgelser i Europa blev analyseret med henblik på at kunne fastsætte den dosis, som er påkrævet for at fastholde hæmoglobin; der blev ikke observeret nogen forskel på den ugentlige dosis uanset om injektionen skete intravenøst eller subkutant. 146
Cancerpatienter i kemoterapi Efter subkutan indgift af 2,25 μg/kg til voksne cancerpatienter, opnåedes en gennemsnitlig peakkoncentration på 10,6 ng/ml (SD 5,9) darbepoietin alfa i løbet af en gennemsnitstid på 91 timer (SD 19,7). Disse parametre stemte overens med den lineære dosis farmakokinetik over et bredt dosisinterval (0,5 til 8 μg/kg ugentlig og 3 til 9 μg/kg hver anden uge). Der var ingen ændring i de farmakokinetiske parametre ved gentagen indgift over 12 uger (dosering hver uge eller hver anden uge). Der var en forventet moderat (< 2 gange) forøgning af serumkoncentrationen, når man nærmede sig steady state, men ingen uventet akkumulering ved gentagen indgift. Der blev foretaget en PKundersøgelse af patienter med kemoterapiinduceret anæmi behandlet med 6,75 µg/kg darbepoetin alfa administreret SC hver tredje uge kombineret med kemoterapi, hvilket gjorde det muligt endeligt at fastslå den terminale halveringstid. I denne undersøgelse var den gennemsnitlige (SD) terminale halveringstid 74 (SD 27) timer. 5.3 Prækliniske sikkerhedsdata I alle undersøgelser af Aranesp udført på rotter og hunde, sås en markant stigning i hæmoglobin, hæmatokrit, antallet af røde blodlegemer og retikulocytter, som svarer til den forventede farmakologiske effekt. Bivirkninger ved meget høje doser, blev alle vurderet at være relateret til en forhøjet farmakologisk effekt (nedsat vævsperfusion pga. øget blodviskositet). Der var bl.a. tale om myelofibrose og hypertrofi, såvel som en øgning af bredden af EKG-QRS komplekset hos hunde, men der observeredes ingen dysrythmia og ingen effekt på QT intervallet. Aranesp vist ikke noget genotoksisk potentiale, og ej heller havde det nogen effekt på celledelingen af ikke-hæmatologiske celler hverken in vitro eller in vivo. I de kroniske toksicitets undersøgelser observeredes hverken tumorogene eller mitogene respons i nogen vævstyper. Darbepoetin alfas carcinogene potentiale er endnu ikke blevet evalueret ved langtids dyrestudier. I undersøgelser udført på rotter og kaniner blev der ikke observeret nogen kliniske relevante beviser for skadelig effekt hverken hvad angår graviditet, fosterudvikling, fødsel eller postnatal udvikling. Transporten over placenta var minimal. Der sås ingen ændring i fertilitet. 6. FARMACEUTISKE OPLYSNINGER 6.1 Fortegnelse over hjælpestoffer Natriumfosfat enkelbasisk natriumfosfat dobbelbasisk natriumchlorid polysorbat 80 vand til injektionsvæsker 6.2 Uforligeligheder Da der ikke foreligger undersøgelser vedrørende eventuelle uforligeligheder, bør Aranesp dette lægemiddel ikke blandes eller administreres som en infusion sammen med andre lægemidler. 6.3 Opbevaringstid 2 år. 6.4 Særlige opbevaringsforhold Opbevares i køleskab (2 C 8 C). Må ikke nedfryses. Opbevar beholderen i den ydre karton for at beskytte mod lys. 147
Opbevares i køleskab. Ved ambulant brug tillades det, at Aranesp fjernes én gang fra opbevaringen i en enkelt periode på højst 7 dage ved stuetemperatur (op til 25 C). I det øjeblik hætteglasset tages ud af køleskabet og har nået stuetemperatur (op til 25 C), skal den anvendes indenfor 7 dage eller bortskaffes. 6.5 Emballage (art og indhold) Pakning med en eller fire hætteglas med gummiprop indeholdende 40 µg Aranesp injektionsvæske, opløsning i 1 ml (40 µg/ml). Hætteglasset er produceret af glas af type 1 med fluoropolymerbeklædte gummipropper. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 6.8 Særlige forholdsregler ved bortskaffelse Aranesp er et sterilt men ukonserveret produkt. Der må ikke administreres mere end én dosis per hætteglas. Enhver medicinrest, der måtte være tilbage i hætteglasset, bør kasseres. Før administration skal Aranesp opløsningen undersøges for synlige partikler. Kun opløsninger som er farveløse, klare eller let opaliserede bør injiceres. Ryst ikke. Lad hætteglasset få stuetemperatur før injektion. Benyt forskellige injektionssteder og injicer langsomt for at undgå ubehag ved injektionsstedet. Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf bør bortskaffes i overensstemmelse med lokale krav. 7. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK Breda Holland 8. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/027 1-pakning EU/1/01/185/028 4-pakning 9. DATO FOR FØRSTE TILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN Dato for første godkendelse: 08. juni 2001 Dato for sidste fornyelse: 19. maj 2006 10. DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN DD MM YYYY De kan finde yderligere oplysninger om dette medicinalprodukt på webstedet for Det Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering (EMEA) http://www.emea.eu.int/ 148
1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 60 mikrogram injektionsvæske, opløsning i hætteglas. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hvert hætteglas indeholder 60 mikrogram darbepoetin alfa i 1 ml (60 µg/ml). Darbepoetin alfa er fremstillet ved hjælp af genteknologi i kinesiske hamsterovarie celler (CHO-K1). En liste over alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1. 3. LÆGEMIDDELFORM Injektionsvæske (injektion), opløsning i hætteglas. 4. KLINISKE OPLYSNINGER 4.1 Terapeutiske indikationer Behandling af anæmi ved kronisk nyresvigt hos voksne og børn fra 11 år. Behandling af symptomatisk anæmi hos voksne cancerpatienter med ikke-myeloid malignitet i kemoterapi. 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Aranesp bør påbegyndes af en læge med erfaring indenfor de ovennævnte indikationer. Aranesp leveres i hætteglas. Eventuelle instruktioner vedrørende anvendelse og håndtering samt bortskaffelse er anført under afsnit 6.6. Behandling af anæmi hos patienter med kronisk nyresvigt Aranesp kan administreres enten subkutant eller intravenøst. Subkutan anvendelse foretrækkes hos patienter, der ikke er i hæmodialyse for at undgå punktur af perifere vener. Formålet med behandlingen er at øge hæmoglobinkoncentrationen til over 11 g/dl (6,8 mmol/l). For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). En stigning i hæmoglobinkoncentrationen på mere end 2 g/dl (1,25 mmol/l) over en fire ugers periode eller et hæmoglobinniveau større end 14 g/dl (8,7 mmol/l), bør undgås. Kliniske forsøg har vist variabilitet i individuelle patientrespons. Ikke desto mindre må anbefalingerne beskrevet nedenfor initialt følges for både voksne og børn og derefter justeres når klinisk indiceret. Behandling med Aranesp er delt i to trin korrigerings- og vedligeholdelsesfase: Korrigeringsfase Den initiale dosis ved subkutan eller intravenøs administration er 0,45 µg/kg kropsvægt, som en enkelt injektion én gang ugentligt. Alternativt kan patienter, som ikke er i dialyse, få en initialdosis på 0,75 μg/kg subkutant som en enkelt injektion én gang hver anden uge. Hvis stigning i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) over fire uger) øges dosis med omtrent 25%. Øgning af dosis må ikke finde sted oftere end én gang hver 4 uge. 149
Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,5 g/dl (1,6 mmol/l) på fire uger reduceres dosis med mellem 25 og 50%, afhængig af stigningshastigheden. Hvis hæmoglobinkoncentrationen overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), seponeres behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny på omtrent 25% under den forudgående dosis. Hæmoglobinkoncentrationen bør måles hver eller hveranden uge, indtil et stabilt niveau er opnået. Herefter kan hæmoglobinkoncentrationen måles periodisk. Vedligeholdelsesfase I vedligeholdelsesfasen kan Aranesp fortsat blive administreret som en enkelt injektion én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Dialysepatienter, der skifter fra én ugentlig injektion til én injektion hver anden uge, skal til at begynde med have en dosis Aranesp svarende til det dobbelte af den tidligere ugentlige dosis. Aranesp kan administreres subkutant én gang månedligt med en initialdosis svarende til det dobbelte af den foregående dosis, som blev givet én gang hver anden uge, ved patienter, som ikke er i dialyse, når den tilstræbte hæmoglobinkoncentration er blevet opnået med en dosis én gang hver anden uge. Dosen skal titreres efter behov for at opretholde det tilstræbte hæmoglobinniveau. For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). Hvis en dosisjustering kræves for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau, anbefales det, at dosis justeres med omtrent 25%. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,0 g/dl (1,25 mmol/l) over fire uger, skal dosis reduceres med ca. 25 %, afhængigt af stigningstakten. Hvis hæmoglobin overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), stoppes behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny omtrent 25% under den forudgående dosis. Efter hver dosis- eller planjustering bør hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Dosis-ændringer i vedligeholdelsesfasen af behandlingen må ikke foregår oftere end hveranden uge. Hvis administrationsvejen ændres skal samme dosis benyttes og hæmoglobinkoncentrationen skal monitoreres hver eller hveranden uge, således at passende dosisjustering kan finde sted for at opretholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau. Kliniske studier har vist, at patienter der modtager r-huepo én, to eller tre gange ugentligt kan skifte til Aranesp én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Den initiale ugentlige dosis af Aranesp (µg/uge) kan bestemmes ved at dividere den totale ugentlige dosis af r-huepo (IE/uge) med 200. Den initiale dosis af Aranesp hver anden uge (µg/hver anden uge) kan bestemmes ved at dividere den totale akkumulerede dosis af r-huepo, der er indgivet i løbet af en periode på to uger, med 200. På grund af individuel variation forventes titrering til optimal terapeutisk dosis for enkelte patienter. Ved udskiftning af r-huepo med Aranesp bør den samme administrationsvej benyttes og hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Behandling af symptomatisk anæmi hos cancerpatienter Aranesp bør administreres subkutant til patienter med anæmi (dvs hæmoglobinkoncentrationen 11 g/dl (6,8 mmol/l)). Den anbefalede initialdosis er 6,75 μg/kg administreret én gang hver tredje uge. Hvis patientens kliniske respons (udmattethed og hæmoglobinrespons) er utilstrækkelig efter ni uger, vil yderligere behandling muligvis ikke være effektiv. Alternativt kan der administreres en dosis én gang ugentligt på 2,25 μg per kilogram kropsvægt. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) efter 4 uger) hos patienter, der administreres Aranesp ugentligt, bør dosis fordobles. Hvis 150
hæmoglobinresponsen forbliver utilstrækkelig 4 uger efter dosisfordobling, er yderligere terapi ikke nødvendigvis effektiv. Behandling med Aranesp bør standses ca. 4 uger efter endt kemoterapibehandling. Hæmoglobinkoncentrationen bør ikke overskride 13 g/dl (8,1 mmol/l) (se afsnit 5.1). Når det kliniske resultat for den enkelte patient er opnået, skal dosis reduceres med 25 til 50% for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på dette niveau. Hvis det er påkrævet, kan man foretage yderligere dosisjusteringer for at sikre sig, at hæmoglobinkoncentrationen ikke overstiger 13 g/dl. Hvis stigningen i hæmoglobin er større end 2 g/dl (1,3 mmol/l) på fire uger, reduceres dosis med 25 til 50%. 4.3 Kontraindikationer Overfølsomhed overfor darbepoetin alfa, r-huepo eller nogle af indholdsstofferne. Hypertension, som ikke er under kontrol. 4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen Generelt For at sikre effektiv erythropoiese bør jernstatus evalueres hos alle patienter før og under behandling. Ekstra jerntilførsel kan være nødvendigt. Manglende effekt af behandling med Aranesp bør foranledige en søgning efter forårsagende faktorer. Mangel på jern, folinsyre eller vitamin B12 reducerer effektiviteten af erythropoietin stimulerende stoffer og bør derfor afhjælpes. Tilstødende infektioner, inflammationer eller traumatiske episoder, okkult blødning, hæmolyse, alvorlig aluminiumintoksikation, underliggende blodsygdom eller knoglemarvsfibrose kan også kompromittere det erythropoietiske respons. Som en del af vurderingen bør en tælling af retikulocytterne overvejes. En undersøgelse af knoglemarven bør overvejes, hvis typiske årsager til manglende respons er udelukket og at patienten har retikulocytpæni. Hvis knoglemarven er i overensstemmelse med PRCA, bør en anti-erythropoietin antistof test udføres. Der er rapporteret om erythroblastopenia forårsaget af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin i forbindelse med gensplejsede erytropoietiske proteiner, herunder darbepoetin alfa. Disse antistoffer har vist sig at krydsreagere med alle erytropoietinproteiner, og patienter der er under mistanke for at have eller som har fået bekræftet tilstedeværelsen af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin, bør ikke overgå til behandling med darbepoetin alfa (se afsnit 4.8). Aktiv leversygdom var en eksklusionsårsag i alle undersøgelser af Aranesp. Derfor findes der ingen data fra patienter med nedsat leverfunktion. Da leveren antages at være den primære eliminationsvej for Aranesp og r-huepo, bør Aranesp altid anvendes med forsigtighed af patienter med leversygdom. Aranesp bør også benyttes med forsigtighed hos patienter med seglcelleanæmi eller epilepsi. Anvendes Aranesp ukorrekt af raske mennesker, kan dette medføre en al for stor øgning af celle volumen. Dette kan ydermere medføre livstruende komplikationer fra det kardiovaskulære system. Patienter med kronisk nyresvigt Supplerende jerntilskud anbefales til alle patienter med serum ferritin værdier på under 100 μg/l eller dem vis transferrinmætning er under 20%. 151
Blodtrykket bør kontrolleres hos alle patienter, specielt under initieringen af Aranesp behandlingen. Patienter bør vejledes om vigtigheden af compliance i forbindelse med antihypertensiv lægemiddelbehandling og diætrestriktioner. Hvis blodtrykket er svært at kontrollere efter initiering af passende målinger, kan hæmoglobinkoncentrationen reduceres ved at nedsætte eller tilbageholde dosis af Aranesp (se afsnit 4.2). Hos patienter med kronisk nyresvigt og klinisk tegn på iskæmisk hjertesygdom eller kronisk hjertesvigt skal hæmoglobinniveauet fastsættes individuelt. Hos disse patienter bør man tilstræbe en øvre grænse på 12 g/dl, hvis ikke alvorlige symptomer (f.eks. angina) diktere andet. Niveauet af serum kalium bør kontrolleres regelmæssigt gennem Aranesp behandling. Kaliumforhøjelse er blevet rapporteret i nogle få patienter i behandling med Aranesp, selv om årsagssammenhæng ikke er blevet påvist. Hvis et forhøjet eller stigende kaliumniveau observeres, bør det overvejes at standse Aranesp, indtil niveauet er blevet normaliseret. Aranesp skal anvendes med forsigtighed hos patienter med epilepsi. Der er rapporteret kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. Cancerpatienter Virkning på tumorprogression Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Som ved alle vækstfaktorer, er der frygt for at epoetiner kan stimulere væksten af alle slags maligniteter. To kontrollerede kliniske undersøgelser, hvor epoetiner blev givet til patienter med forskellige slags cancer, inklusive hoved- og halscancer, og brystcancer, har vist en uforklaret overdødelighed. Hvis hæmoglobin værdier overskrider 13 g/dl hos patienter med solide tumorer eller proliferative maligniciter, skal dosistilpasningen ske i overensstemmelse med afsnit 4.2, for at minimere tromboemboliske hændelser. Blodpladeværdier og hæmoglobinniveau bør monitoreres med faste intervaller. 4.5 Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion De kliniske resultater opnået til nu indikerer ingen interaktion mellem Aranesp og andre stoffer. Der er risiko for interaktioner med lægemidler som er tæt bundet til røde blodlegemer, f.ex. ciclosporin og tacrolimus. Hvis darbepoetin alfa gives samtidig med nogle af disse lægemidler, bør indholdet af disse lægemidler i blodet overvåges og dosis justeres, når hæmogloginindholdet stiger. 4.6 Graviditet og amning Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for darbepoetin alfa under graviditet. Dyreforsøg viser ikke direkte eller indirekte skadelige virkninger for graviditet, embryoets/fostrets udvikling, fødslen eller den postnatale udvikling (se pkt. 5.3). Der bør udvises forsigtighed ved ordinering til gravide kvinder. Da der ikke er klinisk erfaring med brug af Aranesp hos ammende kvinder, bør Aranesp ikke administreres til ammende kvinder. Når Aranesp er absolut påkrævet, bør kvinden stoppe med at amme. 4.7 Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner Der er ikke foretaget undersøgelser af indflydelsen på evnen til at føre bil eller betjene maskiner. 152
4.8 Bivirkninger Sikkerheden af Aranesp er blevet evalueret baseret på en integreret sikkerhedsdatabase med omtrent 1800 kronisk nyresvigt patienter, som er blevet doseret i op til 24 måneder og 1200 cancerpatienter, som er blevet doseret i op til 4 måneder. Generelt Der har i sjældne tilfælde været rapporteret om potentielt alvorlige allergiske reaktioner, inklusiv dyspnoea, hududslet og urticaria, i forbindelse med darbepoetin alfa. Patienter med kronisk nyresvigt Data præsenteret fra kontrollerede studier inkluderede 1578 patienter, der modtog Aranesp og 591 patienter, der modtog r-huepo. Det totale omfang af patienter, der afbrød behandlingen på grund af uventede hændelser, var 2% for Aranesp og 4% for r-huepo. Bivirkninger, der kunne tilskrives behandlingen med Aranesp indbefatter hypertension og trombose af den vaskulære tilgang. I den integrerede sikkerhedsdatabase blev ingen af disse hændelser imidlertid set i forbindelse med hæmoglobinniveauet (< 12 versus > 12 g/dl) eller stigningshastigheden af hæmoglobinkoncentrationen (< 1, 1 til < 2, 2 til < 3 og 3 g/dl hæmoglobin for hver periode af 4 ugers varighed). Smerte ved injektionsstedet blev rapporteret, hvilket må tilskrives behandling i studier, hvor Aranesp blev administreret via subkutan injektion. Dette sås oftere end med r-huepo. Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående og forekom hovedsageligt efter den første injektion. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Centrale nervesystemet/perifere Almindelig (> 1%, 10%) Hovedpine nervesystemet Kardiovaskulært Almindelig (> 1%, 10%) Hypertension Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Trombose af den vaskulære tilgang Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Der er rapporteret meget sjældne tilfælde af kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. I isolerede tilfælde er der blevet rapporteret om neutraliserende anti-erytropoietin antistofmedieret pure red cell aplasia (PRCA) i forbindelse med behandling med Aranesp. Hvis der diagnosticeres PRCA, skal behandlingen med Aranesp afbrydes, og patienterne må ikke skifte til et andet gensplejset erytropoietisk protein (se afsnit 4.4). Alle andre behandlingsrelaterede uventede hændelser blev observeret på et niveau omkring 1% eller mindre (usædvanlige eller sjældne), og størsteparten var milde til moderate i alvorlighed, og var i overensstemmelse med dem, man kunne forvente i denne patientpopulation. Cancerpatienter Kliniske studier med subkutan indgift af Aranesp har vist, at antallet af tilfælde af hypertension og cardiovaskulære hændelser var sammenlignelige for cancerpatienter, der modtog placebo, r-huepo eller Aranesp. Herudover var disse uventede hændelser hverken forbundet med hæmoglobinkoncentrationen (< 13 versus > 13 g/dl) eller en hurtig stigning i hæmoglobinkoncentrationen (> 2 g/dl i 4 uger). Kliniske undersøgelser har vist at cancerpatienter, der får Aranesp behandling sammenlignet med patienter, der får placebo har en højere frekvens af tromboemboliske reaktioner, hvilket inkluderer dybe vene tromboser og pulmonære embolier. 153
Generelt, var de rapporterede uventede hændelserne i kliniske forsøg med Aranesp hos cancerpatienter i kemoterapi i overensstemmelse med den underliggende sygdom og kemoterapibehandlingen. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Sygdomme i bevægeapparatet Almindelig (> 1%, 10%) Arthralgia Almene lidelser Almindelig (> 1%, 10%) Perifere ødemer Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Tromboemboliske reaktioner Smerte ved injektionsstedet var den hyppigste rapporterede uønskede hændelsen, hvilken må tilskrives behandling med Aranesp (< 5%). Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående. 4.9 Overdosering Det terapeutiske indeks for Aranesp er meget bredt. Selv ved meget høje plasmakoncentrationer er der ikke observeret nogle symptomer på overdosering. I tilfælde af polycytæmi bør Aranesp midlertidigt seponeres (afsnit 4.2 Dosering og indgivelsesmåde). Hvis klinisk indiceret kan phlebotomi udføres. 5. FARMAKOLOGISKE EGENSKABER 5.1 Farmakodynamiske egenskaber Farmakoterapeutisk klassifikation: Anti-anæmisk, ATC-kode: B03XA02. Humant erythropoietin er et endogent glykoprotein hormon, der fungerer som den primære regulator af erythropoiesen gennem specifik interaktion med erythropoietin-receptoren på den erythroide stamcelle i knoglemarven. Produktionen af erythropoietin foregår primært i og reguleres af nyrerne som resultat af ændringer i iltningen af vævet. Produktionen af endogent erythropoietin er nedsat hos patienter med kronisk nyresvigt og den primære årsag til deres anæmi er erythropoietinmangel. Årsagen til anæmi hos cancerpatienter i kemoterapi er multifaktoriel. For disse patienter bidrager både erythropoietinmanglen og det nedsatte respons på erythroide stamceller af endogent erythropoietin, betydeligt til deres anæmi. Darbepoetin alfa stimulerer erythropoiesen ved samme mekanisme som det endogene hormon. Darbepoetin alfa har fem N-koblede kulhydratkæder, hvor det endogene hormon og recombinante humane erythropoietiner (r-huepo) har tre. De ekstra sukkerdele kan molekylært ikke skelnes fra dem på det endogene hormon. På grund af dets øgede kulhydratindhold har darbepoetin alfa en længere terminal halveringstid end r-huepo og som konsekvens heraf en større in vivo-aktivitet. På trods af disse molekylære ændringer bibeholder darbepoetin alfa en meget præcis specificitet for erythropoietin-receptoren. Cancerpatienter i kemoterapi I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret undersøgelse med 314 lungecancerpatienter i platinkemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet (p < 0,001). Kliniske studier har vist, at darbepoetin alfa havde lignende effekt, når denne blev givet som enkelt injektion enten én gang hver tredje uge, én gang hver anden uge eller ugentligt uden øgning i totalt dosisbehov. 154
I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret studie hos 344 anæmiske patienter med lymfoproliferative maligniteter i kemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet og en forbedring af hæmoglobinrespons (p < 0,001). Der blev ligeledes fundet en reduktion i træthed, målt ved hjælp af Functional Assessment of Cancer Therapy-fatigue (FACT-fatigue) skala. Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Der er ikke tilstrækkelig med oplysninger til at etablere, hvorvidt anvendelsen af epoetinprodukter med tiden har skadelige virkninger på tumorprogression eller progressionfri overlevelse. To studier har undersøgt epoetiners påvirkning af overlevelse og/eller tumorprogression med højere hæmoglobinkoncentrationer. I en randomiseret placebokontrolleret undersøgelse med epoetin alfa i 939 patienter med metastatisk brystkræft, blev forsøgsmedicinen administreret i et forsøg på at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen mellem 12 og 14 g/dl. Efter fire måneder var dødsfald som følge af sygdomsprogression højere (6% mod 3%) hos kvinder der fik epoetin alfa. Den totale dødelighed var væsentlig større i epoetin alfa armen. I en anden placebokontrolleret undersøgelse, hvor man anvendte epoetin beta i 351 patienter med hoved- og halscancer, blev forsøgsmedicin administreret for at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen på 14 g/dl for kvinder og 15 g/dl for mænd. Locoregional progressionfri overlevelse var væsentlig kortere hos patienter, der blev behandlet med epoetin beta. Resultaterne af denne undersøgelse blev svækket af uligheder mellem behandlingsgrupperne, især på punkter som tumorplacering, rygestatus og den studerede gruppes ensartethed. Derudover har adskillige andre undersøgelser vist en tendens til øget overlevelse, hvilket peger på, at epoetin ikke har nogen skadelig virkning på tumorprogression. 5.2 Farmakokinetiske egenskaber På grund af dets større kulhydratindhold beholdes darbepoetin alfa-niveauet i kredsløbet over den minimale koncentration, der stimulerer til erythropoiese i længere tid end ækvivalente molære doser af r-huepo. Dette tillader en sjældnere administration af darbepoetin alfa for at opnå samme biologiske respons. Patienter med kronisk nyresvigt Darbepoetin alfas farmakokinetik er blevet klinisk undersøgt hos patienter med kronisk nyresvigt efter intravenøs og subkutan administration. Darbepoetin alfas terminale halveringstid er 21 timer (SD 7,5) ved intravenøs administration. Clearance for darbepoetin alfa er 1,9 ml/t/kg (SD 0,56) og fordelingsvolumen (V ss ) er omtrent lig plasmavolumen (50 ml/kg). Biotilgængeligheden er 37% ved subkutan administration. Efter månedlig administration af darbepoetin alfa ved subkutane doser fra 0,6 til 2,1 µg/kg var den terminale halveringstid 73 timer (SD 24). Når darbepoetin alfa administreres subkutant, har det en længere terminal halveringstid, end når det administreres intravenøst, hvilket skyldes den subkutane absorptionskinetik. I kliniske forsøg blev der observeret minimal akkumulation for begge administrationsveje. I prækliniske forsøg er det vist, at den renale clearance er minimal (op til 2% af den totale clearance) og ikke påvirker serum halveringstiden. Resultater opnået ved indgift af Aranesp til 809 patienter i kliniske undersøgelser i Europa blev analyseret med henblik på at kunne fastsætte den dosis, som er påkrævet for at fastholde hæmoglobin; der blev ikke observeret nogen forskel på den ugentlige dosis uanset om injektionen skete intravenøst eller subkutant. 155
Cancerpatienter i kemoterapi Efter subkutan indgift af 2,25 μg/kg til voksne cancerpatienter, opnåedes en gennemsnitlig peakkoncentration på 10,6 ng/ml (SD 5,9) darbepoietin alfa i løbet af en gennemsnitstid på 91 timer (SD 19,7). Disse parametre stemte overens med den lineære dosis farmakokinetik over et bredt dosisinterval (0,5 til 8 μg/kg ugentlig og 3 til 9 μg/kg hver anden uge). Der var ingen ændring i de farmakokinetiske parametre ved gentagen indgift over 12 uger (dosering hver uge eller hver anden uge). Der var en forventet moderat (< 2 gange) forøgning af serumkoncentrationen, når man nærmede sig steady state, men ingen uventet akkumulering ved gentagen indgift. Der blev foretaget en PKundersøgelse af patienter med kemoterapiinduceret anæmi behandlet med 6,75 µg/kg darbepoetin alfa administreret SC hver tredje uge kombineret med kemoterapi, hvilket gjorde det muligt endeligt at fastslå den terminale halveringstid. I denne undersøgelse var den gennemsnitlige (SD) terminale halveringstid 74 (SD 27) timer. 5.3 Prækliniske sikkerhedsdata I alle undersøgelser af Aranesp udført på rotter og hunde, sås en markant stigning i hæmoglobin, hæmatokrit, antallet af røde blodlegemer og retikulocytter, som svarer til den forventede farmakologiske effekt. Bivirkninger ved meget høje doser, blev alle vurderet at være relateret til en forhøjet farmakologisk effekt (nedsat vævsperfusion pga. øget blodviskositet). Der var bl.a. tale om myelofibrose og hypertrofi, såvel som en øgning af bredden af EKG-QRS komplekset hos hunde, men der observeredes ingen dysrythmia og ingen effekt på QT intervallet. Aranesp vist ikke noget genotoksisk potentiale, og ej heller havde det nogen effekt på celledelingen af ikke-hæmatologiske celler hverken in vitro eller in vivo. I de kroniske toksicitets undersøgelser observeredes hverken tumorogene eller mitogene respons i nogen vævstyper. Darbepoetin alfas carcinogene potentiale er endnu ikke blevet evalueret ved langtids dyrestudier. I undersøgelser udført på rotter og kaniner blev der ikke observeret nogen kliniske relevante beviser for skadelig effekt hverken hvad angår graviditet, fosterudvikling, fødsel eller postnatal udvikling. Transporten over placenta var minimal. Der sås ingen ændring i fertilitet. 6. FARMACEUTISKE OPLYSNINGER 6.1 Fortegnelse over hjælpestoffer Natriumfosfat enkelbasisk natriumfosfat dobbelbasisk natriumchlorid polysorbat 80 vand til injektionsvæsker 6.2 Uforligeligheder Da der ikke foreligger undersøgelser vedrørende eventuelle uforligeligheder, bør Aranesp dette lægemiddel ikke blandes eller administreres som en infusion sammen med andre lægemidler. 6.3 Opbevaringstid 2 år. 6.4 Særlige opbevaringsforhold Opbevares i køleskab (2 C 8 C). Må ikke nedfryses. Opbevar beholderen i den ydre karton for at beskytte mod lys. 156
Opbevares i køleskab. Ved ambulant brug tillades det, at Aranesp fjernes én gang fra opbevaringen i en enkelt periode på højst 7 dage ved stuetemperatur (op til 25 C). I det øjeblik hætteglasset tages ud af køleskabet og har nået stuetemperatur (op til 25 C), skal den anvendes indenfor 7 dage eller bortskaffes. 6.5 Emballage (art og indhold) Pakning med en eller fire hætteglas med gummiprop indeholdende 60 µg Aranesp injektionsvæske, opløsning i 1 ml (60 µg/ml). Hætteglasset er produceret af glas af type 1 med fluoropolymerbeklædte gummipropper. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 6.9 Særlige forholdsregler ved bortskaffelse Aranesp er et sterilt men ukonserveret produkt. Der må ikke administreres mere end én dosis per hætteglas. Enhver medicinrest, der måtte være tilbage i hætteglasset, bør kasseres. Før administration skal Aranesp opløsningen undersøges for synlige partikler. Kun opløsninger som er farveløse, klare eller let opaliserede bør injiceres. Ryst ikke. Lad hætteglasset få stuetemperatur før injektion. Benyt forskellige injektionssteder og injicer langsomt for at undgå ubehag ved injektionsstedet. Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf bør bortskaffes i overensstemmelse med lokale krav. 7. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK Breda Holland 8. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/029 1-pakning EU/1/01/185/030 4-pakning 9. DATO FOR FØRSTE TILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN Dato for første godkendelse: 08. juni 2001 Dato for sidste fornyelse: 19. maj 2006 10. DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN DD MM YYYY De kan finde yderligere oplysninger om dette medicinalprodukt på webstedet for Det Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering (EMEA) http://www.emea.eu.int/ 157
1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 10 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt pen. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver fyldt pen indeholder 10 mikrogram darbepoetin alfa i 0,4 ml (25 µg/ml). Darbepoetin alfa er fremstillet ved hjælp af genteknologi i kinesiske hamsterovarieceller (CHO-K1). En liste over alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1. 3. LÆGEMIDDELFORM Injektionsvæske (injektion), opløsning i fyldt pen (SureClick). 4. KLINISKE OPLYSNINGER 4.1 Terapeutiske indikationer Behandling af anæmi ved kronisk nyresvigt hos voksne og børn fra 11 år. Behandling af symptomatisk anæmi hos voksne cancerpatienter med ikke-myeloid malignitet i kemoterapi. 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Aranesp bør påbegyndes af en læge med erfaring indenfor de ovennævnte indikationer. Aranesp (SureClick) leveres klar til brug i en fyldt pen. Den fyldte pen, må kun administreres subkutant. Eventuelle instruktioner vedrørende anvendelse og håndtering samt bortskaffelse er anført under afsnit 6.6. Behandling af anæmi hos patienter med kronisk nyresvigt Aranesp kan administreres enten subkutant eller intravenøst. Subkutan anvendelse foretrækkes hos patienter, der ikke er i hæmodialyse for at undgå punktur af perifere vener. Formålet med behandlingen er at øge hæmoglobinkoncentrationen til over 11 g/dl (6,8 mmol/l). For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). En stigning i hæmoglobinkoncentrationen på mere end 2 g/dl (1,25 mmol/l) over en fire ugers periode eller et hæmoglobinniveau større end 14 g/dl (8,7 mmol/l), bør undgås. Kliniske forsøg har vist variabilitet i individuelle patientrespons. Ikke desto mindre må anbefalingerne beskrevet nedenfor initialt følges for både voksne og børn og derefter justeres når klinisk indiceret. Behandling med Aranesp er delt i to trin korrigerings- og vedligeholdelsesfase: Korrigeringsfase Den initiale dosis ved subkutan eller intravenøs administration er 0,45 µg/kg kropsvægt, som en enkelt injektion én gang ugentligt. Alternativt kan patienter, som ikke er i dialyse, få en initialdosis på 0,75 μg/kg subkutant som en enkelt injektion én gang hver anden uge. Hvis stigning i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) over fire uger) øges dosis med omtrent 25%. Øgning af dosis må ikke finde sted oftere end én gang hver 4 uge. 158
Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,5 g/dl (1,6 mmol/l) på fire uger reduceres dosis med mellem 25 og 50%, afhængig af stigningshastigheden. Hvis hæmoglobinkoncentrationen overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), seponeres behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny på omtrent 25% under den forudgående dosis. Hæmoglobinkoncentrationen bør måles hver eller hveranden uge, indtil et stabilt niveau er opnået. Herefter kan hæmoglobinkoncentrationen måles periodisk. Vedligeholdelsesfase I vedligeholdelsesfasen kan Aranesp fortsat administreres som en enkelt injektion én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Dialysepatienter, der skifter fra én ugentlig injektion til én injektion hver anden uge, skal til at begynde med have en dosis Aranesp svarende til det dobbelte af den tidligere ugentlige dosis. Aranesp kan administreres subkutant én gang månedligt med en initialdosis svarende til det dobbelte af den foregående dosis, som blev givet én gang hver anden uge, ved patienter, som ikke er i dialyse, når den tilstræbte hæmoglobinkoncentration er blevet opnået med en dosis én gang hver anden uge. Dosen skal titreres efter behov for at opretholde det tilstræbte hæmoglobinniveau. For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). Hvis en dosisjustering kræves for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau, anbefales det, at dosis justeres med omtrent 25%. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,0 g/dl (1,25 mmol/l) over fire uger, skal dosis reduceres med ca. 25 %, afhængigt af stigningstakten. Hvis hæmoglobin overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), stoppes behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny omtrent 25% under den forudgående dosis. Efter hver dosis- eller planjustering bør hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Dosis-ændringer i vedligeholdelsesfasen af behandlingen må ikke foregår oftere end hveranden uge. Hvis administrationsvejen ændres skal samme dosis benyttes og hæmoglobinkoncentrationen skal monitoreres hver eller hveranden uge, således at passende dosisjustering kan finde sted for at opretholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau. Kliniske studier har vist, at patienter der modtager r-huepo én, to eller tre gange ugentligt kan skifte til Aranesp én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Den initiale ugentlige dosis af Aranesp (µg/uge) kan bestemmes ved at dividere den totale ugentlige dosis af r-huepo (IE/uge) med 200. Den initiale dosis af Aranesp hver anden uge (µg/hver anden uge) kan bestemmes ved at dividere den totale akkumulerede dosis af r-huepo, der er indgivet i løbet af en periode på to uger, med 200. På grund af individuel variation forventes titrering til optimal terapeutisk dosis for enkelte patienter. Ved udskiftning af r-huepo med Aranesp bør den samme administrationsvej benyttes og hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Behandling af symptoamtisk anæmi hos cancerpatienter Aranesp bør administreres subkutant til patienter med anæmi (dvs hæmoglobinkoncentrationen 11 g/dl (6,8 mmol/l)). Den anbefalede initialdosis er 6,75 μg/kg administreret én gang hver tredje uge. Hvis patientens kliniske respons (udmattethed og hæmoglobinrespons) er utilstrækkelig efter ni uger, vil yderligere behandling muligvis ikke være effektiv. Alternativt kan der administreres en dosis én gang ugentligt på 2,25 μg per kilogram kropsvægt. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) efter 4 uger) hos patienter, der administreres Aranesp én gang ugentligt, bør dosis fordobles. Hvis 159
hæmoglobinresponsen forbliver utilstrækkelig 4 uger efter dosisfordobling, er yderligere terapi ikke nødvendigvis effektiv. Behandling med Aranesp bør standses ca. 4 uger efter endt kemoterapibehandling. Hæmoglobinkoncentrationen bør ikke overskride 13 g/dl (8,1 mmol/l) (se afsnit 5.1). Når det kliniske resultat for den enkelte patient er opnået, skal dosis reduceres med 25 til 50% for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på dette niveau. Hvis det er påkrævet, kan man foretage yderligere dosisjusteringer for at sikre sig, at hæmoglobinkoncentrationen ikke overstiger 13 g/dl. Hvis stigningen i hæmoglobin er større end 2 g/dl (1,3 mmol/l) på fire uger, reduceres dosis med 25 til 50%. 4.3 Kontraindikationer Overfølsomhed overfor darbepoetin alfa, r-huepo eller nogle af indholdsstofferne. Hypertension, som ikke er under kontrol. 4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen Generelt For at sikre effektiv erythropoiese bør jernstatus evalueres hos alle patienter før og under behandling. Ekstra jerntilførsel kan være nødvendigt. Manglende effekt af behandling med Aranesp bør foranledige en søgning efter forårsagende faktorer. Mangel på jern, folinsyre eller vitamin B12 reducerer effektiviteten af erythropoietin stimulerende stoffer og bør derfor afhjælpes. Tilstødende infektioner, inflammationer eller traumatiske episoder, okkult blødning, hæmolyse, alvorlig aluminiumintoksikation, underliggende blodsygdom eller knoglemarvsfibrose kan også kompromittere det erythropoietiske respons. Som en del af vurderingen bør en tælling af retikulocytterne overvejes. En undersøgelse af knoglemarven bør overvejes, hvis typiske årsager til manglende respons er udelukket og at patienten har retikulocytpæni. Hvis knoglemarven er i overensstemmelse med PRCA, bør en anti-erythropoietin antistof test udføres. Der er rapporteret om erythroblastopenia forårsaget af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin i forbindelse med gensplejsede erytropoietiske proteiner, herunder darbepoetin alfa. Disse antistoffer har vist sig at krydsreagere med alle erytropoietinproteiner, og patienter der er under mistanke for at have eller som har fået bekræftet tilstedeværelsen af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin, bør ikke overgå til behandling med darbepoetin alfa (se afsnit 4.8). Aktiv leversygdom var en eksklusionsårsag i alle undersøgelser af Aranesp. Derfor findes der ingen data fra patienter med nedsat leverfunktion. Da leveren antages at være den primære eliminationsvej for Aranesp og r-huepo, bør Aranesp altid anvendes med forsigtighed af patienter med leversygdom. Aranesp bør også benyttes med forsigtighed hos patienter med seglcelleanæmi eller epilepsi. Anvendes Aranesp ukorrekt af raske mennesker, kan dette medføre en al for stor øgning af celle volumen. Dette kan ydermere medføre livstruende komplikationer fra det kardiovaskulære system. Nålebeskyttelseshætten på den fyldte pen indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex), som kan fremkalde allergiske reaktioner. 160
Patienter med kronisk nyresvigt Supplerende jerntilskud anbefales til alle patienter med serum ferritin værdier på under 100 μg/l eller dem vis transferrinmætning er under 20%. Blodtrykket bør kontrolleres hos alle patienter, specielt under initieringen af Aranesp behandlingen. Patienter bør vejledes om vigtigheden af compliance i forbindelse med antihypertensiv lægemiddelbehandling og diætrestriktioner. Hvis blodtrykket er svært at kontrollere efter initiering af passende målinger, kan hæmoglobinkoncentrationen reduceres ved at nedsætte eller tilbageholde dosis af Aranesp (se afsnit 4.2). Hos patienter med kronisk nyresvigt og klinisk tegn på iskæmisk hjertesygdom eller kronisk hjertesvigt skal hæmoglobinniveauet fastsættes individuelt. Hos disse patienter bør man tilstræbe en øvre grænse på 12 g/dl, hvis ikke alvorlige symptomer (f.eks. angina) diktere andet. Niveauet af serum kalium bør kontrolleres regelmæssigt gennem Aranesp behandling. Kaliumforhøjelse er blevet rapporteret i nogle få patienter i behandling med Aranesp, selv om årsagssammenhæng ikke er blevet påvist. Hvis et forhøjet eller stigende kaliumniveau observeres, bør det overvejes at standse Aranesp, indtil niveauet er blevet normaliseret. Aranesp skal anvendes med forsigtighed hos patienter med epilepsi. Der er rapporteret kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. Cancerpatienter Virkning på tumorprogression Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Som ved alle vækstfaktorer, er der frygt for at epoetiner kan stimulere væksten af alle slags maligniteter. To kontrollerede kliniske undersøgelser, hvor epoetiner blev givet til patienter med forskellige slags cancer, inklusive hoved- og halscancer, og brystcancer, har vist en uforklaret overdødelighed. Hvis hæmoglobin værdier overskrider 13 g/dl hos patienter med solide tumorer eller proliferative maligniciter, skal dosistilpasningen ske i overensstemmelse med afsnit 4.2, for at minimere tromboemboliske hændelser. Blodpladeværdier og hæmoglobinniveau bør monitoreres med faste intervaller. 4.5 Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion De kliniske resultater opnået til nu indikerer ingen interaktion mellem Aranesp og andre stoffer. Der er risiko for interaktioner med lægemidler som er tæt bundet til røde blodlegemer, f.ex. ciclosporin og tacrolimus. Hvis darbepoetin alfa gives samtidig med nogle af disse lægemidler, bør indholdet af disse lægemidler i blodet overvåges og dosis justeres, når hæmoglobinindholdet stiger. 4.6 Graviditet og amning Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for darbepoetin alfa under graviditet. Dyreforsøg viser ikke direkte eller indirekte skadelige virkninger for graviditet, embryoets/fostrets udvikling, fødslen eller den postnatale udvikling (se pkt. 5.3). Der bør udvises forsigtighed ved ordinering til gravide kvinder. Da der ikke er klinisk erfaring med brug af Aranesp hos ammende kvinder, bør Aranesp ikke administreres til ammende kvinder. Når Aranesp er absolut påkrævet, bør kvinden stoppe med at amme. 161
4.7 Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner Der er ikke foretaget undersøgelser af indflydelsen på evnen til at føre bil eller betjene maskiner. 4.8 Bivirkninger Sikkerheden af Aranesp er blevet evalueret baseret på en integreret sikkerhedsdatabase med omtrent 1800 kronisk nyresvigt patienter, som er blevet doseret i op til 24 måneder og 1200 cancerpatienter, som er blevet doseret i op til 4 måneder. Generelt Der har i sjældne tilfælde været rapporteret om potentielt alvorlige allergiske reaktioner, inklusiv dyspnoea, hududslet og urticaria, i forbindelse med darbepoetin alfa. Patienter med kronisk nyresvigt Data præsenteret fra kontrollerede studier inkluderede 1578 patienter, der modtog Aranesp og 591 patienter, der modtog r-huepo. Det totale omfang af patienter, der afbrød behandlingen på grund af uventede hændelser, var 2% for Aranesp og 4% for r-huepo. Bivirkninger, der kunne tilskrives behandlingen med Aranesp indbefatter hypertension og trombose af den vaskulære tilgang. I den integrerede sikkerhedsdatabase blev ingen af disse hændelser imidlertid set i forbindelse med hæmoglobinniveauet (< 12 versus > 12 g/dl) eller stigningshastigheden af hæmoglobinkoncentrationen (< 1, 1 til < 2, 2 til < 3 og 3 g/dl hæmoglobin for hver periode af 4 ugers varighed). Smerte ved injektionsstedet blev rapporteret, hvilket må tilskrives behandling i studier, hvor Aranesp blev administreret via subkutan injektion. Dette sås oftere end med r-huepo. Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående og forekom hovedsageligt efter den første injektion. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Centrale nervesystemet/perifere Almindelig (> 1%, 10%) Hovedpine nervesystemet Kardiovaskulært Almindelig (> 1%, 10%) Hypertension Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Trombose af den vaskulære tilgang Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Der er rapporteret meget sjældne tilfælde af kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. I isolerede tilfælde er der blevet rapporteret om neutraliserende anti-erytropoietin antistofmedieret pure red cell aplasia (PRCA) i forbindelse med behandling med Aranesp. Hvis der diagnosticeres PRCA, skal behandlingen med Aranesp afbrydes, og patienterne må ikke skifte til et andet gensplejset erytropoietisk protein (se afsnit 4.4). Alle andre behandlingsrelaterede uventede hændelser blev observeret på et niveau omkring 1% eller mindre (usædvanlige eller sjældne), og størsteparten var milde til moderate i alvorlighed, og var i overensstemmelse med dem, man kunne forvente i denne patientpopulation. Cancerpatienter Kliniske studier med subkutan indgift af Aranesp har vist, at antallet af tilfælde af hypertension og cardiovaskulære hændelser var sammenlignelige for cancerpatienter, der modtog placebo, r-huepo 162
eller Aranesp. Herudover var disse uventede hændelser hverken forbundet med hæmoglobinkoncentrationen (< 13 versus > 13 g/dl) eller en hurtig stigning i hæmoglobinkoncentrationen (> 2 g/dl i 4 uger). Kliniske undersøgelser har vist at cancerpatienter, der får Aranesp behandling sammenlignet med patienter, der får placebo har en højere frekvens af tromboemboliske reaktioner, hvilket inkluderer dybe vene tromboser og pulmonære embolier. Generelt, var de rapporterede uventede hændelserne i kliniske forsøg med Aranesp hos cancerpatienter i kemoterapi i overensstemmelse med den underliggende sygdom og kemoterapibehandlingen. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Sygdomme i bevægeapparatet Almindelig (> 1%, 10%) Arthralgia Almene lidelser Almindelig (> 1%, 10%) Perifere ødemer Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Tromboemboliske reaktioner Smerte ved injektionsstedet var den hyppigste rapporterede uønskede hændelsen, hvilken må tilskrives behandling med Aranesp (< 5%). Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående. 4.9 Overdosering Det terapeutiske indeks for Aranesp er meget bredt. Selv ved meget høje plasmakoncentrationer er der ikke observeret nogle symptomer på overdosering. I tilfælde af polycytæmi bør Aranesp midlertidigt seponeres (afsnit 4.2 Dosering og indgivelsesmåde). Hvis klinisk indiceret kan phlebotomi udføres. 5. FARMAKOLOGISKE EGENSKABER 5.1 Farmakodynamiske egenskaber Farmakoterapeutisk klassifikation: Anti-anæmisk, ATC-kode: B03XA02. Humant erythropoietin er et endogent glykoprotein hormon, der fungerer som den primære regulator af erythropoiesen gennem specifik interaktion med erythropoietin-receptoren på den erythroide stamcelle i knoglemarven. Produktionen af erythropoietin foregår primært i og reguleres af nyrerne som resultat af ændringer i iltningen af vævet. Produktionen af endogent erythropoietin er nedsat hos patienter med kronisk nyresvigt og den primære årsag til deres anæmi er erythropoietinmangel. Årsagen til anæmi hos cancerpatienter i kemoterapi er multifaktoriel. For disse patienter bidrager både erythropoietinmanglen og det nedsatte respons på erythroide stamceller af endogent erythropoietin, betydeligt til deres anæmi. Darbepoetin alfa stimulerer erythropoiesen ved samme mekanisme som det endogene hormon. Darbepoetin alfa har fem N-koblede kulhydratkæder, hvor det endogene hormon og recombinante humane erythropoietiner (r-huepo) har tre. De ekstra sukkerdele kan molekylært ikke skelnes fra dem på det endogene hormon. På grund af dets øgede kulhydratindhold har darbepoetin alfa en længere terminal halveringstid end r-huepo og som konsekvens heraf en større in vivo-aktivitet. På trods af disse molekylære ændringer bibeholder darbepoetin alfa en meget præcis specificitet for erythropoietin-receptoren. 163
Cancerpatienter i kemoterapi I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret undersøgelse med 314 lungecancerpatienter i platinkemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet (p < 0,001). Kliniske studier har vist, at darbepoetin alfa havde lignende effekt, når denne blev givet som enkelt injektion enten én gang hver tredje uge, én gang hver anden uge eller én gang ugentligt uden øgning i totalt dosisbehov. I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret studie hos 344 anæmiske patienter med lymfoproliferative maligniteter i kemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet og en forbedring af hæmoglobinrespons (p < 0,001). Der blev ligeledes fundet en reduktion i træthed, målt ved hjælp af Functional Assessment of Cancer Therapy-fatigue (FACT-fatigue) skala. Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Der er ikke tilstrækkelig med oplysninger til at etablere, hvorvidt anvendelsen af epoetinprodukter med tiden har skadelige virkninger på tumorprogression eller progressionfri overlevelse. To studier har undersøgt epoetiners påvirkning af overlevelse og/eller tumorprogression med højere hæmoglobinkoncentrationer. I en randomiseret placebokontrolleret undersøgelse med epoetin alfa i 939 patienter med metastatisk brystkræft, blev forsøgsmedicinen administreret i et forsøg på at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen mellem 12 og 14 g/dl. Efter fire måneder var dødsfald som følge af sygdomsprogression højere (6% mod 3%) hos kvinder der fik epoetin alfa. Den totale dødelighed var væsentlig større i epoetin alfa armen. I en anden placebokontrolleret undersøgelse, hvor man anvendte epoetin beta i 351 patienter med hoved- og halscancer, blev forsøgsmedicin administreret for at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen på 14 g/dl for kvinder og 15 g/dl for mænd. Locoregional progressionfri overlevelse var væsentlig kortere hos patienter, der blev behandlet med epoetin beta. Resultaterne af denne undersøgelse blev svækket af uligheder mellem behandlingsgrupperne, især på punkter som tumorplacering, rygestatus og den studerede gruppes ensartethed. Derudover har adskillige andre undersøgelser vist en tendens til øget overlevelse, hvilket peger på, at epoetin ikke har nogen skadelig virkning på tumorprogression. 5.2 Farmakokinetiske egenskaber På grund af dets større kulhydratindhold beholdes darbepoetin alfa-niveauet i kredsløbet over den minimale koncentration, der stimulerer til erythropoiese i længere tid end ækvivalente molære doser af r-huepo. Dette tillader en sjældnere administration af darbepoetin alfa for at opnå samme biologiske respons. Patienter med kronisk nyresvigt Darbepoetin alfas farmakokinetik er blevet klinisk undersøgt hos patienter med kronisk nyresvigt efter intravenøs og subkutan administration. Darbepoetin alfas terminale halveringstid er 21 timer (SD 7,5) ved intravenøs administration. Clearance for darbepoetin alfa er 1,9 ml/t/kg (SD 0,56) og fordelingsvolumen (V ss ) er omtrent lig plasmavolumen (50 ml/kg). Biotilgængeligheden er 37% ved subkutan administration. Efter månedlig administration af darbepoetin alfa ved subkutane doser fra 0,6 til 2,1 µg/kg var den terminale halveringstid 73 timer (SD 24). Når darbepoetin alfa administreres subkutant, har det en længere terminal halveringstid, end når det administreres intravenøst, hvilket skyldes den subkutane absorptionskinetik. I kliniske forsøg blev der observeret minimal akkumulation 164
for begge administrationsveje. I prækliniske forsøg er det vist, at den renale clearance er minimal (op til 2% af den totale clearance) og ikke påvirker serum halveringstiden. Resultater opnået ved indgift af Aranesp til 809 patienter i kliniske undersøgelser i Europa blev analyseret med henblik på at kunne fastsætte den dosis, som er påkrævet for at fastholde hæmoglobin; der blev ikke observeret nogen forskel på den ugentlige dosis uanset om injektionen skete intravenøst eller subkutant. Cancerpatienter i kemoterapi Efter subkutan indgift af 2,25 μg/kg til voksne cancerpatienter, opnåedes en gennemsnitlig peakkoncentration på 10,6 ng/ml (SD 5,9) darbepoietin alfa i løbet af en gennemsnitstid på 91 timer (SD 19,7). Disse parametre stemte overens med den lineære dosis farmakokinetik over et bredt dosisinterval (0,5 til 8 μg/kg ugentlig og 3 til 9 μg/kg hver anden uge). Der var ingen ændring i de farmakokinetiske parametre ved gentagen indgift over 12 uger (dosering hver uge eller hver anden uge). Der var en forventet moderat (< 2 gange) forøgning af serumkoncentrationen, når man nærmede sig steady state, men ingen uventet akkumulering ved gentagen indgift. Der blev foretaget en PKundersøgelse af patienter med kemoterapiinduceret anæmi behandlet med 6,75 µg/kg darbepoetin alfa administreret SC hver tredje uge kombineret med kemoterapi, hvilket gjorde det muligt endeligt at fastslå den terminale halveringstid. I denne undersøgelse var den gennemsnitlige (SD) terminale halveringstid 74 (SD 27) timer. 5.3 Prækliniske sikkerhedsdata I alle undersøgelser af Aranesp udført på rotter og hunde, sås en markant stigning i hæmoglobin, hæmatokrit, antallet af røde blodlegemer og retikulocytter, som svarer til den forventede farmakologiske effekt. Bivirkninger ved meget høje doser, blev alle vurderet at være relateret til en forhøjet farmakologisk effekt (nedsat vævsperfusion pga. øget blodviskositet). Der var bl.a. tale om myelofibrose og hypertrofi, såvel som en øgning af bredden af EKG-QRS komplekset hos hunde, men der observeredes ingen dysrythmia og ingen effekt på QT intervallet. Aranesp vist ikke noget genotoksisk potentiale, og ej heller havde det nogen effekt på celledelingen af ikke-hæmatologiske celler hverken in vitro eller in vivo. I de kroniske toksicitets undersøgelser observeredes hverken tumorogene eller mitogene respons i nogen vævstyper. Darbepoetin alfas carcinogene potentiale er endnu ikke blevet evalueret ved langtids dyrestudier. I undersøgelser udført på rotter og kaniner blev der ikke observeret nogen kliniske relevante beviser for skadelig effekt hverken hvad angår graviditet, fosterudvikling, fødsel eller postnatal udvikling. Transporten over placenta var minimal. Der sås ingen ændring i fertilitet. 6. FARMACEUTISKE OPLYSNINGER 6.1 Fortegnelse over hjælpestoffer Natriumfosfat enkelbasisk natriumfosfat dobbelbasisk natriumchlorid polysorbat 80 vand til injektionsvæsker 6.2 Uforligeligheder Da der ikke foreligger undersøgelser vedrørende eventuelle uforligeligheder, bør dette lægemiddel ikke blandes eller administreres som en infusion sammen med andre lægemidler. 165
6.3 Opbevaringstid 2 år. 6.4 Særlige opbevaringsforhold Opbevares i køleskab (2 C 8 C). Må ikke nedfryses. Opbevar beholderen i den ydre karton for at beskytte mod lys. Opbevares i køleskab. Ved ambulant brug tillades det, at Aranesp fjernes én gang fra opbevaringen i en enkelt periode på højst 7 dage ved stuetemperatur (op til 25 C). I det øjeblik injektionspennen tages ud af køleskabet og har nået stuetemperatur (op til 25 C), skal den anvendes indenfor 7 dage eller bortskaffes. 6.5 Emballage (art og indhold) Pakningen indeholder en eller fire fyldt(e) pen(ne) med 10 µg Aranesp injektionsvæske, opløsning i 0,4 ml (25 µg/ml). Sprøjterne inden i pennen er produceret af glas af type 1 med 27 gauge nåle af rustfrit stål. Nålebeskyttelseshætten på den fyldte pen indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex). Se afsnit 4.4. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 6.6 Særlige forholdsregler ved bortskaffelse Pakken indeholder en indlægsseddel med udførlige anvisninger vedrørende brug og håndtering. Aranesp (SureClick) forfyldt pen giver en fuld dosis af hver styrke. Aranesp er et sterilt men ukonserveret produkt. Der må ikke administreres mere end én dosis med samme fyldt pen. Hver pen må kun bruges én gang. Enhver medicinrest, der måtte være tilbage i den fyldte pen, bør kasseres. Før administration skal Aranesp opløsningen undersøges for synlige partikler. Kun opløsninger som er farveløse, klare eller let opaliserede bør injiceres. Ryst ikke. Lad den fyldte pen få stuetemperatur før injektion. Benyt forskellige injektionssteder for at undgå ubehag ved injektionsstedet. Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf bør bortskaffes i overensstemmelse med lokale krav. 7. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK 4817 Breda Holland 8. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/045 1-pakning EU/1/01/185/057 4-pakning 166
9. DATO FOR FØRSTE TILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN Dato for første godkendelse: 08. juni 2001 Dato for sidste fornyelse: 19. maj 2006 10. DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN DD MM YYYY De kan finde yderligere oplysninger om dette medicinalprodukt på webstedet for Det Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering (EMEA) http://www.emea.eu.int/ 167
1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 15 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt pen. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver fyldt pen indeholder 15 mikrogram darbepoetin alfa i 0,375 ml (40 µg/ml). Darbepoetin alfa er fremstillet ved hjælp af genteknologi i kinesiske hamsterovarieceller (CHO-K1). En liste over alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1. 3. LÆGEMIDDELFORM Injektionsvæske (injektion), opløsning i fyldt pen (SureClick). 4. KLINISKE OPLYSNINGER 4.1 Terapeutiske indikationer Behandling af anæmi ved kronisk nyresvigt hos voksne og børn fra 11 år. Behandling af symptomatisk anæmi hos voksne cancerpatienter med ikke-myeloid malignitet i kemoterapi. 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Aranesp bør påbegyndes af en læge med erfaring indenfor de ovennævnte indikationer. Aranesp (SureClick) leveres klar til brug i en fyldt pen. Den fyldte pen, må kun administreres subkutant. Eventuelle instruktioner vedrørende anvendelse og håndtering samt bortskaffelse er anført under afsnit 6.6. Behandling af anæmi hos patienter med kronisk nyresvigt Aranesp kan administreres enten subkutant eller intravenøst. Subkutan anvendelse foretrækkes hos patienter, der ikke er i hæmodialyse for at undgå punktur af perifere vener. Formålet med behandlingen er at øge hæmoglobinkoncentrationen til over 11 g/dl (6,8 mmol/l). For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). En stigning i hæmoglobinkoncentrationen på mere end 2 g/dl (1,25 mmol/l) over en fire ugers periode eller et hæmoglobinniveau større end 14 g/dl (8,7 mmol/l), bør undgås. Kliniske forsøg har vist variabilitet i individuelle patientrespons. Ikke desto mindre må anbefalingerne beskrevet nedenfor initialt følges for både voksne og børn og derefter justeres når klinisk indiceret. Behandling med Aranesp er delt i to trin korrigerings- og vedligeholdelsesfase: Korrigeringsfase Den initiale dosis ved subkutan eller intravenøs administration er 0,45 µg/kg kropsvægt, som en enkelt injektion én gang ugentligt. Alternativt kan patienter, som ikke er i dialyse, få en initialdosis på 0,75 μg/kg subkutant som en enkelt injektion én gang hver anden uge. Hvis stigning i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) over fire uger) øges dosis med omtrent 25%. Øgning af dosis må ikke finde sted oftere end én gang hver 4 uge. 168
Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,5 g/dl (1,6 mmol/l) på fire uger reduceres dosis med mellem 25 og 50%, afhængig af stigningshastigheden. Hvis hæmoglobinkoncentrationen overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), seponeres behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny på omtrent 25% under den forudgående dosis. Hæmoglobinkoncentrationen bør måles hver eller hveranden uge, indtil et stabilt niveau er opnået. Herefter kan hæmoglobinkoncentrationen måles periodisk. Vedligeholdelsesfase I vedligeholdelsesfasen kan Aranesp fortsat administreres som en enkelt injektion én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Dialysepatienter, der skifter fra én ugentlig injektion til én injektion hver anden uge, skal til at begynde med have en dosis Aranesp svarende til det dobbelte af den tidligere ugentlige dosis. Aranesp kan administreres subkutant én gang månedligt med en initialdosis svarende til det dobbelte af den foregående dosis, som blev givet én gang hver anden uge, ved patienter, som ikke er i dialyse, når den tilstræbte hæmoglobinkoncentration er blevet opnået med en dosis én gang hver anden uge. Dosen skal titreres efter behov for at opretholde det tilstræbte hæmoglobinniveau. For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). Hvis en dosisjustering kræves for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau, anbefales det, at dosis justeres med omtrent 25%. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,0 g/dl (1,25 mmol/l) over fire uger, skal dosis reduceres med ca. 25 %, afhængigt af stigningstakten. Hvis hæmoglobin overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), stoppes behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny omtrent 25% under den forudgående dosis. Efter hver dosis- eller planjustering bør hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Dosis-ændringer i vedligeholdelsesfasen af behandlingen må ikke foregår oftere end hveranden uge. Hvis administrationsvejen ændres skal samme dosis benyttes og hæmoglobinkoncentrationen skal monitoreres hver eller hveranden uge, således at passende dosisjustering kan finde sted for at opretholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau. Kliniske studier har vist, at patienter der modtager r-huepo én, to eller tre gange ugentligt kan skifte til Aranesp én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Den initiale ugentlige dosis af Aranesp (µg/uge) kan bestemmes ved at dividere den totale ugentlige dosis af r-huepo (IE/uge) med 200. Den initiale dosis af Aranesp hver anden uge (µg/hver anden uge) kan bestemmes ved at dividere den totale akkumulerede dosis af r-huepo, der er indgivet i løbet af en periode på to uger, med 200. På grund af individuel variation forventes titrering til optimal terapeutisk dosis for enkelte patienter. Ved udskiftning af r-huepo med Aranesp bør den samme administrationsvej benyttes og hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Behandling af symptoamtisk anæmi hos cancerpatienter Aranesp bør administreres subkutant til patienter med anæmi (dvs hæmoglobinkoncentrationen 11 g/dl (6,8 mmol/l)). Den anbefalede initialdosis er 6,75 μg/kg administreret én gang hver tredje uge. Hvis patientens kliniske respons (udmattethed og hæmoglobinrespons) er utilstrækkelig efter ni uger, vil yderligere behandling muligvis ikke være effektiv. Alternativt kan der administreres en dosis én gang ugentligt på 2,25 μg per kilogram kropsvægt. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) efter 4 uger) hos patienter, der administreres Aranesp én gang ugentligt, bør dosis fordobles. Hvis 169
hæmoglobinresponsen forbliver utilstrækkelig 4 uger efter dosisfordobling, er yderligere terapi ikke nødvendigvis effektiv. Behandling med Aranesp bør standses ca. 4 uger efter endt kemoterapibehandling. Hæmoglobinkoncentrationen bør ikke overskride 13 g/dl (8,1 mmol/l) (se afsnit 5.1). Når det kliniske resultat for den enkelte patient er opnået, skal dosis reduceres med 25 til 50% for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på dette niveau. Hvis det er påkrævet, kan man foretage yderligere dosisjusteringer for at sikre sig, at hæmoglobinkoncentrationen ikke overstiger 13 g/dl. Hvis stigningen i hæmoglobin er større end 2 g/dl (1,3 mmol/l) på fire uger, reduceres dosis med 25 til 50%. 4.3 Kontraindikationer Overfølsomhed overfor darbepoetin alfa, r-huepo eller nogle af indholdsstofferne. Hypertension, som ikke er under kontrol. 4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen Generelt For at sikre effektiv erythropoiese bør jernstatus evalueres hos alle patienter før og under behandling. Ekstra jerntilførsel kan være nødvendigt. Manglende effekt af behandling med Aranesp bør foranledige en søgning efter forårsagende faktorer. Mangel på jern, folinsyre eller vitamin B12 reducerer effektiviteten af erythropoietin stimulerende stoffer og bør derfor afhjælpes. Tilstødende infektioner, inflammationer eller traumatiske episoder, okkult blødning, hæmolyse, alvorlig aluminiumintoksikation, underliggende blodsygdom eller knoglemarvsfibrose kan også kompromittere det erythropoietiske respons. Som en del af vurderingen bør en tælling af retikulocytterne overvejes. En undersøgelse af knoglemarven bør overvejes, hvis typiske årsager til manglende respons er udelukket og at patienten har retikulocytpæni. Hvis knoglemarven er i overensstemmelse med PRCA, bør en anti-erythropoietin antistof test udføres. Der er rapporteret om erythroblastopenia forårsaget af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin i forbindelse med gensplejsede erytropoietiske proteiner, herunder darbepoetin alfa. Disse antistoffer har vist sig at krydsreagere med alle erytropoietinproteiner, og patienter der er under mistanke for at have eller som har fået bekræftet tilstedeværelsen af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin, bør ikke overgå til behandling med darbepoetin alfa (se afsnit 4.8). Aktiv leversygdom var en eksklusionsårsag i alle undersøgelser af Aranesp. Derfor findes der ingen data fra patienter med nedsat leverfunktion. Da leveren antages at være den primære eliminationsvej for Aranesp og r-huepo, bør Aranesp altid anvendes med forsigtighed af patienter med leversygdom. Aranesp bør også benyttes med forsigtighed hos patienter med seglcelleanæmi eller epilepsi. Anvendes Aranesp ukorrekt af raske mennesker, kan dette medføre en al for stor øgning af celle volumen. Dette kan ydermere medføre livstruende komplikationer fra det kardiovaskulære system. Nålebeskyttelseshætten på den fyldte pen indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex), som kan fremkalde allergiske reaktioner. 170
Patienter med kronisk nyresvigt Supplerende jerntilskud anbefales til alle patienter med serum ferritin værdier på under 100 μg/l eller dem vis transferrinmætning er under 20%. Blodtrykket bør kontrolleres hos alle patienter, specielt under initieringen af Aranesp behandlingen. Patienter bør vejledes om vigtigheden af compliance i forbindelse med antihypertensiv lægemiddelbehandling og diætrestriktioner. Hvis blodtrykket er svært at kontrollere efter initiering af passende målinger, kan hæmoglobinkoncentrationen reduceres ved at nedsætte eller tilbageholde dosis af Aranesp (se afsnit 4.2). Hos patienter med kronisk nyresvigt og klinisk tegn på iskæmisk hjertesygdom eller kronisk hjertesvigt skal hæmoglobinniveauet fastsættes individuelt. Hos disse patienter bør man tilstræbe en øvre grænse på 12 g/dl, hvis ikke alvorlige symptomer (f.eks. angina) diktere andet. Niveauet af serum kalium bør kontrolleres regelmæssigt gennem Aranesp behandling. Kaliumforhøjelse er blevet rapporteret i nogle få patienter i behandling med Aranesp, selv om årsagssammenhæng ikke er blevet påvist. Hvis et forhøjet eller stigende kaliumniveau observeres, bør det overvejes at standse Aranesp, indtil niveauet er blevet normaliseret. Aranesp skal anvendes med forsigtighed hos patienter med epilepsi. Der er rapporteret kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. Cancerpatienter Virkning på tumorprogression Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Som ved alle vækstfaktorer, er der frygt for at epoetiner kan stimulere væksten af alle slags maligniteter. To kontrollerede kliniske undersøgelser, hvor epoetiner blev givet til patienter med forskellige slags cancer, inklusive hoved- og halscancer, og brystcancer, har vist en uforklaret overdødelighed. Hvis hæmoglobin værdier overskrider 13 g/dl hos patienter med solide tumorer eller proliferative maligniciter, skal dosistilpasningen ske i overensstemmelse med afsnit 4.2, for at minimere tromboemboliske hændelser. Blodpladeværdier og hæmoglobinniveau bør monitoreres med faste intervaller. 4.5 Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion De kliniske resultater opnået til nu indikerer ingen interaktion mellem Aranesp og andre stoffer. Der er risiko for interaktioner med lægemidler som er tæt bundet til røde blodlegemer, f.ex. ciclosporin og tacrolimus. Hvis darbepoetin alfa gives samtidig med nogle af disse lægemidler, bør indholdet af disse lægemidler i blodet overvåges og dosis justeres, når hæmoglobinindholdet stiger. 4.6 Graviditet og amning Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for darbepoetin alfa under graviditet. Dyreforsøg viser ikke direkte eller indirekte skadelige virkninger for graviditet, embryoets/fostrets udvikling, fødslen eller den postnatale udvikling (se pkt. 5.3). Der bør udvises forsigtighed ved ordinering til gravide kvinder. Da der ikke er klinisk erfaring med brug af Aranesp hos ammende kvinder, bør Aranesp ikke administreres til ammende kvinder. Når Aranesp er absolut påkrævet, bør kvinden stoppe med at amme. 171
4.7 Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner Der er ikke foretaget undersøgelser af indflydelsen på evnen til at føre bil eller betjene maskiner. 4.8 Bivirkninger Sikkerheden af Aranesp er blevet evalueret baseret på en integreret sikkerhedsdatabase med omtrent 1800 kronisk nyresvigt patienter, som er blevet doseret i op til 24 måneder og 1200 cancerpatienter, som er blevet doseret i op til 4 måneder. Generelt Der har i sjældne tilfælde været rapporteret om potentielt alvorlige allergiske reaktioner, inklusiv dyspnoea, hududslet og urticaria, i forbindelse med darbepoetin alfa. Patienter med kronisk nyresvigt Data præsenteret fra kontrollerede studier inkluderede 1578 patienter, der modtog Aranesp og 591 patienter, der modtog r-huepo. Det totale omfang af patienter, der afbrød behandlingen på grund af uventede hændelser, var 2% for Aranesp og 4% for r-huepo. Bivirkninger, der kunne tilskrives behandlingen med Aranesp indbefatter hypertension og trombose af den vaskulære tilgang. I den integrerede sikkerhedsdatabase blev ingen af disse hændelser imidlertid set i forbindelse med hæmoglobinniveauet (< 12 versus > 12 g/dl) eller stigningshastigheden af hæmoglobinkoncentrationen (< 1, 1 til < 2, 2 til < 3 og 3 g/dl hæmoglobin for hver periode af 4 ugers varighed). Smerte ved injektionsstedet blev rapporteret, hvilket må tilskrives behandling i studier, hvor Aranesp blev administreret via subkutan injektion. Dette sås oftere end med r-huepo. Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående og forekom hovedsageligt efter den første injektion. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Centrale nervesystemet/perifere Almindelig (> 1%, 10%) Hovedpine nervesystemet Kardiovaskulært Almindelig (> 1%, 10%) Hypertension Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Trombose af den vaskulære tilgang Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Der er rapporteret meget sjældne tilfælde af kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. I isolerede tilfælde er der blevet rapporteret om neutraliserende anti-erytropoietin antistofmedieret pure red cell aplasia (PRCA) i forbindelse med behandling med Aranesp. Hvis der diagnosticeres PRCA, skal behandlingen med Aranesp afbrydes, og patienterne må ikke skifte til et andet gensplejset erytropoietisk protein (se afsnit 4.4). Alle andre behandlingsrelaterede uventede hændelser blev observeret på et niveau omkring 1% eller mindre (usædvanlige eller sjældne), og størsteparten var milde til moderate i alvorlighed, og var i overensstemmelse med dem, man kunne forvente i denne patientpopulation. Cancerpatienter Kliniske studier med subkutan indgift af Aranesp har vist, at antallet af tilfælde af hypertension og cardiovaskulære hændelser var sammenlignelige for cancerpatienter, der modtog placebo, r-huepo 172
eller Aranesp. Herudover var disse uventede hændelser hverken forbundet med hæmoglobinkoncentrationen (< 13 versus > 13 g/dl) eller en hurtig stigning i hæmoglobinkoncentrationen (> 2 g/dl i 4 uger). Kliniske undersøgelser har vist at cancerpatienter, der får Aranesp behandling sammenlignet med patienter, der får placebo har en højere frekvens af tromboemboliske reaktioner, hvilket inkluderer dybe vene tromboser og pulmonære embolier. Generelt, var de rapporterede uventede hændelserne i kliniske forsøg med Aranesp hos cancerpatienter i kemoterapi i overensstemmelse med den underliggende sygdom og kemoterapibehandlingen. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Sygdomme i bevægeapparatet Almindelig (> 1%, 10%) Arthralgia Almene lidelser Almindelig (> 1%, 10%) Perifere ødemer Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Tromboemboliske reaktioner Smerte ved injektionsstedet var den hyppigste rapporterede uønskede hændelsen, hvilken må tilskrives behandling med Aranesp (< 5%). Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående. 4.9 Overdosering Det terapeutiske indeks for Aranesp er meget bredt. Selv ved meget høje plasmakoncentrationer er der ikke observeret nogle symptomer på overdosering. I tilfælde af polycytæmi bør Aranesp midlertidigt seponeres (afsnit 4.2 Dosering og indgivelsesmåde). Hvis klinisk indiceret kan phlebotomi udføres. 5. FARMAKOLOGISKE EGENSKABER 5.1 Farmakodynamiske egenskaber Farmakoterapeutisk klassifikation: Anti-anæmisk, ATC-kode: B03XA02. Humant erythropoietin er et endogent glykoprotein hormon, der fungerer som den primære regulator af erythropoiesen gennem specifik interaktion med erythropoietin-receptoren på den erythroide stamcelle i knoglemarven. Produktionen af erythropoietin foregår primært i og reguleres af nyrerne som resultat af ændringer i iltningen af vævet. Produktionen af endogent erythropoietin er nedsat hos patienter med kronisk nyresvigt og den primære årsag til deres anæmi er erythropoietinmangel. Årsagen til anæmi hos cancerpatienter i kemoterapi er multifaktoriel. For disse patienter bidrager både erythropoietinmanglen og det nedsatte respons på erythroide stamceller af endogent erythropoietin, betydeligt til deres anæmi. Darbepoetin alfa stimulerer erythropoiesen ved samme mekanisme som det endogene hormon. Darbepoetin alfa har fem N-koblede kulhydratkæder, hvor det endogene hormon og recombinante humane erythropoietiner (r-huepo) har tre. De ekstra sukkerdele kan molekylært ikke skelnes fra dem på det endogene hormon. På grund af dets øgede kulhydratindhold har darbepoetin alfa en længere terminal halveringstid end r-huepo og som konsekvens heraf en større in vivo-aktivitet. På trods af disse molekylære ændringer bibeholder darbepoetin alfa en meget præcis specificitet for erythropoietin-receptoren. 173
Cancerpatienter i kemoterapi I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret undersøgelse med 314 lungecancerpatienter i platinkemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet (p < 0,001). Kliniske studier har vist, at darbepoetin alfa havde lignende effekt, når denne blev givet som enkelt injektion enten én gang hver tredje uge, én gang hver anden uge eller én gang ugentligt uden øgning i totalt dosisbehov. I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret studie hos 344 anæmiske patienter med lymfoproliferative maligniteter i kemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet og en forbedring af hæmoglobinrespons (p < 0,001). Der blev ligeledes fundet en reduktion i træthed, målt ved hjælp af Functional Assessment of Cancer Therapy-fatigue (FACT-fatigue) skala. Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Der er ikke tilstrækkelig med oplysninger til at etablere, hvorvidt anvendelsen af epoetinprodukter med tiden har skadelige virkninger på tumorprogression eller progressionfri overlevelse. To studier har undersøgt epoetiners påvirkning af overlevelse og/eller tumorprogression med højere hæmoglobinkoncentrationer. I en randomiseret placebokontrolleret undersøgelse med epoetin alfa i 939 patienter med metastatisk brystkræft, blev forsøgsmedicinen administreret i et forsøg på at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen mellem 12 og 14 g/dl. Efter fire måneder var dødsfald som følge af sygdomsprogression højere (6% mod 3%) hos kvinder der fik epoetin alfa. Den totale dødelighed var væsentlig større i epoetin alfa armen. I en anden placebokontrolleret undersøgelse, hvor man anvendte epoetin beta i 351 patienter med hoved- og halscancer, blev forsøgsmedicin administreret for at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen på 14 g/dl for kvinder og 15 g/dl for mænd. Locoregional progressionfri overlevelse var væsentlig kortere hos patienter, der blev behandlet med epoetin beta. Resultaterne af denne undersøgelse blev svækket af uligheder mellem behandlingsgrupperne, især på punkter som tumorplacering, rygestatus og den studerede gruppes ensartethed. Derudover har adskillige andre undersøgelser vist en tendens til øget overlevelse, hvilket peger på, at epoetin ikke har nogen skadelig virkning på tumorprogression. 5.2 Farmakokinetiske egenskaber På grund af dets større kulhydratindhold beholdes darbepoetin alfa-niveauet i kredsløbet over den minimale koncentration, der stimulerer til erythropoiese i længere tid end ækvivalente molære doser af r-huepo. Dette tillader en sjældnere administration af darbepoetin alfa for at opnå samme biologiske respons. Patienter med kronisk nyresvigt Darbepoetin alfas farmakokinetik er blevet klinisk undersøgt hos patienter med kronisk nyresvigt efter intravenøs og subkutan administration. Darbepoetin alfas terminale halveringstid er 21 timer (SD 7,5) ved intravenøs administration. Clearance for darbepoetin alfa er 1,9 ml/t/kg (SD 0,56) og fordelingsvolumen (V ss ) er omtrent lig plasmavolumen (50 ml/kg). Biotilgængeligheden er 37% ved subkutan administration. Efter månedlig administration af darbepoetin alfa ved subkutane doser fra 0,6 til 2,1 µg/kg var den terminale halveringstid 73 timer (SD 24). Når darbepoetin alfa administreres subkutant, har det en længere terminal halveringstid, end når det administreres intravenøst, hvilket skyldes den subkutane absorptionskinetik. I kliniske forsøg blev der observeret minimal akkumulation 174
for begge administrationsveje. I prækliniske forsøg er det vist, at den renale clearance er minimal (op til 2% af den totale clearance) og ikke påvirker serum halveringstiden. Resultater opnået ved indgift af Aranesp til 809 patienter i kliniske undersøgelser i Europa blev analyseret med henblik på at kunne fastsætte den dosis, som er påkrævet for at fastholde hæmoglobin; der blev ikke observeret nogen forskel på den ugentlige dosis uanset om injektionen skete intravenøst eller subkutant. Cancerpatienter i kemoterapi Efter subkutan indgift af 2,25 μg/kg til voksne cancerpatienter, opnåedes en gennemsnitlig peakkoncentration på 10,6 ng/ml (SD 5,9) darbepoietin alfa i løbet af en gennemsnitstid på 91 timer (SD 19,7). Disse parametre stemte overens med den lineære dosis farmakokinetik over et bredt dosisinterval (0,5 til 8 μg/kg ugentlig og 3 til 9 μg/kg hver anden uge). Der var ingen ændring i de farmakokinetiske parametre ved gentagen indgift over 12 uger (dosering hver uge eller hver anden uge). Der var en forventet moderat (< 2 gange) forøgning af serumkoncentrationen, når man nærmede sig steady state, men ingen uventet akkumulering ved gentagen indgift. Der blev foretaget en PKundersøgelse af patienter med kemoterapiinduceret anæmi behandlet med 6,75 µg/kg darbepoetin alfa administreret SC hver tredje uge kombineret med kemoterapi, hvilket gjorde det muligt endeligt at fastslå den terminale halveringstid. I denne undersøgelse var den gennemsnitlige (SD) terminale halveringstid 74 (SD 27) timer. 5.3 Prækliniske sikkerhedsdata I alle undersøgelser af Aranesp udført på rotter og hunde, sås en markant stigning i hæmoglobin, hæmatokrit, antallet af røde blodlegemer og retikulocytter, som svarer til den forventede farmakologiske effekt. Bivirkninger ved meget høje doser, blev alle vurderet at være relateret til en forhøjet farmakologisk effekt (nedsat vævsperfusion pga. øget blodviskositet). Der var bl.a. tale om myelofibrose og hypertrofi, såvel som en øgning af bredden af EKG-QRS komplekset hos hunde, men der observeredes ingen dysrythmia og ingen effekt på QT intervallet. Aranesp vist ikke noget genotoksisk potentiale, og ej heller havde det nogen effekt på celledelingen af ikke-hæmatologiske celler hverken in vitro eller in vivo. I de kroniske toksicitets undersøgelser observeredes hverken tumorogene eller mitogene respons i nogen vævstyper. Darbepoetin alfas carcinogene potentiale er endnu ikke blevet evalueret ved langtids dyrestudier. I undersøgelser udført på rotter og kaniner blev der ikke observeret nogen kliniske relevante beviser for skadelig effekt hverken hvad angår graviditet, fosterudvikling, fødsel eller postnatal udvikling. Transporten over placenta var minimal. Der sås ingen ændring i fertilitet. 6. FARMACEUTISKE OPLYSNINGER 6.1 Fortegnelse over hjælpestoffer Natriumfosfat enkelbasisk natriumfosfat dobbelbasisk natriumchlorid polysorbat 80 vand til injektionsvæsker 6.2 Uforligeligheder Da der ikke foreligger undersøgelser vedrørende eventuelle uforligeligheder, bør dette lægemiddel ikke blandes eller administreres som en infusion sammen med andre lægemidler. 175
6.3 Opbevaringstid 2 år. 6.4 Særlige opbevaringsforhold Opbevares i køleskab (2 C 8 C). Må ikke nedfryses. Opbevar beholderen i den ydre karton for at beskytte mod lys. Opbevares i køleskab. Ved ambulant brug tillades det, at Aranesp fjernes én gang fra opbevaringen i en enkelt periode på højst 7 dage ved stuetemperatur (op til 25 C). I det øjeblik injektionspennen tages ud af køleskabet og har nået stuetemperatur (op til 25 C), skal den anvendes indenfor 7 dage eller bortskaffes. 6.5 Emballage (art og indhold) Pakningen indeholder en eller fire fyldt(e) pen(ne) med 15 µg Aranesp injektionsvæske, opløsning i 0,375 ml (40 µg/ml). Sprøjterne inden i pennen er produceret af glas af type 1 med 27 gauge nåle af rustfrit stål. Nålebeskyttelseshætten på den fyldte pen indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex). Se afsnit 4.4. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 6.6 Særlige forholdsregler ved bortskaffelse Pakken indeholder en indlægsseddel med udførlige anvisninger vedrørende brug og håndtering. Aranesp (SureClick) forfyldt pen giver en fuld dosis af hver styrke. Aranesp er et sterilt men ukonserveret produkt. Der må ikke administreres mere end én dosis med samme fyldt pen. Hver pen må kun bruges én gang. Enhver medicinrest, der måtte være tilbage i den fyldte pen, bør kasseres. Før administration skal Aranesp opløsningen undersøges for synlige partikler. Kun opløsninger som er farveløse, klare eller let opaliserede bør injiceres. Ryst ikke. Lad den fyldte pen få stuetemperatur før injektion. Benyt forskellige injektionssteder for at undgå ubehag ved injektionsstedet. Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf bør bortskaffes i overensstemmelse med lokale krav. 7. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK 4817 Breda Holland 8. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/046 1-pakning EU/1/01/185/058 4-pakning 176
9. DATO FOR FØRSTE TILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN Dato for første godkendelse: 08. juni 2001 Dato for sidste fornyelse: 19. maj 2006 10. DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN DD MM YYYY De kan finde yderligere oplysninger om dette medicinalprodukt på webstedet for Det Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering (EMEA) http://www.emea.eu.int/ 177
1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 20 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt pen. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver fyldt pen indeholder 20 mikrogram darbepoetin alfa i 0,5 ml (40 µg/ml). Darbepoetin alfa er fremstillet ved hjælp af genteknologi i kinesiske hamsterovarieceller (CHO-K1). En liste over alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1. 3. LÆGEMIDDELFORM Injektionsvæske (injektion), opløsning i fyldt pen (SureClick). 4. KLINISKE OPLYSNINGER 4.1 Terapeutiske indikationer Behandling af anæmi ved kronisk nyresvigt hos voksne og børn fra 11 år. Behandling af symptomatisk anæmi hos voksne cancerpatienter med ikke-myeloid malignitet i kemoterapi. 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Aranesp bør påbegyndes af en læge med erfaring indenfor de ovennævnte indikationer. Aranesp (SureClick) leveres klar til brug i en fyldt pen. Den fyldte pen, må kun administreres subkutant. Eventuelle instruktioner vedrørende anvendelse og håndtering samt bortskaffelse er anført under afsnit 6.6. Behandling af anæmi hos patienter med kronisk nyresvigt Aranesp kan administreres enten subkutant eller intravenøst. Subkutan anvendelse foretrækkes hos patienter, der ikke er i hæmodialyse for at undgå punktur af perifere vener. Formålet med behandlingen er at øge hæmoglobinkoncentrationen til over 11 g/dl (6,8 mmol/l). For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). En stigning i hæmoglobinkoncentrationen på mere end 2 g/dl (1,25 mmol/l) over en fire ugers periode eller et hæmoglobinniveau større end 14 g/dl (8,7 mmol/l), bør undgås. Kliniske forsøg har vist variabilitet i individuelle patientrespons. Ikke desto mindre må anbefalingerne beskrevet nedenfor initialt følges for både voksne og børn og derefter justeres når klinisk indiceret. Behandling med Aranesp er delt i to trin korrigerings- og vedligeholdelsesfase: Korrigeringsfase Den initiale dosis ved subkutan eller intravenøs administration er 0,45 µg/kg kropsvægt, som en enkelt injektion én gang ugentligt. Alternativt kan patienter, som ikke er i dialyse, få en initialdosis på 0,75 μg/kg subkutant som en enkelt injektion én gang hver anden uge. Hvis stigning i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) over fire uger) øges dosis med omtrent 25%. Øgning af dosis må ikke finde sted oftere end én gang hver 4 uge. 178
Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,5 g/dl (1,6 mmol/l) på fire uger reduceres dosis med mellem 25 og 50%, afhængig af stigningshastigheden. Hvis hæmoglobinkoncentrationen overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), seponeres behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny på omtrent 25% under den forudgående dosis. Hæmoglobinkoncentrationen bør måles hver eller hveranden uge, indtil et stabilt niveau er opnået. Herefter kan hæmoglobinkoncentrationen måles periodisk. Vedligeholdelsesfase I vedligeholdelsesfasen kan Aranesp fortsat administreres som en enkelt injektion én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Dialysepatienter, der skifter fra én ugentlig injektion til én injektion hver anden uge, skal til at begynde med have en dosis Aranesp svarende til det dobbelte af den tidligere ugentlige dosis. Aranesp kan administreres subkutant én gang månedligt med en initialdosis svarende til det dobbelte af den foregående dosis, som blev givet én gang hver anden uge, ved patienter, som ikke er i dialyse, når den tilstræbte hæmoglobinkoncentration er blevet opnået med en dosis én gang hver anden uge. Dosen skal titreres efter behov for at opretholde det tilstræbte hæmoglobinniveau. For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). Hvis en dosisjustering kræves for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau, anbefales det, at dosis justeres med omtrent 25%. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,0 g/dl (1,25 mmol/l) over fire uger, skal dosis reduceres med ca. 25 %, afhængigt af stigningstakten. Hvis hæmoglobin overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), stoppes behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny omtrent 25% under den forudgående dosis. Efter hver dosis- eller planjustering bør hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Dosis-ændringer i vedligeholdelsesfasen af behandlingen må ikke foregår oftere end hveranden uge. Hvis administrationsvejen ændres skal samme dosis benyttes og hæmoglobinkoncentrationen skal monitoreres hver eller hveranden uge, således at passende dosisjustering kan finde sted for at opretholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau. Kliniske studier har vist, at patienter der modtager r-huepo én, to eller tre gange ugentligt kan skifte til Aranesp én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Den initiale ugentlige dosis af Aranesp (µg/uge) kan bestemmes ved at dividere den totale ugentlige dosis af r-huepo (IE/uge) med 200. Den initiale dosis af Aranesp hver anden uge (µg/hver anden uge) kan bestemmes ved at dividere den totale akkumulerede dosis af r-huepo, der er indgivet i løbet af en periode på to uger, med 200. På grund af individuel variation forventes titrering til optimal terapeutisk dosis for enkelte patienter. Ved udskiftning af r-huepo med Aranesp bør den samme administrationsvej benyttes og hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Behandling af symptoamtisk anæmi hos cancerpatienter Aranesp bør administreres subkutant til patienter med anæmi (dvs hæmoglobinkoncentrationen 11 g/dl (6,8 mmol/l)). Den anbefalede initialdosis er 6,75 μg/kg administreret én gang hver tredje uge. Hvis patientens kliniske respons (udmattethed og hæmoglobinrespons) er utilstrækkelig efter ni uger, vil yderligere behandling muligvis ikke være effektiv. Alternativt kan der administreres en dosis én gang ugentligt på 2,25 μg per kilogram kropsvægt. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) efter 4 uger) hos patienter, der administreres Aranesp én gang ugentligt, bør dosis fordobles. Hvis 179
hæmoglobinresponsen forbliver utilstrækkelig 4 uger efter dosisfordobling, er yderligere terapi ikke nødvendigvis effektiv. Behandling med Aranesp bør standses ca. 4 uger efter endt kemoterapibehandling. Hæmoglobinkoncentrationen bør ikke overskride 13 g/dl (8,1 mmol/l) (se afsnit 5.1). Når det kliniske resultat for den enkelte patient er opnået, skal dosis reduceres med 25 til 50% for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på dette niveau. Hvis det er påkrævet, kan man foretage yderligere dosisjusteringer for at sikre sig, at hæmoglobinkoncentrationen ikke overstiger 13 g/dl. Hvis stigningen i hæmoglobin er større end 2 g/dl (1,3 mmol/l) på fire uger, reduceres dosis med 25 til 50%. 4.3 Kontraindikationer Overfølsomhed overfor darbepoetin alfa, r-huepo eller nogle af indholdsstofferne. Hypertension, som ikke er under kontrol. 4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen Generelt For at sikre effektiv erythropoiese bør jernstatus evalueres hos alle patienter før og under behandling. Ekstra jerntilførsel kan være nødvendigt. Manglende effekt af behandling med Aranesp bør foranledige en søgning efter forårsagende faktorer. Mangel på jern, folinsyre eller vitamin B12 reducerer effektiviteten af erythropoietin stimulerende stoffer og bør derfor afhjælpes. Tilstødende infektioner, inflammationer eller traumatiske episoder, okkult blødning, hæmolyse, alvorlig aluminiumintoksikation, underliggende blodsygdom eller knoglemarvsfibrose kan også kompromittere det erythropoietiske respons. Som en del af vurderingen bør en tælling af retikulocytterne overvejes. En undersøgelse af knoglemarven bør overvejes, hvis typiske årsager til manglende respons er udelukket og at patienten har retikulocytpæni. Hvis knoglemarven er i overensstemmelse med PRCA, bør en anti-erythropoietin antistof test udføres. Der er rapporteret om erythroblastopenia forårsaget af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin i forbindelse med gensplejsede erytropoietiske proteiner, herunder darbepoetin alfa. Disse antistoffer har vist sig at krydsreagere med alle erytropoietinproteiner, og patienter der er under mistanke for at have eller som har fået bekræftet tilstedeværelsen af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin, bør ikke overgå til behandling med darbepoetin alfa (se afsnit 4.8). Aktiv leversygdom var en eksklusionsårsag i alle undersøgelser af Aranesp. Derfor findes der ingen data fra patienter med nedsat leverfunktion. Da leveren antages at være den primære eliminationsvej for Aranesp og r-huepo, bør Aranesp altid anvendes med forsigtighed af patienter med leversygdom. Aranesp bør også benyttes med forsigtighed hos patienter med seglcelleanæmi eller epilepsi. Anvendes Aranesp ukorrekt af raske mennesker, kan dette medføre en al for stor øgning af celle volumen. Dette kan ydermere medføre livstruende komplikationer fra det kardiovaskulære system. Nålebeskyttelseshætten på den fyldte pen indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex), som kan fremkalde allergiske reaktioner. 180
Patienter med kronisk nyresvigt Supplerende jerntilskud anbefales til alle patienter med serum ferritin værdier på under 100 μg/l eller dem vis transferrinmætning er under 20%. Blodtrykket bør kontrolleres hos alle patienter, specielt under initieringen af Aranesp behandlingen. Patienter bør vejledes om vigtigheden af compliance i forbindelse med antihypertensiv lægemiddelbehandling og diætrestriktioner. Hvis blodtrykket er svært at kontrollere efter initiering af passende målinger, kan hæmoglobinkoncentrationen reduceres ved at nedsætte eller tilbageholde dosis af Aranesp (se afsnit 4.2). Hos patienter med kronisk nyresvigt og klinisk tegn på iskæmisk hjertesygdom eller kronisk hjertesvigt skal hæmoglobinniveauet fastsættes individuelt. Hos disse patienter bør man tilstræbe en øvre grænse på 12 g/dl, hvis ikke alvorlige symptomer (f.eks. angina) diktere andet. Niveauet af serum kalium bør kontrolleres regelmæssigt gennem Aranesp behandling. Kaliumforhøjelse er blevet rapporteret i nogle få patienter i behandling med Aranesp, selv om årsagssammenhæng ikke er blevet påvist. Hvis et forhøjet eller stigende kaliumniveau observeres, bør det overvejes at standse Aranesp, indtil niveauet er blevet normaliseret. Aranesp skal anvendes med forsigtighed hos patienter med epilepsi. Der er rapporteret kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. Cancerpatienter Virkning på tumorprogression Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Som ved alle vækstfaktorer, er der frygt for at epoetiner kan stimulere væksten af alle slags maligniteter. To kontrollerede kliniske undersøgelser, hvor epoetiner blev givet til patienter med forskellige slags cancer, inklusive hoved- og halscancer, og brystcancer, har vist en uforklaret overdødelighed. Hvis hæmoglobin værdier overskrider 13 g/dl hos patienter med solide tumorer eller proliferative maligniciter, skal dosistilpasningen ske i overensstemmelse med afsnit 4.2, for at minimere tromboemboliske hændelser. Blodpladeværdier og hæmoglobinniveau bør monitoreres med faste intervaller. 4.5 Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion De kliniske resultater opnået til nu indikerer ingen interaktion mellem Aranesp og andre stoffer. Der er risiko for interaktioner med lægemidler som er tæt bundet til røde blodlegemer, f.ex. ciclosporin og tacrolimus. Hvis darbepoetin alfa gives samtidig med nogle af disse lægemidler, bør indholdet af disse lægemidler i blodet overvåges og dosis justeres, når hæmoglobinindholdet stiger. 4.6 Graviditet og amning Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for darbepoetin alfa under graviditet. Dyreforsøg viser ikke direkte eller indirekte skadelige virkninger for graviditet, embryoets/fostrets udvikling, fødslen eller den postnatale udvikling (se pkt. 5.3). Der bør udvises forsigtighed ved ordinering til gravide kvinder. Da der ikke er klinisk erfaring med brug af Aranesp hos ammende kvinder, bør Aranesp ikke administreres til ammende kvinder. Når Aranesp er absolut påkrævet, bør kvinden stoppe med at amme. 181
4.7 Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner Der er ikke foretaget undersøgelser af indflydelsen på evnen til at føre bil eller betjene maskiner. 4.8 Bivirkninger Sikkerheden af Aranesp er blevet evalueret baseret på en integreret sikkerhedsdatabase med omtrent 1800 kronisk nyresvigt patienter, som er blevet doseret i op til 24 måneder og 1200 cancerpatienter, som er blevet doseret i op til 4 måneder. Generelt Der har i sjældne tilfælde været rapporteret om potentielt alvorlige allergiske reaktioner, inklusiv dyspnoea, hududslet og urticaria, i forbindelse med darbepoetin alfa. Patienter med kronisk nyresvigt Data præsenteret fra kontrollerede studier inkluderede 1578 patienter, der modtog Aranesp og 591 patienter, der modtog r-huepo. Det totale omfang af patienter, der afbrød behandlingen på grund af uventede hændelser, var 2% for Aranesp og 4% for r-huepo. Bivirkninger, der kunne tilskrives behandlingen med Aranesp indbefatter hypertension og trombose af den vaskulære tilgang. I den integrerede sikkerhedsdatabase blev ingen af disse hændelser imidlertid set i forbindelse med hæmoglobinniveauet (< 12 versus > 12 g/dl) eller stigningshastigheden af hæmoglobinkoncentrationen (< 1, 1 til < 2, 2 til < 3 og 3 g/dl hæmoglobin for hver periode af 4 ugers varighed). Smerte ved injektionsstedet blev rapporteret, hvilket må tilskrives behandling i studier, hvor Aranesp blev administreret via subkutan injektion. Dette sås oftere end med r-huepo. Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående og forekom hovedsageligt efter den første injektion. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Centrale nervesystemet/perifere Almindelig (> 1%, 10%) Hovedpine nervesystemet Kardiovaskulært Almindelig (> 1%, 10%) Hypertension Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Trombose af den vaskulære tilgang Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Der er rapporteret meget sjældne tilfælde af kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. I isolerede tilfælde er der blevet rapporteret om neutraliserende anti-erytropoietin antistofmedieret pure red cell aplasia (PRCA) i forbindelse med behandling med Aranesp. Hvis der diagnosticeres PRCA, skal behandlingen med Aranesp afbrydes, og patienterne må ikke skifte til et andet gensplejset erytropoietisk protein (se afsnit 4.4). Alle andre behandlingsrelaterede uventede hændelser blev observeret på et niveau omkring 1% eller mindre (usædvanlige eller sjældne), og størsteparten var milde til moderate i alvorlighed, og var i overensstemmelse med dem, man kunne forvente i denne patientpopulation. Cancerpatienter Kliniske studier med subkutan indgift af Aranesp har vist, at antallet af tilfælde af hypertension og cardiovaskulære hændelser var sammenlignelige for cancerpatienter, der modtog placebo, r-huepo 182
eller Aranesp. Herudover var disse uventede hændelser hverken forbundet med hæmoglobinkoncentrationen (< 13 versus > 13 g/dl) eller en hurtig stigning i hæmoglobinkoncentrationen (> 2 g/dl i 4 uger). Kliniske undersøgelser har vist at cancerpatienter, der får Aranesp behandling sammenlignet med patienter, der får placebo har en højere frekvens af tromboemboliske reaktioner, hvilket inkluderer dybe vene tromboser og pulmonære embolier. Generelt, var de rapporterede uventede hændelserne i kliniske forsøg med Aranesp hos cancerpatienter i kemoterapi i overensstemmelse med den underliggende sygdom og kemoterapibehandlingen. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Sygdomme i bevægeapparatet Almindelig (> 1%, 10%) Arthralgia Almene lidelser Almindelig (> 1%, 10%) Perifere ødemer Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Tromboemboliske reaktioner Smerte ved injektionsstedet var den hyppigste rapporterede uønskede hændelsen, hvilken må tilskrives behandling med Aranesp (< 5%). Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående. 4.9 Overdosering Det terapeutiske indeks for Aranesp er meget bredt. Selv ved meget høje plasmakoncentrationer er der ikke observeret nogle symptomer på overdosering. I tilfælde af polycytæmi bør Aranesp midlertidigt seponeres (afsnit 4.2 Dosering og indgivelsesmåde). Hvis klinisk indiceret kan phlebotomi udføres. 5. FARMAKOLOGISKE EGENSKABER 5.1 Farmakodynamiske egenskaber Farmakoterapeutisk klassifikation: Anti-anæmisk, ATC-kode: B03XA02. Humant erythropoietin er et endogent glykoprotein hormon, der fungerer som den primære regulator af erythropoiesen gennem specifik interaktion med erythropoietin-receptoren på den erythroide stamcelle i knoglemarven. Produktionen af erythropoietin foregår primært i og reguleres af nyrerne som resultat af ændringer i iltningen af vævet. Produktionen af endogent erythropoietin er nedsat hos patienter med kronisk nyresvigt og den primære årsag til deres anæmi er erythropoietinmangel. Årsagen til anæmi hos cancerpatienter i kemoterapi er multifaktoriel. For disse patienter bidrager både erythropoietinmanglen og det nedsatte respons på erythroide stamceller af endogent erythropoietin, betydeligt til deres anæmi. Darbepoetin alfa stimulerer erythropoiesen ved samme mekanisme som det endogene hormon. Darbepoetin alfa har fem N-koblede kulhydratkæder, hvor det endogene hormon og recombinante humane erythropoietiner (r-huepo) har tre. De ekstra sukkerdele kan molekylært ikke skelnes fra dem på det endogene hormon. På grund af dets øgede kulhydratindhold har darbepoetin alfa en længere terminal halveringstid end r-huepo og som konsekvens heraf en større in vivo-aktivitet. På trods af disse molekylære ændringer bibeholder darbepoetin alfa en meget præcis specificitet for erythropoietin-receptoren. 183
Cancerpatienter i kemoterapi I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret undersøgelse med 314 lungecancerpatienter i platinkemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet (p < 0,001). Kliniske studier har vist, at darbepoetin alfa havde lignende effekt, når denne blev givet som enkelt injektion enten én gang hver tredje uge, én gang hver anden uge eller én gang ugentligt uden øgning i totalt dosisbehov. I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret studie hos 344 anæmiske patienter med lymfoproliferative maligniteter i kemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet og en forbedring af hæmoglobinrespons (p < 0,001). Der blev ligeledes fundet en reduktion i træthed, målt ved hjælp af Functional Assessment of Cancer Therapy-fatigue (FACT-fatigue) skala. Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Der er ikke tilstrækkelig med oplysninger til at etablere, hvorvidt anvendelsen af epoetinprodukter med tiden har skadelige virkninger på tumorprogression eller progressionfri overlevelse. To studier har undersøgt epoetiners påvirkning af overlevelse og/eller tumorprogression med højere hæmoglobinkoncentrationer. I en randomiseret placebokontrolleret undersøgelse med epoetin alfa i 939 patienter med metastatisk brystkræft, blev forsøgsmedicinen administreret i et forsøg på at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen mellem 12 og 14 g/dl. Efter fire måneder var dødsfald som følge af sygdomsprogression højere (6% mod 3%) hos kvinder der fik epoetin alfa. Den totale dødelighed var væsentlig større i epoetin alfa armen. I en anden placebokontrolleret undersøgelse, hvor man anvendte epoetin beta i 351 patienter med hoved- og halscancer, blev forsøgsmedicin administreret for at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen på 14 g/dl for kvinder og 15 g/dl for mænd. Locoregional progressionfri overlevelse var væsentlig kortere hos patienter, der blev behandlet med epoetin beta. Resultaterne af denne undersøgelse blev svækket af uligheder mellem behandlingsgrupperne, især på punkter som tumorplacering, rygestatus og den studerede gruppes ensartethed. Derudover har adskillige andre undersøgelser vist en tendens til øget overlevelse, hvilket peger på, at epoetin ikke har nogen skadelig virkning på tumorprogression. 5.2 Farmakokinetiske egenskaber På grund af dets større kulhydratindhold beholdes darbepoetin alfa-niveauet i kredsløbet over den minimale koncentration, der stimulerer til erythropoiese i længere tid end ækvivalente molære doser af r-huepo. Dette tillader en sjældnere administration af darbepoetin alfa for at opnå samme biologiske respons. Patienter med kronisk nyresvigt Darbepoetin alfas farmakokinetik er blevet klinisk undersøgt hos patienter med kronisk nyresvigt efter intravenøs og subkutan administration. Darbepoetin alfas terminale halveringstid er 21 timer (SD 7,5) ved intravenøs administration. Clearance for darbepoetin alfa er 1,9 ml/t/kg (SD 0,56) og fordelingsvolumen (V ss ) er omtrent lig plasmavolumen (50 ml/kg). Biotilgængeligheden er 37% ved subkutan administration. Efter månedlig administration af darbepoetin alfa ved subkutane doser fra 0,6 til 2,1 µg/kg var den terminale halveringstid 73 timer (SD 24). Når darbepoetin alfa administreres subkutant, har det en længere terminal halveringstid, end når det administreres intravenøst, hvilket skyldes den subkutane absorptionskinetik. I kliniske forsøg blev der observeret minimal akkumulation 184
for begge administrationsveje. I prækliniske forsøg er det vist, at den renale clearance er minimal (op til 2% af den totale clearance) og ikke påvirker serum halveringstiden. Resultater opnået ved indgift af Aranesp til 809 patienter i kliniske undersøgelser i Europa blev analyseret med henblik på at kunne fastsætte den dosis, som er påkrævet for at fastholde hæmoglobin; der blev ikke observeret nogen forskel på den ugentlige dosis uanset om injektionen skete intravenøst eller subkutant. Cancerpatienter i kemoterapi Efter subkutan indgift af 2,25 μg/kg til voksne cancerpatienter, opnåedes en gennemsnitlig peakkoncentration på 10,6 ng/ml (SD 5,9) darbepoietin alfa i løbet af en gennemsnitstid på 91 timer (SD 19,7). Disse parametre stemte overens med den lineære dosis farmakokinetik over et bredt dosisinterval (0,5 til 8 μg/kg ugentlig og 3 til 9 μg/kg hver anden uge). Der var ingen ændring i de farmakokinetiske parametre ved gentagen indgift over 12 uger (dosering hver uge eller hver anden uge). Der var en forventet moderat (< 2 gange) forøgning af serumkoncentrationen, når man nærmede sig steady state, men ingen uventet akkumulering ved gentagen indgift. Der blev foretaget en PKundersøgelse af patienter med kemoterapiinduceret anæmi behandlet med 6,75 µg/kg darbepoetin alfa administreret SC hver tredje uge kombineret med kemoterapi, hvilket gjorde det muligt endeligt at fastslå den terminale halveringstid. I denne undersøgelse var den gennemsnitlige (SD) terminale halveringstid 74 (SD 27) timer. 5.3 Prækliniske sikkerhedsdata I alle undersøgelser af Aranesp udført på rotter og hunde, sås en markant stigning i hæmoglobin, hæmatokrit, antallet af røde blodlegemer og retikulocytter, som svarer til den forventede farmakologiske effekt. Bivirkninger ved meget høje doser, blev alle vurderet at være relateret til en forhøjet farmakologisk effekt (nedsat vævsperfusion pga. øget blodviskositet). Der var bl.a. tale om myelofibrose og hypertrofi, såvel som en øgning af bredden af EKG-QRS komplekset hos hunde, men der observeredes ingen dysrythmia og ingen effekt på QT intervallet. Aranesp vist ikke noget genotoksisk potentiale, og ej heller havde det nogen effekt på celledelingen af ikke-hæmatologiske celler hverken in vitro eller in vivo. I de kroniske toksicitets undersøgelser observeredes hverken tumorogene eller mitogene respons i nogen vævstyper. Darbepoetin alfas carcinogene potentiale er endnu ikke blevet evalueret ved langtids dyrestudier. I undersøgelser udført på rotter og kaniner blev der ikke observeret nogen kliniske relevante beviser for skadelig effekt hverken hvad angår graviditet, fosterudvikling, fødsel eller postnatal udvikling. Transporten over placenta var minimal. Der sås ingen ændring i fertilitet. 6. FARMACEUTISKE OPLYSNINGER 6.1 Fortegnelse over hjælpestoffer Natriumfosfat enkelbasisk natriumfosfat dobbelbasisk natriumchlorid polysorbat 80 vand til injektionsvæsker 6.2 Uforligeligheder Da der ikke foreligger undersøgelser vedrørende eventuelle uforligeligheder, bør dette lægemiddel ikke blandes eller administreres som en infusion sammen med andre lægemidler. 185
6.3 Opbevaringstid 2 år. 6.4 Særlige opbevaringsforhold Opbevares i køleskab (2 C 8 C). Må ikke nedfryses. Opbevar beholderen i den ydre karton for at beskytte mod lys. Opbevares i køleskab. Ved ambulant brug tillades det, at Aranesp fjernes én gang fra opbevaringen i en enkelt periode på højst 7 dage ved stuetemperatur (op til 25 C). I det øjeblik injektionspennen tages ud af køleskabet og har nået stuetemperatur (op til 25 C), skal den anvendes indenfor 7 dage eller bortskaffes. 6.5 Emballage (art og indhold) Pakningen indeholder en eller fire fyldt(e) pen(ne) med 20 µg Aranesp injektionsvæske, opløsning i 0,5 ml (40 µg/ml). Sprøjterne inden i pennen er produceret af glas af type 1 med 27 gauge nåle af rustfrit stål. Nålebeskyttelseshætten på den fyldte pen indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex). Se afsnit 4.4. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 6.6 Særlige forholdsregler ved bortskaffelse Pakken indeholder en indlægsseddel med udførlige anvisninger vedrørende brug og håndtering. Aranesp (SureClick) forfyldt pen giver en fuld dosis af hver styrke. Aranesp er et sterilt men ukonserveret produkt. Der må ikke administreres mere end én dosis med samme fyldt pen. Hver pen må kun bruges én gang. Enhver medicinrest, der måtte være tilbage i den fyldte pen, bør kasseres. Før administration skal Aranesp opløsningen undersøges for synlige partikler. Kun opløsninger som er farveløse, klare eller let opaliserede bør injiceres. Ryst ikke. Lad den fyldte pen få stuetemperatur før injektion. Benyt forskellige injektionssteder for at undgå ubehag ved injektionsstedet. Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf bør bortskaffes i overensstemmelse med lokale krav. 7. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK 4817 Breda Holland 8. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/047 1-pakning EU/1/01/185/059 4-pakning 186
9. DATO FOR FØRSTE TILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN Dato for første godkendelse: 08. juni 2001 Dato for sidste fornyelse: 19. maj 2006 10. DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN DD MM YYYY De kan finde yderligere oplysninger om dette medicinalprodukt på webstedet for Det Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering (EMEA) http://www.emea.eu.int/ 187
1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 30 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt pen. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver fyldt pen indeholder 30 mikrogram darbepoetin alfa i 0,3 ml (100 µg/ml). Darbepoetin alfa er fremstillet ved hjælp af genteknologi i kinesiske hamsterovarieceller (CHO-K1). En liste over alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1. 3. LÆGEMIDDELFORM Injektionsvæske (injektion), opløsning i fyldt pen (SureClick). 4. KLINISKE OPLYSNINGER 4.1 Terapeutiske indikationer Behandling af anæmi ved kronisk nyresvigt hos voksne og børn fra 11 år. Behandling af symptomatisk anæmi hos voksne cancerpatienter med ikke-myeloid malignitet i kemoterapi. 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Aranesp bør påbegyndes af en læge med erfaring indenfor de ovennævnte indikationer. Aranesp (SureClick) leveres klar til brug i en fyldt pen. Den fyldte pen, må kun administreres subkutant. Eventuelle instruktioner vedrørende anvendelse og håndtering samt bortskaffelse er anført under afsnit 6.6. Behandling af anæmi hos patienter med kronisk nyresvigt Aranesp kan administreres enten subkutant eller intravenøst. Subkutan anvendelse foretrækkes hos patienter, der ikke er i hæmodialyse for at undgå punktur af perifere vener. Formålet med behandlingen er at øge hæmoglobinkoncentrationen til over 11 g/dl (6,8 mmol/l). For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). En stigning i hæmoglobinkoncentrationen på mere end 2 g/dl (1,25 mmol/l) over en fire ugers periode eller et hæmoglobinniveau større end 14 g/dl (8,7 mmol/l), bør undgås. Kliniske forsøg har vist variabilitet i individuelle patientrespons. Ikke desto mindre må anbefalingerne beskrevet nedenfor initialt følges for både voksne og børn og derefter justeres når klinisk indiceret. Behandling med Aranesp er delt i to trin korrigerings- og vedligeholdelsesfase: Korrigeringsfase Den initiale dosis ved subkutan eller intravenøs administration er 0,45 µg/kg kropsvægt, som en enkelt injektion én gang ugentligt. Alternativt kan patienter, som ikke er i dialyse, få en initialdosis på 0,75 μg/kg subkutant som en enkelt injektion én gang hver anden uge. Hvis stigning i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) over fire uger) øges dosis med omtrent 25%. Øgning af dosis må ikke finde sted oftere end én gang hver 4 uge. 188
Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,5 g/dl (1,6 mmol/l) på fire uger reduceres dosis med mellem 25 og 50%, afhængig af stigningshastigheden. Hvis hæmoglobinkoncentrationen overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), seponeres behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny på omtrent 25% under den forudgående dosis. Hæmoglobinkoncentrationen bør måles hver eller hveranden uge, indtil et stabilt niveau er opnået. Herefter kan hæmoglobinkoncentrationen måles periodisk. Vedligeholdelsesfase I vedligeholdelsesfasen kan Aranesp fortsat administreres som en enkelt injektion én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Dialysepatienter, der skifter fra én ugentlig injektion til én injektion hver anden uge, skal til at begynde med have en dosis Aranesp svarende til det dobbelte af den tidligere ugentlige dosis. Aranesp kan administreres subkutant én gang månedligt med en initialdosis svarende til det dobbelte af den foregående dosis, som blev givet én gang hver anden uge, ved patienter, som ikke er i dialyse, når den tilstræbte hæmoglobinkoncentration er blevet opnået med en dosis én gang hver anden uge. Dosen skal titreres efter behov for at opretholde det tilstræbte hæmoglobinniveau. For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). Hvis en dosisjustering kræves for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau, anbefales det, at dosis justeres med omtrent 25%. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,0 g/dl (1,25 mmol/l) over fire uger, skal dosis reduceres med ca. 25 %, afhængigt af stigningstakten. Hvis hæmoglobin overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), stoppes behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny omtrent 25% under den forudgående dosis. Efter hver dosis- eller planjustering bør hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Dosis-ændringer i vedligeholdelsesfasen af behandlingen må ikke foregår oftere end hveranden uge. Hvis administrationsvejen ændres skal samme dosis benyttes og hæmoglobinkoncentrationen skal monitoreres hver eller hveranden uge, således at passende dosisjustering kan finde sted for at opretholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau. Kliniske studier har vist, at patienter der modtager r-huepo én, to eller tre gange ugentligt kan skifte til Aranesp én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Den initiale ugentlige dosis af Aranesp (µg/uge) kan bestemmes ved at dividere den totale ugentlige dosis af r-huepo (IE/uge) med 200. Den initiale dosis af Aranesp hver anden uge (µg/hver anden uge) kan bestemmes ved at dividere den totale akkumulerede dosis af r-huepo, der er indgivet i løbet af en periode på to uger, med 200. På grund af individuel variation forventes titrering til optimal terapeutisk dosis for enkelte patienter. Ved udskiftning af r-huepo med Aranesp bør den samme administrationsvej benyttes og hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Behandling af symptoamtisk anæmi hos cancerpatienter Aranesp bør administreres subkutant til patienter med anæmi (dvs hæmoglobinkoncentrationen 11 g/dl (6,8 mmol/l)). Den anbefalede initialdosis er 6,75 μg/kg administreret én gang hver tredje uge. Hvis patientens kliniske respons (udmattethed og hæmoglobinrespons) er utilstrækkelig efter ni uger, vil yderligere behandling muligvis ikke være effektiv. Alternativt kan der administreres en dosis én gang ugentligt på 2,25 μg per kilogram kropsvægt. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) efter 4 uger) hos patienter, der administreres Aranesp én gang ugentligt, bør dosis fordobles. Hvis 189
hæmoglobinresponsen forbliver utilstrækkelig 4 uger efter dosisfordobling, er yderligere terapi ikke nødvendigvis effektiv. Behandling med Aranesp bør standses ca. 4 uger efter endt kemoterapibehandling. Hæmoglobinkoncentrationen bør ikke overskride 13 g/dl (8,1 mmol/l) (se afsnit 5.1). Når det kliniske resultat for den enkelte patient er opnået, skal dosis reduceres med 25 til 50% for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på dette niveau. Hvis det er påkrævet, kan man foretage yderligere dosisjusteringer for at sikre sig, at hæmoglobinkoncentrationen ikke overstiger 13 g/dl. Hvis stigningen i hæmoglobin er større end 2 g/dl (1,3 mmol/l) på fire uger, reduceres dosis med 25 til 50%. 4.3 Kontraindikationer Overfølsomhed overfor darbepoetin alfa, r-huepo eller nogle af indholdsstofferne. Hypertension, som ikke er under kontrol. 4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen Generelt For at sikre effektiv erythropoiese bør jernstatus evalueres hos alle patienter før og under behandling. Ekstra jerntilførsel kan være nødvendigt. Manglende effekt af behandling med Aranesp bør foranledige en søgning efter forårsagende faktorer. Mangel på jern, folinsyre eller vitamin B12 reducerer effektiviteten af erythropoietin stimulerende stoffer og bør derfor afhjælpes. Tilstødende infektioner, inflammationer eller traumatiske episoder, okkult blødning, hæmolyse, alvorlig aluminiumintoksikation, underliggende blodsygdom eller knoglemarvsfibrose kan også kompromittere det erythropoietiske respons. Som en del af vurderingen bør en tælling af retikulocytterne overvejes. En undersøgelse af knoglemarven bør overvejes, hvis typiske årsager til manglende respons er udelukket og at patienten har retikulocytpæni. Hvis knoglemarven er i overensstemmelse med PRCA, bør en anti-erythropoietin antistof test udføres. Der er rapporteret om erythroblastopenia forårsaget af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin i forbindelse med gensplejsede erytropoietiske proteiner, herunder darbepoetin alfa. Disse antistoffer har vist sig at krydsreagere med alle erytropoietinproteiner, og patienter der er under mistanke for at have eller som har fået bekræftet tilstedeværelsen af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin, bør ikke overgå til behandling med darbepoetin alfa (se afsnit 4.8). Aktiv leversygdom var en eksklusionsårsag i alle undersøgelser af Aranesp. Derfor findes der ingen data fra patienter med nedsat leverfunktion. Da leveren antages at være den primære eliminationsvej for Aranesp og r-huepo, bør Aranesp altid anvendes med forsigtighed af patienter med leversygdom. Aranesp bør også benyttes med forsigtighed hos patienter med seglcelleanæmi eller epilepsi. Anvendes Aranesp ukorrekt af raske mennesker, kan dette medføre en al for stor øgning af celle volumen. Dette kan ydermere medføre livstruende komplikationer fra det kardiovaskulære system. Nålebeskyttelseshætten på den fyldte pen indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex), som kan fremkalde allergiske reaktioner. 190
Patienter med kronisk nyresvigt Supplerende jerntilskud anbefales til alle patienter med serum ferritin værdier på under 100 μg/l eller dem vis transferrinmætning er under 20%. Blodtrykket bør kontrolleres hos alle patienter, specielt under initieringen af Aranesp behandlingen. Patienter bør vejledes om vigtigheden af compliance i forbindelse med antihypertensiv lægemiddelbehandling og diætrestriktioner. Hvis blodtrykket er svært at kontrollere efter initiering af passende målinger, kan hæmoglobinkoncentrationen reduceres ved at nedsætte eller tilbageholde dosis af Aranesp (se afsnit 4.2). Hos patienter med kronisk nyresvigt og klinisk tegn på iskæmisk hjertesygdom eller kronisk hjertesvigt skal hæmoglobinniveauet fastsættes individuelt. Hos disse patienter bør man tilstræbe en øvre grænse på 12 g/dl, hvis ikke alvorlige symptomer (f.eks. angina) diktere andet. Niveauet af serum kalium bør kontrolleres regelmæssigt gennem Aranesp behandling. Kaliumforhøjelse er blevet rapporteret i nogle få patienter i behandling med Aranesp, selv om årsagssammenhæng ikke er blevet påvist. Hvis et forhøjet eller stigende kaliumniveau observeres, bør det overvejes at standse Aranesp, indtil niveauet er blevet normaliseret. Aranesp skal anvendes med forsigtighed hos patienter med epilepsi. Der er rapporteret kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. Cancerpatienter Virkning på tumorprogression Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Som ved alle vækstfaktorer, er der frygt for at epoetiner kan stimulere væksten af alle slags maligniteter. To kontrollerede kliniske undersøgelser, hvor epoetiner blev givet til patienter med forskellige slags cancer, inklusive hoved- og halscancer, og brystcancer, har vist en uforklaret overdødelighed. Hvis hæmoglobin værdier overskrider 13 g/dl hos patienter med solide tumorer eller proliferative maligniciter, skal dosistilpasningen ske i overensstemmelse med afsnit 4.2, for at minimere tromboemboliske hændelser. Blodpladeværdier og hæmoglobinniveau bør monitoreres med faste intervaller. 4.5 Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion De kliniske resultater opnået til nu indikerer ingen interaktion mellem Aranesp og andre stoffer. Der er risiko for interaktioner med lægemidler som er tæt bundet til røde blodlegemer, f.ex. ciclosporin og tacrolimus. Hvis darbepoetin alfa gives samtidig med nogle af disse lægemidler, bør indholdet af disse lægemidler i blodet overvåges og dosis justeres, når hæmoglobinindholdet stiger. 4.6 Graviditet og amning Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for darbepoetin alfa under graviditet. Dyreforsøg viser ikke direkte eller indirekte skadelige virkninger for graviditet, embryoets/fostrets udvikling, fødslen eller den postnatale udvikling (se pkt. 5.3). Der bør udvises forsigtighed ved ordinering til gravide kvinder. Da der ikke er klinisk erfaring med brug af Aranesp hos ammende kvinder, bør Aranesp ikke administreres til ammende kvinder. Når Aranesp er absolut påkrævet, bør kvinden stoppe med at amme. 191
4.7 Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner Der er ikke foretaget undersøgelser af indflydelsen på evnen til at føre bil eller betjene maskiner. 4.8 Bivirkninger Sikkerheden af Aranesp er blevet evalueret baseret på en integreret sikkerhedsdatabase med omtrent 1800 kronisk nyresvigt patienter, som er blevet doseret i op til 24 måneder og 1200 cancerpatienter, som er blevet doseret i op til 4 måneder. Generelt Der har i sjældne tilfælde været rapporteret om potentielt alvorlige allergiske reaktioner, inklusiv dyspnoea, hududslet og urticaria, i forbindelse med darbepoetin alfa. Patienter med kronisk nyresvigt Data præsenteret fra kontrollerede studier inkluderede 1578 patienter, der modtog Aranesp og 591 patienter, der modtog r-huepo. Det totale omfang af patienter, der afbrød behandlingen på grund af uventede hændelser, var 2% for Aranesp og 4% for r-huepo. Bivirkninger, der kunne tilskrives behandlingen med Aranesp indbefatter hypertension og trombose af den vaskulære tilgang. I den integrerede sikkerhedsdatabase blev ingen af disse hændelser imidlertid set i forbindelse med hæmoglobinniveauet (< 12 versus > 12 g/dl) eller stigningshastigheden af hæmoglobinkoncentrationen (< 1, 1 til < 2, 2 til < 3 og 3 g/dl hæmoglobin for hver periode af 4 ugers varighed). Smerte ved injektionsstedet blev rapporteret, hvilket må tilskrives behandling i studier, hvor Aranesp blev administreret via subkutan injektion. Dette sås oftere end med r-huepo. Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående og forekom hovedsageligt efter den første injektion. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Centrale nervesystemet/perifere Almindelig (> 1%, 10%) Hovedpine nervesystemet Kardiovaskulært Almindelig (> 1%, 10%) Hypertension Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Trombose af den vaskulære tilgang Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Der er rapporteret meget sjældne tilfælde af kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. I isolerede tilfælde er der blevet rapporteret om neutraliserende anti-erytropoietin antistofmedieret pure red cell aplasia (PRCA) i forbindelse med behandling med Aranesp. Hvis der diagnosticeres PRCA, skal behandlingen med Aranesp afbrydes, og patienterne må ikke skifte til et andet gensplejset erytropoietisk protein (se afsnit 4.4). Alle andre behandlingsrelaterede uventede hændelser blev observeret på et niveau omkring 1% eller mindre (usædvanlige eller sjældne), og størsteparten var milde til moderate i alvorlighed, og var i overensstemmelse med dem, man kunne forvente i denne patientpopulation. Cancerpatienter Kliniske studier med subkutan indgift af Aranesp har vist, at antallet af tilfælde af hypertension og cardiovaskulære hændelser var sammenlignelige for cancerpatienter, der modtog placebo, r-huepo 192
eller Aranesp. Herudover var disse uventede hændelser hverken forbundet med hæmoglobinkoncentrationen (< 13 versus > 13 g/dl) eller en hurtig stigning i hæmoglobinkoncentrationen (> 2 g/dl i 4 uger). Kliniske undersøgelser har vist at cancerpatienter, der får Aranesp behandling sammenlignet med patienter, der får placebo har en højere frekvens af tromboemboliske reaktioner, hvilket inkluderer dybe vene tromboser og pulmonære embolier. Generelt, var de rapporterede uventede hændelserne i kliniske forsøg med Aranesp hos cancerpatienter i kemoterapi i overensstemmelse med den underliggende sygdom og kemoterapibehandlingen. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Sygdomme i bevægeapparatet Almindelig (> 1%, 10%) Arthralgia Almene lidelser Almindelig (> 1%, 10%) Perifere ødemer Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Tromboemboliske reaktioner Smerte ved injektionsstedet var den hyppigste rapporterede uønskede hændelsen, hvilken må tilskrives behandling med Aranesp (< 5%). Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående. 4.9 Overdosering Det terapeutiske indeks for Aranesp er meget bredt. Selv ved meget høje plasmakoncentrationer er der ikke observeret nogle symptomer på overdosering. I tilfælde af polycytæmi bør Aranesp midlertidigt seponeres (afsnit 4.2 Dosering og indgivelsesmåde). Hvis klinisk indiceret kan phlebotomi udføres. 5. FARMAKOLOGISKE EGENSKABER 5.1 Farmakodynamiske egenskaber Farmakoterapeutisk klassifikation: Anti-anæmisk, ATC-kode: B03XA02. Humant erythropoietin er et endogent glykoprotein hormon, der fungerer som den primære regulator af erythropoiesen gennem specifik interaktion med erythropoietin-receptoren på den erythroide stamcelle i knoglemarven. Produktionen af erythropoietin foregår primært i og reguleres af nyrerne som resultat af ændringer i iltningen af vævet. Produktionen af endogent erythropoietin er nedsat hos patienter med kronisk nyresvigt og den primære årsag til deres anæmi er erythropoietinmangel. Årsagen til anæmi hos cancerpatienter i kemoterapi er multifaktoriel. For disse patienter bidrager både erythropoietinmanglen og det nedsatte respons på erythroide stamceller af endogent erythropoietin, betydeligt til deres anæmi. Darbepoetin alfa stimulerer erythropoiesen ved samme mekanisme som det endogene hormon. Darbepoetin alfa har fem N-koblede kulhydratkæder, hvor det endogene hormon og recombinante humane erythropoietiner (r-huepo) har tre. De ekstra sukkerdele kan molekylært ikke skelnes fra dem på det endogene hormon. På grund af dets øgede kulhydratindhold har darbepoetin alfa en længere terminal halveringstid end r-huepo og som konsekvens heraf en større in vivo-aktivitet. På trods af disse molekylære ændringer bibeholder darbepoetin alfa en meget præcis specificitet for erythropoietin-receptoren. 193
Cancerpatienter i kemoterapi I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret undersøgelse med 314 lungecancerpatienter i platinkemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet (p < 0,001). Kliniske studier har vist, at darbepoetin alfa havde lignende effekt, når denne blev givet som enkelt injektion enten én gang hver tredje uge, én gang hver anden uge eller én gang ugentligt uden øgning i totalt dosisbehov. I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret studie hos 344 anæmiske patienter med lymfoproliferative maligniteter i kemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet og en forbedring af hæmoglobinrespons (p < 0,001). Der blev ligeledes fundet en reduktion i træthed, målt ved hjælp af Functional Assessment of Cancer Therapy-fatigue (FACT-fatigue) skala. Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Der er ikke tilstrækkelig med oplysninger til at etablere, hvorvidt anvendelsen af epoetinprodukter med tiden har skadelige virkninger på tumorprogression eller progressionfri overlevelse. To studier har undersøgt epoetiners påvirkning af overlevelse og/eller tumorprogression med højere hæmoglobinkoncentrationer. I en randomiseret placebokontrolleret undersøgelse med epoetin alfa i 939 patienter med metastatisk brystkræft, blev forsøgsmedicinen administreret i et forsøg på at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen mellem 12 og 14 g/dl. Efter fire måneder var dødsfald som følge af sygdomsprogression højere (6% mod 3%) hos kvinder der fik epoetin alfa. Den totale dødelighed var væsentlig større i epoetin alfa armen. I en anden placebokontrolleret undersøgelse, hvor man anvendte epoetin beta i 351 patienter med hoved- og halscancer, blev forsøgsmedicin administreret for at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen på 14 g/dl for kvinder og 15 g/dl for mænd. Locoregional progressionfri overlevelse var væsentlig kortere hos patienter, der blev behandlet med epoetin beta. Resultaterne af denne undersøgelse blev svækket af uligheder mellem behandlingsgrupperne, især på punkter som tumorplacering, rygestatus og den studerede gruppes ensartethed. Derudover har adskillige andre undersøgelser vist en tendens til øget overlevelse, hvilket peger på, at epoetin ikke har nogen skadelig virkning på tumorprogression. 5.2 Farmakokinetiske egenskaber På grund af dets større kulhydratindhold beholdes darbepoetin alfa-niveauet i kredsløbet over den minimale koncentration, der stimulerer til erythropoiese i længere tid end ækvivalente molære doser af r-huepo. Dette tillader en sjældnere administration af darbepoetin alfa for at opnå samme biologiske respons. Patienter med kronisk nyresvigt Darbepoetin alfas farmakokinetik er blevet klinisk undersøgt hos patienter med kronisk nyresvigt efter intravenøs og subkutan administration. Darbepoetin alfas terminale halveringstid er 21 timer (SD 7,5) ved intravenøs administration. Clearance for darbepoetin alfa er 1,9 ml/t/kg (SD 0,56) og fordelingsvolumen (V ss ) er omtrent lig plasmavolumen (50 ml/kg). Biotilgængeligheden er 37% ved subkutan administration. Efter månedlig administration af darbepoetin alfa ved subkutane doser fra 0,6 til 2,1 µg/kg var den terminale halveringstid 73 timer (SD 24). Når darbepoetin alfa administreres subkutant, har det en længere terminal halveringstid, end når det administreres intravenøst, hvilket skyldes den subkutane absorptionskinetik. I kliniske forsøg blev der observeret minimal akkumulation 194
for begge administrationsveje. I prækliniske forsøg er det vist, at den renale clearance er minimal (op til 2% af den totale clearance) og ikke påvirker serum halveringstiden. Resultater opnået ved indgift af Aranesp til 809 patienter i kliniske undersøgelser i Europa blev analyseret med henblik på at kunne fastsætte den dosis, som er påkrævet for at fastholde hæmoglobin; der blev ikke observeret nogen forskel på den ugentlige dosis uanset om injektionen skete intravenøst eller subkutant. Cancerpatienter i kemoterapi Efter subkutan indgift af 2,25 μg/kg til voksne cancerpatienter, opnåedes en gennemsnitlig peakkoncentration på 10,6 ng/ml (SD 5,9) darbepoietin alfa i løbet af en gennemsnitstid på 91 timer (SD 19,7). Disse parametre stemte overens med den lineære dosis farmakokinetik over et bredt dosisinterval (0,5 til 8 μg/kg ugentlig og 3 til 9 μg/kg hver anden uge). Der var ingen ændring i de farmakokinetiske parametre ved gentagen indgift over 12 uger (dosering hver uge eller hver anden uge). Der var en forventet moderat (< 2 gange) forøgning af serumkoncentrationen, når man nærmede sig steady state, men ingen uventet akkumulering ved gentagen indgift. Der blev foretaget en PKundersøgelse af patienter med kemoterapiinduceret anæmi behandlet med 6,75 µg/kg darbepoetin alfa administreret SC hver tredje uge kombineret med kemoterapi, hvilket gjorde det muligt endeligt at fastslå den terminale halveringstid. I denne undersøgelse var den gennemsnitlige (SD) terminale halveringstid 74 (SD 27) timer. 5.3 Prækliniske sikkerhedsdata I alle undersøgelser af Aranesp udført på rotter og hunde, sås en markant stigning i hæmoglobin, hæmatokrit, antallet af røde blodlegemer og retikulocytter, som svarer til den forventede farmakologiske effekt. Bivirkninger ved meget høje doser, blev alle vurderet at være relateret til en forhøjet farmakologisk effekt (nedsat vævsperfusion pga. øget blodviskositet). Der var bl.a. tale om myelofibrose og hypertrofi, såvel som en øgning af bredden af EKG-QRS komplekset hos hunde, men der observeredes ingen dysrythmia og ingen effekt på QT intervallet. Aranesp vist ikke noget genotoksisk potentiale, og ej heller havde det nogen effekt på celledelingen af ikke-hæmatologiske celler hverken in vitro eller in vivo. I de kroniske toksicitets undersøgelser observeredes hverken tumorogene eller mitogene respons i nogen vævstyper. Darbepoetin alfas carcinogene potentiale er endnu ikke blevet evalueret ved langtids dyrestudier. I undersøgelser udført på rotter og kaniner blev der ikke observeret nogen kliniske relevante beviser for skadelig effekt hverken hvad angår graviditet, fosterudvikling, fødsel eller postnatal udvikling. Transporten over placenta var minimal. Der sås ingen ændring i fertilitet. 6. FARMACEUTISKE OPLYSNINGER 6.1 Fortegnelse over hjælpestoffer Natriumfosfat enkelbasisk natriumfosfat dobbelbasisk natriumchlorid polysorbat 80 vand til injektionsvæsker 6.2 Uforligeligheder Da der ikke foreligger undersøgelser vedrørende eventuelle uforligeligheder, bør dette lægemiddel ikke blandes eller administreres som en infusion sammen med andre lægemidler. 195
6.3 Opbevaringstid 2 år. 6.4 Særlige opbevaringsforhold Opbevares i køleskab (2 C 8 C). Må ikke nedfryses. Opbevar beholderen i den ydre karton for at beskytte mod lys. Opbevares i køleskab. Ved ambulant brug tillades det, at Aranesp fjernes én gang fra opbevaringen i en enkelt periode på højst 7 dage ved stuetemperatur (op til 25 C). I det øjeblik injektionspennen tages ud af køleskabet og har nået stuetemperatur (op til 25 C), skal den anvendes indenfor 7 dage eller bortskaffes. 6.5 Emballage (art og indhold) Pakningen indeholder en eller fire fyldt(e) pen(ne) med 30 µg Aranesp injektionsvæske, opløsning i 0,3 ml (100 µg/ml). Sprøjterne inden i pennen er produceret af glas af type 1 med 27 gauge nåle af rustfrit stål. Nålebeskyttelseshætten på den fyldte pen indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex). Se afsnit 4.4. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 6.6 Særlige forholdsregler ved bortskaffelse Pakken indeholder en indlægsseddel med udførlige anvisninger vedrørende brug og håndtering. Aranesp (SureClick) forfyldt pen giver en fuld dosis af hver styrke. Aranesp er et sterilt men ukonserveret produkt. Der må ikke administreres mere end én dosis med samme fyldt pen. Hver pen må kun bruges én gang. Enhver medicinrest, der måtte være tilbage i den fyldte pen, bør kasseres. Før administration skal Aranesp opløsningen undersøges for synlige partikler. Kun opløsninger som er farveløse, klare eller let opaliserede bør injiceres. Ryst ikke. Lad den fyldte pen få stuetemperatur før injektion. Benyt forskellige injektionssteder for at undgå ubehag ved injektionsstedet. Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf bør bortskaffes i overensstemmelse med lokale krav. 7. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK 4817 Breda Holland 8. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/048 1-pakning EU/1/01/185/060 4-pakning 196
9. DATO FOR FØRSTE TILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN Dato for første godkendelse: 08. juni 2001 Dato for sidste fornyelse: 19. maj 2006 10. DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN DD MM YYYY De kan finde yderligere oplysninger om dette medicinalprodukt på webstedet for Det Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering (EMEA) http://www.emea.eu.int/ 197
1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 40 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt pen. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver fyldt pen indeholder 40 mikrogram darbepoetin alfa i 0,4 ml (100 µg/ml). Darbepoetin alfa er fremstillet ved hjælp af genteknologi i kinesiske hamsterovarieceller (CHO-K1). En liste over alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1. 3. LÆGEMIDDELFORM Injektionsvæske (injektion), opløsning i fyldt pen (SureClick). 4. KLINISKE OPLYSNINGER 4.1 Terapeutiske indikationer Behandling af anæmi ved kronisk nyresvigt hos voksne og børn fra 11 år. Behandling af symptomatisk anæmi hos voksne cancerpatienter med ikke-myeloid malignitet i kemoterapi. 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Aranesp bør påbegyndes af en læge med erfaring indenfor de ovennævnte indikationer. Aranesp (SureClick) leveres klar til brug i en fyldt pen. Den fyldte pen, må kun administreres subkutant. Eventuelle instruktioner vedrørende anvendelse og håndtering samt bortskaffelse er anført under afsnit 6.6. Behandling af anæmi hos patienter med kronisk nyresvigt Aranesp kan administreres enten subkutant eller intravenøst. Subkutan anvendelse foretrækkes hos patienter, der ikke er i hæmodialyse for at undgå punktur af perifere vener. Formålet med behandlingen er at øge hæmoglobinkoncentrationen til over 11 g/dl (6,8 mmol/l). For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). En stigning i hæmoglobinkoncentrationen på mere end 2 g/dl (1,25 mmol/l) over en fire ugers periode eller et hæmoglobinniveau større end 14 g/dl (8,7 mmol/l), bør undgås. Kliniske forsøg har vist variabilitet i individuelle patientrespons. Ikke desto mindre må anbefalingerne beskrevet nedenfor initialt følges for både voksne og børn og derefter justeres når klinisk indiceret. Behandling med Aranesp er delt i to trin korrigerings- og vedligeholdelsesfase: Korrigeringsfase Den initiale dosis ved subkutan eller intravenøs administration er 0,45 µg/kg kropsvægt, som en enkelt injektion én gang ugentligt. Alternativt kan patienter, som ikke er i dialyse, få en initialdosis på 0,75 μg/kg subkutant som en enkelt injektion én gang hver anden uge. Hvis stigning i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) over fire uger) øges dosis med omtrent 25%. Øgning af dosis må ikke finde sted oftere end én gang hver 4 uge. 198
Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,5 g/dl (1,6 mmol/l) på fire uger reduceres dosis med mellem 25 og 50%, afhængig af stigningshastigheden. Hvis hæmoglobinkoncentrationen overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), seponeres behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny på omtrent 25% under den forudgående dosis. Hæmoglobinkoncentrationen bør måles hver eller hveranden uge, indtil et stabilt niveau er opnået. Herefter kan hæmoglobinkoncentrationen måles periodisk. Vedligeholdelsesfase I vedligeholdelsesfasen kan Aranesp fortsat administreres som en enkelt injektion én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Dialysepatienter, der skifter fra én ugentlig injektion til én injektion hver anden uge, skal til at begynde med have en dosis Aranesp svarende til det dobbelte af den tidligere ugentlige dosis. Aranesp kan administreres subkutant én gang månedligt med en initialdosis svarende til det dobbelte af den foregående dosis, som blev givet én gang hver anden uge, ved patienter, som ikke er i dialyse, når den tilstræbte hæmoglobinkoncentration er blevet opnået med en dosis én gang hver anden uge. Dosen skal titreres efter behov for at opretholde det tilstræbte hæmoglobinniveau. For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). Hvis en dosisjustering kræves for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau, anbefales det, at dosis justeres med omtrent 25%. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,0 g/dl (1,25 mmol/l) over fire uger, skal dosis reduceres med ca. 25 %, afhængigt af stigningstakten. Hvis hæmoglobin overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), stoppes behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny omtrent 25% under den forudgående dosis. Efter hver dosis- eller planjustering bør hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Dosis-ændringer i vedligeholdelsesfasen af behandlingen må ikke foregår oftere end hveranden uge. Hvis administrationsvejen ændres skal samme dosis benyttes og hæmoglobinkoncentrationen skal monitoreres hver eller hveranden uge, således at passende dosisjustering kan finde sted for at opretholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau. Kliniske studier har vist, at patienter der modtager r-huepo én, to eller tre gange ugentligt kan skifte til Aranesp én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Den initiale ugentlige dosis af Aranesp (µg/uge) kan bestemmes ved at dividere den totale ugentlige dosis af r-huepo (IE/uge) med 200. Den initiale dosis af Aranesp hver anden uge (µg/hver anden uge) kan bestemmes ved at dividere den totale akkumulerede dosis af r-huepo, der er indgivet i løbet af en periode på to uger, med 200. På grund af individuel variation forventes titrering til optimal terapeutisk dosis for enkelte patienter. Ved udskiftning af r-huepo med Aranesp bør den samme administrationsvej benyttes og hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Behandling af symptoamtisk anæmi hos cancerpatienter Aranesp bør administreres subkutant til patienter med anæmi (dvs hæmoglobinkoncentrationen 11 g/dl (6,8 mmol/l)). Den anbefalede initialdosis er 6,75 μg/kg administreret én gang hver tredje uge. Hvis patientens kliniske respons (udmattethed og hæmoglobinrespons) er utilstrækkelig efter ni uger, vil yderligere behandling muligvis ikke være effektiv. Alternativt kan der administreres en dosis én gang ugentligt på 2,25 μg per kilogram kropsvægt. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) efter 4 uger) hos patienter, der administreres Aranesp én gang ugentligt, bør dosis fordobles. Hvis 199
hæmoglobinresponsen forbliver utilstrækkelig 4 uger efter dosisfordobling, er yderligere terapi ikke nødvendigvis effektiv. Behandling med Aranesp bør standses ca. 4 uger efter endt kemoterapibehandling. Hæmoglobinkoncentrationen bør ikke overskride 13 g/dl (8,1 mmol/l) (se afsnit 5.1). Når det kliniske resultat for den enkelte patient er opnået, skal dosis reduceres med 25 til 50% for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på dette niveau. Hvis det er påkrævet, kan man foretage yderligere dosisjusteringer for at sikre sig, at hæmoglobinkoncentrationen ikke overstiger 13 g/dl. Hvis stigningen i hæmoglobin er større end 2 g/dl (1,3 mmol/l) på fire uger, reduceres dosis med 25 til 50%. 4.3 Kontraindikationer Overfølsomhed overfor darbepoetin alfa, r-huepo eller nogle af indholdsstofferne. Hypertension, som ikke er under kontrol. 4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen Generelt For at sikre effektiv erythropoiese bør jernstatus evalueres hos alle patienter før og under behandling. Ekstra jerntilførsel kan være nødvendigt. Manglende effekt af behandling med Aranesp bør foranledige en søgning efter forårsagende faktorer. Mangel på jern, folinsyre eller vitamin B12 reducerer effektiviteten af erythropoietin stimulerende stoffer og bør derfor afhjælpes. Tilstødende infektioner, inflammationer eller traumatiske episoder, okkult blødning, hæmolyse, alvorlig aluminiumintoksikation, underliggende blodsygdom eller knoglemarvsfibrose kan også kompromittere det erythropoietiske respons. Som en del af vurderingen bør en tælling af retikulocytterne overvejes. En undersøgelse af knoglemarven bør overvejes, hvis typiske årsager til manglende respons er udelukket og at patienten har retikulocytpæni. Hvis knoglemarven er i overensstemmelse med PRCA, bør en anti-erythropoietin antistof test udføres. Der er rapporteret om erythroblastopenia forårsaget af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin i forbindelse med gensplejsede erytropoietiske proteiner, herunder darbepoetin alfa. Disse antistoffer har vist sig at krydsreagere med alle erytropoietinproteiner, og patienter der er under mistanke for at have eller som har fået bekræftet tilstedeværelsen af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin, bør ikke overgå til behandling med darbepoetin alfa (se afsnit 4.8). Aktiv leversygdom var en eksklusionsårsag i alle undersøgelser af Aranesp. Derfor findes der ingen data fra patienter med nedsat leverfunktion. Da leveren antages at være den primære eliminationsvej for Aranesp og r-huepo, bør Aranesp altid anvendes med forsigtighed af patienter med leversygdom. Aranesp bør også benyttes med forsigtighed hos patienter med seglcelleanæmi eller epilepsi. Anvendes Aranesp ukorrekt af raske mennesker, kan dette medføre en al for stor øgning af celle volumen. Dette kan ydermere medføre livstruende komplikationer fra det kardiovaskulære system. Nålebeskyttelseshætten på den fyldte pen indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex), som kan fremkalde allergiske reaktioner. 200
Patienter med kronisk nyresvigt Supplerende jerntilskud anbefales til alle patienter med serum ferritin værdier på under 100 μg/l eller dem vis transferrinmætning er under 20%. Blodtrykket bør kontrolleres hos alle patienter, specielt under initieringen af Aranesp behandlingen. Patienter bør vejledes om vigtigheden af compliance i forbindelse med antihypertensiv lægemiddelbehandling og diætrestriktioner. Hvis blodtrykket er svært at kontrollere efter initiering af passende målinger, kan hæmoglobinkoncentrationen reduceres ved at nedsætte eller tilbageholde dosis af Aranesp (se afsnit 4.2). Hos patienter med kronisk nyresvigt og klinisk tegn på iskæmisk hjertesygdom eller kronisk hjertesvigt skal hæmoglobinniveauet fastsættes individuelt. Hos disse patienter bør man tilstræbe en øvre grænse på 12 g/dl, hvis ikke alvorlige symptomer (f.eks. angina) diktere andet. Niveauet af serum kalium bør kontrolleres regelmæssigt gennem Aranesp behandling. Kaliumforhøjelse er blevet rapporteret i nogle få patienter i behandling med Aranesp, selv om årsagssammenhæng ikke er blevet påvist. Hvis et forhøjet eller stigende kaliumniveau observeres, bør det overvejes at standse Aranesp, indtil niveauet er blevet normaliseret. Aranesp skal anvendes med forsigtighed hos patienter med epilepsi. Der er rapporteret kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. Cancerpatienter Virkning på tumorprogression Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Som ved alle vækstfaktorer, er der frygt for at epoetiner kan stimulere væksten af alle slags maligniteter. To kontrollerede kliniske undersøgelser, hvor epoetiner blev givet til patienter med forskellige slags cancer, inklusive hoved- og halscancer, og brystcancer, har vist en uforklaret overdødelighed. Hvis hæmoglobin værdier overskrider 13 g/dl hos patienter med solide tumorer eller proliferative maligniciter, skal dosistilpasningen ske i overensstemmelse med afsnit 4.2, for at minimere tromboemboliske hændelser. Blodpladeværdier og hæmoglobinniveau bør monitoreres med faste intervaller. 4.5 Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion De kliniske resultater opnået til nu indikerer ingen interaktion mellem Aranesp og andre stoffer. Der er risiko for interaktioner med lægemidler som er tæt bundet til røde blodlegemer, f.ex. ciclosporin og tacrolimus. Hvis darbepoetin alfa gives samtidig med nogle af disse lægemidler, bør indholdet af disse lægemidler i blodet overvåges og dosis justeres, når hæmoglobinindholdet stiger. 4.6 Graviditet og amning Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for darbepoetin alfa under graviditet. Dyreforsøg viser ikke direkte eller indirekte skadelige virkninger for graviditet, embryoets/fostrets udvikling, fødslen eller den postnatale udvikling (se pkt. 5.3). Der bør udvises forsigtighed ved ordinering til gravide kvinder. Da der ikke er klinisk erfaring med brug af Aranesp hos ammende kvinder, bør Aranesp ikke administreres til ammende kvinder. Når Aranesp er absolut påkrævet, bør kvinden stoppe med at amme. 201
4.7 Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner Der er ikke foretaget undersøgelser af indflydelsen på evnen til at føre bil eller betjene maskiner. 4.8 Bivirkninger Sikkerheden af Aranesp er blevet evalueret baseret på en integreret sikkerhedsdatabase med omtrent 1800 kronisk nyresvigt patienter, som er blevet doseret i op til 24 måneder og 1200 cancerpatienter, som er blevet doseret i op til 4 måneder. Generelt Der har i sjældne tilfælde været rapporteret om potentielt alvorlige allergiske reaktioner, inklusiv dyspnoea, hududslet og urticaria, i forbindelse med darbepoetin alfa. Patienter med kronisk nyresvigt Data præsenteret fra kontrollerede studier inkluderede 1578 patienter, der modtog Aranesp og 591 patienter, der modtog r-huepo. Det totale omfang af patienter, der afbrød behandlingen på grund af uventede hændelser, var 2% for Aranesp og 4% for r-huepo. Bivirkninger, der kunne tilskrives behandlingen med Aranesp indbefatter hypertension og trombose af den vaskulære tilgang. I den integrerede sikkerhedsdatabase blev ingen af disse hændelser imidlertid set i forbindelse med hæmoglobinniveauet (< 12 versus > 12 g/dl) eller stigningshastigheden af hæmoglobinkoncentrationen (< 1, 1 til < 2, 2 til < 3 og 3 g/dl hæmoglobin for hver periode af 4 ugers varighed). Smerte ved injektionsstedet blev rapporteret, hvilket må tilskrives behandling i studier, hvor Aranesp blev administreret via subkutan injektion. Dette sås oftere end med r-huepo. Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående og forekom hovedsageligt efter den første injektion. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Centrale nervesystemet/perifere Almindelig (> 1%, 10%) Hovedpine nervesystemet Kardiovaskulært Almindelig (> 1%, 10%) Hypertension Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Trombose af den vaskulære tilgang Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Der er rapporteret meget sjældne tilfælde af kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. I isolerede tilfælde er der blevet rapporteret om neutraliserende anti-erytropoietin antistofmedieret pure red cell aplasia (PRCA) i forbindelse med behandling med Aranesp. Hvis der diagnosticeres PRCA, skal behandlingen med Aranesp afbrydes, og patienterne må ikke skifte til et andet gensplejset erytropoietisk protein (se afsnit 4.4). Alle andre behandlingsrelaterede uventede hændelser blev observeret på et niveau omkring 1% eller mindre (usædvanlige eller sjældne), og størsteparten var milde til moderate i alvorlighed, og var i overensstemmelse med dem, man kunne forvente i denne patientpopulation. Cancerpatienter Kliniske studier med subkutan indgift af Aranesp har vist, at antallet af tilfælde af hypertension og cardiovaskulære hændelser var sammenlignelige for cancerpatienter, der modtog placebo, r-huepo 202
eller Aranesp. Herudover var disse uventede hændelser hverken forbundet med hæmoglobinkoncentrationen (< 13 versus > 13 g/dl) eller en hurtig stigning i hæmoglobinkoncentrationen (> 2 g/dl i 4 uger). Kliniske undersøgelser har vist at cancerpatienter, der får Aranesp behandling sammenlignet med patienter, der får placebo har en højere frekvens af tromboemboliske reaktioner, hvilket inkluderer dybe vene tromboser og pulmonære embolier. Generelt, var de rapporterede uventede hændelserne i kliniske forsøg med Aranesp hos cancerpatienter i kemoterapi i overensstemmelse med den underliggende sygdom og kemoterapibehandlingen. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Sygdomme i bevægeapparatet Almindelig (> 1%, 10%) Arthralgia Almene lidelser Almindelig (> 1%, 10%) Perifere ødemer Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Tromboemboliske reaktioner Smerte ved injektionsstedet var den hyppigste rapporterede uønskede hændelsen, hvilken må tilskrives behandling med Aranesp (< 5%). Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående. 4.9 Overdosering Det terapeutiske indeks for Aranesp er meget bredt. Selv ved meget høje plasmakoncentrationer er der ikke observeret nogle symptomer på overdosering. I tilfælde af polycytæmi bør Aranesp midlertidigt seponeres (afsnit 4.2 Dosering og indgivelsesmåde). Hvis klinisk indiceret kan phlebotomi udføres. 5. FARMAKOLOGISKE EGENSKABER 5.1 Farmakodynamiske egenskaber Farmakoterapeutisk klassifikation: Anti-anæmisk, ATC-kode: B03XA02. Humant erythropoietin er et endogent glykoprotein hormon, der fungerer som den primære regulator af erythropoiesen gennem specifik interaktion med erythropoietin-receptoren på den erythroide stamcelle i knoglemarven. Produktionen af erythropoietin foregår primært i og reguleres af nyrerne som resultat af ændringer i iltningen af vævet. Produktionen af endogent erythropoietin er nedsat hos patienter med kronisk nyresvigt og den primære årsag til deres anæmi er erythropoietinmangel. Årsagen til anæmi hos cancerpatienter i kemoterapi er multifaktoriel. For disse patienter bidrager både erythropoietinmanglen og det nedsatte respons på erythroide stamceller af endogent erythropoietin, betydeligt til deres anæmi. Darbepoetin alfa stimulerer erythropoiesen ved samme mekanisme som det endogene hormon. Darbepoetin alfa har fem N-koblede kulhydratkæder, hvor det endogene hormon og recombinante humane erythropoietiner (r-huepo) har tre. De ekstra sukkerdele kan molekylært ikke skelnes fra dem på det endogene hormon. På grund af dets øgede kulhydratindhold har darbepoetin alfa en længere terminal halveringstid end r-huepo og som konsekvens heraf en større in vivo-aktivitet. På trods af disse molekylære ændringer bibeholder darbepoetin alfa en meget præcis specificitet for erythropoietin-receptoren. 203
Cancerpatienter i kemoterapi I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret undersøgelse med 314 lungecancerpatienter i platinkemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet (p < 0,001). Kliniske studier har vist, at darbepoetin alfa havde lignende effekt, når denne blev givet som enkelt injektion enten én gang hver tredje uge, én gang hver anden uge eller én gang ugentligt uden øgning i totalt dosisbehov. I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret studie hos 344 anæmiske patienter med lymfoproliferative maligniteter i kemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet og en forbedring af hæmoglobinrespons (p < 0,001). Der blev ligeledes fundet en reduktion i træthed, målt ved hjælp af Functional Assessment of Cancer Therapy-fatigue (FACT-fatigue) skala. Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Der er ikke tilstrækkelig med oplysninger til at etablere, hvorvidt anvendelsen af epoetinprodukter med tiden har skadelige virkninger på tumorprogression eller progressionfri overlevelse. To studier har undersøgt epoetiners påvirkning af overlevelse og/eller tumorprogression med højere hæmoglobinkoncentrationer. I en randomiseret placebokontrolleret undersøgelse med epoetin alfa i 939 patienter med metastatisk brystkræft, blev forsøgsmedicinen administreret i et forsøg på at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen mellem 12 og 14 g/dl. Efter fire måneder var dødsfald som følge af sygdomsprogression højere (6% mod 3%) hos kvinder der fik epoetin alfa. Den totale dødelighed var væsentlig større i epoetin alfa armen. I en anden placebokontrolleret undersøgelse, hvor man anvendte epoetin beta i 351 patienter med hoved- og halscancer, blev forsøgsmedicin administreret for at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen på 14 g/dl for kvinder og 15 g/dl for mænd. Locoregional progressionfri overlevelse var væsentlig kortere hos patienter, der blev behandlet med epoetin beta. Resultaterne af denne undersøgelse blev svækket af uligheder mellem behandlingsgrupperne, især på punkter som tumorplacering, rygestatus og den studerede gruppes ensartethed. Derudover har adskillige andre undersøgelser vist en tendens til øget overlevelse, hvilket peger på, at epoetin ikke har nogen skadelig virkning på tumorprogression. 5.2 Farmakokinetiske egenskaber På grund af dets større kulhydratindhold beholdes darbepoetin alfa-niveauet i kredsløbet over den minimale koncentration, der stimulerer til erythropoiese i længere tid end ækvivalente molære doser af r-huepo. Dette tillader en sjældnere administration af darbepoetin alfa for at opnå samme biologiske respons. Patienter med kronisk nyresvigt Darbepoetin alfas farmakokinetik er blevet klinisk undersøgt hos patienter med kronisk nyresvigt efter intravenøs og subkutan administration. Darbepoetin alfas terminale halveringstid er 21 timer (SD 7,5) ved intravenøs administration. Clearance for darbepoetin alfa er 1,9 ml/t/kg (SD 0,56) og fordelingsvolumen (V ss ) er omtrent lig plasmavolumen (50 ml/kg). Biotilgængeligheden er 37% ved subkutan administration. Efter månedlig administration af darbepoetin alfa ved subkutane doser fra 0,6 til 2,1 µg/kg var den terminale halveringstid 73 timer (SD 24). Når darbepoetin alfa administreres subkutant, har det en længere terminal halveringstid, end når det administreres intravenøst, hvilket skyldes den subkutane absorptionskinetik. I kliniske forsøg blev der observeret minimal akkumulation 204
for begge administrationsveje. I prækliniske forsøg er det vist, at den renale clearance er minimal (op til 2% af den totale clearance) og ikke påvirker serum halveringstiden. Resultater opnået ved indgift af Aranesp til 809 patienter i kliniske undersøgelser i Europa blev analyseret med henblik på at kunne fastsætte den dosis, som er påkrævet for at fastholde hæmoglobin; der blev ikke observeret nogen forskel på den ugentlige dosis uanset om injektionen skete intravenøst eller subkutant. Cancerpatienter i kemoterapi Efter subkutan indgift af 2,25 μg/kg til voksne cancerpatienter, opnåedes en gennemsnitlig peakkoncentration på 10,6 ng/ml (SD 5,9) darbepoietin alfa i løbet af en gennemsnitstid på 91 timer (SD 19,7). Disse parametre stemte overens med den lineære dosis farmakokinetik over et bredt dosisinterval (0,5 til 8 μg/kg ugentlig og 3 til 9 μg/kg hver anden uge). Der var ingen ændring i de farmakokinetiske parametre ved gentagen indgift over 12 uger (dosering hver uge eller hver anden uge). Der var en forventet moderat (< 2 gange) forøgning af serumkoncentrationen, når man nærmede sig steady state, men ingen uventet akkumulering ved gentagen indgift. Der blev foretaget en PKundersøgelse af patienter med kemoterapiinduceret anæmi behandlet med 6,75 µg/kg darbepoetin alfa administreret SC hver tredje uge kombineret med kemoterapi, hvilket gjorde det muligt endeligt at fastslå den terminale halveringstid. I denne undersøgelse var den gennemsnitlige (SD) terminale halveringstid 74 (SD 27) timer. 5.3 Prækliniske sikkerhedsdata I alle undersøgelser af Aranesp udført på rotter og hunde, sås en markant stigning i hæmoglobin, hæmatokrit, antallet af røde blodlegemer og retikulocytter, som svarer til den forventede farmakologiske effekt. Bivirkninger ved meget høje doser, blev alle vurderet at være relateret til en forhøjet farmakologisk effekt (nedsat vævsperfusion pga. øget blodviskositet). Der var bl.a. tale om myelofibrose og hypertrofi, såvel som en øgning af bredden af EKG-QRS komplekset hos hunde, men der observeredes ingen dysrythmia og ingen effekt på QT intervallet. Aranesp vist ikke noget genotoksisk potentiale, og ej heller havde det nogen effekt på celledelingen af ikke-hæmatologiske celler hverken in vitro eller in vivo. I de kroniske toksicitets undersøgelser observeredes hverken tumorogene eller mitogene respons i nogen vævstyper. Darbepoetin alfas carcinogene potentiale er endnu ikke blevet evalueret ved langtids dyrestudier. I undersøgelser udført på rotter og kaniner blev der ikke observeret nogen kliniske relevante beviser for skadelig effekt hverken hvad angår graviditet, fosterudvikling, fødsel eller postnatal udvikling. Transporten over placenta var minimal. Der sås ingen ændring i fertilitet. 6. FARMACEUTISKE OPLYSNINGER 6.1 Fortegnelse over hjælpestoffer Natriumfosfat enkelbasisk natriumfosfat dobbelbasisk natriumchlorid polysorbat 80 vand til injektionsvæsker 6.2 Uforligeligheder Da der ikke foreligger undersøgelser vedrørende eventuelle uforligeligheder, bør dette lægemiddel ikke blandes eller administreres som en infusion sammen med andre lægemidler. 205
6.3 Opbevaringstid 2 år. 6.4 Særlige opbevaringsforhold Opbevares i køleskab (2 C 8 C). Må ikke nedfryses. Opbevar beholderen i den ydre karton for at beskytte mod lys. Opbevares i køleskab. Ved ambulant brug tillades det, at Aranesp fjernes én gang fra opbevaringen i en enkelt periode på højst 7 dage ved stuetemperatur (op til 25 C). I det øjeblik injektionspennen tages ud af køleskabet og har nået stuetemperatur (op til 25 C), skal den anvendes indenfor 7 dage eller bortskaffes. 6.5 Emballage (art og indhold) Pakningen indeholder en eller fire fyldt(e) pen(ne) med 40 µg Aranesp injektionsvæske, opløsning i 0,4 ml (100 µg/ml). Sprøjterne inden i pennen er produceret af glas af type 1 med 27 gauge nåle af rustfrit stål. Nålebeskyttelseshætten på den fyldte pen indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex). Se afsnit 4.4. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 6.6 Særlige forholdsregler ved bortskaffelse Pakken indeholder en indlægsseddel med udførlige anvisninger vedrørende brug og håndtering. Aranesp (SureClick) forfyldt pen giver en fuld dosis af hver styrke. Aranesp er et sterilt men ukonserveret produkt. Der må ikke administreres mere end én dosis med samme fyldt pen. Hver pen må kun bruges én gang. Enhver medicinrest, der måtte være tilbage i den fyldte pen, bør kasseres. Før administration skal Aranesp opløsningen undersøges for synlige partikler. Kun opløsninger som er farveløse, klare eller let opaliserede bør injiceres. Ryst ikke. Lad den fyldte pen få stuetemperatur før injektion. Benyt forskellige injektionssteder for at undgå ubehag ved injektionsstedet. Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf bør bortskaffes i overensstemmelse med lokale krav. 7. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK 4817 Breda Holland 206
8. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/049 1-pakning EU/1/01/185/061 4-pakning 9. DATO FOR FØRSTE TILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN Dato for første godkendelse: 08. juni 2001 Dato for sidste fornyelse: 19. maj 2006 10. DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN DD MM YYYY De kan finde yderligere oplysninger om dette medicinalprodukt på webstedet for Det Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering (EMEA) http://www.emea.eu.int/ 207
1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 50 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt pen. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver fyldt pen indeholder 50 mikrogram darbepoetin alfa i 0,5 ml (100 µg/ml). Darbepoetin alfa er fremstillet ved hjælp af genteknologi i kinesiske hamsterovarieceller (CHO-K1). En liste over alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1. 3. LÆGEMIDDELFORM Injektionsvæske (injektion), opløsning i fyldt pen (SureClick). 4. KLINISKE OPLYSNINGER 4.1 Terapeutiske indikationer Behandling af anæmi ved kronisk nyresvigt hos voksne og børn fra 11 år. Behandling af symptomatisk anæmi hos voksne cancerpatienter med ikke-myeloid malignitet i kemoterapi. 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Aranesp bør påbegyndes af en læge med erfaring indenfor de ovennævnte indikationer. Aranesp (SureClick) leveres klar til brug i en fyldt pen. Den fyldte pen, må kun administreres subkutant. Eventuelle instruktioner vedrørende anvendelse og håndtering samt bortskaffelse er anført under afsnit 6.6. Behandling af anæmi hos patienter med kronisk nyresvigt Aranesp kan administreres enten subkutant eller intravenøst. Subkutan anvendelse foretrækkes hos patienter, der ikke er i hæmodialyse for at undgå punktur af perifere vener. Formålet med behandlingen er at øge hæmoglobinkoncentrationen til over 11 g/dl (6,8 mmol/l). For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). En stigning i hæmoglobinkoncentrationen på mere end 2 g/dl (1,25 mmol/l) over en fire ugers periode eller et hæmoglobinniveau større end 14 g/dl (8,7 mmol/l), bør undgås. Kliniske forsøg har vist variabilitet i individuelle patientrespons. Ikke desto mindre må anbefalingerne beskrevet nedenfor initialt følges for både voksne og børn og derefter justeres når klinisk indiceret. Behandling med Aranesp er delt i to trin korrigerings- og vedligeholdelsesfase: Korrigeringsfase Den initiale dosis ved subkutan eller intravenøs administration er 0,45 µg/kg kropsvægt, som en enkelt injektion én gang ugentligt. Alternativt kan patienter, som ikke er i dialyse, få en initialdosis på 0,75 μg/kg subkutant som en enkelt injektion én gang hver anden uge. Hvis stigning i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) over fire uger) øges dosis med omtrent 25%. Øgning af dosis må ikke finde sted oftere end én gang hver 4 uge. 208
Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,5 g/dl (1,6 mmol/l) på fire uger reduceres dosis med mellem 25 og 50%, afhængig af stigningshastigheden. Hvis hæmoglobinkoncentrationen overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), seponeres behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny på omtrent 25% under den forudgående dosis. Hæmoglobinkoncentrationen bør måles hver eller hveranden uge, indtil et stabilt niveau er opnået. Herefter kan hæmoglobinkoncentrationen måles periodisk. Vedligeholdelsesfase I vedligeholdelsesfasen kan Aranesp fortsat administreres som en enkelt injektion én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Dialysepatienter, der skifter fra én ugentlig injektion til én injektion hver anden uge, skal til at begynde med have en dosis Aranesp svarende til det dobbelte af den tidligere ugentlige dosis. Aranesp kan administreres subkutant én gang månedligt med en initialdosis svarende til det dobbelte af den foregående dosis, som blev givet én gang hver anden uge, ved patienter, som ikke er i dialyse, når den tilstræbte hæmoglobinkoncentration er blevet opnået med en dosis én gang hver anden uge. Dosen skal titreres efter behov for at opretholde det tilstræbte hæmoglobinniveau. For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). Hvis en dosisjustering kræves for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau, anbefales det, at dosis justeres med omtrent 25%. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,0 g/dl (1,25 mmol/l) over fire uger, skal dosis reduceres med ca. 25 %, afhængigt af stigningstakten. Hvis hæmoglobin overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), stoppes behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny omtrent 25% under den forudgående dosis. Efter hver dosis- eller planjustering bør hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Dosis-ændringer i vedligeholdelsesfasen af behandlingen må ikke foregår oftere end hveranden uge. Hvis administrationsvejen ændres skal samme dosis benyttes og hæmoglobinkoncentrationen skal monitoreres hver eller hveranden uge, således at passende dosisjustering kan finde sted for at opretholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau. Kliniske studier har vist, at patienter der modtager r-huepo én, to eller tre gange ugentligt kan skifte til Aranesp én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Den initiale ugentlige dosis af Aranesp (µg/uge) kan bestemmes ved at dividere den totale ugentlige dosis af r-huepo (IE/uge) med 200. Den initiale dosis af Aranesp hver anden uge (µg/hver anden uge) kan bestemmes ved at dividere den totale akkumulerede dosis af r-huepo, der er indgivet i løbet af en periode på to uger, med 200. På grund af individuel variation forventes titrering til optimal terapeutisk dosis for enkelte patienter. Ved udskiftning af r-huepo med Aranesp bør den samme administrationsvej benyttes og hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Behandling af symptoamtisk anæmi hos cancerpatienter Aranesp bør administreres subkutant til patienter med anæmi (dvs hæmoglobinkoncentrationen 11 g/dl (6,8 mmol/l)). Den anbefalede initialdosis er 6,75 μg/kg administreret én gang hver tredje uge. Hvis patientens kliniske respons (udmattethed og hæmoglobinrespons) er utilstrækkelig efter ni uger, vil yderligere behandling muligvis ikke være effektiv. Alternativt kan der administreres en dosis én gang ugentligt på 2,25 μg per kilogram kropsvægt. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) efter 4 uger) hos patienter, der administreres Aranesp én gang ugentligt, bør dosis fordobles. Hvis 209
hæmoglobinresponsen forbliver utilstrækkelig 4 uger efter dosisfordobling, er yderligere terapi ikke nødvendigvis effektiv. Behandling med Aranesp bør standses ca. 4 uger efter endt kemoterapibehandling. Hæmoglobinkoncentrationen bør ikke overskride 13 g/dl (8,1 mmol/l) (se afsnit 5.1). Når det kliniske resultat for den enkelte patient er opnået, skal dosis reduceres med 25 til 50% for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på dette niveau. Hvis det er påkrævet, kan man foretage yderligere dosisjusteringer for at sikre sig, at hæmoglobinkoncentrationen ikke overstiger 13 g/dl. Hvis stigningen i hæmoglobin er større end 2 g/dl (1,3 mmol/l) på fire uger, reduceres dosis med 25 til 50%. 4.3 Kontraindikationer Overfølsomhed overfor darbepoetin alfa, r-huepo eller nogle af indholdsstofferne. Hypertension, som ikke er under kontrol. 4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen Generelt For at sikre effektiv erythropoiese bør jernstatus evalueres hos alle patienter før og under behandling. Ekstra jerntilførsel kan være nødvendigt. Manglende effekt af behandling med Aranesp bør foranledige en søgning efter forårsagende faktorer. Mangel på jern, folinsyre eller vitamin B12 reducerer effektiviteten af erythropoietin stimulerende stoffer og bør derfor afhjælpes. Tilstødende infektioner, inflammationer eller traumatiske episoder, okkult blødning, hæmolyse, alvorlig aluminiumintoksikation, underliggende blodsygdom eller knoglemarvsfibrose kan også kompromittere det erythropoietiske respons. Som en del af vurderingen bør en tælling af retikulocytterne overvejes. En undersøgelse af knoglemarven bør overvejes, hvis typiske årsager til manglende respons er udelukket og at patienten har retikulocytpæni. Hvis knoglemarven er i overensstemmelse med PRCA, bør en anti-erythropoietin antistof test udføres. Der er rapporteret om erythroblastopenia forårsaget af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin i forbindelse med gensplejsede erytropoietiske proteiner, herunder darbepoetin alfa. Disse antistoffer har vist sig at krydsreagere med alle erytropoietinproteiner, og patienter der er under mistanke for at have eller som har fået bekræftet tilstedeværelsen af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin, bør ikke overgå til behandling med darbepoetin alfa (se afsnit 4.8). Aktiv leversygdom var en eksklusionsårsag i alle undersøgelser af Aranesp. Derfor findes der ingen data fra patienter med nedsat leverfunktion. Da leveren antages at være den primære eliminationsvej for Aranesp og r-huepo, bør Aranesp altid anvendes med forsigtighed af patienter med leversygdom. Aranesp bør også benyttes med forsigtighed hos patienter med seglcelleanæmi eller epilepsi. Anvendes Aranesp ukorrekt af raske mennesker, kan dette medføre en al for stor øgning af celle volumen. Dette kan ydermere medføre livstruende komplikationer fra det kardiovaskulære system. Nålebeskyttelseshætten på den fyldte pen indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex), som kan fremkalde allergiske reaktioner. 210
Patienter med kronisk nyresvigt Supplerende jerntilskud anbefales til alle patienter med serum ferritin værdier på under 100 μg/l eller dem vis transferrinmætning er under 20%. Blodtrykket bør kontrolleres hos alle patienter, specielt under initieringen af Aranesp behandlingen. Patienter bør vejledes om vigtigheden af compliance i forbindelse med antihypertensiv lægemiddelbehandling og diætrestriktioner. Hvis blodtrykket er svært at kontrollere efter initiering af passende målinger, kan hæmoglobinkoncentrationen reduceres ved at nedsætte eller tilbageholde dosis af Aranesp (se afsnit 4.2). Hos patienter med kronisk nyresvigt og klinisk tegn på iskæmisk hjertesygdom eller kronisk hjertesvigt skal hæmoglobinniveauet fastsættes individuelt. Hos disse patienter bør man tilstræbe en øvre grænse på 12 g/dl, hvis ikke alvorlige symptomer (f.eks. angina) diktere andet. Niveauet af serum kalium bør kontrolleres regelmæssigt gennem Aranesp behandling. Kaliumforhøjelse er blevet rapporteret i nogle få patienter i behandling med Aranesp, selv om årsagssammenhæng ikke er blevet påvist. Hvis et forhøjet eller stigende kaliumniveau observeres, bør det overvejes at standse Aranesp, indtil niveauet er blevet normaliseret. Aranesp skal anvendes med forsigtighed hos patienter med epilepsi. Der er rapporteret kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. Cancerpatienter Virkning på tumorprogression Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Som ved alle vækstfaktorer, er der frygt for at epoetiner kan stimulere væksten af alle slags maligniteter. To kontrollerede kliniske undersøgelser, hvor epoetiner blev givet til patienter med forskellige slags cancer, inklusive hoved- og halscancer, og brystcancer, har vist en uforklaret overdødelighed. Hvis hæmoglobin værdier overskrider 13 g/dl hos patienter med solide tumorer eller proliferative maligniciter, skal dosistilpasningen ske i overensstemmelse med afsnit 4.2, for at minimere tromboemboliske hændelser. Blodpladeværdier og hæmoglobinniveau bør monitoreres med faste intervaller. 4.5 Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion De kliniske resultater opnået til nu indikerer ingen interaktion mellem Aranesp og andre stoffer. Der er risiko for interaktioner med lægemidler som er tæt bundet til røde blodlegemer, f.ex. ciclosporin og tacrolimus. Hvis darbepoetin alfa gives samtidig med nogle af disse lægemidler, bør indholdet af disse lægemidler i blodet overvåges og dosis justeres, når hæmoglobinindholdet stiger. 4.6 Graviditet og amning Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for darbepoetin alfa under graviditet. Dyreforsøg viser ikke direkte eller indirekte skadelige virkninger for graviditet, embryoets/fostrets udvikling, fødslen eller den postnatale udvikling (se pkt. 5.3). Der bør udvises forsigtighed ved ordinering til gravide kvinder. Da der ikke er klinisk erfaring med brug af Aranesp hos ammende kvinder, bør Aranesp ikke administreres til ammende kvinder. Når Aranesp er absolut påkrævet, bør kvinden stoppe med at amme. 211
4.7 Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner Der er ikke foretaget undersøgelser af indflydelsen på evnen til at føre bil eller betjene maskiner. 4.8 Bivirkninger Sikkerheden af Aranesp er blevet evalueret baseret på en integreret sikkerhedsdatabase med omtrent 1800 kronisk nyresvigt patienter, som er blevet doseret i op til 24 måneder og 1200 cancerpatienter, som er blevet doseret i op til 4 måneder. Generelt Der har i sjældne tilfælde været rapporteret om potentielt alvorlige allergiske reaktioner, inklusiv dyspnoea, hududslet og urticaria, i forbindelse med darbepoetin alfa. Patienter med kronisk nyresvigt Data præsenteret fra kontrollerede studier inkluderede 1578 patienter, der modtog Aranesp og 591 patienter, der modtog r-huepo. Det totale omfang af patienter, der afbrød behandlingen på grund af uventede hændelser, var 2% for Aranesp og 4% for r-huepo. Bivirkninger, der kunne tilskrives behandlingen med Aranesp indbefatter hypertension og trombose af den vaskulære tilgang. I den integrerede sikkerhedsdatabase blev ingen af disse hændelser imidlertid set i forbindelse med hæmoglobinniveauet (< 12 versus > 12 g/dl) eller stigningshastigheden af hæmoglobinkoncentrationen (< 1, 1 til < 2, 2 til < 3 og 3 g/dl hæmoglobin for hver periode af 4 ugers varighed). Smerte ved injektionsstedet blev rapporteret, hvilket må tilskrives behandling i studier, hvor Aranesp blev administreret via subkutan injektion. Dette sås oftere end med r-huepo. Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående og forekom hovedsageligt efter den første injektion. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Centrale nervesystemet/perifere Almindelig (> 1%, 10%) Hovedpine nervesystemet Kardiovaskulært Almindelig (> 1%, 10%) Hypertension Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Trombose af den vaskulære tilgang Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Der er rapporteret meget sjældne tilfælde af kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. I isolerede tilfælde er der blevet rapporteret om neutraliserende anti-erytropoietin antistofmedieret pure red cell aplasia (PRCA) i forbindelse med behandling med Aranesp. Hvis der diagnosticeres PRCA, skal behandlingen med Aranesp afbrydes, og patienterne må ikke skifte til et andet gensplejset erytropoietisk protein (se afsnit 4.4). Alle andre behandlingsrelaterede uventede hændelser blev observeret på et niveau omkring 1% eller mindre (usædvanlige eller sjældne), og størsteparten var milde til moderate i alvorlighed, og var i overensstemmelse med dem, man kunne forvente i denne patientpopulation. Cancerpatienter Kliniske studier med subkutan indgift af Aranesp har vist, at antallet af tilfælde af hypertension og cardiovaskulære hændelser var sammenlignelige for cancerpatienter, der modtog placebo, r-huepo 212
eller Aranesp. Herudover var disse uventede hændelser hverken forbundet med hæmoglobinkoncentrationen (< 13 versus > 13 g/dl) eller en hurtig stigning i hæmoglobinkoncentrationen (> 2 g/dl i 4 uger). Kliniske undersøgelser har vist at cancerpatienter, der får Aranesp behandling sammenlignet med patienter, der får placebo har en højere frekvens af tromboemboliske reaktioner, hvilket inkluderer dybe vene tromboser og pulmonære embolier. Generelt, var de rapporterede uventede hændelserne i kliniske forsøg med Aranesp hos cancerpatienter i kemoterapi i overensstemmelse med den underliggende sygdom og kemoterapibehandlingen. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Sygdomme i bevægeapparatet Almindelig (> 1%, 10%) Arthralgia Almene lidelser Almindelig (> 1%, 10%) Perifere ødemer Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Tromboemboliske reaktioner Smerte ved injektionsstedet var den hyppigste rapporterede uønskede hændelsen, hvilken må tilskrives behandling med Aranesp (< 5%). Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående. 4.9 Overdosering Det terapeutiske indeks for Aranesp er meget bredt. Selv ved meget høje plasmakoncentrationer er der ikke observeret nogle symptomer på overdosering. I tilfælde af polycytæmi bør Aranesp midlertidigt seponeres (afsnit 4.2 Dosering og indgivelsesmåde). Hvis klinisk indiceret kan phlebotomi udføres. 5. FARMAKOLOGISKE EGENSKABER 5.1 Farmakodynamiske egenskaber Farmakoterapeutisk klassifikation: Anti-anæmisk, ATC-kode: B03XA02. Humant erythropoietin er et endogent glykoprotein hormon, der fungerer som den primære regulator af erythropoiesen gennem specifik interaktion med erythropoietin-receptoren på den erythroide stamcelle i knoglemarven. Produktionen af erythropoietin foregår primært i og reguleres af nyrerne som resultat af ændringer i iltningen af vævet. Produktionen af endogent erythropoietin er nedsat hos patienter med kronisk nyresvigt og den primære årsag til deres anæmi er erythropoietinmangel. Årsagen til anæmi hos cancerpatienter i kemoterapi er multifaktoriel. For disse patienter bidrager både erythropoietinmanglen og det nedsatte respons på erythroide stamceller af endogent erythropoietin, betydeligt til deres anæmi. Darbepoetin alfa stimulerer erythropoiesen ved samme mekanisme som det endogene hormon. Darbepoetin alfa har fem N-koblede kulhydratkæder, hvor det endogene hormon og recombinante humane erythropoietiner (r-huepo) har tre. De ekstra sukkerdele kan molekylært ikke skelnes fra dem på det endogene hormon. På grund af dets øgede kulhydratindhold har darbepoetin alfa en længere terminal halveringstid end r-huepo og som konsekvens heraf en større in vivo-aktivitet. På trods af disse molekylære ændringer bibeholder darbepoetin alfa en meget præcis specificitet for erythropoietin-receptoren. 213
Cancerpatienter i kemoterapi I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret undersøgelse med 314 lungecancerpatienter i platinkemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet (p < 0,001). Kliniske studier har vist, at darbepoetin alfa havde lignende effekt, når denne blev givet som enkelt injektion enten én gang hver tredje uge, én gang hver anden uge eller én gang ugentligt uden øgning i totalt dosisbehov. I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret studie hos 344 anæmiske patienter med lymfoproliferative maligniteter i kemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet og en forbedring af hæmoglobinrespons (p < 0,001). Der blev ligeledes fundet en reduktion i træthed, målt ved hjælp af Functional Assessment of Cancer Therapy-fatigue (FACT-fatigue) skala. Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Der er ikke tilstrækkelig med oplysninger til at etablere, hvorvidt anvendelsen af epoetinprodukter med tiden har skadelige virkninger på tumorprogression eller progressionfri overlevelse. To studier har undersøgt epoetiners påvirkning af overlevelse og/eller tumorprogression med højere hæmoglobinkoncentrationer. I en randomiseret placebokontrolleret undersøgelse med epoetin alfa i 939 patienter med metastatisk brystkræft, blev forsøgsmedicinen administreret i et forsøg på at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen mellem 12 og 14 g/dl. Efter fire måneder var dødsfald som følge af sygdomsprogression højere (6% mod 3%) hos kvinder der fik epoetin alfa. Den totale dødelighed var væsentlig større i epoetin alfa armen. I en anden placebokontrolleret undersøgelse, hvor man anvendte epoetin beta i 351 patienter med hoved- og halscancer, blev forsøgsmedicin administreret for at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen på 14 g/dl for kvinder og 15 g/dl for mænd. Locoregional progressionfri overlevelse var væsentlig kortere hos patienter, der blev behandlet med epoetin beta. Resultaterne af denne undersøgelse blev svækket af uligheder mellem behandlingsgrupperne, især på punkter som tumorplacering, rygestatus og den studerede gruppes ensartethed. Derudover har adskillige andre undersøgelser vist en tendens til øget overlevelse, hvilket peger på, at epoetin ikke har nogen skadelig virkning på tumorprogression. 5.2 Farmakokinetiske egenskaber På grund af dets større kulhydratindhold beholdes darbepoetin alfa-niveauet i kredsløbet over den minimale koncentration, der stimulerer til erythropoiese i længere tid end ækvivalente molære doser af r-huepo. Dette tillader en sjældnere administration af darbepoetin alfa for at opnå samme biologiske respons. Patienter med kronisk nyresvigt Darbepoetin alfas farmakokinetik er blevet klinisk undersøgt hos patienter med kronisk nyresvigt efter intravenøs og subkutan administration. Darbepoetin alfas terminale halveringstid er 21 timer (SD 7,5) ved intravenøs administration. Clearance for darbepoetin alfa er 1,9 ml/t/kg (SD 0,56) og fordelingsvolumen (V ss ) er omtrent lig plasmavolumen (50 ml/kg). Biotilgængeligheden er 37% ved subkutan administration. Efter månedlig administration af darbepoetin alfa ved subkutane doser fra 0,6 til 2,1 µg/kg var den terminale halveringstid 73 timer (SD 24). Når darbepoetin alfa administreres subkutant, har det en længere terminal halveringstid, end når det administreres intravenøst, hvilket skyldes den subkutane absorptionskinetik. I kliniske forsøg blev der observeret minimal akkumulation 214
for begge administrationsveje. I prækliniske forsøg er det vist, at den renale clearance er minimal (op til 2% af den totale clearance) og ikke påvirker serum halveringstiden. Resultater opnået ved indgift af Aranesp til 809 patienter i kliniske undersøgelser i Europa blev analyseret med henblik på at kunne fastsætte den dosis, som er påkrævet for at fastholde hæmoglobin; der blev ikke observeret nogen forskel på den ugentlige dosis uanset om injektionen skete intravenøst eller subkutant. Cancerpatienter i kemoterapi Efter subkutan indgift af 2,25 μg/kg til voksne cancerpatienter, opnåedes en gennemsnitlig peakkoncentration på 10,6 ng/ml (SD 5,9) darbepoietin alfa i løbet af en gennemsnitstid på 91 timer (SD 19,7). Disse parametre stemte overens med den lineære dosis farmakokinetik over et bredt dosisinterval (0,5 til 8 μg/kg ugentlig og 3 til 9 μg/kg hver anden uge). Der var ingen ændring i de farmakokinetiske parametre ved gentagen indgift over 12 uger (dosering hver uge eller hver anden uge). Der var en forventet moderat (< 2 gange) forøgning af serumkoncentrationen, når man nærmede sig steady state, men ingen uventet akkumulering ved gentagen indgift. Der blev foretaget en PKundersøgelse af patienter med kemoterapiinduceret anæmi behandlet med 6,75 µg/kg darbepoetin alfa administreret SC hver tredje uge kombineret med kemoterapi, hvilket gjorde det muligt endeligt at fastslå den terminale halveringstid. I denne undersøgelse var den gennemsnitlige (SD) terminale halveringstid 74 (SD 27) timer. 5.3 Prækliniske sikkerhedsdata I alle undersøgelser af Aranesp udført på rotter og hunde, sås en markant stigning i hæmoglobin, hæmatokrit, antallet af røde blodlegemer og retikulocytter, som svarer til den forventede farmakologiske effekt. Bivirkninger ved meget høje doser, blev alle vurderet at være relateret til en forhøjet farmakologisk effekt (nedsat vævsperfusion pga. øget blodviskositet). Der var bl.a. tale om myelofibrose og hypertrofi, såvel som en øgning af bredden af EKG-QRS komplekset hos hunde, men der observeredes ingen dysrythmia og ingen effekt på QT intervallet. Aranesp vist ikke noget genotoksisk potentiale, og ej heller havde det nogen effekt på celledelingen af ikke-hæmatologiske celler hverken in vitro eller in vivo. I de kroniske toksicitets undersøgelser observeredes hverken tumorogene eller mitogene respons i nogen vævstyper. Darbepoetin alfas carcinogene potentiale er endnu ikke blevet evalueret ved langtids dyrestudier. I undersøgelser udført på rotter og kaniner blev der ikke observeret nogen kliniske relevante beviser for skadelig effekt hverken hvad angår graviditet, fosterudvikling, fødsel eller postnatal udvikling. Transporten over placenta var minimal. Der sås ingen ændring i fertilitet. 6. FARMACEUTISKE OPLYSNINGER 6.1 Fortegnelse over hjælpestoffer Natriumfosfat enkelbasisk natriumfosfat dobbelbasisk natriumchlorid polysorbat 80 vand til injektionsvæsker 6.2 Uforligeligheder Da der ikke foreligger undersøgelser vedrørende eventuelle uforligeligheder, bør dette lægemiddel ikke blandes eller administreres som en infusion sammen med andre lægemidler. 215
6.3 Opbevaringstid 2 år. 6.4 Særlige opbevaringsforhold Opbevares i køleskab (2 C 8 C). Må ikke nedfryses. Opbevar beholderen i den ydre karton for at beskytte mod lys. Opbevares i køleskab. Ved ambulant brug tillades det, at Aranesp fjernes én gang fra opbevaringen i en enkelt periode på højst 7 dage ved stuetemperatur (op til 25 C). I det øjeblik injektionspennen tages ud af køleskabet og har nået stuetemperatur (op til 25 C), skal den anvendes indenfor 7 dage eller bortskaffes. 6.5 Emballage (art og indhold) Pakningen indeholder en eller fire fyldt(e) pen(ne) med 50 µg Aranesp injektionsvæske, opløsning i 0,5 ml (100 µg/ml). Sprøjterne inden i pennen er produceret af glas af type 1 med 27 gauge nåle af rustfrit stål. Nålebeskyttelseshætten på den fyldte pen indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex). Se afsnit 4.4. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 6.6 Særlige forholdsregler ved bortskaffelse Pakken indeholder en indlægsseddel med udførlige anvisninger vedrørende brug og håndtering. Aranesp (SureClick) forfyldt pen giver en fuld dosis af hver styrke. Aranesp er et sterilt men ukonserveret produkt. Der må ikke administreres mere end én dosis med samme fyldt pen. Hver pen må kun bruges én gang. Enhver medicinrest, der måtte være tilbage i den fyldte pen, bør kasseres. Før administration skal Aranesp opløsningen undersøges for synlige partikler. Kun opløsninger som er farveløse, klare eller let opaliserede bør injiceres. Ryst ikke. Lad den fyldte pen få stuetemperatur før injektion. Benyt forskellige injektionssteder for at undgå ubehag ved injektionsstedet. Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf bør bortskaffes i overensstemmelse med lokale krav. 7. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK 4817 Breda Holland 216
8. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/050 1-pakning EU/1/01/185/062 4-pakning 9. DATO FOR FØRSTE TILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN Dato for første godkendelse: 08. juni 2001 Dato for sidste fornyelse: 19. maj 2006 10. DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN DD MM YYYY De kan finde yderligere oplysninger om dette medicinalprodukt på webstedet for Det Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering (EMEA) http://www.emea.eu.int/ 217
1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 60 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt pen. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver fyldt pen indeholder 60 mikrogram darbepoetin alfa i 0,3 ml (200 µg/ml). Darbepoetin alfa er fremstillet ved hjælp af genteknologi i kinesiske hamsterovarieceller (CHO-K1). En liste over alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1. 3. LÆGEMIDDELFORM Injektionsvæske (injektion), opløsning i fyldt pen (SureClick). 4. KLINISKE OPLYSNINGER 4.1 Terapeutiske indikationer Behandling af anæmi ved kronisk nyresvigt hos voksne og børn fra 11 år. Behandling af symptomatisk anæmi hos voksne cancerpatienter med ikke-myeloid malignitet i kemoterapi. 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Aranesp bør påbegyndes af en læge med erfaring indenfor de ovennævnte indikationer. Aranesp (SureClick) leveres klar til brug i en fyldt pen. Den fyldte pen, må kun administreres subkutant. Eventuelle instruktioner vedrørende anvendelse og håndtering samt bortskaffelse er anført under afsnit 6.6. Behandling af anæmi hos patienter med kronisk nyresvigt Aranesp kan administreres enten subkutant eller intravenøst. Subkutan anvendelse foretrækkes hos patienter, der ikke er i hæmodialyse for at undgå punktur af perifere vener. Formålet med behandlingen er at øge hæmoglobinkoncentrationen til over 11 g/dl (6,8 mmol/l). For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). En stigning i hæmoglobinkoncentrationen på mere end 2 g/dl (1,25 mmol/l) over en fire ugers periode eller et hæmoglobinniveau større end 14 g/dl (8,7 mmol/l), bør undgås. Kliniske forsøg har vist variabilitet i individuelle patientrespons. Ikke desto mindre må anbefalingerne beskrevet nedenfor initialt følges for både voksne og børn og derefter justeres når klinisk indiceret. Behandling med Aranesp er delt i to trin korrigerings- og vedligeholdelsesfase: Korrigeringsfase Den initiale dosis ved subkutan eller intravenøs administration er 0,45 µg/kg kropsvægt, som en enkelt injektion én gang ugentligt. Alternativt kan patienter, som ikke er i dialyse, få en initialdosis på 0,75 μg/kg subkutant som en enkelt injektion én gang hver anden uge. Hvis stigning i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) over fire uger) øges dosis med omtrent 25%. Øgning af dosis må ikke finde sted oftere end én gang hver 4 uge. 218
Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,5 g/dl (1,6 mmol/l) på fire uger reduceres dosis med mellem 25 og 50%, afhængig af stigningshastigheden. Hvis hæmoglobinkoncentrationen overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), seponeres behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny på omtrent 25% under den forudgående dosis. Hæmoglobinkoncentrationen bør måles hver eller hveranden uge, indtil et stabilt niveau er opnået. Herefter kan hæmoglobinkoncentrationen måles periodisk. Vedligeholdelsesfase I vedligeholdelsesfasen kan Aranesp fortsat administreres som en enkelt injektion én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Dialysepatienter, der skifter fra én ugentlig injektion til én injektion hver anden uge, skal til at begynde med have en dosis Aranesp svarende til det dobbelte af den tidligere ugentlige dosis. Aranesp kan administreres subkutant én gang månedligt med en initialdosis svarende til det dobbelte af den foregående dosis, som blev givet én gang hver anden uge, ved patienter, som ikke er i dialyse, når den tilstræbte hæmoglobinkoncentration er blevet opnået med en dosis én gang hver anden uge. Dosen skal titreres efter behov for at opretholde det tilstræbte hæmoglobinniveau. For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). Hvis en dosisjustering kræves for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau, anbefales det, at dosis justeres med omtrent 25%. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,0 g/dl (1,25 mmol/l) over fire uger, skal dosis reduceres med ca. 25 %, afhængigt af stigningstakten. Hvis hæmoglobin overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), stoppes behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny omtrent 25% under den forudgående dosis. Efter hver dosis- eller planjustering bør hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Dosis-ændringer i vedligeholdelsesfasen af behandlingen må ikke foregår oftere end hveranden uge. Hvis administrationsvejen ændres skal samme dosis benyttes og hæmoglobinkoncentrationen skal monitoreres hver eller hveranden uge, således at passende dosisjustering kan finde sted for at opretholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau. Kliniske studier har vist, at patienter der modtager r-huepo én, to eller tre gange ugentligt kan skifte til Aranesp én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Den initiale ugentlige dosis af Aranesp (µg/uge) kan bestemmes ved at dividere den totale ugentlige dosis af r-huepo (IE/uge) med 200. Den initiale dosis af Aranesp hver anden uge (µg/hver anden uge) kan bestemmes ved at dividere den totale akkumulerede dosis af r-huepo, der er indgivet i løbet af en periode på to uger, med 200. På grund af individuel variation forventes titrering til optimal terapeutisk dosis for enkelte patienter. Ved udskiftning af r-huepo med Aranesp bør den samme administrationsvej benyttes og hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Behandling af symptoamtisk anæmi hos cancerpatienter Aranesp bør administreres subkutant til patienter med anæmi (dvs hæmoglobinkoncentrationen 11 g/dl (6,8 mmol/l)). Den anbefalede initialdosis er 6,75 μg/kg administreret én gang hver tredje uge. Hvis patientens kliniske respons (udmattethed og hæmoglobinrespons) er utilstrækkelig efter ni uger, vil yderligere behandling muligvis ikke være effektiv. Alternativt kan der administreres en dosis én gang ugentligt på 2,25 μg per kilogram kropsvægt. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) efter 4 uger) hos patienter, der administreres Aranesp én gang ugentligt, bør dosis fordobles. Hvis 219
hæmoglobinresponsen forbliver utilstrækkelig 4 uger efter dosisfordobling, er yderligere terapi ikke nødvendigvis effektiv. Behandling med Aranesp bør standses ca. 4 uger efter endt kemoterapibehandling. Hæmoglobinkoncentrationen bør ikke overskride 13 g/dl (8,1 mmol/l) (se afsnit 5.1). Når det kliniske resultat for den enkelte patient er opnået, skal dosis reduceres med 25 til 50% for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på dette niveau. Hvis det er påkrævet, kan man foretage yderligere dosisjusteringer for at sikre sig, at hæmoglobinkoncentrationen ikke overstiger 13 g/dl. Hvis stigningen i hæmoglobin er større end 2 g/dl (1,3 mmol/l) på fire uger, reduceres dosis med 25 til 50%. 4.3 Kontraindikationer Overfølsomhed overfor darbepoetin alfa, r-huepo eller nogle af indholdsstofferne. Hypertension, som ikke er under kontrol. 4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen Generelt For at sikre effektiv erythropoiese bør jernstatus evalueres hos alle patienter før og under behandling. Ekstra jerntilførsel kan være nødvendigt. Manglende effekt af behandling med Aranesp bør foranledige en søgning efter forårsagende faktorer. Mangel på jern, folinsyre eller vitamin B12 reducerer effektiviteten af erythropoietin stimulerende stoffer og bør derfor afhjælpes. Tilstødende infektioner, inflammationer eller traumatiske episoder, okkult blødning, hæmolyse, alvorlig aluminiumintoksikation, underliggende blodsygdom eller knoglemarvsfibrose kan også kompromittere det erythropoietiske respons. Som en del af vurderingen bør en tælling af retikulocytterne overvejes. En undersøgelse af knoglemarven bør overvejes, hvis typiske årsager til manglende respons er udelukket og at patienten har retikulocytpæni. Hvis knoglemarven er i overensstemmelse med PRCA, bør en anti-erythropoietin antistof test udføres. Der er rapporteret om erythroblastopenia forårsaget af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin i forbindelse med gensplejsede erytropoietiske proteiner, herunder darbepoetin alfa. Disse antistoffer har vist sig at krydsreagere med alle erytropoietinproteiner, og patienter der er under mistanke for at have eller som har fået bekræftet tilstedeværelsen af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin, bør ikke overgå til behandling med darbepoetin alfa (se afsnit 4.8). Aktiv leversygdom var en eksklusionsårsag i alle undersøgelser af Aranesp. Derfor findes der ingen data fra patienter med nedsat leverfunktion. Da leveren antages at være den primære eliminationsvej for Aranesp og r-huepo, bør Aranesp altid anvendes med forsigtighed af patienter med leversygdom. Aranesp bør også benyttes med forsigtighed hos patienter med seglcelleanæmi eller epilepsi. Anvendes Aranesp ukorrekt af raske mennesker, kan dette medføre en al for stor øgning af celle volumen. Dette kan ydermere medføre livstruende komplikationer fra det kardiovaskulære system. Nålebeskyttelseshætten på den fyldte pen indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex), som kan fremkalde allergiske reaktioner. 220
Patienter med kronisk nyresvigt Supplerende jerntilskud anbefales til alle patienter med serum ferritin værdier på under 100 μg/l eller dem vis transferrinmætning er under 20%. Blodtrykket bør kontrolleres hos alle patienter, specielt under initieringen af Aranesp behandlingen. Patienter bør vejledes om vigtigheden af compliance i forbindelse med antihypertensiv lægemiddelbehandling og diætrestriktioner. Hvis blodtrykket er svært at kontrollere efter initiering af passende målinger, kan hæmoglobinkoncentrationen reduceres ved at nedsætte eller tilbageholde dosis af Aranesp (se afsnit 4.2). Hos patienter med kronisk nyresvigt og klinisk tegn på iskæmisk hjertesygdom eller kronisk hjertesvigt skal hæmoglobinniveauet fastsættes individuelt. Hos disse patienter bør man tilstræbe en øvre grænse på 12 g/dl, hvis ikke alvorlige symptomer (f.eks. angina) diktere andet. Niveauet af serum kalium bør kontrolleres regelmæssigt gennem Aranesp behandling. Kaliumforhøjelse er blevet rapporteret i nogle få patienter i behandling med Aranesp, selv om årsagssammenhæng ikke er blevet påvist. Hvis et forhøjet eller stigende kaliumniveau observeres, bør det overvejes at standse Aranesp, indtil niveauet er blevet normaliseret. Aranesp skal anvendes med forsigtighed hos patienter med epilepsi. Der er rapporteret kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. Cancerpatienter Virkning på tumorprogression Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Som ved alle vækstfaktorer, er der frygt for at epoetiner kan stimulere væksten af alle slags maligniteter. To kontrollerede kliniske undersøgelser, hvor epoetiner blev givet til patienter med forskellige slags cancer, inklusive hoved- og halscancer, og brystcancer, har vist en uforklaret overdødelighed. Hvis hæmoglobin værdier overskrider 13 g/dl hos patienter med solide tumorer eller proliferative maligniciter, skal dosistilpasningen ske i overensstemmelse med afsnit 4.2, for at minimere tromboemboliske hændelser. Blodpladeværdier og hæmoglobinniveau bør monitoreres med faste intervaller. 4.5 Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion De kliniske resultater opnået til nu indikerer ingen interaktion mellem Aranesp og andre stoffer. Der er risiko for interaktioner med lægemidler som er tæt bundet til røde blodlegemer, f.ex. ciclosporin og tacrolimus. Hvis darbepoetin alfa gives samtidig med nogle af disse lægemidler, bør indholdet af disse lægemidler i blodet overvåges og dosis justeres, når hæmoglobinindholdet stiger. 4.6 Graviditet og amning Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for darbepoetin alfa under graviditet. Dyreforsøg viser ikke direkte eller indirekte skadelige virkninger for graviditet, embryoets/fostrets udvikling, fødslen eller den postnatale udvikling (se pkt. 5.3). Der bør udvises forsigtighed ved ordinering til gravide kvinder. Da der ikke er klinisk erfaring med brug af Aranesp hos ammende kvinder, bør Aranesp ikke administreres til ammende kvinder. Når Aranesp er absolut påkrævet, bør kvinden stoppe med at amme. 221
4.7 Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner Der er ikke foretaget undersøgelser af indflydelsen på evnen til at føre bil eller betjene maskiner. 4.8 Bivirkninger Sikkerheden af Aranesp er blevet evalueret baseret på en integreret sikkerhedsdatabase med omtrent 1800 kronisk nyresvigt patienter, som er blevet doseret i op til 24 måneder og 1200 cancerpatienter, som er blevet doseret i op til 4 måneder. Generelt Der har i sjældne tilfælde været rapporteret om potentielt alvorlige allergiske reaktioner, inklusiv dyspnoea, hududslet og urticaria, i forbindelse med darbepoetin alfa. Patienter med kronisk nyresvigt Data præsenteret fra kontrollerede studier inkluderede 1578 patienter, der modtog Aranesp og 591 patienter, der modtog r-huepo. Det totale omfang af patienter, der afbrød behandlingen på grund af uventede hændelser, var 2% for Aranesp og 4% for r-huepo. Bivirkninger, der kunne tilskrives behandlingen med Aranesp indbefatter hypertension og trombose af den vaskulære tilgang. I den integrerede sikkerhedsdatabase blev ingen af disse hændelser imidlertid set i forbindelse med hæmoglobinniveauet (< 12 versus > 12 g/dl) eller stigningshastigheden af hæmoglobinkoncentrationen (< 1, 1 til < 2, 2 til < 3 og 3 g/dl hæmoglobin for hver periode af 4 ugers varighed). Smerte ved injektionsstedet blev rapporteret, hvilket må tilskrives behandling i studier, hvor Aranesp blev administreret via subkutan injektion. Dette sås oftere end med r-huepo. Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående og forekom hovedsageligt efter den første injektion. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Centrale nervesystemet/perifere Almindelig (> 1%, 10%) Hovedpine nervesystemet Kardiovaskulært Almindelig (> 1%, 10%) Hypertension Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Trombose af den vaskulære tilgang Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Der er rapporteret meget sjældne tilfælde af kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. I isolerede tilfælde er der blevet rapporteret om neutraliserende anti-erytropoietin antistofmedieret pure red cell aplasia (PRCA) i forbindelse med behandling med Aranesp. Hvis der diagnosticeres PRCA, skal behandlingen med Aranesp afbrydes, og patienterne må ikke skifte til et andet gensplejset erytropoietisk protein (se afsnit 4.4). Alle andre behandlingsrelaterede uventede hændelser blev observeret på et niveau omkring 1% eller mindre (usædvanlige eller sjældne), og størsteparten var milde til moderate i alvorlighed, og var i overensstemmelse med dem, man kunne forvente i denne patientpopulation. Cancerpatienter Kliniske studier med subkutan indgift af Aranesp har vist, at antallet af tilfælde af hypertension og cardiovaskulære hændelser var sammenlignelige for cancerpatienter, der modtog placebo, r-huepo 222
eller Aranesp. Herudover var disse uventede hændelser hverken forbundet med hæmoglobinkoncentrationen (< 13 versus > 13 g/dl) eller en hurtig stigning i hæmoglobinkoncentrationen (> 2 g/dl i 4 uger). Kliniske undersøgelser har vist at cancerpatienter, der får Aranesp behandling sammenlignet med patienter, der får placebo har en højere frekvens af tromboemboliske reaktioner, hvilket inkluderer dybe vene tromboser og pulmonære embolier. Generelt, var de rapporterede uventede hændelserne i kliniske forsøg med Aranesp hos cancerpatienter i kemoterapi i overensstemmelse med den underliggende sygdom og kemoterapibehandlingen. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Sygdomme i bevægeapparatet Almindelig (> 1%, 10%) Arthralgia Almene lidelser Almindelig (> 1%, 10%) Perifere ødemer Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Tromboemboliske reaktioner Smerte ved injektionsstedet var den hyppigste rapporterede uønskede hændelsen, hvilken må tilskrives behandling med Aranesp (< 5%). Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående. 4.9 Overdosering Det terapeutiske indeks for Aranesp er meget bredt. Selv ved meget høje plasmakoncentrationer er der ikke observeret nogle symptomer på overdosering. I tilfælde af polycytæmi bør Aranesp midlertidigt seponeres (afsnit 4.2 Dosering og indgivelsesmåde). Hvis klinisk indiceret kan phlebotomi udføres. 5. FARMAKOLOGISKE EGENSKABER 5.1 Farmakodynamiske egenskaber Farmakoterapeutisk klassifikation: Anti-anæmisk, ATC-kode: B03XA02. Humant erythropoietin er et endogent glykoprotein hormon, der fungerer som den primære regulator af erythropoiesen gennem specifik interaktion med erythropoietin-receptoren på den erythroide stamcelle i knoglemarven. Produktionen af erythropoietin foregår primært i og reguleres af nyrerne som resultat af ændringer i iltningen af vævet. Produktionen af endogent erythropoietin er nedsat hos patienter med kronisk nyresvigt og den primære årsag til deres anæmi er erythropoietinmangel. Årsagen til anæmi hos cancerpatienter i kemoterapi er multifaktoriel. For disse patienter bidrager både erythropoietinmanglen og det nedsatte respons på erythroide stamceller af endogent erythropoietin, betydeligt til deres anæmi. Darbepoetin alfa stimulerer erythropoiesen ved samme mekanisme som det endogene hormon. Darbepoetin alfa har fem N-koblede kulhydratkæder, hvor det endogene hormon og recombinante humane erythropoietiner (r-huepo) har tre. De ekstra sukkerdele kan molekylært ikke skelnes fra dem på det endogene hormon. På grund af dets øgede kulhydratindhold har darbepoetin alfa en længere terminal halveringstid end r-huepo og som konsekvens heraf en større in vivo-aktivitet. På trods af disse molekylære ændringer bibeholder darbepoetin alfa en meget præcis specificitet for erythropoietin-receptoren. 223
Cancerpatienter i kemoterapi I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret undersøgelse med 314 lungecancerpatienter i platinkemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet (p < 0,001). Kliniske studier har vist, at darbepoetin alfa havde lignende effekt, når denne blev givet som enkelt injektion enten én gang hver tredje uge, én gang hver anden uge eller én gang ugentligt uden øgning i totalt dosisbehov. I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret studie hos 344 anæmiske patienter med lymfoproliferative maligniteter i kemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet og en forbedring af hæmoglobinrespons (p < 0,001). Der blev ligeledes fundet en reduktion i træthed, målt ved hjælp af Functional Assessment of Cancer Therapy-fatigue (FACT-fatigue) skala. Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Der er ikke tilstrækkelig med oplysninger til at etablere, hvorvidt anvendelsen af epoetinprodukter med tiden har skadelige virkninger på tumorprogression eller progressionfri overlevelse. To studier har undersøgt epoetiners påvirkning af overlevelse og/eller tumorprogression med højere hæmoglobinkoncentrationer. I en randomiseret placebokontrolleret undersøgelse med epoetin alfa i 939 patienter med metastatisk brystkræft, blev forsøgsmedicinen administreret i et forsøg på at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen mellem 12 og 14 g/dl. Efter fire måneder var dødsfald som følge af sygdomsprogression højere (6% mod 3%) hos kvinder der fik epoetin alfa. Den totale dødelighed var væsentlig større i epoetin alfa armen. I en anden placebokontrolleret undersøgelse, hvor man anvendte epoetin beta i 351 patienter med hoved- og halscancer, blev forsøgsmedicin administreret for at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen på 14 g/dl for kvinder og 15 g/dl for mænd. Locoregional progressionfri overlevelse var væsentlig kortere hos patienter, der blev behandlet med epoetin beta. Resultaterne af denne undersøgelse blev svækket af uligheder mellem behandlingsgrupperne, især på punkter som tumorplacering, rygestatus og den studerede gruppes ensartethed. Derudover har adskillige andre undersøgelser vist en tendens til øget overlevelse, hvilket peger på, at epoetin ikke har nogen skadelig virkning på tumorprogression. 5.2 Farmakokinetiske egenskaber På grund af dets større kulhydratindhold beholdes darbepoetin alfa-niveauet i kredsløbet over den minimale koncentration, der stimulerer til erythropoiese i længere tid end ækvivalente molære doser af r-huepo. Dette tillader en sjældnere administration af darbepoetin alfa for at opnå samme biologiske respons. Patienter med kronisk nyresvigt Darbepoetin alfas farmakokinetik er blevet klinisk undersøgt hos patienter med kronisk nyresvigt efter intravenøs og subkutan administration. Darbepoetin alfas terminale halveringstid er 21 timer (SD 7,5) ved intravenøs administration. Clearance for darbepoetin alfa er 1,9 ml/t/kg (SD 0,56) og fordelingsvolumen (V ss ) er omtrent lig plasmavolumen (50 ml/kg). Biotilgængeligheden er 37% ved subkutan administration. Efter månedlig administration af darbepoetin alfa ved subkutane doser fra 0,6 til 2,1 µg/kg var den terminale halveringstid 73 timer (SD 24). Når darbepoetin alfa administreres subkutant, har det en længere terminal halveringstid, end når det administreres intravenøst, hvilket skyldes den subkutane absorptionskinetik. I kliniske forsøg blev der observeret minimal akkumulation 224
for begge administrationsveje. I prækliniske forsøg er det vist, at den renale clearance er minimal (op til 2% af den totale clearance) og ikke påvirker serum halveringstiden. Resultater opnået ved indgift af Aranesp til 809 patienter i kliniske undersøgelser i Europa blev analyseret med henblik på at kunne fastsætte den dosis, som er påkrævet for at fastholde hæmoglobin; der blev ikke observeret nogen forskel på den ugentlige dosis uanset om injektionen skete intravenøst eller subkutant. Cancerpatienter i kemoterapi Efter subkutan indgift af 2,25 μg/kg til voksne cancerpatienter, opnåedes en gennemsnitlig peakkoncentration på 10,6 ng/ml (SD 5,9) darbepoietin alfa i løbet af en gennemsnitstid på 91 timer (SD 19,7). Disse parametre stemte overens med den lineære dosis farmakokinetik over et bredt dosisinterval (0,5 til 8 μg/kg ugentlig og 3 til 9 μg/kg hver anden uge). Der var ingen ændring i de farmakokinetiske parametre ved gentagen indgift over 12 uger (dosering hver uge eller hver anden uge). Der var en forventet moderat (< 2 gange) forøgning af serumkoncentrationen, når man nærmede sig steady state, men ingen uventet akkumulering ved gentagen indgift. Der blev foretaget en PKundersøgelse af patienter med kemoterapiinduceret anæmi behandlet med 6,75 µg/kg darbepoetin alfa administreret SC hver tredje uge kombineret med kemoterapi, hvilket gjorde det muligt endeligt at fastslå den terminale halveringstid. I denne undersøgelse var den gennemsnitlige (SD) terminale halveringstid 74 (SD 27) timer. 5.3 Prækliniske sikkerhedsdata I alle undersøgelser af Aranesp udført på rotter og hunde, sås en markant stigning i hæmoglobin, hæmatokrit, antallet af røde blodlegemer og retikulocytter, som svarer til den forventede farmakologiske effekt. Bivirkninger ved meget høje doser, blev alle vurderet at være relateret til en forhøjet farmakologisk effekt (nedsat vævsperfusion pga. øget blodviskositet). Der var bl.a. tale om myelofibrose og hypertrofi, såvel som en øgning af bredden af EKG-QRS komplekset hos hunde, men der observeredes ingen dysrythmia og ingen effekt på QT intervallet. Aranesp vist ikke noget genotoksisk potentiale, og ej heller havde det nogen effekt på celledelingen af ikke-hæmatologiske celler hverken in vitro eller in vivo. I de kroniske toksicitets undersøgelser observeredes hverken tumorogene eller mitogene respons i nogen vævstyper. Darbepoetin alfas carcinogene potentiale er endnu ikke blevet evalueret ved langtids dyrestudier. I undersøgelser udført på rotter og kaniner blev der ikke observeret nogen kliniske relevante beviser for skadelig effekt hverken hvad angår graviditet, fosterudvikling, fødsel eller postnatal udvikling. Transporten over placenta var minimal. Der sås ingen ændring i fertilitet. 6. FARMACEUTISKE OPLYSNINGER 6.1 Fortegnelse over hjælpestoffer Natriumfosfat enkelbasisk natriumfosfat dobbelbasisk natriumchlorid polysorbat 80 vand til injektionsvæsker 6.2 Uforligeligheder Da der ikke foreligger undersøgelser vedrørende eventuelle uforligeligheder, bør dette lægemiddel ikke blandes eller administreres som en infusion sammen med andre lægemidler. 225
6.3 Opbevaringstid 2 år. 6.4 Særlige opbevaringsforhold Opbevares i køleskab (2 C 8 C). Må ikke nedfryses. Opbevar beholderen i den ydre karton for at beskytte mod lys. Opbevares i køleskab. Ved ambulant brug tillades det, at Aranesp fjernes én gang fra opbevaringen i en enkelt periode på højst 7 dage ved stuetemperatur (op til 25 C). I det øjeblik injektionspennen tages ud af køleskabet og har nået stuetemperatur (op til 25 C), skal den anvendes indenfor 7 dage eller bortskaffes. 6.5 Emballage (art og indhold) Pakningen indeholder en eller fire fyldt(e) pen(ne) med 60 µg Aranesp injektionsvæske, opløsning i 0,3 ml (200 µg/ml). Sprøjterne inden i pennen er produceret af glas af type 1 med 27 gauge nåle af rustfrit stål. Nålebeskyttelseshætten på den fyldte pen indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex). Se afsnit 4.4. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 6.6 Særlige forholdsregler ved bortskaffelse Pakken indeholder en indlægsseddel med udførlige anvisninger vedrørende brug og håndtering. Aranesp (SureClick) forfyldt pen giver en fuld dosis af hver styrke. Aranesp er et sterilt men ukonserveret produkt. Der må ikke administreres mere end én dosis med samme fyldt pen. Hver pen må kun bruges én gang. Enhver medicinrest, der måtte være tilbage i den fyldte pen, bør kasseres. Før administration skal Aranesp opløsningen undersøges for synlige partikler. Kun opløsninger som er farveløse, klare eller let opaliserede bør injiceres. Ryst ikke. Lad den fyldte pen få stuetemperatur før injektion. Benyt forskellige injektionssteder for at undgå ubehag ved injektionsstedet. Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf bør bortskaffes i overensstemmelse med lokale krav. 7. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK 4817 Breda Holland 226
8. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/051 1-pakning EU/1/01/185/063 4-pakning 9. DATO FOR FØRSTE TILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN Dato for første godkendelse: 08. juni 2001 Dato for sidste fornyelse: 19. maj 2006 10. DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN DD MM YYYY De kan finde yderligere oplysninger om dette medicinalprodukt på webstedet for Det Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering (EMEA) http://www.emea.eu.int/ 227
1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 80 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt pen. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver fyldt pen indeholder 80 mikrogram darbepoetin alfa i 0,4 ml (200 µg/ml). Darbepoetin alfa er fremstillet ved hjælp af genteknologi i kinesiske hamsterovarieceller (CHO-K1). En liste over alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1. 3. LÆGEMIDDELFORM Injektionsvæske (injektion), opløsning i fyldt pen (SureClick). 4. KLINISKE OPLYSNINGER 4.1 Terapeutiske indikationer Behandling af anæmi ved kronisk nyresvigt hos voksne og børn fra 11 år. Behandling af symptomatisk anæmi hos voksne cancerpatienter med ikke-myeloid malignitet i kemoterapi. 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Aranesp bør påbegyndes af en læge med erfaring indenfor de ovennævnte indikationer. Aranesp (SureClick) leveres klar til brug i en fyldt pen. Den fyldte pen, må kun administreres subkutant. Eventuelle instruktioner vedrørende anvendelse og håndtering samt bortskaffelse er anført under afsnit 6.6. Behandling af anæmi hos patienter med kronisk nyresvigt Aranesp kan administreres enten subkutant eller intravenøst. Subkutan anvendelse foretrækkes hos patienter, der ikke er i hæmodialyse for at undgå punktur af perifere vener. Formålet med behandlingen er at øge hæmoglobinkoncentrationen til over 11 g/dl (6,8 mmol/l). For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). En stigning i hæmoglobinkoncentrationen på mere end 2 g/dl (1,25 mmol/l) over en fire ugers periode eller et hæmoglobinniveau større end 14 g/dl (8,7 mmol/l), bør undgås. Kliniske forsøg har vist variabilitet i individuelle patientrespons. Ikke desto mindre må anbefalingerne beskrevet nedenfor initialt følges for både voksne og børn og derefter justeres når klinisk indiceret. Behandling med Aranesp er delt i to trin korrigerings- og vedligeholdelsesfase: Korrigeringsfase Den initiale dosis ved subkutan eller intravenøs administration er 0,45 µg/kg kropsvægt, som en enkelt injektion én gang ugentligt. Alternativt kan patienter, som ikke er i dialyse, få en initialdosis på 0,75 μg/kg subkutant som en enkelt injektion én gang hver anden uge. Hvis stigning i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) over fire uger) øges dosis med omtrent 25%. Øgning af dosis må ikke finde sted oftere end én gang hver 4 uge. 228
Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,5 g/dl (1,6 mmol/l) på fire uger reduceres dosis med mellem 25 og 50%, afhængig af stigningshastigheden. Hvis hæmoglobinkoncentrationen overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), seponeres behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny på omtrent 25% under den forudgående dosis. Hæmoglobinkoncentrationen bør måles hver eller hveranden uge, indtil et stabilt niveau er opnået. Herefter kan hæmoglobinkoncentrationen måles periodisk. Vedligeholdelsesfase I vedligeholdelsesfasen kan Aranesp fortsat administreres som en enkelt injektion én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Dialysepatienter, der skifter fra én ugentlig injektion til én injektion hver anden uge, skal til at begynde med have en dosis Aranesp svarende til det dobbelte af den tidligere ugentlige dosis. Aranesp kan administreres subkutant én gang månedligt med en initialdosis svarende til det dobbelte af den foregående dosis, som blev givet én gang hver anden uge, ved patienter, som ikke er i dialyse, når den tilstræbte hæmoglobinkoncentration er blevet opnået med en dosis én gang hver anden uge. Dosen skal titreres efter behov for at opretholde det tilstræbte hæmoglobinniveau. For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). Hvis en dosisjustering kræves for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau, anbefales det, at dosis justeres med omtrent 25%. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,0 g/dl (1,25 mmol/l) over fire uger, skal dosis reduceres med ca. 25 %, afhængigt af stigningstakten. Hvis hæmoglobin overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), stoppes behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny omtrent 25% under den forudgående dosis. Efter hver dosis- eller planjustering bør hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Dosis-ændringer i vedligeholdelsesfasen af behandlingen må ikke foregår oftere end hveranden uge. Hvis administrationsvejen ændres skal samme dosis benyttes og hæmoglobinkoncentrationen skal monitoreres hver eller hveranden uge, således at passende dosisjustering kan finde sted for at opretholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau. Kliniske studier har vist, at patienter der modtager r-huepo én, to eller tre gange ugentligt kan skifte til Aranesp én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Den initiale ugentlige dosis af Aranesp (µg/uge) kan bestemmes ved at dividere den totale ugentlige dosis af r-huepo (IE/uge) med 200. Den initiale dosis af Aranesp hver anden uge (µg/hver anden uge) kan bestemmes ved at dividere den totale akkumulerede dosis af r-huepo, der er indgivet i løbet af en periode på to uger, med 200. På grund af individuel variation forventes titrering til optimal terapeutisk dosis for enkelte patienter. Ved udskiftning af r-huepo med Aranesp bør den samme administrationsvej benyttes og hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Behandling af symptoamtisk anæmi hos cancerpatienter Aranesp bør administreres subkutant til patienter med anæmi (dvs hæmoglobinkoncentrationen 11 g/dl (6,8 mmol/l)). Den anbefalede initialdosis er 6,75 μg/kg administreret én gang hver tredje uge. Hvis patientens kliniske respons (udmattethed og hæmoglobinrespons) er utilstrækkelig efter ni uger, vil yderligere behandling muligvis ikke være effektiv. Alternativt kan der administreres en dosis én gang ugentligt på 2,25 μg per kilogram kropsvægt. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) efter 4 uger) hos patienter, der administreres Aranesp én gang ugentligt, bør dosis fordobles. Hvis 229
hæmoglobinresponsen forbliver utilstrækkelig 4 uger efter dosisfordobling, er yderligere terapi ikke nødvendigvis effektiv. Behandling med Aranesp bør standses ca. 4 uger efter endt kemoterapibehandling. Hæmoglobinkoncentrationen bør ikke overskride 13 g/dl (8,1 mmol/l) (se afsnit 5.1). Når det kliniske resultat for den enkelte patient er opnået, skal dosis reduceres med 25 til 50% for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på dette niveau. Hvis det er påkrævet, kan man foretage yderligere dosisjusteringer for at sikre sig, at hæmoglobinkoncentrationen ikke overstiger 13 g/dl. Hvis stigningen i hæmoglobin er større end 2 g/dl (1,3 mmol/l) på fire uger, reduceres dosis med 25 til 50%. 4.3 Kontraindikationer Overfølsomhed overfor darbepoetin alfa, r-huepo eller nogle af indholdsstofferne. Hypertension, som ikke er under kontrol. 4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen Generelt For at sikre effektiv erythropoiese bør jernstatus evalueres hos alle patienter før og under behandling. Ekstra jerntilførsel kan være nødvendigt. Manglende effekt af behandling med Aranesp bør foranledige en søgning efter forårsagende faktorer. Mangel på jern, folinsyre eller vitamin B12 reducerer effektiviteten af erythropoietin stimulerende stoffer og bør derfor afhjælpes. Tilstødende infektioner, inflammationer eller traumatiske episoder, okkult blødning, hæmolyse, alvorlig aluminiumintoksikation, underliggende blodsygdom eller knoglemarvsfibrose kan også kompromittere det erythropoietiske respons. Som en del af vurderingen bør en tælling af retikulocytterne overvejes. En undersøgelse af knoglemarven bør overvejes, hvis typiske årsager til manglende respons er udelukket og at patienten har retikulocytpæni. Hvis knoglemarven er i overensstemmelse med PRCA, bør en anti-erythropoietin antistof test udføres. Der er rapporteret om erythroblastopenia forårsaget af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin i forbindelse med gensplejsede erytropoietiske proteiner, herunder darbepoetin alfa. Disse antistoffer har vist sig at krydsreagere med alle erytropoietinproteiner, og patienter der er under mistanke for at have eller som har fået bekræftet tilstedeværelsen af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin, bør ikke overgå til behandling med darbepoetin alfa (se afsnit 4.8). Aktiv leversygdom var en eksklusionsårsag i alle undersøgelser af Aranesp. Derfor findes der ingen data fra patienter med nedsat leverfunktion. Da leveren antages at være den primære eliminationsvej for Aranesp og r-huepo, bør Aranesp altid anvendes med forsigtighed af patienter med leversygdom. Aranesp bør også benyttes med forsigtighed hos patienter med seglcelleanæmi eller epilepsi. Anvendes Aranesp ukorrekt af raske mennesker, kan dette medføre en al for stor øgning af celle volumen. Dette kan ydermere medføre livstruende komplikationer fra det kardiovaskulære system. Nålebeskyttelseshætten på den fyldte pen indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex), som kan fremkalde allergiske reaktioner. 230
Patienter med kronisk nyresvigt Supplerende jerntilskud anbefales til alle patienter med serum ferritin værdier på under 100 μg/l eller dem vis transferrinmætning er under 20%. Blodtrykket bør kontrolleres hos alle patienter, specielt under initieringen af Aranesp behandlingen. Patienter bør vejledes om vigtigheden af compliance i forbindelse med antihypertensiv lægemiddelbehandling og diætrestriktioner. Hvis blodtrykket er svært at kontrollere efter initiering af passende målinger, kan hæmoglobinkoncentrationen reduceres ved at nedsætte eller tilbageholde dosis af Aranesp (se afsnit 4.2). Hos patienter med kronisk nyresvigt og klinisk tegn på iskæmisk hjertesygdom eller kronisk hjertesvigt skal hæmoglobinniveauet fastsættes individuelt. Hos disse patienter bør man tilstræbe en øvre grænse på 12 g/dl, hvis ikke alvorlige symptomer (f.eks. angina) diktere andet. Niveauet af serum kalium bør kontrolleres regelmæssigt gennem Aranesp behandling. Kaliumforhøjelse er blevet rapporteret i nogle få patienter i behandling med Aranesp, selv om årsagssammenhæng ikke er blevet påvist. Hvis et forhøjet eller stigende kaliumniveau observeres, bør det overvejes at standse Aranesp, indtil niveauet er blevet normaliseret. Aranesp skal anvendes med forsigtighed hos patienter med epilepsi. Der er rapporteret kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. Cancerpatienter Virkning på tumorprogression Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Som ved alle vækstfaktorer, er der frygt for at epoetiner kan stimulere væksten af alle slags maligniteter. To kontrollerede kliniske undersøgelser, hvor epoetiner blev givet til patienter med forskellige slags cancer, inklusive hoved- og halscancer, og brystcancer, har vist en uforklaret overdødelighed. Hvis hæmoglobin værdier overskrider 13 g/dl hos patienter med solide tumorer eller proliferative maligniciter, skal dosistilpasningen ske i overensstemmelse med afsnit 4.2, for at minimere tromboemboliske hændelser. Blodpladeværdier og hæmoglobinniveau bør monitoreres med faste intervaller. 4.5 Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion De kliniske resultater opnået til nu indikerer ingen interaktion mellem Aranesp og andre stoffer. Der er risiko for interaktioner med lægemidler som er tæt bundet til røde blodlegemer, f.ex. ciclosporin og tacrolimus. Hvis darbepoetin alfa gives samtidig med nogle af disse lægemidler, bør indholdet af disse lægemidler i blodet overvåges og dosis justeres, når hæmoglobinindholdet stiger. 4.6 Graviditet og amning Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for darbepoetin alfa under graviditet. Dyreforsøg viser ikke direkte eller indirekte skadelige virkninger for graviditet, embryoets/fostrets udvikling, fødslen eller den postnatale udvikling (se pkt. 5.3). Der bør udvises forsigtighed ved ordinering til gravide kvinder. Da der ikke er klinisk erfaring med brug af Aranesp hos ammende kvinder, bør Aranesp ikke administreres til ammende kvinder. Når Aranesp er absolut påkrævet, bør kvinden stoppe med at amme. 231
4.7 Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner Der er ikke foretaget undersøgelser af indflydelsen på evnen til at føre bil eller betjene maskiner. 4.8 Bivirkninger Sikkerheden af Aranesp er blevet evalueret baseret på en integreret sikkerhedsdatabase med omtrent 1800 kronisk nyresvigt patienter, som er blevet doseret i op til 24 måneder og 1200 cancerpatienter, som er blevet doseret i op til 4 måneder. Generelt Der har i sjældne tilfælde været rapporteret om potentielt alvorlige allergiske reaktioner, inklusiv dyspnoea, hududslet og urticaria, i forbindelse med darbepoetin alfa. Patienter med kronisk nyresvigt Data præsenteret fra kontrollerede studier inkluderede 1578 patienter, der modtog Aranesp og 591 patienter, der modtog r-huepo. Det totale omfang af patienter, der afbrød behandlingen på grund af uventede hændelser, var 2% for Aranesp og 4% for r-huepo. Bivirkninger, der kunne tilskrives behandlingen med Aranesp indbefatter hypertension og trombose af den vaskulære tilgang. I den integrerede sikkerhedsdatabase blev ingen af disse hændelser imidlertid set i forbindelse med hæmoglobinniveauet (< 12 versus > 12 g/dl) eller stigningshastigheden af hæmoglobinkoncentrationen (< 1, 1 til < 2, 2 til < 3 og 3 g/dl hæmoglobin for hver periode af 4 ugers varighed). Smerte ved injektionsstedet blev rapporteret, hvilket må tilskrives behandling i studier, hvor Aranesp blev administreret via subkutan injektion. Dette sås oftere end med r-huepo. Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående og forekom hovedsageligt efter den første injektion. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Centrale nervesystemet/perifere Almindelig (> 1%, 10%) Hovedpine nervesystemet Kardiovaskulært Almindelig (> 1%, 10%) Hypertension Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Trombose af den vaskulære tilgang Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Der er rapporteret meget sjældne tilfælde af kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. I isolerede tilfælde er der blevet rapporteret om neutraliserende anti-erytropoietin antistofmedieret pure red cell aplasia (PRCA) i forbindelse med behandling med Aranesp. Hvis der diagnosticeres PRCA, skal behandlingen med Aranesp afbrydes, og patienterne må ikke skifte til et andet gensplejset erytropoietisk protein (se afsnit 4.4). Alle andre behandlingsrelaterede uventede hændelser blev observeret på et niveau omkring 1% eller mindre (usædvanlige eller sjældne), og størsteparten var milde til moderate i alvorlighed, og var i overensstemmelse med dem, man kunne forvente i denne patientpopulation. Cancerpatienter Kliniske studier med subkutan indgift af Aranesp har vist, at antallet af tilfælde af hypertension og cardiovaskulære hændelser var sammenlignelige for cancerpatienter, der modtog placebo, r-huepo 232
eller Aranesp. Herudover var disse uventede hændelser hverken forbundet med hæmoglobinkoncentrationen (< 13 versus > 13 g/dl) eller en hurtig stigning i hæmoglobinkoncentrationen (> 2 g/dl i 4 uger). Kliniske undersøgelser har vist at cancerpatienter, der får Aranesp behandling sammenlignet med patienter, der får placebo har en højere frekvens af tromboemboliske reaktioner, hvilket inkluderer dybe vene tromboser og pulmonære embolier. Generelt, var de rapporterede uventede hændelserne i kliniske forsøg med Aranesp hos cancerpatienter i kemoterapi i overensstemmelse med den underliggende sygdom og kemoterapibehandlingen. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Sygdomme i bevægeapparatet Almindelig (> 1%, 10%) Arthralgia Almene lidelser Almindelig (> 1%, 10%) Perifere ødemer Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Tromboemboliske reaktioner Smerte ved injektionsstedet var den hyppigste rapporterede uønskede hændelsen, hvilken må tilskrives behandling med Aranesp (< 5%). Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående. 4.9 Overdosering Det terapeutiske indeks for Aranesp er meget bredt. Selv ved meget høje plasmakoncentrationer er der ikke observeret nogle symptomer på overdosering. I tilfælde af polycytæmi bør Aranesp midlertidigt seponeres (afsnit 4.2 Dosering og indgivelsesmåde). Hvis klinisk indiceret kan phlebotomi udføres. 5. FARMAKOLOGISKE EGENSKABER 5.1 Farmakodynamiske egenskaber Farmakoterapeutisk klassifikation: Anti-anæmisk, ATC-kode: B03XA02. Humant erythropoietin er et endogent glykoprotein hormon, der fungerer som den primære regulator af erythropoiesen gennem specifik interaktion med erythropoietin-receptoren på den erythroide stamcelle i knoglemarven. Produktionen af erythropoietin foregår primært i og reguleres af nyrerne som resultat af ændringer i iltningen af vævet. Produktionen af endogent erythropoietin er nedsat hos patienter med kronisk nyresvigt og den primære årsag til deres anæmi er erythropoietinmangel. Årsagen til anæmi hos cancerpatienter i kemoterapi er multifaktoriel. For disse patienter bidrager både erythropoietinmanglen og det nedsatte respons på erythroide stamceller af endogent erythropoietin, betydeligt til deres anæmi. Darbepoetin alfa stimulerer erythropoiesen ved samme mekanisme som det endogene hormon. Darbepoetin alfa har fem N-koblede kulhydratkæder, hvor det endogene hormon og recombinante humane erythropoietiner (r-huepo) har tre. De ekstra sukkerdele kan molekylært ikke skelnes fra dem på det endogene hormon. På grund af dets øgede kulhydratindhold har darbepoetin alfa en længere terminal halveringstid end r-huepo og som konsekvens heraf en større in vivo-aktivitet. På trods af disse molekylære ændringer bibeholder darbepoetin alfa en meget præcis specificitet for erythropoietin-receptoren. 233
Cancerpatienter i kemoterapi I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret undersøgelse med 314 lungecancerpatienter i platinkemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet (p < 0,001). Kliniske studier har vist, at darbepoetin alfa havde lignende effekt, når denne blev givet som enkelt injektion enten én gang hver tredje uge, én gang hver anden uge eller én gang ugentligt uden øgning i totalt dosisbehov. I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret studie hos 344 anæmiske patienter med lymfoproliferative maligniteter i kemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet og en forbedring af hæmoglobinrespons (p < 0,001). Der blev ligeledes fundet en reduktion i træthed, målt ved hjælp af Functional Assessment of Cancer Therapy-fatigue (FACT-fatigue) skala. Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Der er ikke tilstrækkelig med oplysninger til at etablere, hvorvidt anvendelsen af epoetinprodukter med tiden har skadelige virkninger på tumorprogression eller progressionfri overlevelse. To studier har undersøgt epoetiners påvirkning af overlevelse og/eller tumorprogression med højere hæmoglobinkoncentrationer. I en randomiseret placebokontrolleret undersøgelse med epoetin alfa i 939 patienter med metastatisk brystkræft, blev forsøgsmedicinen administreret i et forsøg på at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen mellem 12 og 14 g/dl. Efter fire måneder var dødsfald som følge af sygdomsprogression højere (6% mod 3%) hos kvinder der fik epoetin alfa. Den totale dødelighed var væsentlig større i epoetin alfa armen. I en anden placebokontrolleret undersøgelse, hvor man anvendte epoetin beta i 351 patienter med hoved- og halscancer, blev forsøgsmedicin administreret for at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen på 14 g/dl for kvinder og 15 g/dl for mænd. Locoregional progressionfri overlevelse var væsentlig kortere hos patienter, der blev behandlet med epoetin beta. Resultaterne af denne undersøgelse blev svækket af uligheder mellem behandlingsgrupperne, især på punkter som tumorplacering, rygestatus og den studerede gruppes ensartethed. Derudover har adskillige andre undersøgelser vist en tendens til øget overlevelse, hvilket peger på, at epoetin ikke har nogen skadelig virkning på tumorprogression. 5.2 Farmakokinetiske egenskaber På grund af dets større kulhydratindhold beholdes darbepoetin alfa-niveauet i kredsløbet over den minimale koncentration, der stimulerer til erythropoiese i længere tid end ækvivalente molære doser af r-huepo. Dette tillader en sjældnere administration af darbepoetin alfa for at opnå samme biologiske respons. Patienter med kronisk nyresvigt Darbepoetin alfas farmakokinetik er blevet klinisk undersøgt hos patienter med kronisk nyresvigt efter intravenøs og subkutan administration. Darbepoetin alfas terminale halveringstid er 21 timer (SD 7,5) ved intravenøs administration. Clearance for darbepoetin alfa er 1,9 ml/t/kg (SD 0,56) og fordelingsvolumen (V ss ) er omtrent lig plasmavolumen (50 ml/kg). Biotilgængeligheden er 37% ved subkutan administration. Efter månedlig administration af darbepoetin alfa ved subkutane doser fra 0,6 til 2,1 µg/kg var den terminale halveringstid 73 timer (SD 24). Når darbepoetin alfa administreres subkutant, har det en længere terminal halveringstid, end når det administreres intravenøst, hvilket skyldes den subkutane absorptionskinetik. I kliniske forsøg blev der observeret minimal akkumulation 234
for begge administrationsveje. I prækliniske forsøg er det vist, at den renale clearance er minimal (op til 2% af den totale clearance) og ikke påvirker serum halveringstiden. Resultater opnået ved indgift af Aranesp til 809 patienter i kliniske undersøgelser i Europa blev analyseret med henblik på at kunne fastsætte den dosis, som er påkrævet for at fastholde hæmoglobin; der blev ikke observeret nogen forskel på den ugentlige dosis uanset om injektionen skete intravenøst eller subkutant. Cancerpatienter i kemoterapi Efter subkutan indgift af 2,25 μg/kg til voksne cancerpatienter, opnåedes en gennemsnitlig peakkoncentration på 10,6 ng/ml (SD 5,9) darbepoietin alfa i løbet af en gennemsnitstid på 91 timer (SD 19,7). Disse parametre stemte overens med den lineære dosis farmakokinetik over et bredt dosisinterval (0,5 til 8 μg/kg ugentlig og 3 til 9 μg/kg hver anden uge). Der var ingen ændring i de farmakokinetiske parametre ved gentagen indgift over 12 uger (dosering hver uge eller hver anden uge). Der var en forventet moderat (< 2 gange) forøgning af serumkoncentrationen, når man nærmede sig steady state, men ingen uventet akkumulering ved gentagen indgift. Der blev foretaget en PKundersøgelse af patienter med kemoterapiinduceret anæmi behandlet med 6,75 µg/kg darbepoetin alfa administreret SC hver tredje uge kombineret med kemoterapi, hvilket gjorde det muligt endeligt at fastslå den terminale halveringstid. I denne undersøgelse var den gennemsnitlige (SD) terminale halveringstid 74 (SD 27) timer. 5.3 Prækliniske sikkerhedsdata I alle undersøgelser af Aranesp udført på rotter og hunde, sås en markant stigning i hæmoglobin, hæmatokrit, antallet af røde blodlegemer og retikulocytter, som svarer til den forventede farmakologiske effekt. Bivirkninger ved meget høje doser, blev alle vurderet at være relateret til en forhøjet farmakologisk effekt (nedsat vævsperfusion pga. øget blodviskositet). Der var bl.a. tale om myelofibrose og hypertrofi, såvel som en øgning af bredden af EKG-QRS komplekset hos hunde, men der observeredes ingen dysrythmia og ingen effekt på QT intervallet. Aranesp vist ikke noget genotoksisk potentiale, og ej heller havde det nogen effekt på celledelingen af ikke-hæmatologiske celler hverken in vitro eller in vivo. I de kroniske toksicitets undersøgelser observeredes hverken tumorogene eller mitogene respons i nogen vævstyper. Darbepoetin alfas carcinogene potentiale er endnu ikke blevet evalueret ved langtids dyrestudier. I undersøgelser udført på rotter og kaniner blev der ikke observeret nogen kliniske relevante beviser for skadelig effekt hverken hvad angår graviditet, fosterudvikling, fødsel eller postnatal udvikling. Transporten over placenta var minimal. Der sås ingen ændring i fertilitet. 6. FARMACEUTISKE OPLYSNINGER 6.1 Fortegnelse over hjælpestoffer Natriumfosfat enkelbasisk natriumfosfat dobbelbasisk natriumchlorid polysorbat 80 vand til injektionsvæsker 6.2 Uforligeligheder Da der ikke foreligger undersøgelser vedrørende eventuelle uforligeligheder, bør dette lægemiddel ikke blandes eller administreres som en infusion sammen med andre lægemidler. 235
6.3 Opbevaringstid 2 år. 6.4 Særlige opbevaringsforhold Opbevares i køleskab (2 C 8 C). Må ikke nedfryses. Opbevar beholderen i den ydre karton for at beskytte mod lys. Opbevares i køleskab. Ved ambulant brug tillades det, at Aranesp fjernes én gang fra opbevaringen i en enkelt periode på højst 7 dage ved stuetemperatur (op til 25 C). I det øjeblik injektionspennen tages ud af køleskabet og har nået stuetemperatur (op til 25 C), skal den anvendes indenfor 7 dage eller bortskaffes. 6.5 Emballage (art og indhold) Pakningen indeholder en eller fire fyldt(e) pen(ne) med 80 µg Aranesp injektionsvæske, opløsning i 0,4 ml (200 µg/ml). Sprøjterne inden i pennen er produceret af glas af type 1 med 27 gauge nåle af rustfrit stål. Nålebeskyttelseshætten på den fyldte pen indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex). Se afsnit 4.4. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 6.6 Særlige forholdsregler ved bortskaffelse Pakken indeholder en indlægsseddel med udførlige anvisninger vedrørende brug og håndtering. Aranesp (SureClick) forfyldt pen giver en fuld dosis af hver styrke. Aranesp er et sterilt men ukonserveret produkt. Der må ikke administreres mere end én dosis med samme fyldt pen. Hver pen må kun bruges én gang. Enhver medicinrest, der måtte være tilbage i den fyldte pen, bør kasseres. Før administration skal Aranesp opløsningen undersøges for synlige partikler. Kun opløsninger som er farveløse, klare eller let opaliserede bør injiceres. Ryst ikke. Lad den fyldte pen få stuetemperatur før injektion. Benyt forskellige injektionssteder for at undgå ubehag ved injektionsstedet. Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf bør bortskaffes i overensstemmelse med lokale krav. 7. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK 4817 Breda Holland 236
8. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/052 1-pakning EU/1/01/185/064 4-pakning 9. DATO FOR FØRSTE TILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN Dato for første godkendelse: 08. juni 2001 Dato for sidste fornyelse: 19. maj 2006 10. DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN DD MM YYYY De kan finde yderligere oplysninger om dette medicinalprodukt på webstedet for Det Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering (EMEA) http://www.emea.eu.int/ 237
1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 100 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt pen. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver fyldt pen indeholder 100 mikrogram darbepoetin alfa i 0,5 ml (200 µg/ml). Darbepoetin alfa er fremstillet ved hjælp af genteknologi i kinesiske hamsterovarieceller (CHO-K1). En liste over alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1. 3. LÆGEMIDDELFORM Injektionsvæske (injektion), opløsning i fyldt pen (SureClick). 4. KLINISKE OPLYSNINGER 4.1 Terapeutiske indikationer Behandling af anæmi ved kronisk nyresvigt hos voksne og børn fra 11 år. Behandling af symptomatisk anæmi hos voksne cancerpatienter med ikke-myeloid malignitet i kemoterapi. 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Aranesp bør påbegyndes af en læge med erfaring indenfor de ovennævnte indikationer. Aranesp (SureClick) leveres klar til brug i en fyldt pen. Den fyldte pen, må kun administreres subkutant. Eventuelle instruktioner vedrørende anvendelse og håndtering samt bortskaffelse er anført under afsnit 6.6. Behandling af anæmi hos patienter med kronisk nyresvigt Aranesp kan administreres enten subkutant eller intravenøst. Subkutan anvendelse foretrækkes hos patienter, der ikke er i hæmodialyse for at undgå punktur af perifere vener. Formålet med behandlingen er at øge hæmoglobinkoncentrationen til over 11 g/dl (6,8 mmol/l). For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). En stigning i hæmoglobinkoncentrationen på mere end 2 g/dl (1,25 mmol/l) over en fire ugers periode eller et hæmoglobinniveau større end 14 g/dl (8,7 mmol/l), bør undgås. Kliniske forsøg har vist variabilitet i individuelle patientrespons. Ikke desto mindre må anbefalingerne beskrevet nedenfor initialt følges for både voksne og børn og derefter justeres når klinisk indiceret. Behandling med Aranesp er delt i to trin korrigerings- og vedligeholdelsesfase: Korrigeringsfase Den initiale dosis ved subkutan eller intravenøs administration er 0,45 µg/kg kropsvægt, som en enkelt injektion én gang ugentligt. Alternativt kan patienter, som ikke er i dialyse, få en initialdosis på 0,75 μg/kg subkutant som en enkelt injektion én gang hver anden uge. Hvis stigning i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) over fire uger) øges dosis med omtrent 25%. Øgning af dosis må ikke finde sted oftere end én gang hver 4 uge. 238
Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,5 g/dl (1,6 mmol/l) på fire uger reduceres dosis med mellem 25 og 50%, afhængig af stigningshastigheden. Hvis hæmoglobinkoncentrationen overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), seponeres behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny på omtrent 25% under den forudgående dosis. Hæmoglobinkoncentrationen bør måles hver eller hveranden uge, indtil et stabilt niveau er opnået. Herefter kan hæmoglobinkoncentrationen måles periodisk. Vedligeholdelsesfase I vedligeholdelsesfasen kan Aranesp fortsat administreres som en enkelt injektion én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Dialysepatienter, der skifter fra én ugentlig injektion til én injektion hver anden uge, skal til at begynde med have en dosis Aranesp svarende til det dobbelte af den tidligere ugentlige dosis. Aranesp kan administreres subkutant én gang månedligt med en initialdosis svarende til det dobbelte af den foregående dosis, som blev givet én gang hver anden uge, ved patienter, som ikke er i dialyse, når den tilstræbte hæmoglobinkoncentration er blevet opnået med en dosis én gang hver anden uge. Dosen skal titreres efter behov for at opretholde det tilstræbte hæmoglobinniveau. For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). Hvis en dosisjustering kræves for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau, anbefales det, at dosis justeres med omtrent 25%. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,0 g/dl (1,25 mmol/l) over fire uger, skal dosis reduceres med ca. 25 %, afhængigt af stigningstakten. Hvis hæmoglobin overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), stoppes behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny omtrent 25% under den forudgående dosis. Efter hver dosis- eller planjustering bør hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Dosis-ændringer i vedligeholdelsesfasen af behandlingen må ikke foregår oftere end hveranden uge. Hvis administrationsvejen ændres skal samme dosis benyttes og hæmoglobinkoncentrationen skal monitoreres hver eller hveranden uge, således at passende dosisjustering kan finde sted for at opretholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau. Kliniske studier har vist, at patienter der modtager r-huepo én, to eller tre gange ugentligt kan skifte til Aranesp én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Den initiale ugentlige dosis af Aranesp (µg/uge) kan bestemmes ved at dividere den totale ugentlige dosis af r-huepo (IE/uge) med 200. Den initiale dosis af Aranesp hver anden uge (µg/hver anden uge) kan bestemmes ved at dividere den totale akkumulerede dosis af r-huepo, der er indgivet i løbet af en periode på to uger, med 200. På grund af individuel variation forventes titrering til optimal terapeutisk dosis for enkelte patienter. Ved udskiftning af r-huepo med Aranesp bør den samme administrationsvej benyttes og hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Behandling af symptoamtisk anæmi hos cancerpatienter Aranesp bør administreres subkutant til patienter med anæmi (dvs hæmoglobinkoncentrationen 11 g/dl (6,8 mmol/l)). Den anbefalede initialdosis er 6,75 μg/kg administreret én gang hver tredje uge. Hvis patientens kliniske respons (udmattethed og hæmoglobinrespons) er utilstrækkelig efter ni uger, vil yderligere behandling muligvis ikke være effektiv. Alternativt kan der administreres en dosis én gang ugentligt på 2,25 μg per kilogram kropsvægt. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) efter 4 uger) hos patienter, der administreres Aranesp én gang ugentligt, bør dosis fordobles. Hvis 239
hæmoglobinresponsen forbliver utilstrækkelig 4 uger efter dosisfordobling, er yderligere terapi ikke nødvendigvis effektiv. Behandling med Aranesp bør standses ca. 4 uger efter endt kemoterapibehandling. Hæmoglobinkoncentrationen bør ikke overskride 13 g/dl (8,1 mmol/l) (se afsnit 5.1). Når det kliniske resultat for den enkelte patient er opnået, skal dosis reduceres med 25 til 50% for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på dette niveau. Hvis det er påkrævet, kan man foretage yderligere dosisjusteringer for at sikre sig, at hæmoglobinkoncentrationen ikke overstiger 13 g/dl. Hvis stigningen i hæmoglobin er større end 2 g/dl (1,3 mmol/l) på fire uger, reduceres dosis med 25 til 50%. 4.3 Kontraindikationer Overfølsomhed overfor darbepoetin alfa, r-huepo eller nogle af indholdsstofferne. Hypertension, som ikke er under kontrol. 4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen Generelt For at sikre effektiv erythropoiese bør jernstatus evalueres hos alle patienter før og under behandling. Ekstra jerntilførsel kan være nødvendigt. Manglende effekt af behandling med Aranesp bør foranledige en søgning efter forårsagende faktorer. Mangel på jern, folinsyre eller vitamin B12 reducerer effektiviteten af erythropoietin stimulerende stoffer og bør derfor afhjælpes. Tilstødende infektioner, inflammationer eller traumatiske episoder, okkult blødning, hæmolyse, alvorlig aluminiumintoksikation, underliggende blodsygdom eller knoglemarvsfibrose kan også kompromittere det erythropoietiske respons. Som en del af vurderingen bør en tælling af retikulocytterne overvejes. En undersøgelse af knoglemarven bør overvejes, hvis typiske årsager til manglende respons er udelukket og at patienten har retikulocytpæni. Hvis knoglemarven er i overensstemmelse med PRCA, bør en anti-erythropoietin antistof test udføres. Der er rapporteret om erythroblastopenia forårsaget af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin i forbindelse med gensplejsede erytropoietiske proteiner, herunder darbepoetin alfa. Disse antistoffer har vist sig at krydsreagere med alle erytropoietinproteiner, og patienter der er under mistanke for at have eller som har fået bekræftet tilstedeværelsen af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin, bør ikke overgå til behandling med darbepoetin alfa (se afsnit 4.8). Aktiv leversygdom var en eksklusionsårsag i alle undersøgelser af Aranesp. Derfor findes der ingen data fra patienter med nedsat leverfunktion. Da leveren antages at være den primære eliminationsvej for Aranesp og r-huepo, bør Aranesp altid anvendes med forsigtighed af patienter med leversygdom. Aranesp bør også benyttes med forsigtighed hos patienter med seglcelleanæmi eller epilepsi. Anvendes Aranesp ukorrekt af raske mennesker, kan dette medføre en al for stor øgning af celle volumen. Dette kan ydermere medføre livstruende komplikationer fra det kardiovaskulære system. Nålebeskyttelseshætten på den fyldte pen indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex), som kan fremkalde allergiske reaktioner. 240
Patienter med kronisk nyresvigt Supplerende jerntilskud anbefales til alle patienter med serum ferritin værdier på under 100 μg/l eller dem vis transferrinmætning er under 20%. Blodtrykket bør kontrolleres hos alle patienter, specielt under initieringen af Aranesp behandlingen. Patienter bør vejledes om vigtigheden af compliance i forbindelse med antihypertensiv lægemiddelbehandling og diætrestriktioner. Hvis blodtrykket er svært at kontrollere efter initiering af passende målinger, kan hæmoglobinkoncentrationen reduceres ved at nedsætte eller tilbageholde dosis af Aranesp (se afsnit 4.2). Hos patienter med kronisk nyresvigt og klinisk tegn på iskæmisk hjertesygdom eller kronisk hjertesvigt skal hæmoglobinniveauet fastsættes individuelt. Hos disse patienter bør man tilstræbe en øvre grænse på 12 g/dl, hvis ikke alvorlige symptomer (f.eks. angina) diktere andet. Niveauet af serum kalium bør kontrolleres regelmæssigt gennem Aranesp behandling. Kaliumforhøjelse er blevet rapporteret i nogle få patienter i behandling med Aranesp, selv om årsagssammenhæng ikke er blevet påvist. Hvis et forhøjet eller stigende kaliumniveau observeres, bør det overvejes at standse Aranesp, indtil niveauet er blevet normaliseret. Aranesp skal anvendes med forsigtighed hos patienter med epilepsi. Der er rapporteret kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. Cancerpatienter Virkning på tumorprogression Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Som ved alle vækstfaktorer, er der frygt for at epoetiner kan stimulere væksten af alle slags maligniteter. To kontrollerede kliniske undersøgelser, hvor epoetiner blev givet til patienter med forskellige slags cancer, inklusive hoved- og halscancer, og brystcancer, har vist en uforklaret overdødelighed. Hvis hæmoglobin værdier overskrider 13 g/dl hos patienter med solide tumorer eller proliferative maligniciter, skal dosistilpasningen ske i overensstemmelse med afsnit 4.2, for at minimere tromboemboliske hændelser. Blodpladeværdier og hæmoglobinniveau bør monitoreres med faste intervaller. 4.5 Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion De kliniske resultater opnået til nu indikerer ingen interaktion mellem Aranesp og andre stoffer. Der er risiko for interaktioner med lægemidler som er tæt bundet til røde blodlegemer, f.ex. ciclosporin og tacrolimus. Hvis darbepoetin alfa gives samtidig med nogle af disse lægemidler, bør indholdet af disse lægemidler i blodet overvåges og dosis justeres, når hæmoglobinindholdet stiger. 4.6 Graviditet og amning Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for darbepoetin alfa under graviditet. Dyreforsøg viser ikke direkte eller indirekte skadelige virkninger for graviditet, embryoets/fostrets udvikling, fødslen eller den postnatale udvikling (se pkt. 5.3). Der bør udvises forsigtighed ved ordinering til gravide kvinder. Da der ikke er klinisk erfaring med brug af Aranesp hos ammende kvinder, bør Aranesp ikke administreres til ammende kvinder. Når Aranesp er absolut påkrævet, bør kvinden stoppe med at amme. 241
4.7 Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner Der er ikke foretaget undersøgelser af indflydelsen på evnen til at føre bil eller betjene maskiner. 4.8 Bivirkninger Sikkerheden af Aranesp er blevet evalueret baseret på en integreret sikkerhedsdatabase med omtrent 1800 kronisk nyresvigt patienter, som er blevet doseret i op til 24 måneder og 1200 cancerpatienter, som er blevet doseret i op til 4 måneder. Generelt Der har i sjældne tilfælde været rapporteret om potentielt alvorlige allergiske reaktioner, inklusiv dyspnoea, hududslet og urticaria, i forbindelse med darbepoetin alfa. Patienter med kronisk nyresvigt Data præsenteret fra kontrollerede studier inkluderede 1578 patienter, der modtog Aranesp og 591 patienter, der modtog r-huepo. Det totale omfang af patienter, der afbrød behandlingen på grund af uventede hændelser, var 2% for Aranesp og 4% for r-huepo. Bivirkninger, der kunne tilskrives behandlingen med Aranesp indbefatter hypertension og trombose af den vaskulære tilgang. I den integrerede sikkerhedsdatabase blev ingen af disse hændelser imidlertid set i forbindelse med hæmoglobinniveauet (< 12 versus > 12 g/dl) eller stigningshastigheden af hæmoglobinkoncentrationen (< 1, 1 til < 2, 2 til < 3 og 3 g/dl hæmoglobin for hver periode af 4 ugers varighed). Smerte ved injektionsstedet blev rapporteret, hvilket må tilskrives behandling i studier, hvor Aranesp blev administreret via subkutan injektion. Dette sås oftere end med r-huepo. Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående og forekom hovedsageligt efter den første injektion. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Centrale nervesystemet/perifere Almindelig (> 1%, 10%) Hovedpine nervesystemet Kardiovaskulært Almindelig (> 1%, 10%) Hypertension Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Trombose af den vaskulære tilgang Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Der er rapporteret meget sjældne tilfælde af kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. I isolerede tilfælde er der blevet rapporteret om neutraliserende anti-erytropoietin antistofmedieret pure red cell aplasia (PRCA) i forbindelse med behandling med Aranesp. Hvis der diagnosticeres PRCA, skal behandlingen med Aranesp afbrydes, og patienterne må ikke skifte til et andet gensplejset erytropoietisk protein (se afsnit 4.4). Alle andre behandlingsrelaterede uventede hændelser blev observeret på et niveau omkring 1% eller mindre (usædvanlige eller sjældne), og størsteparten var milde til moderate i alvorlighed, og var i overensstemmelse med dem, man kunne forvente i denne patientpopulation. Cancerpatienter Kliniske studier med subkutan indgift af Aranesp har vist, at antallet af tilfælde af hypertension og cardiovaskulære hændelser var sammenlignelige for cancerpatienter, der modtog placebo, r-huepo 242
eller Aranesp. Herudover var disse uventede hændelser hverken forbundet med hæmoglobinkoncentrationen (< 13 versus > 13 g/dl) eller en hurtig stigning i hæmoglobinkoncentrationen (> 2 g/dl i 4 uger). Kliniske undersøgelser har vist at cancerpatienter, der får Aranesp behandling sammenlignet med patienter, der får placebo har en højere frekvens af tromboemboliske reaktioner, hvilket inkluderer dybe vene tromboser og pulmonære embolier. Generelt, var de rapporterede uventede hændelserne i kliniske forsøg med Aranesp hos cancerpatienter i kemoterapi i overensstemmelse med den underliggende sygdom og kemoterapibehandlingen. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Sygdomme i bevægeapparatet Almindelig (> 1%, 10%) Arthralgia Almene lidelser Almindelig (> 1%, 10%) Perifere ødemer Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Tromboemboliske reaktioner Smerte ved injektionsstedet var den hyppigste rapporterede uønskede hændelsen, hvilken må tilskrives behandling med Aranesp (< 5%). Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående. 4.9 Overdosering Det terapeutiske indeks for Aranesp er meget bredt. Selv ved meget høje plasmakoncentrationer er der ikke observeret nogle symptomer på overdosering. I tilfælde af polycytæmi bør Aranesp midlertidigt seponeres (afsnit 4.2 Dosering og indgivelsesmåde). Hvis klinisk indiceret kan phlebotomi udføres. 5. FARMAKOLOGISKE EGENSKABER 5.1 Farmakodynamiske egenskaber Farmakoterapeutisk klassifikation: Anti-anæmisk, ATC-kode: B03XA02. Humant erythropoietin er et endogent glykoprotein hormon, der fungerer som den primære regulator af erythropoiesen gennem specifik interaktion med erythropoietin-receptoren på den erythroide stamcelle i knoglemarven. Produktionen af erythropoietin foregår primært i og reguleres af nyrerne som resultat af ændringer i iltningen af vævet. Produktionen af endogent erythropoietin er nedsat hos patienter med kronisk nyresvigt og den primære årsag til deres anæmi er erythropoietinmangel. Årsagen til anæmi hos cancerpatienter i kemoterapi er multifaktoriel. For disse patienter bidrager både erythropoietinmanglen og det nedsatte respons på erythroide stamceller af endogent erythropoietin, betydeligt til deres anæmi. Darbepoetin alfa stimulerer erythropoiesen ved samme mekanisme som det endogene hormon. Darbepoetin alfa har fem N-koblede kulhydratkæder, hvor det endogene hormon og recombinante humane erythropoietiner (r-huepo) har tre. De ekstra sukkerdele kan molekylært ikke skelnes fra dem på det endogene hormon. På grund af dets øgede kulhydratindhold har darbepoetin alfa en længere terminal halveringstid end r-huepo og som konsekvens heraf en større in vivo-aktivitet. På trods af disse molekylære ændringer bibeholder darbepoetin alfa en meget præcis specificitet for erythropoietin-receptoren. 243
Cancerpatienter i kemoterapi I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret undersøgelse med 314 lungecancerpatienter i platinkemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet (p < 0,001). Kliniske studier har vist, at darbepoetin alfa havde lignende effekt, når denne blev givet som enkelt injektion enten én gang hver tredje uge, én gang hver anden uge eller én gang ugentligt uden øgning i totalt dosisbehov. I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret studie hos 344 anæmiske patienter med lymfoproliferative maligniteter i kemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet og en forbedring af hæmoglobinrespons (p < 0,001). Der blev ligeledes fundet en reduktion i træthed, målt ved hjælp af Functional Assessment of Cancer Therapy-fatigue (FACT-fatigue) skala. Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Der er ikke tilstrækkelig med oplysninger til at etablere, hvorvidt anvendelsen af epoetinprodukter med tiden har skadelige virkninger på tumorprogression eller progressionfri overlevelse. To studier har undersøgt epoetiners påvirkning af overlevelse og/eller tumorprogression med højere hæmoglobinkoncentrationer. I en randomiseret placebokontrolleret undersøgelse med epoetin alfa i 939 patienter med metastatisk brystkræft, blev forsøgsmedicinen administreret i et forsøg på at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen mellem 12 og 14 g/dl. Efter fire måneder var dødsfald som følge af sygdomsprogression højere (6% mod 3%) hos kvinder der fik epoetin alfa. Den totale dødelighed var væsentlig større i epoetin alfa armen. I en anden placebokontrolleret undersøgelse, hvor man anvendte epoetin beta i 351 patienter med hoved- og halscancer, blev forsøgsmedicin administreret for at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen på 14 g/dl for kvinder og 15 g/dl for mænd. Locoregional progressionfri overlevelse var væsentlig kortere hos patienter, der blev behandlet med epoetin beta. Resultaterne af denne undersøgelse blev svækket af uligheder mellem behandlingsgrupperne, især på punkter som tumorplacering, rygestatus og den studerede gruppes ensartethed. Derudover har adskillige andre undersøgelser vist en tendens til øget overlevelse, hvilket peger på, at epoetin ikke har nogen skadelig virkning på tumorprogression. 5.2 Farmakokinetiske egenskaber På grund af dets større kulhydratindhold beholdes darbepoetin alfa-niveauet i kredsløbet over den minimale koncentration, der stimulerer til erythropoiese i længere tid end ækvivalente molære doser af r-huepo. Dette tillader en sjældnere administration af darbepoetin alfa for at opnå samme biologiske respons. Patienter med kronisk nyresvigt Darbepoetin alfas farmakokinetik er blevet klinisk undersøgt hos patienter med kronisk nyresvigt efter intravenøs og subkutan administration. Darbepoetin alfas terminale halveringstid er 21 timer (SD 7,5) ved intravenøs administration. Clearance for darbepoetin alfa er 1,9 ml/t/kg (SD 0,56) og fordelingsvolumen (V ss ) er omtrent lig plasmavolumen (50 ml/kg). Biotilgængeligheden er 37% ved subkutan administration. Efter månedlig administration af darbepoetin alfa ved subkutane doser fra 0,6 til 2,1 µg/kg var den terminale halveringstid 73 timer (SD 24). Når darbepoetin alfa administreres subkutant, har det en længere terminal halveringstid, end når det administreres intravenøst, hvilket skyldes den subkutane absorptionskinetik. I kliniske forsøg blev der observeret minimal akkumulation 244
for begge administrationsveje. I prækliniske forsøg er det vist, at den renale clearance er minimal (op til 2% af den totale clearance) og ikke påvirker serum halveringstiden. Resultater opnået ved indgift af Aranesp til 809 patienter i kliniske undersøgelser i Europa blev analyseret med henblik på at kunne fastsætte den dosis, som er påkrævet for at fastholde hæmoglobin; der blev ikke observeret nogen forskel på den ugentlige dosis uanset om injektionen skete intravenøst eller subkutant. Cancerpatienter i kemoterapi Efter subkutan indgift af 2,25 μg/kg til voksne cancerpatienter, opnåedes en gennemsnitlig peakkoncentration på 10,6 ng/ml (SD 5,9) darbepoietin alfa i løbet af en gennemsnitstid på 91 timer (SD 19,7). Disse parametre stemte overens med den lineære dosis farmakokinetik over et bredt dosisinterval (0,5 til 8 μg/kg ugentlig og 3 til 9 μg/kg hver anden uge). Der var ingen ændring i de farmakokinetiske parametre ved gentagen indgift over 12 uger (dosering hver uge eller hver anden uge). Der var en forventet moderat (< 2 gange) forøgning af serumkoncentrationen, når man nærmede sig steady state, men ingen uventet akkumulering ved gentagen indgift. Der blev foretaget en PKundersøgelse af patienter med kemoterapiinduceret anæmi behandlet med 6,75 µg/kg darbepoetin alfa administreret SC hver tredje uge kombineret med kemoterapi, hvilket gjorde det muligt endeligt at fastslå den terminale halveringstid. I denne undersøgelse var den gennemsnitlige (SD) terminale halveringstid 74 (SD 27) timer. 5.3 Prækliniske sikkerhedsdata I alle undersøgelser af Aranesp udført på rotter og hunde, sås en markant stigning i hæmoglobin, hæmatokrit, antallet af røde blodlegemer og retikulocytter, som svarer til den forventede farmakologiske effekt. Bivirkninger ved meget høje doser, blev alle vurderet at være relateret til en forhøjet farmakologisk effekt (nedsat vævsperfusion pga. øget blodviskositet). Der var bl.a. tale om myelofibrose og hypertrofi, såvel som en øgning af bredden af EKG-QRS komplekset hos hunde, men der observeredes ingen dysrythmia og ingen effekt på QT intervallet. Aranesp vist ikke noget genotoksisk potentiale, og ej heller havde det nogen effekt på celledelingen af ikke-hæmatologiske celler hverken in vitro eller in vivo. I de kroniske toksicitets undersøgelser observeredes hverken tumorogene eller mitogene respons i nogen vævstyper. Darbepoetin alfas carcinogene potentiale er endnu ikke blevet evalueret ved langtids dyrestudier. I undersøgelser udført på rotter og kaniner blev der ikke observeret nogen kliniske relevante beviser for skadelig effekt hverken hvad angår graviditet, fosterudvikling, fødsel eller postnatal udvikling. Transporten over placenta var minimal. Der sås ingen ændring i fertilitet. 6. FARMACEUTISKE OPLYSNINGER 6.1 Fortegnelse over hjælpestoffer Natriumfosfat enkelbasisk natriumfosfat dobbelbasisk natriumchlorid polysorbat 80 vand til injektionsvæsker 6.2 Uforligeligheder Da der ikke foreligger undersøgelser vedrørende eventuelle uforligeligheder, bør dette lægemiddel ikke blandes eller administreres som en infusion sammen med andre lægemidler. 245
6.3 Opbevaringstid 2 år. 6.4 Særlige opbevaringsforhold Opbevares i køleskab (2 C 8 C). Må ikke nedfryses. Opbevar beholderen i den ydre karton for at beskytte mod lys. Opbevares i køleskab. Ved ambulant brug tillades det, at Aranesp fjernes én gang fra opbevaringen i en enkelt periode på højst 7 dage ved stuetemperatur (op til 25 C). I det øjeblik injektionspennen tages ud af køleskabet og har nået stuetemperatur (op til 25 C), skal den anvendes indenfor 7 dage eller bortskaffes. 6.5 Emballage (art og indhold) Pakningen indeholder en eller fire fyldt(e) pen(ne) med 100 µg Aranesp injektionsvæske, opløsning i 0,5 ml (200 µg/ml). Sprøjterne inden i pennen er produceret af glas af type 1 med 27 gauge nåle af rustfrit stål. Nålebeskyttelseshætten på den fyldte pen indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex). Se afsnit 4.4. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 6.6 Særlige forholdsregler ved bortskaffelse Pakken indeholder en indlægsseddel med udførlige anvisninger vedrørende brug og håndtering. Aranesp (SureClick) forfyldt pen giver en fuld dosis af hver styrke. Aranesp er et sterilt men ukonserveret produkt. Der må ikke administreres mere end én dosis med samme fyldt pen. Hver pen må kun bruges én gang. Enhver medicinrest, der måtte være tilbage i den fyldte pen, bør kasseres. Før administration skal Aranesp opløsningen undersøges for synlige partikler. Kun opløsninger som er farveløse, klare eller let opaliserede bør injiceres. Ryst ikke. Lad den fyldte pen få stuetemperatur før injektion. Benyt forskellige injektionssteder for at undgå ubehag ved injektionsstedet. Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf bør bortskaffes i overensstemmelse med lokale krav. 7. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK 4817 Breda Holland 246
8. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/053 1-pakning EU/1/01/185/065 4-pakning 9. DATO FOR FØRSTE TILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN Dato for første godkendelse: 08. juni 2001 Dato for sidste fornyelse: 19. maj 2006 10. DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN DD MM YYYY De kan finde yderligere oplysninger om dette medicinalprodukt på webstedet for Det Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering (EMEA) http://www.emea.eu.int/ 247
1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 150 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt pen. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver fyldt pen indeholder 150 mikrogram darbepoetin alfa i 0,3 ml (500 µg/ml). Darbepoetin alfa er fremstillet ved hjælp af genteknologi i kinesiske hamsterovarieceller (CHO-K1). En liste over alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1. 3. LÆGEMIDDELFORM Injektionsvæske (injektion), opløsning i fyldt pen (SureClick). 4. KLINISKE OPLYSNINGER 4.1 Terapeutiske indikationer Behandling af anæmi ved kronisk nyresvigt hos voksne og børn fra 11 år. Behandling af symptomatisk anæmi hos voksne cancerpatienter med ikke-myeloid malignitet i kemoterapi. 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Aranesp bør påbegyndes af en læge med erfaring indenfor de ovennævnte indikationer. Aranesp (SureClick) leveres klar til brug i en fyldt pen. Den fyldte pen, må kun administreres subkutant. Eventuelle instruktioner vedrørende anvendelse og håndtering samt bortskaffelse er anført under afsnit 6.6. Behandling af anæmi hos patienter med kronisk nyresvigt Aranesp kan administreres enten subkutant eller intravenøst. Subkutan anvendelse foretrækkes hos patienter, der ikke er i hæmodialyse for at undgå punktur af perifere vener. Formålet med behandlingen er at øge hæmoglobinkoncentrationen til over 11 g/dl (6,8 mmol/l). For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). En stigning i hæmoglobinkoncentrationen på mere end 2 g/dl (1,25 mmol/l) over en fire ugers periode eller et hæmoglobinniveau større end 14 g/dl (8,7 mmol/l), bør undgås. Kliniske forsøg har vist variabilitet i individuelle patientrespons. Ikke desto mindre må anbefalingerne beskrevet nedenfor initialt følges for både voksne og børn og derefter justeres når klinisk indiceret. Behandling med Aranesp er delt i to trin korrigerings- og vedligeholdelsesfase: Korrigeringsfase Den initiale dosis ved subkutan eller intravenøs administration er 0,45 µg/kg kropsvægt, som en enkelt injektion én gang ugentligt. Alternativt kan patienter, som ikke er i dialyse, få en initialdosis på 0,75 μg/kg subkutant som en enkelt injektion én gang hver anden uge. Hvis stigning i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) over fire uger) øges dosis med omtrent 25%. Øgning af dosis må ikke finde sted oftere end én gang hver 4 uge. 248
Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,5 g/dl (1,6 mmol/l) på fire uger reduceres dosis med mellem 25 og 50%, afhængig af stigningshastigheden. Hvis hæmoglobinkoncentrationen overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), seponeres behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny på omtrent 25% under den forudgående dosis. Hæmoglobinkoncentrationen bør måles hver eller hveranden uge, indtil et stabilt niveau er opnået. Herefter kan hæmoglobinkoncentrationen måles periodisk. Vedligeholdelsesfase I vedligeholdelsesfasen kan Aranesp fortsat administreres som en enkelt injektion én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Dialysepatienter, der skifter fra én ugentlig injektion til én injektion hver anden uge, skal til at begynde med have en dosis Aranesp svarende til det dobbelte af den tidligere ugentlige dosis. Aranesp kan administreres subkutant én gang månedligt med en initialdosis svarende til det dobbelte af den foregående dosis, som blev givet én gang hver anden uge, ved patienter, som ikke er i dialyse, når den tilstræbte hæmoglobinkoncentration er blevet opnået med en dosis én gang hver anden uge. Dosen skal titreres efter behov for at opretholde det tilstræbte hæmoglobinniveau. For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). Hvis en dosisjustering kræves for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau, anbefales det, at dosis justeres med omtrent 25%. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,0 g/dl (1,25 mmol/l) over fire uger, skal dosis reduceres med ca. 25 %, afhængigt af stigningstakten. Hvis hæmoglobin overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), stoppes behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny omtrent 25% under den forudgående dosis. Efter hver dosis- eller planjustering bør hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Dosis-ændringer i vedligeholdelsesfasen af behandlingen må ikke foregår oftere end hveranden uge. Hvis administrationsvejen ændres skal samme dosis benyttes og hæmoglobinkoncentrationen skal monitoreres hver eller hveranden uge, således at passende dosisjustering kan finde sted for at opretholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau. Kliniske studier har vist, at patienter der modtager r-huepo én, to eller tre gange ugentligt kan skifte til Aranesp én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Den initiale ugentlige dosis af Aranesp (µg/uge) kan bestemmes ved at dividere den totale ugentlige dosis af r-huepo (IE/uge) med 200. Den initiale dosis af Aranesp hver anden uge (µg/hver anden uge) kan bestemmes ved at dividere den totale akkumulerede dosis af r-huepo, der er indgivet i løbet af en periode på to uger, med 200. På grund af individuel variation forventes titrering til optimal terapeutisk dosis for enkelte patienter. Ved udskiftning af r-huepo med Aranesp bør den samme administrationsvej benyttes og hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Behandling af symptoamtisk anæmi hos cancerpatienter Aranesp bør administreres subkutant til patienter med anæmi (dvs hæmoglobinkoncentrationen 11 g/dl (6,8 mmol/l)). Den anbefalede initialdosis er 6,75 μg/kg administreret én gang hver tredje uge. Hvis patientens kliniske respons (udmattethed og hæmoglobinrespons) er utilstrækkelig efter ni uger, vil yderligere behandling muligvis ikke være effektiv. Alternativt kan der administreres en dosis én gang ugentligt på 2,25 μg per kilogram kropsvægt. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) efter 4 uger) hos patienter, der administreres Aranesp én gang ugentligt, bør dosis fordobles. Hvis 249
hæmoglobinresponsen forbliver utilstrækkelig 4 uger efter dosisfordobling, er yderligere terapi ikke nødvendigvis effektiv. Behandling med Aranesp bør standses ca. 4 uger efter endt kemoterapibehandling. Hæmoglobinkoncentrationen bør ikke overskride 13 g/dl (8,1 mmol/l) (se afsnit 5.1). Når det kliniske resultat for den enkelte patient er opnået, skal dosis reduceres med 25 til 50% for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på dette niveau. Hvis det er påkrævet, kan man foretage yderligere dosisjusteringer for at sikre sig, at hæmoglobinkoncentrationen ikke overstiger 13 g/dl. Hvis stigningen i hæmoglobin er større end 2 g/dl (1,3 mmol/l) på fire uger, reduceres dosis med 25 til 50%. 4.3 Kontraindikationer Overfølsomhed overfor darbepoetin alfa, r-huepo eller nogle af indholdsstofferne. Hypertension, som ikke er under kontrol. 4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen Generelt For at sikre effektiv erythropoiese bør jernstatus evalueres hos alle patienter før og under behandling. Ekstra jerntilførsel kan være nødvendigt. Manglende effekt af behandling med Aranesp bør foranledige en søgning efter forårsagende faktorer. Mangel på jern, folinsyre eller vitamin B12 reducerer effektiviteten af erythropoietin stimulerende stoffer og bør derfor afhjælpes. Tilstødende infektioner, inflammationer eller traumatiske episoder, okkult blødning, hæmolyse, alvorlig aluminiumintoksikation, underliggende blodsygdom eller knoglemarvsfibrose kan også kompromittere det erythropoietiske respons. Som en del af vurderingen bør en tælling af retikulocytterne overvejes. En undersøgelse af knoglemarven bør overvejes, hvis typiske årsager til manglende respons er udelukket og at patienten har retikulocytpæni. Hvis knoglemarven er i overensstemmelse med PRCA, bør en anti-erythropoietin antistof test udføres. Der er rapporteret om erythroblastopenia forårsaget af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin i forbindelse med gensplejsede erytropoietiske proteiner, herunder darbepoetin alfa. Disse antistoffer har vist sig at krydsreagere med alle erytropoietinproteiner, og patienter der er under mistanke for at have eller som har fået bekræftet tilstedeværelsen af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin, bør ikke overgå til behandling med darbepoetin alfa (se afsnit 4.8). Aktiv leversygdom var en eksklusionsårsag i alle undersøgelser af Aranesp. Derfor findes der ingen data fra patienter med nedsat leverfunktion. Da leveren antages at være den primære eliminationsvej for Aranesp og r-huepo, bør Aranesp altid anvendes med forsigtighed af patienter med leversygdom. Aranesp bør også benyttes med forsigtighed hos patienter med seglcelleanæmi eller epilepsi. Anvendes Aranesp ukorrekt af raske mennesker, kan dette medføre en al for stor øgning af celle volumen. Dette kan ydermere medføre livstruende komplikationer fra det kardiovaskulære system. Nålebeskyttelseshætten på den fyldte pen indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex), som kan fremkalde allergiske reaktioner. 250
Patienter med kronisk nyresvigt Supplerende jerntilskud anbefales til alle patienter med serum ferritin værdier på under 100 μg/l eller dem vis transferrinmætning er under 20%. Blodtrykket bør kontrolleres hos alle patienter, specielt under initieringen af Aranesp behandlingen. Patienter bør vejledes om vigtigheden af compliance i forbindelse med antihypertensiv lægemiddelbehandling og diætrestriktioner. Hvis blodtrykket er svært at kontrollere efter initiering af passende målinger, kan hæmoglobinkoncentrationen reduceres ved at nedsætte eller tilbageholde dosis af Aranesp (se afsnit 4.2). Hos patienter med kronisk nyresvigt og klinisk tegn på iskæmisk hjertesygdom eller kronisk hjertesvigt skal hæmoglobinniveauet fastsættes individuelt. Hos disse patienter bør man tilstræbe en øvre grænse på 12 g/dl, hvis ikke alvorlige symptomer (f.eks. angina) diktere andet. Niveauet af serum kalium bør kontrolleres regelmæssigt gennem Aranesp behandling. Kaliumforhøjelse er blevet rapporteret i nogle få patienter i behandling med Aranesp, selv om årsagssammenhæng ikke er blevet påvist. Hvis et forhøjet eller stigende kaliumniveau observeres, bør det overvejes at standse Aranesp, indtil niveauet er blevet normaliseret. Aranesp skal anvendes med forsigtighed hos patienter med epilepsi. Der er rapporteret kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. Cancerpatienter Virkning på tumorprogression Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Som ved alle vækstfaktorer, er der frygt for at epoetiner kan stimulere væksten af alle slags maligniteter. To kontrollerede kliniske undersøgelser, hvor epoetiner blev givet til patienter med forskellige slags cancer, inklusive hoved- og halscancer, og brystcancer, har vist en uforklaret overdødelighed. Hvis hæmoglobin værdier overskrider 13 g/dl hos patienter med solide tumorer eller proliferative maligniciter, skal dosistilpasningen ske i overensstemmelse med afsnit 4.2, for at minimere tromboemboliske hændelser. Blodpladeværdier og hæmoglobinniveau bør monitoreres med faste intervaller. 4.5 Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion De kliniske resultater opnået til nu indikerer ingen interaktion mellem Aranesp og andre stoffer. Der er risiko for interaktioner med lægemidler som er tæt bundet til røde blodlegemer, f.ex. ciclosporin og tacrolimus. Hvis darbepoetin alfa gives samtidig med nogle af disse lægemidler, bør indholdet af disse lægemidler i blodet overvåges og dosis justeres, når hæmoglobinindholdet stiger. 4.6 Graviditet og amning Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for darbepoetin alfa under graviditet. Dyreforsøg viser ikke direkte eller indirekte skadelige virkninger for graviditet, embryoets/fostrets udvikling, fødslen eller den postnatale udvikling (se pkt. 5.3). Der bør udvises forsigtighed ved ordinering til gravide kvinder. Da der ikke er klinisk erfaring med brug af Aranesp hos ammende kvinder, bør Aranesp ikke administreres til ammende kvinder. Når Aranesp er absolut påkrævet, bør kvinden stoppe med at amme. 251
4.7 Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner Der er ikke foretaget undersøgelser af indflydelsen på evnen til at føre bil eller betjene maskiner. 4.8 Bivirkninger Sikkerheden af Aranesp er blevet evalueret baseret på en integreret sikkerhedsdatabase med omtrent 1800 kronisk nyresvigt patienter, som er blevet doseret i op til 24 måneder og 1200 cancerpatienter, som er blevet doseret i op til 4 måneder. Generelt Der har i sjældne tilfælde været rapporteret om potentielt alvorlige allergiske reaktioner, inklusiv dyspnoea, hududslet og urticaria, i forbindelse med darbepoetin alfa. Patienter med kronisk nyresvigt Data præsenteret fra kontrollerede studier inkluderede 1578 patienter, der modtog Aranesp og 591 patienter, der modtog r-huepo. Det totale omfang af patienter, der afbrød behandlingen på grund af uventede hændelser, var 2% for Aranesp og 4% for r-huepo. Bivirkninger, der kunne tilskrives behandlingen med Aranesp indbefatter hypertension og trombose af den vaskulære tilgang. I den integrerede sikkerhedsdatabase blev ingen af disse hændelser imidlertid set i forbindelse med hæmoglobinniveauet (< 12 versus > 12 g/dl) eller stigningshastigheden af hæmoglobinkoncentrationen (< 1, 1 til < 2, 2 til < 3 og 3 g/dl hæmoglobin for hver periode af 4 ugers varighed). Smerte ved injektionsstedet blev rapporteret, hvilket må tilskrives behandling i studier, hvor Aranesp blev administreret via subkutan injektion. Dette sås oftere end med r-huepo. Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående og forekom hovedsageligt efter den første injektion. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Centrale nervesystemet/perifere Almindelig (> 1%, 10%) Hovedpine nervesystemet Kardiovaskulært Almindelig (> 1%, 10%) Hypertension Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Trombose af den vaskulære tilgang Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Der er rapporteret meget sjældne tilfælde af kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. I isolerede tilfælde er der blevet rapporteret om neutraliserende anti-erytropoietin antistofmedieret pure red cell aplasia (PRCA) i forbindelse med behandling med Aranesp. Hvis der diagnosticeres PRCA, skal behandlingen med Aranesp afbrydes, og patienterne må ikke skifte til et andet gensplejset erytropoietisk protein (se afsnit 4.4). Alle andre behandlingsrelaterede uventede hændelser blev observeret på et niveau omkring 1% eller mindre (usædvanlige eller sjældne), og størsteparten var milde til moderate i alvorlighed, og var i overensstemmelse med dem, man kunne forvente i denne patientpopulation. Cancerpatienter Kliniske studier med subkutan indgift af Aranesp har vist, at antallet af tilfælde af hypertension og cardiovaskulære hændelser var sammenlignelige for cancerpatienter, der modtog placebo, r-huepo 252
eller Aranesp. Herudover var disse uventede hændelser hverken forbundet med hæmoglobinkoncentrationen (< 13 versus > 13 g/dl) eller en hurtig stigning i hæmoglobinkoncentrationen (> 2 g/dl i 4 uger). Kliniske undersøgelser har vist at cancerpatienter, der får Aranesp behandling sammenlignet med patienter, der får placebo har en højere frekvens af tromboemboliske reaktioner, hvilket inkluderer dybe vene tromboser og pulmonære embolier. Generelt, var de rapporterede uventede hændelserne i kliniske forsøg med Aranesp hos cancerpatienter i kemoterapi i overensstemmelse med den underliggende sygdom og kemoterapibehandlingen. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Sygdomme i bevægeapparatet Almindelig (> 1%, 10%) Arthralgia Almene lidelser Almindelig (> 1%, 10%) Perifere ødemer Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Tromboemboliske reaktioner Smerte ved injektionsstedet var den hyppigste rapporterede uønskede hændelsen, hvilken må tilskrives behandling med Aranesp (< 5%). Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående. 4.9 Overdosering Det terapeutiske indeks for Aranesp er meget bredt. Selv ved meget høje plasmakoncentrationer er der ikke observeret nogle symptomer på overdosering. I tilfælde af polycytæmi bør Aranesp midlertidigt seponeres (afsnit 4.2 Dosering og indgivelsesmåde). Hvis klinisk indiceret kan phlebotomi udføres. 5. FARMAKOLOGISKE EGENSKABER 5.1 Farmakodynamiske egenskaber Farmakoterapeutisk klassifikation: Anti-anæmisk, ATC-kode: B03XA02. Humant erythropoietin er et endogent glykoprotein hormon, der fungerer som den primære regulator af erythropoiesen gennem specifik interaktion med erythropoietin-receptoren på den erythroide stamcelle i knoglemarven. Produktionen af erythropoietin foregår primært i og reguleres af nyrerne som resultat af ændringer i iltningen af vævet. Produktionen af endogent erythropoietin er nedsat hos patienter med kronisk nyresvigt og den primære årsag til deres anæmi er erythropoietinmangel. Årsagen til anæmi hos cancerpatienter i kemoterapi er multifaktoriel. For disse patienter bidrager både erythropoietinmanglen og det nedsatte respons på erythroide stamceller af endogent erythropoietin, betydeligt til deres anæmi. Darbepoetin alfa stimulerer erythropoiesen ved samme mekanisme som det endogene hormon. Darbepoetin alfa har fem N-koblede kulhydratkæder, hvor det endogene hormon og recombinante humane erythropoietiner (r-huepo) har tre. De ekstra sukkerdele kan molekylært ikke skelnes fra dem på det endogene hormon. På grund af dets øgede kulhydratindhold har darbepoetin alfa en længere terminal halveringstid end r-huepo og som konsekvens heraf en større in vivo-aktivitet. På trods af disse molekylære ændringer bibeholder darbepoetin alfa en meget præcis specificitet for erythropoietin-receptoren. 253
Cancerpatienter i kemoterapi I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret undersøgelse med 314 lungecancerpatienter i platinkemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet (p < 0,001). Kliniske studier har vist, at darbepoetin alfa havde lignende effekt, når denne blev givet som enkelt injektion enten én gang hver tredje uge, én gang hver anden uge eller én gang ugentligt uden øgning i totalt dosisbehov. I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret studie hos 344 anæmiske patienter med lymfoproliferative maligniteter i kemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet og en forbedring af hæmoglobinrespons (p < 0,001). Der blev ligeledes fundet en reduktion i træthed, målt ved hjælp af Functional Assessment of Cancer Therapy-fatigue (FACT-fatigue) skala. Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Der er ikke tilstrækkelig med oplysninger til at etablere, hvorvidt anvendelsen af epoetinprodukter med tiden har skadelige virkninger på tumorprogression eller progressionfri overlevelse. To studier har undersøgt epoetiners påvirkning af overlevelse og/eller tumorprogression med højere hæmoglobinkoncentrationer. I en randomiseret placebokontrolleret undersøgelse med epoetin alfa i 939 patienter med metastatisk brystkræft, blev forsøgsmedicinen administreret i et forsøg på at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen mellem 12 og 14 g/dl. Efter fire måneder var dødsfald som følge af sygdomsprogression højere (6% mod 3%) hos kvinder der fik epoetin alfa. Den totale dødelighed var væsentlig større i epoetin alfa armen. I en anden placebokontrolleret undersøgelse, hvor man anvendte epoetin beta i 351 patienter med hoved- og halscancer, blev forsøgsmedicin administreret for at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen på 14 g/dl for kvinder og 15 g/dl for mænd. Locoregional progressionfri overlevelse var væsentlig kortere hos patienter, der blev behandlet med epoetin beta. Resultaterne af denne undersøgelse blev svækket af uligheder mellem behandlingsgrupperne, især på punkter som tumorplacering, rygestatus og den studerede gruppes ensartethed. Derudover har adskillige andre undersøgelser vist en tendens til øget overlevelse, hvilket peger på, at epoetin ikke har nogen skadelig virkning på tumorprogression. 5.2 Farmakokinetiske egenskaber På grund af dets større kulhydratindhold beholdes darbepoetin alfa-niveauet i kredsløbet over den minimale koncentration, der stimulerer til erythropoiese i længere tid end ækvivalente molære doser af r-huepo. Dette tillader en sjældnere administration af darbepoetin alfa for at opnå samme biologiske respons. Patienter med kronisk nyresvigt Darbepoetin alfas farmakokinetik er blevet klinisk undersøgt hos patienter med kronisk nyresvigt efter intravenøs og subkutan administration. Darbepoetin alfas terminale halveringstid er 21 timer (SD 7,5) ved intravenøs administration. Clearance for darbepoetin alfa er 1,9 ml/t/kg (SD 0,56) og fordelingsvolumen (V ss ) er omtrent lig plasmavolumen (50 ml/kg). Biotilgængeligheden er 37% ved subkutan administration. Efter månedlig administration af darbepoetin alfa ved subkutane doser fra 0,6 til 2,1 µg/kg var den terminale halveringstid 73 timer (SD 24). Når darbepoetin alfa administreres subkutant, har det en længere terminal halveringstid, end når det administreres intravenøst, hvilket skyldes den subkutane absorptionskinetik. I kliniske forsøg blev der observeret minimal akkumulation 254
for begge administrationsveje. I prækliniske forsøg er det vist, at den renale clearance er minimal (op til 2% af den totale clearance) og ikke påvirker serum halveringstiden. Resultater opnået ved indgift af Aranesp til 809 patienter i kliniske undersøgelser i Europa blev analyseret med henblik på at kunne fastsætte den dosis, som er påkrævet for at fastholde hæmoglobin; der blev ikke observeret nogen forskel på den ugentlige dosis uanset om injektionen skete intravenøst eller subkutant. Cancerpatienter i kemoterapi Efter subkutan indgift af 2,25 μg/kg til voksne cancerpatienter, opnåedes en gennemsnitlig peakkoncentration på 10,6 ng/ml (SD 5,9) darbepoietin alfa i løbet af en gennemsnitstid på 91 timer (SD 19,7). Disse parametre stemte overens med den lineære dosis farmakokinetik over et bredt dosisinterval (0,5 til 8 μg/kg ugentlig og 3 til 9 μg/kg hver anden uge). Der var ingen ændring i de farmakokinetiske parametre ved gentagen indgift over 12 uger (dosering hver uge eller hver anden uge). Der var en forventet moderat (< 2 gange) forøgning af serumkoncentrationen, når man nærmede sig steady state, men ingen uventet akkumulering ved gentagen indgift. Der blev foretaget en PKundersøgelse af patienter med kemoterapiinduceret anæmi behandlet med 6,75 µg/kg darbepoetin alfa administreret SC hver tredje uge kombineret med kemoterapi, hvilket gjorde det muligt endeligt at fastslå den terminale halveringstid. I denne undersøgelse var den gennemsnitlige (SD) terminale halveringstid 74 (SD 27) timer. 5.3 Prækliniske sikkerhedsdata I alle undersøgelser af Aranesp udført på rotter og hunde, sås en markant stigning i hæmoglobin, hæmatokrit, antallet af røde blodlegemer og retikulocytter, som svarer til den forventede farmakologiske effekt. Bivirkninger ved meget høje doser, blev alle vurderet at være relateret til en forhøjet farmakologisk effekt (nedsat vævsperfusion pga. øget blodviskositet). Der var bl.a. tale om myelofibrose og hypertrofi, såvel som en øgning af bredden af EKG-QRS komplekset hos hunde, men der observeredes ingen dysrythmia og ingen effekt på QT intervallet. Aranesp vist ikke noget genotoksisk potentiale, og ej heller havde det nogen effekt på celledelingen af ikke-hæmatologiske celler hverken in vitro eller in vivo. I de kroniske toksicitets undersøgelser observeredes hverken tumorogene eller mitogene respons i nogen vævstyper. Darbepoetin alfas carcinogene potentiale er endnu ikke blevet evalueret ved langtids dyrestudier. I undersøgelser udført på rotter og kaniner blev der ikke observeret nogen kliniske relevante beviser for skadelig effekt hverken hvad angår graviditet, fosterudvikling, fødsel eller postnatal udvikling. Transporten over placenta var minimal. Der sås ingen ændring i fertilitet. 6. FARMACEUTISKE OPLYSNINGER 6.1 Fortegnelse over hjælpestoffer Natriumfosfat enkelbasisk natriumfosfat dobbelbasisk natriumchlorid polysorbat 80 vand til injektionsvæsker 6.2 Uforligeligheder Da der ikke foreligger undersøgelser vedrørende eventuelle uforligeligheder, bør dette lægemiddel ikke blandes eller administreres som en infusion sammen med andre lægemidler. 255
6.3 Opbevaringstid 2 år. 6.4 Særlige opbevaringsforhold Opbevares i køleskab (2 C 8 C). Må ikke nedfryses. Opbevar beholderen i den ydre karton for at beskytte mod lys. Opbevares i køleskab. Ved ambulant brug tillades det, at Aranesp fjernes én gang fra opbevaringen i en enkelt periode på højst 7 dage ved stuetemperatur (op til 25 C). I det øjeblik injektionspennen tages ud af køleskabet og har nået stuetemperatur (op til 25 C), skal den anvendes indenfor 7 dage eller bortskaffes. 6.5 Emballage (art og indhold) Pakningen indeholder en eller fire fyldt(e) pen(ne) med 150 µg Aranesp injektionsvæske, opløsning i 0,3 ml (500 µg/ml). Sprøjterne inden i pennen er produceret af glas af type 1 med 27 gauge nåle af rustfrit stål. Nålebeskyttelseshætten på den fyldte pen indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex). Se afsnit 4.4. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 6.6 Særlige forholdsregler ved bortskaffelse Pakken indeholder en indlægsseddel med udførlige anvisninger vedrørende brug og håndtering. Aranesp (SureClick) forfyldt pen giver en fuld dosis af hver styrke. Aranesp er et sterilt men ukonserveret produkt. Der må ikke administreres mere end én dosis med samme fyldt pen. Hver pen må kun bruges én gang. Enhver medicinrest, der måtte være tilbage i den fyldte pen, bør kasseres. Før administration skal Aranesp opløsningen undersøges for synlige partikler. Kun opløsninger som er farveløse, klare eller let opaliserede bør injiceres. Ryst ikke. Lad den fyldte pen få stuetemperatur før injektion. Benyt forskellige injektionssteder for at undgå ubehag ved injektionsstedet. Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf bør bortskaffes i overensstemmelse med lokale krav. 7. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK 4817 Breda Holland 256
8. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/054 1-pakning EU/1/01/185/066 4-pakning 9. DATO FOR FØRSTE TILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN Dato for første godkendelse: 08. juni 2001 Dato for sidste fornyelse: 19. maj 2006 10. DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN DD MM YYYY De kan finde yderligere oplysninger om dette medicinalprodukt på webstedet for Det Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering (EMEA) http://www.emea.eu.int/ 257
1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 300 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt pen. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver fyldt pen indeholder 300 mikrogram darbepoetin alfa i 0,6 ml (500 µg/ml). Darbepoetin alfa er fremstillet ved hjælp af genteknologi i kinesiske hamsterovarieceller (CHO-K1). En liste over alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1. 3. LÆGEMIDDELFORM Injektionsvæske (injektion), opløsning i fyldt pen (SureClick). 4. KLINISKE OPLYSNINGER 4.1 Terapeutiske indikationer Behandling af anæmi ved kronisk nyresvigt hos voksne og børn fra 11 år. Behandling af symptomatisk anæmi hos voksne cancerpatienter med ikke-myeloid malignitet i kemoterapi. 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Aranesp bør påbegyndes af en læge med erfaring indenfor de ovennævnte indikationer. Aranesp (SureClick) leveres klar til brug i en fyldt pen. Den fyldte pen, må kun administreres subkutant. Eventuelle instruktioner vedrørende anvendelse og håndtering samt bortskaffelse er anført under afsnit 6.6. Behandling af anæmi hos patienter med kronisk nyresvigt Aranesp kan administreres enten subkutant eller intravenøst. Subkutan anvendelse foretrækkes hos patienter, der ikke er i hæmodialyse for at undgå punktur af perifere vener. Formålet med behandlingen er at øge hæmoglobinkoncentrationen til over 11 g/dl (6,8 mmol/l). For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). En stigning i hæmoglobinkoncentrationen på mere end 2 g/dl (1,25 mmol/l) over en fire ugers periode eller et hæmoglobinniveau større end 14 g/dl (8,7 mmol/l), bør undgås. Kliniske forsøg har vist variabilitet i individuelle patientrespons. Ikke desto mindre må anbefalingerne beskrevet nedenfor initialt følges for både voksne og børn og derefter justeres når klinisk indiceret. Behandling med Aranesp er delt i to trin korrigerings- og vedligeholdelsesfase: Korrigeringsfase Den initiale dosis ved subkutan eller intravenøs administration er 0,45 µg/kg kropsvægt, som en enkelt injektion én gang ugentligt. Alternativt kan patienter, som ikke er i dialyse, få en initialdosis på 0,75 μg/kg subkutant som en enkelt injektion én gang hver anden uge. Hvis stigning i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) over fire uger) øges dosis med omtrent 25%. Øgning af dosis må ikke finde sted oftere end én gang hver 4 uge. 258
Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,5 g/dl (1,6 mmol/l) på fire uger reduceres dosis med mellem 25 og 50%, afhængig af stigningshastigheden. Hvis hæmoglobinkoncentrationen overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), seponeres behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny på omtrent 25% under den forudgående dosis. Hæmoglobinkoncentrationen bør måles hver eller hveranden uge, indtil et stabilt niveau er opnået. Herefter kan hæmoglobinkoncentrationen måles periodisk. Vedligeholdelsesfase I vedligeholdelsesfasen kan Aranesp fortsat administreres som en enkelt injektion én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Dialysepatienter, der skifter fra én ugentlig injektion til én injektion hver anden uge, skal til at begynde med have en dosis Aranesp svarende til det dobbelte af den tidligere ugentlige dosis. Aranesp kan administreres subkutant én gang månedligt med en initialdosis svarende til det dobbelte af den foregående dosis, som blev givet én gang hver anden uge, ved patienter, som ikke er i dialyse, når den tilstræbte hæmoglobinkoncentration er blevet opnået med en dosis én gang hver anden uge. Dosen skal titreres efter behov for at opretholde det tilstræbte hæmoglobinniveau. For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). Hvis en dosisjustering kræves for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau, anbefales det, at dosis justeres med omtrent 25%. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,0 g/dl (1,25 mmol/l) over fire uger, skal dosis reduceres med ca. 25 %, afhængigt af stigningstakten. Hvis hæmoglobin overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), stoppes behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny omtrent 25% under den forudgående dosis. Efter hver dosis- eller planjustering bør hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Dosis-ændringer i vedligeholdelsesfasen af behandlingen må ikke foregår oftere end hveranden uge. Hvis administrationsvejen ændres skal samme dosis benyttes og hæmoglobinkoncentrationen skal monitoreres hver eller hveranden uge, således at passende dosisjustering kan finde sted for at opretholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau. Kliniske studier har vist, at patienter der modtager r-huepo én, to eller tre gange ugentligt kan skifte til Aranesp én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Den initiale ugentlige dosis af Aranesp (µg/uge) kan bestemmes ved at dividere den totale ugentlige dosis af r-huepo (IE/uge) med 200. Den initiale dosis af Aranesp hver anden uge (µg/hver anden uge) kan bestemmes ved at dividere den totale akkumulerede dosis af r-huepo, der er indgivet i løbet af en periode på to uger, med 200. På grund af individuel variation forventes titrering til optimal terapeutisk dosis for enkelte patienter. Ved udskiftning af r-huepo med Aranesp bør den samme administrationsvej benyttes og hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Behandling af symptoamtisk anæmi hos cancerpatienter Aranesp bør administreres subkutant til patienter med anæmi (dvs hæmoglobinkoncentrationen 11 g/dl (6,8 mmol/l)). Den anbefalede initialdosis er 6,75 μg/kg administreret én gang hver tredje uge. Hvis patientens kliniske respons (udmattethed og hæmoglobinrespons) er utilstrækkelig efter ni uger, vil yderligere behandling muligvis ikke være effektiv. Alternativt kan der administreres en dosis én gang ugentligt på 2,25 μg per kilogram kropsvægt. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) efter 4 uger) hos patienter, der administreres Aranesp én gang ugentligt, bør dosis fordobles. Hvis 259
hæmoglobinresponsen forbliver utilstrækkelig 4 uger efter dosisfordobling, er yderligere terapi ikke nødvendigvis effektiv. Behandling med Aranesp bør standses ca. 4 uger efter endt kemoterapibehandling. Hæmoglobinkoncentrationen bør ikke overskride 13 g/dl (8,1 mmol/l) (se afsnit 5.1). Når det kliniske resultat for den enkelte patient er opnået, skal dosis reduceres med 25 til 50% for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på dette niveau. Hvis det er påkrævet, kan man foretage yderligere dosisjusteringer for at sikre sig, at hæmoglobinkoncentrationen ikke overstiger 13 g/dl. Hvis stigningen i hæmoglobin er større end 2 g/dl (1,3 mmol/l) på fire uger, reduceres dosis med 25 til 50%. 4.3 Kontraindikationer Overfølsomhed overfor darbepoetin alfa, r-huepo eller nogle af indholdsstofferne. Hypertension, som ikke er under kontrol. 4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen Generelt For at sikre effektiv erythropoiese bør jernstatus evalueres hos alle patienter før og under behandling. Ekstra jerntilførsel kan være nødvendigt. Manglende effekt af behandling med Aranesp bør foranledige en søgning efter forårsagende faktorer. Mangel på jern, folinsyre eller vitamin B12 reducerer effektiviteten af erythropoietin stimulerende stoffer og bør derfor afhjælpes. Tilstødende infektioner, inflammationer eller traumatiske episoder, okkult blødning, hæmolyse, alvorlig aluminiumintoksikation, underliggende blodsygdom eller knoglemarvsfibrose kan også kompromittere det erythropoietiske respons. Som en del af vurderingen bør en tælling af retikulocytterne overvejes. En undersøgelse af knoglemarven bør overvejes, hvis typiske årsager til manglende respons er udelukket og at patienten har retikulocytpæni. Hvis knoglemarven er i overensstemmelse med PRCA, bør en anti-erythropoietin antistof test udføres. Der er rapporteret om erythroblastopenia forårsaget af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin i forbindelse med gensplejsede erytropoietiske proteiner, herunder darbepoetin alfa. Disse antistoffer har vist sig at krydsreagere med alle erytropoietinproteiner, og patienter der er under mistanke for at have eller som har fået bekræftet tilstedeværelsen af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin, bør ikke overgå til behandling med darbepoetin alfa (se afsnit 4.8). Aktiv leversygdom var en eksklusionsårsag i alle undersøgelser af Aranesp. Derfor findes der ingen data fra patienter med nedsat leverfunktion. Da leveren antages at være den primære eliminationsvej for Aranesp og r-huepo, bør Aranesp altid anvendes med forsigtighed af patienter med leversygdom. Aranesp bør også benyttes med forsigtighed hos patienter med seglcelleanæmi eller epilepsi. Anvendes Aranesp ukorrekt af raske mennesker, kan dette medføre en al for stor øgning af celle volumen. Dette kan ydermere medføre livstruende komplikationer fra det kardiovaskulære system. Nålebeskyttelseshætten på den fyldte pen indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex), som kan fremkalde allergiske reaktioner. 260
Patienter med kronisk nyresvigt Supplerende jerntilskud anbefales til alle patienter med serum ferritin værdier på under 100 μg/l eller dem vis transferrinmætning er under 20%. Blodtrykket bør kontrolleres hos alle patienter, specielt under initieringen af Aranesp behandlingen. Patienter bør vejledes om vigtigheden af compliance i forbindelse med antihypertensiv lægemiddelbehandling og diætrestriktioner. Hvis blodtrykket er svært at kontrollere efter initiering af passende målinger, kan hæmoglobinkoncentrationen reduceres ved at nedsætte eller tilbageholde dosis af Aranesp (se afsnit 4.2). Hos patienter med kronisk nyresvigt og klinisk tegn på iskæmisk hjertesygdom eller kronisk hjertesvigt skal hæmoglobinniveauet fastsættes individuelt. Hos disse patienter bør man tilstræbe en øvre grænse på 12 g/dl, hvis ikke alvorlige symptomer (f.eks. angina) diktere andet. Niveauet af serum kalium bør kontrolleres regelmæssigt gennem Aranesp behandling. Kaliumforhøjelse er blevet rapporteret i nogle få patienter i behandling med Aranesp, selv om årsagssammenhæng ikke er blevet påvist. Hvis et forhøjet eller stigende kaliumniveau observeres, bør det overvejes at standse Aranesp, indtil niveauet er blevet normaliseret. Aranesp skal anvendes med forsigtighed hos patienter med epilepsi. Der er rapporteret kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. Cancerpatienter Virkning på tumorprogression Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Som ved alle vækstfaktorer, er der frygt for at epoetiner kan stimulere væksten af alle slags maligniteter. To kontrollerede kliniske undersøgelser, hvor epoetiner blev givet til patienter med forskellige slags cancer, inklusive hoved- og halscancer, og brystcancer, har vist en uforklaret overdødelighed. Hvis hæmoglobin værdier overskrider 13 g/dl hos patienter med solide tumorer eller proliferative maligniciter, skal dosistilpasningen ske i overensstemmelse med afsnit 4.2, for at minimere tromboemboliske hændelser. Blodpladeværdier og hæmoglobinniveau bør monitoreres med faste intervaller. 4.5 Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion De kliniske resultater opnået til nu indikerer ingen interaktion mellem Aranesp og andre stoffer. Der er risiko for interaktioner med lægemidler som er tæt bundet til røde blodlegemer, f.ex. ciclosporin og tacrolimus. Hvis darbepoetin alfa gives samtidig med nogle af disse lægemidler, bør indholdet af disse lægemidler i blodet overvåges og dosis justeres, når hæmoglobinindholdet stiger. 4.6 Graviditet og amning Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for darbepoetin alfa under graviditet. Dyreforsøg viser ikke direkte eller indirekte skadelige virkninger for graviditet, embryoets/fostrets udvikling, fødslen eller den postnatale udvikling (se pkt. 5.3). Der bør udvises forsigtighed ved ordinering til gravide kvinder. Da der ikke er klinisk erfaring med brug af Aranesp hos ammende kvinder, bør Aranesp ikke administreres til ammende kvinder. Når Aranesp er absolut påkrævet, bør kvinden stoppe med at amme. 261
4.7 Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner Der er ikke foretaget undersøgelser af indflydelsen på evnen til at føre bil eller betjene maskiner. 4.8 Bivirkninger Sikkerheden af Aranesp er blevet evalueret baseret på en integreret sikkerhedsdatabase med omtrent 1800 kronisk nyresvigt patienter, som er blevet doseret i op til 24 måneder og 1200 cancerpatienter, som er blevet doseret i op til 4 måneder. Generelt Der har i sjældne tilfælde været rapporteret om potentielt alvorlige allergiske reaktioner, inklusiv dyspnoea, hududslet og urticaria, i forbindelse med darbepoetin alfa. Patienter med kronisk nyresvigt Data præsenteret fra kontrollerede studier inkluderede 1578 patienter, der modtog Aranesp og 591 patienter, der modtog r-huepo. Det totale omfang af patienter, der afbrød behandlingen på grund af uventede hændelser, var 2% for Aranesp og 4% for r-huepo. Bivirkninger, der kunne tilskrives behandlingen med Aranesp indbefatter hypertension og trombose af den vaskulære tilgang. I den integrerede sikkerhedsdatabase blev ingen af disse hændelser imidlertid set i forbindelse med hæmoglobinniveauet (< 12 versus > 12 g/dl) eller stigningshastigheden af hæmoglobinkoncentrationen (< 1, 1 til < 2, 2 til < 3 og 3 g/dl hæmoglobin for hver periode af 4 ugers varighed). Smerte ved injektionsstedet blev rapporteret, hvilket må tilskrives behandling i studier, hvor Aranesp blev administreret via subkutan injektion. Dette sås oftere end med r-huepo. Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående og forekom hovedsageligt efter den første injektion. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Centrale nervesystemet/perifere Almindelig (> 1%, 10%) Hovedpine nervesystemet Kardiovaskulært Almindelig (> 1%, 10%) Hypertension Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Trombose af den vaskulære tilgang Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Der er rapporteret meget sjældne tilfælde af kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. I isolerede tilfælde er der blevet rapporteret om neutraliserende anti-erytropoietin antistofmedieret pure red cell aplasia (PRCA) i forbindelse med behandling med Aranesp. Hvis der diagnosticeres PRCA, skal behandlingen med Aranesp afbrydes, og patienterne må ikke skifte til et andet gensplejset erytropoietisk protein (se afsnit 4.4). Alle andre behandlingsrelaterede uventede hændelser blev observeret på et niveau omkring 1% eller mindre (usædvanlige eller sjældne), og størsteparten var milde til moderate i alvorlighed, og var i overensstemmelse med dem, man kunne forvente i denne patientpopulation. Cancerpatienter Kliniske studier med subkutan indgift af Aranesp har vist, at antallet af tilfælde af hypertension og cardiovaskulære hændelser var sammenlignelige for cancerpatienter, der modtog placebo, r-huepo 262
eller Aranesp. Herudover var disse uventede hændelser hverken forbundet med hæmoglobinkoncentrationen (< 13 versus > 13 g/dl) eller en hurtig stigning i hæmoglobinkoncentrationen (> 2 g/dl i 4 uger). Kliniske undersøgelser har vist at cancerpatienter, der får Aranesp behandling sammenlignet med patienter, der får placebo har en højere frekvens af tromboemboliske reaktioner, hvilket inkluderer dybe vene tromboser og pulmonære embolier. Generelt, var de rapporterede uventede hændelserne i kliniske forsøg med Aranesp hos cancerpatienter i kemoterapi i overensstemmelse med den underliggende sygdom og kemoterapibehandlingen. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Sygdomme i bevægeapparatet Almindelig (> 1%, 10%) Arthralgia Almene lidelser Almindelig (> 1%, 10%) Perifere ødemer Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Tromboemboliske reaktioner Smerte ved injektionsstedet var den hyppigste rapporterede uønskede hændelsen, hvilken må tilskrives behandling med Aranesp (< 5%). Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående. 4.9 Overdosering Det terapeutiske indeks for Aranesp er meget bredt. Selv ved meget høje plasmakoncentrationer er der ikke observeret nogle symptomer på overdosering. I tilfælde af polycytæmi bør Aranesp midlertidigt seponeres (afsnit 4.2 Dosering og indgivelsesmåde). Hvis klinisk indiceret kan phlebotomi udføres. 5. FARMAKOLOGISKE EGENSKABER 5.1 Farmakodynamiske egenskaber Farmakoterapeutisk klassifikation: Anti-anæmisk, ATC-kode: B03XA02. Humant erythropoietin er et endogent glykoprotein hormon, der fungerer som den primære regulator af erythropoiesen gennem specifik interaktion med erythropoietin-receptoren på den erythroide stamcelle i knoglemarven. Produktionen af erythropoietin foregår primært i og reguleres af nyrerne som resultat af ændringer i iltningen af vævet. Produktionen af endogent erythropoietin er nedsat hos patienter med kronisk nyresvigt og den primære årsag til deres anæmi er erythropoietinmangel. Årsagen til anæmi hos cancerpatienter i kemoterapi er multifaktoriel. For disse patienter bidrager både erythropoietinmanglen og det nedsatte respons på erythroide stamceller af endogent erythropoietin, betydeligt til deres anæmi. Darbepoetin alfa stimulerer erythropoiesen ved samme mekanisme som det endogene hormon. Darbepoetin alfa har fem N-koblede kulhydratkæder, hvor det endogene hormon og recombinante humane erythropoietiner (r-huepo) har tre. De ekstra sukkerdele kan molekylært ikke skelnes fra dem på det endogene hormon. På grund af dets øgede kulhydratindhold har darbepoetin alfa en længere terminal halveringstid end r-huepo og som konsekvens heraf en større in vivo-aktivitet. På trods af disse molekylære ændringer bibeholder darbepoetin alfa en meget præcis specificitet for erythropoietin-receptoren. 263
Cancerpatienter i kemoterapi I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret undersøgelse med 314 lungecancerpatienter i platinkemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet (p < 0,001). Kliniske studier har vist, at darbepoetin alfa havde lignende effekt, når denne blev givet som enkelt injektion enten én gang hver tredje uge, én gang hver anden uge eller én gang ugentligt uden øgning i totalt dosisbehov. I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret studie hos 344 anæmiske patienter med lymfoproliferative maligniteter i kemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet og en forbedring af hæmoglobinrespons (p < 0,001). Der blev ligeledes fundet en reduktion i træthed, målt ved hjælp af Functional Assessment of Cancer Therapy-fatigue (FACT-fatigue) skala. Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Der er ikke tilstrækkelig med oplysninger til at etablere, hvorvidt anvendelsen af epoetinprodukter med tiden har skadelige virkninger på tumorprogression eller progressionfri overlevelse. To studier har undersøgt epoetiners påvirkning af overlevelse og/eller tumorprogression med højere hæmoglobinkoncentrationer. I en randomiseret placebokontrolleret undersøgelse med epoetin alfa i 939 patienter med metastatisk brystkræft, blev forsøgsmedicinen administreret i et forsøg på at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen mellem 12 og 14 g/dl. Efter fire måneder var dødsfald som følge af sygdomsprogression højere (6% mod 3%) hos kvinder der fik epoetin alfa. Den totale dødelighed var væsentlig større i epoetin alfa armen. I en anden placebokontrolleret undersøgelse, hvor man anvendte epoetin beta i 351 patienter med hoved- og halscancer, blev forsøgsmedicin administreret for at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen på 14 g/dl for kvinder og 15 g/dl for mænd. Locoregional progressionfri overlevelse var væsentlig kortere hos patienter, der blev behandlet med epoetin beta. Resultaterne af denne undersøgelse blev svækket af uligheder mellem behandlingsgrupperne, især på punkter som tumorplacering, rygestatus og den studerede gruppes ensartethed. Derudover har adskillige andre undersøgelser vist en tendens til øget overlevelse, hvilket peger på, at epoetin ikke har nogen skadelig virkning på tumorprogression. 5.2 Farmakokinetiske egenskaber På grund af dets større kulhydratindhold beholdes darbepoetin alfa-niveauet i kredsløbet over den minimale koncentration, der stimulerer til erythropoiese i længere tid end ækvivalente molære doser af r-huepo. Dette tillader en sjældnere administration af darbepoetin alfa for at opnå samme biologiske respons. Patienter med kronisk nyresvigt Darbepoetin alfas farmakokinetik er blevet klinisk undersøgt hos patienter med kronisk nyresvigt efter intravenøs og subkutan administration. Darbepoetin alfas terminale halveringstid er 21 timer (SD 7,5) ved intravenøs administration. Clearance for darbepoetin alfa er 1,9 ml/t/kg (SD 0,56) og fordelingsvolumen (V ss ) er omtrent lig plasmavolumen (50 ml/kg). Biotilgængeligheden er 37% ved subkutan administration. Efter månedlig administration af darbepoetin alfa ved subkutane doser fra 0,6 til 2,1 µg/kg var den terminale halveringstid 73 timer (SD 24). Når darbepoetin alfa administreres subkutant, har det en længere terminal halveringstid, end når det administreres intravenøst, hvilket skyldes den subkutane absorptionskinetik. I kliniske forsøg blev der observeret minimal akkumulation 264
for begge administrationsveje. I prækliniske forsøg er det vist, at den renale clearance er minimal (op til 2% af den totale clearance) og ikke påvirker serum halveringstiden. Resultater opnået ved indgift af Aranesp til 809 patienter i kliniske undersøgelser i Europa blev analyseret med henblik på at kunne fastsætte den dosis, som er påkrævet for at fastholde hæmoglobin; der blev ikke observeret nogen forskel på den ugentlige dosis uanset om injektionen skete intravenøst eller subkutant. Cancerpatienter i kemoterapi Efter subkutan indgift af 2,25 μg/kg til voksne cancerpatienter, opnåedes en gennemsnitlig peakkoncentration på 10,6 ng/ml (SD 5,9) darbepoietin alfa i løbet af en gennemsnitstid på 91 timer (SD 19,7). Disse parametre stemte overens med den lineære dosis farmakokinetik over et bredt dosisinterval (0,5 til 8 μg/kg ugentlig og 3 til 9 μg/kg hver anden uge). Der var ingen ændring i de farmakokinetiske parametre ved gentagen indgift over 12 uger (dosering hver uge eller hver anden uge). Der var en forventet moderat (< 2 gange) forøgning af serumkoncentrationen, når man nærmede sig steady state, men ingen uventet akkumulering ved gentagen indgift. Der blev foretaget en PKundersøgelse af patienter med kemoterapiinduceret anæmi behandlet med 6,75 µg/kg darbepoetin alfa administreret SC hver tredje uge kombineret med kemoterapi, hvilket gjorde det muligt endeligt at fastslå den terminale halveringstid. I denne undersøgelse var den gennemsnitlige (SD) terminale halveringstid 74 (SD 27) timer. 5.3 Prækliniske sikkerhedsdata I alle undersøgelser af Aranesp udført på rotter og hunde, sås en markant stigning i hæmoglobin, hæmatokrit, antallet af røde blodlegemer og retikulocytter, som svarer til den forventede farmakologiske effekt. Bivirkninger ved meget høje doser, blev alle vurderet at være relateret til en forhøjet farmakologisk effekt (nedsat vævsperfusion pga. øget blodviskositet). Der var bl.a. tale om myelofibrose og hypertrofi, såvel som en øgning af bredden af EKG-QRS komplekset hos hunde, men der observeredes ingen dysrythmia og ingen effekt på QT intervallet. Aranesp vist ikke noget genotoksisk potentiale, og ej heller havde det nogen effekt på celledelingen af ikke-hæmatologiske celler hverken in vitro eller in vivo. I de kroniske toksicitets undersøgelser observeredes hverken tumorogene eller mitogene respons i nogen vævstyper. Darbepoetin alfas carcinogene potentiale er endnu ikke blevet evalueret ved langtids dyrestudier. I undersøgelser udført på rotter og kaniner blev der ikke observeret nogen kliniske relevante beviser for skadelig effekt hverken hvad angår graviditet, fosterudvikling, fødsel eller postnatal udvikling. Transporten over placenta var minimal. Der sås ingen ændring i fertilitet. 6. FARMACEUTISKE OPLYSNINGER 6.1 Fortegnelse over hjælpestoffer Natriumfosfat enkelbasisk natriumfosfat dobbelbasisk natriumchlorid polysorbat 80 vand til injektionsvæsker 6.2 Uforligeligheder Da der ikke foreligger undersøgelser vedrørende eventuelle uforligeligheder, bør dette lægemiddel ikke blandes eller administreres som en infusion sammen med andre lægemidler. 265
6.3 Opbevaringstid 2 år. 6.4 Særlige opbevaringsforhold Opbevares i køleskab (2 C 8 C). Må ikke nedfryses. Opbevar beholderen i den ydre karton for at beskytte mod lys. Opbevares i køleskab. Ved ambulant brug tillades det, at Aranesp fjernes én gang fra opbevaringen i en enkelt periode på højst 7 dage ved stuetemperatur (op til 25 C). I det øjeblik injektionspennen tages ud af køleskabet og har nået stuetemperatur (op til 25 C), skal den anvendes indenfor 7 dage eller bortskaffes. 6.5 Emballage (art og indhold) Pakningen indeholder en eller fire fyldt(e) pen(ne) med 300 µg Aranesp injektionsvæske, opløsning i 0,6 ml (500 µg/ml). Sprøjterne inden i pennen er produceret af glas af type 1 med 27 gauge nåle af rustfrit stål. Nålebeskyttelseshætten på den fyldte pen indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex). Se afsnit 4.4. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 6.6 Særlige forholdsregler ved bortskaffelse Pakken indeholder en indlægsseddel med udførlige anvisninger vedrørende brug og håndtering. Aranesp (SureClick) forfyldt pen giver en fuld dosis af hver styrke. Aranesp er et sterilt men ukonserveret produkt. Der må ikke administreres mere end én dosis med samme fyldt pen. Hver pen må kun bruges én gang. Enhver medicinrest, der måtte være tilbage i den fyldte pen, bør kasseres. Før administration skal Aranesp opløsningen undersøges for synlige partikler. Kun opløsninger som er farveløse, klare eller let opaliserede bør injiceres. Ryst ikke. Lad den fyldte pen få stuetemperatur før injektion. Benyt forskellige injektionssteder for at undgå ubehag ved injektionsstedet. Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf bør bortskaffes i overensstemmelse med lokale krav. 7. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK 4817 Breda Holland 266
8. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/055 1-pakning EU/1/01/185/067 4-pakning 9. DATO FOR FØRSTE TILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN Dato for første godkendelse: 08. juni 2001 Dato for sidste fornyelse: 19. maj 2006 10. DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN DD MM YYYY De kan finde yderligere oplysninger om dette medicinalprodukt på webstedet for Det Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering (EMEA) http://www.emea.eu.int/ 267
1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 500 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt pen. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver fyldt pen indeholder 500 mikrogram darbepoetin alfa i 1 ml (500 µg/ml). Darbepoetin alfa er fremstillet ved hjælp af genteknologi i kinesiske hamsterovarieceller (CHO-K1). En liste over alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1. 3. LÆGEMIDDELFORM Injektionsvæske (injektion), opløsning i fyldt pen (SureClick). 4. KLINISKE OPLYSNINGER 4.1 Terapeutiske indikationer Behandling af anæmi ved kronisk nyresvigt hos voksne og børn fra 11 år. Behandling af symptomatisk anæmi hos voksne cancerpatienter med ikke-myeloid malignitet i kemoterapi. 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Aranesp bør påbegyndes af en læge med erfaring indenfor de ovennævnte indikationer. Aranesp (SureClick) leveres klar til brug i en fyldt pen. Den fyldte pen, må kun administreres subkutant. Eventuelle instruktioner vedrørende anvendelse og håndtering samt bortskaffelse er anført under afsnit 6.6. Behandling af anæmi hos patienter med kronisk nyresvigt Aranesp kan administreres enten subkutant eller intravenøst. Subkutan anvendelse foretrækkes hos patienter, der ikke er i hæmodialyse for at undgå punktur af perifere vener. Formålet med behandlingen er at øge hæmoglobinkoncentrationen til over 11 g/dl (6,8 mmol/l). For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). En stigning i hæmoglobinkoncentrationen på mere end 2 g/dl (1,25 mmol/l) over en fire ugers periode eller et hæmoglobinniveau større end 14 g/dl (8,7 mmol/l), bør undgås. Kliniske forsøg har vist variabilitet i individuelle patientrespons. Ikke desto mindre må anbefalingerne beskrevet nedenfor initialt følges for både voksne og børn og derefter justeres når klinisk indiceret. Behandling med Aranesp er delt i to trin korrigerings- og vedligeholdelsesfase: Korrigeringsfase Den initiale dosis ved subkutan eller intravenøs administration er 0,45 µg/kg kropsvægt, som en enkelt injektion én gang ugentligt. Alternativt kan patienter, som ikke er i dialyse, få en initialdosis på 0,75 μg/kg subkutant som en enkelt injektion én gang hver anden uge. Hvis stigning i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) over fire uger) øges dosis med omtrent 25%. Øgning af dosis må ikke finde sted oftere end én gang hver 4 uge. 268
Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,5 g/dl (1,6 mmol/l) på fire uger reduceres dosis med mellem 25 og 50%, afhængig af stigningshastigheden. Hvis hæmoglobinkoncentrationen overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), seponeres behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny på omtrent 25% under den forudgående dosis. Hæmoglobinkoncentrationen bør måles hver eller hveranden uge, indtil et stabilt niveau er opnået. Herefter kan hæmoglobinkoncentrationen måles periodisk. Vedligeholdelsesfase I vedligeholdelsesfasen kan Aranesp fortsat administreres som en enkelt injektion én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Dialysepatienter, der skifter fra én ugentlig injektion til én injektion hver anden uge, skal til at begynde med have en dosis Aranesp svarende til det dobbelte af den tidligere ugentlige dosis. Aranesp kan administreres subkutant én gang månedligt med en initialdosis svarende til det dobbelte af den foregående dosis, som blev givet én gang hver anden uge, ved patienter, som ikke er i dialyse, når den tilstræbte hæmoglobinkoncentration er blevet opnået med en dosis én gang hver anden uge. Dosen skal titreres efter behov for at opretholde det tilstræbte hæmoglobinniveau. For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). Hvis en dosisjustering kræves for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau, anbefales det, at dosis justeres med omtrent 25%. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,0 g/dl (1,25 mmol/l) over fire uger, skal dosis reduceres med ca. 25 %, afhængigt af stigningstakten. Hvis hæmoglobin overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), stoppes behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny omtrent 25% under den forudgående dosis. Efter hver dosis- eller planjustering bør hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Dosis-ændringer i vedligeholdelsesfasen af behandlingen må ikke foregår oftere end hveranden uge. Hvis administrationsvejen ændres skal samme dosis benyttes og hæmoglobinkoncentrationen skal monitoreres hver eller hveranden uge, således at passende dosisjustering kan finde sted for at opretholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau. Kliniske studier har vist, at patienter der modtager r-huepo én, to eller tre gange ugentligt kan skifte til Aranesp én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Den initiale ugentlige dosis af Aranesp (µg/uge) kan bestemmes ved at dividere den totale ugentlige dosis af r-huepo (IE/uge) med 200. Den initiale dosis af Aranesp hver anden uge (µg/hver anden uge) kan bestemmes ved at dividere den totale akkumulerede dosis af r-huepo, der er indgivet i løbet af en periode på to uger, med 200. På grund af individuel variation forventes titrering til optimal terapeutisk dosis for enkelte patienter. Ved udskiftning af r-huepo med Aranesp bør den samme administrationsvej benyttes og hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Behandling af symptoamtisk anæmi hos cancerpatienter Aranesp bør administreres subkutant til patienter med anæmi (dvs hæmoglobinkoncentrationen 11 g/dl (6,8 mmol/l)). Den anbefalede initialdosis er 6,75 μg/kg administreret én gang hver tredje uge. Hvis patientens kliniske respons (udmattethed og hæmoglobinrespons) er utilstrækkelig efter ni uger, vil yderligere behandling muligvis ikke være effektiv. Alternativt kan der administreres en dosis én gang ugentligt på 2,25 μg per kilogram kropsvægt. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) efter 4 uger) hos patienter, der administreres Aranesp én gang ugentligt, bør dosis fordobles. Hvis 269
hæmoglobinresponsen forbliver utilstrækkelig 4 uger efter dosisfordobling, er yderligere terapi ikke nødvendigvis effektiv. Behandling med Aranesp bør standses ca. 4 uger efter endt kemoterapibehandling. Hæmoglobinkoncentrationen bør ikke overskride 13 g/dl (8,1 mmol/l) (se afsnit 5.1). Når det kliniske resultat for den enkelte patient er opnået, skal dosis reduceres med 25 til 50% for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på dette niveau. Hvis det er påkrævet, kan man foretage yderligere dosisjusteringer for at sikre sig, at hæmoglobinkoncentrationen ikke overstiger 13 g/dl. Hvis stigningen i hæmoglobin er større end 2 g/dl (1,3 mmol/l) på fire uger, reduceres dosis med 25 til 50%. 4.3 Kontraindikationer Overfølsomhed overfor darbepoetin alfa, r-huepo eller nogle af indholdsstofferne. Hypertension, som ikke er under kontrol. 4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen Generelt For at sikre effektiv erythropoiese bør jernstatus evalueres hos alle patienter før og under behandling. Ekstra jerntilførsel kan være nødvendigt. Manglende effekt af behandling med Aranesp bør foranledige en søgning efter forårsagende faktorer. Mangel på jern, folinsyre eller vitamin B12 reducerer effektiviteten af erythropoietin stimulerende stoffer og bør derfor afhjælpes. Tilstødende infektioner, inflammationer eller traumatiske episoder, okkult blødning, hæmolyse, alvorlig aluminiumintoksikation, underliggende blodsygdom eller knoglemarvsfibrose kan også kompromittere det erythropoietiske respons. Som en del af vurderingen bør en tælling af retikulocytterne overvejes. En undersøgelse af knoglemarven bør overvejes, hvis typiske årsager til manglende respons er udelukket og at patienten har retikulocytpæni. Hvis knoglemarven er i overensstemmelse med PRCA, bør en anti-erythropoietin antistof test udføres. Der er rapporteret om erythroblastopenia forårsaget af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin i forbindelse med gensplejsede erytropoietiske proteiner, herunder darbepoetin alfa. Disse antistoffer har vist sig at krydsreagere med alle erytropoietinproteiner, og patienter der er under mistanke for at have eller som har fået bekræftet tilstedeværelsen af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin, bør ikke overgå til behandling med darbepoetin alfa (se afsnit 4.8). Aktiv leversygdom var en eksklusionsårsag i alle undersøgelser af Aranesp. Derfor findes der ingen data fra patienter med nedsat leverfunktion. Da leveren antages at være den primære eliminationsvej for Aranesp og r-huepo, bør Aranesp altid anvendes med forsigtighed af patienter med leversygdom. Aranesp bør også benyttes med forsigtighed hos patienter med seglcelleanæmi eller epilepsi. Anvendes Aranesp ukorrekt af raske mennesker, kan dette medføre en al for stor øgning af celle volumen. Dette kan ydermere medføre livstruende komplikationer fra det kardiovaskulære system. Nålebeskyttelseshætten på den fyldte pen indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex), som kan fremkalde allergiske reaktioner. 270
Patienter med kronisk nyresvigt Supplerende jerntilskud anbefales til alle patienter med serum ferritin værdier på under 100 μg/l eller dem vis transferrinmætning er under 20%. Blodtrykket bør kontrolleres hos alle patienter, specielt under initieringen af Aranesp behandlingen. Patienter bør vejledes om vigtigheden af compliance i forbindelse med antihypertensiv lægemiddelbehandling og diætrestriktioner. Hvis blodtrykket er svært at kontrollere efter initiering af passende målinger, kan hæmoglobinkoncentrationen reduceres ved at nedsætte eller tilbageholde dosis af Aranesp (se afsnit 4.2). Hos patienter med kronisk nyresvigt og klinisk tegn på iskæmisk hjertesygdom eller kronisk hjertesvigt skal hæmoglobinniveauet fastsættes individuelt. Hos disse patienter bør man tilstræbe en øvre grænse på 12 g/dl, hvis ikke alvorlige symptomer (f.eks. angina) diktere andet. Niveauet af serum kalium bør kontrolleres regelmæssigt gennem Aranesp behandling. Kaliumforhøjelse er blevet rapporteret i nogle få patienter i behandling med Aranesp, selv om årsagssammenhæng ikke er blevet påvist. Hvis et forhøjet eller stigende kaliumniveau observeres, bør det overvejes at standse Aranesp, indtil niveauet er blevet normaliseret. Aranesp skal anvendes med forsigtighed hos patienter med epilepsi. Der er rapporteret kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. Cancerpatienter Virkning på tumorprogression Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Som ved alle vækstfaktorer, er der frygt for at epoetiner kan stimulere væksten af alle slags maligniteter. To kontrollerede kliniske undersøgelser, hvor epoetiner blev givet til patienter med forskellige slags cancer, inklusive hoved- og halscancer, og brystcancer, har vist en uforklaret overdødelighed. Hvis hæmoglobin værdier overskrider 13 g/dl hos patienter med solide tumorer eller proliferative maligniciter, skal dosistilpasningen ske i overensstemmelse med afsnit 4.2, for at minimere tromboemboliske hændelser. Blodpladeværdier og hæmoglobinniveau bør monitoreres med faste intervaller. 4.5 Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion De kliniske resultater opnået til nu indikerer ingen interaktion mellem Aranesp og andre stoffer. Der er risiko for interaktioner med lægemidler som er tæt bundet til røde blodlegemer, f.ex. ciclosporin og tacrolimus. Hvis darbepoetin alfa gives samtidig med nogle af disse lægemidler, bør indholdet af disse lægemidler i blodet overvåges og dosis justeres, når hæmoglobinindholdet stiger. 4.6 Graviditet og amning Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for darbepoetin alfa under graviditet. Dyreforsøg viser ikke direkte eller indirekte skadelige virkninger for graviditet, embryoets/fostrets udvikling, fødslen eller den postnatale udvikling (se pkt. 5.3). Der bør udvises forsigtighed ved ordinering til gravide kvinder. Da der ikke er klinisk erfaring med brug af Aranesp hos ammende kvinder, bør Aranesp ikke administreres til ammende kvinder. Når Aranesp er absolut påkrævet, bør kvinden stoppe med at amme. 271
4.7 Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner Der er ikke foretaget undersøgelser af indflydelsen på evnen til at føre bil eller betjene maskiner. 4.8 Bivirkninger Sikkerheden af Aranesp er blevet evalueret baseret på en integreret sikkerhedsdatabase med omtrent 1800 kronisk nyresvigt patienter, som er blevet doseret i op til 24 måneder og 1200 cancerpatienter, som er blevet doseret i op til 4 måneder. Generelt Der har i sjældne tilfælde været rapporteret om potentielt alvorlige allergiske reaktioner, inklusiv dyspnoea, hududslet og urticaria, i forbindelse med darbepoetin alfa. Patienter med kronisk nyresvigt Data præsenteret fra kontrollerede studier inkluderede 1578 patienter, der modtog Aranesp og 591 patienter, der modtog r-huepo. Det totale omfang af patienter, der afbrød behandlingen på grund af uventede hændelser, var 2% for Aranesp og 4% for r-huepo. Bivirkninger, der kunne tilskrives behandlingen med Aranesp indbefatter hypertension og trombose af den vaskulære tilgang. I den integrerede sikkerhedsdatabase blev ingen af disse hændelser imidlertid set i forbindelse med hæmoglobinniveauet (< 12 versus > 12 g/dl) eller stigningshastigheden af hæmoglobinkoncentrationen (< 1, 1 til < 2, 2 til < 3 og 3 g/dl hæmoglobin for hver periode af 4 ugers varighed). Smerte ved injektionsstedet blev rapporteret, hvilket må tilskrives behandling i studier, hvor Aranesp blev administreret via subkutan injektion. Dette sås oftere end med r-huepo. Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående og forekom hovedsageligt efter den første injektion. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Centrale nervesystemet/perifere Almindelig (> 1%, 10%) Hovedpine nervesystemet Kardiovaskulært Almindelig (> 1%, 10%) Hypertension Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Trombose af den vaskulære tilgang Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Der er rapporteret meget sjældne tilfælde af kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. I isolerede tilfælde er der blevet rapporteret om neutraliserende anti-erytropoietin antistofmedieret pure red cell aplasia (PRCA) i forbindelse med behandling med Aranesp. Hvis der diagnosticeres PRCA, skal behandlingen med Aranesp afbrydes, og patienterne må ikke skifte til et andet gensplejset erytropoietisk protein (se afsnit 4.4). Alle andre behandlingsrelaterede uventede hændelser blev observeret på et niveau omkring 1% eller mindre (usædvanlige eller sjældne), og størsteparten var milde til moderate i alvorlighed, og var i overensstemmelse med dem, man kunne forvente i denne patientpopulation. Cancerpatienter Kliniske studier med subkutan indgift af Aranesp har vist, at antallet af tilfælde af hypertension og cardiovaskulære hændelser var sammenlignelige for cancerpatienter, der modtog placebo, r-huepo 272
eller Aranesp. Herudover var disse uventede hændelser hverken forbundet med hæmoglobinkoncentrationen (< 13 versus > 13 g/dl) eller en hurtig stigning i hæmoglobinkoncentrationen (> 2 g/dl i 4 uger). Kliniske undersøgelser har vist at cancerpatienter, der får Aranesp behandling sammenlignet med patienter, der får placebo har en højere frekvens af tromboemboliske reaktioner, hvilket inkluderer dybe vene tromboser og pulmonære embolier. Generelt, var de rapporterede uventede hændelserne i kliniske forsøg med Aranesp hos cancerpatienter i kemoterapi i overensstemmelse med den underliggende sygdom og kemoterapibehandlingen. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Sygdomme i bevægeapparatet Almindelig (> 1%, 10%) Arthralgia Almene lidelser Almindelig (> 1%, 10%) Perifere ødemer Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Tromboemboliske reaktioner Smerte ved injektionsstedet var den hyppigste rapporterede uønskede hændelsen, hvilken må tilskrives behandling med Aranesp (< 5%). Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående. 4.9 Overdosering Det terapeutiske indeks for Aranesp er meget bredt. Selv ved meget høje plasmakoncentrationer er der ikke observeret nogle symptomer på overdosering. I tilfælde af polycytæmi bør Aranesp midlertidigt seponeres (afsnit 4.2 Dosering og indgivelsesmåde). Hvis klinisk indiceret kan phlebotomi udføres. 5. FARMAKOLOGISKE EGENSKABER 5.1 Farmakodynamiske egenskaber Farmakoterapeutisk klassifikation: Anti-anæmisk, ATC-kode: B03XA02. Humant erythropoietin er et endogent glykoprotein hormon, der fungerer som den primære regulator af erythropoiesen gennem specifik interaktion med erythropoietin-receptoren på den erythroide stamcelle i knoglemarven. Produktionen af erythropoietin foregår primært i og reguleres af nyrerne som resultat af ændringer i iltningen af vævet. Produktionen af endogent erythropoietin er nedsat hos patienter med kronisk nyresvigt og den primære årsag til deres anæmi er erythropoietinmangel. Årsagen til anæmi hos cancerpatienter i kemoterapi er multifaktoriel. For disse patienter bidrager både erythropoietinmanglen og det nedsatte respons på erythroide stamceller af endogent erythropoietin, betydeligt til deres anæmi. Darbepoetin alfa stimulerer erythropoiesen ved samme mekanisme som det endogene hormon. Darbepoetin alfa har fem N-koblede kulhydratkæder, hvor det endogene hormon og recombinante humane erythropoietiner (r-huepo) har tre. De ekstra sukkerdele kan molekylært ikke skelnes fra dem på det endogene hormon. På grund af dets øgede kulhydratindhold har darbepoetin alfa en længere terminal halveringstid end r-huepo og som konsekvens heraf en større in vivo-aktivitet. På trods af disse molekylære ændringer bibeholder darbepoetin alfa en meget præcis specificitet for erythropoietin-receptoren. 273
Cancerpatienter i kemoterapi I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret undersøgelse med 314 lungecancerpatienter i platinkemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet (p < 0,001). Kliniske studier har vist, at darbepoetin alfa havde lignende effekt, når denne blev givet som enkelt injektion enten én gang hver tredje uge, én gang hver anden uge eller én gang ugentligt uden øgning i totalt dosisbehov. I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret studie hos 344 anæmiske patienter med lymfoproliferative maligniteter i kemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet og en forbedring af hæmoglobinrespons (p < 0,001). Der blev ligeledes fundet en reduktion i træthed, målt ved hjælp af Functional Assessment of Cancer Therapy-fatigue (FACT-fatigue) skala. Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Der er ikke tilstrækkelig med oplysninger til at etablere, hvorvidt anvendelsen af epoetinprodukter med tiden har skadelige virkninger på tumorprogression eller progressionfri overlevelse. To studier har undersøgt epoetiners påvirkning af overlevelse og/eller tumorprogression med højere hæmoglobinkoncentrationer. I en randomiseret placebokontrolleret undersøgelse med epoetin alfa i 939 patienter med metastatisk brystkræft, blev forsøgsmedicinen administreret i et forsøg på at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen mellem 12 og 14 g/dl. Efter fire måneder var dødsfald som følge af sygdomsprogression højere (6% mod 3%) hos kvinder der fik epoetin alfa. Den totale dødelighed var væsentlig større i epoetin alfa armen. I en anden placebokontrolleret undersøgelse, hvor man anvendte epoetin beta i 351 patienter med hoved- og halscancer, blev forsøgsmedicin administreret for at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen på 14 g/dl for kvinder og 15 g/dl for mænd. Locoregional progressionfri overlevelse var væsentlig kortere hos patienter, der blev behandlet med epoetin beta. Resultaterne af denne undersøgelse blev svækket af uligheder mellem behandlingsgrupperne, især på punkter som tumorplacering, rygestatus og den studerede gruppes ensartethed. Derudover har adskillige andre undersøgelser vist en tendens til øget overlevelse, hvilket peger på, at epoetin ikke har nogen skadelig virkning på tumorprogression. 5.2 Farmakokinetiske egenskaber På grund af dets større kulhydratindhold beholdes darbepoetin alfa-niveauet i kredsløbet over den minimale koncentration, der stimulerer til erythropoiese i længere tid end ækvivalente molære doser af r-huepo. Dette tillader en sjældnere administration af darbepoetin alfa for at opnå samme biologiske respons. Patienter med kronisk nyresvigt Darbepoetin alfas farmakokinetik er blevet klinisk undersøgt hos patienter med kronisk nyresvigt efter intravenøs og subkutan administration. Darbepoetin alfas terminale halveringstid er 21 timer (SD 7,5) ved intravenøs administration. Clearance for darbepoetin alfa er 1,9 ml/t/kg (SD 0,56) og fordelingsvolumen (V ss ) er omtrent lig plasmavolumen (50 ml/kg). Biotilgængeligheden er 37% ved subkutan administration. Efter månedlig administration af darbepoetin alfa ved subkutane doser fra 0,6 til 2,1 µg/kg var den terminale halveringstid 73 timer (SD 24). Når darbepoetin alfa administreres subkutant, har det en længere terminal halveringstid, end når det administreres intravenøst, hvilket skyldes den subkutane absorptionskinetik. I kliniske forsøg blev der observeret minimal akkumulation 274
for begge administrationsveje. I prækliniske forsøg er det vist, at den renale clearance er minimal (op til 2% af den totale clearance) og ikke påvirker serum halveringstiden. Resultater opnået ved indgift af Aranesp til 809 patienter i kliniske undersøgelser i Europa blev analyseret med henblik på at kunne fastsætte den dosis, som er påkrævet for at fastholde hæmoglobin; der blev ikke observeret nogen forskel på den ugentlige dosis uanset om injektionen skete intravenøst eller subkutant. Cancerpatienter i kemoterapi Efter subkutan indgift af 2,25 μg/kg til voksne cancerpatienter, opnåedes en gennemsnitlig peakkoncentration på 10,6 ng/ml (SD 5,9) darbepoietin alfa i løbet af en gennemsnitstid på 91 timer (SD 19,7). Disse parametre stemte overens med den lineære dosis farmakokinetik over et bredt dosisinterval (0,5 til 8 μg/kg ugentlig og 3 til 9 μg/kg hver anden uge). Der var ingen ændring i de farmakokinetiske parametre ved gentagen indgift over 12 uger (dosering hver uge eller hver anden uge). Der var en forventet moderat (< 2 gange) forøgning af serumkoncentrationen, når man nærmede sig steady state, men ingen uventet akkumulering ved gentagen indgift. Der blev foretaget en PKundersøgelse af patienter med kemoterapiinduceret anæmi behandlet med 6,75 µg/kg darbepoetin alfa administreret SC hver tredje uge kombineret med kemoterapi, hvilket gjorde det muligt endeligt at fastslå den terminale halveringstid. I denne undersøgelse var den gennemsnitlige (SD) terminale halveringstid 74 (SD 27) timer. 5.3 Prækliniske sikkerhedsdata I alle undersøgelser af Aranesp udført på rotter og hunde, sås en markant stigning i hæmoglobin, hæmatokrit, antallet af røde blodlegemer og retikulocytter, som svarer til den forventede farmakologiske effekt. Bivirkninger ved meget høje doser, blev alle vurderet at være relateret til en forhøjet farmakologisk effekt (nedsat vævsperfusion pga. øget blodviskositet). Der var bl.a. tale om myelofibrose og hypertrofi, såvel som en øgning af bredden af EKG-QRS komplekset hos hunde, men der observeredes ingen dysrythmia og ingen effekt på QT intervallet. Aranesp vist ikke noget genotoksisk potentiale, og ej heller havde det nogen effekt på celledelingen af ikke-hæmatologiske celler hverken in vitro eller in vivo. I de kroniske toksicitets undersøgelser observeredes hverken tumorogene eller mitogene respons i nogen vævstyper. Darbepoetin alfas carcinogene potentiale er endnu ikke blevet evalueret ved langtids dyrestudier. I undersøgelser udført på rotter og kaniner blev der ikke observeret nogen kliniske relevante beviser for skadelig effekt hverken hvad angår graviditet, fosterudvikling, fødsel eller postnatal udvikling. Transporten over placenta var minimal. Der sås ingen ændring i fertilitet. 6. FARMACEUTISKE OPLYSNINGER 6.1 Fortegnelse over hjælpestoffer Natriumfosfat enkelbasisk natriumfosfat dobbelbasisk natriumchlorid polysorbat 80 vand til injektionsvæsker 6.2 Uforligeligheder Da der ikke foreligger undersøgelser vedrørende eventuelle uforligeligheder, bør dette lægemiddel ikke blandes eller administreres som en infusion sammen med andre lægemidler. 275
6.3 Opbevaringstid 2 år. 6.4 Særlige opbevaringsforhold Opbevares i køleskab (2 C 8 C). Må ikke nedfryses. Opbevar beholderen i den ydre karton for at beskytte mod lys. Opbevares i køleskab. Ved ambulant brug tillades det, at Aranesp fjernes én gang fra opbevaringen i en enkelt periode på højst 7 dage ved stuetemperatur (op til 25 C). I det øjeblik injektionspennen tages ud af køleskabet og har nået stuetemperatur (op til 25 C), skal den anvendes indenfor 7 dage eller bortskaffes. 6.5 Emballage (art og indhold) Pakningen indeholder en eller fire fyldt(e) pen(ne) med 500 µg Aranesp injektionsvæske, opløsning i 1 ml (500 µg/ml). Sprøjterne inden i pennen er produceret af glas af type 1 med 27 gauge nåle af rustfrit stål. Nålebeskyttelseshætten på den fyldte pen indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex). Se afsnit 4.4. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 6.6 Særlige forholdsregler ved bortskaffelse Pakken indeholder en indlægsseddel med udførlige anvisninger vedrørende brug og håndtering. Aranesp (SureClick) forfyldt pen giver en fuld dosis af hver styrke. Aranesp er et sterilt men ukonserveret produkt. Der må ikke administreres mere end én dosis med samme fyldt pen. Hver pen må kun bruges én gang. Enhver medicinrest, der måtte være tilbage i den fyldte pen, bør kasseres. Før administration skal Aranesp opløsningen undersøges for synlige partikler. Kun opløsninger som er farveløse, klare eller let opaliserede bør injiceres. Ryst ikke. Lad den fyldte pen få stuetemperatur før injektion. Benyt forskellige injektionssteder for at undgå ubehag ved injektionsstedet. Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf bør bortskaffes i overensstemmelse med lokale krav. 7. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK 4817 Breda Holland 8. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/056 1-pakning EU/1/01/185/068 4-pakning 276
9. DATO FOR FØRSTE TILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN Dato for første godkendelse: 08. juni 2001 Dato for sidste fornyelse: 19. maj 2006 10. DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN DD MM YYYY De kan finde yderligere oplysninger om dette medicinalprodukt på webstedet for Det Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering (EMEA) http://www.emea.eu.int/ 277
BILAG II A. FREMSTILLERΕ AF DET BIOLOGISK AKTIVE STOF ΟG INDEHAVER AF VIRKSOMHEDSGODKENDELSE ANSVARLIG FOR BATCHFRIGIVELSE B. BETINGELSER FOR MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN 278
A. FREMSTILLERΕ AF DET BIOLOGISK AKTIVE STOF ΟG INDEHAVER AF VIRKSOMHEDSGODKENDELSE ANSVARLIG FOR BATCHFRIGIVELSE Navn og adresse på fremstillerne af det biologisk aktive stof Amgen Inc. Building 7 One Amgen Center Drive Thousand Oaks, CA 91320-1799 USA Amgen Inc. 4000 Nelson Road Longmont, CO 80503 USA Navn og adresse på fremstilleren ansvarlig for batchfrigivelse Amgen Europe B.V. Amgen European Logistics Center (ELC) Minervum 7061 4817 ZK Breda Nederlandene B. BETINGELSER FOR MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN BETINGELSER ELLER BEGRÆNSNINGER PÅLAGT INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN VEDRØRENDE UDLEVERING OG BRUG Lægemidlet må kun udleveres efter begrænset recept (jf. bilag I: Produktresumé, pkt. 4.2). BETINGELSER ELLER BEGRÆNSNINGER MED HENSYN TIL EN SIKKER OG VIRKNINGSFULD ANVENDELSE AF LÆGEMIDLET Ikke relevant. 279
BILAG III ETIKETTERING OG INDLÆGSSEDDEL 280
A. ETIKETTERING 281
OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE ÆSKE MED FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 10 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte Darbepoetin alfa 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER Hver 0,4 ml fyldt injektionssprøjte indeholder 10 mikrogram darbepoetin alfa. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Hjælpestoffer: natriumfosfat enkelbasisk, natriumfosfat dobbelbasisk, natriumchlorid, polysorbat 80, vand til injektionsvæsker. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) 1 fyldt injektionssprøjte til engangsbrug 4 fyldte injektionssprøjter til engangsbrug 5. ANVENDELSESMÅDE OG INDGIVELSESVEJ(E) Intravenøs eller subkutan anvendelse Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP.: 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER Opbevares i køleskab. Må ikke nedfryses. 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE 11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 NL-4817 Breda Holland 282
12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/001 1-pakning EU/1/01/185/002 4-pakning 13. FREMSTILLERENS BATCHNUMMER Lot: 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT 283
MINDSTE KRAV TIL OPLYSNINGER PÅ BLISTERKORT ELLER BLISTERSTRIPS FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 10 µg injektionsvæske Darbepoetin alfa 2. NAVN PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. ANDET IV/SC 0,4 ml MINDSTE KRAV TIL OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ SMÅ INDRE EMBALLAGER SPRØJTEETIKET FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN, STYRKE OG/ELLER INDGIVELSESVEJ(E) Aranesp 10 µg Darbepoetin alfa IV/SC 2. ANVENDELSESMÅDE 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. INDHOLDSMÆNGDE ANGIVET SOM VÆGT, VOLUMEN ELLER ANTAL DOSER 0,4 ml 6. ANDET Amgen Europe B.V. 284
OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE ÆSKE MED FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE UDEN BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 10 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte Darbepoetin alfa 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER Hver 0,4 ml fyldt injektionssprøjte indeholder 10 mikrogram darbepoetin alfa. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Hjælpestoffer: natriumfosfat enkelbasisk, natriumfosfat dobbelbasisk, natriumchlorid, polysorbat 80, vand til injektionsvæsker. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) 1 fyldt injektionssprøjte til engangsbrug 5. ANVENDELSESMÅDE OG INDGIVELSESVEJ(E) Intravenøs eller subkutan anvendelse Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP.: 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER Opbevares i køleskab. Må ikke nedfryses. 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE 11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 NL-4817 Breda Holland 12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) 285
EU/1/01/185/033 13. FREMSTILLERENS BATCHNUMMER Lot: 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT MINDSTE KRAV TIL OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ SMÅ INDRE EMBALLAGER SPRØJTEETIKET FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE UDEN BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN, STYRKE OG/ELLER INDGIVELSESVEJ(E) Aranesp 10 µg injektionsvæske Darbepoetin alfa IV/SC 2. ANVENDELSESMÅDE 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. INDHOLDSMÆNGDE ANGIVET SOM VÆGT, VOLUMEN ELLER ANTAL DOSER 0,4 ml 6. ANDET Amgen Europe B.V. 286
OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE ÆSKE MED FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 15 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte Darbepoetin alfa 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER Hver 0,375 ml fyldt injektionssprøjte indeholder 15 mikrogram darbepoetin alfa. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Hjælpestoffer: natriumfosfat enkelbasisk, natriumfosfat dobbelbasisk, natriumchlorid, polysorbat 80, vand til injektionsvæsker. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) 1 fyldt injektionssprøjte til engangsbrug 4 fyldte injektionssprøjter til engangsbrug 5. ANVENDELSESMÅDE OG INDGIVELSESVEJ(E) Intravenøs eller subkutan anvendelse Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP.: 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER Opbevares i køleskab. Må ikke nedfryses. 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE 11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK-4817 Holland 287
12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/003 1-pakning EU/1/01/185/004 4-pakning 13. FREMSTILLERENS BATCHNUMMER Lot: 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT 288
MINDSTE KRAV TIL OPLYSNINGER PÅ BLISTERKORT ELLER BLISTERSTRIPS FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 15 µg injektionsvæske Darbepoetin alfa 2. NAVN PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. ANDET IV/SC 0,375 ml MINDSTE KRAV TIL OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ SMÅ INDRE EMBALLAGER SPRØJTEETIKET FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN, STYRKE OG/ELLER INDGIVELSESVEJ(E) Aranesp 15 µg Darbepoetin alfa IV/SC 2. ANVENDELSESMÅDE EXP.: 3. UDLØBSDATO 4. BATCHNUMMER Lot: 5. INDHOLDSMÆNGDE ANGIVET SOM VÆGT, VOLUMEN ELLER ANTAL DOSER 0,375 ml 6. ANDET Amgen Europe B.V. 289
OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE ÆSKE MED FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE UDEN BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 15 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte Darbepoetin alfa 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER Hver 0,375 ml fyldt injektionssprøjte indeholder 15 mikrogram darbepoetin alfa. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Hjælpestoffer: natriumfosfat enkelbasisk, natriumfosfat dobbelbasisk, natriumchlorid, polysorbat 80, vand til injektionsvæsker. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) 1 fyldt injektionssprøjte til engangsbrug 5. ANVENDELSESMÅDE OG INDGIVELSESVEJ(E) Intravenøs eller subkutan anvendelse Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP.: 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER Opbevares i køleskab. Må ikke nedfryses. 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE 11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK-4817 Breda Holland 12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) 290
EU/1/01/185/034 13. FREMSTILLERENS BATCHNUMMER Lot: 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT MINDSTE KRAV TIL OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ SMÅ INDRE EMBALLAGER SPRØJTEETIKET FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE UDEN BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 15 µg injektionsvæske Darbepoetin alfa IV/SC 2. ANVENDELSESMÅDE 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. INDHOLDSMÆNGDE ANGIVET SOM VÆGT, VOLUMEN ELLER ANTAL DOSER 0,375 ml 6. ANDET Amgen Europe B.V. 291
OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE ÆSKE MED FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 20 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte Darbepoetin alfa 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER Hver 0,5 ml fyldt injektionssprøjte indeholder 20 mikrogram darbepoetin alfa. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Hjælpestoffer: natriumfosfat enkelbasisk, natriumfosfat dobbelbasisk, natriumchlorid, polysorbat 80, vand til injektionsvæsker. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) 1 fyldt injektionssprøjte til engangsbrug 4 fyldte injektionssprøjter til engangsbrug 5. ANVENDELSESMÅDE OG INDGIVELSESVEJ(E) Intravenøs eller subkutan anvendelse Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP.: 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER Opbevares i køleskab. Må ikke nedfryses. 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE 11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK-4817 Breda Holland 292
12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/005 1-pakning EU/1/01/185/006 4-pakning 13. FREMSTILLERENS BATCHNUMMER Lot: 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT MINDSTE KRAV TIL OPLYSNINGER PÅ BLISTERKORT ELLER BLISTERSTRIPS FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 20 µg injektionsvæske Darbepoetin alfa 2. NAVN PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. ANDET IV/SC 0,5 ml 293
MINDSTE KRAV TIL OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ SMÅ INDRE EMBALLAGER SPRØJTEETIKET FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN, STYRKE OG/ELLER INDGIVELSESVEJ(E) Aranesp 20 µg Darbepoetin alfa IV/SC 2. ANVENDELSESMÅDE 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. INDHOLDSMÆNGDE ANGIVET SOM VÆGT, VOLUMEN ELLER ANTAL DOSER 0,5 ml 6. ANDET Amgen Europe B.V. 294
OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE ÆSKE MED FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE UDEN BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 20 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte Darbepoetin alfa 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER Hver 0,5 ml fyldt injektionssprøjte indeholder 20 mikrogram darbepoetin alfa. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Hjælpestoffer: natriumfosfat enkelbasisk, natriumfosfat dobbelbasisk, natriumchlorid, polysorbat 80, vand til injektionsvæsker. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) 1 fyldt injektionssprøjte til engangsbrug 5. ANVENDELSESMÅDE OG INDGIVELSESVEJ(E) Intravenøs eller subkutan anvendelse Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP.: 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER Opbevares i køleskab. Må ikke nedfryses. 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE 11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK-4817 Breda Holland 295
12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/035 13. FREMSTILLERENS BATCHNUMMER Lot: 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT MINDSTE KRAV TIL OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ SMÅ INDRE EMBALLAGER SPRØJTEETIKET FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE UDEN BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN, STYRKE OG/ELLER INDGIVELSESVEJ(E) Aranesp 20 µg injektionsvæske Darbepoetin alfa IV/SC 2. ANVENDELSESMÅDE 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. INDHOLDSMÆNGDE ANGIVET SOM VÆGT, VOLUMEN ELLER ANTAL DOSER 0,5 ml 6. ANDET Amgen Europe B.V. 296
OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE ÆSKE MED FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 30 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte Darbepoetin alfa 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER Hver 0,3 ml fyldt injektionssprøjte indeholder 30 mikrogram darbepoetin alfa. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Hjælpestoffer: natriumfosfat enkelbasisk, natriumfosfat dobbelbasisk, natriumchlorid, polysorbat 80, vand til injektionsvæsker. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) 1 fyldt injektionssprøjte til engangsbrug 4 fyldte injektionssprøjter til engangsbrug 5. ANVENDELSESMÅDE OG INDGIVELSESVEJ(E) Intravenøs eller subkutan anvendelse Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP.: 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER Opbevares i køleskab. Må ikke nedfryses. 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE 11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK-4817 Breda Holland 297
12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/007 1-pakning EU/1/01/185/008 4-pakning 13. FREMSTILLERENS BATCHNUMMER Lot: 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT 298
MINDSTE KRAV TIL OPLYSNINGER PÅ BLISTERKORT ELLER BLISTERSTRIPS FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 30 µg injektionsvæske Darbepoetin alfa 2. NAVN PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. ANDET IV/SC 0,3 ml MINDSTE KRAV TIL OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ SMÅ INDRE EMBALLAGER SPRØJTEETIKET FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN, STYRKE OG/ELLER INDGIVELSESVEJ(E) Aranesp 30 µg Darbepoetin alfa IV/SC 2. ANVENDELSESMÅDE 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. INDHOLDSMÆNGDE ANGIVET SOM VÆGT, VOLUMEN ELLER ANTAL DOSER 0,3 ml 6. ANDET Amgen Europe B.V. 299
OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE ÆSKE MED FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE UDEN BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 30 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte Darbepoetin alfa 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER Hver 0,3 ml fyldt injektionssprøjte indeholder 30 mikrogram darbepoetin alfa. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Hjælpestoffer: natriumfosfat enkelbasisk, natriumfosfat dobbelbasisk, natriumchlorid, polysorbat 80, vand til injektionsvæsker. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) 1 fyldt injektionssprøjte til engangsbrug 5. ANVENDELSESMÅDE OG INDGIVELSESVEJ(E) Intravenøs eller subkutan anvendelse Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP.: 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER Opbevares i køleskab. Må ikke nedfryses. 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE 11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK-4817 Breda Holland 12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) 300
EU/1/01/185/036 13. FREMSTILLERENS BATCHNUMMER Lot: 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT MINDSTE KRAV TIL OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ SMÅ INDRE EMBALLAGER SPRØJTEETIKET FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE UDEN BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN, STYRKE OG/ELLER INDGIVELSESVEJ(E) Aranesp 30 µg injektionsvæske Darbepoetin alfa IV/SC 2. ANVENDELSESMÅDE 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. INDHOLDSMÆNGDE ANGIVET SOM VÆGT, VOLUMEN ELLER ANTAL DOSER 0,3 ml 6. ANDET Amgen Europe B.V. 301
OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE ÆSKE MED FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 40 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte Darbepoetin alfa 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER Hver 0,4 ml fyldt injektionssprøjte indeholder 40 mikrogram darbepoetin alfa. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Hjælpestoffer: natriumfosfat enkelbasisk, natriumfosfat dobbelbasisk, natriumchlorid, polysorbat 80, vand til injektionsvæsker. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) 1 fyldt injektionssprøjte til engangsbrug 4 fyldte injektionssprøjter til engangsbrug 5. ANVENDELSESMÅDE OG INDGIVELSESVEJ(E) Intravenøs eller subkutan anvendelse Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP.: 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER Opbevares i køleskab. Må ikke nedfryses. 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE 11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK-4817 Breda Holland 302
12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/009 1-pakning EU/1/01/185/010 4-pakning 13. FREMSTILLERENS BATCHNUMMER Lot: 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT 303
MINDSTE KRAV TIL OPLYSNINGER PÅ BLISTERKORT ELLER BLISTERSTRIPS FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 40 µg injektionsvæske Darbepoetin alfa 2. NAVN PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. ANDET IV/SC 0,4 ml MINDSTE KRAV TIL OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ SMÅ INDRE EMBALLAGER SPRØJTEETIKET FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN, STYRKE OG/ELLER INDGIVELSESVEJ(E) Aranesp 40 µg Darbepoetin alfa IV/SC 2. ANVENDELSESMÅDE 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. INDHOLDSMÆNGDE ANGIVET SOM VÆGT, VOLUMEN ELLER ANTAL DOSER 0,4 ml 6. ANDET Amgen Europe B.V. 304
OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE ÆSKE MED FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE UDEN BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 40 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte Darbepoetin alfa 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER Hver 0,4 ml fyldt injektionssprøjte indeholder 40 mikrogram darbepoetin alfa. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Hjælpestoffer: natriumfosfat enkelbasisk, natriumfosfat dobbelbasisk, natriumchlorid, polysorbat 80, vand til injektionsvæsker. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) 1 fyldt injektionssprøjte til engangsbrug 5. ANVENDELSESMÅDE OG INDGIVELSESVEJ(E) Intravenøs eller subkutan anvendelse Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP.: 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER Opbevares i køleskab. Må ikke nedfryses. 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE 11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK-4817 Breda Holland 12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) 305
EU/1/01/185/037 13. FREMSTILLERENS BATCHNUMMER Lot: 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT MINDSTE KRAV TIL OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ SMÅ INDRE EMBALLAGER SPRØJTEETIKET FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE UDEN BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN, STYRKE OG/ELLER INDGIVELSESVEJ(E) Aranesp 40 µg injektionsvæske Darbepoetin alfa IV/SC 2. ANVENDELSESMÅDE 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. INDHOLDSMÆNGDE ANGIVET SOM VÆGT, VOLUMEN ELLER ANTAL DOSER 0,4 ml 6. ANDET Amgen Europe B.V. 306
OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE ÆSKE MED FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 50 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte Darbepoetin alfa 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER Hver 0,5 ml fyldt injektionssprøjte indeholder 50 mikrogram darbepoetin alfa. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Hjælpestoffer: natriumfosfat enkelbasisk, natriumfosfat dobbelbasisk, natriumchlorid, polysorbat 80, vand til injektionsvæsker. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) 1 fyldt injektionssprøjte til engangsbrug 4 fyldte injektionssprøjter til engangsbrug 5. ANVENDELSESMÅDE OG INDGIVELSESVEJ(E) Intravenøs eller subkutan anvendelse Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP.: 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER Opbevares i køleskab. Må ikke nedfryses. 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE 11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK-4817 Breda Holland 307
12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/011 1-pakning EU/1/01/185/012 4-pakning 13. FREMSTILLERENS BATCHNUMMER Lot: 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT MINDSTE KRAV TIL OPLYSNINGER PÅ BLISTERKORT ELLER BLISTERSTRIPS FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 50 µg injektionsvæske Darbepoetin alfa 2. NAVN PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Dompé 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. ANDET IV/SC 0,5 ml MINDSTE KRAV TIL OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ SMÅ INDRE EMBALLAGER SPRØJTEETIKET FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN, STYRKE OG/ELLER INDGIVELSESVEJ(E) Aranesp 50 µg Darbepoetin alfa IV/SC 308
2. ANVENDELSESMÅDE 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. INDHOLDSMÆNGDE ANGIVET SOM VÆGT, VOLUMEN ELLER ANTAL DOSER 0,5 ml 6. ANDET Amgen Europe B.V. 309
OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE ÆSKE MED FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE UDEN BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 50 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte Darbepoetin alfa 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER Hver 0,5 ml fyldt injektionssprøjte indeholder 50 mikrogram darbepoetin alfa. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Hjælpestoffer: natriumfosfat enkelbasisk, natriumfosfat dobbelbasisk, natriumchlorid, polysorbat 80, vand til injektionsvæsker. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) 1 fyldt injektionssprøjte til engangsbrug 5. ANVENDELSESMÅDE OG INDGIVELSESVEJ(E) Intravenøs eller subkutan anvendelse Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP.: 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER Opbevares i køleskab. Må ikke nedfryses. 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE 11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK-4817 Breda Holland 12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) 310
EU/1/01/185/038 13. FREMSTILLERENS BATCHNUMMER Lot: 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT MINDSTE KRAV TIL OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ SMÅ INDRE EMBALLAGER SPRØJTEETIKET FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE UDEN BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN, STYRKE OG/ELLER INDGIVELSESVEJ(E) Aranesp 50 µg injektionsvæske Darbepoetin alfa IV/SC 2. ANVENDELSESMÅDE 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. INDHOLDSMÆNGDE ANGIVET SOM VÆGT, VOLUMEN ELLER ANTAL DOSER 0,5 ml 6. ANDET Amgen Europe B.V. 311
OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE ÆSKE MED FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE BLISTERPAKNING) 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 60 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte Darbepoetin alfa 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER Hver 0,3 ml fyldt injektionssprøjte indeholder 60 mikrogram darbepoetin alfa. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Hjælpestoffer: natriumfosfat enkelbasisk, natriumfosfat dobbelbasisk, natriumchlorid, polysorbat 80, vand til injektionsvæsker. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) 1 fyldt injektionssprøjte til engangsbrug 4 fyldte injektionssprøjter til engangsbrug 5. ANVENDELSESMÅDE OG INDGIVELSESVEJ(E) Intravenøs eller subkutan anvendelse Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP.: 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER Opbevares i køleskab. Må ikke nedfryses. 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE 11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK-4817 Breda Holland 312
12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/013 1-pakning EU/1/01/185/014 4-pakning 13. FREMSTILLERENS BATCHNUMMER Lot: 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT MINDSTE KRAV TIL OPLYSNINGER PÅ BLISTERKORT ELLER BLISTERSTRIPS FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 60 µg injektionsvæske Darbepoetin alfa 2. NAVN PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. ANDET IV/SC 0,3 ml 313
MINDSTE KRAV TIL OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ SMÅ INDRE EMBALLAGER SPRØJTEETIKET FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN, STYRKE OG/ELLER INDGIVELSESVEJ(E) Aranesp 60 µg Darbepoetin alfa IV/SC 2. ANVENDELSESMÅDE 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. INDHOLDSMÆNGDE ANGIVET SOM VÆGT, VOLUMEN ELLER ANTAL DOSER 0,3 ml 6. ANDET Amgen Europe B.V. 314
OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE ÆSKE MED FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE UDEN BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 60 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte Darbepoetin alfa 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER Hver 0,3 ml fyldt injektionssprøjte indeholder 60 mikrogram darbepoetin alfa. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Hjælpestoffer: natriumfosfat enkelbasisk, natriumfosfat dobbelbasisk, natriumchlorid, polysorbat 80, vand til injektionsvæsker. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) 1 fyldt injektionssprøjte til engangsbrug 5. ANVENDELSESMÅDE OG INDGIVELSESVEJ(E) Intravenøs eller subkutan anvendelse Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP.: 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER Opbevares i køleskab. Må ikke nedfryses. 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE 11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK-4817 Breda Holland 12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) 315
EU/1/01/185/039 13. FREMSTILLERENS BATCHNUMMER Lot: 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT MINDSTE KRAV TIL OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ SMÅ INDRE EMBALLAGER SPRØJTEETIKET FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE UDEN BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN, STYRKE OG/ELLER INDGIVELSESVEJ(E) Aranesp 60 µg injektionsvæske Darbepoetin alfa IV/SC 2. ANVENDELSESMÅDE 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. INDHOLDSMÆNGDE ANGIVET SOM VÆGT, VOLUMEN ELLER ANTAL DOSER 0,3 ml 6. ANDET Amgen Europe B.V. 316
OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE ÆSKE MED FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 80 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte Darbepoetin alfa 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER Hver 0,4 ml fyldt injektionssprøjte indeholder 80 mikrogram darbepoetin alfa. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Hjælpestoffer: natriumfosfat enkelbasisk, natriumfosfat dobbelbasisk, natriumchlorid, polysorbat 80, vand til injektionsvæsker. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) 1 fyldt injektionssprøjte til engangsbrug 4 fyldte injektionssprøjter til engangsbrug 5. ANVENDELSESMÅDE OG INDGIVELSESVEJ(E) Intravenøs eller subkutan anvendelse Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP.: 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER Opbevares i køleskab. Må ikke nedfryses. 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE 11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK-4817 Breda Holland 12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) 317
EU/1/01/185/015 1-pakning EU/1/01/185/016 4-pakning 13. FREMSTILLERENS BATCHNUMMER Lot: 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT MINDSTE KRAV TIL OPLYSNINGER PÅ BLISTERKORT ELLER BLISTERSTRIPS FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 80 µg injektionsvæske Darbepoetin alfa 2. NAVN PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. ANDET IV/SC 0,4 ml 318
MINDSTE KRAV TIL OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ SMÅ INDRE EMBALLAGER SPRØJTEETIKET FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN, STYRKE OG/ELLER INDGIVELSESVEJ(E) Aranesp 80 µg Darbepoetin alfa IV/SC 2. ANVENDELSESMÅDE 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. INDHOLDSMÆNGDE ANGIVET SOM VÆGT, VOLUMEN ELLER ANTAL DOSER 0,4 ml 6. ANDET Amgen Europe B.V. 319
OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE ÆSKE MED FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE UDEN BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 80 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte Darbepoetin alfa 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER Hver 0,4 ml fyldt injektionssprøjte indeholder 80 mikrogram darbepoetin alfa. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Hjælpestoffer: natriumfosfat enkelbasisk, natriumfosfat dobbelbasisk, natriumchlorid, polysorbat 80, vand til injektionsvæsker. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) 1 fyldt injektionssprøjte til engangsbrug 5. ANVENDELSESMÅDE OG INDGIVELSESVEJ(E) Intravenøs eller subkutan anvendelse Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP.: 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER Opbevares i køleskab. Må ikke nedfryses. 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE 11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK-4817 Breda Holland 12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) 320
EU/1/01/185/040 13. FREMSTILLERENS BATCHNUMMER Lot: 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT MINDSTE KRAV TIL OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ SMÅ INDRE EMBALLAGER SPRØJTEETIKET FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE UDEN BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN, STYRKE OG/ELLER INDGIVELSESVEJ(E) Aranesp 80 µg injektionsvæske Darbepoetin alfa IV/SC 2. ANVENDELSESMÅDE 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. INDHOLDSMÆNGDE ANGIVET SOM VÆGT, VOLUMEN ELLER ANTAL DOSER 0,4 ml 6. ANDET Amgen Europe B.V. 321
OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE ÆSKE MED FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 100 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte Darbepoetin alfa 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER Hver 0,5 ml fyldt injektionssprøjte indeholder 100 mikrogram darbepoetin alfa. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Hjælpestoffer: natriumfosfat enkelbasisk, natriumfosfat dobbelbasisk, natriumchlorid, polysorbat 80, vand til injektionsvæsker. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) 1 fyldt injektionssprøjte til engangsbrug 4 fyldte injektionssprøjter til engangsbrug 5. ANVENDELSESMÅDE OG INDGIVELSESVEJ(E) Intravenøs eller subkutan anvendelse Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP.: 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER Opbevares i køleskab. Må ikke nedfryses. 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE 11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK-4817 Breda Holland 12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) 322
EU/1/01/185/017 1-pakning EU/1/01/185/018 4-pakning 13. FREMSTILLERENS BATCHNUMMER Lot: 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT MINDSTE KRAV TIL OPLYSNINGER PÅ BLISTERKORT ELLER BLISTERSTRIPS FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 100 µg injektionsvæske Darbepoetin alfa 2. NAVN PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. ANDET IV/SC 0,5 ml 323
MINDSTE KRAV TIL OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ SMÅ INDRE EMBALLAGER SPRØJTEETIKET FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN, STYRKE OG/ELLER INDGIVELSESVEJ(E) Aranesp 100 µg Darbepoetin alfa IV/SC 2. ANVENDELSESMÅDE 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. INDHOLDSMÆNGDE ANGIVET SOM VÆGT, VOLUMEN ELLER ANTAL DOSER 0,5 ml 6. ANDET Amgen Europe B.V. 324
OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE ÆSKE MED FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE UDEN BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 100 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte Darbepoetin alfa 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER Hver 0,5 ml fyldt injektionssprøjte indeholder 100 mikrogram darbepoetin alfa. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Hjælpestoffer: natriumfosfat enkelbasisk, natriumfosfat dobbelbasisk, natriumchlorid, polysorbat 80, vand til injektionsvæsker. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) 1 fyldt injektionssprøjte til engangsbrug 5. ANVENDELSESMÅDE OG INDGIVELSESVEJ(E) Intravenøs eller subkutan anvendelse Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP.: 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER Opbevares i køleskab. Må ikke nedfryses. 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE 11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK-4817 Breda Holland 12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) 325
EU/1/01/185/041 13. FREMSTILLERENS BATCHNUMMER Lot: 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT MINDSTE KRAV TIL OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ SMÅ INDRE EMBALLAGER SPRØJTEETIKET FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE UDEN BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN, STYRKE OG/ELLER INDGIVELSESVEJ(E) Aranesp 100 µg injektionsvæske Darbepoetin alfa IV/SC 2. ANVENDELSESMÅDE 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. INDHOLDSMÆNGDE ANGIVET SOM VÆGT, VOLUMEN ELLER ANTAL DOSER 0,5 ml 6. ANDET Amgen Europe B.V. 326
OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE ÆSKE MED FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 150 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte Darbepoetin alfa 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER Hver 0,3 ml fyldt injektionssprøjte indeholder 150 mikrogram darbepoetin alfa. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Hjælpestoffer: natriumfosfat enkelbasisk, natriumfosfat dobbelbasisk, natriumchlorid, polysorbat 80, vand til injektionsvæsker. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) 1 fyldt injektionssprøjte til engangsbrug 4 fyldte injektionssprøjter til engangsbrug 5. ANVENDELSESMÅDE OG INDGIVELSESVEJ(E) Intravenøs eller subkutan anvendelse Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP.: 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER Opbevares i køleskab. Må ikke nedfryses. 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE 11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK-4817 Breda Holland 12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) 327
EU/1/01/185/019 1-pakning EU/1/01/185/020 4-pakning 13. FREMSTILLERENS BATCHNUMMER Lot: 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT MINDSTE KRAV TIL OPLYSNINGER PÅ BLISTERKORT ELLER BLISTERSTRIPS FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 150 µg injektionsvæske Darbepoetin alfa 2. NAVN PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. ANDET IV/SC 0,3 ml 328
MINDSTE KRAV TIL OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ SMÅ INDRE EMBALLAGER SPRØJTEETIKET FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN, STYRKE OG/ELLER INDGIVELSESVEJ(E) Aranesp 150 µg Darbepoetin alfa IV/SC 2. ANVENDELSESMÅDE 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. INDHOLDSMÆNGDE ANGIVET SOM VÆGT, VOLUMEN ELLER ANTAL DOSER 0,3 ml 6. ANDET Amgen Europe B.V. 329
OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE ÆSKE MED FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE UDEN BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 150 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte Darbepoetin alfa 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER Hver 0,3 ml fyldt injektionssprøjte indeholder 150 mikrogram darbepoetin alfa. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Hjælpestoffer: natriumfosfat enkelbasisk, natriumfosfat dobbelbasisk, natriumchlorid, polysorbat 80, vand til injektionsvæsker. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) 1 fyldt injektionssprøjte til engangsbrug 5. ANVENDELSESMÅDE OG INDGIVELSESVEJ(E) Intravenøs eller subkutan anvendelse Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP.: 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER Opbevares i køleskab. Må ikke nedfryses. 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE 11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK-4817 Breda Holland 12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) 330
EU/1/01/185/042 13. FREMSTILLERENS BATCHNUMMER Lot: 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT MINDSTE KRAV TIL OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ SMÅ INDRE EMBALLAGER SPRØJTEETIKET FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE UDEN BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN, STYRKE OG/ELLER INDGIVELSESVEJ(E) Aranesp 150 µg injektionsvæske Darbepoetin alfa IV/SC 2. ANVENDELSESMÅDE 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. INDHOLDSMÆNGDE ANGIVET SOM VÆGT, VOLUMEN ELLER ANTAL DOSER 0,3 ml 6. ANDET Amgen Europe B.V. 331
OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE ÆSKE MED FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 300 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte Darbepoetin alfa 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER Hver 0,6 ml fyldt injektionssprøjte indeholder 300 mikrogram darbepoetin alfa. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Hjælpestoffer: natriumfosfat enkelbasisk, natriumfosfat dobbelbasisk, natriumchlorid, polysorbat 80, vand til injektionsvæsker. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) 1 fyldt injektionssprøjte til engangsbrug 4 fyldte injektionssprøjter til engangsbrug 5. ANVENDELSESMÅDE OG INDGIVELSESVEJ(E) Intravenøs eller subkutan anvendelse Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP.: 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER Opbevares i køleskab. Må ikke nedfryses. 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE 11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK-4817 Breda Holland 12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) 332
EU/1/01/185/021 1-pakning EU/1/01/185/022 4-pakning 13. FREMSTILLERENS BATCHNUMMER Lot: 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT MINDSTE KRAV TIL OPLYSNINGER PÅ BLISTERKORT ELLER BLISTERSTRIPS FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 300 µg injektionsvæske Darbepoetin alfa 2. NAVN PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. ANDET IV/SC 0,6 ml 333
MINDSTE KRAV TIL OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ SMÅ INDRE EMBALLAGER SPRØJTEETIKET FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN, STYRKE OG/ELLER INDGIVELSESVEJ(E) Aranesp 300 µg Darbepoetin alfa IV/SC 2. ANVENDELSESMÅDE 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. INDHOLDSMÆNGDE ANGIVET SOM VÆGT, VOLUMEN ELLER ANTAL DOSER 0,6 ml 6. ANDET Amgen Europe B.V. 334
OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE ÆSKE MED FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE UDEN BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 300 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte Darbepoetin alfa 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER Hver 0,6 ml fyldt injektionssprøjte indeholder 300 mikrogram darbepoetin alfa. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Hjælpestoffer: natriumfosfat enkelbasisk, natriumfosfat dobbelbasisk, natriumchlorid, polysorbat 80, vand til injektionsvæsker. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) 1 fyldt injektionssprøjte til engangsbrug 5. ANVENDELSESMÅDE OG INDGIVELSESVEJ(E) Intravenøs eller subkutan anvendelse Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP.: 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER Opbevares i køleskab. Må ikke nedfryses. 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE 11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK-4817 Breda Holland 335
12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/043 13. FREMSTILLERENS BATCHNUMMER Lot: 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT MINDSTE KRAV TIL OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ SMÅ INDRE EMBALLAGER SPRØJTEETIKET FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE UDEN BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN, STYRKE OG/ELLER INDGIVELSESVEJ(E) Aranesp 300 µg injektionsvæske Darbepoetin alfa IV/SC 2. ANVENDELSESMÅDE 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. INDHOLDSMÆNGDE ANGIVET SOM VÆGT, VOLUMEN ELLER ANTAL DOSER 0,6 ml 6. ANDET Amgen Europe B.V. 336
OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE ÆSKE MED FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 500 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte Darbepoetin alfa 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER Hver 1 ml fyldt injektionssprøjte indeholder 500 mikrogram darbepoetin alfa. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Hjælpestoffer: natriumfosfat enkelbasisk, natriumfosfat dobbelbasisk, natriumchlorid, polysorbat 80, vand til injektionsvæsker. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) 1 fyldt injektionssprøjte til engangsbrug 4 fyldte injektionssprøjter til engangsbrug 5. ANVENDELSESMÅDE OG INDGIVELSESVEJ(E) Intravenøs eller subkutan anvendelse Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP.: 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER Opbevares i køleskab. Må ikke nedfryses. 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE 11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minercum 7061 ZK-4817 Breda Holland 12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) 337
EU/1/01/185/031 1-pakning EU/1/01/185/032 4-pakning 13. FREMSTILLERENS BATCHNUMMER Lot: 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT MINDSTE KRAV TIL OPLYSNINGER PÅ BLISTERKORT ELLER BLISTERSTRIPS FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 500 µg injektionsvæske Darbepoetin alfa 2. NAVN PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. ANDET IV/SC 1 ml 338
MINDSTE KRAV TIL OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ SMÅ INDRE EMBALLAGER SPRØJTEETIKET FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN, STYRKE OG/ELLER INDGIVELSESVEJ(E) Aranesp 500 µg Darbepoetin alfa IV/SC 2. ANVENDELSESMÅDE 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. INDHOLDSMÆNGDE ANGIVET SOM VÆGT, VOLUMEN ELLER ANTAL DOSER 1 ml 6. ANDET Amgen Europe B.V. 339
OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE ÆSKE MED FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE UDEN BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 500 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte Darbepoetin alfa 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER Hver 1 ml fyldt injektionssprøjte indeholder 500 mikrogram darbepoetin alfa. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Hjælpestoffer: natriumfosfat enkelbasisk, natriumfosfat dobbelbasisk, natriumchlorid, polysorbat 80, vand til injektionsvæsker. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) 1 fyldt injektionssprøjte til engangsbrug 5. ANVENDELSESMÅDE OG INDGIVELSESVEJ(E) Intravenøs eller subkutan anvendelse Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP.: 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER Opbevares i køleskab. Må ikke nedfryses. 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE 11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe Minervum 7061 ZK-4817 Breda Holland 12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) 340
EU/1/01/185/044 13. FREMSTILLERENS BATCHNUMMER Lot: 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT MINDSTE KRAV TIL OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ SMÅ INDRE EMBALLAGER SPRØJTEETIKET FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE UDEN BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN, STYRKE OG/ELLER INDGIVELSESVEJ(E) Aranesp 500 µg injektionsvæske Darbepoetin alfa IV/SC 2. ANVENDELSESMÅDE 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. INDHOLDSMÆNGDE ANGIVET SOM VÆGT, VOLUMEN ELLER ANTAL DOSER 1 ml 6. ANDET Amgen Europe B.V. 341
OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE ÆSKE MED HÆTTEGLAS 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 15 mikrogram injektionsvæske, opløsning i hætteglas Darbepoetin alfa 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER Hvert 1 ml hætteglas indeholder 15 mikrogram darbepoetin alfa. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Hjælpestoffer: natriumfosfat enkelbasisk, natriumfosfat dobbelbasisk, natriumchlorid, polysorbat 80, vand til injektionsvæsker. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) 1 hætteglas til engangsbrug 4 hætteglas til engangsbrug 5. ANVENDELSESMÅDE OG INDGIVELSESVEJ(E) Intravenøs eller subkutan anvendelse Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP.: 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER Opbevares i køleskab. Må ikke nedfryses. 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE 11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK-4817 Breda Holland 12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) 342
EU/1/01/185/023 1-pakning EU/1/01/185/024 4-pakning 13. FREMSTILLERENS BATCHNUMMER Lot: 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT MINDSTE KRAV TIL OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ SMÅ INDRE EMBALLAGER ETIKET TIL HÆTTEGLAS 1. LÆGEMIDLETS NAVN, STYRKE OG/ELLER INDGIVELSESVEJ(E) Aranesp 15 µg injektionvæske Darbepoetin alfa IV/SC 2. ANVENDELSESMÅDE 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. INDHOLDSMÆNGDE ANGIVET SOM VÆGT, VOLUMEN ELLER ANTAL DOSER 1 ml 6. ANDET Amgen Europe B.V. 343
OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE ÆSKE MED HÆTTEGLAS 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 25 mikrogram injektionsvæske, opløsning i hætteglas Darbepoetin alfa 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER Hvert 1 ml hætteglas indeholder 25 mikrogram darbepoetin alfa. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Hjælpestoffer: natriumfosfat enkelbasisk, natriumfosfat dobbelbasisk, natriumchlorid, polysorbat 80, vand til injektionsvæsker. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) 1 hætteglas til engangsbrug 4 hætteglas til engangsbrug 5. ANVENDELSESMÅDE OG INDGIVELSESVEJ(E) Intravenøs eller subkutan anvendelse Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP.: 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER Opbevares i køleskab. Må ikke nedfryses. 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE 11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK-4817 Breda Holland 12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) 344
EU/1/01/185/025 1-pakning EU/1/01/185/026 4-pakning 13. FREMSTILLERENS BATCHNUMMER Lot: 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT MINDSTEKRAV TIL OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ SMÅ INDRE EMBALLAGER ETIKET TIL HÆTTEGLAS 1. LÆGEMIDLETS NAVN, STYRKE OG/ELLER INDGIVELSESVEJ(E) Aranesp 25 µg injektionvæske Darbepoetin alfa IV/SC 2. ANVENDELSESMÅDE 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. INDHOLDSMÆNGDE ANGIVET SOM VÆGT, VOLUMEN ELLER ANTAL DOSER 1 ml 6. ANDET Amgen Europe B.V. 345
OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE ÆSKE MED HÆTTEGLAS 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 40 mikrogram injektionsvæske, opløsning i hætteglas Darbepoetin alfa 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER Hvert 1 ml hætteglas indeholder 40 mikrogram darbepoetin alfa. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Hjælpestoffer: natriumfosfat enkelbasisk, natriumfosfat dobbelbasisk, natriumchlorid, polysorbat 80, vand til injektionsvæsker. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) 1 hætteglas til engangsbrug 4 hætteglas til engangsbrug 5. ANVENDELSESMÅDE OG INDGIVELSESVEJ(E) Intravenøs eller subkutan anvendelse Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP.: 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER Opbevares i køleskab. Må ikke nedfryses. 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE 11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK-4817 Breda Holland 12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) 346
EU/1/01/185/027 1-pakning EU/1/01/185/028 4-pakning 13. FREMSTILLERENS BATCHNUMMER Lot: 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT MINDSTEKRAV TIL OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ SMÅ INDRE EMBALLAGER ETIKET TIL HÆTTEGLAS 1. LÆGEMIDLETS NAVN, STYRKE OG/ELLER INDGIVELSESVEJ(E) Aranesp 40 µg injektionvæske Darbepoetin alfa IV/SC 2. ANVENDELSESMÅDE 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. INDHOLDSMÆNGDE ANGIVET SOM VÆGT, VOLUMEN ELLER ANTAL DOSER 1 ml 6. ANDET Amgen Europe B.V. 347
OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE ÆSKE MED HÆTTEGLAS 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 60 mikrogram injektionsvæske, opløsning i hætteglas Darbepoetin alfa 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER Hvert 1 ml hætteglas indeholder 60 mikrogram darbepoetin alfa. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Hjælpestoffer: natriumfosfat enkelbasisk, natriumfosfat dobbelbasisk, natriumchlorid, polysorbat 80, vand til injektionsvæsker. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) 1 hætteglas til engangsbrug 4 hætteglas til engangsbrug 5. ANVENDELSESMÅDE OG INDGIVELSESVEJ(E) Intravenøs eller subkutan anvendelse Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP.: 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER Opbevares i køleskab. Må ikke nedfryses. 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE 11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK-4817 Breda Holland 348
12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/029 1-pakning EU/1/01/185/030 4-pakning 13. FREMSTILLERENS BATCHNUMMER Lot: 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT MINDSTEKRAV TIL OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ SMÅ INDRE EMBALLAGER ETIKET TIL HÆTTEGLAS 1. LÆGEMIDLETS NAVN, STYRKE OG/ELLER INDGIVELSESVEJ(E) Aranesp 60 µg injektionvæske Darbepoetin alfa IV/SC 2. ANVENDELSESMÅDE 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. INDHOLDSMÆNGDE ANGIVET SOM VÆGT, VOLUMEN ELLER ANTAL DOSER 1 ml 6. ANDET Amgen Europe B.V. 349
OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE ÆSKE MED FYLDT PEN 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 10 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt pen Darbepoetin alfa 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER Hver 0,4 ml fyldt pen indeholder 10 mikrogram darbepoetin alfa. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Hjælpestoffer: natriumfosfat enkelbasisk, natriumfosfat dobbelbasisk, natriumchlorid, polysorbat 80, vand til injektionsvæsker. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) SureClick x 1 1 fyldt pen til engangsbrug Denne æske, der indeholder 1 fyldt pen til engangsbrug, er del af en pakning med 4 stk. SureClick x 4 4 fyldte penne til engangsbrug 5. ANVENDELSESMÅDE OG INDGIVELSESVEJ(E) Subkutan anvendelse Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP.: 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER Opbevares i køleskab. Må ikke nedfryses. 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE 11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK-4817 Breda Holland 350
12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/045 1-pakning EU/1/01/185/057 4-pakning 13. FREMSTILLERENS BATCHNUMMER Lot: 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT MINDSTE KRAV TIL OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ SMÅ INDRE EMBALLAGER SPRØJTEETIKET FYLDT PEN 1. LÆGEMIDLETS NAVN, STYRKE OG/ELLER INDGIVELSESVEJ(E) Aranesp 10 µg Injektionsvæske Darbepoetin alfa SC 2. ANVENDELSESMÅDE 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. INDHOLDSMÆNGDE ANGIVET SOM VÆGT, VOLUMEN ELLER ANTAL DOSER 0,4 ml 6. ANDET Amgen Europe B.V. 351
OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE ÆSKE MED FYLDT PEN 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 15 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt pen Darbepoetin alfa 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER Hver 0,375 ml fyldt pen indeholder 15 mikrogram darbepoetin alfa. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Hjælpestoffer: natriumfosfat enkelbasisk, natriumfosfat dobbelbasisk, natriumchlorid, polysorbat 80, vand til injektionsvæsker. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) SureClick x 1 1 fyldt pen til engangsbrug Denne æske, der indeholder 1 fyldt pen til engangsbrug, er del af en pakning med 4 stk. SureClick x 4 4 fyldte penne til engangsbrug 5. ANVENDELSESMÅDE OG INDGIVELSESVEJ(E) Subkutan anvendelse Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP.: 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER Opbevares i køleskab. Må ikke nedfryses. 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE 11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK-4817 Breda 352
Holland 12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/046 1-pakning EU/1/01/185/058 4-pakning 13. FREMSTILLERENS BATCHNUMMER Lot: 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT MINDSTE KRAV TIL OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ SMÅ INDRE EMBALLAGER SPRØJTEETIKET FYLDT PEN 1. LÆGEMIDLETS NAVN, STYRKE OG/ELLER INDGIVELSESVEJ(E) Aranesp 15 µg Injektionsvæske Darbepoetin alfa SC 2. ANVENDELSESMÅDE 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. INDHOLDSMÆNGDE ANGIVET SOM VÆGT, VOLUMEN ELLER ANTAL DOSER 0,375 ml 6. ANDET Amgen Europe B.V. 353
OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE ÆSKE MED FYLDT PEN 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 20 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt pen Darbepoetin alfa 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER Hver 0,5 ml fyldt pen indeholder 20 mikrogram darbepoetin alfa. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Hjælpestoffer: natriumfosfat enkelbasisk, natriumfosfat dobbelbasisk, natriumchlorid, polysorbat 80, vand til injektionsvæsker. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) SureClick x 1 1 fyldt pen til engangsbrug Denne æske, der indeholder 1 fyldt pen til engangsbrug, er del af en pakning med 4 stk. SureClick x 4 4 fyldte penne til engangsbrug 5. ANVENDELSESMÅDE OG INDGIVELSESVEJ(E) Subkutan anvendelse Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP.: 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER Opbevares i køleskab. Må ikke nedfryses. 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE 11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK-4817 Breda Holland 354
12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/047 1-pakning EU/1/01/185/059 4-pakning 13. FREMSTILLERENS BATCHNUMMER Lot: 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT MINDSTE KRAV TIL OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ SMÅ INDRE EMBALLAGER SPRØJTEETIKET FYLDT PEN 1. LÆGEMIDLETS NAVN, STYRKE OG/ELLER INDGIVELSESVEJ(E) Aranesp 20 µg Injektionsvæske Darbepoetin alfa SC 2. ANVENDELSESMÅDE 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. INDHOLDSMÆNGDE ANGIVET SOM VÆGT, VOLUMEN ELLER ANTAL DOSER 0,5 ml 6. ANDET Amgen Europe B.V. 355
OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE ÆSKE MED FYLDT PEN 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 30 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt pen Darbepoetin alfa 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER Hver 0,3 ml fyldt pen indeholder 30 mikrogram darbepoetin alfa. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Hjælpestoffer: natriumfosfat enkelbasisk, natriumfosfat dobbelbasisk, natriumchlorid, polysorbat 80, vand til injektionsvæsker. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) SureClick x 1 1 fyldt pen til engangsbrug Denne æske, der indeholder 1 fyldt pen til engangsbrug, er del af en pakning med 4 stk. SureClick x 4 4 fyldte penne til engangsbrug 5. ANVENDELSESMÅDE OG INDGIVELSESVEJ(E) Subkutan anvendelse Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP.: 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER Opbevares i køleskab. Må ikke nedfryses. 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE 11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK-4817 Breda Holland 356
12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/048 1-pakning EU/1/01/185/060 4-pakning 13. FREMSTILLERENS BATCHNUMMER Lot: 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT MINDSTEKRAV TIL OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ SMÅ INDRE EMBALLAGER SPRØJTEETIKET FYLDT PEN 1. LÆGEMIDLETS NAVN, STYRKE OG/ELLER INDGIVELSESVEJ(E) Aranesp 30 µg Injektionsvæske Darbepoetin alfa SC 2. ANVENDELSESMÅDE 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. INDHOLDSMÆNGDE ANGIVET SOM VÆGT, VOLUMEN ELLER ANTAL DOSER 0,3 ml 6. ANDET Amgen Europe B.V. 357
OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE ÆSKE MED FYLDT PEN 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 40 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt pen Darbepoetin alfa 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER Hver 0,4 ml fyldt pen indeholder 40 mikrogram darbepoetin alfa. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Hjælpestoffer: natriumfosfat enkelbasisk, natriumfosfat dobbelbasisk, natriumchlorid, polysorbat 80, vand til injektionsvæsker. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) SureClick x 1 1 fyldt pen til engangsbrug Denne æske, der indeholder 1 fyldt pen til engangsbrug, er del af en pakning med 4 stk. SureClick x 4 4 fyldte penne til engangsbrug 5. ANVENDELSESMÅDE OG INDGIVELSESVEJ(E) Subkutan anvendelse Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP.: 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER Opbevares i køleskab. Må ikke nedfryses. 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE 11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK-4817 Breda Holland 358
12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/049 1-pakning EU/1/01/185/061 4-pakning 13. FREMSTILLERENS BATCHNUMMER Lot: 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT MINDSTEKRAV TIL OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ SMÅ INDRE EMBALLAGER SPRØJTEETIKET FYLDT PEN 1. LÆGEMIDLETS NAVN, STYRKE OG/ELLER INDGIVELSESVEJ(E) Aranesp 40 µg Injektionsvæske Darbepoetin alfa SC 2. ANVENDELSESMÅDE 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. INDHOLDSMÆNGDE ANGIVET SOM VÆGT, VOLUMEN ELLER ANTAL DOSER 0,4 ml 6. ANDET Amgen Europe B.V. 359
OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE ÆSKE MED FYLDT PEN 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 50 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt pen Darbepoetin alfa 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER Hver 0,5 ml fyldt pen indeholder 50 mikrogram darbepoetin alfa. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Hjælpestoffer: natriumfosfat enkelbasisk, natriumfosfat dobbelbasisk, natriumchlorid, polysorbat 80, vand til injektionsvæsker. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) SureClick x 1 1 fyldt pen til engangsbrug Denne æske, der indeholder 1 fyldt pen til engangsbrug, er del af en pakning med 4 stk. SureClick x 4 4 fyldte penne til engangsbrug 5. ANVENDELSESMÅDE OG INDGIVELSESVEJ(E) Subkutan anvendelse Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP.: 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER Opbevares i køleskab. Må ikke nedfryses. 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE 11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK-4817 Breda Holland 360
12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/050 1-pakning EU/1/01/185/062 4-pakning 13. FREMSTILLERENS BATCHNUMMER Lot: 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT MINDSTEKRAV TIL OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ SMÅ INDRE EMBALLAGER SPRØJTEETIKET FYLDT PEN 1. LÆGEMIDLETS NAVN, STYRKE OG/ELLER INDGIVELSESVEJ(E) Aranesp 50 µg Injektionsvæske Darbepoetin alfa SC 2. ANVENDELSESMÅDE 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. INDHOLDSMÆNGDE ANGIVET SOM VÆGT, VOLUMEN ELLER ANTAL DOSER 0,5 ml 6. ANDET Amgen Europe B.V. 361
OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE ÆSKE MED FYLDT PEN 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 60 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt pen Darbepoetin alfa 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER Hver 0,3 ml fyldt pen indeholder 60 mikrogram darbepoetin alfa. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Hjælpestoffer: natriumfosfat enkelbasisk, natriumfosfat dobbelbasisk, natriumchlorid, polysorbat 80, vand til injektionsvæsker. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) SureClick x 1 1 fyldt pen til engangsbrug Denne æske, der indeholder 1 fyldt pen til engangsbrug, er del af en pakning med 4 stk. SureClick x 4 4 fyldte penne til engangsbrug 5. ANVENDELSESMÅDE OG INDGIVELSESVEJ(E) Subkutan anvendelse Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP.: 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER Opbevares i køleskab. Må ikke nedfryses. 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE 11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK-4817 Breda 362
Holland 12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/051 1-pakning EU/1/01/185/063 4-pakning 13. FREMSTILLERENS BATCHNUMMER Lot: 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT MINDSTEKRAV TIL OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ SMÅ INDRE EMBALLAGER SPRØJTEETIKET FYLDT PEN 1. LÆGEMIDLETS NAVN, STYRKE OG/ELLER INDGIVELSESVEJ(E) Aranesp 60 µg Injektionsvæske Darbepoetin alfa SC 2. ANVENDELSESMÅDE 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. INDHOLDSMÆNGDE ANGIVET SOM VÆGT, VOLUMEN ELLER ANTAL DOSER 0,3 ml 6. ANDET Amgen Europe B.V. 363
OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE ÆSKE MED FYLDT PEN 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 80 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt pen Darbepoetin alfa 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER Hver 0,4 ml fyldt pen indeholder 80 mikrogram darbepoetin alfa. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Hjælpestoffer: natriumfosfat enkelbasisk, natriumfosfat dobbelbasisk, natriumchlorid, polysorbat 80, vand til injektionsvæsker. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) SureClick x 1 1 fyldt pen til engangsbrug Denne æske, der indeholder 1 fyldt pen til engangsbrug, er del af en pakning med 4 stk. SureClick x 4 4 fyldte penne til engangsbrug 5. ANVENDELSESMÅDE OG INDGIVELSESVEJ(E) Subkutan anvendelse Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP.: 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER Opbevares i køleskab. Må ikke nedfryses. 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE 11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK-4817 Breda Holland 364
12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/052 1-pakning EU/1/01/185/064 4-pakning 13. FREMSTILLERENS BATCHNUMMER Lot: 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT MINDSTEKRAV TIL OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ SMÅ INDRE EMBALLAGER SPRØJTEETIKET FYLDT PEN 1. LÆGEMIDLETS NAVN, STYRKE OG/ELLER INDGIVELSESVEJ(E) Aranesp 80 µg Injektionsvæske Darbepoetin alfa SC 2. ANVENDELSESMÅDE 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. INDHOLDSMÆNGDE ANGIVET SOM VÆGT, VOLUMEN ELLER ANTAL DOSER 0,4 ml 6. ANDET Amgen Europe B.V. 365
OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE ÆSKE MED FYLDT PEN 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 100 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt pen Darbepoetin alfa 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER Hver 0,5 ml fyldt pen indeholder 100 mikrogram darbepoetin alfa. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Hjælpestoffer: natriumfosfat enkelbasisk, natriumfosfat dobbelbasisk, natriumchlorid, polysorbat 80, vand til injektionsvæsker. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) SureClick x 1 1 fyldt pen til engangsbrug Denne æske, der indeholder 1 fyldt pen til engangsbrug, er del af en pakning med 4 stk. SureClick x 4 4 fyldte penne til engangsbrug 5. ANVENDELSESMÅDE OG INDGIVELSESVEJ(E) Subkutan anvendelse Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP.: 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER Opbevares i køleskab. Må ikke nedfryses. 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE 11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK-4817 Breda Holland 366
12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/053 1-pakning EU/1/01/185/065 4-pakning 13. FREMSTILLERENS BATCHNUMMER Lot: 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT MINDSTEKRAV TIL OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ SMÅ INDRE EMBALLAGER SPRØJTEETIKET FYLDT PEN 1. LÆGEMIDLETS NAVN, STYRKE OG/ELLER INDGIVELSESVEJ(E) Aranesp 100 µg Injektionsvæske Darbepoetin alfa SC 2. ANVENDELSESMÅDE 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. INDHOLDSMÆNGDE ANGIVET SOM VÆGT, VOLUMEN ELLER ANTAL DOSER 0,5 ml 6. ANDET Amgen Europe B.V. 367
OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE ÆSKE MED FYLDT PEN 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 150 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt pen Darbepoetin alfa 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER Hver 0,3 ml fyldt pen indeholder 150 mikrogram darbepoetin alfa. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Hjælpestoffer: natriumfosfat enkelbasisk, natriumfosfat dobbelbasisk, natriumchlorid, polysorbat 80, vand til injektionsvæsker. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) SureClick x 1 1 fyldt pen til engangsbrug Denne æske, der indeholder 1 fyldt pen til engangsbrug, er del af en pakning med 4 stk. SureClick x 4 4 fyldte penne til engangsbrug 5. ANVENDELSESMÅDE OG INDGIVELSESVEJ(E) Subkutan anvendelse Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP.: 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER Opbevares i køleskab. Må ikke nedfryses. 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE 11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK-4817 Breda Holland 368
12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/054 1-pakning EU/1/01/185/066 4-pakning 13. FREMSTILLERENS BATCHNUMMER Lot: 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT MINDSTEKRAV TIL OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ SMÅ INDRE EMBALLAGER ETIKET FYLDT PEN 1. LÆGEMIDLETS NAVN, STYRKE OG/ELLER INDGIVELSESVEJ(E) Aranesp 150 µg Injektionsvæske Darbepoetin alfa SC 2. ANVENDELSESMÅDE 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. INDHOLDSMÆNGDE ANGIVET SOM VÆGT, VOLUMEN ELLER ANTAL DOSER 0,3 ml 6. ANDET Amgen Europe B.V. 369
OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE ÆSKE MED FYLDT PEN 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 300 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt pen Darbepoetin alfa 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER Hver 0,6 ml fyldt pen indeholder 300 mikrogram darbepoetin alfa. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Hjælpestoffer: natriumfosfat enkelbasisk, natriumfosfat dobbelbasisk, natriumchlorid, polysorbat 80, vand til injektionsvæsker. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) SureClick x 1 1 fyldt pen til engangsbrug Denne æske, der indeholder 1 fyldt pen til engangsbrug, er del af en pakning med 4 stk. SureClick x 4 4 fyldte penne til engangsbrug 5. ANVENDELSESMÅDE OG INDGIVELSESVEJ(E) Subkutan anvendelse Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP.: 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER Opbevares i køleskab. Må ikke nedfryses. 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE 11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK-4817 Breda 370
Holland 12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/055 1-pakning EU/1/01/185/067 4-pakning 13. FREMSTILLERENS BATCHNUMMER Lot: 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT MINDSTEKRAV TIL OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ SMÅ INDRE EMBALLAGER SPRØJTEETIKET FYLDT PEN 1. LÆGEMIDLETS NAVN, STYRKE OG/ELLER INDGIVELSESVEJ(E) Aranesp 300 µg Injektionsvæske Darbepoetin alfa SC 2. ANVENDELSESMÅDE 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. INDHOLDSMÆNGDE ANGIVET SOM VÆGT, VOLUMEN ELLER ANTAL DOSER 0,6 ml 6. ANDET Amgen Europe B.V. 371
OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE ÆSKE MED FYLDT PEN 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 500 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt pen Darbepoetin alfa 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER Hver 1 ml fyldt pen indeholder 500 mikrogram darbepoetin alfa. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Hjælpestoffer: natriumfosfat enkelbasisk, natriumfosfat dobbelbasisk, natriumchlorid, polysorbat 80, vand til injektionsvæsker. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) SureClick x 1 1 fyldt pen til engangsbrug Denne æske, der indeholder 1 fyldt pen til engangsbrug, er del af en pakning med 4 stk. SureClick x 4 4 fyldte penne til engangsbrug 5. ANVENDELSESMÅDE OG INDGIVELSESVEJ(E) Subkutan anvendelse Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP.: 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER Opbevares i køleskab. Må ikke nedfryses. 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE 11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK-4817 Breda Holland 372
12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/056 1-pakning EU/1/01/185/068 4-pakning 13. FREMSTILLERENS BATCHNUMMER Lot: 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT MINDSTEKRAV TIL OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ SMÅ INDRE EMBALLAGER SPRØJTEETIKET FYLDT PEN 1. LÆGEMIDLETS NAVN, STYRKE OG/ELLER INDGIVELSESVEJ(E) Aranesp 500 µg Injektionsvæske Darbepoetin alfa SC 2. ANVENDELSESMÅDE 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. INDHOLDSMÆNGDE ANGIVET SOM VÆGT, VOLUMEN ELLER ANTAL DOSER 1 ml 6. ANDET Amgen Europe B.V. 373
B. INDLÆGSSEDDEL 374
INDLÆGSSEDDEL: BRUGEROPLYSNINGER Aranesp 10 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte Aranesp 15 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte Aranesp 20 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte Aranesp 30 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte Aranesp 40 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte Aranesp 50 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte Aranesp 60 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte Aranesp 80 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte Aranesp 100 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte Aranesp 150 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte Aranesp 300 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte Aranesp 500 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte darbepoetin alfa Læs hele denne indlægsseddel omhyggeligt, inden De begynder at anvende dette lægemiddel. Gem indlægssedlen. De får muligvis behov for at læse den igen. Kontakte Deres læge eller apotek, hvis De har yderligere spørgsmål. Dette lægemiddel er ordineret til Dem personligt. De bør ikke give det videre til andre. Det kunne skade dem, selv om deres symptomer er de samme som Deres egne. Hvis en bivirkning bliver alvorlig eller De bemærker nogen form for bivirkninger, som ikke er nævnt i denne indlægsseddel, bør De fortælle det til Deres læge eller apotek. Denne indlægsseddel fortæller: 1. Hvad Aranesp er, og hvad det anvendes til 2. Hvad De skal gøre, før De begynder at tage Aranesp 3. Hvordan De anvender Aranesp 4. Hvilke mulige bivirkninger Aranesp har 5. Hvordan De opbevarer Aranesp 6. Yderligere oplysninger 1. HVAD ARANESP ER, OG HVAD DET ANVENDES TIL Deres læge har ordineret Aranesp (et lægemiddel mod blodmangel) til Dem for at behandle Deres blodmangel. Blodmangel vil sige, at Deres blod ikke indeholder et tilstrækkeligt antal røde blodlegemer, og symptomerne kan være træthed, mathed og åndenød. Aranesp virker på nøjagtig samme måde som det naturligt forekommende hormon erythropoietin. Erythropoietin produceres i nyrerne og stimulerer Deres knoglemarv til at producere flere røde blodlegemer. Det aktive stof i Aranesp er darbepoetin alfa som er fremstillet ved hjælp af genteknologi i kinesiske hamsterovarie celler (CHO-K1). Hvis De lider af kronisk nyresvigt Aranesp bruges til at behandle blodmangel (anæmi) ved kronisk nyresvigt hos voksne og børn fra 11 år og opefter. Ved nyresvigt producerer nyrerne ikke nok af det naturlige hormon erythropoietin, hvilket ofte kan forårsage blodmangel. 375
Fordi det vil tage Deres krop lidt tid at producere røde blodlegemer vil det vare omkring fire uger før De vil mærke nogen effekt. Deres normale dialyserutine vil ikke påvirke Aranesps evne til at behandle Deres blodmangel. Hvis De er i kemoterapi Aranesp bruges til at behandle symptomatisk blodmangel hos voksne cancerpatienter med ikkemyeloid malignitet som er i kemoterapi. En af hovedbivirkningerne ved kemoterapi er, at den forhindrer knoglemarven i at producere tilstrækkelig røde blodlegemer. I begyndelsen synes kun hvide blodlegemer at blive påvirket. Det er fordi de røde blodlegemer har en længere levetid i det cirkulerende blod. Ved slutningen af Deres kemoterapibehandling, vil antallet af Deres røde blodlegemer, især hvis De har gennemgået meget kemoterapi, falde og dermed forårsage blodmangel. 2. HVAD DE SKAL GØRE, FØR DE BEGYNDER AT TAGE ARANESP De bør ikke anvende Aranesp: hvis Deres blodtryk ikke er under kontrol; eller hvis De er overfølsom (allergisk) over for Aranesp (darbepoetin alfa), r-huepo eller et af de øvrige indholdsstoffer i Aranesp. Vær særlig forsigtig med at anvende Aranesp Fortæl Deres læge, hvis De lider af eller tidligere har lidt af: forhøjet blodtryk, der ikke behandles med anden medicin ordineret af Deres læge; seglcelleanæmi; epileptiske anfald; kramper (krampeanfald); leversygdom; signifikant mangel på effekt af lægemidler der bruges til behandling af blodmangel; eller latexallergi. Nålebeskyttelseshætten på den fyldte injektionssprøjte indeholder et derivat af latex. Forsigtighedsregler Pure red cell aplasia (PRCA) forårsaget af anti-erythropoietin-antistoffer er blevet rapporteret hos patienter, som blev behandlet med gensplejset erytropoietiske proteiner, herunder darbepoetin alfa. PRCA betyder, at kroppen har standset eller reduceret produktionen af røde blodlegemer. Dette medfører alvorlig anæmi; symptomer herpå kan blandt andet være unormal træthed og energimangel. Hvis De oplever disse symptomer, skal De kontakte din læge. Hvis Deres krop producerer neutraliserende antistoffer, vil lægen standse behandlingen med Aranesp og finde den bedste måde at behandle anæmien på (se afsnit 4. Hvilke mulige bivirkninger Aranesp har). 376
For raske mennesker kan ukorrekt anvendelse medføre livstruende problemer med hjerte og kredsløb. Hvis De er cancerpatient skal De være opmærksom på, at Aranesp kan virke som vækstfaktor. Drøft venligst dette med Deres læge. Anvendelse af anden medicin De kliniske resultater opnået til nu viser ingen interaktion mellem Aranesp og anden medicin. Imidlertid kan lægemidlerne cyklosporin og tacrolimus påvirkes af antallet af røde blodlegemer i dit blod. Det er derfor vigtigt at De fortæller lægen hvis De får nogle af disse lægemidler. Som det gælder for alle lægemidler skal De fortælle Deres læge, hvis de enten er i behandling med eller for nylig har været i behandling med andre lægemidler. Det gælder også lægemidler, som ikke er på recept. Hvordan man anvender Aranesp sammen med mad og drikkevarer Mad og drikkevarer påvirker ikke Aranesp. Graviditet Aranesp er ikke blevet testet på gravide kvinder. Det er vigtigt at fortælle Deres læge, hvis De: er gravid; tror De er gravid; eller planlægger at blive gravid. Amning Det vides ikke, om darbepoetin alfa udskilles i modermælken. De må stoppe amning, hvis De anvender Aranesp. Bilkørsel og betjening af maskiner Aranesp bør ikke påvirke evnen til at køre bil eller betjene maskiner. 3. HVORDAN DE ANVENDER ARANESP Efter at have studeret blodprøveresultaterne har Deres læge vurderet, at De har behov for Aranesp. Deres læge vil fortælle Dem, hvor stor mængde De skal have. Hvis De lider af kronisk nyresvigt Aranesp gives som en enkelt indsprøjtning enten én gang ugentligt, én gang hver anden uge eller én gang månedligt, enten: under huden (subkutant); eller i en vene (intravenøst). Deres læge vil finde ud af, hvad der er bedst for Dem. 377
For at kontrollere Deres anæmi vil initialdosis være enten 0,75 mikrogram Aranesp (én gang hver anden uge) eller 0,45 mikrogram (én gang ugentligt) per kilogram kropsvægt. Deres læge vil regelmæssigt tage blodprøver for at måle hvordan Deres anæmi responderer på behandlingen og justere Deres dosis hver fjerde uge hvis det er nødvændigt. Når Deres anæmi er kontrolleret vil Deres læge regelmæssigt fortsætte med at kontrollere Deres blodværdier og Deres dosis kan blive justeret yderligere for at sikre langtidskontrol af Deres anæmi. Hvis De har fået en dosis Aranesp én gang om ugen, kan Deres læge ændre dosen til én gang hver anden uge. Hvis De har fået en dosis Aranesp én gang hver anden uge, kan Deres læge ændre dosen til administration én gang månedligt. Deres læge vil jævnligt kontrollere Deres blodtryk, oftest i begyndelsen af behandlingen. I nogle tilfælde vil Deres læge anbefale, at De tager et jerntilskud. Deres læge kan beslutte at ændre administreringsform (enten under huden eller i en vene). Hvis dette er tilfældet, vil De starte på den nye administreringsform med den samme dosis som De fik tidligere, og Deres læge vil tage blodprøver for at sikre sig at Deres blodmangel stadig behandles korrekt. Hvis Deres læge beslutter at skifte Deres behandling fra r-huepo (genfremstillet erythropoietin) til Aranesp, vælger lægen også, om De skal have en Aranesp-injektion én gang om ugen eller én gang hver anden uge. Deres initiale ugentlige dosis af Aranesp (mikrogram per uge) kan bestemmes ved at dividere Deres totale ugentlige dosis af r-huepo (IE per uge) med 200. Deres initale dosis af Aranesp hver anden uge (mikrogram hver anden uge) kan bestemmes ved at dividere den samlede dosis r- HuEPO, der skal indtages over to uger (IU over to uger), med 200. Det administres på samme måde som r-huepo og Deres læge vil fortælle hvilken dosis De skal tage. Hvis De er i kemoterapi Aranesp gives som en enkeltdosis injektion enten én gang om ugen eller én gang hver tredje uge under huden (subkutant). For at rette op på Deres blodmangel, vil initialdosis være enten 6,75 mikrogram Aranesp (én gang hver tredje uge) eller 2,25 mikrogram (én gang ugentligt) per kilogram af Deres kropsvægt. Deres læge vil regelmæssigt tage blodprøver for at måle, hvorledes effekten på Deres blodmangel er, og vil hvis nødvendigt tilpasse dosis. Behandlingen vil fortsætte til cirka 4 uger efter endt kemoterapi. Deres læge vil informere Dem så snart De skal stoppe Deres Aranesp-behandling. Deres hæmoglobin bør ikke overstige 13 g/dl. I nogle tilfælde vil Deres læge anbefale, at De tager et jerntilskud. Hvis De anvender mere Aranesp end De bør Intet tyder på, at det vil påvirke Dem alvorligt, hvis De anvender mere Aranesp, end De har brug for. Hvis det sker, bør De imidlertid kontakte Deres læge, sygeplejerske eller apotek. Hvis De føler Dem utilpas på nogen måde bør De omgående kontakte Deres læge, sygeplejerske eller apotek. Hvis De glemmer at tage Aranesp Hvis De har glemt en dosis Aranesp, kontakt da Deres læge for at aftale, hvornår De bør indsprøjte den næste dosis. Hvis De selv skal indsprøjte Aranesp Deres læge kan beslutte, at det vil være mest hensigtsmæssigt for Dem, hvis De selv foretager indsprøjtning med Aranesp. Deres læge eller sygeplejerske vil vise Dem, hvordan De selv foretager 378
indsprøjtning. Prøv ikke selv at indsprøjte, hvis De ikke er blevet undervist heri. Foretag aldrig selv indsprøjtning med Aranesp i en vene. Læs venligst indlægssedlens afsnit 6 for at få vejledning i, hvordan De selv indsprøjter Aranesp. 4. HVILKE MULIGE BIVIRKNINGER ARANESP HAR Som alle andre lægemidler kan Aranesp have bivirkninger, selvom ikke alle får bivirkninger. Hvis de får hovedpine, specielt pludselig opstået jagende migrænelignende hovedpine, eller De begynder at føle Dem rundtosset eller har anfald, bør De omgående kontakte Deres læge. Dette kan være advarselssymptomer på pludseligt stigende blodtryk, hvilket kan kræve omgående behandling. Desuden er en forhøjelse af blodtryk eller en øgning af et eksisterende højt blodtryk uden disse symptomer også en mulighed. Hvis De er i hæmodialyse, kan der dannes blodpropper (trombose) i Deres shunt (en kanal der leder uden om det normale blodkredsløb). Dette er mere sandsynligt, hvis De har lavt blodtryk eller hvis De har problemer med en fistel. Hvis De har en nyresygdom, kan smerte i området omkring indstiksstedet (kun ved indsprøjtning under huden) forekomme. Dette sås oftere med Aranesp end med r-huepo. Denne ulempe er generelt mindre og vare i kort tid og er mere almindelig i starten af behandlingen. Hvis De har cancer, kan behandling med Aranesp medføre en forhøjet risiko for ledsmerter (arthralgia), væskeansamling (perifere ødemer), blod koagler (trombose) eller smerte i området omkring indstiksstedet. Disse bivirkninger er i almindelighed set (hos 1% til 10%) hos patienter som behandles med Aranesp. I sjældne tilfælde kan allergiske reaktioner som åndenød (dyspnoea) og hududslet eller nældefeber forekomme. I meget sjældne tilfælde er der rapporteret kramper (krampeanfald) hos patienter med kronisk nyresvigt, som får Aranesp. I isolerede tilfælde er der observeret neutraliserende antistoffer mod Aranesp og andre gensplejsede erytropoietiske proteiner med eller uden samtidig pure red cell aplasia (PRCA) hos patienter med kronisk nyresvigt i forbindelse med behandling med Aranesp (se afsnit 2. Hvad De skal gøre, før De begynder at tage Aranesp). Hvis en bivirkning bliver alvorlig eller De bemærker nogen form for bivirkninger, som ikke er nævnt i denne indlægsseddel, bør De fortælle det til Deres læge eller apotek. 5. HVORDAN DE OPBEVARER ARANESP Opbevares utilgængeligt for børn. Opbevares i køleskab (2 C 8 C). Opbevares i køleskab. Må ikke nedfryses. Brug ikke Aranesp, hvis De mener, det har været frosset. Tag Aranesp ud af køleskabet, og opbevar det ved stuetemperatur i ca. 30 minutter før injektionen. I det øjeblik den fyldte engangssprøjte har nået stuetemperatur (op til 25 C), skal den anvendes indenfor 7 dage eller bortskaffes. Opbevar i den originale yderpakning for at beskytte mod lys. Anvend ikke Aranesp efter udløbsdatoen, som er angivet på æsken og etiketten efter EXP. Udløbsdatoen referer til den sidste dag i den pågældende måned. 379
Medicinen må ikke bortskaffes sammen med spildevand eller husholdningsaffald. Spørg Deres apotek, hvad De skal gøre ved medicin, der ikke længere er nødvendig. Disse forholdsregler er med til at beskytte miljøet. 6. YDERLIGERE OPLYSNINGER Hvad Aranesp indeholder Aranesp leveres i en fyldt injektionssprøjte som indeholder 10, 15, 20, 30, 40, 50, 60, 80, 100, 150, 300 eller 500 mikrogram af det aktive stof darbepoetin alfa. Aranesp indeholder også natriumfosfat enkelbasisk, natriumfosfat dobbeltbasisk, natriumchlorid, polysorbat 80 og vand til injektionsvæsker. Produktets udseende og pakningstørrelse Aranesp er en klar eller svagt perlemorsfarvet væske. Hvis den er uklar, eller der er partikler i, må De ikke bruge den. Aranesp findes i pakninger med 1 eller 4 fyldte injektionssprøjter (ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført). Injektionssprøjterne leveres enten med (1- & 4-pakninger) eller uden (enkeltvis) blisterpakninger. Indehaveren af markedsføringstilladelsen og fremstiller Amgen Europe B.V. Minervum 7061 NL-4817 ZK Breda Holland For yderligere oplysninger om Aranesp bedes henvendelse rettet til den lokale repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen. België/Belgique/Belgien s.a. Amgen n.v. Tél: +32 (0)2 7752711 Česká republika Amgen s.r.o Tel :+420 2 21 773 500 Danmark Amgen filial af Amgen AB, Sverige Tlf: +45 39617500 Deutschland AMGEN GmbH Tel: +49 (0)89 1490960 Eesti Amgen Switzerland AG Eesti filiaal Tel: + 372 5125 501 Luxembourg/Luxemburg s.a. Amgen Belgique/Belgien Tél: +32 (0)2 7752711 Magyarország Amgen Kft. Tel. : +36 1 35 44 700 Malta Amgen B.V. The Netherlands Tel : 31 (0) 76 5732500 Nederland Amgen B.V. Tel: +31 (0) 76 5732500 Norge Amgen AB Tel:+47 23308000 380
Ελλάδα Genesis Pharma S.A. Τηλ.: +30 210 8771500 España Amgen S.A. Tel: +34 93 600 19 00 France Amgen S.A.S Tél: +33 (0)1 40 88 27 00 Ireland Amgen Limited United Kingdom Tel: Freephone 1 800 535160 Ísland Vistor hf. Sími: +354 535 7000 Italia Amgen S.p.A. Tel: +39 02 6241121 Kύπρος Genesis Pharma (Cyprus) Ltd Τηλ.: +357 22 76 99 46 Latvija Amgen Switzerland AG Rigas filiale Tel : + 371 9284 807 Österreich Amgen GmbH Tel: +43 (0) 1 50 217 Polska Amgen Sp. z o.o. Tel.: +48 22 581 3000 Portugal AMGEN Biofarmacêutica, Lda. Tel: +351 21 4220550 Suomi/Finland Amgen AB, sivuliike Suomessa/Amgen AB, filial i Finland Puh/Tel: +358 (0)9 54900500 Slovenská republika Amgen Switzerland AG, Slovakia Tel : +42 1 25939 6456 Slovenija AMGEN zdravila d.o.o. Tel : +386 1 585 1767 Sverige Amgen AB Tel: +46 (0)8 6951100 United Kingdom Amgen Limited Tel: +44 (0)1223 436422 Lietuva Amgen Switzerland AG Vilniaus filialas Tel. + 370 6983 6600 Denne indlægsseddel blev senest godkendt den Yderligere information om dette lægemiddel er tilgængelig på Det europæiske Lægemiddelagenturs (EMEAs) hjemmeside http://www.emea.eu.int/ --------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Information, hvis De selv skal foretage indsprøjtning Dette afsnit giver information om, hvordan De selv kan foretage indsprøjtning med Aranesp. Det er vigtigt, at De ikke selv begynder at give Dem selv indsprøjtning, medmindre De har modtaget speciel undervisning af Deres læge eller en sygeplejerske. Det er også vigtigt, at De skaffer Dem af med injektionssprøjten i en kanyleboks. Hvis De ikke er sikker på, hvordan De skal foretage indsprøjtningen, eller De har andre spørgsmål, så spørg Deres læge eller sygeplejerske om hjælp. 381
Hvordan skal De eller den person, der foretager indsprøjtningen, bruge den fyldte sprøjte med Aranesp? Deres læge har bestemt, at De skal foretage indsprøjtningen med den fyldte injektionssprøjten med Aranesp i vævet lige under huden (subkutan indsprøjtning) enten én gang ugentligt, én gang hver anden uge, én gang hver tredje uge eller én gang månedligt, på den samme ugedag. Deres læge eller sygeplejerske vil fortælle Dem, hvor meget Aranesp De har behov for, og hvor ofte det skal injiceres. Udstyr For at foretage subkutan injektion skal De bruge: en ny fyldt injektionssprøjte med Aranesp; og afspritningsservietter eller lignende. Hvad skal jeg gøre før jeg selv foretager subkutan indsprøjtning med Aranesp? 1. Tag den fyldte Aranesp injektionssprøjte ud af køleskabet. 2. Ryst ikke den fyldte injektionssprøjte. 3. Kontroller, at det er den korrekte dosis, den som Deres læge har ordineret. 4. Kontroller udløbsdatoen på den fyldte injektionssprøjtes etiket (EXP.:). Brug ikke sprøjten, hvis den sidste dag i den påtrykte måned er passeret. 5. Kontroller udseendet af Aranesp. Det skal være en klar eller svagt perlemorsfarvet væske. Hvis den er uklar eller der er partikler i, må De ikke bruge den. 6. For at gøre indsprøjtningen mere behagelig kan De lade den fyldte injektionssprøjte ligge ved stuetemperatur i ca. 30 minutter eller De kan holde den fyldte injektionssprøjte forsigtigt i hånden et par minutter. Opvarm ikke Aranesp på nogen anden måde (De bør fx ikke opvarme i mikrobølgeovn eller i varmt vand). 7. De skal først fjerne beskyttelseshætten fra injektionssprøjten, når De er klar til at give indsprøjtningen. 8. Vask Deres hænder grundigt. 9. Find et behageligt, godt oplyst og rent sted, og læg al det udstyr, De skal bruge i Deres nærhedaranesp. Hvordan forbereder jeg min Aranesp injektion? Før De indsprøjter Aranesp, skal De gøre følgende: 1. Hold på injektionssprøjtens cylinder og fjern forsigtigt kanylens beskyttelseshætte uden at vride. Træk lige som vist på billederne 1 og 2. Rør ikke ved kanylen og skub ikke til stemplet. 2. Det kan være, at De kan se en lille luftboble i injektionssprøjten. De behøver ikke at fjerne luftboblen forud for injektion. Injektion af væsken med boble er ikke skadeligt. 3. Den fyldte injektionssprøjte er nu klar til brug. 382
Hvor skal jeg foretage indsprøjtningen? De bedste steder at give indsprøjtningen er: højt oppe på låret; og maveregionen, undtagen området omkring navlen. Skift indsprøjtningssted hver gang, så De ikke bliver øm ét bestemt sted. Hvis en anden person giver Dem indsprøjtningen, kan bagsiden af Deres arme desuden benyttes. Hvordan foretager jeg selv indsprøjtningen? 1. Desinficer Deres hud ved at benytte en afspritningsserviet, og tag fat i huden med tommeltot og pegefinger, dog uden at klemme hårdt til. 2. Stik kanylen helt ind i huden, som Deres læge eller sygeplejerske har vist Dem. 3. Træk en anelse i stemplet for at kontrollere, at De ikke har stukket i en blodåre. Hvis De ser blod i injektionssprøjten, fjern da kanylen og stik den ind et andet sted. 4. Sprøjt væsken ind i langsomt og jævnt tempo, hele tiden med huden imellem de to fingre. 5. Efter indsprøjtning af væsken fjernes kanylen, og huden slippes. 6. Anvend kun hver injektionssprøjte til én indsprøjtning. Anvend ikke eventuel tilbagebleven Aranesp i injektionssprøjten. Husk Hvis De har problemer, så vær ikke tilbageholdende med at spørge Deres læge eller sygeplejerske om hjælp og råd. Bortskaffelse af brugte injektionssprøjter Sæt ikke beskyttelseshætten tilbage på brugte kanyler. Bortskaf den brugte fyldte injektionssprøjte i overensstemmelse med de lokale bestemmelser. Spørg på apoteket, hvordan De bortskaffer medicin, som De ikke længere anvender. Det hjælper med at bekytte miljøet. 383
INDLÆGSSEDDEL: BRUGEROPLYSNINGER Aranesp 15 mikrogram injektionsvæske, opløsning i hætteglas Aranesp 25 mikrogram injektionsvæske, opløsning i hætteglas Aranesp 40 mikrogram injektionsvæske, opløsning i hætteglas Aranesp 60 mikrogram injektionsvæske, opløsning i hætteglas darbepoetin alfa Læs hele denne indlægsseddel omhyggeligt, inden De begynder at anvende dette lægemiddel. Gem indlægssedlen. De får muligvis behov for at læse den igen. Kontakte Deres læge eller apotek, hvis De har yderligere spørgsmål. Dette lægemiddel er ordineret til Dem personligt. De bør ikke give det videre til andre. Det kunne skade dem, selv om deres symptomer er de samme som Deres egne. Hvis en bivirkning bliver alvorlig, eller De bemærker nogen form for bivirkninger, som ikke er nævnt i denne indlægsseddel, bør De fortælle det til Deres læge eller apotek. Denne indlægsseddel fortæller: 1. Hvad Aranesp er, og hvad det anvendes til 2. Hvad De skal gøre, før De begynder at tage Aranesp 3. Hvordan De anvender Aranesp 4. Hvilke mulige bivirkninger Aranesp har 5. Hvordan De opbevarer Aranesp 6. Yderligere oplysninger 1. HVAD ARANESP ER, OG HVAD DET ANVENDES TIL Deres læge har ordineret Aranesp (et lægemiddel mod blodmangel) til Dem for at behandle Deres blodmangel. Blodmangel vil sige, at Deres blod ikke indeholder et tilstrækkeligt antal røde blodlegemer, og symptomerne kan være træthed, mathed og åndenød. Aranesp virker på nøjagtig samme måde som det naturligt forekommende hormon erythropoietin. Erythropoietin produceres i nyrerne og stimulerer Deres knoglemarv til at producere flere røde blodlegemer. Det aktive stof i Aranesp er darbepoetin alfa som er fremstillet ved hjælp af genteknologi i kinesiske hamsterovarie celler (CHO-K1). Hvis De lider af kronisk nyresvigt Aranesp bruges til at behandle blodmangel (anæmi) ved kronisk nyresvigt hos voksne og børn fra 11 år og opefter. Ved nyresvigt producerer nyrerne ikke nok af det naturlige hormon erythropoietin, hvilket kan forårsage blodmangel. Fordi det vil tage Deres krop lidt tid at producere røde blodlegemer vil det vare omkring fire uger før De vil mærke nogen effekt. Deres normale dialyserutine vil ikke påvirke Aranesps evne til at behandle Deres blodmangel. Hvis De er i kemoterapi Aranesp bruges til at behandle symptomatisk blodmangel hos voksne cancerpatienter med ikkemyeloid malignitet som er i kemoterapi. En af hovedbivirkningerne ved kemoterapi er, at den forhindrer knoglemarven i at producere tilstrækkelig røde blodlegemer. I begyndelsen synes kun hvide blodlegemer at blive påvirket. Det er 384
fordi de røde blodlegemer har en længere levetid i det cirkulerende blod. Ved slutningen af Deres kemoterapibehandling, vil antallet af Deres røde blodlegemer, især hvis De har gennemgået meget kemoterapi, falde og dermed forårsage blodmangel. 2. HVAD DE SKAL GØRE, FØR DE BEGYNDER AT TAGE ARANESP De bør ikke anvende Aranesp:: hvis Deres blodtryk ikke er under kontrol; eller hvis De er overfølsom (allergisk) over for Aranesp (darbepoetin alfa), r-huepo eller et af de øvrige indholdsstoffer i Aranesp. Vær særlig forsigtig med at anvende Aranesp Fortæl Deres læge hvis De lider af eller tidligere har lidt af: forhøjet blodtryk, der ikke behandles med anden medicin ordineret af Deres læge; seglcelleanæmi; epileptiske anfald; kramper (krampeanfald); leversygdom; eller signifikant mangel på effekt af lægemidler der bruges til behandling af blodmangel. Forsigtighedsregler Pure red cell aplasia (PRCA) forårsaget af anti-erythropoietin-antistoffer er blevet rapporteret hos patienter, som blev behandlet med gensplejset erytropoietiske proteiner, herunder darbepoetin alfa. PRCA betyder, at kroppen har standset eller reduceret produktionen af røde blodlegemer. Dette medfører alvorlig anæmi; symptomer herpå kan blandt andet være unormal træthed og energimangel. Hvis De oplever disse symptomer, skal De kontakte din læge. Hvis Deres krop producerer neutraliserende antistoffer, vil lægen standse behandlingen med Aranesp og finde den bedste måde at behandle anæmien på (se afsnit 4. Hvilke mulige bivirkninger Aranesp har). For raske mennesker kan ukorrekt anvendelse medføre livstruende problemer med hjerte og kredsløb. Hvis De er cancerpatient skal De være opmærksom på, at Aranesp kan virke som vækstfaktor. Drøft venligst dette med Deres læge. Anvendelse af anden medicin De kliniske resultater opnået til nu viser ingen interaktion mellem Aranesp og anden medicin. Imidlertid kan lægemidlerne cyklosporin og tacrolimus påvirkes af antallet af røde blodlegemer i dit blod. Det er derfor vigtigt, at De fortæller lægen, hvis De får nogle af disse lægemidler. Som det gælder for alle lægemidler skal De fortælle Deres læge, hvis De enten er i behandling med eller for nylig har været i behandling med andre lægemidler. Det gælder også lægemidler, som ikke er på recept. 385
Hvordan man anvender Aranesp sammen med mad og drikkevarer Mad og drikkevarer påvirker ikke Aranesp. Graviditet Aranesp er ikke blevet testet på gravide kvinder. Det er vigtigt at fortælle Deres læge, hvis De: er gravid; tror De er gravid; eller planlægger at blive gravid. Amning Det vides ikke, om darbepoetin alfa udskilles i modermælken. De må stoppe amning, hvis De anvender Aranesp. Bilkørsel og betjening af maskiner Aranesp bør ikke påvirke evnen til at køre bil eller betjene maskiner. 3. HVORDAN DE ANVENDER ARANESP Efter at have studeret blodprøveresultaterne har Deres læge vurderet, at De har behov for Aranesp. Deres læge vil fortælle Dem, hvor stor mængde De skal have. Hvis De lider af kronisk nyresvigt Aranesp gives som en enkelt indsprøjtning enten én gang ugentligt, én gang hver anden uge eller én gang månedligt, enten: under huden (subkutant); eller i en vene (intravenøst). Deres læge vil finde ud af, hvad der er bedst for Dem. For at kontrollere Deres anæmi vil initialdosis være enten 0,75 mikrogram Aranesp (én gang hver anden uge) eller 0,45 mikrogram (én gang ugentligt) per kilogram kropsvægt. Deres læge vil regelmæssigt tage blodprøver for at måle hvordan Deres anæmi responderer på behandlingen og justere Deres dosis hver fjerde uge hvis det er nødvændigt. Når Deres anæmi er kontrolleret vil Deres læge regelmæssigt fortsætte med at kontrollere Deres blodværdier og Deres dosis kan blive justeret yderligere for at sikre langtidskontrol af Deres anæmi. Hvis De har fået en dosis Aranesp én gang om ugen, kan Deres læge ændre dosen til én gang hver anden uge. Hvis De har fået en dosis Aranesp én gang hver anden uge, kan Deres læge ændre dosen til administration én gang månedligt. Deres læge vil jævnligt kontrollere Deres blodtryk, oftest i begyndelsen af behandlingen. I nogle tilfælde vil Deres læge anbefale, at De tager et jerntilskud. 386
Deres læge kan beslutte at ændre administreringsform (enten under huden eller i en vene). Hvis dette er tilfældet, vil De starte på den nye administreringsform med den samme dosis som De fik tidligere, og Deres læge vil tage blodprøver for at sikre sig at Deres blodmangel stadig behandles korrekt. Hvis Deres læge beslutter at skifte Deres behandling fra r-huepo (genfremstillet erythropoietin) til Aranesp, vælger lægen også, om De skal have en Aranesp-injektion én gang om ugen eller én gang hver anden uge. Deres initiale ugentlige dosis af Aranesp (mikrogram per uge) kan bestemmes ved at dividere Deres totale ugentlige dosis af r-huepo (IE per uge) med 200. Deres initale dosis af Aranesp hver anden uge (mikrogram hver anden uge) kan bestemmes ved at dividere den samlede dosis r- HuEPO, der skal indtages over to uger (IU over to uger), med 200. Det administres på samme måde som r-huepo og Deres læge vil fortælle hvilken dosis De skal tage. Hvis De er i kemoterapi Aranesp gives som en enkeltdosis injektion enten én gang om ugen eller én gang hver tredje uge under huden (subkutant). For at rette op på Deres blodmangel, vil initialdosis være enten 6,75 mikrogram Aranesp (én gang hver tredje uge) eller 2,25 mikrogram (én gang ugentligt) per kilogram af Deres kropsvægt. Deres læge vil regelmæssigt tage blodprøver for at måle, hvorledes effekten på Deres blodmangel er, og vil hvis nødvendigt tilpasse dosis. Behandlingen vil fortsætte til cirka 4 uger efter endt kemoterapi. Deres læge vil informere Dem så snart De skal stoppe Deres Aranesp-behandling. Deres hæmoglobin bør ikke overstige 13 g/dl. I nogle tilfælde vil Deres læge anbefale, at De tager et jerntilskud. Hvis De anvender mere Aranesp end De bør Intet tyder på, at det vil påvirke Dem alvorligt, hvis De anvender mere Aranesp, end De har brug for. Hvis det sker, bør De imidlertid kontakte Deres læge, sygeplejerske eller apotek. Hvis De føler Dem utilpas på nogen måde, bør De omgående kontakte Deres læge, sygeplejerske eller apotek. Hvis De glemmer at tage Aranesp Hvis De har glemt en dosis Aranesp, kontakt da Deres læge for at aftale, hvornår De bør indsprøjte den næste dosis. Hvis De selv skal indsprøjte Aranesp Deres læge kan beslutte, at det vil være mest hensigtsmæssigt for Dem, hvis De selv foretager indsprøjtning med Aranesp. Deres læge eller sygeplejerske vil vise Dem, hvordan De selv foretager indsprøjtning. Prøv ikke selv at indsprøjte, hvis De ikke er blevet undervist heri. Foretag aldrig selv indsprøjtning med Aranesp i en vene. Læs venligst indlægssedlens afsnit 6 for at få vejledning i, hvordan de selv indsprøjter Aranesp. 4. HVILKE MULIGE BIVIRKNINGER ARANESP HAR Som alle andre lægemidler kan Aranesp have bivirkninger, selvom ikke alle får bivirkninger. Hvis de får hovedpine, specielt pludselig opstået jagende migrænelignende hovedpine, eller De begynder at føle Dem rundtosset eller har anfald, bør De omgående kontakte Deres læge. Dette kan være advarselssymptomer på pludseligt stigende blodtryk, hvilket kan kræve omgående 387
behandling. Desuden er en forhøjelse af blodtryk eller en øgning af et eksisterende højt blodtryk uden disse symptomer også en mulighed. Hvis De er i hæmodialyse, kan der dannes blodpropper (trombose) i Deres shunt (en kanal der leder uden om det normale blodkredsløb). Dette er mere sandsynligt, hvis De har lavt blodtryk eller hvis De har problemer med en fistel. Hvis De har en nyresygdom, kan smerte i området omkring indstiksstedet (kun ved indsprøjtning under huden) forekomme. Dette sås oftere med Aranesp end med r-huepo. Denne ulempe er generelt mindre og vare i kort tid og er mere almindelig i starten af behandlingen. Hvis De har cancer, kan behandling med Aranesp medføre en forhøjet risiko for ledsmerter (arthralgia), væskeansamling (perifere ødemer), blod koagler (trombose) eller smerte i området omkring indstiksstedet. Disse bivirkninger er i almindelighed set (hos 1% til 10%) hos patienter som behandles med Aranesp. I sjældne tilfælde kan allergiske reaktioner som åndenød (dyspnoea) og hududslet eller nældefeber forekomme. I meget sjældne tilfælde er der rapporteret kramper (krampeanfald) hos patienter med kronisk nyresvigt, som får Aranesp. I isolerede tilfælde er der observeret neutraliserende antistoffer mod Aranesp og andre gensplejsede erytropoietiske proteiner med eller uden samtidig pure red cell aplasia (PRCA) hos patienter med kronisk nyresvigt i forbindelse med behandling med Aranesp (se afsnit 2. Hvad De skal gøre, før De begynder at tage Aranesp). Hvis en bivirkning bliver alvorlig eller De bemærker nogen form for bivirkninger, som ikke er nævnt i denne indlægsseddel, bør De fortælle det til Deres læge eller apotek. 5. HVORDAN DE OPBEVARER ARANESP Opbevares utilgængeligt for børn. Opbevares i køleskab (2 C 8 C). Opbevares i køleskab. Må ikke nedfryses. Brug ikke Aranesp, hvis De mener, det har været frosset. Tag Aranesp Aranesp ud af køleskabet, og opbevar det ved stuetemperatur i ca. 30 minutter før injektionen. I det øjeblik hætteglasset har nået stuetemperatur (op til 25 C), skal den anvendes indenfor 7 dage eller bortskaffes. Opbevar i den originale yderpakning for at beskytte mod lys. Anvend ikke efter udløbsdatoen, som er angivet på æsken og etiketten efter EXP. Udløbsdatoen referer til den sidste dag i den pågældende måned. Medicinen må ikke bortskaffes sammen med spildevand eller husholdningsaffald. Spørg Deres apotek, hvad De skal gøre ved medicin, der ikke længere er nødvendig. Disse forholdsregler er med til at beskytte miljøet. 6. YDERLIGERE OPLYSNINGER Hvad Aranesp indeholder Aranesp leveres i et hætteglas (lille flaske) som indeholder 15, 25, 40 eller 60 mikrogram af det aktive stof darbepoetin alfa. Aranesp indeholder også natriumfosfat enkelbasisk, natriumfosfat dobbeltbasisk, natriumchlorid, polysorbat 80 og vand til injektionsvæsker. 388
Produktets udseende og pakningstørrelse Aranesp er en klar eller svagt perlemorsfarvet væske. Hvis den er uklar, eller der er partikler i, må De ikke bruge den. Aranesp findes i pakninger med 1 eller 4 hætteglas (ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført). Indehaveren af markedsføringstilladelsen og fremstiller Amgen Europe B.V. Minervum 7061 NL-4817 ZK Breda Holland For yderligere oplysninger om Aranesp bedes henvendelse rettet til den lokale repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen. België/Belgique/Belgien s.a. Amgen n.v. Tél: +32 (0)2 7752711 Česká republika Amgen s.r.o Tel :+420 2 21 773 500 Danmark Amgen filial af Amgen AB, Sverige Tlf: +45 39617500 Deutschland AMGEN GmbH Tel: +49 (0)89 1490960 Eesti Amgen Switzerland AG Eesti filiaal Tel: + 372 5125 501 Ελλάδα Genesis Pharma S.A. Τηλ.: +30 210 8771500 España Amgen S.A. Tel: +34 93 600 19 00 France Amgen S.A.S Tél: +33 (0)1 40 88 27 00 Luxembourg/Luxemburg s.a. Amgen Belgique/Belgien Tél: +32 (0)2 7752711 Magyarország Amgen Kft. Tel. : +36 1 35 44 700 Malta Amgen B.V. The Netherlands Tel : 31 (0) 76 5732500 Nederland Amgen B.V. Tel: +31 (0) 76 5732500 Norge Amgen AB Tel:+47 23308000 Österreich Amgen GmbH Tel: +43 (0) 1 50 217 Polska Amgen Sp. z o.o. Tel.: +48 22 581 3000 Portugal AMGEN Biofarmacêutica, Lda. Tel: +351 21 4220550 389
Ireland Amgen Limited United Kingdom Tel: Freephone 1 800 535160 Ísland Vistor hf. Sími: +354 535 7000 Italia Amgen S.p.A. Tel: +39 02 6241121 Kύπρος Genesis Pharma (Cyprus) Ltd Τηλ.: +357 22 76 99 46 Latvija Amgen Switzerland AG Rigas filiale Tel : + 371 9284 807 Suomi/Finland Amgen AB, sivuliike Suomessa/Amgen AB, filial i Finland Puh/Tel: +358 (0)9 54900500 Slovenská republika Amgen Switzerland AG, Slovakia Tel : +42 1 25939 6456 Slovenija AMGEN zdravila d.o.o. Tel : +386 1 585 1767 Sverige Amgen AB Tel: +46 (0)8 6951100 United Kingdom Amgen Limited Tel: +44 (0)1223 436422 Lietuva Amgen Switzerland AG Vilniaus filialas Tel. + 370 6983 6600 Denne indlægsseddel blev senest godkendt den Yderligere information om dette lægemiddel er tilgængelig på Det europæiske Lægemiddelagenturs (EMEAs) hjemmeside http://www.emea.eu.int/ --------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Information, hvis De selv skal foretage indsprøjtning Dette afsnit giver information om, hvordan De selv kan foretage indsprøjtning med Aranesp. Det er vigtigt, at De ikke selv begynder at give Dem selv indsprøjtning, medmindre De har modtaget speciel undervisning af Deres læge eller en sygeplejerske. Hvis De ikke er sikker på, hvordan De skal foretage indsprøjtningen, eller De har andre spørgsmål, så spørg Deres læge eller sygeplejerske om hjælp. Hvordan skal De eller den person, der foretager indsprøjtningen, bruge den fyldte sprøjte med Aranesp? Deres læge har bestemt, at De skal foretage indsprøjtningen med den fyldte injektionssprøjten med Aranesp i vævet lige under huden (subkutan indsprøjtning) enten én gang ugentligt, én gang hver anden uge, én gang hver tredje uge eller én gang månedligt, på den samme ugedag. Deres læge eller sygeplejerske vil fortælle Dem, hvor meget Aranesp De har behov for, og hvor ofte det skal injiceres. Udstyr For at foretage subkutan injektion skal De bruge: et nyt hætteglas med Aranesp; en steril injektionssprøjte og kanyler; og afspritningsservietter eller lignende. Hvad skal jeg gøre før jeg selv foretager subkutan indsprøjtning med Aranesp? 1. Tag Aranesp hætteglasset ud af køleskabet. 390
2. Ryst ikke hætteglasset. 3. Kontroller, at det er den korrekte dosis, den som Deres læge har ordineret. 4. Kontroller udløbsdatoen på hætteglassets etiket (EXP.:). Brug ikke sprøjten, hvis den sidste dag i den påtrykte måned er passeret. 5. Kontroller udseendet af Aranesp. Det skal være en klar eller svagt perlemorsfarvet væske. Hvis den er uklar, eller der er partikler i, må De ikke bruge den. 6. For at gøre indsprøjtningen mere behagelig kan De lade hætteglasset ligge ved stuetemperatur i ca. 30 minutter eller De kan holde den fyldte injektionssprøjte forsigtigt i hånden et par minutter. Opvarm ikke Aranesp på nogen anden måde (De bør fx ikke opvarme i mikrobølgeovn eller i varmt vand). 7. Vask Deres hænder grundigt. 8. Find et behageligt, godt oplyst og rent sted og læg al det udstyr, De skal bruge, i Deres nærhed. Hvordan forbereder jeg min Aranesp injektion? 1. Fjern plastiktoppen fra hætteglasset ved at skubbe opad for at afdække gummiproppen. 2. Rengør proppen med en ny afspritningsserviet. 3. Tag injektionssprøjten og kanyler ud af deres emballage. Sæt den længste kanyle på injektionssprøjten, og fjern beskyttelseshætten. Rør ikke ved kanylen. 4. Træk injektionssprøjtens stempel ud, indtil De har fyldt injektionssprøjten med luft i den mængde, som Deres læge har ordineret. 5. Stik kanylen gennem gummiproppen, og kom luften ned i hætteglasset ved at skubbe til stemplet. Vend hætteglasset på hovedet, træk i stemplet, og fyld injektionssprøjten med den korrekte mængde væske. Det er vigtigt, at kanylen hele tiden er i væsken for at undgå dannelse af luftbobler i injektionssprøjten. 6. Fjern kanylen fra hætteglasset. Fjern kanylen fra injektionssprøjten. 7. Sæt den korte kanyle på injektionssprøjten, og fjern beskyttelseshætten. Rør ikke ved kanylen. 8. Hold injektionssprøjten med kanylen pegende opad for at se, om der er bobler indeni. Hvis dette er tilfældet, presses stemplet forsigtigt i indtil al luften (men intet af væsken) er fjernet. Den fyldte injektionssprøjte er nu klar til brug. Hvor skal jeg foretage indsprøjtningen? De bedste steder at give indsprøjtningen er: højt oppe på låret; og maveregionen, undtagen området omkring navlen. Skift indsprøjtningssted hver gang, så De ikke bliver øm ét bestemt sted. Hvis en anden person giver Dem indsprøjtningen, kan bagsiden af Deres arme desuden benyttes. 391
Hvordan foretager jeg selv indsprøjtningen? 1. Desinficer Deres hud ved at benytte en afspritningsserviet, og tag fat i huden med tommeltot og pegefinger, dog uden at klemme hårdt til. 2. Stik kanylen helt ind i huden, som Deres læge eller sygeplejerske har vist Dem. 3. Træk en anelse i stemplet for at kontrollere, at De ikke har stukket i en blodåre. Hvis De ser blod i injektionssprøjten, fjern da kanylen, og stik den ind et andet sted. 4. Sprøjt væsken ind i langsomt og jævnt tempo, hele tiden med huden imellem de to fingre. 5. Efter indsprøjtning af væsken fjernes kanylen og huden slippes. 6. Anvend kun hver injektionssprøjte til én indsprøjtning. Anvend ikke eventuel tilbagebleven Aranesp i hætteglasset. Husk Hvis De har problemer, så vær ikke tilbageholdende med at spørge Deres læge eller sygeplejerske om hjælp og råd. Bortskaffelse af brugte injektionssprøjter og hætteglas Sæt ikke beskyttelseshætten tilbage på brugte kanyler. Den brugte fyldte injektionssprøjte skal bortskaffes i henhold til de lokale bestemmelser. Spørg apoteket, hvordan De bortskaffer medicin, De ikke længere anvender. På den måde hjælper De med at beskytte miljøet. 392
INDLÆGSSEDDEL: BRUGEROPLYSNINGER Aranesp 10 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt pen (SureClick) Aranesp 15 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt pen (SureClick) Aranesp 20 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt pen (SureClick) Aranesp 30 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt pen (SureClick) Aranesp 40 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt pen (SureClick) Aranesp 50 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt pen (SureClick) Aranesp 60 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt pen (SureClick) Aranesp 80 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt pen (SureClick) Aranesp 100 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt pen (SureClick) Aranesp 150 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt pen (SureClick) Aranesp 300 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt pen (SureClick) Aranesp 500 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt pen (SureClick) darbepoetin alfa Læs hele denne indlægsseddel omhyggeligt, inden De begynder at anvende dette lægemiddel. Gem indlægssedlen. De får muligvis behov for at læse den igen. Kontakte Deres læge eller apotek, hvis De har yderligere spørgsmål. Dette lægemiddel er ordineret til Dem personligt. De bør ikke give det videre til andre. Det kunne skade dem, selv om deres symptomer er de samme som Deres egne. Hvis en bivirkning bliver alvorlig, eller De bemærker nogen form for bivirkninger, som ikke er nævnt i denne indlægsseddel, bør De fortælle det til Deres læge eller apotek. Denne indlægsseddel fortæller: 1. Hvad Aranesp er, og hvad det anvendes til 2. Hvad De skal gøre, før De begynder at tage Aranesp 3. Hvordan De anvender Aranesp 4. Hvilke mulige bivirkninger Aranesp har 5. Hvordan De opbevarer Aranesp 6. Yderligere oplysninger 1. HVAD ARANESP ER, OG HVAD DET ANVENDES TIL Deres læge har ordineret Aranesp (et lægemiddel mod blodmangel) til Dem for at behandle Deres blodmangel. Blodmangel vil sige, at Deres blod ikke indeholder et tilstrækkeligt antal røde blodlegemer, og symptomerne kan være træthed, mathed og åndenød. Aranesp virker på nøjagtig samme måde som det naturligt forekommende hormon erythropoietin. Erythropoietin produceres i nyrerne og stimulerer Deres knoglemarv til at producere flere røde blodlegemer. Det aktive stof i Aranesp er darbepoetin alfa som er fremstillet ved hjælp af genteknologi i kinesiske hamsterovarie celler (CHO-K1). Hvis De lider af kronisk nyresvigt Aranesp bruges til at behandle blodmangel (anæmi) ved kronisk nyresvigt hos voksne og børn fra 11 år og opefter. Ved nyresvigt producerer nyrerne ikke nok af det naturlige hormon erythropoietin, hvilket ofte kan forårsage blodmangel. 393
Fordi det vil tage Deres krop lidt tid at producere røde blodlegemer vil det vare omkring fire uger før De vil mærke nogen effekt. Deres normale dialyserutine vil ikke påvirke Aranesps evne til at behandle Deres blodmangel. Hvis De er i kemoterapi Aranesp bruges til at behandle symptomatisk blodmangel hos voksne cancerpatienter med ikkemyeloid malignitet som er i kemoterapi. En af hovedbivirkningerne ved kemoterapi er, at den forhindrer knoglemarven i at producere tilstrækkelig røde blodlegemer. I begyndelsen synes kun hvide blodlegemer at blive påvirket. Det er fordi de røde blodlegemer har en længere levetid i det cirkulerende blod. Ved slutningen af Deres kemoterapibehandling, vil antallet af Deres røde blodlegemer, især hvis De har gennemgået meget kemoterapi, falde og dermed forårsage blodmangel. 2. HVAD DE SKAL GØRE, FØR DE BEGYNDER AT TAGE ARANESP De bør ikke anvende Aranesp: hvis Deres blodtryk ikke er under kontrol; eller hvis De er overfølsom (allergisk) over for Aranesp (darbepoetin alfa), r-huepo eller et af de øvrige indholdsstoffer i Aranesp. Vær særlig forsigtig med at anvende Aranesp Fortæl Deres læge hvis De lider af eller tidligere har lidt af: forhøjet blodtryk, der ikke behandles med anden medicin ordineret af Deres læge; seglcelleanæmi; epileptiske anfald; kramper (krampeanfald); leversygdom; signifikant mangel på effekt af lægemidler der bruges til behandling af blodmangel; eller latexallergi. Nålebeskyttelseshætten på den forfyldte injektionssprøjte indeholder et derivat af latex. Forsigtighedsregler Pure red cell aplasia (PRCA) forårsaget af anti-erythropoietin-antistoffer er blevet rapporteret hos patienter, som blev behandlet med gensplejset erytropoietiske proteiner, herunder darbepoetin alfa. PRCA betyder, at kroppen har standset eller reduceret produktionen af røde blodlegemer. Dette medfører alvorlig anæmi; symptomer herpå kan blandt andet være unormal træthed og energimangel. Hvis De oplever disse symptomer, skal De kontakte din læge. Hvis Deres krop producerer neutraliserende antistoffer, vil lægen standse behandlingen med Aranesp og finde den bedste måde at behandle anæmien på (se afsnit 4. Hvilke mulige bivirkninger Aranesp har). 394
For raske mennesker kan ukorrekt anvendelse medføre livstruende problemer med hjerte og kredsløb. Hvis De er cancerpatient skal De være opmærksom på, at Aranesp kan virke som vækstfaktor. Drøft venligst dette med Deres læge. Anvendelse af anden medicin De kliniske resultater opnået til nu viser ingen interaktion mellem Aranesp og anden medicin. Imidlertid kan lægemidlerne ciclosporin og tacrolimus påvirkes af antallet af røde blodlegemer i dit blod. Det er derfor vigtigt, at De fortæller lægen, hvis De får nogle af disse lægemidler. Som det gælder for alle lægemidler skal De fortælle Deres læge, hvis De enten er i behandling med eller for nylig har været i behandling med andre lægemidler. Det gælder også lægemidler, som ikke er på recept. Hvordan man anvender Aranesp sammen med mad og drikkevarer Mad og drikkevarer påvirker ikke Aranesp. Graviditet Aranesp er ikke blevet testet på gravide kvinder. Det er vigtigt at fortælle Deres læge, hvis De: er gravid; tror De er gravid; eller planlægger at blive gravid. Amning Det vides ikke, om darbepoetin alfa udskilles i modermælken. De skal stoppe amning, hvis De anvender Aranesp. Bilkørsel og betjening af maskiner Aranesp bør ikke påvirke evnen til at køre bil eller betjene maskiner. 3. HVORDAN DE ANVENDER PEN FYLDT MED ARANESP (SURECLICK) Efter at have studeret blodprøveresultaterne har Deres læge vurderet, at De har behov for Aranesp. Deres læge vil fortælle Dem, hvor stor mængde De skal have. Deres læge har besluttet, at Deres indsprøjtning skal gives under huden (subkutant), og derfor skal De bruge den fyldte pen med Aranesp. Hvis De lider af kronisk nyresvigt Aranesp gives som en enkelt indsprøjtning med den fyldte pen enten én gang ugentligt, én gang hver anden uge eller én gang månedligt. For at kontrollere Deres anæmi vil initialdosis være enten 0,75 mikrogram (én gang hver anden uge) eller 0,45 mikrogram (én gang ugentligt) Aranesp per kilogram kropsvægt. Deres læge vil regelmæssigt tage blodprøver for at måle hvordan Deres anæmi responderer på behandlingen og justere Deres dosis hver fjerde uge hvis det er nødvendigt. 395
Når Deres anæmi er kontrolleret vil Deres læge regelmæssigt fortsætte med at kontrollere Deres blodværdier og Deres dosis kan blive justeret yderligere for at sikre langtidskontrol af Deres anæmi. Hvis De har fået en dosis Aranesp én gang om ugen, kan Deres læge ændre dosen til én gang hver anden uge. Hvis De har fået en dosis Aranesp én gang hver anden uge, kan Deres læge ændre dosen til administration én gang månedligt. Deres læge vil jævnligt kontrollere Deres blodtryk, oftest i begyndelsen af behandlingen. I nogle tilfælde vil Deres læge anbefale, at De tager et jerntilskud. Deres læge kan beslutte at ændre administreringsform (fra under huden til i en vene). Hvis dette er tilfældet, vil De starte på den nye administreringsform med den samme dosis som De fik tidligere, og Deres læge vil tage blodprøver for at sikre sig at Deres blodmangel stadig behandles korrekt. Hvis Deres læge beslutter at skifte Deres behandling fra r-huepo (genfremstillet erythropoietin) til Aranesp, vælger lægen også, om De skal have en Aranesp-injektion én gang om ugen eller én gang hver anden uge. Deres initiale ugentlige dosis af Aranesp (mikrogram per uge) kan bestemmes ved at dividere Deres totale ugentlige dosis af r-huepo (IE per uge) med 200. Deres initale dosis af Aranesp hver anden uge (mikrogram hver anden uge) kan bestemmes ved at dividere den samlede dosis r- HuEPO, der skal indtages over to uger (IU over to uger), med 200. Det administres på samme måde som r-huepo og Deres læge vil fortælle hvilken dosis De skal tage. Hvis De er i kemoterapi Aranesp gives som en enkeltdosis injektion enten én gang om ugen eller én gang hver tredje uge under huden (subkutant). For at rette op på Deres blodmangel, vil initialdosis være enten 6,75 mikrogram (én gang hver tredje uge) eller 2,25 mikrogram (én gang ugentligt) Aranesp per kilogram af Deres kropsvægt. Deres læge vil regelmæssigt tage blodprøver for at måle, hvorledes effekten på Deres blodmangel er, og vil hvis nødvendigt tilpasse dosis. Behandlingen vil fortsætte til cirka 4 uger efter endt kemoterapi. Deres læge vil informere Dem så snart De skal stoppe Deres Aranesp-behandling. Deres hæmoglobin bør ikke overstige 13 g/dl. I nogle tilfælde vil Deres læge anbefale, at De tager et jerntilskud. Hvis De anvender mere Aranesp end De bør Intet tyder på, at det vil påvirke Dem alvorligt, hvis De anvender mere Aranesp, end De har brug for. Hvis det sker, bør de imidlertid kontakte Deres læge, sygeplejerske eller apotek. Hvis De føler Dem utilpas på nogen måde, bør De omgående kontakte Deres læge, sygeplejerske eller apotek. Hvis De glemmer at tage Aranesp Hvis De har glemt en dosis Aranesp, kontakt da Deres læge for at aftale, hvornår De bør indsprøjte den næste dosis. Hvis De selv skal indsprøjte Aranesp Deres læge har besluttet, at det vil være mest hensigtsmæssigt for Dem, hvis De selv foretager indsprøjtning med Aranesp. Deres læge eller sygeplejerske vil vise Dem, hvordan De selv foretager indsprøjtning med den fyldte pen. Prøv ikke selv at indsprøjte, hvis De ikke er blevet undervist heri. Foretag aldrig selv indsprøjtning med Aranesp i en vene. Den fyldte pen er kun beregnet til indsprøjtning under huden. 396
Læs venligst indlægssedlens afsnit 6 for at få vejledning i, hvordan De selv foretager indsprøjning med den fyldte pen. 4. HVILKE MULIGE BIVIRKNINGER ARANESP HAR Som alle andre lægemidler kan Aranesp have bivirkninger, selvom ikke alle får bivirkninger. Hvis de får hovedpine, specielt pludselig opstået jagende migrænelignende hovedpine, eller De begynder at føle Dem rundtosset eller har anfald, bør De omgående kontakte Deres læge. Dette kan være advarselssymptomer på pludseligt stigende blodtryk, hvilket kan kræve omgående behandling. Desuden er en forhøjelse af blodtryk eller en øgning af et eksisterende højt blodtryk uden disse symptomer også en mulighed. Hvis De er i hæmodialyse, kan der dannes blodpropper (trombose) i Deres shunt (en kanal der leder uden om det normale blodkredsløb). Dette er mere sandsynligt, hvis De har lavt blodtryk eller hvis De har problemer med en fistel. Hvis De har en nyresygdom, kan smerte i området omkring indstiksstedet (kun ved indsprøjtning under huden) forekomme. Dette sås oftere med Aranesp end med r-huepo. Denne ulempe er generelt mindre og vare i kort tid og er mere almindelig i starten af behandlingen. Hvis De har cancer, kan behandling med Aranesp medføre en forhøjet risiko for ledsmerter (arthralgia), væskeansamling (perifere ødemer), blod koagler (trombose) eller smerte i området omkring indstiksstedet. Disse bivirkninger er i almindelighed set (hos 1% til 10%) hos patienter som behandles med Aranesp. I sjældne tilfælde kan allergiske reaktioner som åndenød (dyspnoea) og hududslet eller nældefeber forekomme. I meget sjældne tilfælde er der rapporteret kramper (krampeanfald) hos patienter med kronisk nyresvigt, som får Aranesp. I isolerede tilfælde er der observeret neutraliserende antistoffer mod Aranesp og andre gensplejsede erytropoietiske proteiner med eller uden samtidig pure red cell aplasia (PRCA) hos patienter med kronisk nyresvigt i forbindelse med behandling med Aranesp (se afsnit 2. Hvad De skal gøre, før De begynder at tage Aranesp). Hvis en bivirkning bliver alvorlig eller De bemærker nogen form for bivirkninger, som ikke er nævnt i denne indlægsseddel, bør De fortælle det til Deres læge eller apotek. 5. HVORDAN DE OPBEVARER ARANESP Opbevares utilgængeligt for børn. Opbevares i køleskab (2 C 8 C). Opbevares i køleskab. Må ikke nedfryses. Brug ikke Aranesp, hvis De mener, det har været frosset. Tag Aranesp ud af køleskabet, og opbevar det ved stuetemperatur i ca. 30 minutter før injektionen. I det øjeblik den fyldte pen har nået stuetemperatur (op til 25 C), skal den anvendes indenfor 7 dage eller bortskaffes. Opbevar i den originale yderpakning for at beskytte mod lys. Anvend ikke efter udløbsdatoen, som er angivet på æsken og etiketten efter EXP. Udløbsdatoen referer til den sidste dag i den pågældende måned. Medicinen må ikke bortskaffes via spildevand eller husholdningsaffald. Spørg Deres apotek, hvad De skal gøre ved medicin, der ikke længere er nødvendig. Disse forholdsregler er med til at beskytte miljøet. 397
6. YDERLIGERE OPLYSNINGER Hvad Aranesp indeholder Aranesp (SureClick) leveres i en fyldt pen, som indeholder 10, 15, 20, 30, 40, 50, 60, 80, 100, 150, 300 eller 500 mikrogram af det aktive stof darbepoetin alfa. Aranesp indeholder desuden natriumfosfat enkelbasisk, natriumfosfat dobbeltbasisk, natriumchlorid, polysorbat 80 og vand til injektionsvæsker. Produktets udseende og pakningstørrelse Aranesp er en klar eller svagt perlemorsfarvet væske. Hvis den er uklar, eller der er partikler i, må De ikke bruge den. Aranesp (SureClick) findes i pakninger med 1 fyldt pen eller 4 fyldte penne (ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført). Indehaveren af markedsføringstilladelsen og fremstiller Amgen Europe B.V. Minervum 7061 NL-4817 ZK Breda Holland For yderligere oplysninger om Aranesp bedes henvendelse rettet til den lokale repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen. België/Belgique/Belgien s.a. Amgen n.v. Tél: +32 (0)2 7752711 Česká republika Amgen s.r.o Tel :+420 2 21 773 500 Danmark Amgen filial af Amgen AB, Sverige Tlf: +45 39617500 Deutschland AMGEN GmbH Tel: +49 (0)89 1490960 Eesti Amgen Switzerland AG Eesti filiaal Tel: + 372 5125 501 Ελλάδα Genesis Pharma S.A. Τηλ.: +30 210 8771500 Luxembourg/Luxemburg s.a. Amgen Belgique/Belgien Tél: +32 (0)2 7752711 Magyarország Amgen Kft. Tel. : +36 1 35 44 700 Malta Amgen B.V. The Netherlands Tel : 31 (0) 76 5732500 Nederland Amgen B.V. Tel: +31 (0) 76 5732500 Norge Amgen AB Tel:+47 23308000 Österreich Amgen GmbH Tel: +43 (0) 1 50 217 398
España Amgen S.A. Tel: +34 93 600 19 00 France Amgen S.A.S Tél: +33 (0)1 40 88 27 00 Ireland Amgen Limited United Kingdom Tel: Freephone 1 800 535160 Ísland Vistor hf. Sími: +354 535 7000 Italia Amgen S.p.A. Tel: +39 02 6241121 Kύπρος Genesis Pharma (Cyprus) Ltd Τηλ.: +357 22 76 99 46 Latvija Amgen Switzerland AG Rigas filiale Tel : + 371 9284 807 Polska Amgen Sp. z o.o. Tel.: +48 22 581 3000 Portugal AMGEN Biofarmacêutica, Lda. Tel: +351 21 4220550 Suomi/Finland Amgen AB, sivuliike Suomessa/Amgen AB, filial i Finland Puh/Tel: +358 (0)9 54900500 Slovenská republika Amgen Switzerland AG, Slovakia Tel : +42 1 25939 6456 Slovenija AMGEN zdravila d.o.o. Tel : +386 1 585 1767 Sverige Amgen AB Tel: +46 (0)8 6951100 United Kingdom Amgen Limited Tel: +44 (0)1223 436422 Lietuva Amgen Switzerland AG Vilniaus filialas Tel. + 370 6983 6600 Denne indlægsseddel blev senest godkendt den Yderligere information om dette lægemiddel er tilgængelig på Det europæiske Lægemiddelagenturs (EMEAs) hjemmeside http://www.emea.eu.int/ --------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Information, hvis De selv skal foretage indsprøjtningen med den fyldte pen med Aranesp (SureClick): Dette afsnit giver information om, hvordan De selv kan foretage indsprøjtning med Aranesp med den fyldte pen. Det er vigtigt, at De ikke selv begynder at give Dem selv indsprøjtning, medmindre De har modtaget undervisning af Deres læge eller en apoteker. Hvis De ikke er sikker på, hvordan De skal foretage indsprøjtningen, eller De har andre spørgsmål, så spørg Deres læge eller sygeplejerske apotekeren om hjælp. Hvordan skal De eller den person, der foretager indsprøjtningen bruge den fyldte pen med Aranesp (SureClick)? Deres læge har bestemt, at De skal foretage indsprøjtningen med den fyldte pen med Aranesp i vævet lige under huden (subkutan indsprøjtning) enten én gang ugentligt, én gang hver anden uge, én gang hver tredje uge eller én gang månedligt, på den samme ugedag. Deres læge, sygeplejerske eller apoteker vil fortælle Dem, hvor meget Aranesp De har behov for, og hvor ofte det skal injiceres. 399
Udstyr For at foretage subkutan injektion skal De bruge: en ny fyldt pen med Aranesp; og afspritningsservietter eller lignende Hvad skal jeg gøre før jeg selv foretager subkutan indsprøjtning med Aranesp? 1. Tag den fyldte pen med Aranesp ud af køleskabet. 2. Ryst ikke den fyldte pen. 3. Når De er klar til at give indsprøjtningen, skal De fjerne den grå nålebeskyttelseshætte fra den fyldte pen. 4. Kontroller, at det er den korrekte dosis, den som Deres læge har ordineret. 5. Kontroller udløbsdatoen på den fyldte pens etiket (EXP.:). Brug ikke den fyldte pen, hvis den sidste dag i den påtrykte måned er passeret. 6. Kontroller udseendet af Aranesp via kontrolvinduet. Det skal være en klar eller svagt perlemorsfarvet væske. Hvis den er uklar, eller der er partikler i, må De ikke bruge den. 7. For at gøre indsprøjtningen mere behagelig kan De lade den fyldte pen ligge ved stuetemperatur i ca. 30 minutter eller De kan holde den fyldte pen forsigtigt i hånden et par minutter. Opvarm ikke Aranesp på nogen anden måde (De bør fx ikke opvarme i mikrobølgeovn eller i varmt vand). Desuden må den fyldte pen ikke udsættes for direkte sollys. 8. Vask Deres hænder grundigt. 9. Find et behageligt, godt oplyst og rent sted og læg al det udstyret, De skal bruge, i Deres nærhed. Hvor skal jeg foretage indsprøjtningen? For at foretage en indsprøjtning kræves der et fast injektionsområde. De anbefalede steder til indsprøjtning med den fyldte pen er højt på låret eller bag på armen, hvis indsprøjtningen foretages af en sygeplejerske eller en anden person. Skift injektionssted i forbindelse med den ugentlige indsprøjtning, hvis De bemærker, at området er rødt eller ømt. Maveregionen kan benyttes, hvis låret og bagsiden af armen af lægen vurderes som uegnet. 400
Hvordan De foretager en indsprøjtning i låret eller bag på armen 1. Desinficer huden ved hjælp af en afspritningsserviet. 2. Fjern den grå nålebeskyttelseshætte. 3. Den fyldte pen har et sikkerhedshætte, der beskytter mod stik fra nålen eller mod at spilde midlet ved et uheld, hvis De kommer til at støde mod den eller røre ved den. Vigtige oplysninger til trin A i injektionsprocessen. Tryk den fyldte pen godt ind mod huden, så sikkerhedshylsteret trækkes helt tilbage (se billedet). Sikkerhedshy Sikkerhedshylster lster ude trukket helt tilbage A. Placer den fyldte pen vinkelret (90 grader), og tryk den godt ind mod huden. Hold den nede (se billedet). Rør ikke ved den røde knap endnu B. Hold den forfyldte pen på injektionsstedet, tryk (1) på den røde knap på toppen af pennen, og slip (2) derefter knappen. Der høres et "klik". Løft ikke den forfyldte pen. 1 Tryk 2 Slip C. Efter det andet "klik" (eller når De har talt til 15) løftes den fyldte pen fra injektionsstedet. Hvis De oplever problemer, skal De vælge et mere fast injektionssted 401
Sikkerhedshylsteret glider ned over kanylen og fastlåses. Kontrolvinduet bliver gult, hvilket bekræfter, at indsprøjtningen er foretaget. Før brug (med grå nålebeskyttelseshætte) Før brug (uden grå nålebeskyttelseshætte) Efter brug (sikkerhedshylster nede) Hvis De bemærker lidt blod på injektionsstedet, fjernes det med en tot vat eller et stykke gaze. Gnid ikke på injektionsstedet. Dæk om nødvendigt injektionsstedet til med en forbinding. En fyldt injektionspen med Aranesp må kun bruges én gang. Hvordan De foretager indsprøjtning i maveregionen Vigtig teknik til sammenklemning af huden Formålet med teknikken til sammenklemning af huden er at opnå et fast sted til indsprøjtningen Vælg et sted mindst 5 cm fra navlen. Klem mavehuden fast mellem tommelfingeren og de andre fingre, så der opnås et stykke, som er mindst 3 cm bredt (to gange bredden af den fyldte pens spids). Hold huden klemt sammen under hele proceduren. Vigtige oplysninger for trin A i injektionsprocessen. Tryk den fyldte pen godt ind mod huden, så sikkerhedshylsteret er trukket helt tilbage (se billedet). Den fyldte pen har et sikkerhedshylster, som beskytter mod stik fra nålen eller mod at spilde lægemiddel ved et uheld, hvis De kommer til at støde mod den eller røre ved den. Sikkerhedshy Sikkerhedshylster lster ude trukket helt tilbage A. Placer den fyldte pen vinkelret (90 grader) ind mod den sammenklemte hud, og tryk den godt ind mod huden. Hold den nede. Rør ikke ved den røde knap endnu 402
B. Hold huden klemt sammen, (1) tryk på den røde knap ovenpå, og (2) slip den igen. Der lyder et "klik". Løft ikke den fyldte pen. 1 Tryk 2 Slip C. Når der lyder endnu et "klik" (eller når De har talt til 15), løftes den fyldte pen fra injektionsstedet. Husk Hvis De har problemer, så vær ikke tilbageholdende med at spørge Deres læge eller sygeplejerske om hjælp og råd. Bortskaffelse af brugte fyldte penne På grund af beskyttelseshylsteret anbefales det ikke at sætte den grå nålebeskyttelseshætte på den brugte injektionspen. Bortskaf den fyldte pen i henhold til de lokale bestemmelser. Spørg på apoteket, hvordan De bortskaffer medicin, der ikke længere er nødvendig. Disse foranstaltninger hjælper med at beskytte miljøet. 403