Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Høringsnotat - ændringsbekendtgørelser vedrørende klageadgangen m.v., som følge af ny jernbanelov Bekendtgørelserne har været i høring i perioden den 29. april til den 8. maj 2015. Ændringsbekendtgørelserne er en ren følge af den nye jernbanelov og består hovedsageligt i afskæring af den eksisterende klageadgang til Jernbanenævnet vedrørende sikkerhedsafgørelser og tilknyttede spørgsmål. Ændringsbekendtgørelsen vurderes ikke i praksis at have konsekvenser for virksomhederne, idet der har været meget få klager til Jernbanenævnet over Trafikstyrelsens (nu Trafik- og Byggestyrelsens) sikkerhedsafgørelser og tilknyttede spørgsmål. Bekendtgørelserne træder i kraft den 10. juli 2015. Baggrund Af lovens bemærkninger fremgår det, at det findes hensigtsmæssigt at afskære klageadgangen, da Jernbanenævnet ikke besidder selvstændig sikkerhedsmæssig ekspertise. Der er ingen EU-retlige krav om en sådan klageadgang, idet det bemærkes, at Trafik- og Byggestyrelsen som sikkerhedsmyndighed er uafhængig og ikke undergivet transportministerens instruktionsbeføjelse. Klager over Trafik- og Byggestyrelsens sikkerhedsafgørelser på jernbaneområdet skal herefter indbringes direkte for domstolene. Bekendtgørelser, der i dag indeholder klageadgang til Jernbanenævnet over Trafik- og Byggestyrelsens sikkerhedsafgørelser, vil blive ændret i overensstemmelse hermed. Ændringen indebærer endvidere, at det præciseres, at jf. EU-retlige regler kan enhver, der har modtaget en afgørelse om afslag eller kun delvis imødekommelse af en ansøgning inden for 4 uger anmode Trafik- og Byggestyrelsen om at foretage en ny vurdering af sagen. Det skal endvidere nævnes, at siden 2004 har Trafikstyrelsen (nu Trafik- og Byggestyrelsen) kun har kendskab til to sager vedrørende sikkerhedsafgørelser og tilknyttede spørgsmål, hvor der er blevet klaget Side 1 (6)
til Jernbanenævnet (før 2010 Jernbaneklagenævnet). Trafikstyrelsen (nu Trafik- og Byggestyrelsen) har i disse sager fået medhold i styrelsens vurdering af sagen. Indhold i ændringsbekendtgørelserne Bekendtgørelserne indeholder ophævelse af eksisterende bestemmelser om klageadgang til Jernbanenævnet over Trafik- og Byggestyrelsens sikkerhedsafgørelser. Herudover ændres bekendtgørelsernes indledninger samt eventuelle andre henvisninger til lov om jernbane i bekendtgørelserne, således at der henvises til de relevante bestemmelser i den nye jernbanelov. Ændringerne foretages i følgende bekendtgørelser: 1. Bekendtgørelse nr. 13 af 4. januar 2007 om sikkerhedsgodkendelse af jernbaneinfrastrukturforvaltere. 2. Bekendtgørelse nr. 14 af 4. januar 2007 om sikkerhedscertifikat til jernbanevirksomheder. 3. Bekendtgørelse nr. 1312 af 16. december 2008 om jernbanevirksomheders og jernbaneinfrastrukturforvalteres beredskabsarbejde. 4. Bekendtgørelse nr. 1354 af 2. december 2010 om ikke erhvervsmæssig jernbanedrift (veteran). 5. Bekendtgørelse nr. 1190 af 12. december 2011 om lokomotiver og passagervogne, der anvendes på det danske jernbanenet. 6. Bekendtgørelse nr. 626 af 15. juni 2012 om sikkerhedscertificering af entreprenørvirksomheder på jernbaneområdet. 7. Bekendtgørelse nr. 661 af 8. maj 2015 om ibrugtagningstilladelse for delsystemer i jernbaneinfrastrukturen. 8. Bekendtgørelse nr. 653 af 8. maj 2015 om godkendelse af køretøjer på jernbaneområdet. 9. Bekendtgørelse nr. 115 af 31. januar 2014 om sikkerhedsforanstaltninger i jernbaneoverkørsler, der er åbne for almindelig færdsel. 10. Bekendtgørelse nr. 408 af 25. april 2014 om sikkerhedscertificering af virksomheder på jernbaneområdet, der udfører opgaver for jernbanevirksomheder. 11. Bestemmelser for Jernbane, BJ 3-2-2011, Bestemmelser om gennemførelse af Kommissionens afgørelse 2011/275/EU om en teknisk specifikation for interoperabilitet gældende for delsystemet Infrastruktur i det transeuropæiske jernbanesystem for konventionelle tog 12. Bestemmelser for Jernbane, BJ 3-1-2011, Bestemmelser om gennemførelse af Kommissionens afgørelse 2011/274/EU om en teknisk specifikation for interoperabilitet gældende for del- Side 2 (6)
systemet Energi i det transeuropæiske jernbanesystem for konventionelle tog Modtagene høringssvar: Trafikstyrelsen (nu Trafik- og Byggestyrelsen) har modtaget høringssvar fra følgende: Havarikommissionen (HCLJ) Danske Regioner DB Schenker Rail Scandinavia A/S Rådet for Bæredygtig Trafik Dansk Jernbaneforbund Banedanmark Hector Rail AB Aarhus Letbane I/S Metroselskabet I/S Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering DSB. Havarikommissionen (HCLJ), Dansk Jernbaneforbund, Metroselskabet I/S, Hector Rail AB, Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering ingen bemærkninger. Danske Regioner ingen bemærkninger men tilføjer, at de forventer at bekendtgørelsen ikke vil medføre ekstraudgifter. For så vidt angår afskæring af klageadgang er der modtaget følgende høringssvar: DB Schenker Rail Scandinavia A/S bemærker: Det fremgår af høringsbrevet: Hvis Lovforslag nr. L 162 om jernbanelov vedtages, som det foreligger, vil der fremadrettet ikke være mulighed for at klage over Trafikstyrelsens afgørelser til Jernbanenævnet eller anden administrativ myndighed. Vi antager, at der i det ovenstående er tale om Trafikstyrelsens sikkerhedsafgørelser. Vi vil pointere, at afskæringen af klageadgangen generelt er indgribende for os som jernbanevirksomhed. Vi skal hertil påpege, at klagemuligheden bliver omkostningstung og byrdefuld, såfremt klager med sikkerhedsmæssigt indhold fremover skal indbringes direkte for domstolene. Vi har imidlertid noteret, at Trafikstyrelsen i høringsbrevet har anført, at der har været meget få klager til Jernbanenævnet over Trafikstyrelsens sikkerhedsafgørelser og tilknyttede spørgsmål. Trafikstyrelsen har endvidere understreget, at Jernbanenævnet ikke besidder selv- Side 3 (6)
stændig sikkerhedsmæssig ekspertise. Hertil skal vi bemærke, at det hidtil har været forudsat, at Jernbanenævnet har haft den fornødne sikkerhedsmæssige ekspertise. Såfremt Jernbanenævnet sænker deres kompetencer, bør nedgang i den årlige aktivitetsafgift pr. kort togkilometer være forventelig. Afslutningsvis vil vi bemærke, at muligheden for at anmode Trafikstyrelsen om at foretage en fornyet vurdering af sagen næppe kan opveje en klageadgang. Banedanmark bemærker følgende: Det er Banedanmarks opfattelse at der, uagtet antallet af tidligere klager til Jernbanenævnet, fortsat bør eksistere en klageadgang for så vidt angår afgørelser truffet af Trafikstyrelsen. Rådet for Bæredygtig Trafik bemærker følgende: Med henvisning til Trafikstyrelsens notat af 4. d.m. skal vi tillade os at bemærke, at vi på grund af den ultrakorte svarfrist ikke har kunnet gå i dybden med hensyn til, hvem der rammes af den bortfaldne klageadgang. Vi har imidlertid bemærket, at der er tale om ikke mindre end 12 ændringsbekendtgørelser om bortfald af klageadgang. Som anført i vores andet høringssvar af d.d. om tilladelse til at drive jernbanevirksomhed må vi nære betænkelighed ved, at klageadgangen til Jernbanenævnet afskaffes. Klageadgang uden at gå til domstolene har hidtil været en god demokratisk rettighed i Danmark, og selv om EU ikke har stillet eksplicit krav herom, finder vi det naturligt at videreføre den danske praksis. Selv om antallet af klagesager muligvis har været relativt ringe, finder vi ikke, at dette i sig selv kan begrunde en afskaffelse af ordningen. At EU ikke har stillet et egentligt krav om klageadgang, er efter vores opfattelse heller ingen begrundelse for at ophøre hermed. Trafikstyrelsen mener at vide, at Jernbanenævnet ikke har selvstændig ekspertise til at behandle sikkerhedsmæssige klagesager, men i så fald må Jernbanenævnet naturligvis tilføres sådan ekspertise. Såfremt klager over Trafikstyrelsens afgørelser fremover alene skal behandles af Trafikstyrelsen selv, bliver vores betænkeligheder ikke mindre. Uagtet Trafikstyrelsen normalt ikke udsender svar i høringssager, skal vi anmode om underretning om sagens udfald. Transportministeren modtager genpart af dette høringssvar. Aarhus Letbane I/S - bemærker følgende: Aarhus Letbane I/S bemærker indledningsvist, at høringsfristen igen er alt for kort. Side 4 (6)
Aarhus Letbane I/S finder, at afskæring af klageadgangen til Jernbanenævnet over Trafikstyrelsens sikkerhedsafgørelser, som følger af lovforslaget, er meget uhensigtsmæssig. Aarhus letbane I/S ser gerne, at der fortsat vil være klageadgang over Trafikstyrelsens sikkerhedsafgørelser med inddragelse af personer med selvstændig, sikkerhedsmæssig ekspertise. DSB bemærker følgende: Trafikstyrelsen ønsker ved de i høring sendte ændringsbekendtgørelser at afskære klageadgangen vedrørende forskellige sikkerhedsafgørelser og tilknyttede spørgsmål. Afskæringen af klageadgangen vurderes af Trafikstyrelsen jf. høringsbrevet ikke at have konkret betydning, hvilket begrundes i 1) at der historisk kun har været få klager samt 2) at Jernbanenævnet ikke besidder selvstændig sikkerhedsmæssig ekspertise. 3) Der henvises endvidere til, at EU retten ikke har krav om klageadgang, idet det bemærkes, at Trafikstyrelsen som sikkerhedsmyndighed er uafhængig og ikke undergivet transportministerens instruktionsbeføjelse. DSB anerkender, at der kan være administrative hensyn, der skal forenkle Trafikstyrelsens og Transportministeriets arbejde. DSB vil samtidig tillade sig at gøre opmærksom på, at afskæring af klageadgang af omfattende administrative processer, såsom eksempelvis udstedelse af sikkerhedscertifikat, der til trods for omfattende myndighedskrav, indeholder behov for subjektiv og konkret stillingtagen fra sikkerhedsmyndighedens side, kan medføre uenighed mellem styrelsen og jernbanesektorens aktører. En sådan uenighed vil fremadrettet ikke kunne løftes til afklaring på et højere niveau, til gavn for jernbanesektoren og de involverede parter, med henblik på at fremme opnåelse af enighed. Konkret til de enkelte argumenter for afskæring af klageadgangen skal DSB tillade sig at bemærke: Ad 1) Ændringen med afskæring af klageadgang vil ramme meget bredt (både ift. de forskellige virksomheder i branchen og de forskellige processer) og ind i grundlæggende regelsæt for virksomheder i jernbanebranchen, herunder sikkerhedscertificeringen og diverse godkendelsesprocesser. Der sker på nuværende tidspunkt store forandringer i branchen, både som følge af store projekter, såsom signalprogrammet og fremtidens tog, men også som følge af ændringer i regelsættet på jernbaneområdet, herunder rolle-/ansvarsfordelingen mellem Transportministeriet, Trafikstyrelsen og Jernbanenævnet samt de nye aktører i form af assessorer mv. Samlet set vil disse forandringer kunne skabe en del usikkerhed hos alle aktører i branchen, og det må forventes, at der vil komme øget behov for at få skabt klarhed over både fortolkning og håndtering af regler samt afgørelser truffet af Trafikstyrelsen. En afskæring af klageadgangen på nuværende tidspunkt må derfor anses for uheldig. Side 5 (6)
Ad 2) Det må være Jernbanenævnets ansvar at sikre, at nævnet besidder de fornødne kompetencer til at udføre sit hverv. Ad 3) Det er DSB s opfattelse at Trafikstyrelsen skal sikre, at udøvelsen af den fra Transportministeriet delegerede opgave vedr. sikkerhedsmæssige afgørelser sker uafhængigt af visse af styrelsens øvrige myndighedsopgaver, og vil i den forbindelse venligst henvise til stk. 2 i bekendtgørelsen nr. 17 af 14/01/2015 Bekendtgørelse om Trafikstyrelsens opgaver og beføjelser, klageadgang og kundgørelse af visse af Trafikstyrelsens forskrifter, at Trafikstyrelsen skal inddrage transportministeren i spørgsmål af væsentlig betydning. DSB vil afslutningsvis henvise til Folketingets Ombudsmands udtalelse (FOU nr. 2004.468) om klageadgang. Trafik- og Byggestyrelsens bemærkninger: Afskæringen af klageadgangen over Trafik- og Byggesstyrelsen sikkerhedsafgørelser er en direkte følge af den nye jernbanelov lov nr. 686 af 27. maj 2015. Spørgsmålet om afskæring af klageadgang har været behandlet af Folketinget i forbindelse med behandlingen af lovforslag nr. L 162 - jernbanelov. Trafik- og Byggestyrelsen skal derfor henvise til lovens bemærkninger samt betænkning afgivet af Transportudvalget den 5. maj 2015, hvor det fremgår, at der ikke var flertal for et ændringsforslag om at bevare klageadgangen til Jernbanenævnet over Trafikstyrelsens (nu Trafik- og Byggestyrelsens) sikkerhedsafgørelser. Klager over disse afgørelser vil derfor i fremtiden skulle indbringes for domstolene. I øvrigt bliver det nu på jernbaneområdet, ligesom det er på mange af de andre områder Trafik- og Byggestyrelsen administrerer, idet klageadgangen i langt hovedparten af de afgørelser, som træffes af Trafikog Byggestyrelsen ligeledes er afskåret. Det gælder således bl.a. Trafik- og Byggestyrelsens afgørelser truffet i medfør af luftfartsloven, bus- og godskørselsloven, taxiloven, postloven, færdsels- og synsloven. Med hensyn til finansieringen af Jernbanenævnet kan det oplyses, at indtægterne fra aktivitetsafgiften afspejler omkostningerne ved Jernbanenævnets afgiftsfinansierede opgaver. Indtægterne kan således kun bruges til dette formål. Hvis indtægterne overstiger omkostningerne, vil der blive taget initiativ til at reducere afgifterne. Side 6 (6)