Spørgsmålet om anvendelse af forvaltningsloven

Transkript

1

2

3

4

5 Spørgsmålet om anvendelse af forvaltningsloven Det bemærkes indledningsvis, at Statsforvaltningen er enig med Kommune i, at din anmodning om aktindsigt skal behandles efter offentlighedslovens bestemmelser herom, og ikke efter forvaltningslovens bestemmelser om partsaktindsigt. Forvaltningsloven indeholder grundlæggende tre betingelser, der skal være opfyldt for, at lovens enkelte bestemmelser finder anvendelse. For det første skal det organ, hvis anvendelse loven eventuelt skal finde anvendelse på, enten være en forvaltningsmyndighed eller omfattet af særlige regler, der udstrækker lovens anvendelse til det pågældende organ, jf. lovens 1. For det andet gælder forvaltningsloven som udgangspunkt kun for behandlingen af sager, hvor der er eller vil blive truffet afgørelse, jf. lovens 2, stk. 1, men således ikke i forhold til privatretlige dispositioner eller faktisk forvaltningsvirksomhed. For det tredje skal hovedparten af lovens bestemmelser kun iagttages i forhold til de personer eller virksomheder m.v., der har partsstatus i en afgørelsessag. Det fremgår således af forvaltningslovens 9, stk. 1, at retten til partsaktindsigt efter forvaltningsloven alene omfatter den, der selv er part i den afgørelsessag, som vedkommende anmoder om aktindsigt i. Forvaltningsloven indeholder ikke en definition af partsbegrebet. Det fremgår imidlertid af lovens forarbejder, at udtrykket skal forstås i overensstemmelse med det almindelige forvaltningsretlige partsbegreb. Herefter er det graden og arten af den pågældendes tilknytning til sagen, der er afgørende for, om vedkommende må anses som part. Lovens partsbegreb omfatter for det første ansøgere og adressater for en afgørelse. Herudover omfatter partsbegrebet andre, der har en væsentlig, retligt relevant og individuel interesse i sagens afgørelse. Væsentlighedsbetingelsen indebærer normalt, at afgørelsen skal angå den pågældende forhold med en vis intensitet og styrke. I FOB klagede en borger over, at hun havde fået afslag på aktindsigt i dokumenter om beskatning og afgiftsberigtigelse af dødsboet efter sin søster. Vedkommende var den ene af to legale arvinger til boets formue. Skatteforvaltningen vurderede, at dødsboet som selvstændig juridisk person var part i skatte- og afgiftssagen, og at arvingerne hverken i forening eller hver for sig havde partsstatus. Folketingets Ombudsmand udtalte, at klager havde en betydelig både individuel og retlig interesse i skattesagens udfald, men at dette ikke var tilstrækkeligt til, at arvingen skulle anses for part efter forvaltningsloven. Interessen var nemlig indirekte og afledet og ikke væsentlig i en sådan grad, at der var grundlag for at statuere partsstatus. På den baggrund og efter en samlet vurdering er det Statsforvaltningens opfattelse, at du ikke har anmodet om aktindsigt i en afgørelsessag, hvor du er part, således at din aktindsigtsbegæring skulle behandles efter forvaltningslovens bestemmelser om partsaktindsigt. Statsforvaltningen har i den forbindelse lagt vægt på, at du som datter og arving til din far ikke har en sådan direkte og væsentlig interesse i din fars indflytning i en plejebolig eller den efterfølgende rydning af pågældende plejebolig efter hans død, at du har partsstatus i disse sager. 5

6 I øvrigt bemærkes det, at sager om faktisk forvaltningsvirksomhed og myndigheders privatretlige dispositioner, som indgåelse af kontraktforhold, herunder lejekontrakter, ikke er afgørelsessager i forvaltningslovens forstand. Anvendelse af offentlighedslovens bestemmelser Din anmodning om aktindsigt skal herefter behandles efter offentlighedsloven (lov nr. 606 af 12. juni 2013), som efter lovens 2 finder anvendelse på al virksomhed, der udøves af myndigheder inden for den offentlige forvaltning. Det fremgår af offentlighedslovens 7, stk. 1, og stk. 2, at enhver med de undtagelser, der er nævnt i 19-35, kan forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en myndighed m.v. som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed. Retten til aktindsigt omfatter således kun eksisterende dokumenter i myndighedens besiddelse. Det er Statsforvaltningens opfattelse, at Kommune ikke har været forpligtet til at meddele dig aktindsigt i din fars lejekontrakt i medfør af offentlighedslovens 7, stk. 1, idet kommunen efter det oplyste ikke er i besiddelse af din fars lejekontrakt, og idet Statsforvaltningen på det foreliggende ikke har grundlag for at tilsidesætte kommunens oplysning herom. Offentlighedslovens 30, nr. 1, har følgende ordlyd: 30. Retten til aktindsigt omfatter ikke oplysninger om 1) enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold og 2) [ ] Offentlighedslovens 34 har følgende ordlyd: 34. Hvis de hensyn, der er nævnt i 30-33, kun gør sig gældende for en del af et dokument, skal der meddeles aktindsigt i dokumentets øvrige indhold. Det gælder dog ikke, hvis 1) det vil medføre en prisgivelse af det eller de hensyn, der er nævnt i 30-33, 2) det vil indebære, at der gives en klart vildledende information, eller 3) det resterende indhold i dokumentet ikke har et forståeligt eller sammenhængende meningsindhold. I de specielle bemærkninger til offentlighedslovens 30, nr. 1, i lovforslag nr. L 144 af 7. februar 2013 er det blandt andet anført: Ved vurderingen af, hvilke oplysninger der kan anses for at vedrøre private forhold, må der som efter den gældende lov tages udgangspunkt i, om oplysningerne er af en sådan karakter, at de efter den almindelige opfattelse i samfundet bør kunne forlanges unddraget offentlighedens kendskab. Det er således ikke enhver konkret oplysning om enkeltpersoners forhold, der kan tilbageholdes med hjemmel i bestemmelsen. 6

7 Ved vurderingen af, om en oplysning kan undtages fra aktindsigt efter nr. 1, er det dermed afgørende, om oplysningen ud fra en generel betragtning efter sin karakter vedrører oplysninger om enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold. Det er derimod ikke en betingelse for at undtage oplysninger, at hemmeligholdelse i det konkrete tilfælde er af betydning for den person, oplysningerne angår.. Omfattet af nr. 1 er særligt følsomme oplysninger, såsom oplysninger om race og religion, oplysninger om strafbare forhold, helbredsforhold og lignende. Endvidere er mindre følsomme oplysninger omfattet, f.eks. oplysninger om CPR-numre, beskyttede adresser i folkeregistret, beskyttede telefonnumre og oplysninger om eksamenskarakterer. Bestemmelsen omfatter også oplysninger, der afspejler, at en person har været indstillet til Kongehuset til en orden, som den pågældende imidlertid ikke fik. Uden for bestemmelsen falder oplysninger af rent objektiv karakter, såsom oplysninger om udstedelse af pas og jagttegn, oplysninger om civilstand og oplysninger om indgåelse af ægteskab. Videre fremgår der følgende af Offentlighedsloven med kommentarer af Mohammad Ahsan, 1. udgave, 2014, side 508: Ved vurderingen af, hvilke oplysninger der kan anses for at vedrøre enkeltpersoners private forhold, må der tages udgangspunkt i, om oplysningerne er af en sådan karakter, at de efter den almindelige opfattelse i samfundet bør kunne forlanges unddraget offentlighedens kendskab. Der er således tale om en retlig standard, der med tiden kan forrykke, hvilke oplysninger der kan undtages efter 30, nr. 1. Det må i øvrigt antages, at bestemmelsen i lighed med den tilsvarende bestemmelse i 1985-lovens 12, stk. 1, nr. 1 bør undergives en relativt snæver fortolkning, og at udgangspunktet for afgrænsningen af, hvilke oplysninger der kan anses for omfattet, navnlig må søges i en vurdering af, om oplysningerne for en generel betragtning efter deres karakter kan betegnes som følsomme. Er det tilfældet, kan oplysningerne undtages, uanset om hemmeligholdelse i det konkrete tilfælde er af betydning for den person, oplysningerne angår. Der skal således ikke foretages en konkret interesseafvejning i det enkelte tilfælde for at afgøre, om en oplysning kan undtages efter 30, nr. 1. Lovgivningsmagten har så at sige foretaget afvejningen og generelt afgrænset de undtagne oplysninger til at angå private forhold. Særligt vedrørende adgangen til at undtage hele sagen eller den blotte oplysning om, at en sag er eller har været behandlet, fremgår følgende af Offentlighedsloven med kommentarer af Mohammad Ahsan, 1. udgave, 2014, side 516: 7

8 Bestemmelsen i 30, nr. 1, giver hjemmel til at undtage bestemte oplysninger, men ikke uden videre hele dokumenter eller sager, jf. FOB 1982, side 66. Er der imidlertid tale om familieretlige sager eller sociale sager, vil bestemmelsen i praksis føre til, at offentligheden er afskåret fra aktindsigt i sådanne sager, jf. FOB 1998, side 267 og FOB 2002, side 358. Herudover vil også den blotte oplysning om, at en sag vedrørende en enkeltpersons forhold er eller har været under behandling af en forvaltningsmyndighed efter omstændighederne, kunne undtages fra aktindsigt efter bestemmelsen. En sådan adgang til at undtage oplysningen om en sags eksistens må antages at gælde i forhold til f.eks. oplysninger om, at en navngiven person har indgivet ansøgning om adoption, asyl mv [ ]. Desuden vil særlige arter af dokumenter, herunder lægeattester og erklæringer, hospitalsjournaler, straffeattester, skatteattester, selvangivelser og lignende typisk kunne undtages fra aktindsigt i medfør af offentlighedslovens 30, nr. 1, ligesom vielsesattester og fødsels- og dåbsattester. Der henvises til Offentlighedsloven med kommentarer af Mohammad Ahsan, 1. udgave, 2014, side 517. Det er Statsforvaltningens opfattelse, at en kvittering for indbo, der er udleveret fra en afdød persons plejebolig, er et dokument af en sådan karakter, at det må anses at vedrøre afdødes private forhold og derfor i sin helhed kan undtages fra aktindsigt i medfør af offentlighedslovens 30, nr. 1. Statsforvaltningen har herved lagt vægt på, at kvitteringen indeholder oplysninger om en enkeltpersons helbredsforhold, idet det fremgår af dokumentet, at afdøde har haft bopæl i en plejebolig. Desuden indeholder dokumentet oplysninger om, hvilke personlige ejendele afdøde havde i plejeboligen. Disse oplysninger må efter Statsforvaltningens opfattelse antages at være af en sådan karakter, at de i medfør af offentlighedslovens 30, nr. 1, kan undtages fra retten til aktindsigt. Særligt om sagsbehandlingstiden Offentlighedslovens 36, stk. 2, har følgende ordlyd: [ ] Vedkommende myndighed mv. afgør snarest, om en anmodning om aktindsigt kan imødekommes. En anmodning om aktindsigt skal færdigbehandles inden 7 arbejdsdage efter modtagelsen, medmindre dette på grund af f.eks. sagens omfang eller kompleksitet undtagelsesvist ikke er mulig. Den, der har anmodet om aktindsigt, skal i givet fald underrettes om grunden til fristoverskridelsen og om, hvornår anmodningen kan forventes færdigbehandlet. [ ] Det bemærkes, at kommunen efter at have genoptaget sagen den 11. november 2015 ikke har færdigbehandlet sagen inden for syv arbejdsdage, og at kommunen ikke ses at have givet dig underretning herom i overensstemmelse med offentlighedslovens 36, stk. 2, hvorfor der således heller ikke foreligger oplysninger om, hvorfor sagen ikke har kunnet færdigbehandles inden for 7 dage. Kommune ikke har over- Statsforvaltningen må således umiddelbart konstatere, at holdt offentlighedslovens regler om sagsbehandlingstid. 8

9 Statsforvaltningen forudsætter, at kommunen fremadrettet vil overholde offentlighedslovens sagsbehandlingsregler, hvorfor vi efter omstændighederne ikke foretager yderligere vedrørende disse forhold. Det står ikke klart for Statsforvaltningen, om du har fremsat en anmodning om aktindsigt i yderligere dokumenter vedrørende din far over for Kommune. Såfremt du er af den opfattelse, at Kommune er i besiddelse af yderligere dokumenter vedrørende din far, som du ønsker udleveret, kan du rette henvendelse til kommunen med en ny anmodning om aktindsigt. Kommune er orienteret ved kopi af dette brev. Udtalelsen vil blive offentliggjort på i anonymiseret form. Med venlig hilsen Hanne Villumsen Kontorchef Eva Sonne Fuldmægtig 9